HIFI4ALL.DK Udskriv Lyd & Højttalerbyg - 3. del
|
|
- Poul Lorentzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 af 12 HIFI4ALL.DK Lyd & Højttalerbyg - 3. del Arne Rodahl [ ] Kabinetkonstruktioner - 3. del af Arne Rodahls artikelserie omhandlende den forunderlige verden omkring lyd og højttalerbyg. KONSTRUKTIONSARBEJDET - i tre faser i artikelseriens del 3, 4 og 5. Konstruktioner og beregningsmetoder af kabinetter (3. del) Bygning af en øvelseshøjttaler i praksis (4. del) Konstruktioner og beregningsmetoder af delefiltre (5. del) Det vigtigste værktøj i konstruktionsarbejdet er computeren, der nok efterhånden findes på skrivebordet hos de fleste højttalerbyggere. I denne artikelserie, er lange, tidskrævende og stort set sjældent anvendte formler (der for længst er overført til computerens beregningsprogrammer), efter mange overvejelser gemt af vejen og kun få er ladt tilbage. For hvorfor sidde i timevis og bryde sin hjerne med disse beregninger på en lommeregner, når computeren kan klare beregninger og simulerede kurver på en brøkdel af et sekund? Herved får man frigjort alle ressourcer til kreativt arbejde og for de interesserede kan formlerne i utal findes på nettet. Der findes i dag en mængde beregningsprogrammer, der ikke koster en formue eller helt gratis kan hentes på nettet... og de fleste af programmerne er særdeles lette at anvende. 3. del KABINETKONSTRUKTIONERNE Denne del af artikelserien omhandler den teoretiske gennemgang af de mest almindelige kabinetsystemer med tilhørende beregningsmetoder. Beregningsmetoderne danner udgangspunkt og grundlag for det senere forløb i konstruktions-arbejdet. Højttalerkabinettet har vital betydning for bashøjttalerens funktion, idet kabinettets rumfang minutiøst styrer bashøjttaleren, medens kabinettets betydning for mellemtone- og diskant-højttalerne kan koncentreres omkring udformningen af kabinettets front (baffel). Kabinetter er stort set uundværlige for gengivelse af lave frekvenser med nogle få undtagelser. Når en driver udsender lydbølger vil disse udbredes i 360 grader som ringe i vandet. Såfremt driveren ikke er monteret i et kabinet, vil lydbølgerne fra membranens forside brede sig til bagsiden grundet den rundstrålende udbredelse og der vil herved ske en gradvis ophævelse af lydbølgerne, - kaldet akustisk kortslutning. Den akustiske kortslutningen vil ske med et fald i lydtrykket med ca. 6 db pr. oktav fra ca. 150 Hz og ned. Sørger man for at der ikke er akustisk forbindelse mellem membranens for- og bagside bliver driveren i stand til at gengive lave frekvenser, hvilket kan gøres ved at placere driveren monteret på en meget stor plade og jo større plade, des lavere frekvenser kan gengives. Konstruktionen kan forekomme noget upraktisk, idet gengivelse af f.eks. et frekvensområde ned til 50 Hz fordrer en plade på 10 m 2. Alternativet er at placere bashøjttaleren i et kabinet, om end det bliver mere kompliceret at beregne, men til gengæld noget mere placeringsvenlig. I de kommende afsnit gennemgås de mest benyttede kabinettyper, der alle har til opgave, at forhindre omtalte akustiske kortslutning samt styre bashøjttaleren akustisk. Det ideelle kabinet bør være lydmæssigt neutralt, men i praksis bidrager kabinetter altid med deres egen lyd, - mere eller mindre. Undtagelserne Kabinetter er dog ikke altid uundværlige, idet der findes high-end konstruktioner næsten uden kabinetter, de såkaldte dipol-højttalere, - spændende konstruktioner i flere afskygninger, f.eks. med dynamiske elementer eller som elektrostatsystemer, men systemer der nok ikke har hjemme i højttalerbyg for begyndere, men blot nævnes for helhedens skyld.
2 Side 2 af 12 Jamo dipol højttalersystem - R909 Kabinetsystemer til bashøjttalere De ofte benyttede kabinettyper er trykkammersystemet, basreflekssystemet, slavebassystemet og båndpassystemet, - alle beskrevet her i artikelserien. De omtalte kabinetsystemers effektive rumfang i liter skal altid beregnes og kendes, det samme gælder for dimensionering af porte i basrefleks- og båndpassystemer. Overlad intet til tilfældigheder, såfremt resultatet skal blive godt. Alle beregninger baseres på højttalerenhedernes parametre, hvorfor disse skal kendes. Andre kabinettyper er hornsystemet, herunder kvartbølgehornet samt transmissionslinie-systemet, der alle stiller store krav til beregninger og snedkermæssige færdigheder og derfor nok er mindre velegnede til nybegynderne. Kabinetsystemer til mellemtonehøjttalere Idet mellemtonedriver ikke gengiver frekvenser under ca. 500 Hz, spiller et kabinet ikke nogen afgørende rolle andet end at separere trykbølger fra bashøjttaleren. Nogle drivere har dog en lille fordel af den luftfjeder et trykkammerkabinet på ½ - 1 liter kan yde. Kabinettet skal forsynes med dæmpevat til reduktion af forvrængning. Trykkammersystemet eller det lukkede kabinet, er det mest forudsigelige og håndterlige kabinet af samtlige typer, - her går det sjældent helt galt, selv uden justeringer. Andre systemer bør som regel trimmes og justeres, såfremt optimal gengiverkvalitet ønskes. Den bedste trimning foretages ved hjælp af akustisk måleudstyr og har man ikke adgang til et sådan, kan trykkammersystemet måske være det sikre valg. På trykkammersystemets minusside kan nævnes en mindre følsomhed, idet halvdelen af den tilførte effekt går tabt og afsættes som varme inde i kabinettet (en driver udsender lige meget effekt bagud som fremad) Trykkammersystemets evne til gengivelse af lave frekvenser, aftager hurtigere i styrke end f.eks. basreflekssystemet, men går ofte længere ned i frekvensområdet. På plussiden hører trykkammersystemets uovertrufne evne af samtlige systemer til gengivelse af transienter (kraftige, hurtige impulser). Som det fremgår af navnet, er kabinettet lukket, hvilket vil sige at den indespærrede luftmasse er konstant, idet kabinettet er fuldstændigt tæt. Luftmassen virker som en fjeder, som ved hjælp af kabinetrumfanget er afstemt til driverens parametre. Kabinetrumfanget fyldes med dæmpevat, som har til opgave at reducere indvendige refleksioner og heraf følgende forvrængning. Trykkammerkabinet med dæmpevat - planche nr. 12. Beregninger af trykkammersystemet Når det drejer sig om selve konstruktionsarbejdet er trykkammersystemet det mest enkle og giver en rimelig sikkerhed for et godt resultat. Det eneste der skal beregnes er kabinettets effektive rumfang i liter, hvilket betyder at rumfanget af drivere og filter skal modregnes. Dæmpevat skal medtages i computerberegningerne. I
3 Side 3 af 12 computerens beregningsprogram indsættes kabinettets Q-værdi, der vises som et simuleret frekvensforløb på nedenstående kurveblad. Q-værdier: 0,6 (rød kurve). Kraftig dæmpning, fin impulsgengivelse, fast men ikke særlig fyldig basgengivelse. Anvendes ikke ofte. 0,7 (blå kurve). Bedste kompromis mellem præcision og basfylde. 0,9 (grøn kurve), 1,1 (sort kurve), 1,4 (orange kurve). Alle tre afstemninger giver en fyldig bas på bekostning af impulsgengivelse og præcision. kaldes også snydebas Simulerede frekvenskurver for trykkammerkabinettets Q-værdier - planche nr. 13. Signalement af drivere, velegnet til trykkammersystemer Visuelle kendetegn: Lille magnet og blødt membranophæng. Lav resonansfrekvens (fs), idet den indespærrede luft i kabinettet vil medvirke til at gøre systemets resonansfrekvens høj, hvis ikke kabinettet gøres urealistisk stort og herved sætter grænser for gengivelse af lave frekvenser. Høj eftergivelighed (Vas), af samme grund som lav resonansfrekvens. Lang slaglængde udtrykt som Vd (Volume displacement) med det formål at kunne flytte tilstrækkelig luft uden for stor forvrængning. Driverens Qt bør befinde sig mellem ca. 0,3 og 0,7 afhængig af hvilken afstemning der ønskes (forholdet mellem udstrækning af frekvensområde nedadtil og impulsgengivelse). Drivernes EBP til trykkammersystem: Indsættes i computerens beregningsprogram Driverens parametre: Resonansfrekvens (fs) Ækvivalentvolumen: (Vas) Total Q: (Qt) Fyldningsgrader af dæmpevat: ca % Kabinettets ønskede Q-værdi Basreflekssystemet Det skal siges med det samme, - basreflekssystemet er væsentligt mere kompliceret at beregne end trykkammersystemet og meget følsom overfor fejlberegninger. Justeringer og korrektioner er stort set altid nødvendige og optimeringer af systemet bør assisteres med måleudstyr. Når det så er sagt, skal vi se på systemets fordele, der gør det til det mest benyttede. Den første og mest hørbare fordel, er systemets store niveau ved lave frekvenser, selv i små kabinetter. Systemets anden fordel er en reduceret forvrængning. I et korrekt afstemt system vil membranen, selv under kraftig basgengivelse, kun have relative små udsving, hvilket resulterer i en væsentlig reduceret forvrængning. Årsagen hertil er, at portens luftmasse er en betydelig mere lineær membran end selv den mest velkonstruerede højttalermembran og energien fra membranens bagside vil i kraft af en akustisk fasevending i port og kabinet, udsendes i fase med selve højttalermembranen. Herved er højttalermembranen fritaget for det grove arbejde, - det klarer porten. Man kan nærmest betegne porten som en slags subwoofer. Systemets tredje fordel er en forbedret effektivitet som følge af bagsideudstrålingen og en kraftig magnet (mindre Qt). Den synlige forskel til trykkammersystemet er basreflekssystemets portåbning, der kan bestå af et rør eller en
4 Side 4 af 12 spalte. Portens placering er oftest på kabinettets front, men kan placeres på andre sider med samme virkning, idet lave frekvenser udbredes 360 grader i alle retninger. Basreflekskabinet med port og dæmpevat. Placeringen af dæmpevat må ikke hindre passage mellem driver og port - planche nr. 14. Beregninger af basreflekssystemet Beregningerne omfatter kabinettets effektive rumfang i liter, hvilket betyder at indvendige komponenter som drivere, filter og porte skal modregnes. Dæmpevattet skal medtages i computerberegningerne. Beregningerne omfatter tillige dimensionering af porte, der godt kan drille lidt og man derfor kan være nødsaget til at indgå kompromisser. Portens areal er altid udgangspunktet for portberegninger og må beregnes manuelt med formlen: Driverens membranareal (Sd) divideret med Pi (3,1415) gange 0,6283 = portareal i cm 2 Det skal bemærkes, at beregning af portarealet er mindre kritisk. Portens længde beregnes af computeren, der samtidig beregner portens rumfang og resonansfrekvens. Portafstemninger:
5 Side 5 af 12 Planche nr. 15. Planchen illustrerer forskellige portafstemninger, hvor den røde streg markerer den ideelle afstemningsfrekvens. I princippet kan porten betragtes som en nedre bashøjttaler, hvilket betyder at portens akustiske output sidestilles med en hvilken som helst anden driver ved en delefrekvens. I eksempel A er porten afstemt således at bashøjttalerens respektive portens nærfeltskurver mødes ved et fald på 3 db, hvilket resulterer i en totalmåling med opsummeret lineær kurve. De øvrige eksempler B og C er porten afstemt henholdsvis højere eller lavere end den ideelle afstemningsfrekvens. Resultaterne ses på totalmålingernes afvigelser fra den lineære kurve. Portdimensioner (rør): Planche nr. 16.
6 Side 6 af 12 Portes rørdiametre relaterede til driverstørrelser og membranarealer: Planche nr. 17. Rart at vide om porte: Reduktion af portareal (mindre Ø) medfører kortere port - eller omvendt. Jo mindre portareal, des højere vindhastighed i porten og dermed risiko for vindstøj. For stort portareal kan mindske resonansvirkningen. Jo mindre kabinet, des længere port. Benyttes mere end én port, skal antallet indsættes i computerberegningen. Portens udformning Den geometriske form af portens tværsnit er underordnet, blot det beregnede areal er korrekt. Den mest anvendte form er dog den runde, men det firkantede portareal er det letteste at beregne. Port med trompetmundinger - planche nr. 18. Porte i basreflekssystemer skaber ofte vindstøj, hvilket jo ikke er nogen nydelse at lytte til. Årsager til vindstøjen: Stort lydtryk. For lille portareal relateret til driverens membranareal. Skarpe kanter ved portens ind- og udgang. Reduktion eller fjernelse af vindstøjen: Sænk lydtrykket. Øg portarealet og tilsvarende portens længde. Anvend udelukkende porte med afrundede kanter (trompet munding) i begge ender. Signalement af drivere velegnet til basreflekssystemer Visuelle kendetegn: Stor magnet. Relativt stift membranophæng for at undgå alt for store kabinetter. Resonansfrekvens spiller ikke helt samme rolle som ved trykkammersystemet, idet der er flere muligheder til at styre den nedre afskæring ved kombinationer mellem driver, kabinet og port.
7 Side 7 af 12 Driverens Qt bør være lavt, ca. 0,2 0,5. Driverens EBP til basreflekssystem: Indsættes i computerens beregningsprogram Driverens parametre: Resonansfrekvens (fs) Ækvivalentvolumen (Vas) Totale Q (Qt) Membranareal (Sd) Fyldningsgrader af dæmpevat: ca %. Portens diameter (Ø) eller areal (cm 2 ) Slavebassystemet fungerer og beregnes i princippet som basreflekssystemet, men kræver en del eksperimenter med slavens resonansafstemning relateret til hele systemet. Denne afstemning skal være ret præcis, hvis systemet skal fungere optimalt, og sker ved eksperimenter med slavemembranens vægt og der med dens resonanspunkt. Er slavesystemet afstemt korrekt muliggør dette et endnu mindre kabinet end basreflekskabinettet og vel at mærke med den samme basgengivelse og uden risiko for den vindstøj porten i basreflekssystemt kan forårsage. Slavenenheden, der blot er en højttaler uden magnet og svingspole, flytter mere luft end den aktive højttaler og skal derfor være større, - typisk med dobbelt så stort membranareal som den aktive driver. Slavekabinet med dæmpevat - planche nr. 19. Slavesystemet er dog ikke uden ulemper idet den aktive og den passive enhed kan komme ud af takt grundet slavens inerti, især hvis man spiller meget højt. Båndpas- eller coupled cavity-systemet - benyttes hovedsagelig til subwoofersystemer og betegnes af kendere som systemet til gengivelse af dybe frekvenser. Er beregningerne komplicerede til basreflekssystemet, så er de endnu mere komplicerede til båndpassystemet, idet der ikke er mindre end fire parametre, der indgår i et puslespil, som stort set kun en computer kan håndtere: Kabinetvolumen i lukket kammer Kabinetvolumen i reflekskammer Portdimensioner Driver Hertil skal lægges de mange valgmuligheder systemet tilbyder af afstemninger (båndbredde, følsomhed og transientgengivelse), - alt efter ønsker og behov. Til venstre: Båndpaskabinet med én driver - planche nr. 20. Til højre: Båndpaskabinet med to drivere i push-pull - planche nr. 21. Båndpassystemet er oprindelig konstrueret som et trekammersystem, men er efterhånden blevet til et
8 Side 8 af 12 tokammersystem, der principielt fungerer på samme måde ved sammenbygning af et trykkammerkabinet og et basreflekskabinet, hvor porten er systemets eneste akustiske udgang og samtidig fungerer som akustisk filter, der kun tillader det afstemte frekvensområde at passere. Det geniale ved konstruktionen er kombination og udnyttelse af de to systemers fordele: Trykkammersystemets uovertrufne transientegenskaber og præcise styring af membranudsving kombineret med basreflekssystemets gode evne til dybtonegengivelse med en lav forvrængning. I de to sammenbyggede kabinetters fælles skillevæg er driveren monteret. Driveren har således et kabinet på begge sider af dens membran. Se plancher nr. 20 og 21. Der er flere muligheder med hensyn til valg af driver(e). En enkelt driver med én svingspole (drives af monoforstærker). En enkelt driver med dobbelt svingspole (drives af mono- eller stereoforstærker). To ens drivere placeret med fronten mod hinanden i en push-pull konfiguration (drives af mono- eller stereoforstærker). De to driver er forbundet så de arbejder i modfase, hvorved den uundgåelige ulinearitet ophæves. Planche nr. 20 viser brugen af en enkelt driver, bruges i stedet to drivere som vist på planche nr. 21, halveres drivernes samlede ækvivalentvolumen (Vas) og resulterer samtidig i en ca. halvering af det totale kabinetrumfang. Indsættes i computerens beregningsprogram Driverens parametre: Resonansfrekvens (fs) Ækvivalentvolumen (Vas) Totale Q (Qt) Driverne bør være af typen med lang membranvandring. Fyldningsgrad af dæmpevat i reflekskammer: ca %, kammerets indvendige flader kan tillige dæmpes med påklæbet filt eller skumgummi, ca mm. Fyldningsgrad i det lukkede kammer: ca % (findes ved eksperimenter). Planche nr. 22. Ved at ændre båndspassystemets dæmpningsfaktor (S) og Q-faktor (Qt), hvilket svarer til en ændring af størrelsesforholdet mellem de to kamre, kan systemets båndbredde og transientgengivelse fastlægges, eksempelvis som tre viste kurver: 1. Stor båndbredde, men lav følsomhed. 2. Godt kompromis. 3. Lille båndbredde, men høj følsomhed. Kabinetternes udformning Den mest tilgængelige kabinetform er bokskabinettet eller det kasseformede, der almindeligvis anvendes til nævnte systemer (trykkammer, basrefleks, slave og båndpas). Kabinettets seks sider er alle samlet til en kasse med vinkler på 90 grader. Bokskabinettet er enkelt at udføre i hobbyværkstedet og velegnet til masseproduktion og er vel nok derfor det mest udbredte, men nok ikke altid den akustisk bedste løsning.
9 Side 9 af 12 Andre og måske mere designede udformninger kan selvfølgelig anvendes så længe kabinettets rumfang er i overensstemmelse med det beregnede. Kabinettetets front (baffel) har betydning for spredningen af de mellemste og højeste frekvenser, idet disse bølgelængder er så korte, at de bliver reflekteret af kabinettets front og herved forårsager unøjagtigheder i stereogengivelsen. I princippet bør kabinettets front altid have så lille et areal som muligt, ligesom skarpe kanter og hjørner bør afrundes så meget som muligt. Arealet omkring mellemtone- og diskanthøjttalerne kan eventuelt beklædes med et absorberende materiale. Kabinetmaterialer kan være i spånplade eller i MDF, hvor MDF er anbefalelsesværdig. Pladetykkelserne influerer på kabinettets egenlyd og bør derfor vælges ud fra kabinetsidernes areal: Mindre arealer mm, mellemstore arealer mm og større arealer samt high-end-systemer bør være på mm. Kabinetter kan om nødvendigt udføres med indvendige afstivninger, lige som indvendige større flader kan dæmpes med pålimet 4 mm bitumen (tjæremateriale). Prøv at banke på kabinettet med knoerne: Jo mindre lyd, des bedre. Kabinettets dimensionsberegning Efter computeren har beregnet rumfanget, skal dette relateres til kabinettets indvendige dimensioner, der måles i cm og herefter omregnes til dm, idet 10 cm = 1 dm. Rumfang : 1 dm 3 = 1 liter. Til beregning af bokskabinettet ganges de tre dimensioner i dm (højde, bredde og dybde) med hinanden og kabinettets rumfang (liter) fremkommer. Eksempler: 10 x 10 x 10 cm = 1 x 1 x 1 dm = 1 liter. 20 x 20 x 20 cm = 2 x 2 x 2 dm = 8 liter. 30 x 30 x 30 cm = 3 x 3 x 3 dm = 27 liter. Dæmpematerialer fordeles i kabinetterne i forskellige mængder (alt efter kabinetsystem) og består af kunstfibre (vat), glasuld, fåreuld eller lignende og har til opgave at dæmpe indvendige refleksioner af de mellemste frekvenser fra bas- mellemtonehøjttaleren, hvorved forvrængning reduceres. Lydens hastighed nedsættes tillige i dæmpematerialet og den akustiske kabinetvolumen øges typisk med faktor 1,2. Hornsystemet For opnåelse af virkelig høje virkningsgrader, må horn benyttes som kabinetsystem. Kabinetterne bliver imidlertid meget store, såfremt de skal kunne gengive de helt lave frekvenser under ca.100 Hz. Der kan tillige være problemer med en effektiv dæmpning af hornkabinettets store flader, hvorved resonanser fra disse farver lyden i væsentlig grad. Hornsystemet bliver derfor hovedsagelig anvendt som mellemtone- og diskanthøjttalere kombineret med basreflekssystemer til basgengivelsen. Hornsystemet i teorien Det centrale i enhver højttalers virkningsgrad skal findes i begrebet mekanisk impedans, der nemmest kan forklares som et systems bevægelsestræghed. Betragter man højttalermembranens areal relateret til den omgivende luft, findes en meget stor mistilpasning af impedansen, idet højttalermembranens areal udgør en høj mekanisk impedans og den omgivende luftmasse udgør en lav mekanisk impedans. Denne mistilpasning medfører et stort effekttab og højttaleren får en lav virkningsgrad. I hornhøjttalere anvendes hornet som et akustisk impedanstilpasningsled. Hornets hals (den smalle ende) har et mindre hul end driverens membranareal. Herved opstår et højt tryk i begyndelsen af hornet, hvorved hornets akustiske impedans bliver identisk med membranens impedans. Når lydbølgerne bevæger sig ud gennem hornet, hvis areal gradvis udvides, fordeles lydtrykket over et stort areal. Denne gradvise overgang fra højt til lavt tryk, resulterer i en akustisk tilpasning til den omgivne luftmasse og bevirker virkningsgrader på %. Der findes flere varianter af hornkabinetter til gengivelse af dybe frekvenser, - enkelte principper ses skitseret på planche nr. 23. Beregninger og de snedkermæssige udførsler er temmelig komplicerede og nok ikke velegnede for begynderen.
10 Side 10 af 12 Til venstre: Front- og bagladet. Midt: Frontladet. Til højre: Bagladet - planche nr. 23. Kvartbølgehornet Er for nogen nærmest en religion og derfor en kategori af højttalersystemer, der ikke kan overses. Systemet er ganske morsom at beskæftige sig med, da det har nogle egenskaber der giver især den rytmiske musik, en overraskende dynamik, - og dette blot med en enkelt 8 driver. Når så dette er skrevet, - skal det bemærkes at systemet langtfra yder en neutral lydgengivelse og derfor ikke er velegnet til hi-fi gengivelse af musikgenre med akustiske instrumenter. Kvartbølgehornet er som navnet antyder et horn, der er afstemt til en kvart bølgelængde, hvorfor dets virkningsgrad er væsentlig lavere end et horn afstemt til en hel bølgelængde, men til gengæld er kvartbølgekabinettet væsentligt mindre. Der findes utallige tegninger og beregninger af systemet baserede på det bagladede princip, hvor hornvirkningen udelukkende sker i basområdet. Fordelen ved systemet er brugen af en relativ lille (5-8 ) bredbåndsdriver (dobbeltmembranet), der hjælpes af hornet til basgengivelsen, hvorved store membranudsving undgås. Brugen af bredbåndstypen er tillige fordelagtig ved at være elektrisk enkelt uden brug af delefiltre. Systemet kan tillige benyttes i tovejs konstruktioner. Beregninger af kabinettet er temmelig kompliceret, men da disse beregninger allerede er gjort, er der ingen grund til at bruge tid på dette. Tegninger kan findes på nettet. Er man ferm til snedkeriet og i besiddelse af de nødvendige tegninger, kan disse højttalere måske være noget for begynderen, idet de er ganske enkle i den elektriske opbygning. Men husk højttalernes gengivekvalitet er ikke neutral. Planche nr. 24. Princippet i kvartbølgehornet ses på planche nr. 24, hvor hornvirkningen sker via de to horn yderst i kabinettet med to firkantede hornmundinger nederst i kabinettet. I kabinettets midte er placeret et dæmpende materiale bag drivere. Det viste system er bestykket med en dobbeltmembranet driver der er rundstrålende, idet driveren stråler opad. Transmissonsliniesystemet I basreflekssystemet og slavebassystemet vendes trykbølgerne fra drivernes bagsideudstråling for at opnå fasemæssig (tidsmæssig) overensstemmelse med udstrålingen fra driverens forside. I transmissionliniesystemets konstruktion undgås påvirkning af driverens forside, idet bagsidens trykbølger sendes ind i en lang kanal
11 Side 11 af 12 (transmissionslinie), der er dæmpet med forskellige lydabsorberende materialer. Systemet fungerer ved, at transmissionsliniens resonans ved en given frekvens anslås. Ved frekvensen, hvor resonansfænomenet opstår, kobles kanalens luftmasse til membranen, hvorved dens egenresonans sænkes. Systemets evne til at gengive de helt lave frekvenser er særdeles gode, men på bekostning af dets virkningsgrad og de ikke altid populære store kabinetter. Planche nr. 25. Henvisninger Webadresser på beregningsprogrammer: Grenander Lab 3 - CD-ROM (beregningsprogram) + måleprogram der forudsætter specielhardware: Monacor CAAD CD-ROM: (henvisning til nærmeste forhandler) Unibox Kristian Ougaard - Lalena Hi-Fi Speaker Design Linearteam Visaton Softica Henrik Høegh - D-S-T enheder: og Copyright Arne Rodahl 2007 Eftertryk og erhvervsmæssig udnyttelse uden forfatterens godkendelse er ikke tilladt.
12 Side 12 af 12 Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK! Copyright HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes.
Basrefleks kabinettet
Basrefleks kabinettet Hvordan virker en basrefleks? Denne kabinet type er den mest populære da den typisk giver mere oplevelse af bas og en større belastbarhed. Inden du læser denne artikel vil jeg anbefale
Læs mereHIFI4ALL.DK Udskriv Lyd & Højttalerbyg - 8. del
Side 1 af 19 HIFI4ALL.DK Lyd & Højttalerbyg - 8. del Arne Rodahl [29.03.2009] Eksperimenter - 8. del af Arne Rodahls artikelserie omhandlende den forunderlige verden omkring lyd og højttalerbyg. 8. del
Læs mereGør det selv subwooferkonstruktion med SLAPS slavebas enhed.
Gør det selv subwooferkonstruktion med SLAPS slavebas enhed. 4 steps til din nye konstruktion med SLAPS slavebas SLAPS er en patenteret type enhed. SLAPS står for Symmetrically Loaded Audio Passive System
Læs mereDesign af en Transmission Line fuldtone højttaler med Tang Band enheder
Design af en Transmission Line fuldtone højttaler med Tang Band enheder Dette design tilhører Bjørn Johannesen, Bredkær 11, bjohannesen@post.cybercity.dk, 20 Hvidovre og er udviklet med simulering software,
Læs mereHIFI4ALL.DK Udskriv Lyd & Højttalerbyg - 4. del
Side 1 af 14 HIFI4ALL.DK Lyd & Højttalerbyg - 4. del Arne Rodahl [18.12.2007] Øvelseshøjttalere - 4. del af Arne Rodahls artikelserie omhandlende den forunderlige verden omkring lyd og højttalerbyg. ØVELSESHØJTTALEREN
Læs mereHIFI4ALL.DK Udskriv Lyd & Højttalerbyg - 5. del
Side 1 af 13 HIFI4ALL.DK Lyd & Højttalerbyg - 5. del Arne Rodahl [31.01.2008] Delefiltre - 5. del af Arne Rodahls artikelserie omhandlende den forunderlige verden omkring lyd og højttalerbyg. 5. del DELEFILTRE
Læs mereTV HI-FI HØJTTALERTEKNIK
TV HI-FI HØJTTALERTEKNIK TV HI-FI HØJTTALERTEKNIK Montana højttalere - unikke, kompakte designhøjttalere Montana højttalerne er udviklet og produceres eksklusivt til Montana af en dansk højttalerspecialist
Læs mereDesign af en Transmission Line fuldtone højttaler med Tang Band enheder
Design af en Transmission Line fuldtone højttaler med Tang Band enheder Dette design tilhører Bjørn Johannesen, Bredkær 11, bjohannesen@post.cybercity.dk, 20 Hvidovre og er udviklet med simulering software,
Læs mere860w 1060w 1062w 1260w 1262w
DEUTSCH ENGLISH R E F E R E N C E 860w 1060w 1062w 1260w 1262w PORTUGUÊS DANSK SVENSK ITALIANO NEDERLANDS ESPAÑOL FRANÇAIS SUOMI Русский POLSKI R E F E R E N C E Tak fordi du valgte en Infinity Reference
Læs mereGør det selv subwooferkonstruktion med SLAPS slavebas enhed.
Gør det selv subwooferkonstruktion med SLAPS slavebas enhed. 4 steps til din nye konstruktion med SLAPS slavebas SLAPS er en patenteret type enhed. SLAPS står for Symmetrically Loaded Audio Passive System
Læs mereSom ønsket følger hermed de få tegninger, Steen lavede over DCA 2.0 Alle modifikationer er på eget ansvar!
Duelunds hifi4all (DCA 2.0) højttaler Som ønsket følger hermed de få tegninger, Steen lavede over DCA 2.0 Alle modifikationer er på eget ansvar! Først den skæreplan han lavede. Alt er i mdf, og hvis det
Læs mereForskellen på waveguides og horn
Forskellen på waveguides og horn Af: Henrik Skinbjerg - 10/9-2016 Vores teknikekspert Henrik guider dig igennem forskellen på horn og waveguides - hvis der altså er en De fleste kender til horn og i de
Læs mereTransmission Line fuldtone højttaler med Tang Band enheder
Transmission Line fuldtone højttaler med Tang Band enheder Dette design, TABAQ, tilhører Bjørn Johannesen, Bredkær 11, bjohannesen@post.cybercity.dk, 20 Hvidovre og er udviklet med simulering software,
Læs mereElevforsøg i 10. klasse Lyd
Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Lyd Lydbølger og interferens SIDE 2 1062 At påvise fænomenet interferens At demonstrere interferens med to højttalere Teori Interferens: Det
Læs mereHIFI4ALL.DK Udskriv Lyd & Højttalerbyg - 2. del
Side 1 af 18 HIFI4ALL.DK Lyd & Højttalerbyg - 2. del Arne Rodahl [27.10.2007] Højttalernes målrettede formål, højttalerenhederne, højttalernes følsomhed og belastningsevne - 2. del af Arne Rodahls artikelserie
Læs mereSom ønsket følger hermed de få tegninger, Steen lavede over DCA 2.0 Alle modifikationer er på eget ansvar!
Duelunds hifi4all (DCA 2.0) højttaler Som ønsket følger hermed de få tegninger, Steen lavede over DCA 2.0 Alle modifikationer er på eget ansvar! Først den skæreplan han lavede. Alt er i mdf, og hvis det
Læs mereBygSelv; Så enkelt bygges en rigtig god højttaler; og et par design idéer. Part 3
BygSelv; Så enkelt bygges en rigtig god højttaler; og et par design idéer Part 3 Der er taget udgangspunkt i en rigtig god monitor, men det kunne lige så godt have været en stor gulv-højttaler; princippet
Læs mereHIFI4ALL.DK Udskriv Lyd & Højttalerbyg - 7. del
Side 1 af 11 HIFI4ALL.DK Lyd & Højttalerbyg - 7. del Arne Rodahl [10.06.2008] Måling og brug af computere - 7. del af Arne Rodahls artikelserie omhandlende den forunderlige verden omkring lyd og højttalerbyg.
Læs mereDenne højttaler er udviklet til den enkelte bruger dig. En højttaler er en forholdsvis stor investering, hvis du er interesseret i en fullrange
AYLI 1510 (As You Like It - 1, 5 og 10 tommer) En kamæleon blandt højttalere. Denne højttaler er udviklet til den enkelte bruger dig. En højttaler er en forholdsvis stor investering, hvis du er interesseret
Læs merebedre lyd bedre design
System Audio højttalere bedre lyd bedre design www.system-audio.com indholdsfortegnelse System Audio tør være anderledes historien 3 en anderledes idé om lyd og teknologi 4 SA2K den bedste kompakte højttaler
Læs mereEn f- dag om matematik i toner og instrumenter
En f- dag om matematik i toner og instrumenter Læringsmål med relation til naturfagene og matematik Eleverne har viden om absolut- og relativ vækst, og kan bruge denne viden til at undersøge og producerer
Læs mere4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber
Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen effektivt kan absorbere lydenergi. Den
Læs mereResonans 'modes' på en streng
Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.
Læs mereMed mellemrum opstår der i den audiofile verdens mange afkroge langstrakte diskussioner om kablers lyd.
Forord. Målgruppen er de, der målrettet går efter en signalvej med ingen eller absolut mindst mulig ændring af musiksignalet. Ingen tonekontroller, equalizere eller anden elektronisk påvirkning, der uundgåelig
Læs mereEn harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning.
Page 1 of 5 Kapitel 3: Resonans Øvelse: En spiralfjeder holdes udspændt. Sendes en bugt på fjeder hen langs spiral-fjederen (blå linie på figur 3.1), så vil den når den rammer hånden som holder fjederen,
Læs mereSelvbyg; Kom godt fra start part 2
Selvbyg; Kom godt fra start part 2 Subwooferen, byg den på en weekend (Du kan bruge eksemplet på alle vores subwoofere) Fredag fyraften: Smut forbi byggemarkedet og få skåret pladerne groft til på mål.
Læs mereaurelia aniara Brugermanual
aurelia aniara Brugermanual Installation på et stativ og vægbeslag På bagsiden af Aniara er en 1/4 "tomme gevind til loft eller vægmontering. Højttaleren skal monteres på vægbeslaget i overensstemmelse
Læs mereBygSelv; Byg subwooferen på en weekend (Du kan bruge eksemplet på alle vores subwoofere) Part 2
BygSelv; Byg subwooferen på en weekend (Du kan bruge eksemplet på alle vores subwoofere) Part 2 Fredag fyraften: Smut forbi byggemarkedet og få skåret pladerne groft til på mål. Til eksemplet her, PCA
Læs mereReferat af klubmødet den 9. april 2015 med Ole Lund Christensen
Referat af klubmødet den 9. april 2015 med Ole Lund Christensen Akustik Ole Lund Christensen Ole Lund Christensen holdt et rigtig godt foredrag i torsdags i Storkøbenhavns hi-fi klub. Ole Lund Christensen
Læs mereVejen til den færdige højttaler.
Anden etape: Sat-X3 og SUB-X3 Vejen til den færdige højttaler. Der er nu gået et lille års tid fra projektet var på tegnebrættet til det endelige og færdigtrimmede produkt. Der skal lige knyttes et par
Læs mereMusic hall AV 2.1 Dansk kvik guide. Findes i sort eller silver. Begge med kraftig børstet aluminiumsfront
Music hall AV 2.1 Dansk kvik guide Findes i sort eller silver. Begge med kraftig børstet aluminiumsfront 1 Medier & introduktion: Tillykke med dit nye music hall anlæg. Med AV2.1 har du let adgang til
Læs merekompakthøjttaler SA comet
kompakthøjttaler SA comet comet : a mass that moves around the sun and looks like a bright star with a tail markedets mest universelle højttaler SA comet er en anderledes måde at tænke om højttalere. Den
Læs mereI dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål
Nyhedsbrev d. 29. maj 2015 I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Hej Koi Team Enghavegaard Jeg har en bakki shower med en sieve foran, som jeg ikke
Læs mereFysik 2 - Den Harmoniske Oscillator
Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator Esben Bork Hansen, Amanda Larssen, Martin Qvistgaard Christensen, Maria Cavallius 5. januar 2009 Indhold 1 Formål 1 2 Forsøget 2 3 Resultater 3 4 Teori 4 4.1 simpel
Læs mereDæmpet harmonisk oscillator
FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3
Læs mereDe fleste kender den typiske RIAA forstærkers frekvensgang(rød). Her er også vist dens fasegang (grøn). (simuleret)
Fasedrejning og dens betydning for lyden Hvad er fasedrejning? Hvis vi lige starter med den hardcore teori, så er fasedrejning en forskydning af strøm i forhold til spænding. Det opstår i spoler og kondensatorer,
Læs mereArtikel nr. 1. AGI 417 maj 2005
Artikel nr. 1 AGI 417 maj 2005 C20 M13 Y14 Neutral grå og Half&half C30 M20 Y22 Sådan kombinerer du en neutral grå farve i cmyk så du undgår farvestik. tekst Kay Werner Schmidt kw@kaywerner.dk C40 M27
Læs mereRapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus
Rapport Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus 2003-08-19 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Teknisk-Audiologisk
Læs mereDesignguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation
Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Rapport udarbejdet af Lars S. Søndergaard Henrik S. Olesen DELTA DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72 19 40 00 Fax +45 72 19
Læs mereGipspladers lydisolerende egenskaber
Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen
Læs mereForeløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring
Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger
Læs mereNy udgave af LYD & HØJTTALERBYG udgave 4.3. Senest opdatering : 30.03.2013 Forbehold for evt. fejl.
Ny udgave af LYD & HØJTTALERBYG udgave 4.3. Senest opdatering : 30.03.2013 Forbehold for evt. fejl. 1 lyd&højttalerbyg arne rodahls forunderlige verden omkring lyd og højttalerbyg Højttalerbyg, - en gammel
Læs mereProjektopgave Observationer af stjerneskælv
Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der
Læs mereAnvendelse af matematik til konkrete beregninger
Anvendelse af matematik til konkrete beregninger ved J.B. Sand, Datalogisk Institut, KU Praktisk/teoretisk PROBLEM BEREGNINGSPROBLEM og INDDATA LØSNINGSMETODE EVT. LØSNING REGNEMASKINE Når man vil regne
Læs mereen langtidsholdbar løsning er altid mere exact introduktion af SA exact
introduktion af SA exact SA exact er en universalhøjttaler, der tilbyder topklasse lydkvalitet en langtidsholdbar løsning er altid mere exact Ingen anden højttaler formår at kombinere placeringsfrihed,
Læs merewwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber
wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber Indhold Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber... 1 Indhold... 2 Lyd er trykforandringer i luftens molekyler... 3 Frekvens,
Læs mereMellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse:
Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilke egenskaber gælder ikke for radiobølger? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. De kan reflekteres, når de rammer
Læs mereBONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik
BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik Dette dokument indeholder yderligere informationer, tips og råd angående: Tabelfunktionen SmartArtfunktionen Billedfunktionen Samt en ekstra
Læs mereForsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde
Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Formål Formålet med denne forsøgsrække er, at vise mange aspekter inden for emnet lys med udgangspunkt i begrænset materiale. Formålet med forsøget er at beregne
Læs merePå den måde kan man regulere og forkorte efterklangstiden, så der opstår et godt lydmiljø med et klart og tydeligt lydbillede.
Kort om akustikbehandling Kilde: Gode toner i Arkitekturen af Jan Voetman Efterklangstid Efterklangstiden er den tid, det tager for en lyd i et rum at dø ud. Videnskabeligt udtrykt er det den tid målt
Læs mereKrystalapparatet, den glemte modtager.
Da vi havde byttedag i Thisted fortalte Erik Hedegård Jacobsen om hans arbejde med krystalapparater. Han viste os et flot hjemmebygget apparat der var lavet sådan at det var egnet til at eksperimenterer.
Læs mereProfessionelle Kommunikationsantenner, Filtre og Combinere Design, Udvikling og Produktion. 2.2. Antenner for bevægelige enheder.
1. Hvad er en antenne? 2. Antennetyper 2.1. Fastmonterede antenner 2.2. Antenner for bevægelige enheder 3. Hvor god er en antenne? 4. Målinger på antenner Side 1 af 12 1. Hvad er en antenne? En antenne
Læs mereTestsignaler til kontrol af en målekæde
20. marts 2007 RL 12/07 OFC/THP/CB/lm MILJØSTYRELSENS Testsignaler til kontrol af en målekæde Resumé Der er udarbejdet testsignaler, som gør det muligt at kontrollere en samlet målekæde. Testsignalerne,
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.
pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge
Læs mereDynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.
M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Mars 6./7. Skoleår: 16/17 Eleverne arbejder med bogsystemet format, hhv. 6. og 7. klasse. Da der er et stort spring i emnerne i mellem disse trin er årsplanen udformet ud fra Format 7, hvortil
Læs mereGyptone lofter 4.1 Akustik og lyd
Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Reflecting everyday life Akustik og lyd Akustik er, og har altid været, en integreret del af byggemiljøet. Basis for lyd Akustik er en nødvendig design-faktor ligesom
Læs mereProjekt med lange bølgelængder af Jørgen Gylling
Projekt med lange bølgelængder af Jørgen Gylling Prolog Noget om musikglæden og interessen ved at lytte til musikanlæg/ lydreproduktion. Er det medfødt eller om kommer det ind med modermælken? På et meget
Læs mereTilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse
VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:
Læs mereTest: Piega TMicro 60 AMT
Test: Piega TMicro 60 AMT lydogbillede.dk/test/hojttalere/piega-tmicro-60-amt/ Af John Alex Hvidlykke 18/10/2018 God lyd i den pæne stue Piegas livsstilshøjttaler er stram og stilren som en stoppenål og
Læs mereTHE VIKING HIGH END SPEAKER WITH DANISH TECHNOLOGY. - Handmade for music lovers by enthusiasts and experts -
HIGH END SPEAKER WITH DANISH TECHNOLOGY - Handmade for music lovers by enthusiasts and experts - Acoustic Force udvikler og producerer Dansk højttaler teknologi i den absolutte topklasse. En højttaler
Læs mereOversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering
MULTI 5 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning Opmærksomhedspunkt Eleven kan anvende ræsonnementer i undersøgende arbejde
Læs mereGrundlæggende lydtekniker kursus
Hvad er lyd? Grundlæggende Lyd kan vi opfatte med ørerne. Lyd opstår ved at noget bringes til at svinge. Hvis man f.eks. knipser en guitarstreng, vil den svinge frem og tilbage. Slår man med en hammer
Læs mereEn digital opstrammer af højttaleren
TEST PA-HØJTTALERE Tekst og foto: Jens Walther, jw@monitor.dk En digital opstrammer af højttaleren De nye aktive og processorstyrede PA-højttalere i DDQ serien er en spydspids for LD Systems, og den nye
Læs mere»Musik er en skøn form for terapi - hvis den gengives ordentligt«
Bagside 12 Forside + Om 1 Titel: Om FreQuence + Guide til Selvbyg Indhold: Forfattere: FreQuence Info (Karen-Louise Fejerskov, Mediegrafiker Elev, FreQuence) Selvbyg; kom godt fra start... (Torben Mikkelsen,
Læs mereGruppemedlemmer gruppe 232: Forsøg udført d. 21/ Erik, Lasse, Rasmus Afleveret d.?/ LYSETS BRYDNING. Side 1 af 10
LYSETS BRYDNING Side 1 af 10 FORMÅL Formålet med disse forsøg er at udlede lysets brydning i overgangen fra et materiale til et andet materiale. TEORI For at finde brydningsindekset og undersøge om ()
Læs mereLidt om lyd - uden formler
Search at vbn.aau.dk: > Search the AAU phone book: > Sections > Acoustics > Home Education Research Facilities/Equipment Staff & Job About Lidt om lyd - uden formler 1. Hvad er lyd? Lyd er ganske små svingninger
Læs mereInformation om hørelsen
Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen
Læs mereJulehjerter med motiver
Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare
Læs mereTeori om lysberegning
Indhold Teori om lysberegning... 1 Afstandsreglen (lysudbredelse)... 2 Lysfordelingskurve... 4 Lyspunktberegning... 5 Forskellige typer belysningsstyrke... 10 Beregning af belysningsstyrken fra flere lyskilder...
Læs mereBillund Bygger Musik: Lærervejledning
Billund Bygger Musik: Lærervejledning Science of Sound og Music Velkommen til Billund Builds Music! Vi er så glade og taknemmelige for, at så mange skoler og lærere i Billund er villige til at arbejde
Læs mereMåling af turbulent strømning
Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning
Læs mereKapitel 8. Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. 1 Wb = 1 Tesla = 10.000 Gauss m 2 1 µt (mikrotesla) = 10 mg (miligauss)
Kapitel 8 Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. Natur Enhver leder hvori der løber en strøm vil omgives af et magnetfelt. Størrelsen af magnetfeltet er afhængig af strømmen, der løber i lederen og
Læs mereHøjttalerens nøgletal. Hvad står de mange tal for? Højttaleren er opdelt i tre toneområder Med den hensigt at gengive alle hørbare toner præcist.
Højttalerens nøgletal. Hvad står de mange tal for? Højttaleren er opdelt i tre toneområder Med den hensigt at gengive alle hørbare toner præcist. Diskantområde Mellemtone. Her to højttalere Basområde Bashøjttaleren
Læs mereQuattro. Forforstærker. Brugervejledning. For modellerne. Quattro forforstærker 2 kabinetter Quattro forforstærker 4 kabinetter
Quattro Forforstærker Brugervejledning For modellerne Quattro forforstærker kabinetter Quattro forforstærker 4 kabinetter - - Audion International Introduktion Tillykke med købet af din Audion Quattro
Læs mereDesignPro II Side 11. Grupper
DesignPro II Side 11 Grupper Hvis man arbejde helt fra grunden, er det ofte en fordel at kunne samle tekst, billeder og baggrund til en fast gruppe, som så kan flyttes rundt, og ændres i størrelsen. I
Læs mereHvordan finder du de bedste højttalere?
Hvordan finder du de bedste højttalere? Højttalerens verden er fyldt med tal, men du kan undvære de fleste af dem. Du behøver ikke, at sætte dig ind i det tekniske Den gode nyhed er, at det at købe højttalere
Læs mereVejledning til Baghusets lydanlæg
Vejledning til Baghusets lydanlæg Denne vejledning er inddelt i følgende kapitler med farvekoder: 1. Forstærker og Afbrydere 2. Minimixeren 3. Monitorhøjtalere (Medhør) 4. Subwhoofer 5. PA-mixeren 6. Linedrivere
Læs mereForkortet dipol antenne til 40 meter båndet
Frederikssund 14. februar 2003 Forkortet dipol antenne til 40 meter båndet Ønsket om at få en god antenne til 40 meter båndet opstod hos mig, efter jeg havde nedtaget en 2 element beam til 40 meter, denne
Læs mereTilslutning af højttalerne. Vigtigt! Sluk altid først for forstærkeren/modtageren før De begynder at udføre nogle tilslutninger!
FM 75 ANTENNA GND CD/V-CD AM AUDIO IN/OUT TV/ AUX TAPE/DCC VC 1 IN IN PAY EC IN PAY VIDEO IN/OUT VC1 MON OUT EC OUT SUOUND SPEAKES CENTE SPEAKE SYSTEM CONTO C5 FONT SPEAKES MAINS OUTETS 230V 50HZ 100W
Læs mereC 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling
Bindende norm Side 1 af 6 Denne standard gælder kun for materiel, der også i virkeligheden er udstyret med puffere. Denne standard skal ses i sammenhæng med standard C 07 Puffere og standard B 09 Afkoblingsrampe
Læs mereSA højttalere forkæl dig selv
SA højttalere forkæl dig selv at turde være anderledes - historien Året var 1984. Dengang skulle højttalere være gigantiske og teknisk komplicerede. Her introducerede System Audio sin første højttaler,
Læs mereDæk/vejbanestøj - støjgenererende mekanismer
Dæk/vejbanestøj - støjgenererende mekanismer Bent Andersen Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut København 2006-11-10, BEA@vd.dk 1 Indledning støj generelt 1. Generelt om støj meget kort 2. Delstøjkilder
Læs mereBrugervejledning. Bedienungsanleitung. Guía del usuario. Notice d utilisation. Manuale d istruzioni. Gebruiksaanwijzing.
Bose 161 Speakers Owner s Guide Brugervejledning Bedienungsanleitung Guía del usuario Notice d utilisation Manuale d istruzioni Gebruiksaanwijzing Bruksanvisningen Her findes Opstilling.............................................
Læs mereakustisk design ud fra rumform
akustisk design ud fra rumform Rummets udformning bestemmer lydbølgernes bevægelse i rummet. Placeringen af akustiske materialer bør bestemmes af lydens bevægelser i det pågældende rum for at sikre, at
Læs mereLys og belysning Buffeten
Studieområdet del 2 Design rapport om Lys og belysning Buffeten Udarbejdet af: HTX 3. Y Silkeborg tekniske Gymnasium Udarbejdet i tidsperioden: Uge *-* Udarbejdet med udgangspunkt i faget: Design Side
Læs mereHvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg?
Nilan Calculator Passiv forvarmeveksling af luften via indbygget Heat-pipe, baseret på miljøvenligt kølemiddel Stort tilbehørs- og udvidelsesprogram Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling
Læs mereMateriale 1. Materiale 2. FIberIntro
1 Materiale 1 Materiale 1 FIberIntro Fiberintro Hvad er et fibersignal? I bund og grund konverterer vi et elektrisk signal til et lyssignal for at transmittere det over lange afstande. Der er flere parametre,
Læs mereFig. 1 En bue på en cirkel I Geogebra er der adskillige værktøjer til at konstruere cirkler og buer:
Euclidean Eggs Freyja Hreinsdóttir, University of Iceland 1 Introduction Ved hjælp af et computerprogram som GeoGebra er det nemt at lave geometriske konstruktioner. Specielt er der gode værktøjer til
Læs mereRen versus ligesvævende stemning
Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440
Læs mereElite. Allround Standard
Elite Allround Standard Mustang byder på gennemførte løsninger fra Mustang hestetrailer er konstrueret til komfortabel og sikker transport under alle forhold. Der ligger mange beregninger og forsøg med
Læs mereLARGO -----------------------------------------------------
----------------------------------------------------- Vinkellyddæmper med indsnævret tilslutning til rektangulære kanaler ---------------------------------------------------------------------- GENERELT
Læs mereKursus i brug af Pinnacle Studio 9
Bent Sehested Odense Video Klub Side 20 Ved at markere en sekvens og med markøren peger på den blå linje i lydsporet, ændres markøren til en højttaler med en pil. I berøringspunktet opstår der en lille
Læs mereSizeWare. Bruger Manual. JVL Industri Elektronik A/S. Skive. Tandrem. Spindel. JVL Industri Elektronik A/S - Bruger Manual - SizeWare LB0041-02GB
SizeWare Bruger Manual ä Skive ä Tandrem ä Spindel JVL Industri Elektronik A/S LB0041-02GB Revised 23-3-99 1 2 Copyright 1997, JVL Industri Elektronik A/S. Der tages forbehold for ændringer af indholdet
Læs mereSimulering af stokastiske fænomener med Excel
Simulering af stokastiske fænomener med Excel John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Det kan være en ret krævende læreproces at udvikle fornemmelse for mange begreber fra sandsynlighedsregningen
Læs mereEn konstruktion: D Apolitto.
En konstruktion: D Apolitto. D Apolitto er en efterhånden meget brugt placeringsmåde af enhederne, der jo har den umiddelbare fordel, at lyden synes af komme fra samme punkt og automatisk har et niveau
Læs mereFærdigheds- og vidensområder Evaluering. Tal: Færdighedsmål
Klasse: Jorden mat Skoleår: 16/17 Eleverne arbejder med bogsystemet format, hhv. 4. og 5. klasse. Bøgerne er bygget op, så emnerne følger hinanden hele vejen, hvorfor årsplanen er opbygget efter disse.
Læs mereSort hvid metode - copyright Kaj-Erik Bansmann - tpi-danmark.dk, maj 2010
Sort hvid metode - copyright Kaj-Erik Bansmann - tpi-danmark.dk, maj 2010 Følgende metode for transformering af farvefotos til sort/hvid for udskrift med Adobe Photoshop er udviklet på baggrund af de metoder,
Læs mereStudieretningsopgave
Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mere