Landdistrikternes udfordringer
|
|
- Monika Jensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udvalget for Landdistrikter og Øer (Omtryk Præsentation fra foretræde vedlagt) ULØ Alm.del Bilag 70 Offentligt Landdistrikternes udfordringer Indhold Miljøministeriet - herunder planlovgivningen. Til skade eller gavn for landdistrikterne Kommunesammenlægninger uden et folkeligt mandat... 4 Kvælstofkrigen måske den største skandale i den nyere danmarkshistorie Afgudsdyrkelsen af den boglige skole... 6 Miljøministeriet - herunder planlovgivningen. Til skade eller gavn for landdistrikterne. I følge Planloven skal miljøministeren efter nyvalg til Folketinget afgive en redegørelse om landsplanarbejdet til brug for den regionale udviklingsplanlægning og kommuneplanlægningen. Efter en høringsfrist på 8 uger vedtages planlovene der herefter har en retslig bindende karakter. Dette har været gældende siden Hvilke konsekvenser det har haft for specielt landdistrikterne samt konflikten med Agenda 21, vil jeg her give et bud på. I grove træk handler landsplanredegørelsen om en deltaljeret fysisk opdeling af landet med hensyntagen til: natur, bæredygtighed, menneskets livsvilkår, dyre- og plantelivet, bymiljøer, landskaber, kystnære områder og landskabsressourcer, forurening af luft, vand og jord samt støjulemper. Der er så at sige ikke grænser for de gode intentioner. Når en lovgivning i den grad påtager sig alt, skal man være på vagt. Faktisk må al andet juristeri, lovgivning og fornuft vige, hvis man kommer på tværs af landsplanredegørelsen. Miljø og planloven er som en trojansk hest, der har haft ufattelige skadelige konsekvenser. Planloven deler landet op i byzoner, sommerhusområder, kystnærhedszoner og yderområder, hvad der herefter er tilbage er landzoner. Byzoner opdeles yderligere i områdekategorier: Bolig, erhverv, offentlige institutioner, serviceformål, bydelscentre, lokalcentre og områder til særlig pladskrævende varer. Maksimal bruttoetageareal til butiksformål og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker forbigår heller ikke Planlovens interesse. Byzone Denne sektoropdeling betyder for byzoner, at der om hverdagen foregår en masse energikrævende transport mellem bolig- og erhvervsområder og daginstitutioner. I dagtimerne står enorme opvarmede boligområder tomme, medens børnene er stuvet sammen i institutioner. I de lyse timer er boligområderne døde, i nattetimerne og weekender er erhvervsområderne forladte og frister svage sjæle. Energiøkonomisk er det uhensigtsmæssigt, og børn bliver unødigt fremmedgjort overfor voksenlivet. Restriktive miljøkrav har lukket mange mindre vandværker. Spildevand og øvrig affald fra en husstand er også centraliseret ganske voldsomt. Det strider imod bæredygtighed, medfører store slam- og affaldsdepoter. Undersøgelser har vist at ved effektiv kildesortering kan en husstand reducere renovationsmængden med 80%. Men miljøforvaltningerne differentierer ikke afgiften hertil, hvilket mindsker miljøbevidsthed. Side 1 af 6
2 Spildevandsrensning er et helt kapitel for sig. En masse ressourcer bliver anvendt til at bekrige kvælstof og udfældning af fosfor med slambjerge som slutprodukt. Ved at ændre spildevand med få justeringer til en ressource som gødningsmedie for plantevækst i nærmiljøet, kunne mia. spares hvert år, med en betragtelig mindre CO2 udledning til følge og langt mindre energiforbrug. Landzoner (Landdistrikter) Da der i forbindelse med al den planlægning skulle slås nye streger på landkortet arbejde planstyrelsen med at landsbysamfund med under 1200 indbyggere var for lille til at udgøre en administrativ enhed, med både skole og dagligvarebutik. Det har været en forstærkende faktor til at tømme mindre landsbyer og landzoner for liv. For landzoner gælder i øvrigt at man helst kun ser aktivitet i form af landbrugsdrift. Andre former for erhverv har man jo reserveret til erhvervszoner. Planlægningen har nu været så effektiv at der i. flg. Kommuners Landsforening pr. 14/ findes nedrivningsmodne landejendomme! Agenda 21 Den planlægningsmåde som miljøministeriet har valgt blev der sat store spørgsmålstegn ved i Agenda 21 1, som nok er ukendt for de fleste. Det hedder her: Agenda21 bygger på helhedssyn og tværsektoriel tænkning. Den lokale Agenda 21 er orienteret mod lokaliteten fremfor sektorer. Begrebet bæredygtighed rækker i øvrigt ud over de traditionelle miljøkategorier: affald, vand, luft og jord... Agenda 21 forudsætter aktiv borgerinddragelse i planlægningen. er lokal Agenda 21 i højere grad udtryk for en proces end for produktion af nye planer... Bæredygtighed forudsætter balancerede stof- og energikredsløb Ja en masse svulstige tillægsord. Men hovedpointen er at planlægningen i Agenda 21 bygges op nedefra og tager udgangspunkt i lokaliteten hvor man i stedet for sektoropdelingen tænker i hele kredsløb/levedygtige celler. Eksempler: En lokalitet kan beskrives som bæredygtig hvor der er bolig, børnepasning, erhvervsudøvelse og dagligvareindkøb indenfor cykelafstand. Hvor der er et vandværk, hvor affald kildesorteres og nyttige fraktioner afsættes til private, hvor spildevand omdannes til biomasse. Elforsyning må planmæssigt her sidestilles med infrastrukturen for trafik på gummihjul. Et andet eksempel kunne være øen Samsø. Et tredje eksempel er Christiania der planlægningsmæssigt hidtil er gået fri, men det er vel nu ved at være historie. Agenda 21 er aldrig blevet en udfordring for den centrale planlægning, da den er adopteret i Planloven, hvor intensionerne lever en kummerlig tilværelse. Det kan være at Agenda 21 er for langhåret. Men kan den være med til at tvinge miljøforvaltningerne i defensiven og give meget mere plads til civilsamfundet kan man vel godt leve med det langhårede. Miljø overtrumfer det lokale demokrati og jura Hvis de folkevalgte sammen med borgerne er blevet enige om nogle løsninger, der lokalt er mest bæredygtige på sigt, men strider imod den overordnede Planlov, hvad gør man så? Juridisk set må den lokale løsning falde. Et samfund degenererer på samme måde som et træ uden et sundt rodnet. Planlægningens begrænsninger iflg. Hayek 2 1 Agenda 21) dagsorden for bæredygtig udvikling, som blev underskrevet af 179 lande ved FN s konference om miljø og udvikling i Rio i Friedrich A. von Hayek ( ) østrigsk-britisk politisk økonom og filosof. Han mente at hvilken som helst form for kollektivisme ikke kunne undgå at føre til andet end centralisering af magten omkring en enkelt person eller en lille elite. Side 2 af 6
3 Om planlægning anvender Friedrich Hayek eksemplet med en sti igennem et landskab. Stien er ikke planlagt af nogen, men snarere resultatet af, at mange mennesker over tid har forsøgt at bevæge sig fra ét punkt til et andet. Havde man et helt nøjagtigt kort over landskabet og perfekt information om alle spadserende, deres ønsker, kondition, tid, osv., ville man måske have kunnet planlægge, hvor den optimale sti skulle gå. Men sådan viden er svært tilgængelig og reelt umulig at sammenligne på tværs af individer. Mennesker kan tage fejl, og det gælder både borgere og planlæggere. Men hvis borgerne har muligheden for at træffe frie valg og at handle frit med hinanden, vil det i længden producere et bedre resultat, end nogen nok så vidende central planlægger vil kunne tænke sig frem til. Som en af mine lærere i tidens løb konstaterede. Man kan ikke planlægge det udtænkte. Man kan heller ikke vide om en ny Mads Clausen eller en ny Lego klods bliver til, langt ude på Lars Tyndskids mark. Husker at Ritt Bjerregård i en af hendes bramfrie, men dog klarsynede øjeblikke foreslog, at nedlægge miljøministeriet og inkorporere miljørigtig tænkning i de resterende ministerier. Som en undtagelse er jeg enig med damen i dette synspunkt. Klip fra Vejledning om landzoneadministration Planlovens Side 14 til 16 Egentlig byudvikling bør henvises til arealer i byzone, og investeringer til fordel for landdistrikterne bør ske i tilknytning til de eksisterende landsbyer... I bred forstand er de planlægningsmæssige hensyn at modvirke byspredning ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne land... En spredt og uplanlagt bebyggelse kan medføre et pres for jordens overgang til andre formål med deraf følgende prisstigninger til generel skade for jordbrugserhvervene. Ligeledes vil en spredning af fx boligbebyggelse i det åbne land, og de deraf følgende potentielle miljøkonflikter, sætte begrænsninger for de fremtidige udviklingsmuligheder i jordbruget og svække erhvervets investeringssikkerhed... I mere snæver forstand skal de planlægningsmæssige hensyn sikre virkeliggørelsen af den foretagne og igangværende region-, kommune- og lokalplanlægning. Det er vigtigt at administrationen af de enkelte landzonesager følger op på den fysiske planlægning... Hensynet til det landskabelige udsyn fra veje og stier, fx udsyn til åbne landskabsområder, landsbykirker og fortidsminder skal varetages i forbindelse med tilladelser til byggeri og anlæg i landzone. Hensynet til landskabet omfatter også landskabelige helheder og kulturmiljøer med væsentlige beskyttelsesinteresser Klip vejledning om landzoneadministration slut Danmark er det eneste EU-land, der har en aktiv lovgivning, der skal få os borgerne til at bo og arbejde i byer, men ikke på landet. Carsten Abild, formand for Landsbyerne i Danmark Fra Miljøministeriets Jubilæumsskrift 40 år med grøn velfærd : Niels Østergaard, tidligere direktionsmedlem i Planstyrelsen og landsplanchef i departementet - side 57 Jeg er bange for, at man nogle steder har tilladt for meget byggeri i det åbne land på bekostning af naturen. Kontorchef Holger Bisgaard fra Naturstyrelsen side 124 Byvæksten fortsætter i Danmark, og fremtidens store udfordringer for planlægningen er at sikre en bæredygtig byudvikling og at bevare og udvikle naturen og det åbne land... Der skal arbejdes målrettet for at sikre, at byvæksten i Danmark ikke spreder sig over det åbne land og at byerne udvikler sig varierede og spændende rammer om borgernes trivsel Side 3 af 6
4 Kommunesammenlægninger uden et folkeligt mandat Kommunalreformen i 1970 reducerede antallet af sogne/kommuner fra ca til 275. I stedet for at evaluere hvad denne reform medførte, fortsatte man med endnu en kommunalreform i 2007, der yderligere reducerede antallet af kommuner fra 275 til 98. På mindre end 40 år sker der altså en reduktion på ca. 93% (eller 14,1 gange) af de platforme, hvor den demokratiske beslutningsproces kan praktiseres!!! Det har da også medført, at centraladministrationen og embedsværket helt afgørende har erobret scenen. Det skal her bemærkes, at der ikke har været et folkeligt ønske bag disse to reformer. Lad os se på kommunestørrelser i det øvrige Europa. Adm. enh. Indb. Indb./enh. Diff. LAND i stk. i 1000 stk. i 1000 fra gns. xdiff nr Tjekkiet (CZ) Frankrig ,12 2 Slovakiet (SK) ,13 3 Portugal (P) ,5-12 0,17 4 Schweiz ,7-12 0,18 5 Ungarn (H) ,2-12 0,22 6 Østrig (A) ,5-11 0,24 7 Letland ,7-11 0,25 8 Luxembourg ,4-10 0,30 9 Estland (EE) ,35 10 Spanien (E) ,38 11 Tyskland (D) ,39 12 Malta ,40 13 Italien (I) ,51 14 Sloveninen (SI) ,56 15 Norge ,78 16 Finland (FIN) ,78 17 Grækenland (GR) ,84 18 Polen (PL) ,03 19 Belgien (B) ,24 20 Cypern (CY) ,49 21 Sverige (S) ,07 22 Nederlandene (NL) ,36 23 Litauen (LT) ,09 24 Irland (IR) ,45 25 Danmark (DK) ,66 26 Storbritanien I alt / gns vægtet gns Gns. alle Højeste og laveste er undladt i vægtet gns. Danmark år ,28 Danmark år Danmark år ,5-10 0,31 Danmark år ,3-11 0,22 Jørn Rasmussen 2013 Side 4 af 6
5 Statistikken viser, at selv med kommunestørrelsen vi havde i Danmark i 1969, ville der være 9 lande i Europa i dag, der i gennemsnit ville have færre indbyggere pr. kommune. Men vi kan konstatere at fra 2007 havde vi en kommunestørrelse i DK der er 3,6 gange større end gennemsnittet i hele Europa. I 1960 havde vi et finmasket net af kommuner med indb. i gns. I dag er nettet blevet meget stormasket med indb. i gns. Et sundt træ kendetegnes med et finmasket rodnet der kan give energi til træets krone. Vores naboer synes at respektere denne regel mere end vi selv gør. Set med centraladministrationens øjne er det nemmere af at styre 98 end kommuner, men et sundt samfund gror nedefra og op, og ikke oppefra og ned. Mange menneskelige relationer er i dag blevet meget upersonlige og alt for mange falder udenfor fællesskabet. Kvælstofkrigen måske den største skandale i den nyere danmarkshistorie. Den første vandmiljøplan giver det endelige dødsstød til recipienttankegangen, som havde været fremherskende indtil da. Det var tanken om, at jo større og mere robust et miljø, man udledte sit spildevand til jo mere kunne man tilføre. Og eftersom havet var både stort og dybt, så kunne man groft sagt bare lede alt spildevandet urenset derud. Nu så danskerne pludselig, at fiskene og hummerne faktisk døde i Kattegat, og det var tydeligt, at der var brug for helt anderledes strenge krav til rensning af spildevandet. - Miljøministeriets Jubilæumsskrift side 39 Miljøministeriet samt professionaliseringen af den offentlige sektor havde medført en voldsom rørlægning af åbne grøfter og kloakering til store centrale rensningsanlæg, der herefter udledte det ikke omsatte organiske materiale til strømfyldt farvand. Ministeriet havde både overset den rensende effekt de åbne grøfter havde og fejlagtigt satset på den billige fortyndingsteori med at havet sletter alle spor. I stedet for at erkende egne fejl skulle landbrugets (landdistrikterne) brug af kvælstof pludselig inddrages som skyld i iltsvind og døde hummere. På intet tidspunkt har nogen dansk myndighed kunne fremføre bevis på, at nitrat (som udledes fra landbrugets drænrør), isoleret set i fuldskalaforsøg, har været årsag til iltsvind eller fiskedød i noget dansk vandløb eller det øvrige marine miljø. Men rigtig megen lovgivning hviler stadigvæk på denne fatale fejlslutning, at nitrat er noget vi skal bekæmpe med alle midler. Tre cifrede mia. beløb har det kostet i fejlinvesteringer. Den største skandale i den nyere danmarkshistorie. Kvælstof i organisk materiale (husspildevand) er affald og er skadeligt ved direkte udløb til vores vandløb og hav. Men ved at udsætte husspildevand for forskellig form for bakterieomsætning nedbrydes organisk materiale til nye grundstoffer som så igen kan optages af planter så ny biomase dannes og kredsløbet er sluttet. Der findes ikke affald kun ressourcer. Så langt er Miljøministeriet nu også nået når det gælder husholdningsaffald, men mangler at erkende, at det samme gør sig gældende for husspildevand. Landdistrikter og landsbyer er mest bæredygtige Den mest bæredygtige måde at nedbryde organisk materiale på er ved at benytte den mest direkte vej fra fæces til planten. Bakterieomsætningen i bundfældningstanke skal ikke forstyrres med 365 dages mellemrum som Side 5 af 6
6 kommunernes årlige tvangstømning medfører. Hvis udledning herefter ikke centraliseres for meget kan åbne grøfter ofte klare resten. Er der højt målsatte vandløb i nærheden kan det være nødvendigt at etablere rodzoneanlæg i form af hyacinter, pile- eller tagrørsanlæg før endelig udledning. Se yderligere Des mere centralt og dermed koncentreret vi samler spildevand, des vanskeligere gør vi det for naturens egne rensemekanismer (bakterier og planter) at rydde op efter os. Bæredygtighed og centralisme er i konflikt på dette område. Planloven er her i konflikt med sin egen formålsparagraf. Afgudsdyrkelsen af den boglige skole Hele livet er en skole, man lærer også selvom man ikke sidder på en skolebænk. Afgudsdyrkelsen af den teoretiske og boglige skole har medført at en stor del af hver ungdomsårgang flytter til de større universitetsbyer. Ungdommen er da i den alder hvor man skal finde sit eget ståsted og mange finder også sin fremtidige partner. Det er nærliggende og praktisk for mange at etablere sig i nærheden af sit seneste uddannelsessted. Desværre har det den negative sideeffekt at landdistrikterne mister en stor del af sin ungdom på denne konto, måske % af hver årgang. Det holder landdistrikterne ikke til at miste på sigt. Problemløsning. Ved at stoppe afgudsdyrkelsen af den boglige skole og igen respektere håndværk og de praktiske fag vil Danmark komme mere i balance. Landdistrikterne ville miste færre af hver ungdomsårgang og vi behøvede ikke at hente så megen udenlandsk arbejdskraft. Kilder: Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse Bekendtgørelse af lov om planlægning Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse Miljøministeriets Jubilæumsskrift 40 år med grøn velfærd fra 2011 Fra anarki til hysteri af Jørgen Røjel, 1990 Affaldssektorens politiske organisering af Jørgen Grønnegård Christensen, Vandmiljøplanerne historisk set, 2013 Demokratiets kerne er selvejet Artikel af Steen Steensen i JP den 26. marts 2014 Masnedø den 22. januar 2015 Jørn Rasmussen Side 6 af 6
Landdistrikternes udfordringer med kritik af Miljøministeriet
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (Omtryk - 03-02-2015 - Præsentation fra foretræde vedlagt) ULØ Alm.del Bilag 70 Offentligt Landdistrikternes udfordringer med kritik af Miljøministeriet Planlove
Læs mereForslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen
Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om
Læs mereØkonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU
Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager
Læs mereForslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen
Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele
Læs mereModernisering af planloven Juni 2017
Modernisering af planloven Juni 2017 Baggrund Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti fra juni 2016: Danmark i bedre balance - Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder
Læs mereLanddistrikternes udfordringer med kritik af Miljøministeriet
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (Omtryk - 03-02-2015 - Præsentation fra foretræde vedlagt) ULØ Alm.del Bilag 70 Offentligt Landdistrikternes udfordringer med kritik af Miljøministeriet Planlove
Læs mereBetalingstjenesteloven (BTL) og brug af omkostningskoder (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009
September 2009 Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009 1. Formålet med denne information Formålet med denne information er at oplyse kontohaverne i SKB/OBS om, hvilke
Læs mereDet er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen
Læs mereKommuneplanlægning efter planloven
Kommuneplanlægning efter planloven 12. September 2018 Pia Graabech Agenda Planloven Indsigelser Kommuneplanen Lovændringer Erhvervsstyrelsen 2 Planlovens formål 1, stk. 1: Loven skal sikre en sammenhængende
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereForslag til RÅDETS FORORDNING
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse
Læs mereForslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen
Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling
Læs mereSvarstatistik for Det europæiske private selskab
Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark
Læs mereVejledning til indberetning af store debitorer
Vejledning til indberetning af store debitorer Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet halvårligt indberette engagementer over en vis størrelse som en særskilt
Læs mereForslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance
Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance Holger Bisgaard, Planlægning og Byudvikling, maj 2017 Status Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti fra juni 2016.
Læs mereJ.nr. D Den 28. marts 2003
DEPARTEMENTET LANDSPLANAFDELINGEN J.nr. D 212-0005 Den 28. marts 2003 Udviklingen i region-, kommune- og lokalplanlægningen for detailhandelsstrukturen Miljøministerens detailhandelsredegørelse 2003 til
Læs mereAdministration i landzonen
Administration i landzonen Byggeri til hestehold, vers. 2 Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Planafdelingen 9. august 2018 Administrationsgrundlag for sager vedrørende byggeri til hestehold i landzone
Læs mereVejledning til indberetning af store debitorer
Vejledning til indberetning af store debitorer Finanstilsynet 16. september 2014 Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet halvårligt indberette engagementer
Læs mereOffentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR)
Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Felter med en * skal udfyldes. Indledning Hvad er E-PRTR-forordningen?
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om EØF-typegodkendelse og - verifikation
BEK nr 161 af 05/03/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Sikkerhedsstyrelsen, j.nr. 644-35-00006 Senere ændringer
Læs mereVerifikation af miljøteknologi (ETV)
Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30
Læs merePlanloven og L128 (kyst- og
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 L 128 Bilag 13 Offentligt Planloven og L128 (kyst- og landzone) Helle Tegner Anker Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE), KU hta@life.ku.dk Planloven hovedelementer
Læs mereHøring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan
Høring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan 01.06.2004-30.09.2004 Del I. Baggrundsinformation Land AT - Østrig 1 (1.4) BE - Belgien 4 (5.8)
Læs mereHØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING
HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs mereOverførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre
Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien
Læs mereForslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance
Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen, Planlægning og Byudvikling Ny regering (VLAK) Ny minister (Brian Mikkelsen) Vi
Læs mereKLIMAÆNDRINGER. Særlig Eurobarometerundersøgelse Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede nationale tendenser
Generaldirektoratet for Kommunikation UNITE SUIVI DE L'OPINION PUBLIQUE Bruxelles, 15/10/2008 KLIMAÆNDRINGER Særlig Eurobarometerundersøgelse 300 - Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget den: 9. januar 2012 til: Generalsekretariatet for Rådet Komm.
Læs mereVALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009
Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR STATISTIK 15/09/2008 VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Eurobarometer, Standard (EB 69) Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede
Læs mere7. Internationale tabeller
7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina
Læs mereVejledning til indberetning af store debitorer (KRES)
Vejledning til indberetning af store debitorer (KRES) Finanstilsynet 4 april 2017 Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet indberette eksponeringer over en
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2017 (OR. en) 9046/17 ADD 1 EF 97 ECOFIN 351 AGRIFIN 50 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 8. maj 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af
Læs mereKvælstof er mere ven end fjende Misforståelser omkring kvælstofs rolle i naturens kredsløb
Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 35 Offentligt Kvælstof er mere ven end fjende Misforståelser omkring kvælstofs rolle i naturens kredsløb Måske den største skandale i den
Læs mereDen moderniserede planlov. Fokus på vækst og forenkling
Den moderniserede planlov Fokus på vækst og forenkling Hvad går ændringerne ud på? 1. Ændring i planlovens formålsbestemmelser 2. Kort om ændringer i byzonen 3. Liberalisering af landzonereglerne 4. Øget
Læs mereTrafiksikkerhed: det europæiske handlingsprogram giver fortsat gode resultater målet om færre trafikdræbte på Europas veje i 2010 kan nås
IP/07/584 Bruxelles, den 27 april 2007 Trafiksikkerhed: det europæiske handlingsprogram giver fortsat gode resultater målet om 25.000 færre trafikdræbte på Europas veje i 2010 kan nås Målet for det europæiske
Læs merekonsekvenser for erhvervslivet
Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014
Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge
Læs mereFysisk planlægning i Hvidovre
Fysisk planlægning i Hvidovre Bygge- og Planudvalget den 17. april 2018 - Centerchef Anja Whittard Dalberg Disposition 1. Hvorfor planlægning? 2. Planloven 3. Plansystemets planhierarki - Landsplanlægning
Læs mereI. ANMODNING OM OPLYSNINGER om udstationering af arbejdstagere i forbindelse med levering af en tjenesteydelse
FORMULAR TIL (FRIVILLIG) BRUG FOR DEN ANMODENDE MYNDIGHED I. ANMODNING OM OPLYSNINGER om udstationering af arbejdstagere i forbindelse med levering af en tjenesteydelse I overensstemmelse med artikel 4
Læs mereHvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni
Læs mereHØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING
HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 14.06.2005-15.07.2005 803 svar Anfør virksomhedens hovedaktivitetssektor D - Fremstillingsvirksomhed 225 28,0% K - Fast ejendom,
Læs mereForslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen,
Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen, Et oplæg om lovforslaget Politisk aftale Status for proces Hovedindhold i lovforslaget formålsbestemmelse
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.
Læs mereNotat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget Tabel 1-4 nedenfor viser den lovbestemte pensionsalder i alle
Læs mereMØDER MELLEM BORGERE
Støtteansøgning GD for Uddannelse og Kultur EF-handlingsprogrammet til fremme af aktivt medborgerskab i Europa VENSKABSBYSAMARBEJDE Indkaldelse af forslag GD EAC nr. 25/05 MØDER MELLEM BORGERE Læs indkaldelsen
Læs merePGI 2. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) EUCO 7/1/18 REV 1
Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0900 (NLE) 2013/0900 (NLE) EUCO 7/1/18 REV 1 INST 92 POLGEN 23 CO EUR 8 RETSAKTER Vedr.: DET EUROPÆISKE RÅDS AFGØRELSE
Læs merePlanlægning i Danmark år V. kontorchef Holger Bisgaard, Naturstyrelsen
Planlægning i Danmark år 2020 V. kontorchef Holger Bisgaard, Naturstyrelsen » så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og
Læs mereModernisering af planloven Juni 2017
Modernisering af planloven Juni 2017 Baggrund Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti fra juni 2016: Danmark i bedre balance - Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder
Læs mereHvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien. AL Albanien T T T.
Europæisk Vejskat Hvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien AL Albanien T T T BE Belgien T D BA Bosnien-Herzegovina T T T BG Bulgarien T
Læs mereHvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien
Europæisk Vejskat Hvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien Form 1500-04/2016 AL Albanien T T T BE Belgien T D BA Bosnien-Herzegovina T
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Dato: 12.06.2009 Kontor: ØA Jnr. Sagsbeh.: THH Besvarelse af spørgsmål nr. 136, stillet af Folketingets
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereMød virksomhederne med et håndtryk
Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?
Læs mereKAPITEL 9 FORSLAG TIL ÆNDRING AF PLANLOV
Kontornotits By- og Udviklingsforvaltningen Plan Dato 8. februar 2017 Sagsnr. 15/15187 Notat om forventede planlovsændringer Nedenstående er uddrag gengivet fra Kommuneplan 2017-2029 for Trekantområdet.
Læs mereForeløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet
Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om
Læs mereAnalyse 19. marts 2014
19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
Læs mereTrafikudvalget TRU alm. del Svar på Spørgsmål 671 Offentligt
Trafikudvalget 2008-09 TRU alm. del Svar på Spørgsmål 671 Offentligt Folketinget Trafikudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 23. april 2009 Kontor: Færdsels- og våbenkontoret
Læs mereVed større projekter skal der efter planlovens
Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv
Læs mereStatus på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund
Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund Ved Søren Jacobsen Kontorchef, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Læs mereTabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereOffentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse
Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Felter med en skal udfyldes. Navn E-mailadresse Indledning 1 Hvis en virksomhed lovligt sælger et produkt
Læs mereBegejstring skaber forandring
DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 242 final BILAG 1.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. maj 2017 (OR. en) 9438/17 ADD 1 MAP 12 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 17. maj 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for
Læs mereBeskæftigelsen for de unge falder fortsat
Ungdomsarbejdsløshed Beskæftigelsen for de unge falder fortsat Nye tal viser, at beskæftigelsen for de unge mellem 1 og 9 år fortsat falder. Det seneste kvartal er beskæftigelsen faldet med ca. 6.7 personer.
Læs mereStramme rammer klare prioriteter
Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 234 Offentligt maj 2007 25. J.nr. 2007-218-0126 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. (Alm.
Læs mereHøring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan
Høring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan 01/06/2004-30/09/2004 Del I. Baggrundsinformation Land AT - Østrig 9 (4.5) BE - Belgien 13 (6.5)
Læs mereGenerelle oplysninger om respondenten
Offentlig høring om Refit-evalueringen af EU's lovgivning om plantebeskyttelsesmidler og pesticidrester Felter med en * skal udfyldes. Generelle oplysninger om respondenten Bemærk: Denne spørgeundersøgelse
Læs mereViceadm. direktør Kim Graugaard
Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994
Læs mereAdministration i landzonen
Administration i landzonen Byggeri til hestehold Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Planafdelingen 15. marts 2018 Administrationsgrundlag for sager vedrørende byggeri til hestehold i landzone Introduktion
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs merePRESSEMEDDELELSE EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 19. marts 2013
EUROPA-KOMMISSIONEN PRESSEMEDDELELSE Bruxelles, den 19. marts 2013 Trafiksikkerhed EU rapporterer om det laveste antal trafikdræbte nogensinde og tager de første skridt til en strategi, som skal reducere
Læs mereSkat, konkurrenceevne og produktivitet
Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien
Læs mereEU s medlemslande Lande udenfor EU
EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det
Læs mere(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER
22.2.2019 L 51 I/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2019/316 af 21. februar 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 1408/2013 om anvendelse af artikel 107
Læs mereEØS-REGLERNE OG EFTERLØN
EØS-REGLERNE OG EFTERLØN I DENNE PJECE GIVER VI EN ORIENTERING OM EØS-REGLERNE OG EFTERLØN: INDHOLD 1. Indledning 2. Krav ved udstedelse af efterlønsbevis 3. Krav ved overgang til efterløn 4. Ophold og
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender ARBEJDSDOKUMENT
EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 16.10.2007 ARBEJDSDOKUMENT om ændring af forretningsordenens artikel 29 - Dannelse af politiske grupper Udvalget om Konstitutionelle
Læs mereBredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes
IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2014
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.12.2015 COM(2015) 665 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING
Læs mereA8-0321/78. Andrzej Grzyb Fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (COM(2017)0653 C8-0393/ /0291(COD))
17.10.2018 A8-0321/78 Ændringsforslag 78 Keith Taylor for Verts/ALE-Gruppen Betænkning Andrzej Grzyb Fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (COM(2017)0653 C8-0393/2017 2017/0291(COD))
Læs mereA8-0249/139
21.10.2015 A8-0249/139 139 Jens Rohde and others Artikel 4 stk. 1 1. Medlemsstaterne begrænser som minimum deres årlige menneskeskabte emissioner af svovldioxid (SO2), nitrogenoxider (NOx), andre flygtige
Læs mereDet danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder
Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning
Læs mereGuide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere
Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft Information til arbejdsgivere Indhold Dit ansvar 3 Sådan starter du 4 Hvilke udlændinge kan arbejde med det samme? 4 Hvilke udlændinge
Læs mereDen Europæiske Union. Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya
Den Europæiske Union Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya INDHOLDSFORTEGNELSE: Baggrunden for EU.side 1 Hvad er EU? Kul og stålunionen EF EU Institutioner.side 2-3 Kommissionen Parlamentet
Læs mereDanmark som Global Water Hub. Jakob Møller Nielsen, Naturstyrelsen
Danmark som Global Water Hub Jakob Møller Nielsen, Naturstyrelsen 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% Vand er en dansk styrkeposition Topplacering i EU: 14,3 mia. (eksport af vand ud af samlet eksport)
Læs mereHvordan får vi Danmark op i gear?
MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i
Læs mereVejledning til indberetning af store debitorer
Vejledning til indberetning af store debitorer Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet halvårligt indberette eksponeringer over en vis størrelse som en særskilt
Læs mereDebatmøde i Erhvervsforum. Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen
Debatmøde i Erhvervsforum Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen Indhold Modernisering af planloven Ændring af detailhandelsreglerne: Baggrund Den nye formålsbestemmelse Størrelse og placering
Læs mereEt netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser
Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,
Læs mere3. Krav ved overgang til
EØS-reglerne og efterløn I denne pjece giver vi en orientering om EØS-reglerne og efterløn: Indhold 1. Indledning 2. Krav ved udstedelse af efterlønsbevis 3. Krav ved overgang til efterløn 4. Ophold og
Læs mereARBEJDE I UDLANDET OG EFTERLØN
ARBEJDE I UDLANDET OG EFTERLØN I DENNE PJECE GIVER VI EN ORIENTERING OM ARBEJDE I UDLANDET OG EFTERLØN: INDHOLD 1. Indledning 2. Arbejde i udlandet før efterlønsalderen og indbetaling af efterlønsbidrag
Læs mereBruxelles, den COM(2016) 85 final ANNEX 4 BILAG. til
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.2.2016 COM(2016) 85 final ANNEX 4 BILAG Meddelelse fra Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet om status over gennemførelsen af de prioriterede anstaltninger i den
Læs mereTillæg nr. 45. Forslag til. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern , for et område til centerformål ved Nørregade 86, Hvide Sande
Forslag til til, for et område til centerformål ved Nørregade 86, Hvide Sande Ortofoto Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 19. maj 2015 Forord Kommuneplantillægget fastlægger muligheden
Læs mereMindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.
Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed
Læs mereDenne gang stemmer jeg for europæisk demokrati
Denne gang stemmer jeg for europæisk demokrati Thomas Jørgensen, Europa-Parlamentets kontor i Danmark 29. januar 2019 Europa-Parlamentets kontor i Danmark 2 Tendenser for valgdeltagelse ved EU-valg 65
Læs mereBekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner.
Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner. I medfør af 5 b, stk. 6, jf. 3, stk. 1, i lov om planlægning,
Læs mereGuide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere
Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft Information til arbejdsgivere Indhold Dit ansvar 3 Sådan starter du 4 Hvilke udlændinge kan arbejde med det samme? 4 Hvilke udlændinge
Læs mereTurisme som udviklingsstrategi. Velkommen
Turisme som udviklingsstrategi Velkommen Dagens program 9.40 Planloven, kyster og turisme. Ellen Højgaard Jensen, Byplanlaboratoriet 10.10 Stedbunden turismeudvikling. Lea H. Laursen og Ida G. Lange, AAU
Læs mere