HÅNDBOG TIL LÆRERE OG PÆDAGOGER OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER LÆRERE OG PÆDAGOGER

Transkript

1 HÅNDBOG TIL LÆRERE OG PÆDAGOGER OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER LÆRERE OG PÆDAGOGER

2 Dette er en håndbog til dig, der som pædagog eller lærer kan møde børn eller unge, som er udsat for æresrelaterede konflikter eller i risiko for at blive udsat for æresrelaterede konflikter. Håndbogen giver dig viden, indsigt og handlemuligheder, så du kan give børn og unge den rette støtte. Desuden henviser håndbogen til lovgivning, som er relevant i din håndtering af en mulig æresrelateret sag. Håndbogen er udarbejdet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration under Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet som led i den Nationale strategi mod æresrelaterede konflikter. HVAD GØR DU I EN SAG OM ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Få viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol 3 Inddrag din leder og eventuelt en kollega 5 Søg hjælp og rådgivning hos Etnisk Ung og/eller VISO 5 Tal med barnet/den unge om konflikten og informér om rettigheder og støttemuligheder 6 Underret socialforvaltningen, hvis et barn eller en ung mistrives 7 Kontakt politiet, kommunen og/eller Etnisk Ung/VISO, hvis sagen er akut 8 Hjælp børn og unge, hvis de er truet af ufrivillige udlandsophold og genopdragelsesrejser 9 Vær åben og lyttende, hvis du er i dialog med familien 10 Find undervisningsmaterialer om beslægtede emner med æresrelaterede konflikter 10 Få sparring og rådgivning hos myndigheder og organisationer 12

3 HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER OG NEGATIV SOCIAL KONTROL? Æresrelaterede konflikter kan opstå i miljøer med et stærkt æreskodeks, der bl.a. regulerer normer for accepteret opførsel. Når konflikten bryder ud i en familie eller et andet fællesskab, kan det skyldes en opfattelse af, at et af fællesskabets medlemmer har krænket eller vil krænke familien eller et øvrigt fællesskabs ære ved at handle i strid med deres gældende normer. En konflikt opstår ofte, når barnet eller den unges ønsker ikke kan forenes med familiens eller det omgivende miljøs forventninger, herunder kan der fx opstå konflikter, som udspringer af forskellige syn på kønsroller, maskulinitet og ære. Konflikten kan fx dreje sig om negativ social kontrol i forbindelse med fritidsliv eller skolegang, eller hvis en ung får en kæreste eller modsætter sig ægteskab med en person, som vedkommende ikke selv har valgt. Konflikten kan medføre fysisk og/eller psykisk vold herunder overgreb som fx kontrol af bevægelsesfrihed og livsstil. Negativ social kontrol handler dermed om handlinger, styring, kontrol eller sanktioner, der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder. Kontrollen kan foregå både i nære relationer, hvor adfærd og normer kan påvirkes gennem samtale, interaktion, sanktioner, trusler og straf, og i det omgivende miljø, hvor overvågning og sladder kan forekomme, således at børn og unges bevægelsesfrihed og handlemuligheder begrænses. Kontrollen i nære relationer kan både udøves af en forælder, en søskende eller andre familiemedlemmer. Æresbegrebet knytter sig til forestillinger om en families generelle status og især om kvinders ærbarhed og seksuelle adfærd. Det betyder samtidig, at der kan være et forventningspres om, at familiens mandlige medlemmer skal udøve negativ social kontrol over for især familiens unge kvinder, hvis der er mistanke om, at en kvinde begår normbrud og dermed krænker familiens ære. Disse forventninger kan knytte sig til en bestemt maskulinitetsforståelse, som familiens mandlige medlemmer forventes at leve op til. Både piger og drenge oplever dermed at blive udsat for æresrelaterede konflikter og at blive underlagt pres eller forventninger om at udøve den negative sociale kontrol. Fælles for deres oplevelser er, konflikterne omhandler ære, omdømme og negativ social kontrol, og udspringer af en opfattelse af, at den enkeltes adfærd påvirker hele familiens omdømme. Men konflikterne kan komme til udtryk på forskellige måder afhængigt af køn. Æreskodekser og sanktionering knyttet hertil håndhæves kun i nogle familier og miljøer og er ikke knyttet til bestemte religioner eller kulturer. Kontrollen kan komme til udtryk i forskellige situationer i børnene/de unges liv. I hverdagen kan børn og unge opleve overvågning af deres mobil og brug af internet. Det kan også være, at et barn eller en ung har fået forbud mod at deltage i gruppearbejde i skolen, hvor begge køn deltager, eller at et familiemedlem altid henter barnet/den unge fra skolen med det formål at kontrollere hans/hendes adfærd og aktiviteter. Som fagperson kan du måske opleve, at søskende bliver presset til at overvåge hinanden. I disse tilfælde er det vigtigt at være opmærksom på de psykiske og fysiske konsekvenser, den negative sociale kontrol kan have både for den, der bliver kontrolleret, men også for de søskende, der pålægges at kontrollere en bror eller søster. VIDEN OM ÆRESRELATEREDE KONFLIKTERZ OG FOREBYGGELSE Der findes faktaark om bl.a. æresrelaterede konflikter, social kontrol, religiøse vielser uden borgerlig gyldighed og tvangsægteskaber på: til-fagfolk-1/handboger-og-faktaark Se også Københavns Kommunes inspirationskatalog om forebyggelse af social kontrol: 3

4 DIN OBSERVATION SOM FAGPERSON ER VIGTIG Børn og unge, der ikke trives, vil ofte udvise forskellige tegn på bekymrende adfærd. Det kan være symptomer på og signaler om mistrivsel, der kan skyldes en æresrelateret konflikt, men reaktionsmønstrene kan variere afhængigt af køn og alder. Det er dog vigtigt at huske på, at der altid skal handles på mistrivsel. Barnet eller den unge kan udvise psykiske og fysiske symptomer som hovedpine, træthed, depression og selvskadende adfærd. Der kan forekomme adfærdsændringer med bl.a. usandheder, aggression, indelukkethed, frygt eller ændring i påklædning. Skole- og fritidslivet kan ændres ved, at barnet/ den unge ikke deltager i arrangementer og aktiviteter, ikke må lege med det modsatte køn, afskæres fra uddannelsesvalg, har meget fravær eller præsterer dårligere i skolen og lignende. Det modsatte kan også være tilfældet, som fx den dygtige elev og de overtilpassede unge, der lever et dobbeltliv. Dobbeltliv er en mestringsstrategi og kan være med til at sløre billedet af barnet/den unges situation. Det kan medføre, at afstanden, mellem det liv som barnet/den unge lever i hjemmet og i skolen eller fritidsinstitutionen mv., bliver uhensigtsmæssig stor. Nogle børn og unge lever med, at der i deres hjem og i det omgivende samfund er modsatrettede holdninger til, hvad der er rigtigt og forkert, og at adfærd, straf og belønning følger forskellige normer. Én af konsekvenserne kan være, at de unge kan få en følelse af aldrig at være gode nok, og at de mistrives. Med din faglige baggrund, viden og erfaring fra arbejdet med børn og unge har du god indsigt i børns udvikling på forskellige alderstrin. Du vil ofte også have et godt kendskab til det enkelte barn/den unge og et løbende samarbejde med forældrene. Du skal kort sagt stole på din faglighed og handle, hvis du har en begrundet mistanke om mistrivsel. I de følgende afsnit uddybes mulighederne for at hjælpe barnet eller den unge. HENT MERE BAGGRUNDSMATERIALE Om signaler og symptomer ved æresrelaterede konflikter: Om kulturforståelse, ære og identitet, dobbeltliv og løgne m.m.: 4

5 HVAD KAN DU GØRE? Har du mistanke om eller kendskab til, at et barn eller en ung er havnet i en æresrelateret konflikt, er der en række ting, du kan gøre for at give den nødvendige hjælp. INDDRAG ALTID DIN LEDER ELLER EN KOLLEGA Står du med en konkret sag eller mistanke, bør du inddrage din leder og eventuelt en kollega, så du ikke er alene om at løse opgaver som kontakt til barnet eller den unge, familien, tolk mv. I kan sammen overveje, om forældrene skal inddrages, om der er behov for en akut indsats for barnet/den unge, eller om konflikten har en karakter, som kræver inddragelse af andre myndigheder. Det er vigtigt at tage konkrete sager, mistanker eller henvendelser fra et barn eller en ung seriøst. Det er også vigtigt, at du ikke står alene med ofte svære sager. Det kan være, at det har krævet stor overvindelse for barnet eller den unge at fortælle netop dig om sin situation, og når andre inddrages, kan det opfattes som tillidsbrud. Tal derfor med barnet eller den unge om, hvorfor andre muligvis må inddrages, og sørg for at forsikre barnet/den unge om, at situationen bliver taget alvorligt, og at intet for så vidt muligt kommer videre til forældrene, med mindre barnet/den unge ønsker det, da dette kan forværre konflikten eller ødelægge barnet eller den unges tillid til dig. FÅ HJÆLP OG VEJLEDNING HOS ETNISK UNG Æresrelaterede konflikter er komplicerede, og det kræver erfaring og indsigt at hjælpe barnet/den unge bedst muligt. Hvis du har brug for at tale om din mistanke eller en konkret sag, og hvad du skal gøre, kan du søge rådgivning hos Landsorganisation af Kvindekrisecentres (LOKK) særlige rådgivningsteam for æresrelaterede konflikter, Etnisk Ung, som har ekspertise på området. Etnisk Ung tilbyder hjælp til fagfolk, der møder børn/unge i æresrelaterede konflikter. Du kan som fagperson få sparring med en professionel rådgiver. Rådgivningen er landsdækkende og gratis. Etnisk Ungs rådgivningstelefon til fagfolk: , web: Du kan også henvise barnet/ den unge selv til Etnisk Ung, som har en døgnåben hotline: , web: planlægger bryllup for en ung udviklingshæmmet, som ikke forstår konsekvenserne af at indgå et ægteskab. Tlf.: , VISO@socialstyrelsen.dk, sikker post: sikkermail.viso@socialstyrelsen.dk, web: UNDGÅ BERØRINGSANGST Flere børn og unge giver udtryk for, at der blandt lærere og pædagoger findes et misforstået hensyn og en berøringsangst over for at hjælpe og støtte børn og unge i æresrelaterede konflikter. De ønsker fx, at lærere og pædagoger tager kontakt til de børn og unge, der sender direkte og indirekte signaler om, at der er noget galt. Det gælder om at skabe tryghed ved at demonstrere, at der findes voksne, der viser forståelse, og som vil lytte og handle. Vær opmærksom på ikke at måle situationen i forhold til dine egne værdier og forforståelser for at undgå fordomme og stereotype opfattelser. Det er derfor vigtigt, at du som fagperson formår at være aktivt lyttende og undersøgende i samtalen, så du hverken overdramatiserer eller underkender barnet/den unges situation. Sæt dig ind i barnet/den unges og familiens tankesæt. Tag altid barnet/den unges bekymring eller frygt alvorligt, hvis de ikke ønsker at involvere familien. (Kilde: Idékatalog: Et spørgsmål om ære. MÆRK, Socialstyrelsen: RÅDGIVNING HOS VISO Den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation, VISO, tilbyder gratis landsdækkende rådgivning om æresrelaterede konflikter til fagfolk på det sociale område og specialundervisningsområdet i konkrete sager og gruppesager. Dette indbefatter fx også rådgivning til pædagoger på botilbud for udviklingshæmmede, der er bekymrede over, at familien 5

6 SAMTALE MED BARNET/DEN UNGE: Sæt tid nok af og skab en tryg, rolig og rummelig atmosfære Barnet/den unge har ofte ikke talt med nogen om problemet, derfor kan rammerne være afgørende for den åbne og trygge dialog. Samtalen bør foregå diskret og være fortrolig. Det anbefales derfor, at der tales alene med barnet/den unge og ikke i fx klasseværelset. GODE RÅD TIL SAMTALEN Selvom du som lærer eller pædagog har mange års erfaring med samtale med børn og unge, er der særlige hensyn, der skal tages, når det handler om børn og unge med mulige æresrelaterede problemstillinger. Her er nogle gode råd til, hvordan du kommer i dialog med barnet/ den unge og tager den første samtale. Den gode samtale kan forebygge en mulig eskalering af konflikten. Først og fremmest skal du forsøge at skabe tillid til barnet/den unge. Det kan være, at det kræver flere samtaler. Det er afgørende, at han eller hun kan stole på dig som voksen. Lad barnet/den unge fortælle om sin oplevelse, og bed barnet/den unge om at fortælle, hvad konflikten handler om, konkret og her og nu. Lav en oversigt over centrale problemstillinger og involverede personer. Hør barnet/den unge, om forældrene og familien kan inddrages. Måske er der en i familien, som barnet eller den unge har tillid til. Informér barnet/den unge om rettigheder og muligheder for at få hjælp. Forklar, at tvang, trusler og vold er ulovligt. Fortæl barnet/den unge, at du har tavshedspligt (jf. straffelovens 152) og vær åben om din underretningspligt vedrørende forhold om børn og unge under 18 år (jf. servicelovens 153). Vær tålmodig og åben Giv barnet/den unge god tid. Måske skal du spørge mange gange, før barnet eller den unge begynder at åbne op. Lyt indgående til barnet/den unge. Fortrolighed er afgørende. Sæt ord på konflikten/den konkrete henvendelsesårsag Få barnet/den unge til at være konkret om, hvad konflikten går ud på. Hvad har udløst henvendelsen netop nu? Handler det om negativ social kontrol, tvangsægteskab, genopdragelsesrejse eller andet? Er der fremsat trusler og af hvem? Sæt gerne selv ord på konflikten, og fortæl hvis du har erfaring med eksempler på lignende situationer. Spørg konkret ind til magtstrukturen i familien Alle familier og netværk er forskellige. Og der kan være forskel på, hvem der bestemmer reelt, og hvem der bestemmer formelt i familien/netværket. Derfor er konkrete spørgsmål hensigtsmæssige. Eksempelvis: Hvem har det sidste ord, når der skal tages store beslutninger? og hvem taler med dig, når I har konflikter i familien?. Inddrag familien med omtanke Det anbefales, at du ikke kontakter familien uden barnet/den unges samtykke. Det kan få konsekvenser for barnet/den unge i form af repressalier. Vær også opmærksom på, at magtstrukturen i familien og dens netværk kan ændre sig under en konflikt. Vær bevidst om din egen rolle Overvej, om det vil være relevant at inddrage andre professionelle og gør det så vidt muligt i samarbejde med barnet eller den unge. Se i øvrigt afsnittet om Underretningspligt og Når sagen er akut. Afdæk barnet/den unges ønsker Hvilken hjælp ønsker barnet/den unge? Du kan med fordel fortælle barnet/den unge, hvilke muligheder der er for hjælp, og hvad du konkret kan hjælpe med, så barnet/den unge får et realistisk billede af sine muligheder. Respekter barnet/den unges tempo og vær opmærksom på, om barnet/ den unge selv er klar til at handle på sin situation. Det første skridt kan være at støtte barnets/den unges forståelse af egen situation og konsekvenser af egne handlinger og derved at øge vedkommendes handlekraft. Se mere på: 6

7 DU HAR UNDERRETNINGSPLIGT Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, har en skærpet underretningspligt, hvis de har en formodning om, at et barn/en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Dette er beskrevet i servicelovens 153. Underretningspligten går forud for tavshedspligten. Det anbefales altid at inddrage barnet/den unge. Gør i din underretning til kommunens socialforvaltning opmærksom på, at der er tale om en mulig æresrelateret konflikt. En æresrelateret konflikt kan indebære akut fare for vold eller repressalier mod barnet eller den unge. Derfor skal der hurtigt foretages en vurdering, der klart identificerer bekymringer og tegn på, at den unge kan komme til at lide overlast. Kommunen har ifølge serviceloven en række forpligtigelser om underretning. 155 fastslår, at kommunen senest 24 timer efter underretningen skal vurdere, om der er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge. Som fagperson har du ret til at få information om, hvorvidt der handles på din henvendelse. Hvis du som fagperson ikke mener, at kommunen handler tilstrækkeligt, kan du underrette Ankestyrelsen. Når der foretages en underretning, er kommunikation og samarbejde med forældre og familie normalt det centrale udgangspunkt dog ikke i sager om vold. I sager, som omhandler æresrelaterede konflikter, er der stor sandsynlighed for, at barnet/den unge ikke ønsker at inddrage forældrene eller anden familie. I alvorlige konflikter kan orientering af forældrene i værste fald forværre barnet eller den unges sikkerhed. Hvis det må antages, at et barn eller en ung under 18 år trænger til særlig støtte, fx ved mistanke om fysisk vold eller overgreb, skal kommunen i henhold til servicelovens 50 igangsætte en børnefaglig undersøgelse. Ifølge servicelovens 155 a, stk. 2 skal kommunens forvaltning gennemføre en samtale med barnet eller den unge til brug for vurderingen af en underretning efter , jf. stk. 1. Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnet/den unges tarv taler for det. Er der grundlag for at foretage en tvangsmæssig anbringelse for fx at undgå vold eller indespærring, kan det ske efter 58, stk.1. Både Etnisk Ung og VISO kan give faglig bistand, landsdækkende og gratis, hvis kommunen ikke har den nødvendige ekspertise. Se mere om Etnisk Ung og VISO på bagsiden. STØTTE TIL UNGE OVER 18 ÅR Som pædagog og lærer kan du også møde unge over 18 år, der står i en æresrelateret konflikt. Det kan være, at personen selv har rettet henvendelse, at du er blevet gjort opmærksom på situationen af en tredjepart, eller at du selv har en mistanke. Du har efter serviceloven kun underretningspligt, når den unge er under 18 år. Men du har også mulighed for at hjælpe unge kvinder og mænd over 18 år, som står i en æresrelateret konflikt. Det vigtigste er, at du har deres samtykke til at søge hjælp og gå videre med sagen. Ifølge servicelovens 12 a har kommunen pligt til at tilbyde gratis rådgivning efter 10 til personer over 18 år, der henvender sig på grund af æresrelaterede konflikter. Kommunen kan på den baggrund tilbyde en handleplan, der indeholder en risikovurdering, oplysninger om personens aktuelle situation og overvejelser om relevante støttemuligheder. Du kan oplyse den unge over 18 år om muligheden for midlertidigt ophold på et krisecenter efter servicelovens 109 eller 110, som hun/han skal tilbydes hjælp til at kontakte. Den unge kan, hvis der er behov for et sikkert sted, få ophold på det særlige bosted og rehabiliteringscenter RED Safehouse ( som tilbyder ophold til unge kvinder, mænd og par, der flygter fra æresrelaterede konflikter. TAVSHEDSPLIGT OG UNDERRETNING Lærere, pædagoger og andre offentligt ansatte har tavshedspligt, bl.a. for at beskytte børn og unge, jf. forvaltningslovens 27, stk. 1 og straffelovens 152, stk. 1. I forbindelse med Barnets Reform er der indført en paragraf i servicelovens 49 a, der giver mulighed for at udveksle oplysninger i det tværfaglige SSDsamarbejde om private forhold vedrørende barnet eller den unges personlige eller familiemæssige forhold. SSD-samarbejdet er det tværfaglige samarbejde mellem socialforvaltning, skole, sundhedspleje og dagtilbud. Private skoler, institutioner og klinikker er også omfattet af bestemmelsen. Oplysningerne kan udveksles uden samtykke fra forældrene. Som udgangspunkt kan man kun anvende 49 én gang i forhold til barnet/den unge undtagelsesvis to gange. I forbindelse med 49 a er det vigtigt at være opmærksom på, at den skærpede underretningspligt for fagpersoner altid gælder. 7

8 NÅR SAGEN ER AKUT Er der tale om en akut situation, hvor barnet/den unges sikkerhed er truet, skal du kontakte 114 eller det lokale politi. Hvis der er tale om en akut situation, og der er livsfare, skal politiets alarmnummer 112 kontaktes. Har du brug for at tale om din mistanke, og hvad du skal gøre, kan du søge hjælp og rådgivning hos Etnisk Ung, som har en døgnåben hotline: Ved akut vold eller hvis du som fagperson ikke mener, der bliver handlet relevant på en akut bekymring er det også muligt at ringe til Ankestyrelsens akuttelefon uden for den almindelige arbejdstid på tlf.: Se desuden sikkerhedslisten på der giver råd og vejledning om sikker adfærd og nødvendige sikkerhedsmæssige tiltag. Undersøg altid om barnet/den unge er i akut fare for overgreb fra familien fx vold, tvangsægteskab mm. Tag i sådanne tilfælde ikke kontakt til barnet/den unges forældre, men skab tillid og bevar kontakten til barnet/den unge. Nogle har måske tidligere haft en oplevelse af, at voksenkontakter uden for familien har svigtet dem. For unge der har akut brug for et sikkert opholdssted, kan RED Safehouse kontaktes på tlf.: RED Safehouse har en forsøgsgodkendelse til akutanbringelser af unge under 18 år. RED Safehouse har døgnåbent. 8

9 OM GENOPDRAGELSESREJSER OG UFRIVILLIGT UDLANDSOPHOLD Genopdragelsesrejser er udlandsophold, hvor børn eller unge, oftest mod deres vilje, sendes til forældrenes oprindelsesland eller et andet land over en længere periode. Som fagperson kan du blive opmærksom på, at et barn eller en ung er i risiko for en genopdragelsesrejse ved, at barnet/den unge selv henvender sig, eller du bliver opmærksom på angst eller mistrivsel op til fx en sommerferie. Genopdragelsesrejser er rejser, hvor et barn eller en ung oftest mod sin vilje bliver sendt til forældrenes oprindelsesland. Andre udlandsophold kan dække over børn/unges ufrivillige rejser med henblik på at blive forlovet eller tvangsgift. UDREJSEBLANKET Børn og unge, der er bekymrede for at blive sendt på genopdragelsesrejse eller et andet ufrivilligt udlandsophold, og som er bange for ikke at vende tilbage, har mulighed for at gøre opmærksom på det ved at udfylde en udrejseblanket eller en unge-erklæring. Det er vigtigt, at du som fagperson vejleder den unge i, hvordan blanketten udfyldes. Barnet/den unge kan give oplysningerne i blanketten til en person, han/hun har tillid til. Denne person skal kontakte Etnisk Ung, der derefter tager kontakt til de relevante myndigheder, hvis den unge ikke er hjemme til forventet dato. Etnisk Ung tilbyder også rådgivning til unge efter ophold i udlandet. Det skal understreges, at en sådan erklæring ikke er en garanti for, at den unge kan sikres hjemrejse, og det er derfor vigtigt at gøre opmærksom på, at det kan være svært at få hjælp, når man først er sendt ud. Du kan kontakte Udenrigsministeriets Borgerservice, som også kan vejlede om, hvordan man skal forholde sig i tilfælde af en nødsituation. Blanketten kan downloades fra eller under søgeordet udrejseblanket. UDDRAG FRA UDREJSEBLANKETTEN Sæt kryds: Jeg frygter genopdragelsesrejse eller et andet ufrivilligt ophold i udlandet Jeg frygter tvangsægteskab eller forlovelse i udlandet Jeg frygter, at jeg ikke kommer tilbage til Danmark igen Jeg frygter at skulle gå i skole i udlandet Jeg frygter at skulle omskæres Andet: HVAD KAN VÆRE ÅRSAG TIL, AT ET BARN/EN UNG SENDES PÅ GENOPDRAGELSESREJSE? Ifølge dansk lovgivning er man myndig, når man fylder 18 år, og så har man ret til at træffe egne beslutninger. Mange unge oplever ikke at have ret til at træffe deres egne beslutninger eller at få adgang til de rettigheder, der følger med at blive myndig. De oplever, at deres familier fortsat bestemmer for dem. De kan få støtte og rådgivning til at håndtere situationen ved at kontakte Etnisk Ung. Rådgivningen er anonym og gratis, og alle rådgivere har tavshedspligt. Rådgivning kan fås på tlf.: eller via den anonyme brevkasse døgnet rundt. Du kan finde den på HVAD SIGER LOVEN? Udlændingelovens 17, stk. 2: En opholdstilladelse bortfalder, når en mindreårig udlænding har opholdt sig uden for landet i mere end tre på hinanden følgende måneder på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for skolegang og integration. Udlændingelovens 44 c: Kommunalbestyrelsen underretter Udlændingestyrelsen om sager, hvor kommunalbestyrelsen har kendskab til eller begrundet mistanke om, at mindreårige udlændinge har opholdt sig uden for Danmark i mere end tre på hinanden følgende måneder på genopdragelsesrejser eller andre udlandsophold af negativ betydning for deres skolegang og integration. Undervisningsministeriet - bekendtgørelse nr. 768: Får skolen oplysning om, at en elev opholder sig eller kan formodes at opholde sig i udlandet, skal skolens leder straks give meddelelse til kommunen om fravær og senest, når en elev har været fraværende i en uge. Det gælder også, hvis en elev ikke er mødt i skole i den første uge efter sommerferiens afslutning, og fraværet ikke skyldes sygdom eller ekstraordinær frihed med skolelederens tilladelse. 9

10 EN FOREBYGGENDE INDSATS ER VIGTIG Som pædagog eller lærer kan du være med til at forebygge æresrelaterede konflikter og aftabuisere emnet gennem oplysning og dialog. Det forudsætter, at du har et tæt samarbejde med barnet/den unge, forældrene og skolen/ daginstitutionen. Det er bedst at sætte ind så tidligt som muligt. Nogle æresrelaterede konflikter kan opstå på grund af nogle forældres manglende viden om de pligter og rettigheder samt forventninger, der er forbundet med børn og unge på daginstitutioner og skoler. Samtidig kan der være en konflikt mellem forældrenes normer og opfattelser af, fx hvad piger og drenge bør og skal, hvilket for nogle kan fremstå som værende i konflikt med en dansk skolegang. Det er derfor en fordel at informere forældre om hverdagen i institutioner og skoler og om, hvilke forventninger der er til henholdsvis barnet/den unge og forældrene. Det kan ske gennem informationsmøder om adfærd, sociale forhold, udflugter, fagindhold og aktiviteter. FOKUS PÅ UNDERVISNINGEN Det er en god idé at benytte undervisningen til en tidlig og løbende indsats for børn på grundskolens mellemtrin og i udskolingen. Undervisningen bør målrettes elevernes behov. En sådan undervisning kan ses som led i en forebyggende indsats og kan indgå som tema i relevante fag. Undervisningen kan bl.a. handle om individuelle rettigheder, kønsroller, identitet, ægteskab, demokrati mm. Du kan finde inspiration i dialogspillet Talk Talk : Det kan findes på Andet relevant undervisningsmateriale er Københavns Kommunes Hvem bestemmer. Materialet er målrettet udskolingen og skaber debat om de udfordringer, der kan være med social kontrol i en klasse: Du kan også få gratis besøg af Dialogkorpset, som rejser rundt i Danmark og besøger skoler, klubber, foreninger mv. Formålet er at skabe dialog med børn og unge om social kontrol, kønsligestilling, tvangsægteskaber og forestillinger om ære og omdømme. Læs mere om Dialogkorpset på: I forbindelse med udmøntningen af National strategi mod æresrelaterede konflikter har Socialstyrelsen udviklet app en MÆRK. Den henvender sig både til unge og til professionelle, der møder de unge og deres familier i deres daglige virke. MÆRK rummer information om æresrelaterede konflikter, herunder rettigheder, handlemuligheder samt støtte og vejledningsmuligheder for unge og for frontpersonale. Se mere på bagsiden. DIALOG MED FAMILIEN Oplysning og samtale er vigtige redskaber i forebyggelse af æresrelaterede konflikter. Det er vigtigt at gå i dialog med forældre og den øvrige familie til børn og unge, der er i risiko for at havne i æresrelaterede konflikter om rettigheder, ligestilling mellem kønnene mv. med henblik på at modvirke, at børn og unge udsættes for kontrol, tvang eller vold. Den gode dialog med familien kan skabe et frirum til barnet og den unge. Spørg åbent ind til familiens situation og normer for at undgå stereotypificering. Undgå at starte med følsomme emner, men sæt i stedet fokus på barnet eller den unges generelle trivsel. Etnisk Ung kan også kontaktes med henblik på at få hjælp til dialogen. VÆR POSITIV OG ÅBEN Spørg åbent ind til familielivets værdier og netværk for at forstå, hvorfor familien handler, som den gør, fx: Hvilke forhåbninger og bekymringer har familien for deres børn og unge? Hvordan er familiens historie og selvforståelse? Hvilke normer er der i familien, og er de eventuelt i konflikt med skolen/institutionen og på hvilket grundlag? Hvad skal der til for at løse konflikten? Hvordan kan skolen/institutionen bidrage? Hvad kan familien gøre for at bidrage? 10

11 3.000 unge mellem 15 og 20 år deltog i en spørgeskemaundersøgelse om social kontrol. 85 pct. af unge med etnisk minoritetsbaggrund er udsat for social kontrol i forhold til parforhold, seksualitet og køn. 92 pct. af efterkommerpiger følte sig udsat for kontrol vedrørende parforhold, seksualitet og køn. Det samme g jorde 79 pct. af efterkommerdrenge. 25 pct. af unge med etnisk minoritetsbaggrund frygter tvangsægteskab. (Kilde: Als Research 2011) 11

12 MULIGHEDER FOR SPARRING OG RÅDGIVNING LÆRERE OG PÆDAGOGER Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Ministeriet er ansvarlig for National strategi mod æresrelaterede konflikter og en række andre indsatser mod æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Strategien findes på: VISO VISO tilbyder gratis landsdækkende rådgivning om æresrelaterede konflikter til fagfolk på det sociale område og specialundervisningsområdet i konkrete sager og i gruppesager. En gruppesag kan fx være rådgivning om en kommunes tilrettelæggelse af indsatsen på området eller rådgivning til et krisecenter om håndtering af æresrelaterede konflikter. Tlf.: , VISO@socialstyrelsen.dk, sikker post: sikkermail.viso@socialstyrelsen.dk, web: Etnisk Ung Etnisk Ung er et særligt rådgivningsteam for æresrelaterede konflikter hos Landsorganisation af Kvindekrisecentres (LOKK). Etnisk Ung tilbyder professionel sparring og konsulentbistand til fagfolk, der arbejder med etniske minoritetsunge, som er udsat for pres, kontrol eller tvang fra fx familien. Tlf.: (rådgivning til fagfolk), Udenrigsministeriets globale vagtcenter har døgnåbent og kan kontaktes i sager, hvor en ung frygter at blive sendt til udlandet eller allerede befinder sig ufrivilligt i udlandet. På Udenrigsministeriets hjemmeside kan du finde konkrete råd til den unge. Vagttelefon: , bbb@um.dk, web: Politiet har særlige ressourcepersoner, der tager sig af æresrelaterede konflikter. Retter du henvendelse til politiet, bør du straks fortælle, at der er tale om en æresrelateret sag. Politiet kan forestå risikovurdering, udlevere overfaldsalarmer og informere familien om, at en ung er anbragt. Politiet kan også medvirke proaktivt ved tilrettelæggelse af forebyggende og beskyttende foranstaltninger, herunder gennemføre præventive samtaler med familien. Forebyggende indsatser kan også foregå i regi af det lokale SSP-samarbejde. Vejledning til brug af serviceloven i forbindelse med æresrelaterede konflikter: Børn og unge under 18 år er omfattet af servicelovens kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge, hvorefter der kan iværksættes en lang række tiltag, også i æresrelaterede sager. Find vejledningen på: R0710.aspx?id= MÆRK-app en I forbindelse med den Nationale strategi mod æresrelaterede konflikter har Socialstyrelsen udviklet app en MÆRK (Mod ÆresRelateredeKonflikter). MÆRK er et værktøj til fagfolk og børn/unge, som har æresrelaterede konflikter inde på livet. MÆRK-app en kan downloades i App Store og Google Play. Se mere på: appen-maerk. BØRN OG UNGE Etnisk Ung Etnisk Ung er et særligt rådgivningsteam for æresrelaterede konflikter hos Landsorganisation af Kvindekrisecentres (LOKK). Etnisk Ung tilbyder anonym rådgivning, konfliktmægling, psykologhjælp mv. til børn og unge. Tlf.: (døgnåben hotline, rådgivning til unge), anonym brevkasse: web: RED Safehouse Rehabiliteringscentret giver beskyttelse og behandling til enlige unge og par uden børn, der er truet af tvangsægteskaber og/eller æresrelateret vold. Tlf.: , red.safehouse@gmail.com, web: Sabaah Sabaah er en forening for LGBTQ-personer (homoseksuelle, biseksuelle, transkønnede og queer) med etnisk minoritetsbaggrund. Sabaah giver gratis rådgivning hver torsdag mellem kl Tlf.: , snak@sabaah.dk, web: MÆRK-app en I forbindelse med den Nationale strategi mod æresrelaterede konflikter har Socialstyrelsen udviklet app en MÆRK (Mod ÆresRelaterede Konflikter). MÆRK er et værktøj til fagfolk og unge, som har æresrelaterede konflikter inde på livet. MÆRK app en kan downloades i App Store og Google Play. Se mere på: