Aftagerpanelmøde for Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning. Studienævnet for Planlægning og Geografi. Aftagergruppen for Miljøplanlægning

Transkript

1 :sadp Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning Vestre Havnepromenade 5, Aalborg Studieleder Michael Tophøj Sørensen tophoej@plan.aau.dk Skolesekretær Louise Hartmann lhh@plan.aau.dk Telefon: Dato: 4. November 2015 Aftagerpanelmøde for Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning Studienævnet for Planlægning og Geografi Aftagergruppen for Miljøplanlægning Onsdag, den 4. november 2015, kl Lokale 3.563, Aalborg Universitet, Rendsburggade 14, 9000 Aalborg Mødeleder: Programkoordinator Henrik Riisgaard Referent: Studerende Lisbeth Møller Roesen Til stede: Henrik Riisgaard, AAU, Ivar Lyhne, AAU, Martin Lehmann, AAU, Lisbeth Møller Roesen, studerende, AAU, Ole Gregor, Aarhus Kommune, Michael Damm, Aalborg Kommune, Lene Larsen, NIRAS, Tine Herreborg Jørgensen, Unicon Afbud: Arne Remmen, AAU

2 Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden a. Baggrund: Gennemgang af dagsorden b. Behandling: Godkendelse Dagsordenen blev godkendt og gennemgået. Til eventuelt blev der tilføjet: Nye rammebetingelser bl.a. ved VVM, sammenspil mellem MBE og uddannelsen fremadrettet, der skal bygges bro mellem virksomheder og uddannelsen 2. Siden sidst a. Baggrund: Opfølgning og nye initiativer siden sidste år b. Behandling: Orientering og drøftelse c. Bilag: Referat fra aftagerpanelmøde 2014 d. Konklusion: - Ingen forandring i kurserne. Senere skulle der tages stilling til kurserne, så derfor kommes der ikke nærmere ind på dette. Det vigtige for uddannelsen var stadig problembaseret læring, hvor de studerende kom ud i virkeligheden og arbejdede med virkeligheden. - Den juridske forståelse var for lille. Det er ændret i bacheloren, så der vil være en dybere forståelse af jura-delen. Da de fleste af de studerende på uddannelsen var internationale foreslogs det, at der blev inddraget EU-jura, også i forbindelse med at EU fyldte mere i planlægningen. Der blev foreslået at tage nogle temadage om emnet fremfor et kursus. Af internationale juridiske rådgivere kunne kontakter være: Carsten Rahbek, Peter Pagh, Helle Tight (?) Andersen. Af lærebøger Crauses (?) EU Law. Mads Kobberø og Flemming Elbæk anbefaltes også. - LCA bruges ikke meget uden for murene (citat fra sidste møde). Alle diskuterede, og de kom frem til, at LCA anvendes som tænkning, men ikke i praksis. LCA var dog noget virksomhederne vil komme til at arbejde mere med, også i forbindelse med cirkulær økonomi. Dog manglede LCA sundhed som miljøbegreb det skulle nævnes for de studerende. Som uddannet skulle man være ansvarlig for både miljø og arbejdsmiljø. Af netværk til LCA kunne Bent Erik Grav anvendes, som havde kontakter til Norge. - Et mere naturvidenskabeligt fokus blev ønsket sidst. Indledningsvis nævnte Poul Østergaard, at der ville være mere af dette på bacheloruddannelsen. Ivar Lyhne nævnte dog, at det var en ændring af fokusset fremfor en øgning af fokusset. Ændringen skete ved, at der kom mindre fokus på miljødelen og et større fokus på energidelen. Der var enighed om, at det var ærgerligt for denne uddannelse. De internationale studerende har stor viden om miljødelen, som muligvis havde positiv indflydelse.

3 - Adgangskravene fra gymnasiet blev kort diskuteret. Der kunne evt. være en ændring således at kravene skulle være kemi B og fysik C i stedet for omvendt, som det var på nuværende tidspunkt. Dog kunne det frasortere nogle studerende. - Der var ikke planer om opsplitning mellem specialister og generalister, men planer om toning. - Der var ikke planer om sammenlæsning med andre universiteter. Michael Damm foreslog, at der kunne være intern sammenlæsning med biologi. - Kommunal-teknisk Chefforening kunne anvendes igen. Michael Damm orienterede om foreningen. Ved mere viden kunne Michael Damm kontaktes. De kunne promovere uddannelsen og være aftagere. - Der kunne gøres yderligere for at være synlige på gymnasierne. Brobygning var også en mulighed, samt AAU on Demand. Det skulle dog være dansksprogede studerende. Henrik påtog sig opgaven. - Mentorsamtaler (SUS). Her kunne evt. siges til ikke-dansksprogede elever, at dansk var vigtigt for videre arbejde. - Det Grønne Rejsehold virkede som brobyggere. Der skulle skrues ned for studerendes arbejde her. - Lene Larsen fra NIRAS orienterede om besøg fra studerende, hvor der var forskellige præsentationer fra NIRAS. Alle var glade. Opfordring til at invitere ud til andre aftagere. - Virksomhedsophold. Kontakt Peter Forfang Sørensen fra Rambøll, afdelingsleder for Miljøplanlægning. Via Peter Sørensen kunne Lone Clowes kontaktes. Ole Gregor sagde, at de også tilbød virksomhedsophold, da de havde store VVM på infrastruktur. - Invitation til 3. semesters præsentationer den 28. januar om formiddagen. Her præsenterer de studerende deres virksomhedsophold, dette kunne også anvendes som inspiration for virksomhederne. Udvikling i undervisningsformer - Som supplement til litteratur vil der gøres mere ud af MOOC (Massive Open Online Courses). E-bøger anvendes også i højere grad. - Der er fundet eksamenssæt, hvor de studerende kan sammenlignes med andre studerende. - Formidling ønskes styrket, det sker bl.a. ved at give de studerende faste rammer som Pecha.kucha og Ignite. Formidlingsformer kan dog også være plakater, videoer og lignende.

4 3. Reform af kandidatuddannelse a. Baggrund: Tidsplan for revision af studieordning for kandidatuddannelsen i By-, Energi- og Miljøplanlægning (specialisering i miljøledelse og bæredygtighed): Principper og progression ift. BEM bachelor b. Behandling: Orientering og drøftelse - EMSS uddannelsen vil blive ændret. I april 2016 er der sparring på indhold og form, hvorefter kurser vil blive ændret. I november 2016 er den endelige vedtagelse - Figur af opbygning af uddannelsen blev vist, hvor der var tre kurser på henholdsvis 1. og 2. semester. Hertil viste Henrik Rissgaard fem foreslag til profiler, som var en vejledning til de studerende, hvorved de kunne være mere strukturerede i deres forløb. Tidligere omtalte SUS kunne være med til at styrke deres profiler. De fem profiler blev kort diskuteret, og konklusionen var, at fem profiler kunne være meget ift. antallet af studerende. En løsning var muligvis at nogle lægges sammen, f.eks. Closing lopps og Sustainable Production. Virksomhederne så profilerne, som en god idé, da det var muligt at vælge sig ind som specialist eller generalist. Der var behov for begge. - Kursusprincipper blev gennemgået, og tilføjet at det var vigtigt, at de studerende fik viden om at fortolke og omsætte lovgivning. - EMSS identiteten blev fastholdt (5 specifikationer: Space, flows, process, design og reality). Ole Gregor kommenterede, at der manglede formidling (Det var panelet enige i). Det kunne efterkommes ved brug af vejleder. Eleverne skulle formidle deres pointer hurtigt og præcist. - Der var en stigning i ansøgninger til uddannelsen, og stadig en spredning i deres profiler. Der var frafald på 1 pr. semester. 4. Markedsføring og søgning a. Baggrund: Brug af sociale medier og andre platforme i markedsføringen b. Behandling: Orientering - De forudgående punkter blev opprioriteret, således at dette ikke blev diskuteret selvstændingt. 5. Evt. - Mødet blev afsluttet med en bemærkning om fundraising til AAU. Og at AAU var glade for samarbejdet med aftagerne. - Ivar Lyhne havde sidste spørgsmål om virksomhederne var villige som sparringspartner ved 3. SUS-møde med de studerende. Panelet var yderst positive for den-

5 ne bemærkning, og ønskede at være en del af sidste samtale. Det var en god mulighed for kontakt med de studerende. 6. Næste møde (fastsat til torsdag d. 22. september 2016)