Studierådsmøde fredag, den 17. februar 2017, kl Vestre Havnepromenade 5, 1. sal, lokale 1.222

Transkript

1 :sadp Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning Vestre Havnepromenade 5, Aalborg Studieleder Michael Tophøj Sørensen tophoej@plan.aau.dk Skolesekretær Louise Hartmann lhh@plan.aau.dk Telefon: Dato: 10. februar 2017 Studierådsmøde fredag, den 17. februar 2017, kl Vestre Havnepromenade 5, 1. sal, lokale Til stede: Michael Tophøj Sørensen, Kristian Olesen, Tom Børsen, Sarah Guldhammer, Helle Vadsholt, Allis Hansen, Pernille Jepsen, Søren Peter Nørgaard Mikkelsen, Kristoffer Holger Weithøft Lindstrøm, Louise Hartmann (referent). Afbud fra: Camilla Brunsgaard, Claus Lassen, Lise Suhr Mogensen, Cicilie Elstrøm Dam, Jonas Søby Pedersen. Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden og opfølgning på seneste SR-møde a. Baggrund: Gennemgang af dagsorden samt referater og punkter, der skal følges op på. b. Behandling: Godkendelse og orientering. c. Bilag: Dagsordenen blev godkendt. MTS bød velkommen og der var præsentationsrunde, da de nye næstformænd i studienævnene var med på studierådsmødet for første gang. Status på erfaringsindsamling på studie- og praktikforløb, som var på dagsordenen på sidste møde, er at det indholdsmæssige næsten er på plads. Det bliver sendt ud, når Sarah Gram er tilbage fra vinterferie.

2 TB spurgte, på vegne af Bæredygtigt Design-miljøet, hvad status er angående deadlines fra første studieår, som også blev diskuteret på sidste møde. MTS svarede, at de kan tage udgangspunkt i deres indsendte ønsker. MTS er desuden i dialog med første studieår angående afleveringsdatoer, som ikke længere udmeldes, dog bortset fra store fælles stedprøver. Det forventes således fremadrettet, at det i al væsentlighed bliver op til studienævnene selv at beslutte afleverings- og eksamensdatoer; men Første Studieårs skal naturligvis informeres og inddrages mhp. hensigtsmæssig kooridnering. 2. Meddelelser fra studieleder a. Baggrund: Orientering b. Behandling: Gensidig orientering. Lise Suhr Mogensen arbejder allerede nu som skolesekretær på halv tid og vil fra ca. 1. maj fungere 100% som skolesekretær sammen med Louise Hartmann. Dette skyldes, at der er kommet og vil komme flere og flere opgaver på skoleniveau f.eks. omkring kvalitetssikring, dokumentation og udvikling. Der starter snart en proces på hele fakultetet med en gennemgang af uddannelsesporteføljen herunder også specialiseringer, ud fra nogle robusthedsprincipper, hvilket betyder, at uddannelserne skal have en vis størrelse, de skal have en vis effektivitet, de studerende skal undervises af aktive forskere m.m.; og hvis der er problemer i f. t. disse punkter, skal uddannelserne/specialiseringerne enten udvikles, lægges sammen med andre eller helt lukkes. MTS forventer, at nogle specialiseringer i denne proces vil blive slået sammen, og at der i stedet oprettes valgfag. Robusthedsprincipperne er dog endnu ikke endeligt fastlagt af Det Strategiske Uddannelsesråd. De små uddannelser/specialiseringer kan være i fare. Det betyder ikke nødvendigvis, at de vil blive lukket, men kan betyde, at man udvikler uddannelserne i en anden retning f.eks. ved at lægge dem sammen med andre uddannelser. Skolens semesterevalueringer laves af studerende, hvorefter studienævnene behandler dem. Der er desværre igen sket fejl i de udsendte spørgeskemaer og derfor vil der ved Lise Suhr Mogensen mellemkomst som ansvarlig for undervisnings- og uddannelsesevalueringsprocessen fremadrettet blive strammet op på kvalitetssikringen på denne opgave.

3 Skolens næste nyhedsbreve er næsten klar til udsendelse. Det vil blive udsendt til alle tilknyttet TBI- og PGL-studienævnene ultimo februar, og til alle tilknyttet A- studienævnet medio marts. 3. Meddelelser fra de tre studienævn a. Baggrund: Orienteirng b. Behandling: Gensidig orientering. Meddelelser fra PGL KO fortalte, at man er ved at forberede flytningen til Create, herunder til Rendsburggade 6, som finder sted i foråret Man vil inddrage de studerende i indretningsprocessen og MTS vil sørge for, at studienævnene får indflydelse på lokalefordeling o.lign. KO fortalte, at der bliver fire seminarrum, hvoraf der vil være videokonference i de to af dem. Meddelelser fra TBI TB fortalte, at studienævnet har haft deres første konstituerende møde. De er bl.a. i gang med at harmonisere de forskellige regler og retningslinjer; de er ved at nedsætte nye aftagergrupper; de kigger på studiemiljøet i København især på Teknoantropologi; de skal i gang med markedsføring; de arbejder med de nye studieordninger, bl.a. med læringsmålene på 9. semester; og de arbejder på et øget samarbejde med aftagerne. TB fortalte også, at de p.t. er udfordret af en del klagesager, hvilket er meget usædvanligt og, som TB vurderer, er afstedkommet af dårlig kommunikation. MTS sagde, at nyhedsbreve og koordinatormøder gerne skulle kunne afbøde dette i nogen grad. TB vil gerne en gang i fremtiden også lave nyhedsbreve på studienævnsniveau. 4. Implementering af de godkendte selvevalueringshandlingsplaner år 0, 1, 2 eller 3 a. Baggrund: Alle selvevalueringshandlingsplaner er nu ved at blive godkendt. Der er mange handlinger, der skal implementeres. Hvordan sikrer vi bedst en proces, hvor det nødvendige bliver gjort til rette tid, så vi ikke taber noget på gulvet. b. Behandling: Drøftelse og beslutning c. Bilag: De respektive studienævns handlingsplaner (vedlægges ikke). Alle selvevalueringshandlingsplaner er kommet retur til skole og studienævn og de skal nu indarbejdes i en arbejdsplan. Senere på foråret skal alle studienævn via skolerne melde tilbage til Inger Askehave, om alt går som planlagt. Det er vigtigt, at vi ik-

4 ke taber noget på gulvet og derfor skal alle studienævnssekretærer fremadrettet agere tovholder på arbejdsplanerne og dermed huske studienævnsformænd, skoleleder og institutledere på de forskellige deadlines. Studienævnssekretærerne indkalder snarest de respektive studienævnsformænd til et møde og aftaler, hvordan de hver især vil gribe det an. Studienævnene gav udtryk for, at der er mange punkter at handle på allerede i år, og at der er begrænsede ressourcer. På baggrund heraf var studierådet enige om, at man kan blive nødt til at prioritere i handlingspunkterne. 5. Koordinatormøder a. Baggrund: Hvordan holder vi koordinatormøder fremadrettet? b. Behandling: Diskussion og beslutning. Skolen og studienævnene afholder koordinatormøde to gange om året for alle uddannelser med det overordnede formål at informere om opgaver for semesterkoordinatorerne. På A&D er mødet drevet af studienævnene. På PLAN er det indtil videre skolen, der er tovholder. MTS vil gerne have et nogenlunde ens koncept på de to institutter og vil derfor deltage i planlægningen af næste møde hos A&D, så han kan sammenligne mødernes form og indhold. TB vil gerne, at alle fremadrettet får besked om mødet så tidigt som muligt for at sikre, at så mange som muligt møder op. Herunder hører en opgave til institutlederne om at udpege semesterkoordinatorerne så tidligt som muligt. Lise Suhr Mogensen, som er skolens igangsætter af skolens koordinatormøderne på PLAN, vil rykke PLAN s institutleder for at få koordinatornavnene på plads. TB forelsog også, at hvert studienævn og de uddannelsesansvarlige får ordet til sidst på møderne for at fortælle, hvad der rører sig lige nu. 6. Forbedringsforslag til studiemiljøet i København a. Baggrund: Status på drøftelser om studiemiljøet i København b. Behandling: Drøftelse og evt. beslutning c. Bilag: Mailkorrespondance Det er været et problem at finde ud af, hvem man skal henvende sig til i København omkring studiemiljøet. Nu er det afgjort, at Simon Clemmensen er den ansvarlige i første led og dermed kontaktperson. MTS opfordrede til, at studienævnene selv melder eventuelle problemer direkte ind til Simon Clemmensen med cc. til MTS.

5 Simon Clemmensen er dermed også en central del af studiemiljøudvalget i København. Skolelederne har oprindelig bedt om, at én studerende fra hvert af de studienævn, der er repræsenteret i København, deltager i studiemiljøudvalget. Dette blev dog ikke efterkommet, og MTS foreslog derfor, at man ved studienævnene spørger de studerende, om der er problemer og melder disse direkte ind til Simon Clemmensen. Studiemiljøet kunne eventuelt være et fast punkt på dagsordenen på studienævnsmøderne. TB nævnte, at det her er vigtigt at huske både på det fysiske og det sociale aspekt af studiemiljøet. Studienævnene har stor indflydelse på det sociale aspekt, men det er et stort problem, at studienævnenes indflydelse på de fysiske rammer er begrænset. MTS fortalte, at skolerne overvejer at gentænke hele rusintroduktionen, og evt. afskaffe den traditionelle rus-tur, og i stedet tilbyde andre aktiviteter med en blanding af faglige og sociale aktiviteter spredt ud over hele det første studieår. SM fortalte, at der var meget fagligt indhold på deres rus-tur, og at det var hans indtryk, at det var det faglige, som de studerende syntes bedst om. 7. Fælles aftagerpanelmøde a. Baggrund: Skolen afholder fælles aftagerpanelmøde den 4. oktober Vi har tidligere talt om, at mødet skal afholdes kl. 13. Det kan dog være svært at få lokaler på dette tidspunkt på denne dato. b. Behandling: Drøftelse og beslutning angående tidspunkt samt udsendelse af mødeindkaldelse. Skolen afholder hvert år et stort fælles aftagerpanelmøde i Create-bygningen. I 2017 er mødet fastsat til den 4. oktober kl Det kan vise sig, at være et problem at afvikle mødet om eftermiddagen, da der skal bruges rigtig mange lokaler, og der finder stadig megen undervisning sted på dette tidspunkt. Studierådet vil gerne fastholde tidspunktet, så Sarah Guldhammer og Louise Hartmann forsøger at booke lokaler og taler eventuelt også med Ivar Lyhne om brug af Rendsburggade 6. Studienævnene skal beslutte eventuelle udskiftninger i aftagergrupperne inden der indkaldes. Det forventes at ske i løbet af foråret, lige som det forventes, at studienævnene (evt. via den relevante uddannelsesrepræsentant i studienævnet) selv sørger for at kontakte såvel nye aftagere som aftagere, man ønsker skal udtræde af aftagerpanelet/-gruppen. Herefter melder studienævnene tilbage til skolen v./ Lise Suhr Mogensen, hvem man ønsker at inddrage hhv. sige farvel til, og skolen skal sørge for, at der herefter sendes et brev til både nye som afgående medlemmer.

6 8. Kursus i Project Management and Economy a. Baggrund: KO orienterer på mødet. b. Behandling: KO fortalte, at PGL s aftagere på de seneste aftagermøder efterspurgte et kursus i projektledelse og -økonomi. Det blev ikke skrevet ind i den nye studieordning, da der var planer om at tilbyde det som en fri studieaktivitet, som er afskaffet nu. Der findes et lignende kursus på teknoantropologi 6. semester, og på A&D s 3. semester på alle kandidatuddannelser har de et online projektlederkursus. KO kigger nærmere på de to kurser og tager det med i studienævnet. 9. Sproghjælp a. Baggrund: Der er behov for sproghjælp til bachelorstuderende, som ikke har dansk som modersmål. b. Behandling: KO orienterer på mødet. c. Bilag: Mail Det opleves, at nogle studerende med en anden baggrund end dansk, har svært ved at forstå det danske sprog. Der efterlyses derfor sproghjælp f.eks. et sommerkursus fra det centrale AAU. Studierådet var i tvivl, om der findes sådanne tilbud. MTS undersøger det og efterspørger det, hvis det ikke findes. 10. PBL-intro for nye kandidatstuderende a. Baggrund: Der er behov en diskussion og beslutning om en model, der giver de relevante studerende et tilstrækkeligt incitament til at deltage i 1. semesters PBL-intro. b. Behandling: c. Bilag: Mails fra hhv. Mona Dahms og Kirsten Smith. Der har været forvirring og utilfredshed fra underviserne omkring den måde, hvorpå vi udbyder PBL. Dette skyldes, at vi skrevet nogle PBL læringsmål ind i projektmodulet på første semester, da vi ikke længere må udbyde frie studieaktiviteter. Nogle undervisere synes derfor, at kurset ikke længere har en selvstændig betydning, og at det bør være for både nye studerende og vores egen bachelorer. Studierådet var enige om, at det er en god ide at skrive det ind i læringsmålene i projektmodulerne, og vil holde fast i dette. De var også enige om, at kurset gerne må være for både nye studerende og for vores egen bachelorer. Vores egne bachelorer må dog ikke føle, at det er en gentagelse af det, som de allerede har lært. For at undgå dette kunne man eventuelt inddrage de studerende i undervisngen og lade dem præ-

7 sentere noget af det helt grundlæggende. Vi skal tilbyde noget, som virkelig giver mening for alle, og det vil også være godt for de gamle studerende, at reflektere over PBL endnu en gang. Det er vigtigt at bemærke, at man ikke er udlært i Aalborgmodellen efter det første studieår på bacheloruddannelserne. Det blev besluttet, at man vil bygge videre på de nuværende erfaringer. MTS kontakter Pia Bøgelund, som koordinerer PBL, med henblik på dette. TB, KO, Mona Dahms og Kirsten Scmidt indgår i en arbejdsgruppe. 11. Aflevering i DE/fysisk aflevering a. Baggrund: Alle studerende skal aflevere i DE. Men skal det fortsat være muligt også at aflevere i hard copy? b. Behandling: Drøftelse og beslutning. Det er allerede besluttet centralt, at de studerende skal aflevere i DE, men nogle steder afleveres der også stadig fysiske rapporter. Studienævnene har drøftet om dette fortsat skal være muligt. Tilbagemeldingerne var følgende: A&D: studienævnet er ikke klar til at slippe de fysiske afleveringer, da de ofte indeholder meget grafisk materiale, hvor de studerendes designfærdigheder i forskellige formater skal dokumenteres. TBI: de studerende og studiesekretærerne vil gerne, at der kun afleveres i DE. Underviserne/vejlederne er heller ikke her klar til at slippe de fysiske afleveringer, for en dels vedkommende dog mest begrundet i, at de ikke ønsker at læse rapporter mv. på skærmen og heller ikke selv ønsker at printe. PGL: her vil man gerne gå over til kun at aflevere i DE, dog med mulighed for dispensation, hvilket vil blive skrevet ind i semesterbeskrivelsen. Der var enighed om, at der er brug for en eller anden form for teknologi i eksamenssituatioen, hvis der kun afleveres digitalt, og at der skal tages hensyn til både de studerende, det administrative personale, til vejlederne og til fagligheden i uddannelserne, lige som det er vigtigt at forholde sig loyalt til AAU s og den fællesoffentlige digitaliseringspolitik. Studierådet besluttede, at det fra og med vintereksamen 2017 skal gælde, at der som hovedregel kun skal afleveres i DE. Der kan dog ved på baggrund af en faglig begrundelse på bestemte semestre, hvor fx designfærdigheder skal dokumenteres og bedømmes, gives dispensation til fysisk aflevering af studienævnet. Dette skal i givet fald fremgå af semesterbeskrivelsen og gælde alle studerende. Dette vil blive meldt ud på de kommende koordinatormøder, og vil blive skrevet ind i skolens kvalitetshåndbog. 12. Projektgruppestørrelser

8 a. Baggrund: Har vi brug for et fælles dokument med beskrivelse af principper for gruppedannelse evt. med differentierede gruppestørrelser på tværs af uddannelser i skolen? b. Behandling: Drøftelse og beslutning c. Bilag: Skriv om principper for gruppedannelse fra SES: pdf På bl.a. SES har man en politik for gruppedannelse, som TANT har været vant til at henholde sig til. Det har SADP ikke, men det kunne være en god ide at have noget på skrift, da der indimellem er problemer på dette område; f.eks. finder mange studerende selve gruppedannelsesprocessen ubehagelig. MTS foreslår, at han med udgangspunkt i de forskellige politikker på AAU sammenskriver noget på baggrund heraf. Vi har heller ingen politik for gruppestørrelser, og det kan også være svært, da uddannelserne er så forskellige, men vi vil forsøge at lave en tommelfingerregel, som gælder, med mindre studienævnene af faglige årsager beslutter andre gruppestørrelser, hvilket i givet fald skal fremgå af semesterbeskrivelsen samtidig med, at der kort redegøres for, hvordan gruppedannelsesprocessen påtænkes gennemført (med udgangspunkt i gruppedannelsespolitikken, når denne er vedtaget). MTS laver et skriv, som henvender sig til henholdsvis koordinatorer, vejledere og studerende, som skal fungere som et hjælperedskab. Studiesekretærerne orienterer MTS om, hvordan det forløber de forskellige steder, så denne information kan indarbejdes deri. 13. Aktivitetsniveau i skolens studienævn a. Baggrund: Notatet om studieaktivitet og optagelsestal 2016 med oversigt over udviklingen videreformidles hermed til drøftelse i studierådet b. Behandling: Drøftelse og evt. beslutning om konkrete indsatser på bagrund af nøgletallene c. Bilag: Studieaktivitet og optagelsestal MTS bad studienævnsformændene om at tage bilaget med i studienævnene og drøfte det, da det indeholder vigtig information om, hvad de enkelte uddannelser bliver mål på. Tallene er i år dog en smule misvisende for de nye studienævn, fordi aktivitetsrapporten tager udgangspunkt i de gamle studienævn, men de giver et fingerpeg. 14. Evt. a. Baggrund: i) Skal studiesekretærerne fremadrettet deltage i studienævnsmøderne? b. Behandling: Drøftelse og beslutning c. Bilag:

9 Studiesekretærerne hos PLAN har et ønske om fremadrettet at deltage i studienævnsmøderne som observatører, og det blev diskuteret, om de skal med i alle tre studienævn. KO sagde, at det kunne blive et problem, da studiesekretærerne lige nu varetager mange udddannelser, og der vil derfor være mange sekretærer, der skal deltage i det enkelte møde. Nogle sekretærerne ville også skulle deltage i møderne i flere studienævn. TB sagde, at han syntes, det er godt for vidensdelingen, men også at det er problematisk, at flere studiesekretærer lige nu er tilknyttet flere studienævn. De forskellige fordele og ulemper blev drøftet, og studierådet blev enige om, at dagsordenen fremsendes til studiesekretæren og de kan deltage på de punkter, hvor det er relevant. PV-aftales skal revideres. Studienævnsformændene skal senest den 20. marts indmelde gode og dårlige erfaringer til MTS, som vil bringe dette videre i de kommende forhandlinger om en ny PV-aftale. KL orienterede om, at han har været til workshop vedr. udvikling af en app til booking af grupperum. Næste møde er fredag den 7. april.