Silkeborg kommunes finansielle strategi

Transkript

1 Bilag A til Silkeborg Kommunes overordnede økonomistyringsprincipper Silkeborg kommunes finansielle strategi Formålet med denne strategi er at beskrive de muligheder og afgrænsninger Silkeborg Kommunes økonomistab agerer indenfor i forbindelse med håndteringen af kommunens finansielle portefølje. Den finansielle strategi vedtages af Økonomiudvalget og vil løbende blive revideret i takt med udviklingen i de finansielle markeder og kommunens vurderinger af finansiel risiko, behovet for revision af strategien vurderes dog minimum en gang om året i forbindelse med kommunens regnskabsaflæggelse. Mål Silkeborg Kommunes finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for kommunens økonomistab til brug for den løbende håndtering af kommunens finansielle portefølje. Formålet med den finansielle strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Silkeborg Kommunes finansielle portefølje, dvs. håndtering af de likvide midler herunder en evt. obligationsbeholdning (aktivpleje) og af den langfristede gæld (passivpleje) under hensyntagen til de finansielle risici, kommunen er villig til at påtage sig. Strategien har endvidere til formål at sikre, at Silkeborg Kommune har et fuldt overblik over de rente- og valutarisici, der er forbundet med kommunens aktiv- og passivside. Målet er optimering af afkast/risikoforhold på likviditetsplacering og minimering af finansieringsomkostninger indenfor de nedennævnte rammer i nærværende strategi. På lånesiden omfattes alle kommunens kort- og langfristede lån ekskl. lån til ældreboliger, hvor låneformen er lovbestemt. Likviditetsstrategi Silkeborg Kommune ønsker at afkastet på overskydende likviditet placeres på en sådan måde, at det forventede afkast bliver størst mulig indenfor strategiens rammer Kommunerne har iflg. styrelsesloven mulighed for at investere deres kapital i følgende typer værdipapirer fra lande/valutaer i EU/EØS: Aftaleindskud Statsobligationer Skatkammerbeviser Realkreditobligationer Investeringsbeviser Silkeborg kommune, ved økonomistaben, kan indgå porteføljeaftaler med samarbejdspartnere som efter nærmere aftale får stillet et beløb til rådighed for en periode op til 4 år, når der er tale om midler der deponeres, dog således at aftalen kan opsiges til udgangen af et år. Ved generel likviditetsplacering kan der anvendes op til 5 samarbejdspartnere. Aftalerne indgås således at opsigelse kan ske med øjeblikkelig virkning. 1

2 Alle udtrækninger og renter genplaceres. Afkastet på porteføljen holdes op mod en benchmark sammensat af 75 % danske obligationer og 25 % europæiske obligationer. Der udarbejdes i forbindelse med Økonomiudvalgets behandling af regnskab en oversigt der sammenholder de enkelte porteføljeforvalteres opnåede afkast med henblik på at vurdere om porteføljen flyttes. Formueplejeaftaler baseres på følgende investeringsstrategi: Porteføljen må jf. Styrelseslovens 44 kun placeres i obligationer eller som indestående i bank/giro, dog er der åbnet mulighed for kommunal deltagelse i investeringsforeninger. Silkeborg Kommune har fastlagt nedenstående rammer: Obligationer: En stor del af aktiverne placeres i obligationer, højst 10 % må være placeret i kontanter, højst 25 % i højrenteobligationer, virksomhedsobligationer eller nye obligationsmarkeder. Nye obligationsmarkeder vil kun blive anvendt efter konkret stillingtagen. Det anføres over for samarbejdspartnere, at der ikke må investeres i værdipapirer (obligationer) udstedt af selskaber/stater, der overtræder retningslinjer for menneskerettigheder (herunder børnearbejde), våben, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption. Aktier: Der er herudover mulighed for at kommunerne via investeringsforeninger kan investere i aktier. En mulighed der ikke aktuelt vil blive søgt anvendt. Forud for en eventuel anvendelse vil der blive udarbejdet retningslinjer/investeringspolitik til politisk godkendelse. Beslutningskompetence Økonomichefen er bemyndiget til at indgå aftaler omkring låneomlægning og finansiel optimering af låneporteføljen inden for rammerne af den finansielle strategi, samt til at indgå aftaler om formue-/gældspleje ligeledes inden for strategiens rammer. Finansieringsstrategi Det er målet at der til enhver tid skal foretages en aktiv overvågning og styring af kommunens renterisici med henblik på spredning af den samlede risiko således, at rentefølsomheden minimeres. Strategien fastlægger generelle retningslinier i forbindelse med låneoptagelse og pleje af kommunens låneportefølje. Mulighederne for at pleje en finansiel portefølje fremgår af Lånebekendtgørelsen 10 og omfatter låneomlægninger, simple valuta- og renteswaps og valutaterminskontrakter. 2

3 Beslutningskompetencer: Den finansielle strategi vedtages af Økonomiudvalget. Byrådet træffer beslutning om lånebeløb, løbetid og afdragsform jf. Styrelseslovens 41. hvilket omfatter: Nye lånoptagelser eller løbetidsforlængelse af eksisterende lån Nye garantistillelser eller løbetidsforlængelse af eksisterende garantistillelse Dokumenter vedrørende kommunens optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser skal underskrives af Byrådet v. borgmesteren samt en person bemyndiget hertil af Byrådet. Gældsbreve i forbindelse med kommunal garantistillelse underskrives af både selskabet dom debitor og kommunen som garant. Økonomichefen bemyndiges herefter til at disponere, så den besluttede låntagning fremskaffes i henhold til de rammer strategien afstikker. Økonomichefen er ligeledes bemyndiget til at indgå aftaler omkring låneomlægning og finansiel optimering af låneporteføljen inden for strategiens rammer. Økonomichefen/økonomistaben kan godkende forsyningsselskabers og selvejende institutioner omlægning af lån som kommunen har stillet garanti for under forudsætning af at lånet ikke løbetidsforlænges og i øvrigt ligger inden for de af byrådet besluttede rammer for renteforhold m.v. Økonomichefen rapporter til Borgmesteren og direktionen, når der foretages væsentlige dispositioner. Fast og variabel rente Variabelt forrentede lån må maksimalt udgøre 65 % af låneporteføljen (excl. indekslån). Forventes der et rentefald øges andelen af variabelt forrentede lån. Forventes en rentestigning øges andelen af fast forrentede lån. På rentedelen arbejdes med to grupper ud fra følgende kriterier: Gruppe 1 lig % af låneporteføljen med fast rente (defineret ved at renten er fast i minimum et år fra opgørelsestidspunktet) Gruppe 2 lig 0-65 % af låneporteføljen med variabel rente (renten genforhandles inden for de næste 12 mdr. fra opgørelsestidspunktet) Ovenstående skal være gældende til en hver tid hvor grupperne opgøres. Konvertibilitet Lån med fast rente kan optages både med og uden konvertibilitet (konvertibilitet svarer til en option på at kunne opsige til kurs 100) Valuta Kommunens låneportefølje kan indeholde finansiering i fremmed valuta, idet der kan optages lån i EUR. Lån kan optages i EUR, hvis rentebesparelsen ved låneoptagelse overstiger 0,10 % point p.a. og andelen kan maksimalt udgøre 40 % af den samlede låneportefølje (inkl. indekslån). 3

4 Den samlede finansiering i fremmed valuta må således på intet tidspunkt overstige 40 % af den samlede finansiering. Reglerne kan sammenfattes således: Finansieringsvaluta Renteforskel Andel DKK % EUR Over 0,10 % -point % Styring af valutakursrisikoen Det overvejes løbende - på grundlag af forventningerne til den fremtidige kursudvikling sat i forhold til opnået og forventet rentebesparelse om lånet eventuelt skal indfries eller omlægges til anden valuta samt om der i forbindelse hermed ændres på afdragsprofilen. Valg af metode til omlægning af lån Lån kan omlægges ved: indfrielse af det gamle lån og optagelse af et nyt lån ved at der udfærdiges en allonge til det eksisterende gældsbrev ved anvendelse af finansielle instrumenter jf. bilag 1. Valg af metode til omlægning afhænger af, hvilken lånetype, der skal omlægges (konverteringsmulighed m.v.). Endvidere indgår en vurdering af, hvad der administrativt er mest hensigtsmæssigt i den givne situation. Finansielle instrumenter Kommunen kan i henhold til lånebekendtgørelsen kapitel 2, 10, stk. 3-5 anvende simple finansielle instrumenter. De finansielle instrumenter kan ifølge lånebekendtgørelsen kun anvendes i relation til direkte betalingsforpligtelser vedrørende kommunens gæld. Med finansielle instrumenter er det muligt at omlægge lån på en billigere og adminstrativt mindre tung måde, end hvis lånet skal indfries og et nyt lån optages. De instrumenter der kan anvendes er: FRA (fremtidig Rente Aftale) Simple swaps Valutaterminsforretninger Instrumenterne er nærmere beskrevet i bilag 1. 4

5 Beslutning om placering af likvider Rente- og valutasikringsinstrumenter er finansielle produkter, der indebærer en risiko for tab i de tilfælde, hvor modparten i aftalen ikke kan opfylde sine forpligtelser f.eks. på grund af konkurs. Silkeborg Kommune indgår udelukkende transaktioner, hvor der påtages modpartsrisiko (f.eks. indlån, swaps m.m.) med finansielle modparter, der som minimum har en rating svarende til A1 hos Moody's eller A+ hos Standard & Poors. Finansielle samarbejdspartnere Økonomistaben bemyndiges til at indgå aftale med finansieringsselskab, herunder pengeinstitut vedrørende gælds-/lånepleje og/eller rådgivning i forbindelse hermed, såfremt dette skønnes hensigtsmæssigt. Rapportering Økonomistaben orienterer årligt, i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, Økonomiudvalget om gennemførte ændringer i låneporteføljen. Revurdering Nærværende politik vil indgå som et bilag til Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune. Politikken skal løbende revurderes i takt med udviklingen på rente- og valutamarkederne. Økonomistaben august 2013 Godkendt af Økonomiudvalget den 19. august

6 Bilag 1. Beskrivelse af finansielle instrumenter. FRA en (fremtidig Rente rentestig- Aftale) udgangspunkt i Med en FRA (renteterminsforretning) er det muligt, at lægge renten fast i periode på et variabelt forrentet lån, og dermed sikre lånet mod en ning i aftaleperioden. Eksempel: En kommune har optaget et lån, der forrentes med 3 måneders CIBOR. Der forventes stigende, korte renter i markedet, og kommunen ønsker derfor at fastlåse renten i den kommende 3 måneders renteperiode. Derfor indgår kommunen en FRA. Simple swaps En swap er et meget fleksibelt instrument, der kan anvendes til omlægning af et lån i hele eller en del af løbetiden. Med en swap kan et lån med fast rente omlægges til variabel rente og omvendt og eventuelt også til en anden valuta. Rent praktisk sker der det, at to parter bytter betalingsforpligtelser. Eksempel: En kommune har optaget et fast forrentet lån, hvor kommunen betaler en årlig rente på 5 %. Lånet ønskes omlagt til et variabelt lån med 3 måneders renteperioder. Kommunen indgår derfor en swapaftale, hvor kommunen modtager den faste rente, der skal betales på lånet. Til gengæld betaler kommunen en variabel rente til Kommunens modpart på swappen (f.eks. Kommunekredit eller et pengeinstitut) på 3 måneders CIBOR. Swaps er også et velegnet instrument til omlægning af lån, der har særlige indfrielsesvilkår eller er inkonverterbare. Fordelen består heri, at et lån, der kun vanskeligt eller umuligt kan indfris, kan omlægges, uden at det er nødvendigt, at realisere et valuta- eller kurstab. Valutaterminsforretninger En valutaterminsforretning er en forpligtende aftale mellem to parter om levering af valuta på et aftalt tidspunkt til en på forhånd aftalt pris. Valutaterminsforretninger kan f.eks. anvendes, hvis en kommune har optaget et lån i udenlandsk valuta og ønsker at sikre en kommende ydelsesbetaling, eller at fastlåse kroneværdien af en restgæld i fremmed valuta. 6

7 Bilag B til Silkeborg Kommunes overordnede økonomistyringsprincipper Rente- og gebyrpolitik I henhold til de overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune fastsættes følgende retningslinjer for rente- og gebyrpolitik. Renter: Rentepolitikken reguleres af: Lov nr. 939 af (1 % pr. mdr.) hvad angår kommunale krav tillagt udpantningsret. Lov nr. 638 af (renteloven) hvad angår kommunale krav ikke tillagt udpantningsret. Kommunale krav tillagt udpantningsret. Der beregnes rente med 1 % pr. påbegyndt måned. Kommunale krav som ikke er tillagt udpantningsret. Der beregnes rente efter renteloven af krav, som ikke er tillagt udpantningsret. Gebyr: Kommunale krav tillagt udpantningsret. Rykkergebyret udgør 250 kr. Kommunale krav som ikke er tillagt udpantningsret. Rykkergebyret udgør 100 kr. Generelt: Gebyrernes størrelse følger lovgrundlaget, således der opkræves det maksimalt mulige gebyr. Økonomistaben er ansvarlig for reglernes overholdelse og for ajourføring af bilaget. Økonomistaben /MS/MHK 1

8 Bilag C til Silkeborg Kommunes overordnede økonomistyringsprincipper Indkøbs- og udbudspolitik for Silkeborg Kommune Godkendt af Silkeborg Byråd den 28. november 2011 Rev. efter beslutning i Økonomiudvalget 16. januar Indhold: 1. Indkøbspolitik for varer og tjenesteydelser Indkøbspolitikkens formål og omfang Overordnede principper Indkøbsaftaler Leasing m.v Det centrale indkøbskontor Eksternt indkøbssamarbejde SKI Leverandører Processen for konkurrenceudsættelse (varer og tjenesteydelser) Initiativ Egne indkøbsaftaler eller eksternt samarbejde Forskellige former for konkurrenceudsættelse Samlet eller opdelt konkurrenceudsættelse Udbudsform Brugerinddragelse Særligt om it-udbud og -annonceringer Særligt om udliciteringer og kontrolbud Kompetenceplan Indholdet af konkurrenceudsættelsesmaterialet Krav til leverandørerne (varer og tjenesteydelser) Krav til varen / ydelsen (varer og tjenesteydelser) Tildelingskriterier Fokus på resultater Kvalitet Andre krav Miljø og sikkerhed (varer og tjenesteydelser) Retssikkerhed (tjenesteydelser) Overdragelsesklausuler (tjenesteydelser) Kontraktlængde (varer og tjenesteydelser) Krav i relation til medarbejdere (ikke udlicitering) Supplerende krav i relation til medarbejderne ved udlicitering (tjenesteydelser) Kommunalt vundne udbud (tjenesteydelser) Kommunens bud på andre myndigheders opgaver (tjenesteydelser og bygge- og anlæg) by-gruppen ændret til KomUdbud Anja Bergman Thuesen Direkte tlf.: abt@silkeborg.dk Organisation og Personale Jurateamet Sagsnr.:10/81663 Søvej Silkeborg Tlf.:

9 Om indkøbs- og udbudspolitikken Indkøbs- og udbudspolitikken indeholder kommunens retningslinjer for samordning og koordinering af kommunens indkøb af varer og tjenesteydelser, bortset fra afsnittet om bud på andre myndigheders opgaver, som også omfatter bygge- og anlægsopgaver. Politikken indeholder desuden kommunens beslutninger om, hvordan konkurrenceudsættelser (EUudbud og annonceringer) af varer og tjenesteydelser skal afvikles, og hvilke krav kommunen stiller i forbindelse med konkurrenceudsættelserne. Desuden indeholder politikken byrådets beslutninger i forhold til kommunalt vundne udbud og for kommunens bud på andre myndigheders opgaver. Indkøbs- og Udbudspolitikken er senest vedtaget af Økonomiudvalget i 2013, jf. styrelsesvedtægtens 11. Principperne om uddannelsesklausuler er tidligere vedtaget af Byrådet den 25. oktober Principperne om arbejdsklausuler er tidligere vedtaget af byrådet den 25. maj Politikken bruger udtrykket konkurrenceudsættelse. Dette begreb dækker over: 1. EU-udbud af vare- eller tjenesteydelseskøb efter udbudsdirektivet, herunder udlicitering 2 2. Annonceringer af vare- eller tjenesteydelseskøb efter tilbudsloven 1. Indkøbspolitik for varer og tjenesteydelser 1.1. Indkøbspolitikkens formål og omfang Det overordnede formål med Silkeborg Kommunes indkøbspolitik er at skabe rammerne for en samordning og koordinering af kommunens indkøb. Indkøbspolitikken omfatter alle varer og tjenesteydelser, som kommunen ikke selv producerer eller udfører. Alle kommunens afdelinger og institutioner skal leve op til indkøbspolitikken Overordnede principper I bestræbelserne på at indgå de bedst mulige indkøbsaftaler og dermed realisere indkøbsområdets optimeringspotentiale skal det sikres: At kommunen optræder som én kunde, og at der indgås indkøbsaftaler gældende for hele kommunen med henblik på at opnå forretningsmæssige og administrative fordele. De indgåede indkøbsaftaler skal således være obligatoriske for kommunens afdelinger og institutioner. I forhold til aftaler med en lav kontraktværdi der er indgået uden forudgående konkurrenceudsættelse, bemyndiges indkøbskontoret til at vurdere, om disse aftaler skal gøres obligatoriske. At aftaler som udgangspunkt er eneleverandøraftaler, idet eneleverandøraftaler som hovedregel udløser de bedste kontraktbetingelser og efterfølgende kontraktstyrring. 2 Udtrykket udlicitering dækker over, at en konkurrenceudsættelse fører til, at en opgave (tjenesteydelse), som tidligere er blevet varetaget af kommunen selv, fremover varetages af en ekstern leverandør. Side 2

10 Der søges indgået aftaler med leverandører med henblik på: At opnå de bedst mulige priser for den rette kvalitet At opnå leveringssikkerhed og bedst mulige leverings- og betalingsbetingelser At opnå mindst mulig miljøbelastning og fremme sikkerheden for brugerne At økologiske indkøb prioriteres i videst muligt omfang At opnå bedst mulig service At fremme e-handel At varetage eventuelle sociale forpligtelser som følge af sociale klausuler ved køb af tjenesteydelser At bakke op om social økonomisk virksomheder. For at realisere indkøbspolitikkens formål skal der i forbindelse med konkurrenceudsættelse skabes de bedst mulige betingelser for konkurrence mellem potentielle leverandører Indkøbsaftaler Det er Silkeborg Kommunes mål, at flest mulige køb af varer og tjenesteydelser omfattes af kommunens obligatoriske indkøbsaftaler. Hvis en ydelse eller en vare, kun benyttes begrænset af en afdeling eller institution, vil der dog normalt ikke blive indgået en indkøbsaftale. Af hensyn til effekten af de indgåede indkøbsaftaler, vil alle indkøbsaftaler fremadrettet være obligatoriske for kommunens afdelinger og institutioner at bruge. Såfremt en decentral indkøbende enhed skulle få tilbudt en vare, der er omfattet af fælles indkøbsaftaler, på mere fordelagtige betingelser end den gældende indkøbsaftale, berettiger dette ikke til indkøb udenom Silkeborg Kommunes indkøbsaftaler. Dette vil være aftalebrud, og i stedet skal det centrale indkøbskontor underrettes, således at problemstillingen tages op i forhold til den nuværende leverandør. Samtlige indkøbsaftaler der indgås i Silkeborg Kommune skal opfylde de retningslinjer, der er beskrevet i denne indkøbs og udbudspolitik. Silkeborg Kommune tilbyder selvejende institutioner med driftsoverenskomst med kommunen at deltage i kommunens indkøbsaftaler Leasing m.v. Som udgangspunkt er det ikke tilladt at foretage leasing, langtidsleje eller afbetalingskøb. Undtagelsesvis kan der dog foretages leasing ved større anskaffelser som busser, maskiner og lignende. I disse tilfælde skal Økonomi- og IT-staben, jf. kommunens overordnede økonomistyringsprincipper, godkende aftalen inden indgåelse af kontrakt. Side 3

11 1.5. Det centrale indkøbskontor Det centrale indkøbskontor er en serviceorganisation, der bidrager til optimering af kommunens indkøb og derved skaber frirum til udvikling af den kommunale driftsorganisation. Indkøbskontoret rådgiver de decentrale indkøbere og tilvejebringer attraktive indkøbsvilkår ved at gennemføre konkurrenceudsættelser. Indkøbskontoret har ansvaret for, at e-handelssystemet, der indeholder gældende indkøbsaftaler m.m., er tilgængeligt og brugervenligt. E-handelssystemet indeholder desuden generelle oplysninger om indkøb, nyheder fra indkøbskontoret, markering af miljøvenlige indkøbsaftaler og aftaler med mulighed for elektronisk ordreafgivelse, samt oplysninger om miljøforhold Eksternt indkøbssamarbejde Silkeborg Kommune er sammen med 14 andre jyske og fynske kommuner medlem af det fælleskommunale indkøbsfællesskab, KomUdbud se Formålet med samarbejdet er gennem fælles udbud at opnå ressourcer- og økonomiske besparelser for de enkelte kommuner. Derudover vil Silkeborg Kommune etablere samarbejde med øvrige samarbejdspartner, hvor det skønnes fordelagtigt. Silkeborg Kommune deltager som udgangspunkt i alle de forpligtende SKI-udbud. Se de forpligtende SKI udbud på SKI SKI er en indkøbsorganisation, som er ejet af staten og KL i fællesskab. Regeringen og KL har besluttet, at der årligt skal etableres en række koordinerede og forpligtende indkøbsaftaler for kommunerne. Aftalerne skal bidrage til det effektiviseringsarbejde, som allerede er i fuld gang på indkøbsområdet i kommunerne Leverandører Der tilstræbes en saglig, åben og forretningsorienteret holdning til leverandørsiden. Silkeborg Kommune ønsker at være i dialog med leverandørerne om løsning af de indkøbsmæssige spørgsmål og ønsker indkøbsrelationer præget af gensidig tillid og respekt. 2. Processen for konkurrenceudsættelse (varer og tjenesteydelser) 2.1. Initiativ Initiativet til konkurrenceudsættelse af tjenesteydelser, som kan føre til udlicitering, kommer typisk fra byrådet eller udvalgene, men det vil også kunne komme fra administrationen. I tilfælde, hvor varen eller opgaven ikke i forvejen leveres af kommunen, følger det ofte af lovgivningen, at der skal ske konkurrenceudsættelse, hvis kontraktværdien overstiger Side 4

12 tærskelværdierne for annoncering eller EU-udbud. Desuden skal kontrakter/aftaler løbende genudbydes eller genannonceres. Et forslag om konkurrenceudsættelse med henblik på en indkøbsaftale fremkommer enten fra afdelinger og institutioner eller fra Indkøbskontoret, som selv kan tage initiativ til etablering af indkøbsaftaler på områder, hvor det vurderes økonomisk fordelagtigt Egne indkøbsaftaler eller eksternt samarbejde Hvis det skønnes mest fordelagtig at foretage udbud i KomUdbud regi gennemføres udbuddet efter de procedurer, som er vedtaget for KomUdbud. Hvis det er mest fordelagtigt at foretage konkurrenceudsættelse i kommunens eget regi, gennemføres det efter procedurerne i denne indkøbs- og udbudspolitik Forskellige former for konkurrenceudsættelse Når kontraktværdien er under kr. kan der indhentes tilbud fra flere tilbudsgivere (direkte tilbudsindhentning) eller annoncering. Ved kontraktværdi under kr. kan der indhentes flere tilbud. Ved kontraktværdi kr., anbefaler Silkeborg Kommune at indhente 2-3 tilbud Kommunen formulerer i så fald minimumskrav til ydelsen og eventuelt tildelingskriterier. Modtager kommunen enslydende tilbud fra en tilbudsgiver inden- og udenfor kommunen, vælges den tilbudsgiver der har virksomhed i Silkeborg Kommune. Når kontraktværdien er på over kr. skal der annonceres efter tilbudsloven (dog ikke Bilag II B-ydelser, jf. nedenfor). Annonceringspligten er gældende for alle indkøb af varer og tjenesteydelser, der ikke er omfattet af krav vedr. EU-udbud. Annonceringen vil være bundet af EFtraktatens almindelige principper ved udarbejdelse af annonceringsmaterialet og tildeling af en kontrakt, herunder principperne om ligebehandling og gennemsigtighed. Når kontraktværdien er på over ca kr. 3. skal der gennemføres et EU-udbud, i henhold til Udbudsdirektivet 2004/18/EF. Der er særlige regler vedr. gennemførelse af bilag II B-tjenesteydelse over ca kr. 4. Silkeborg Kommune er ikke forpligtet til udbud eller annoncering uanset kontraktværdien, dog skal bestemmelser i EU s Udbudsdirektiv følges. Ordregivere vil fortsat være underlagt EU-Traktatens principper, som bl.a. indeholder krav til ligebehandling og gennemsigtighed, hvis det vurderes, at 3 Med virkning fra den 1. januar Med virkning fra den 1. januar 2013 Side 5

13 opgaven har en klar grænseoverskridende interesse, uanset kontraktværdien. Der skal altid offentliggøre en bekendtgørelse i EU-tidende om indgåelse af kontrakt. Tærskelværdierne reguleres hvert andet år. De til enhver tid gældende kan ses på: Uanset kontraktværdien kan kommunen lovligt vælge at lade opgaven løse af en intern enhed i kommunen. Hvis kommunen på forhånd beslutter at lade en opgave løse af en intern enhed, skal der ikke ske konkurrenceudsættelse. Ved indkøb af varer og tjenesteydelser for beløb under kr. (udbudstærsklen i tilbudsloven), kan Silkeborg Kommune, hvor det er relevant, indgå aftale med socialøkonomiske virksomheder*. *Det er politisk i Silkeborg Kommune vedtaget at definere socialøkonomisk virksomhed således: Har et socialt, sundheds- og / eller miljømæssigt formål Har et salg af ydelser og / eller produkter Er en not-for-profit -virksomhed. Det vil sige, at et eventuelt overskud geninvesteres helt i virksomheden og formålet. Opererer mellem tre sektorer den private, den frivillige og den offentlige sektor - og kan som sådan trække på de fordele, der er i alle tre sektorer Har et CVR-nummer Er innovativ blandt andet ved at lave nye produkter, tilbyde nye ydelser eller tænke i nye måder at involvere samarbejdspartnere Involverer brugere og forankrer sig lokalt Etablerer partnerskaber på tværs af sektorer Socialøkonomiske virksomheder kan være organiseret på forskellige måder, f.eks.: Enkeltmandsejet virksomhed Selskab (A/S, ApS, I/S, A.m.b.a. eller lign., men der skal være fastsat særlige regler om, at overskud geninvesteres i virksomheden og således ikke går til aktionærerne, anpartshaverne, andelshaverne osv.) Fond (som udgangspunkt erhvervsdrivende, idet den sælger ydelser og / eller produkter) Forening 2.4. Samlet eller opdelt konkurrenceudsættelse Silkeborg Kommune foretager inden en konkurrenceudsættelse en forhåndsvurdering for at afklare, i hvilket omfang vare- eller tjenesteydelsesindkøbet bør opdeles i forskellige vareområde, ydelsestype eller geografisk område for at opnå størst mulig konkurrence. Dog må der ikke ske opdeling med den hensigt at komme under tærskelværdier. Side 6

14 Indkøbsaftaler indgås som hovedregel som eneleverandøraftaler. Dog overvejer Silkeborg Kommune aftaler med flere leverandører, hvis særlige forhold gør sig gældende. F.eks. for at sikrer et bredt sortiment eller af hensyn til leveringssikkerhed Udbudsform Silkeborg Kommune overvejer ved hver konkurrenceudsættelse, hvilken udbudsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende. Det fremgår af Udbudsdirektivet, hvilke udbudsformer der kan anvendes Brugerinddragelse Der tages ved indgåelse af indkøbsaftaler vidtgående hensyn til de decentrale disponenters ønsker bl.a. i forhold til produktkrav, lagermuligheder, indkøbsvolumen, leveringsfrekvens mv. Varetagelse af disse hensyn varetages bl.a. via faggrupper. I forbindelse med konkurrenceudsættelse og indgåelse af indkøbsaftaler på baggrund heraf, er det obligatorisk at inddrage faggrupper i processen i den grad det er muligt. Faggruppen søges inddraget i hele konkurrenceudsættelsesforløbet, dvs. fra udarbejdelse af kravspecifikationer, tilbudsvurdering, produktudvælgelse, afprøvning, formidling af aftalen til den efterfølgende evaluering af aftalerne. Det tilstræbes, at faggrupperne sammensættes så bredt som muligt for at sikre, at brugernes ønsker og faglige ekspertise bliver kendt, ligesom grupperne efter behov kan suppleres med ekspertise på miljø- og sikkerhedsområderne. Brugergrupperne sammensættes fra gang til gang, men vil typisk bestå af decentrale indkøbere og brugere. Hvor der er tale om konkurrenceudsættelser i KomUdbud regi, er der beskrevet procedure for nedsættelse af faggrupper. I særlige tilfælde kan faggruppen for Silkeborg Kommune nedsættes parallelt med en overordnet faggruppe for KomUdbud. I situationer, hvor der ikke er tale om en indkøbsaftale, involveres brugerne også i relevant omfang Særligt om it-udbud og -annonceringer Alle centrale og decentrale konkurrenceudsættelser af it-systemer sker under anvendelse af kommunens skabelon herfor (skabelon for udbuds- / annonceringsmateriale med tilhørende kontraktudkast), medmindre der benyttes en ekstern konsulent, som benytter et andet skabelonmateriale. Efterfølgende kontrakter skal så vidt muligt være i overensstemmelse med kommunens kontraktskabelon for it-kontrakter. Ved eventuelle fælles konkurrenceudsættelser af it-systemer sammen med andre kommuner søger kommunen ligeledes at sikre, at de forhold, der er taget højde for i kommunens skabelon (herunder it-sikkerhedsmæssige forhold), også håndteres forsvarligt i forbindelse med den fælles konkurrenceudsættelse. Side 7

15 2.8. Særligt om udliciteringer og kontrolbud Ved konkurrenceudsættelser, som kan indebære rationalisering eller omstilling, herunder personalereduktioner, kontrolbud og / eller udlicitering, følger kommunen Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse samt eventuelle lokalt aftalte retningslinjer for medindflydelse og medbestemmelse. Når en kommunal driftsopgave i Silkeborg Kommune ønskes konkurrenceudsat, udarbejdes som klart udgangspunkt et kontrolbud. Silkeborg Kommune iværksætter de fornødne midlertidige organisationsændringer for at sikre, at den enhed, som afvikler konkurrenceudsættelsen (den bestillende enhed) er uafhængig af den enhed, som udarbejder kontrolbuddet (den udførende enhed). Den udførende enhed tilbydes den fornødne interne og eksterne bistand til at udarbejde kontrolbuddet. Hvis der er behov herfor, får den udførende enhed en periode til at effektivisere og rationalisere sin opgaveløsning, inden konkurrenceudsættelsen igangsættes. I så fald offentliggøres det, at der påtænkes gennemført en konkurrenceudsættelse, ligesom hovedtrækkene i det påtænkte serviceniveau og den overordnede kravspecifikation offentliggøres. Silkeborg Kommune følger Økonomi- og Indenrigsministeriets regler om omkostningskalkulationer Kompetenceplan I forbindelse med konkurrenceudsættelser skal der bl.a. træffes beslutning om indholdet af udbudsmateriale samt tildeling af kontrakt efter endt konkurrenceudsættelse. Disse beslutninger behandles i: IT-systemer, som erstatter et eksisterende it-system uanset værdi EU-udbud og annonceringer af indkøbsaftaler om varer eller tjenesteydelser, som erstatter eksisterende indkøbsaftaler Annonceringer under udbudstærskelværdien EU-udbud og Administrationen Fagudvalget X X X x Økonomiudvalget Byrådet Side 8

16 annonceringer over udbudstærskelværdien Annoncering / EUudbud, som kan medføre udlicitering af højst 5 fuldtidsstillinger Annoncering / EUudbud, som kan medføre udlicitering af mere end 5 fuldtidsstillinger Annonceringer / EUudbud, som medfører budgetoverskridelser eller personalereduktioner uanset værdi X X X X X X X EU-udbud / annonceringer, som efter ovenstående skal behandles administrativt, men som konkret har en særlig politisk interesse, behandles dog af det pågældende fagudvalg. Eventuelle annulleringer behandles af samme instans, som har taget stilling til konkurrenceudsættelsesmaterialet. 3. Indholdet af konkurrenceudsættelsesmaterialet 3.1. Krav til leverandørerne (varer og tjenesteydelser) Silkeborg Kommune ønsker kun at kontrahere med seriøse eksterne leverandører, som har en reel mulighed for at udføre opgaven i overensstemmelse med serviceniveauet, kvalitetskravene, krav til leveringssikkerhed og eventuelle andre krav, der måtte være stillet. Silkeborg Kommune indhenter altid en tro og love-erklæring fra tilbudsgiverne om deres eventuelle ubetalte, forfaldne gæld til det offentlige samt om andre relevante forhold, som belyser deres økonomiske formåen m.v. (minimumskrav eller udvælgelseskriterier). Kommunen beskriver, om kommunen accepterer gæld og i givet fald under hvilke forudsætninger. Kommunen accepterer højst gæld på kr., uanset om der er stillet sikkerhed eller indgået afdragsordning med kreditor. Silkeborg Kommune indhenter altid oplysninger eller en tro og love-erklæring om bestikkelse eller lign. lovovertrædelser m.v. I forbindelse med kontraktafklaring kan der indhentes serviceattest. Side 9

17 Silkeborg Kommune stiller altid såvel faglige som økonomiske minimumskrav i forbindelse med udbuddet f.eks. indhentelse af relevant referencer, oplysninger om økonomiske nøgletal. (udvælgelseskriterium). Evt. kan det være kontraktkrav. Silkeborg Kommune sikrer, at leverandøren også under kontraktforholdets forløb overholder kommunens forudsætninger omkring økonomisk formåen, hvis der er tale om en kontrakt med løbende levering. Der stilles endvidere relevante krav om sikkerhedsstillelse. (Kontraktkrav) Silkeborg Kommune stiller krav om, at leverandørerne lever op til reglerne om e-faktura i lov om offentlige betalinger (kontraktkrav). Silkeborg Kommune vurderer ved opstart af udbuddet, hvorvidt der skal stilles krav til leverandørerne om e-handel dvs. der skal i henhold til de beskrevne procedure afleveres godkendt e-katalog Krav til varen / ydelsen (varer og tjenesteydelser) Tildelingskriterier Silkeborg Kommune udbyder i henhold til tildelingskriteriet Økonomisk mest fordelagtige tilbud f.eks. med underkriterierne økonomi, kvalitet, service og miljø Fokus på resultater For at skabe de bedst mulige rammer for leverandørernes metodeudvikling, innovation i arbejdstilrettelæggelse mv., fokuserer Silkeborg Kommunen ved opstillingen af tildelingskriterier og kontraktkrav så vidt muligt på resultater og virkninger af varen eller tjenesteydelsen i stedet for at vægte eller stille specifikke krav vedrørende ressourcer og arbejdstilrettelæggelse. Dog tages der hensyn til personale og arbejdsmiljø, som fremgår nedenfor Kvalitet I kontrakten stiller Silkeborg Kommune de fornødne krav til varernes / ydelsernes kvalitet. Silkeborg Kommune forbeholder sig ret til, at der kan foretages alle relevante undersøgelser af kvaliteten, men kommunen tilrettelægger det konkrete kvalitetssikringsarbejde efter dialog med leverandøren. Silkeborg Kommune forbeholder sig ret til at foretage undersøgelserne selv eller ved en ekstern part. Men i det omfang, det er muligt og hensigtsmæssigt, overlades udførelsen af de konkrete undersøgelser til leverandøren. I så fald tilrettelægges kontrollen i enighed med kommunen, og kommunen modtager de fornødne afrapporteringer bl.a. for at sikre, at kontrollen foretages på en forsvarlig måde. Side 10

18 3.3. Andre krav Miljø og sikkerhed (varer og tjenesteydelser) Silkeborg Kommune arbejder målrettet på at øge antallet af indkøbsaftaler med dokumenterede miljø- og klimahensyn, eksempelvis gennem en reduktion i udledningen af CO2. Ved indgåelse af indkøbsaftaler overvejes miljø- og klimaspørgsmål derfor, ligesom økologiske indkøb prioriteres, og hvor det skønnes relevant, opstilles der miljøorienterede udvælgelseskriterier, tildelingskriterier eller kontraktkrav i det omfang, det ikke strider mod gældende ret, herunder EU-direktivet. I forbindelse med udbud af indkøb af specielt hårde hvidevarer, biler, IT og Pc er stilles krav til energimærkning og CO 2 -udledning i forbindelse med daglig drift Retssikkerhed (tjenesteydelser) Silkeborg Kommune henviser til regler om tavshedspligt og andre forvaltningsretlige regler, som eventuelt måtte gælde direkte efter lovgivningen (kontraktkrav). Hvor det er relevant i forhold til opgaven, stiller Silkeborg Kommune endvidere supplerende forvaltningsretlige krav, så f.eks. en udlicitering ikke indebærer en forringelse af borgernes retssikkerhed (kontraktkrav). Silkeborg Kommune beskriver altid klagereglerne, så der ikke kan opstå tvivl om borgernes muligheder for at klage over leverandøren eller ydelserne (kontraktkrav). Silkeborg Kommune tager også stilling til håndtering af personoplysninger ved hjemtagning eller overdragelse til andre leverandører (kontraktkrav) Overdragelsesklausuler (tjenesteydelser) Silkeborg Kommune tager i forbindelse med konkurrenceudsættelser, som kan føre til udlicitering, stilling til overtagelse af bygninger, udstyr, lejeaftaler og andre aktiver og rettigheder i tilfælde af, at der senere sker hjemtagning af opgaven eller overdragelse til andre leverandører. Silkeborg Kommune medtager bestemmelser, som sikrer mod sikkerhedsopsigelser, f.eks. i form af bestemmelser, der forpligter den nuværende eksterne leverandør til tidligt at afklare med en eventuel ny leverandør (eller kommunen selv i tilfælde af hjemtagelse), om virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse Kontraktlængde (varer og tjenesteydelser) Aftaler indgås som udgangspunkt for en tidsbegrænset periode. Aftaleperioder afhænger af udbudsform, varetype / ydelsestype og økonomiske og servicemæssige betingelser. Hvis tidsperioden undtagelsesvist ikke begrænses, sikres det, at det er muligt at opsige aftalen med et rimeligt varsel. Side 11

19 Krav i relation til medarbejdere (ikke udlicitering) Medarbejdernes kvalifikationer (tjenesteydelser) Silkeborg Kommuner stiller relevante krav til uddannelse og efteruddannelse af de medarbejdere, som udfører opgaven med henblik på at sikre kvaliteten i opgaveudførelsen. Kommunen henviser i kontraktmaterialet til eventuelle lovgivningsmæssige krav. (Så vidt muligt tildelingskriterium. Evt. i stedet kontraktkrav.) Arbejdsmiljø og sikkerhed (tjenesteydelser) Ved konkurrenceudsættelse af tjenesteydelser stiller Silkeborg Kommune udtrykkelige krav om, at lovgivningens regler om arbejdsmiljø, arbejdspladsvurderinger og sikkerhedsorganisation overholdes. Herunder vurderes det om der er grundlag for at stille krav om grøn smiley fra Arbejdstilsynet i det omfang, den pågældende branche er blevet gennemgået af tilsynet. (Kontraktkrav) Silkeborg Kommune stiller desuden udtrykkelige krav om, at lovgivningens regler om medarbejderindflydelse overholdes (kontraktkrav). Uddannelsesklausuler (tjenesteydelser) Ved større udbud 5 af tjenesteydelser 6 skal kommunen fra 1. januar 2014 overveje at benytte uddannelsesklausuler og enten fastsætte sådanne klausuler, eller forklare, hvorfor der ikke fastsættes klausuler ( Følg eller forklar-princippet ). 7og8 I udbud, som ikke er så store, at de er omfattet af Følg eller forklar-princippet, kan kommunen også overveje uddannelsesklausuler 9. Sociale klausuler (tjenesteydelser) Silkeborg Kommune kan ved konkurrenceudsættelse af tjenesteydelser opstille sociale klausuler med henblik på optagelse af udsatte grupper på arbejdsmarkedet, hvis det er muligt og forsvarligt i forhold til opgaven. Kravene skal modsvare kommunens tilsvarende tiltag i relation til skånejobs, fleksjobs, revalidering, jobtræning mv. (Kontraktkrav). Silkeborg Kommune ønsker ved konkurrenceudsættelse af tjenesteydelser at sikre, leverandørerne beskæftiger personer med varigt nedsat arbejdsevne ansat på særlige vilkår. (fx personer i fleksjob). Det ønskes sikret, at andelen af ansatte med nedsat arbejdsevne så vidt muligt er mindst 10%. 5 Kontrakten udføres i Danmark, har et driftselement (f.eks. rengøring eller kantinedrift), en varighed på min. 6 måneder og en kontraktværdi på mindst 10 mio. kr. og / eller en lønsum på min. 4 mio. kr. 6 Gælder også for bygge- og anlægsprojekter af en vis størrelse 7 Denne forpligtelse er aftalt mellem regeringen og KL (samt Danske Regioner). 8 Det bemærkes, at Byrådet også har besluttet, at kommunen som udgangspunkt skal benytte uddannelsesklausuler ved udbud af bygge- og anlægsopgaver, idet afdelingerne skal overveje, om den konkrete opgave egner sig hertil set i lyset af reglerne om proportionalitet og ikke-diskrimination. 9 Der er dog snævrere rammer for uddannelsesklausuler i mindre udbud pga. principperne om proportionalitet. Side 12

20 Arbejdsklausuler (tjenesteydelser) Silkeborg Kommune ønsker, med henvisning til ILO-konvention nr. 94 vedrørende løn og ansættelsesvilkår, at sikre ordentlige vilkår for medarbejderne hos leverandøren af udbudte ydelser 10. Leverandøren forpligter sig til at sikre, at de ansatte, som leverandøren og eventuelle underleverandører beskæftiger med henblik på opgavens udførelse, har løn- og ansættelsesforhold, der ikke er mindre gunstige end de løn- og ansættelsesvilkår, som i henhold til kollektiv overenskomst, lovgivning eller administrative forskrifter gælder for arbejde af samme art indenfor vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet skal udføres. Silkeborg Kommune har tillid til, at leverandørerne overholder ovennævnte krav. Overholder leverandøren mod forventning ikke disse, og medfører dette et berettiget krav på yderligere løn fra arbejdstagerne, kan Silkeborg Kommune tilbageholde vederlag til leverandøren med henblik på at sikre arbejdstagerne de nævnte ansættelsesvilkår. Silkeborg Kommune kan, hvis kommunen har begrundet mistanke om, at kravene ikke er overholdt, udbede sig relevant dokumentation for, at løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne lever op til denne forpligtelse. Leverandøren skal, efter skriftligt påkrav, fremskaffe relevant dokumentation fra såvel egne som eventuelle underleverandøren arbejdstagere. Dokumentationen skal være Silkeborg Kommune i hænde senest 5 arbejdsdage efter påkravets modtagelse. Relevant dokumentation kan f.eks. være lønsedler, lønregnskab ansættelseskontrakter eller ansættelsesbeviser. Socialøkonomiske virksomheder (varer og tjenesteydelser) Det er Silkeborg Kommunes klare hensigt, at bakke op om socialøkonomiske virksomheder og kommunen ønsker derfor at indgå forpligtende samarbejder med relevante leverandører, der er socialøkonomiske virksomheder. Dette kan ske for køb af varer og tjenesteydelser for under kr., hvor der ikke er udbudspligt i henhold til tilbudsloven eller EU-direktiverne I forbindelse med gennemførelse af udbud i indkøbsfællesskabet KomUdbud, vil Silkeborg Kommune vurdere mulighederne for, at indgå forpligtende samarbejder med Sociale Økonomisk Virksomheder indgår i vurderingen Supplerende krav i relation til medarbejderne ved udlicitering (tjenesteydelser) Virksomhedsoverdragelse Ved udlicitering, hvor der vil ske overdragelse af medarbejdere fra kommunen til en ekstern leverandør, vil det fremgå udtrykkeligt af konkurrenceudsættelsesmaterialet, at virksomhedsoverdragelsesloven gælder. 10 Det bemærkes, at beslutningen om arbejdsklausuler også gælder i forhold til bygge- og anlægsopgaver. Side 13

21 Ligeledes vil Silkeborg Kommune indlede en proces som informerer medarbejderne om den forestående virksomhedsoverdragelse, jf. Retningslinjer ved udbud, som kan indebære rationalisering eller omstilling. Silkeborg Kommune medtager bestemmelser, som sikrer mod sikkerhedsopsigelser op mod kontraktens udløb, f.eks. i form af bestemmelser, der forpligter den eksterne leverandør til tidligt at afklare med en eventuel ny leverandør (eller kommunen selv i tilfælde af hjemtagelse), om virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse. Tjenestemænd Ved udlicitering, hvor tjenestemænd er blandt de berørte medarbejdere, afgøres det i samråd med den enkelte tjenestemand og den faglige organisation, om tjenestemanden skal udlånes, omplaceres eller fratræde. Særlige uddannelsesklausuler I det omfang der udliciteres opgaver, hvor kommunen er forpligtet til at tage praktikanter / elever ind eller hidtil har haft praksis for at gøre det 11 stiller Silkeborg Kommune krav om, at den private leverandør løfter denne opgave i samme omfang som kommunen. Der stilles endvidere krav om, at leverandøren instruerer eleverne i et sådant omfang, at modtagelsen af elever ikke går ud over kvaliteten. (Kontraktkrav). 4. Kommunalt vundne udbud (tjenesteydelser) Hvis kommunens kontrolbud viser sig økonomisk mest fordelagtigt (eller billigst, hvis tildelingskriterium laveste pris er anvendt), annulleres konkurrenceudsættelsen, og der indgås ikke kontrakt med nogle af tilbudsgiverne. Herefter skal opgaven løses af kommunens selv (den udførende enhed) i overensstemmelse med kontrolbuddet ved intern kontraktstyring af den udførende enhed. Den udførende enhed skal leve op til de samme krav til kvalitet, leveringssikkerhed, service over for kommunen (den bestillende enhed) m.v., som hvis en ekstern leverandør havde vundet konkurrenceudsættelsen. Silkeborg Kommune udfører som udgangspunkt kontrol på samme måde, som hvis der var tale om en ekstern leverandør. 11 Dette er pr. oktober 2013 f.eks. tilfældet i forhold til pædagogstuderende, pædagogisk assistentelever samt socialrådgiverpraktikanter og studerende i praksisstudiet. Organisation og Personale kan kontaktes for en opdateret liste. Side 14

22 5. Kommunens bud på andre myndigheders opgaver (tjenesteydelser og bygge- og anlæg) Silkeborg Kommune kan byde på andre myndigheders opgaver i det omfang, der er tale om en opgave, som kommunen ville kunne udføre for sig selv. Silkeborg Kommune er positiv over for at byde ind i andre offentlige myndigheders konkurrenceudsættelser. Det forudsættes, at arbejdet falder inden for afdelingens / institutionens naturlige arbejdsområde, og der er tale om en opgave, som afdelingen / institutionen normalt varetager. Det forudsættes desuden, at der ikke er tale om aktiviteter, som indebærer en urimelig økonomisk eller lign. risiko for Silkeborg Kommune. Endelig forudsættes det, at udførelsen af arbejdet ikke betyder, at afdelingen / institutionen får problemer med at varetage opgaver, som den skal udføre for Silkeborg Kommune. Side 15

23 Bilag D til Silkeborg Kommunes overordnede økonomistyringsprincipper Opkrævning af garantiprovision ved garantistillelse Silkeborg Kommune opkræver pr. 1. august 2013 garantiprovision for lånegarantier ydet til forsyningsvirksomheder, dvs. i forbindelse med kommunale garantistillelser på vand-, kloak-, el-, gas-, varme- og renovationsområdet. Garantiprovision opkræves ikke på andre områder. Garantiprovisionen opkræves dels som en stiftelsesprovision og dels som en løbende garantiprovision. Der opkræves en stiftelsesprovision på 1 %. Stiftelsesprovisionen udgør den samlede udgift for det kalenderår, hvor garantien gives samt det næste kalenderår Der opkræves årligt en garantiprovision af restgælden pr. 31. december året før. Opkrævningen af garantiprovision opkræves i første kvartal. Økonomiudvalget er bemyndiget til i forbindelse med konkrete ansøgninger om garantier, der besluttes i byrådet, at fastlægge en aktuel garantiprovisionsprocent. Økonomistaben forestår opkrævningen af stiftelsesprovision samt garantiprovision. Baggrund: Kommunerne kan stille garanti for låneoptag til forsyningsselskaber og virksomheder, selvejende institutioner og foreninger. Adgangen til at stille garanti fremgår dels af den kommunale styrelseslov og af lånebekendtgørelsen. Formålet med garantistillelsen er at sikre lånefinansiering og gode lånevilkår og der er i forbindelse med garantistillelse for forsyningsvirksomhed en automatisk låneadgang, således at garantistillelse er neutral for kommunens adgang til låneoptag. Garantistillelsen indebærer dog en vis økonomisk risiko ifald lånet misholdes. I forlængelse af selskabsgørelsen af forsyningsvirksomheden er der kommet fokus på garantiprovision/vederlag, når der gives en kommunal garanti, og ministerier og statsforvaltninger har vejledt om forpligtelsen hertil. Der er således krav om at der opkræves garantiprovision på forsyningsområdet, men der kan også opkræves garantiprovision på andre områder. Økonomistaben /JBL/MHK 1

24 Bilag nr. 1 til Silkeborg Kommunes overordnede økonomistyringsprincipper Bevillingsregler Bevillingsmyndighed Som det fremgår af Lov om kommunernes styrelse er Byrådet den eneste bevillingsmyndighed. Dette betyder bl.a., at udvalgene ikke må påbegynde foranstaltninger, der vil medføre indtægter og udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, uden Byrådets forudgående godkendelse. Forhøjelse af drifts- og anlægsbevillinger skal altid bevilliges af Byrådet. Byrådet har dog bemyndiget Økonomiudvalget til at give tillægsbevillinger i tilfælde, hvor beløb ønskes flyttet internt mellem driftsbevillinger eller internt mellem anlægsbevillinger (nulsager). Det er forudsat, at fagudvalgene har behandlet omdisponeringerne forud for Økonomiudvalgets behandling. Dog vil udmøntning af centrale puljer ikke nødvendigvis skulle fagudvalgsbehandles. Omdisponeringer vedrører hovedkonto 0-6 og sker i forbindelse med budgetopfølgning. Foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller lignende, kan dog iværksættes uden Byrådets forudgående bevilling, men bevilling skal da indhentes snarest muligt. Efter Byrådets godkendelse af budgettet har de stående udvalg og Økonomiudvalget ansvaret for de bevilgede beløb inden for de respektive områder samt de materielle og mængdemæssige forudsætninger, der ligger til grund herfor. Udvalgene og driftsafdelingerne må herefter administrere i overensstemmelse med budgettets forudsætninger og inden for dets rammer. Jf. 41 i Lov om kommunernes styrelse skal takster for kommunale ydelser vedtages af Byrådet. Det drejer sig om takster for benyttelse af skolefritidsordning, sociale institutioner, herunder daginstitutioner, og forskellige serviceordninger, f.eks. madudbringning. Taksterne bliver fastsat i forbindelse med budgettets vedtagelse. For de sociale institutioner, der er dækket ind under rammeaftalen mellem de midtjyske kommuner og Region Midtjylland, fastsættes taksterne ud fra aftalens gældende retningslinjer. Bevillingsbinding I Økonomi- og Indenrigsministeriets bevillingsregler for kommuner fastsættes de nærmere regler for specifikation af posterne på årsbudgettet, hvor Byrådet ved dets vedtagelse skal tage bevillingsmæssig stilling. For driftsbevillingers vedkommende er der fastsat følgende mindstekrav til bevillingsniveauer: Byrådet skal ved årsbudgettets endelige vedtagelse som mindstekrav tage bevillingsmæssig stilling til budgettets driftsposter specificeret på udvalgsniveau. For anlægsbudgettet afsættes et rådighedsbeløb, hvor der er fastsat følgende mindstekrav til bevillingsniveau: Byrådet skal ved årsbudgettets endelige vedtagelse som mindstekrav tage stilling til budgettets rådighedsbeløb vedrørende anlægsarbejder specificeret på udvalgsniveau. Inden et anlægsprojekt igangsættes er det en betingelse, at der foreligger en anlægsbevilling samt frigivelse af rådighedsbeløb. I forbindelse med årsbudgettets vedtagelse meddeles ingen anlægsbevillinger. Der er således ikke knyttet en bevillingsmæssig men alene en finansiel funktion til de rådighedsbeløb, der står opført i bevillingsoversigten. For 2014 vil der med budgettets vedtagelse være givet godkendelse af følgende bevillinger: Økonomiudvalget: 2 Renter 3 Finansforskydninger 4 Lån 5 Tilskud og udligning 6 Skatter 11 Ældreboliger 12 Kommunale ejendomme 13 Brand og Redning 14 Centralfunktioner