Undervisningsdifferentiering

Transkript

1 Undervisningsdifferentiering Forskellige pædagogiske og didaktiske positioner En analysemodel Niels Grønbæk Nielsen Oplæg Odense Kommune d, 20. januar 2010 Pædagogikkens historie 1

2 Frem mod enhedsskolen Et sammenhængende skolesystem hvor al videregående uddannelse grenes ud fra en fælles grundskole Ideen er at alle uanset baggrund skal have lige muligheder Grundlag for dannelse til et demokratisk samfund opdragelse til at leve og arbejde sammen uanset baggrund Oplevelsen af ligeværd sættes højt modsat antagelsen om nederlag ved deling og sortering Heterogene grupper er grundlaget for undervisningen Enhedsskolen Opdelt skole Eleven differentieres Sorteringefter evner eller andet? Didaktisk udfordring kriterier for deling Enhedsskole Undervisningen differentieres Hver enkelt elev skal nå så langt som muligt Didaktisk udfordring identificere læringsbehov og imødekomme dem 2

3 Differentiering i den nyere historie 70 erne: Udvikling af klasseundervisningen Udvikling af emneundervisningen Grundlag i fagligheden: Kernestof omfangs-og breddeopgaver dybdeopgaver Forskningsprojekter: værkstedsundervisning Differentiering i den nyere historie 90 erne: Udviklingsarbejder og best praktice De mange definitioner De mange og modstridende diskurser 3

4 Differentiering i den nyere historie 90 erne: Undervisningsdifferentiering er et princip for undervisning, hvor man tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger, potentialer, behov og interesser for i et samarbejde at udnytte denne forskellighed til at realisere såvel fælles som individuelle mål. (DPI + undervisningsministeriet) Differentiering i den nyere historie 90 erne: Skolens værdigrundlag den udelte folkeskole (alle elever skal have optimale muligheder for vækst og udvikling) Skolens opgave sammenhæng mellem omsorg og undervisning (eleven må mødes med respekt, elevens erfaringer skal inddrages i undervisningen, eleven skal mødes med udfordringer, eleven skal have tilfredsstillet psykologiske behov, fx behovet for at mestre, elevens skal støttes i at udvikle et realistisk selvbillede, eleven skal mødes med positive forventninger) (Harrit, 1992, s. 20) Fagforståelse: resultatformidling (klasseundervisning) eller deltagelse i videnskabsprocessen (projektarbejde) (Hans Jørgen Kristensen / Breiting mf) Læringsforståelse:betoning af elevens medbestemmelse, fællesskab og mulighed for at udnytte egne resurser Organisering af lærerarbejdet (dilemma: få-lærer(dybt kendskab til eleven, styrkelse af sociale processer) eller faglærerprincipper (faglig dybde med overfladisk kendskab til eleverne) løsning: nye organiseringer af lærerarbejdet team) 4

5 Differentiering i den nyere historie 00 erne: Fokus på den enkelte elev Skarpere styring Kontrol Økonomiske incitamenter Profilering Skoleloven 18. Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings-og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Stk 2. Det påhviler skolelederen at sikre, at klasselæreren og klassens øvrige lærere planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever. Stk. 4. På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærer og elev løbende om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelsen af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i et samarbejde mellem lærerne og eleverne. 5

6 Skoleloven Stk. 4. På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærer og elev løbende om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelsen af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i et samarbejde mellem lærerne og eleverne. Skoleloven Om undervisningen: Om eleven: Om læreren: skal varieres, skal planlægges og tilrettelægges koordineret i lærerteamet så alle elever udfordres individuelle læringsmål er styrende for den enkelte elev i vejen frem mod de fælles mål skal udfordres motiveres til læring har behov, forudsætninger og potentialer, der gennem dialogmed læreren kan beskrives på grundlag af evalueringer og målsætninger er målsættende Samarbejdemed andre lærere om undervisningens planlægning og tilrettelæggelse samarbejdemed eleven samarbejdermed eleverne 6

7 Fællesskab Skolen Metoder Undervisningsdifferentiering Faget Læreren Eleven Teknologi Fællesskab Grundlag i den reformpædagogiske skole Fællesskab og demokrati Elevmedbestemmelse gennem elevdemokrati Respekt og ligeværd Vi skal være her alle sammen Projektarbejde 7

8 Skolen Vægtlægger det organisatoriske Teamdannelser i flere niveauer ledelse lærere Organiserer differentiering gennem: Vekslen mellem klassen og holddannelser Udvikler læringsmiljøer Den fleksible skole (Hellerup skole) Faget Fælles mål er er et centralt grundlag Fortolkning i undervisningsmål der er grundlag for Individuelle læringsmål Kernestof - individuelle udfordringer Progression og planlægning 8

9 Teknologi Svaret findes i it Individuelle læringsplatforme Whiteboard som mangestrenget præsentationsmedie Kommunikation i differentierede medier Eleven Intelligens og læringsstile logbog og portefolio Individuelle læringsmål LP-metoden 9

10 Læreren Den autentiske lærer Den demokratiske lærer Den anerkendende lærer Den inkluderende lærer Den rummelige lærer Den fagligt og didaktisk kompetente lærer Metoder Klasseundervisning Værkstedsundervisning Emneundervisning Story-line faglige metoder (procesorienteret skrivning) 10

11 Fællesskab Skolen Metoder Undervisningsdifferentiering Faget Læreren Eleven Teknologi 11