Udvalg for Anlæg og Miljø. Dagsorden

Transkript

1 Forside Dagsorden Onsdag den 22. juni 2016 kl Medlemmer Ado Holm (IA) Pipaluk Lynge (IA) Tim Serritslev (S) Vittus M. Mikaelsen (S) Afbud Justus Hansen (D) Indkaldt Indkaldt Uju Petersen (IA)

2 Side 2 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden Meddelelser A fra formanden B fra forvaltningen Orienteringer A Sager i Areal- og bygningsmyndigheden Forespørgsler... 7 Ingen Beslutninger A Ansøgning om opførelse af fritidshus, A-863 Kapisillit Sager til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen A Imaneq, Katerittarfik Amisut det endelige design B Affaldsregulativer C Natrenovationsregulativ Lukkede punkter A Boligbyggeriet på Tuujuk Eventuelt Godkendelse af referat... 19

3 Side 3 1. Godkendelse af dagsorden

4 Side 4 2. Meddelelser 02A fra formanden 02B fra forvaltningen

5 Side 5 3. Orienteringer 03A Sager i Areal- og bygningsmyndigheden Til orientering J.nr.: og Forvaltning for Anlæg og Miljø - direktør Mike Jakob Kristiansen / MJKR Sagsresumé Sagsbehandling af arealtildelinger og byggetilladelser i Kommuneqarfik Sermersooq, som omfatter følgende byer, Nuuk, Paamiut og Tasiilaq inkl. bygder. Varetages af 3 arealsagsbehandlere og 1 byggesagsbehandler. Areal- og Bygningsmyndigheden varetager behandling af ansøgninger om arealtildelinger til ny byggeri, ejerskifte, dispensationer, aktindsigt og klagesager derudover behandling af ansøgninger til det åbne land, (fritidshytter). Midlertidige tilladelser til, containere placeret i bymæssige områder, bådoplag i bymæssig områder, køretøjer uden nummerplader herunder oprydning af biler og både uden ejerforhold. Byggesager omfatter, ansøgninger til ny byggeri, institutioner, værksteder, beboelser, eenfamliehuse, etageboliger, og hytteområder i det åbne land. Behandling af ansøgning om dispensationer, aktindsigt, og klagesager. Behandling af ombygninger af eksisterende bebyggelser, boligbyggeri, erhvervsejendomme, herunder ibrugtagningstilladelser og bygningsnummerering. Meddeler nye bygningsnumre til ny byggerier. Indstilling Forvaltning for Anlæg og Miljø indstiller overfor - at tager orienteringen til efterretning Sagsfremstilling Opgørelse af Arealsager er ikke medtaget personlige henvendelser, telefonisk, eller henvendelser. Opgørelse af Byggesager er ikke indeholdt, tidligere oprettede sager, der afsluttes året efter. Midlertidige tilladelser omfatter, containere placeret i bymæssige områder, bådoplag i bymæssig områder, køretøjer uden nummerplader herunder oprydning af biler og både uden ejerforhold. Areal- og Bygningsmyndigheden varetager behandling af ansøgninger om arealtildelinger til ny byggeri, ejerskifte, dispensationer, aktindsigt og klagesager derudover behandling af ansøgninger til det åbne land, (fritidshytter). Byggesager omfatter, ansøgninger til ny byggeri, institutioner, værksteder, beboelser, eenfamliehuse, etageboliger, og hytteområder i det åbne land.

6 Side 6 Behandling af ansøgning om dispensationer, aktindsigt, og klagesager. Behandling af ombygninger af eksisterende bebyggelser, boligbyggeri, erhvervsejendomme, herunder ibrugtagningstilladelser og bygningsnummerering. Meddeler nye bygningsnumre til ny byggerier. Oversigten er udarbejdet efter postliste, modtaget, og afsendte brev, (fuldførte sager). Afdelingen for Areal- og Bygningsmyndigheden har taget tiltag med registrering af sager således, at listen kan til en hver tid udskrives. Løsningsforslag faglig vurdering Afdelingen for Areal- og Bygningsmyndigheden har taget tiltag med registrering af sager. Areal- og bygningsmyndigheden er bemandet med 3 arealsagsbehandlere og 1 byggesagsbehandler. Areal- og Byggemyndigheden har ansat 2 nye medarbejder tiltrædelse omkring 1. juli 2016, planen er, at arealsagsbehandlere bliver 4 medarbejdere, og 2 byggesagsbehandlere til varetagelse af sagsbehandling af areal- og byggesager. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Der er ikke foretaget økonomisk og ressourcemæssig vurdering. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter 1) Lokalplaner og Kommuneplan ) Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse 3) Bygningsreglement ) Inatsisartutlov nr. 13 af 26. maj 2010 om byggeri Det videre forløb Sagsbehandling af arealsager og byggesager tages op til vurdering efter afdelingen er fuldbemandet, juli Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Der er ikke indhentet kommentarer fra Økonomisk sekretariat Bilag 1. Notat, Opgørelse over sager behandlet i Areal og Bygningsmyndigheden januar april 2016

7 Side 7 4. Forespørgsler Ingen.

8 Side 8 5. Beslutninger 05A Ansøgning om opførelse af fritidshus, A-863 Kapisillit Til beslutning J.nr.: 18.01/ A-863 Forvaltning for Anlæg og Miljø - direktør Mike Jakob Kristiansen / MJKR Sagsresumé Ansøgning om opførelse af et fritidshus i bygden Kapisillit fremlægges hermed til drøftelse og beslutning. Forvaltningen for Anlæg og Miljø i Nuuk modtog ansøgningen om opførelse af et fritidshus. Ansøgningen fik registreringsnummer A-863. Delområde 18A1 er ikke afsat til egentlig bebyggelse, men der ansøges alligevel om opførelse af et fritidshus. Indstilling Forvaltning for Anlæg og Miljø indstiller overfor : - at der træffes en beslutning i forhold til ansøgningen Sagsfremstilling Siden ansøgningens modtagelse, er ansøgningen allerede fremlagt i henhold til gældende love og regler og har været genstand for høring. Da ansøgningen vedrører en placering i selve bygden bliver sagen fremlagt udvalget. Det ønskes, at udvalget træffer en afgørelse i forhold til ønske om opførelse af et fritidshus. Således at det sikres, at ansøgningen bliver behandlet forsvarligt i henhold til gældende lov. Løsningsforslag faglig vurdering Omtalte ansøgning er afleveret til Anlæg og Miljøforvaltningen vedlagt projektering og i korrekt form. Der er foretaget høring i forhold til ansøgningen. Der er modtaget en modsigelse, som er afleveret skriftligt til SAI. Modsigelsen vedrørende tørrestativ, som ikke kan forsvares i henhold til gældende lov, da der ikke foreligger arealtildeling til formålet. Derudover ligger stativet langt væk fra klagerens hus. Hvis ansøgning om særlig tilladelse godkendes kræves det at gældende bygningsregler og krav for beboede områder. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Ingen. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse og Kommuneqarfik Sermersooq afsnit 18A1 i kommuneplan Det videre forløb Når der er truffet beslutning vil ansøgeren få meddelelse. Bemærkninger fra afdelingen for Økonomisk Udvikling Der er ikke indhentet bemærkninger fra Økonomisk udvikling.

9 Side 9 Andre Bemærkninger Ansøgning om særlig tilladelse modtaget den 10. juni skal danne grundlag for beslutning. Under kommunikationen og samtaler umiddelbart før den 10. juni blev det aftalt, at sagen skal struktureres og fremsendes til udvalget som en ansøgning om særlig tilladelse. For at sikre gennemskuelighed i sagen er kommunikation go samtaler før den 10. juni ikke vedlagt som bilag. Dog er ansøgning fra februar og høring samt modsigelsen vedlagt. Bilag 1. Ansøgning A Høring 3. Modsigelse til A Ansøgning om særlige tilladelse 5. Planf or delområde 18A1

10 Side Sager til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 06A Imaneq, Katerittarfik Amisut det endelige design Til beslutning J.nr.: C8 Forvaltning for Anlæg og Miljø - direktør Mike Kristiansen / MJKR Sagsresumé I forbindelse med fornyelse af Byrum 3 - Katerrittarfik Amisut, er det endelige design for pladsen færdigudviklet. Processen med at udvikle byrummet er sket med rådgivning fra kunstner og arkitekt Naja Rosing Asvid. Hun har arbejdet med havet som tema for pladsens design både kunstnerisk og arkitektonisk. Designet er udviklet med øje for både det visuelle udtryk samt funktionalitet, der skal sikre at pladsen benyttes til mange forskellige formål både sommer og vinter. Indstilling Forvaltning for Anlæg og Miljø indstiller overfor : - at godkende materialet som danner grundlag for koncept og design af Katerrittarfik Amisut - at sende sagen til godkendelse i Økonomiudvalget og til orientering i Kommunalbestyrelsen, så en licitation kan igangsættes Sagsfremstilling I 2009 blev Katerrittarfik Amisut indviet. Pladsens omdrejningspunkt er bronzeskulpturen Sæler i flok udført af kunstner og arkitekt Naja Rosing Asvid. I forbindelse med fornyelse af Katerrittarfik Amisut blev Naja Rosing Asvid udpeget som rådgiver på projektet. Med vedtagelsen af Kommuneplantillæg 1C8-6, Nuuk midtby i 2010, blev det besluttet at styrke bylivet i Nuuk midtby bl.a. med en fornyelse af Imaneq-strøget og tilstødende byrum. Som led i denne fornyelse blev der igangsat en borgerinddragelsesproces for at identificere borgernes ønsker til det nye Imaneq. På baggrund af dette udarbejdedes Imaneq Designmanual 2011+, som planlægnings- og designværktøj til udvikling af hele strøget og de enkelte byrum. Det overordnede koncept for Imaneq er, at udvikle spændende byrum med hver sin historie og inddragelse af interessenter omkring hvert byrum. Byrum 1 og 2, pladserne ved Selvstyret / Nuuk Centeret og Katuaq, står færdige. Byrum 4 Naapittarfik, er pt. i gang og Byrum 3 Katerrittarfik Amisut og Byrum 5 er begge ved sin afslutning. Grunden til at pladserne ikke er blevet færdige i en kronologisk rækkefølge skyldes skiftende rådgivere og kommunens økonomiske genopretningsplan i Byrum 3 - design Processen med udviklingen af Byrum 3 Katerrittarfik Amisut har været i gang siden Rådgiver Naja Rosing Asvid har fra starten haft ambition om at tage udgangspunkt i sælskulpturen og derved bruge havet, som tema for pladsens design. Projektets formål er at styrke pladsens anvendelse som et levende og godt byrum for byens borgere både sommer og vinter. Udviklingen af designet har taget udgangspunkt i Imaneq Designmanual 2011+, og By- og Boligudvikling har sammen med Naja Rosing Asvid skitseret et design for pladsen, der har fokus på: - Et design der forholder sig til den grønlandske kultur

11 Side 11 - Visuel styrkelse af pladsens belægning - Kunstnerisk udsmykning f.eks. gennem brug af mønstre og strukturer i belægningen. - Byrumsinventar, der inviterer til aktiviteter og ophold - Belysning - Beplantning Løsningsforslag faglig vurdering Afdelingen for By og Boligudvikling anbefaler udvalget for Anlæg og Miljø at: godkende det endelig design for pladsen (Bilag 1 Præsentationshæfte) sende sagen videre til godkendelse i Økonomiudvalget og dernæst til Kommunalbestyrelsen til orientering. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Der er på konto afsat t.kr. til Imaneq, som forventes brugt på Byrum 5. Der skal derfor søges om en ekstra bevilling til Byrum 3 og Byrum 4 i kommende TB3. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse. Kommuneplantillæg 1C8-6, Nuuk Midtby Kommuneplanen, sermersooq2024.gl Det videre forløb Når projektet er politisk godkendt kan en licitation igangsættes. By- og Boligudvikling anbefaler at vente med udbud på Byrum 3 til 2017 af hensyn til Imaneqs Byrum 5, hvor anlægsarbejdet forventes igangsat efterår Det kan være til stor gene for borgere og handelsliv at have anlægsarbejde i gang på to byrum i midtbyen samtidig. Udbudsmæssigt kan det også være hensigtmæssigt at indlægge tid mellem de to projekter. Forvaltningen for Anlæg og Miljø vil foreslå at vente med en nyhed om pladsen til efter licitationen, for at undgå at prisen for anlægget bliver skruet kunstigt op. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Økonomisk Sekretariat har ikke yderligere kommentarer end, at der skal søges en TB i forbindelse med næste TB runde. Bilag 1. Præsentationshæfte af Katerrittarfik Amisut

12 Side 12 06B Affaldsregulativer 2016 Til beslutning J.nr.: Forvaltning for Anlæg og Miljø - direktør Mike Jakob Kristiansen / MJKR Sagsresumé De eksisterende affaldsregulativer (Regulativ for affald fra private husstande 2015 og Regulativ for affald fra erhverv for 2015) er blevet opdateret og gennemarbejdet til nye regulativer for De nye gebyrer for erhvervsaffald er indskrevet, og reglerne for tilmeldingspligt til indsamlingsordninger er præciseret. Virksomheder, institutioner mv. får pligt til at kontakte Forvaltningen for Anlæg og Miljø med et estimat over deres affaldsmængder. Dette giver forvaltningen mulighed for at visitere virksomhederne til at benytte de rigtige ordninger og dermed få behandlet affaldet mest optimalt. Dette gælder særligt i forhold til virksomheder, der arbejder i bygderne. Affaldsplanens målsætning om at nedbringe affaldsmængderne og øge genanvendelsen kommer til udtryk i de nye regulativer ved blandt andet at udvide forsøgsordningerne for pap- og papiraffald og jern- og metalskrot til at omfatte Tasiilaq. Dette støtter endvidere oprydningsprojektet på dumpen i Tasiilaq. Regulativerne er tilpasset så de er på forkant med vedtagelsen af den nye affaldsbekendtgørelse som netop har været i høring. Der er desuden foretaget forskellige mindre sproglige forenklinger og præciseringer. Det vurderes, at mens et enkelt tiltag kan forventes at kræve flere penge og ressourcer, så har de resterende tiltag enten en positiv økonomisk og ressourcemæssig effekt eller kan hvile i sig selv. Indstilling Forvaltning for Anlæg og Miljø indstiller overfor : - at godkende de nye regulativer - at sende sagen til godkendelse i Økonomiudvalget og herefter til godkendelse i Kommunalbestyrelsen Sagsfremstilling Affaldsplanens målsætning om at nedbringe affaldsmængderne og øge genanvendelsen kommer til udtryk i de nye regulativer ved blandt andet at udvide forsøgsordningerne for pap- og papiraffald og jern- og metalskrot til at omfatte Tasiilaq. Dette støtter endvidere oprydningsprojektet på dumpen i Tasiilaq. Derudover er regulativet tilpasset ændringerne i gebyrer, som blev vedtaget med takstblad 2016, og reglerne for tilmeldingspligt til indsamlingsordninger er præciseret. Der er i dag stor forskel på, hvor meget de forskellige virksomheder belaster kommunens affaldsordninger. Særligt i bygderne er der mange små erhvervsaffaldsproducenter, som kun belaster ordningerne lidt, mens nogle få store belaster meget. Hidtil har disse affaldsproducenter dog betalt det samme basisgebyr. Dette ændres med indførelsen af det nye gebyr for erhvervsaffald i bygderne, som blev indført med vedtagelsen af takstblad Gebyret er efter

13 Side 13 konkret vurdering. I nogle tilfælde vil det dog være mere hensigtsmæssigt, at erhvervsaffaldet sendes til nærmeste by, idet byerne har bedre kapacitet til at klare større mængder affald. Idet Stednavnenævnet har ændret de officielle navne for Isortoq og Tiniteqilaaq benyttes de nye navne, Isertoq og Tiilerilaaq, nu i regulativerne. Ansvarsfordelingen mellem bygningsejere og lejere af erhvervslejemål er blevet klarere defineret. Der er desuden foretaget forskellige mindre sproglige forenklinger og præciseringer. Regulativerne har været til gennemsyn og godkendelse hos lovkontoret i selvstyret Løsningsforslag faglig vurdering Der har i mange år kørt en indsamlingsordning for batterier for private i samtlige bosteder i kommunen. Denne ordning har dog ikke tidligere stået i regulativerne. Det anbefales, at ordningen indskrives i regulativerne, hvorved den dels gøres officiel dels viser kommunens pågående arbejde med bedre affaldshåndtering. De administrative medarbejdere oplever, at nogle borgere afmelder dagrenovationsafhentning, hvis de tager på ferie i nogle uger og så tilmelder afhentningen igen efter hjemkomsten. Dette giver uforholdsmæssigt meget administrativt arbejde. For at undgå dette anbefales det, at det gøres pligtigt at være tilmeldt en tømningsordning, så længe der er registeret en hustand i Folkeregisteret eller en virksomhed i Det Grønlandske Erhvervsregister på en given adresse. For at kunne udnytte kapaciteten på de eksisterende affaldsanlæg optimalt anbefales det, at erhvervsaffaldsproducenter gives pligt til at kontakte Forvaltningen for Anlæg og Miljø og oplyse om deres estimerede affaldsmængder. Dette giver forvaltningen mulighed for at visitere affaldet til de mest hensigtsmæssige ordninger og affaldsanlæg, så eksempelvis bygderne belastes mindre. Ydermere får forvaltningen bedre muligheder for at være på forkant ved større ændringer i affaldsmængderne. Virksomhederne har pligt til at afgive disse oplysninger efter 12 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 28 af 17. september 1993 om bortskaffelse af affald. I forbindelse med det nye erhvervsaffaldsgebyr anbefales det, at det præciseres at basisgebyret for erhvervsaffaldsproducenter, dækker hvad der svarer til normalforbruget for en husstand dvs. 1 sæk dagrenovation afhentet 2 gange om ugen. Har en virksomhed mere dagrenovation end dette, bør virksomheden tilmelde flere enheder (sække) og betale et basisgebyr pr. enhed. Dette vil bidrage yderligere til, at virksomhederne bidrager efter deres reelle belasting af affaldssystemet. En ny affaldsbekendtgørelse har netop været i høring, og det anbefales at tilpasse regulativerne så de er på forkant med den. Eksempelvis fremgår det af udkastet til bekendtgørelsen, at efterårsrengøringen ser ud til at blive gjort obligatorisk ved lov, hvorfor det anbefales, at efterårsrengøringen genindskrives som obligatorisk i affaldsregulativerne. For at have mulighed for at rette eventuelle slåfejl eller andre uhensigtsmæssigheder som først opdages efter regulativernes vedtagelse, anbefales det at kommunalbestyrelsen bemyndiger Forvaltning for Anlæg og Miljø at foretage mindre væsentlige ændringer i nogle af regulativernes afsnit. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Det vurderes ligeledes at have en positiv økonomisk effekt at gøre det pligtigt at være tilmeldt en dagrenovationsordning, så længe der er virksomhed eller husstand registreret på en adresse. Dette skyldes dels, at der ikke bliver kortere perioder uden betalinger, dels at der spares administration ved at reducere antallet af til- og afmeldinger.

14 Side 14 Genindførelse af efterårsrengøringen kan forventes at have en negativ ressourcemæssig og økonomisk effekt. En bedre udnyttelse af kapaciteten på det eksisterende affaldsanlæg må forventes at have en positiv ressourcemæssig effekt, der som minimum opvejer de ekstra ressourcer, der skal bruges på at visitere alle virksomheders affald. En bedre fordeling af såvel de belastningsmæssige som de økonomiske byrder for håndteringen af erhvervsaffaldet i bygderne, må forventes at have en positiv effekt såvel ressourcemæssigt som økonomisk. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Regulativerne er udarbejdet med hjemmel i gældende miljølovgivning: 1) Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet 2) Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 28 af 17. september 1993 om bortskaffelse af affald 3) Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 29 af 17. september 1993 om olie og kemikalieaffald Desuden er der taget hensyn til udkast til Selvstyrets bekendtgørelse om affald som har været i høring i fra 14. oktober 2015 til 25. november Opdateringen af regulativerne er en del af udmøntningen af Affaldsplan for Kommuneqarfik Sermersooq, Sektorplan for affaldsområdet samt koalitionsaftalens mål om bedre affaldshåndtering og en bæredygtig udvikling. Efter anvisning fra Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet skal Takstblad 2016 vedlægges som bilag til regulativerne. Med indførelsen af de nye regulativer, ophæves de eksisterende regulativer for Det videre forløb Der vil blive kørt en oplysningskampagne for at gøre virksomhederne opmærksom på at de nu får pligt til at kontakte forvaltningen for at få visiteret deres affald. Der vil desuden i løbet af 2016 løbende blive kørt informationskampagner for at informere om reglerne for affaldshåndtering bredt i kommunen som en del af Afdelingen for Drift og Miljøs kampagnestrategi. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Økonomisk Sekretariat har ikke yderligere bemærkninger og støtter forsalget om at det gøres pligtigt at være tilmeldt en tømningsordning, så længe der er registeret en hustand i Folkeregisteret eller en virksomhed i Det Grønlandske Erhvervsregister på en given adresse. Bilag 1. Regulativ for affald fra erhverv Regulativ for affald fra private Regulativ for affald fra erhverv 2016_Med ændringer markeret 4. Regulativ for affald fra private 2016_Med ændringer markeret

15 Side 15 06C Natrenovationsregulativ 2016 Til beslutning J.nr.: Forvaltning for Anlæg og Miljø - direktør Mike Jakob Kristiansen / MJKR Sagsresumé Det eksisterende regulativ for natrenovation er blevet opdateret og simplificeret. En række lokale regler er blevet harmoniseret således at de dels stemmer bedre overens med den nuværende praksis, dels så serviceniveauet i kommunens bosteder bliver mere ensartet. Lovgrundlaget for regulativet er blevet opdateret. Ansvarsfordelingen mellem ejere og lejere er blevet præciseret. I løbet af 2016 afskaffes afhentning af natrenovationssække eller -spande i tørklosetrummene, og affaldsproducenterne får i stedet til at stille sække eller spande frem til afhentning på et frostfrit sted, som aftales med renovatøren. Dette sker af hensyn til arbejdsmiljøet for renovationsmedarbejderne. De nye grundgebyrer for kloak, samletanke og natrenovation er indskrevet, og reglerne for tilmeldingspligt til indsamlingsordninger er præciseret. Det vurderes, at mange af de nye tiltag ressourcemæssigt vil kunne hvile i sig selv eller have en positiv økonomisk og ressourcemæssig effekt. Indstilling Forvaltning for Anlæg og Miljø indstiller overfor : - at godkende de nye regulativer - at sende sagen til godkendelse i Økonomiudvalget og herefter til godkendelse i Kommunalbestyrelsen Sagsfremstilling Det eksisterende regulativ for natrenovation er fra 2009 og bærer præg af at være en sammenskrivning af de tidligere kommuners regulativer. Der er derfor adskillige bilag med lokale regler for alt fra betalingsperioder til tømning af natrenovation og samletanke. I tråd med kommunalbestyrelsens generelle politik om ensartning af serviceniveauet på tværs at kommunens bosteder, er der blevet ryddet op i disse regler. Endvidere var mange af reglerne ude af trit med den aktuelle praksis, som i realiteten har været mere ensartet på tværs af bostederne. Regulativet havde desuden en lettere rodet struktur, som gjorde det vanskeligt at orientere sig i dokumentet. Derudover er regulativet tilpasset ændringerne i gebyrer, som blev vedtaget med takstblad Renovationsmedarbejderne henter i nogle byer og bygder natrenovation direkte fra tørklosettet. Dette er et arbejdsmiljømæssigt problem. Det er et sundhedsmæssigt problem idet medarbejderne udsættes for meget direkte kontakt med natrenovationen, men det er også et problem, fordi medarbejderne i flere tilfælde er blevet beskyldt for at stjæle, idet de har adgang direkte ind i folks huse.

16 Side 16 Det reviderede regulativ har været til gennemsyn og er blevet godkendt af lovkontoret i Selvstyret. Løsningsforslag faglig vurdering I tråd med kommunalbestyrelsens politik om harmonisering af serviceniveauet på tværs af kommunens bosteder anbefales det, at ensarte reglerne for tømning af natrenovation og samletanke samt reglerne for gebyrbetaling, tilslutning til kloaknet og etablering af samletanke. Praksis i mange bosteder har desuden overhalet reglerne, og er allerede mere eller mindre harmoniserede, hvilket taler endnu mere for at få reglerne ensartet. Regulativets struktur er blevet simplificeret, hvilket gør det mere overskueligt og dermed mere brugervenligt. I afsnittene om tilsyn og klageadgang er der indføjet flere oplysninger, eksempelvis om hvorhen en klage skal stiles. Disse oplysninger har hele tiden været gældende, men man har tidligere måttet slå op i miljøloven eller spildevandsbekendtgørelsen for at finde dem. Indføjelsen i regulativet gør dette mere brugervenligt De nye grundgebyrer, der blev indført i takstblad 2016, skal dække omkostninger til drift af kloaknet og natrenovationsramper samt rensningsanlæg på længere sigt. Idet dette er infrastruktur, som kommunen skal have operationelt uanset antallet af brugere, anbefales det, at gebyret gøres pligtigt, uanset om en ejendom er i brug eller ej. Det anbefales, at det præciseres, at basisgebyret for erhvervsaffaldsproducenter, dækker hvad der svarer til normalforbruget for en husstand dvs. 1 sæk eller spand natrenovation afhentet 2-3 gange om ugen, eller 1000 L natrenovation fra samletanke afhentet 1 gang om ugen. Har en virksomhed mere natrenovation end dette, bør virksomheden tilmelde flere enheder (sække eller spande) og betale et basisgebyr pr. enhed. Dette vil bidrage til, at virksomhederne bidrager efter deres reelle belasting af natrenovationssystemet. De administrative medarbejdere oplever, at nogle borgere afmelder natrenovationsafhentning hvis de tager på ferie i nogle uger og så tilmelder afhentningen igen efter hjemkomsten. Dette giver uforholdsmæssigt meget administrativt arbejde. For at undgå dette anbefales det, at det gøres pligtigt at være tilmeldt en tømningsordning, så længe der er registeret en hustand i Folkeregisteret eller en virksomhed i Det Grønlandske Erhvervsregister på en given adresse. De arbejdsmiljømæssige problemer ved afhentning af natrenovation i tørklosetrum anbefales løst ved, at natrenovationskunderne får pligt til at aftale et afhentningssted med renovationsmedarbejderne. Afhentningsstedet bør være frostfrit, idet frossen natrenovation giver problemer ift. udledning af natrenovation til ramper og i det rensningsanlæg som der i øjeblikket køres forsøg med i Nuuk. Ydermere bør natrenovationsposer lukkes af affaldsproducenten, så renovationsmedarbejderen kommer mindst muligt i kontakt med selve natrenovationen. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Idet praksis de fleste steder allerede følger de harmoniserede regler, vurderes det ikke, at det giver anledning til væsentlige ressourcemæssige ændringer. At de nye grundgebyrer skrives ind i regulativet styrker kommunens basis for at inddrive disse gebyrer og burde derfor have en positiv økonomisk effekt, også selvom der skal bruges administrative ressource på at indkræve gebyrerne.

17 Side 17 Det vurderes ligeledes at have en positiv økonomisk effekt at gøre det pligtigt at være tilmeldt en natrenovationsordning, så længe der er virksomhed eller husstand registreret på en adresse. Dette skyldes dels, at der ikke bliver kortere perioder uden betalinger, dels at der spares administration ved at reducere antallet af til- og afmeldinger. Med hensyn til afskaffelsen af afhentning af natrenovation i tørklosetrum, vurderes det, at der ikke vil være væsentlige ændringer i forhold til økonomi og ressourcer. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Regulativet er udarbejdet med hjemmel i gældende miljølovgivning: 1) Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet 2) Selvstyrets bekendtgørelse # 10 af 12. juni 2015 om bortskaffelse af latrin og spildevand Opdateringen af regulativet er en del af udmøntningen af Spildevandsplan for Kommuneqarfik Sermersooq , Sektorplan for natrenovationsområdet, samt koalitionsaftalens mål om bedre naturbeskyttelse og en bæredygtig udvikling. Efter anvisning fra Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet skal Takstblad 2016 vedlægges som bilag til regulativet. Med indførelsen af det nye regulativ ophæves det eksisterende regulativer fra Det videre forløb Der igangsættes en informationskampagne for at informere om de nye krav til afhentningssteder for natrenovation, så overgangen kan ske så let som muligt. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Økonomisk Sekretariat har ikke yderligere bemærkninger og finder det positivt at de nye tiltag sker af hensyn til arbejdsmiljøet for renovationsmedarbejderne. Bilag 1. Regulativ for natrenovation Regulativ for natrenovation 2016_Med ændringer markeret

18 Side Lukkede punkter 07A Boligbyggeriet på Tuujuk Kommunalbestyrelsesmedlem Peter Davidsen (S) Forespørgsel J.nr.: Forvaltning for Anlæg og Miljø - direktør Mike Jakob Kristiansen / MJKR

19 Side Eventuelt 9. Godkendelse af referat