Projektbeskrivelse af indsats for forældrenetværk

Transkript

1 Projektbeskrivelse af indsats for forældrenetværk 16. oktober 2013, opdateret 9. okt DKR-nummer: Indholdsfortegnelse PROJEKTBESKRIVELSE AF INDSATS FOR FORÆLDRENETVÆRK BAGGRUND ET OPBYGGENDE OG FOREBYGGENDE SAMARBEJDE MELLEM FORÆLDRE INDSIGTER I FORÆLDRESAMARBEJDE SOM MIDDEL BARRIERER FORMÅL MÅLGRUPPER INTERESSENTER FORANDRINGSAGENTER MÅLSÆTNING SUCCESKRITERIER OG DET VI ØNSKER AT UNDGÅ FORANDRINGSTEORI MÅLBARE MÅL STRATEGI OG KONCEPT FORÆLDREFIDUSER FORÆLDREFIDUSER.DK LANCERING KVALIFICERING AF INDSATSEN FOKUSGRUPPER BLANDT LÆRERE PILOTTEST Sagsbehandler: AAH 1. Baggrund Trivsel og kontinuitet i skolen er forebyggende faktorer i forhold til kriminalitet. Mange kriminelle unge har et problematisk forhold til skolen, og den største kriminalpræventive udfordring er at ændre dette. Forholdet til skolen er faktisk det enkeltområde i de unges liv, der udviser den højeste grad af sammenhæng med, hvor meget kriminalitet de unge begår. De unges sociale position i ungdoms- og samfundslivet har en

2 betydning i og med kriminalitet kan blive et alternativ til uddannelsesmæssig succes en måde at opnå anseelse og status på. Side 2 Derfor er trivsel i skolen et felt, der optager Det Kriminalpræventive Råd (DKR) og vi er indgået i et samarbejde med TrygFonden (TF) om at forme en indsats, der skal medvirke til dette. Skole og Forældre (SOF) er inviteret med som part i indsatsen mhp. at optimere potentialet for implementering i skolerne. Flere andre organisationer og enkeltpersoner indgår i kvalificering og validering af materialerne. Adskillige forhold kan påvirke trivslen hos et barn. Det ligger ikke inden for ambitionen af denne indsats at favne dem alle. DKR, TF og SOF ønsker at styrke den positive afledte kriminalpræventive effekt, der følger af en stærk social sammenhængskraft i den forældregruppe, der er omkring en skoleklasse. En social sammenhængskraft, der skal styrkes på tværs af alle skel og som betyder, at alle forældre udøver omsorg og føler sig ansvarlig for trivslen hos alle børn i klassen. 1.1 Et opbyggende og forebyggende samarbejde mellem forældre Samarbejde mellem forældre i en klasse kan eksistere i hele skoletiden og kan startes op, når som helst i skoletiden. Optimalt set er det en opbyggende indsats, som starter længe inden de svære udfordringer opstår. Arbejdet med tolerance i børne- og forældregruppen og de gode relationer mellem forældre og børn skal bygges stærke, så de kan bidrage til en nemmere konflikt- eller problemløsning senere hen. Derfor skal der inspireres til opbygningen så tidligt som muligt i indskolingen, hvorfor vi i denne indsats afgrænser os fra at arbejde med forældresamarbejde på mellemtrin og i udskolingen. I indskolingen vælger vi at lægge primært fokus på 0. klasse. Mange klasser har allerede det som nogle steder hedder klasseråd, andre steder forældreråd, kontaktforældre e.l. Typisk en håndfuld forældre, der påtager sig et særligt ansvar for at klassen mødes og udvikles som et positivt fællesskab. Disse forældre kan fx arrangere legegrupper, hyttetur, sommerfester e.l. Det er vigtigt at notere sig, at et klasseråd ikke nødvendigvis er det samme som et inkluderende forældresamarbejde, idet det sidstnævnte omfatter alle klassens forældre. De tre samarbejdsparter ønsker at skabe mere og bedre samarbejde mellem flere forældre, end hvad der naturligt udvikler sig i dag. Der kan med fordel skeles til principperne ved netværk, når man taler om forældresamarbejde. Flere steder kaldes samarbejdet endda forældrenetværk. Et netværk er typisk løst koblet og dermed noget man vælger at indgå i for at fremme egne interesser og behov. En klasse er derimod et tvungent fællesskab og de potentielle medlemmer af forældrenetværket er dermed givet på forhånd.

3 Det idealistiske billede af den type forældresamarbejde, vi ønsker at fremme tegner sig således: Side 3 Netværk mellem alle klassens forældre, hvor de inddrager hinanden i samarbejde om alle børnenes trivsel via sammenhold, også uden for skoletiden. Vi ved dog, at ambitionen om at alle forældre deltager er utopisk og derfor er det vigtigste at der fokusere på, at alle børnene er med i sammenholdet. De forældre skal kan, skal. Børnene til de forældre som ikke kan, skal rummes af de andre forældre. Et succesfuldt samarbejde til gavn for alle børn og alle forældre forudsætter dels tillid på tværs af voksenfællesskabet, dels gensidig afhængighed af at gruppens deltagere arbejder for trivslen i hele børnegruppen. Hvis en forælder for alvor er afhængig af, at de andre forældre handler på en bestemt måde, så er der gode chancer for, at vedkommende bliver hængende. Omvendt er det nemt at hoppe fra, når det bliver svært, hvis ikke den afhængighed opleves. Tilliden opbygges via dialog og relation og ikke mindst via gode fælles oplevelser med output og fx en oplevelse af at indgåede aftaler overholdes. Afhængigheden opleves, hvis forældrene indser, at de er nødt til at investere i de andre forældre og deres børn for at sikre den bedst mulige trivsel for deres eget barn. Motivationen er dermed, at det er til gavn for eget barn. Tætte sociale relationer opbygges dog i sidste ende bedst ved, at mennesker mødes om konkrete opgaver, som de løser sammen. Jo flere og mere intense samværstimer, jo mere er det fyldt på tanken til senere. Alle forældre har i udgangspunktet noget i klemme nemlig deres egne børns trivsel og det faktum, at det er omkostningsfuldt at forlade netværket (flytte barnet). Et forældresamarbejde etableres bedst ved at idéen introduceres af skolen, gerne med indledende opfordring fra skolelederen og med afsæt i et arbejde i skolebestyrelsen. Og dernæst typisk via klassens lærer, idet klassens lærer kontrollerer den alt afgørende adgang til dagsordenen på forældremøderne. Indsatsen for forældresamarbejde baserer sig på følgende indsigter og findings beskrevet nedenfor: 1.2 Indsigter i forældresamarbejde som middel De fleste børn trives heldigvis, men der er en nogenlunde konstant gruppe, som ikke trives. Det peger flere undersøgelser på. Gennemsnitligt er der et par elever i en klasse, som ikke trives. Ikke nødvendigvis pga. mobning i klassen men måske pga. forholdene derhjemme, pres fra

4 skolearbejdet e.l. I kraft af deres sårbarhed er disse børn særligt udsatte for at blive ekskluderet af fællesskabet, hvis der eksisterer eksklusionsmønstre i klassekulturen og derfor er det essentielt at forældresamarbejdet har øje for det. Side 4 Samtidig er det afgørende, at den stærke forældremasse formår at rumme og acceptere alle forældre, uanfægtet hvilke ressourcer, man stiller op med. Det kræver ikke super forældre at være en del af et forældresamarbejde, tværtimod kan super forældre, der altid er meget vakse ved havelågen, være med til at danne en kløft til de forældre som af en eller anden grund er udfordrede og derfor ikke kan bidrage med lige så meget. Risikoen er at kløften og den intolerance det kan medføre forplanter sig i børnegruppen med mistrivsel som resultat. Derfor skal det være legitimt og værdsat at komme med det man kan. Ønsket er trivsel blandt alle i klassen fordi det styrker den sociale kapital til gavn for det enkelte barn. Det er en fælles opgave at medvirke til, at alle er en del af det sociale fællesskab. Forskningen viser, at mobning og udstødelse skyldes en usund fællesskabskultur. Årsagen findes ikke hos det enkelte barn. Mobning er et socialt fænomen, der foregår i grupper, hvor der er en lav tolerance. Det handler altså om børnenes indbyrdes relationer og den kultur, som eksisterer i den pågældende børnegruppe. Klassen samler sig om noget og derfor handler mobning ikke om individet men om de inklusions- eller eksklusionsmønstre, man kan være sammen om. Løsningen og forebyggelsen af ekskludering er at sætte ind over for hele gruppen og dens tolerance. Her spiller forældre, sammen med lærere, en vigtig rolle. Det forældrene kan gøre for fællesskabet, er det bedste, de kan gøre for deres eget barn, for når gruppen bygger på et sundt, inkluderende fællesskab, trives det enkelte barn i højere grad - blandt andet til gavn for læringsmiljøet. Pointen her er at det påvirker hele klassen negativt, hvis et eller flere børn holdes uden for, ligesom det påvirker positivt hvis alle børn er en del af fællesskabet, såvel stærke som svage. Træning i sociale kompetencer er mindst lige så afgørende som træning i faglige kompetencer for børns udvikling og adgang til det gode liv som voksen. Både elever med særlige behov og de øvrige elever i klassen kan få højere karakterer og en bedre udvikling, når elever med særlige behov inkluderes i den almindelige undervisning. Denne indsigt opfatter DKR, TF og SOF som grundlæggende vigtig for forældrenes motivation til at indgå i samarbejde med de øvrige forældre. Ifølge forældrene er mobning den største trussel mod børns trivsel. En opfattelse, som bakkes op af børnene, der ønsker sig gode venner og gode fællesskaber. Men forældrene skal vide, at det kræver en investering i hele børnegruppens fællesskab, hvis de vil gøre det bedst

5 muligt for deres eget barns trivsel og det læringsmiljø barnet skal indgå i. Grundlæggende lader det til, at alle forældre er enige i den erkendelse, men når det kommer til praksis bliver det alligevel svært. Forældrene har brug for at blive puffet i den rigtige retning. Side 5 Nu er forældresamarbejde ikke kun et spørgsmål om at opnå en tolerant børnegruppe. Det handler også om at skabe et miljø, hvor de voksne udøver godt forældreskab og er tydelige og sætter grænser fx med aftaler om alkohol, trafiksikkerhed, brug af mobile gadgets m.v.. Tydelige voksne fordrer at relationen imellem dem er bygget, så holdninger kan deles og aftaler kan indgås. En undersøgelse foretaget blandt forældre i indskolingen viser, at forældrene er særdeles positivt indstillede over for et samarbejde hinanden imellem. De ser værdien ved samarbejdet og de mener, det giver udbytte. De føler også, at det er deres pligt at engagere sig i forældresamarbejdet. Undersøgelsen omfatter også, hvad der har effekt på forældrenes engagement ind i arbejdet. Det påvirker, ikke overraskende, positivt, at man har overskud til at arrangere aktiviteter samt tid og energi til at deltage i aktiviteter. Det viser sig i øvrigt, at følelsen af pligt ikke påvirker engagementet signifikant. Følelsen af pligt skubber således ikke handlingen i gang af sig selv. Igen er det ét af de mange tilfælde i tilværelse, hvor viljen er der men handling mangler. Forældrene har brug for at blive puffet. Disse puf, fx via udviklingen af redskaber til forældresamarbejde og den efterfølgende markedsføring, tager afsæt i følgende viden om barrierer: 1.3 Barrierer Der er generelt en stor vilje fra forældrenes side, til at indgå i samarbejde med de øvrige forældre og arbejde for inklusion af alle børn. Den rigtige holdning er der og de ser værdien ved samarbejdet. Men der er selvfølgelig også barrierer forbundet med den type netværk: - Stor uhomogenitet i forældregruppen kan medvirke til at forældrene har vanskeligt ved at se fordelene ved samarbejdet. Herunder uhomogenitet grundet forskellige kulturelle baggrunde i forældregruppen. De har ikke redskaberne til at finde fællesskabet. - Hvis forældre har flere skolebørn er det medvirkende til mindre engagement og også mindre opbakning til forældresamarbejde. Det kan skyldes at forældrene er mere trygge ved at tingene nok skal gå. Det kan hænge sammen med mindre tid. Det kan skyldes, at deres erfaring ikke inddrages aktivt og det kan måske også

6 skyldes fokus på de opgaver som ligger, fx i form af at arrangere aktiviteter og deltage i dem frem et fokus på målet med forældresamarbejdet. Hvis fokus er på opgaven, så mættes forældrene, når de allerede har deltaget aktivt i fx arrangementer med det første barn. Så må nogle andre tage over. Hvis fokus derimod er på trivsel for sit eget barn og den skabes ved at bakke op om fællesskabet med et forældresamarbejde, så er det en unik og ny opgave hver gang. Så er forældrene afhængige af at investere i netværket, hvis deres barn skal sikres den bedste trivsel. - Tid er en stor barriere for at deltage aktivt i et samarbejde. En hypotese er, at dette i nogen udstrækning kan forklares med, at der er et stort fokus på opgaven frem for formål. Derudover er opgaven så løst defineret så forældrene frygter for omfanget. Sidst kan det skyldes at investeringen i samarbejdet med andre forældre ikke ses som lønsom i forhold til udbyttet måske fordi udbyttet ikke er tydeligt, at tilliden mangler og at afhængigheden ikke opleves. - Køn har indflydelse på engagementet ind i forældresamarbejdet. Kvinder engagerer sig i højere grad ligesom deres holdninger generelt er mere positive. - Udfordringer der er for store og vanskeligheder ved at samle alle forældre kan medføre, at motivationen få et knæk. I den indsats, vi ser for os, er fokus på at alle børnene skal være med i fællesskabet og inddrages frem for at alle forældre skal deltage lige meget. Motivationen er at en investering i samarbejdet med forældrene og derigennem børnegruppens fællesskab bidrager til eget barns trivsel. - Konkurrence om klasselærens opmærksomhed er en stor barriere, idet skolen modtager talrige gode tilbud og relevante emner, som de kan inddrage i undervisningen e.l. Skolen er det mest naturlige og effektive sted at igangsætte et samarbejde mellem forældrene og derfor er indsatsen afhængig af, at skolen inddrages. Det vil være meget afgørende, at læreren motiverer og igangsætter forældresamarbejdet på et af de første forældremøder og derefter fastholde på senere forældremøder. Indsatsen må ikke ses som endnu en opgave der pålægges læreren men snarere en supplerende forstærkning, der skal gøre det nemmere for skolerne at løse deres kerneopgave. - Problemløsning frem for forebyggelse Der er generelt en tendens til at vi som mennesker først handler for alvor, når der er noget på spil. Når der fx er en risiko eller en opstået konflikt. Det er en tendens vi også sporer, hvad angår forældresamarbejde. For Side 6

7 når alt går fint, hvorfor så gøre noget særligt? Forældresamarbejde er også problemløsning og beredskab, men mest effektivt med afsæt i forebyggelsen. De gode relationer bygges bedst på neutral grund, hvor ingen er i klemme, således at den inkluderende tanke får plads. Udfordringen bliver at opbygge en stærk social sammenhængskraft blandt klassens forældre inden konflikterne opstår. - Inklusion i folkeskolerne er på dagsorden og synspunktet om at det er en spareøvelse verserer. Det kan potentielt spænde ben for indsatsen, hvor den inkluderende tanke er kernen. Det kan også ses som en mulighed, der kan udnyttes. Her kommer vi med redskaberne til bedre at håndtere inklusionsopgaven, både for de professionelle og for forældrene. Side 7 2. Formål Formålet med indsatsen er at nedbringe antallet af unge, der har store problemer med kriminalitet. Et forældresamarbejde, der startes så tidligt som muligt, kan fremme inklusionen af udsatte børn i børnegruppen. Indsatsen skal, ud over at forebygge ungdomskriminalitet, bidrage positivt til to af DKRs strategiske mål: Fastholdelse af de gode resultater af tiltag rettet mod den brede befolkning Fastholdelse af det høje tryghedsniveau i befolkningen DKR har i de næste år også fokus på at øge borgernes viden om kriminalitet, oplevelse af kontrol over eget liv og evne til at inkludere udsatte grupper. Indsatsen her understøtter DKRs overordnede strategi på dette punkt. 3. Målgrupper Slutmålgruppen og dermed den primære målgruppe for indsatsen er forældre til børn i indskolingen og her med primært fokus på 0. klasses forældre. Vi ønsker at påvirke de ressourcestærke til at have en inkluderende tilgang. Frem for at gøre minoriteten mindre vil DKR, TF og SOF således arbejde på at gøre majoriteten større og gøre forældrene bevidste om deres rolle som kulturbærere. Vi ønsker at skabe balance i indsatsens formidling og kommunikation, så de ressourcestærke ikke fremhæves på bekostning af de mindre ressourcestærke. Vi ønsker ikke at skabe kløft og derfor er den ønskede kommunikation bredt funderet og med et positivt afsæt frem for skræmmeeffekter.

8 3.1 Interessenter Det er forældrene, der skal se relevansen ved et samarbejde. Det er forældrene, der skal motiveres. Og det er forældrene, der skal gøre arbejdet ved at drive samarbejdet. Men det startes bedst op via skolen og derfor er skolens aktører meget vigtige interessenter og alt afgørende gatekeepere. Side 8 Nogle interessenter er mere afgørende end andre i forhold til hvilket indhold der prioriteres på forældremøderne og hvilket signal skolen sender til forældrene om deres indbyrdes samarbejde. I listen herunder er interessenterne prioriteret efter hvor meget indflydelse de har og dermed hvor vigtige de er at motivere. Interessent Lærere Ønskeprofil En initiativrig klasselærer, som motiverer og inspirerer klassens forældre til at se hinanden som samarbejdsparter ind i klassens trivsel, til gavn for alle børn. En lærer som prioriterer tid på forældremøderne til at give forældrene ordet med afsæt i samarbejde, opbygning af relationer, indgåelse af aftaler, planlægning af aktiviteter mv. Igangsætter dialogen blandt forældre med afsæt i redskabskassen og viser vej til redskaber som kan bruges ind i arbejdet med at sikre at alle klassens børn er med i klassens fællesskab også uden for skoletiden. Tør give ordet til forældrene og dermed slippe noget kontrol. Danmarks Lærerforening sidder med i indsatsens referencegruppe. Skoleledere En tydelig og kommunikerende skoleleder, som fremhæver fokus på trivsel i klassen via inkluderende sammenhold og som samtidig inviterer forældrene ind som samarbejdspartner for at kunne lykkes med det vigtige arbejde. En leder som også opfordrer og bakker op om, at lærerne bruger tid på emnet på forældremøderne. Skolelederforeningen sidder med i indsatsens referencegruppe.

9 Skolebestyrelser En dedikeret skolebestyrelse, som motiverer og opfordrer skolens ledelse og lærere til prioritering af deres rolle i forhold til forældresamarbejde. Som formulerer principper, klæder (kontakt)forældre på og synliggør de redskaber, der ligger til opbygning og videreudvikling af et godt samarbejde forældrene imellem. Side 9 Skole og Forældre er medafsender af indsatsen og sidder med i referencegruppen. Pædagoger En støttende pædagog, som støtter læreren i arbejdet med trivsel og forældreindflydelse herpå. De steder hvor det er pædagoger som underviser i børnehaveklassen er pædagogerne meget vigtige nøglepersoner, ikke mindst i forhold til indholdet på forældremøderne. BUPL sidder med i indsatsens referencegruppe. Kontaktforældre Informerede kontaktforældre, der også kan indtage positionen som forandringsagenter over for klassens arbejde med trivsel gennem forældresamarbejde. Som kan introducere redskabskassen og være spydspids for dens anvendelse. Skole og Forældre er medafsender af indsatsen og sidder med i referencegruppen. AKT, PPR, SSP-lærer En informeret person, for hvem trivsel er en del af vedkommendes arbejde. Nogle steder måske i en initierende rolle, andre steder støttende. Der sidder repræsentanter for SSP med i indsatsens referencegruppe 3.2 Forandringsagenter Fordi det kan være så svært at trænge igennem til skolerne, som bombarderes med relevante tilbud og fokusområder, er det en del af indsatsen, at vi får etableret kontakt til en række forandringsagenter, som kan introducere redskaberne til forældresamarbejde så tæt på gatekeepers og målgruppe som muligt.

10 DKR har ikke ressourcer eller tid til selv at etablere og uddanne et korps og vi skal derfor finde hjælp i eksisterende strukturer, som allerede er ude på skolerne. Her arbejder vi på at involvere følgende interessante samarbejdspartnere: Side 10 - Trivselsambassadører og instruktørnetværk SOF uddanner ambassadører i form af frivillige forældre, som vil arbejde for trivsel på deres skole. Derudover har SOF et instruktørnetværk, som tager ud på skolerne for at motivere og inspirere til forskellige fokusområder. Netværket har kontakten med skolebestyrelser og dermed også skolens ledelse. Derudover inddrages lærerne, alt efter ønske fra skolerne. - Skolebestyrelser og kontaktforældre SOF har kontakt til skolebestyrelserne som har kontakten til kontaktforældre i de enkelte klasser. Derudover omfatter skolebestyrelserne ledelsen af skolen. Der arbejdes på en specifik indsats via skolestyrelserne helt ud til kontaktforældrene, så de kan agere som forandringsagenter, evt. via ovenstående trivselsambassadører eller instruktører. - SSP konsulenter og koordinatorer SSP er tilknyttet kommunerne og samlet under SSP Samrådet. De bruges ofte i de ældre klasser, men nogle bruger også tid på at tage ud i de mindre klasser - AMOK Antimobbekonsulenter, som har gennemgået et kompetenceforløb baseret på forskning om mobning. Uddannelsen sigter på at kvalificere fagvoksne til at opdage mobning, forebygge mobning samt håndtere mobning, når en klasse eller børnegruppe er mobberamt. - Inklusionsrådgivere Ministeriet for Børn og Undervisning tilbyder konsulenter, som rådgiver kommunerne om inklusion - Børns Vilkår Skoletjenesten arbejder i feltet og tager også ud på skolerne med foredrag og vejledning. - Egne ambassadører DKR har selv et nyetableret politinetværk med repræsentanter fra alle landets 12 politikredse. Typisk repræsentanter med en fod ned i politiets lokalrådssamarbejde med kommunerne. Derudover er et projekt i gang med at udvikle et netværk af kommunalt forankret ambassadører, der skal uddannes i at forebygge ungdomskriminalitet. Projektet er under udvikling. - Egne medlemmer DKRs medlemsnetværk 4. Målsætning Helt overordnet ønsker vi, at indsatsen vil:

11 motivere forældre til at indgå i et samarbejde med klassens øvrige forældre, der arbejder aktivt på at alle klassens børn er med i fællesskabet også uden for skoletiden, motivere skoler til at støtte op om og opfordre til forældresamarbejde, herunder afsætte tid på forældremøder til dialog og arbejde med forældresamarbejdet. Side 11 Indsatsen har således som målsætning at motivere til forældresamarbejder, der arbejder for et fællesskab for alle børn. Mere og bedre samarbejde mellem flere forældre. Det sker ud fra en grundlæggende præmis om at forældresamarbejde på den måde har positiv indflydelse på den måde børnene er sammen på og derigennem kan påvirke trivslen positivt. Gennem sammenhængskraft og øget social kapital i klassen sikres bedre tilknytning til skolen og dermed øget konkurrenceevne over for gadeorienteret livsstil, hvilket i sidste ende giver mindre risiko for kriminalitet. Indsatsen måler ikke på om præmissen er korrekt. 4.1 Succeskriterier og det vi ønsker at undgå Der findes ikke et enkelt, målbart succeskriterium for kvaliteten af forældresamarbejdet. Det drejer sig ofte om at have kendskab til hinanden og via det bl.a. bygge tillid, tolerance og respekt for forskellighed og få bedre fornemmelse for hinanden og for situationer. Det drejer sig om, at handle konkret på hvad der er til gavn for et inkluderende fællesskab i klassen. Det drejer sig om at handle konkret på at øge trivslen for et andet barn i klassen. Projektet arbejder med en række testimonials, der skitserer et dilemma og forældresamarbejdets rolle for at indkredse det udbytte, vi ønsker at påvirke til ved at inspirere til forældresamarbejde. Jeg spotter, at en af de piger, som min søn godt nok ikke leger så meget med, begynder at holde sig for sig selv. Jeg benytter mig af den sædvanlige ½ times hyggesnak over kaffe, der følger af, at jeg henter min søn i den månedlige legegruppe, til at tage en forsigtig snak med forældrene. Det er, fordi jeg føler, et det er naturligt mit ansvar og fordi jeg fornemmer at det vil være ok at gøre. De på deres side stoler på, at jeg vil dem det godt. De kender mig jo fra en række fælles sociale aktiviteter, vi lavede morgenmad sammen til ungerne på lejrskolen, vi spiste sammen på skovturen og vi var også i gruppe sammen da vi drøftede vores holdninger til forskellige emner på seneste forældremøde. I snakken viser det sig, at forældrene er ved at blive skilt og at pigen er meget påvirket af situationen. Jeg tilbyder at tale med pigen, da jeg selv er skilsmissebarn og opfordrer også forældrene til at fortælle om deres situation til flere, så de kan støtte pigen bedst muligt. Min dreng kommer en dag hjem fra skole og er lidt indelukket. Jeg spørger hvad det drejer sig om og efter noget tid fortæller han om en ubehagelig oplevelse i frikvarteret, hvor en fra klassen blev trængt op i et hjørne og skubbet til. Han fortæller at det har foregået gennem

12 noget tid, også uden for skoletiden og at det bliver værre og værre. Jeg kontakter klassens lærer og fortæller, hvad jeg har hørt. Jeg ringer også til den mobbede drengs forældre og fortæller hvad jeg har hørt samtidig med at jeg udtrykker min opbakning til at få løst op for situationen. Drengens far og jeg bliver enige om at inddrage klassens lærer til at samle forældrene og til at tage en snak med alle børnene i klassen. Det er den aftale vi har lavet på et forældremøde, hvor vi diskuterede forskellige dilemmaer. Vi forældre kender hinanden via forældremøderne, hvor vi altid får tid til at tale sammen og fra forskellige arrangementer i klassen. Selvom jeg stadig oplever det som grænseoverskridende at blande mig så føler jeg, det er min pligt at ytre mig, når jeg ser noget som virker usundt for klassens sammenhold. Samtidig tager jeg en snak med min egen dreng om, hvad han og de øvrige som kigger på kan gøre for at stoppe mobningen for jeg ved at mobning ikke kun er et anliggende mellem den som mobber og den som bliver mobbet. Noget tid efter forældrene har været samlet og drøftet situationen følger læreren op med en orientering om hvordan han oplever situationen og jeg selv ringer til drengens forældre for at høre deres oplevelser. Side 12 Klassens forældreråd har arrangeret en skovtur for klassens børn og deres familier. Jeg har observeret at der er en af pigerne, som ikke plejer være med til de fælles arrangementer og jeg beslutter mig derfor for at gøre lidt ekstra for at få hende med den her gang. Jeg ved hvor vigtigt det er at alle klassens børn er med i fællesskabet og også lærer hinanden at kende uden for skolen. Jeg tager en forsigtig snak med forældrene til min datters gode veninde fra klassen. De har observeret det samme og vi aftaler hver i sær at tage en snak med vore døtre. Jeg spørger min datter om vi skal invitere pigen hjem og lege en dag efter skole. Først vil hun ikke, for hun kender ikke rigtig pigen, som hun siger. I øvrigt synes hun også hun er lidt underlig. Vi tager en snak om hvad det vil sige at have en god klasse, at være en god klassekammerat og at være veninder. Vi ender med at lave en aftale om at lege. Det samme gør veninden fra klassen. Med én legeaftale følger en flere hvor der også er andre bør med. Jeg lærer langsomt forældrene bedre at kende og føler derfor også at jeg kan tilbyde forældrene at vores familie tager pigen med på skovturen for nu fornemmer jeg at hun aldrig kommer med, fordi forældrene ikke har overskuddet til at tage af sted med hende. Pigens forældre har tillid til at jeg ikke er ude på at dømme dem som forældre og tillader at vi tager pigen med. Nedenfor er tre testimonials, der skitserer et dilemma og en uhensigtsmæssig håndtering i forhold til at arbejde positivt for at alle børn er med i fællesskabet. Dilemmaerne indkredser manglen på forældresamarbejde eller ekskluderende forældresamarbejde. Min dreng går til fodbold sammen med 3 andre. De elsker fodbold. Jeg og de øvrige forældre skiftes til at følge dem derhen. Ved siden af os bor en af de andre drenge fra klassen. Han står tit og kigger efter dem og er begyndt at følge lidt efter dem. Jeg har ind imellem set, at han står og kigger ved sidelinjen mens de spiller fodbold, men han kommer ikke hen og han hilser knap nok hvis jeg kigger derover. Jeg tolker det som om han ikke er interesseret i at være med, men bare har det bedre med at kigge på. Jeg ved godt nok at der kan være travlt i hans familie, men hvis de vil prioritere at han er med, må de jo melde ham ind i klubben. Jeg skal ikke blande mig.

13 En af pigerne fra klassen står og kigger på de andre klassekammerater, mens de leger. De sjipper meget eller spiller bold op ad muren. Jeg har bemærket, at hun oftest holder sig for sig selv og ikke gør noget for at komme med i legen. Det interesserer hende nok ikke. En dag overhører jeg en samtale mellem min søn og nogle andre børn, hvor min søn siger Hende gider vi sgu da ikke lege med. Det chokerer mig at høre ham sige, så jeg spørger ind til det om aftenen. Han fortæller at hun tit er snavset og lugter og at han bare ikke bryder sig om hende. Inderst inde tænker jeg, at det er synd for pigen og jeg forsøger at tale med min søn om det. Men omvendt fortæller han også at de bare ikke har fælles interesser og som forælder kan jeg jo ikke bestemme hvem min søn leger med. Jeg vælger at bakke min søn op i hans valg. Side 13 Min datter kommer meget oprevet hjem efter SFO og vil slet ikke tale med mig. Jeg forsøger ellers at høre hvad der er sket, men der går flere dage, hvor hun er ked af det og ikke vil sige noget. Jeg tror godt jeg ved hvad det handler om, for der har længe været pigefnidder i gruppen og specielt en af de andre piger er frygtelig bestemmende. Det kommer ikke fra fremmede, for det er hendes far også og det har vi da talt om nogle gange ved middagsbordet. Jeg taler med nogle af de andre forældre om det og vi er alle enige om at hende pigen er et problem for klassen. Jeg vælger derfor at gå til skolelederen og kræve, at hun tager en snak med klassen og med klasselæreren. Jeg har ingen tillid til at læreren vil gøre noget godt, så jeg foreslår også at der bliver en specialist tilknyttet, for der må jo gøre noget for at få hende pigen til at indordne sig og ellers må hun ud. 4.2 Forandringsteori Indsatsen arbejder ud fra en forandringsteori, som er illustreret nedenfor.

14 Side 14

15 Indsatsen bygger på hypotesen om, at tid i forældregruppen, som bruges sammen, i samtale og i samarbejde om konkrete opgaver bidrager positivt til bedre kendskab, øget tillid, accept af forskelligheder, god omgangsform og derigennem følelsen af medansvar for hele børnegruppens trivsel. Forældregruppens sammenhængskraft styrkes til gavn for børnegruppens sammenhængskraft. Side 15 Det er ikke defineret hvor meget tid, der er nødvendigt er bruge sammen og her findes formentlig heller ingen opskrift. For meget tid kan gøre det vanskeligt for alle forældre at deltage og dermed skabe en risiko for kløft mellem de forældre, som bruger tiden og dem, som ikke bruger tiden. Tid kan derfor arbejde for indsatsens mål mens for meget tid sandsynligvis kan modarbejde indsatsens mål. 4.3 Målbare mål Udgangspunktet for Forældrefiduser er, at folkeskolen er en vigtig katalysator for forældresamarbejdet, hvorfor folkeskolens aktører skal ses som indgang til forældresamarbejdet. Pilotevalueringen fra Oxford Research peger på skolelederne som centrale i forhold til at introducere Forældrefiduser blandt lærere. Pilotevalueringen peger også på 0. klasse, som det bedste tidspunkt at introducere Aktivitetsgrupper. En forudsætning for at nå forældre med Forældrefiduser er derfor, at henholdsvis skoleledere og børnehaveklasselærere videreformidler Forældrefiduser. Med afsæt i centrale nedslag i forandringsteorien, illustrerer nedenstående figur den kausale kæde, som forudsættes ved en succesfuld implementering af Forældrefiduser. Skoleleder og bh.kl.lærer kender Ff Lærere anvender Ff Forældres anvender Ff Ff motiverer forældre til at indgå i forældresamarbejde Skoleleder og bh.kl.lærer får inspiration og prioriterer forældresamarbejdet Lærere afsætter tid på forældremøder med afsæt i Forældrefiduser Forældre er sammen og taler sammen. Forældre afholder og deltager i fællesskabende aktiviteter Styrket grundlag for inkluderende fællesskab Målindikatorerne for projektet er fastsat med udgangspunkt i de mål, der fremgår af de mørkegrønne bokse. Indikatorerne er skitseret nedenstående. Målingerne er delt op i to faser, hvor 1. måling er koncentreret omkring modtagelsen i skolerne, mens 2. måling inddrager forældrene. Der er fastsatte mål i 1. fase, mens mål i 2. fase fastsættes efter evaluering af 1. fase, med det formål at levne rum for justeringer.

16 1. fase. Februar 2015, et halvt år efter lancering. Side 16 Mål Indikator Respondentgruppe Kendskab til Forældrefiduser Kendskab: halvdelen Skoleledere Børnehaveklasselærere Anvendelse af Forældrefiduser Sætter tid af på forældremøder til anvendelse: 1/5 Børnehaveklasselærere med kendskab Tilfredshed Tilfredshed med Motivation til forældresamarbejde Forældrefiduser: 2/3 Vurderer at flere forældre taler sammen og er sammen: 2/3 Vurderer at flere forældre arrangerer og deltager i fællesskabende aktiviteter: 2/3 Skoleledere som anvender Børnehaveklasselærere som anvender Børnehaveklasselærere som anvender 2. fase. Oktober 2016, et år efter lancering. Mål Kendskab på længere sigt Anvendelse på længere sigt Undersøgelsesspørgsm ål Respondentgruppe Kendskab: øget Skoleledere Børnehaveklasselærer e Sætter tid af på forældremøder til anvendelse: øget andel Hvorvidt og hvordan fortsætter skolernes praksis ift. Forældrefiduser? Tilfredshed Tilfredshed med Motivation til forældresamarbejd e Forældrefiduser: 2/3 Forældrefidusers bidrag til forældresamarbejde *Forældre til børn i 0. klasse, årgang 2014/2015 Børnehaveklasselærer e med kendskab Forældre* Skolebestyrelsen** Skoleledere som anvender Børnehaveklasselærere som anvender Forældre som anvender* Børnehaveklasselærer e som anvender Forældre som anvender*

17 **Der vælges nye skolebestyrelser til perioden De nye bestyrelser vælges med start ved skoleåret 2014/2015. Derfor er skolebestyrelser som respondentgruppe ikke medtaget i 1. fase, men i 2. fase vil deres rolle udforskes. Side 17 En evaluering af forgængeren til Forældrefiduser, Samspillet, viste, at kendskabet til redskabet ikke var særlig udbredt, hvorfor et centralt mål for Forældrefiduser er et kendskab til konceptet. Endvidere er det ønsket, at en mere langsigtet effekt af Forældrefiduser undersøges efter en årrække. Inden for de givne økonomiske rammer vurderer DKR, at en måling på den videre virkning ikke vil blive mere dybdegående end ved den allerede gennemførte pilotevaluering. Derfor retter projektets målsætninger sig mod kendskab, anvendelse og tilfredshed med materialerne samt en vurdering af hvorvidt det bidrager til at motivere til forældresamarbejde. Forhold, der kan indvirke på målopfyldelsen Den nye folkeskolereform vil træde i kraft i august 2014 og vil selvsagt medvirke til en række forandringer af folkeskolen. Det er uvist, i hvilket omfang og hvordan folkeskolereformen vil påvirke skolelederes og børnehaveklasselæreres modtagelighed over for et nyt tiltag som Forældrefiduser. Derfor må folkeskolereformen tages med i betragtning, når målene evalueres og muligvis skal der ske justeringer efterfølgende. Endvidere skal det understreges, at de fastsatte måltal ikke bygger på empiriske erfaringer, men udelukkende er estimeringer, der kan skabe en fælles rammesætning. 5. Strategi og koncept Indsatsens anatomi udgøres af tre delelementer i prioriteret rækkefølge:

18 1) Redskaber der motiverer forældre til samarbejde og redskaber der hjælper fagprofesionelle med at motivere forældrene til samarbejde. Redskaberne skal således styrke mulighederne for handling ved at give idéer, oplæg og fremgangsmåder til opstart og drift/videreudvikling af et forældresamarbejde samt til beredskab ved evt. udfordringer eller konflikter 2) Kommunikation og markedsføring til vigtige interessenter i skolemiljøet og via dem til forældrene 3) Kommunikation og markedsføring direkte til forældrene uden for skolens arena Side 18 Et redskab bidrager grundlæggende til et eller flere af følgende vægtede formål: At vide (10 %) At være (20 %) At gøre (70 %) Viden om betydningen ved et godt fællesskab for alle, konsekvens ved mangel på samme Bevidsthed om omgangstone og indgangsvinkel Inspiration til aktiviteter som bringer sammen, såvel individuelle som gruppe Der er brug for alle tre formål ud fra en beslutning om at kunne tilbyde skoler og forældre en fleksibel redskabskasse, der tilgodeser den forskellighed som eksisterer fra skole til skole, fra lærer til lærer. Som det fremgår, er indsatsens primære fokus at inspirere til at gøre 5.1 Forældrefiduser Indsatsen spinder over et koncept, som går under navnet Forældrefiduser skab sammenhold i klassen. At have fidus til noget er at have tiltro eller tillid til noget og skaber associationer så som: o o o o o... fokus på handling,... en overkommelig opgave,... en smutvej og en måde at gøre det nemt,... en metode der virker og er virkelighedstestet,... en smart løsning. Konceptet er primært forældrerettet og fortæller, at bolden ligger hos forældrene. Det gør indsatsen håndterbar for andre aktører (lærere, skoleledere, kommunale beslutningstagere, fagfolk osv.), som kan støtte op om budskabet uden at love sig væk. Konceptet taler i øjenhøjde, fra forælder til forælder og som forældre, dvs. med barnet som omdrejningspunkt. Med den tilgang får kommunikationen et bottom-up perspektiv, fordi betegnelsen lægger op til at indsamle og dele praktiske erfaringer fra forældre og derved inddrages forældre med erfaring naturligt og aktivt i forældresamarbejdet.

19 Der arbejdes med at kunne tilbyde en række redskaber, der på forskellig vis arbejder med forældresamarbejde. Dette af hensyn til at lærere er forskellige og at skoler er forskellige og har eksisterende initiativer som vores redskaber skal kunne supplere. Dog er det vigtigt ikke at udvande redskaberne og komplicere kommunikationen ved at præsentere for mange redskaber, da risikoen er at intet redskab bliver valgt. Side 19 Det er helt afgørende at vi kommer med fiduser som gør det nemt at handle uden at koste for meget tid. Holdningen blandt forældrene er generelt positiv, så potentialet ligger i at gøre handlingen nem. Det gælder i særdeleshed for forældrene men også for de vigtige interessenter omkring og gatekeepere på skolerne. 5.2 Forældrefiduser.dk Forældrefiduser er redskaber som forældrene skal møde via skolerne og helt konkret via forældremøderne. Og så er det noget man finder på forældrefiduser.dk. Forældrefiduser.dk består af en række tekster, skabeloner mv., der alt sammen skal gøre det lettere for a) skolerne at igangsætte og fastholde forældresamarbejdet og b) forældre at bygge tillidsfulde relationer der styrker samarbejdet til gavn for børnenes sammenhold. En fidus kan dermed være stilet mod skolen eller direkte mod forældrene. På forældrefiduser.dk er forskellige indgange til fiduser, grupperet efter: - Sammen udendørs - Sammen indendørs - Sammen uden børn - Sammen i kort tid - Andre klasseaktiviteter - Kom godt i gang Den mest centrale fidus er Aktivitetsgrupper, som bruges på forældremøder. Udvalgte materialer kan derudover bestilles fysisk. Det gælder Samspillet og Aktivitetsgrupper samt en flyer og en magnet til forældrene. 6. Lancering DKR, TF og SOF har opdelt den kommunikerende del af indsatsen i to primære burst. Det første rettes mod de professionelle i skolens arena i foråret Det er her skolerne typisk planlægger det kommende skoleår og hvor der derfor er plads til at kunne planlægge andet indhold på forældremøderne.

20 Det næste burst mod forældrene omkring skolestart Her er nogle af skolerne forhåbentligt med som formidlere af fiduserne. Ved skolestart laves også en særskilt lancering af en række redskaber rettet mod de nyvalgte skolebestyrelser. Side 20 Dertil kommer brugen af forandringsagenter der vil være løbende fra foråret 2014 og frem. Lanceringen foregår via søgeoptimering, PR indsats og facebook. Her spiller facebooksiden en central rolle. 7. Kvalificering af indsatsen Indsatsen arbejder med en referencegruppe, der består af Danmarks Lærerforening, BUPL, Skolelederforeningen, Børnesagens Fællesråd, Skole og Forældre, Undervisningsministeriet samt SSP konsulenter. Gruppen inddrages løbende under udviklingen af indsatsen mhp. feedback og kvalificering. Via et fagligt panel bestående af organisationer og enkeltstående personer så som forskere og praktikere kvalificeres indsatsen og dens redskaber løbende. 7.1 Fokusgrupper blandt lærere Under udviklingen af redskaberne er lærerne blevet inddraget via fokusgruppeinterviews. I fokusgrupperne har lærerne forholdt sig til udvalgte redskaber og med særligt fokus på hvordan vi bedst muligt skaber et grundlag, der gør det plausibelt, at lærerne afsætter tid på forældremøderne til forældresamarbejde. 7.2 Pilottest En pilottest i 11 klasser fordelt på fire skoler har været med til at færdigudvikle dele af redskaberne samt lanceringen af indsatsen.