Sønderjyllands historie

Transkript

1 Sønderjyllands historie Time Folkeuniversitetskursus ved Hans Schultz Hansen adjungeret professor, dr.phil. Institut for Grænseregionsforskning

2 Introduktion Grundbog kilder europæiske udblik Undervisningsplan Sønderjyllands historie Nogle grundbegreber

3 Revideret undervisningsplan (alle timer finder sted i lokale U101) Dato Emne(r) Sider i grundbog Bemærkninger 9.2. Introduktion Sønderjyllands historie Grundbegreber Perioden Økonomisk & social udvikling Perioden HSH Forelæsning HSH HSH , Ekstensiv læsning 9.3. Perioden Perioden Økonomisk & social udvikling Ekstensiv læsning Perioden ,

4 Sønderjyllands historie

5 Én landsdel mange navne - Sønderjylland - Slesvig - Nordslesvig - Sydslesvig - Mellemslesvig

6 Folkeslagene ved historisk tids begyndelse

7 Danevirke ældste dele fra 600-tallet

8 Ejdergrænsen 811 Ejderstenen indsat 1670 i Rendsborg fæstningsport

9 Sproggrænsen i middelalderen

10 Grever/jarler fra 800-tallet Knud Lavard hertug o Seglstampe fra Knudsgildet i Slesvig by o. 1220

11 Hertugdømme fra 1232 Hertug Erik Abelssøns segl 1264

12 Abelslægten Hertug Abels segl 1245 hertug af Jylland

13 Hertugdømmets omfang

14 Grevskabet Holsten 1110/11 Johan 1.s og Gerhard 1.s segl 1247

15 Holstensk indflydelse i Slesvig Constitutio Valdemariana 1326: Fremdeles må hertugdømmet Sønderjylland ikke forenes med og sammenlægges med Danmarks rige og krone, således at den samme hersker over begge.

16 Holstenske grever som hertuger af Slesvig og Hertug Gerhard 2.s segl 1395

17 Adelsindvandring og ridderskab

18 Ribebrevet 1460 Christian 1. lover heri at holde landede evigt udelt sammen

19 Reformationen Slesvig-Holstens kirkeordinans 1542 Betydning for kirkesprogsgrænsen: Bekræfter stort set senmiddelalderens udvikling Fire købstæder i Nordslesvig: Tysk/dansk På landet udvides område med dansk kirkesprog Fra linjen Løjt Ravsted - Hostrup ved Tønder Ned til linjen syd om Højer - nord om Bov Skolesproget følger kirkesproget

20 Delinger /

21 Hertughuse Hertugernes fælles våben 1559ff

22 Gottorperne Hertug Adolf ( ) og Gottorp slot 1697

23 Kongen og gottorperne indlemmelsen 1721

24 Hans den Yngre og hans slægt

25 Hertugdømmernes samling under kronen Sønderborg konkurs 1668 Gottorp (Slesvig) indlemmet 1721 Nordborg konkurs 1669, genoprettet 1670 Nordborg modydelser fra Pløn 1722/1729 Pløn uddød 1761 Gottorp (Holsten) mageskifte 1773 Glücksborg uddød 1779 Holstens indlemmet 1806

26 Kadetlinjerne Augustenborgske linje Yngre glücksborgske linje

27 Sprogskiftet i Sydslesvig D = dansk T = plattysk F = frisisk B = blandet

28

29

30 Slesvigs administrative inddeling år 1800

31 Grundbegreber

32 Fem grundbegreber Nation National Nationalstat Nationalisme Nationalitet

33 Nation Nation = stat (jfr. Forenede Nationer) Nation = folk Stat ikke nødvendigvis = folk! Undgå betydningen nation = stat Hvad er et folk? Objektivt: Mennesker med fælles etniske kendetegn (sprog, afstamning, religion, folkekultur) Øst- og centraleuropæisk tradition Subjektivt: Politisk fællesskab beroende på enkeltindividers frivillige tilslutning og indbyrdes solidaritet Vesteuropæisk tradition Sidstnævnte passer bedst på slesvigske forhold!

34 National Som modstykke til international, f.eks. national konkurrence, nationalt samarbejde Positivt ladet, f.eks. national holdning Hvad der har med nation at gøre, f.eks. national bevægelse, national identitet, nationalstat

35 Stat = nation/folk Nationalstat Omfatter alle, der ønsker at tilhøre nationen som politisk fællesskab Rummer ingen befolkningsgrupper, som ikke ønsker at tilhøre det politiske fællesskab Få rene nationalstater: Island, Portugal For praktiske formål (d.v.s. små mindretal) er Danmark, Norge, Sverige nationalstater Modsætning: Flernationale imperier eller konglomeratstater

36 Nationalisme Populær sprogbrug: Overdrevet og overspændt nationalfølelse. Nationalfølelse er sund nationalisme usund. Synonym: chauvinisme Videnskabelig sprogbrug = politisk ideologi: "Nasjonalisme er en doktrine som hevder at den nasjonale enhet må være politisk uavhengig, at nasjonenes og statenes grenser bør falle sammen, og at det nasjonale fellesskap har et overordnet krav på lojalitet (Øyvind Østerud) Nationalismen = stræben efter nationalstaten Nationalisme = national bevægelse (dansk, skotsk, polsk )

37 To nationalismetyper "En type legger vekt på frigjøring fra undertrykkelse, slik vi finner det under avkolonisering og i kamp for oppløsning av flernasjonale imperier. En annen type vil først og fremst sementere den nasjonale enhet; den er en integrasjonsbevegelse på vegne av et dominerende nasjonalt kollektiv. (Øyvind Østerud)

38 Statsnationalisme Massimo D'Azeglio efter Italiens samling i 1860: "Vi har skabt Italien. Nu gælder det om at skabe italienere!" Udgangspunkt i eksisterende stater Styrke indre sammenhængskraft Sproglig, kulturel, ideologisk homogenisering Nationalisation of the Masses (G.L. Mosse) via skolevæsen, militær, nationale myter, symboler, monumenter Peasants into Frenchmen (E. Weber), d.v.s. fra almue til folk

39 Nationale bevægelser Folkelige bevægelser i opposition til en eller flere eksisterende flernationale stater Væbnet selvstændighedskamp Fredelig foreningsnationalisme Løsrivelse af nation/folk fra fremmed, undertrykkende styre eller/og Samling af nation/folk, der er opdelt på flere flernationale stater Med henblik på at eliminere det, man mangler, i at realisere drømmen om sin egen nationalstat

40 Opskriften på en nationalstat Hjemland rimelig kompakt territorium historisk evt. helligt 2 Enhed og politisk uafhængighed 3 Specifik national kultur statsoverhoved forvaltning love retsvæsen (fred indadtil) udenrigstjeneste militær (mhp. at forsvare 1) skriftsprog litteratur/digtning på modersmålet skolevæsen universitet akademisk/kulturel offentlighed

41 Opskriften på en nationalstat Komplet socialstruktur 5 Nationale fortællinger og symboler elite solid middelstand bred basis flag rigsvåben/segl nationalsang myter om fælles oprindelse en svunden guldalder helte/martyrskikkelser mindesmærker, erindringssteder historiefortælling

42 Opskriften på en nationalstat National økonomi mønt nationalbank fri indre bevægelighed for varer og arbejdskraft over territoriet postvæsen, frimærker infrastruktur veje/jernbaner 7 Politisk deltagelse forfatning parlament partier politisk offentlighed (presse etc.) 8 Afgrænsning statsborgerskab/indfødsret synlig og bevogtet grænse pas/visatvang for fremmede fjendebillede