Handleplan til medarbejdere - Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme samt æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

Transkript

1 Notatark Handleplan til medarbejdere - Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme samt æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol 25. juni 2019 Indhold 1. Indledning Om ekstremisme og radikalisering Opmærksomhedspunkter: Tegn på ekstremisme og radikalisering Vigtige aktører i forebyggelsesarbejdet Hvad gør jeg, hvis jeg er bekymret? Kontaktoplysninger Om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol Opmærksomhedspunkter: Tegn på æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol Vigtige aktører i forebyggelsesarbejdet Hvad gør jeg, hvis jeg er bekymret? Kontaktoplysninger Indledning Danmark er et af de mest trygge lande i verden, hvor hverken politisk eller religiøs ekstremisme er et fremtrædende fænomen. Det er et mindretal af børn og unge, der udsættes for fx radikalisering eller negativ social kontrol, om end det er vigtigt at være opmærksom på, at en del sager formentlig aldrig kommer til myndighedernes, eller andre aktørers, kendskab. Regeringen har stort fokus på området og har bl.a. lanceret nedenstående initiativer inden for de seneste år: National Handlingsplan Forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering National Handlingsplan Forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Kolding Kommune ønsker at bakke op om disse initiativer, og hermed være med til at sikre, at alle børn og unge får lige vilkår og muligheder i deres opvækst. Denne handleplan beskæftiger sig derfor med to tematikker; a) radikalisering og ekstremisme samt b) æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

2 I Kolding Kommune ønskes en tidlig forebyggende indsats, hvor det primære formål er at forebygge, at problemer relateret til radikalisering, ekstremisme, æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol opstår og forværres. Handleplanen skal understøtte, at kommunale medarbejdere: Opbygger viden om radikalisering, ekstremisme, æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol Kan arbejde med at forebygge ovenstående Bliver i stand til at identificere tegn på ovenstående begreber blandt borgergrupper Ved hvordan de skal håndtere situationer med radikalisering, ekstremisme, æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Handleplanen skal med andre ord være et brugbart redskab for frontmedarbejdere, der bidrager til viden og guider til handling. Herigennem sikres en tidlig og hurtig forebyggende indsats Læsevejledning Handleplanen er opdelt i to dele, der beskæftiger sig med henholdsvis radikalisering og ekstremisme samt æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Hvert kapitel indledes med en begrebsafklaring efterfulgt af et afsnit om vigtige aktører i forebyggelsesarbejdet og anvisninger på, hvordan man som medarbejder skal agere ved bekymring. Hver del afsluttes med relevante kontaktoplysninger. 2. Om ekstremisme og radikalisering Ekstremisme betegner personer eller grupper, som begår eller søger at legitimere vold eller andre ulovlige handlinger med henvisning til samfundsforhold, de er utilfredse med. Betegnelsen omfatter eksempelvis venstreekstremisme, højreekstremisme og militantekstremisme. 1 Udover at være karakteriseret af brug af eller legitimering af ulovlige handlinger er ekstremistisk adfærd i Danmark ofte kendetegnet ved: Manglende respekt for andre menneskers frihed og rettigheder Manglende respekt for institutioner og beslutningsprocesser i det repræsentative demokrati Forenklede verdensopfattelser og fjendebilleder, hvor bestemte grupper eller samfundsforhold anses som truende Lukkethed og fokus på omfattende modsætningsforhold mellem os og dem. Radikalisering betegner en kortere eller længerevarende proces, hvor en person tilslutter sig ekstremistiske synspunkter eller legitimerer sine handlinger efter ekstremistisk ideologi. 2 1 Kilde: 2 Kilde: Side 2

3 Med denne definition kan radikalisering anses som en samlebetegnelse for en række forskellige dynamikker og processer, der kan indgå i et individs eller en gruppes vej til ekstremisme, herunder: Gradvist eller pludseligt engagement i en ekstremistisk gruppe eller miljø (on- eller offline) Gradvist eller pludselig identificering eller identitetsfusion med ekstremistiske personer eller grupper Gradvist eller pludselig identificering med en ideologi, sag eller fortælling Gradvist eller pludselig brug af retfærdiggørelse af kriminelle handlinger med reference til en ideologi, sag eller fortælling Stigende eller pludselig had til bestemte grupper eller personer Rekruttering, selvrekruttering eller mobilisering. Både erfaring og forskning viser, at alle individers og gruppers veje til ekstremisme er forskellige og typisk foregår i et komplekst samspil mellem faktorer på samfunds-, gruppe- og individniveau Opmærksomhedspunkter: Tegn på ekstremisme og radikalisering Det kan være vanskeligt at vide, om der er grund til bekymring, og da alle veje til ekstremisme som før nævnt er forskellige, kan man ikke isoleret set se på udvalgte tegn, men må vurdere personen i et helhedsperspektiv. Nedenfor fremgår en række opmærksomhedspunkter, som kan være tegn på ekstremisme. 3 Opmærksomhedspunkterne er ikke en tjekliste, men et hjælperedskab. Samtidig skal opmærksomhedspunkterne ses i kombination med hinanden. Det skal fremhæves, at generel mistrivsel (fx indelukkethed, sårbarhed, løgne og dobbeltliv) ofte vil udgøre de allerførste tegn, og således gå forud for nedenstående opmærksomhedspunkter. Individuelle opmærksomhedspunkter Udviser voldsparathed, fx ved at være involveret i voldshandlinger eller voldelige sammenstød Viser interesse for at rejse til udlandet og deltage i konflikter eller træningsaktiviteter, hvor ekstreme grupper er involveret Opsøger hjemmesider, litteratur eller film med ekstremistiske eller voldslegitimerende budskaber Truer, chikanerer eller udøver socialt pres overfor andre Er involveret i begivenheder med hadefulde eller voldslegitimerende budskaber Udbreder voldslegitimerende budskaber, fx via sociale medier Viser stor optagethed af en bestemt sag eller person Udtrykker foragt for og intolerance overfor andres holdninger Har prædikende eller moraliserende adfærd Udviser tilknytning til ekstreme budskaber gennem sin påklædning, sit udseende eller brug af totalitære symboler. 3 Kilde: Side 3

4 Opmærksomhedspunkter om sociale forhold og personens netværk Færdes i miljøer med let adgang til våben Har social omgang med personer eller grupper, som har ekstreme holdninger Isolerer sig og tager afstand fra familie og hidtidige venskaber Afbryder uddannelse, opsiger job og anden tilknytning til det omgivende samfund Familien er dysfunktionel Vigtige aktører i forebyggelsesarbejdet Området for forebyggelse af ekstremisme og radikalisering har to lokale aktører, som er vigtige at kende til. Det drejer sig om henholdsvis Infohus Kolding og ressourcepersoner. Infohus Kolding Landets 98 kommuner har i samarbejde med de 12 politikredse, etableret Infohuse. Infohuset er en kriminalpræventiv samarbejdsform, hvor de centrale aktører er tovholdere fra politi og kommune, med forebyggelse af kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv som arbejdsområde. Kolding Kommune har i samarbejde med Sydøstjyllands Politi etableret Infohus Kolding. Hvis en bekymring bringes ind til Infohuset, foretages en vurdering på baggrund af eksisterende oplysninger, og der udarbejdes fælles anbefalinger til hvilke ressourcer og udfordringer, der bør arbejdes videre med. Indsatser bliver efterfølgende iværksat i de pågældende myndigheders eget regi. I Infohuset følges der efter en aftalt periode op på, om der fortsat er bekymring for kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv. Ressourcepersoner I Kolding Kommune findes der ressourcepersoner, som bekymringer, i forhold til radikalisering og ekstremisme, kan drøftes med. Der er ressourcepersoner tilknyttet alle relevante forvaltninger i Kolding Kommune. Ressourcepersonerne har en særlig viden om området, og ved hvad der skal gøres, og hvad der kan gøres i den enkelte sag. Ressourcepersonerne kan derfor give uformel sparring på konkrete bekymringer Hvad gør jeg, hvis jeg er bekymret? I den nedenstående figur findes et overblik over, hvordan man skal forholde sig til bekymringer omkring ekstremisme. Arbejdsgangen er forskellig alt efter om den pågældende borger er under eller over 18 år. Under 18 år Hvis du i din kontakt med et ungt mennesker under 18 år får kendskab til, at der er alvorlige trivselsproblemer i forbindelse med ekstremisme, så skal der jf. Serviceloven ske underretning. Ved tvivl om, hvad du skal gøre kan du bruge den lokale SSP skolegruppe til sparring. Derudover kan du kontakte en ressourceperson fra din forvaltning for at drøfte sagen i forhold til handlemuligheder. Side 4

5 Herudover kan der findes inspiration i informationsfolderen Bekymring om radikalisering, som er udarbejdet i samarbejde mellem Kolding Kommune og Sydøstjyllands Politi. Figur 1: Bekymring for borgere under 18 år. Situation Kendskab til trivselsproblemer i forbindelse med ekstremisme Ved tvivlspørgsmål Handling Underretning Kontakt lokal ressourceperson Kontakt SSP Skolegruppe Over 18 år Ved alvorlig og akut bekymring skal du kontakte Infohuset. Ved bekymringssager eller tvivlssager skal du tage kontakt til ressourcepersonen fra din forvaltning i forhold til at få afklaret mulige handlemuligheder, samt om sagen skal viderebringes til Infohuset. Forebyggelse af negative konsekvenser ved ekstremisme for personer over 18 år har i udgangspunktet afsæt i lovgivningen som for børn og unge under 18 år. Derfor anvendes primært Serviceloven ( 10 og 12b). Desuden anvendes Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, da hjælp til beskæftigelse eller uddannelse kan være løsningen. Figur 2. Bekymring for borgere over 18 år. Situation Ved alvorlig og akut bekymring Ved bekymringssager eller tvivlsspørgsmål Handling Kontakt Infohuset Kontakt lokal ressourceperson 2.4. Kontaktoplysninger [Indsæt: Kontaktoplysninger på ressourcepersoner samt Infohuset Kolding.] 3. Om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol En æresrelateret konflikt er en konflikt, som knytter sig til opfattelsen i en familie af, at et familiemedlem har krænket familiens ære. Æren er tæt knyttet til familiemedlemmets seksualitet, som skal kontrolleres, så vedkommende bevarer sin ærbarhed. 4 4 Kilde: og Side 5

6 En krænkelse af familiens ære kan fx opstå i tilfælde, hvor et familiemedlem har en kæreste, har sex uden for ægteskab eller har valgt en ægtefælle mod familiens ønske. Det er især de unge kvinders adfærd og deres seksualitet, der kan udfordre æresbegrebet, men drenge og mænd kan også være udsat for æresrelaterede konflikter eller blive involveret heri. Fx hvis en dreng/mand får til opgave at vogte over søskende for at sikre, at de følger gruppens regler, hvis han modsætter sig et ægteskab, eller hvis han er homoseksuel. Æresbegrebet er knyttet til en opfattelse af familien som en samlet enhed, hvor den enkeltes handlinger kan påvirke hele familiens ære positivt eller negativt. Familien kan både omfatte den nære familie og den udvidede familie også i andre lande. Æresbegrebet gælder desuden kun i nogle familier. Æresrelaterede konflikter kan bl.a. medføre hændelser som isolering, indespærring, trusler, vold, genopdragelse, tvungen forlovelse og tvangsægteskab. Negativ social kontrol er et delelement af æresrelaterede konflikter og kan i nogle tilfælde være første tegn på, at en konflikt er under optrapning, eller at et barn eller en ung mistrives. I forlængelse heraf betegner negativ social kontrol handlinger, styring, kontrol eller sanktioner, der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser det enkelte individs livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder. Det kan fx være kontrol eller restriktioner i forhold til livsstil, fritidsaktiviteter, sociale relationer, valg af ægtefælle eller retten til at bestemme over sin egen krop. Denne form for kontrol kan få konsekvenser for den enkelte fx manglende frihed og lighed samt deltagelse i skole- og fritidsaktiviteter Opmærksomhedspunkter: Tegn på æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol I det nedenstående ses en række opmærksomhedstegn, der kan bruges til at blive opmærksom på en bekymring omkring æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. 5 Det skal fremhæves, at generel mistrivsel (fx indelukkethed, sårbarhed løgne og dobbeltliv) ofte vil udgøre de allerførste tegn, og således gå forud for nedenstående opmærksomhedspunkter. Opmærksomhedspunkter, som kan være tegn på negativ social kontrol: Kontrol og overvågning af computer og telefon Kontrol af påklædning Kontrol af socialt liv, fritidsaktiviteter, færden og valg af venner Kontrol af valg af ægtefælle Ingen ret til at bestemme over egen krop krop og seksualitet kontrolleret af andre. Opmærksomhedspunkter, der kan være tegn på æresrelaterede konflikter: Isolering 5 Kilde: Side 6

7 Indespærring Følelsesmæssig afpresning Trusler Vold Genopdragelsesrejse Seksualitet, mødomsforestillinger og jomfrutjek Tvungen forlovelse eller religiøs vielse uden borgerlig gyldighed Tvangsægteskab. Brug tvivlen som drivkraft Grænsen mellem, hvad der er opdragelse og beskyttelse, og hvad der betragtes som negativ kontrol og overvågning er til tider uklar. Lige såvel som at opfattelse af, hvad der er normalt kan bero på personlige erfaringer og holdninger snarere end faktuel faglig viden. Alle også erfarne fagpersoner kan føle sig usikre, når det gælder spørgsmål om opdragelse, kultur, religion, generationsforskelle etc. Som sagsbehandler er det derfor vigtigt at bruge sin tvivl som drivkraft i arbejdet med forebyggelse og håndtering af bekymringer om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. De drøftelser, som opstår mellem kollegaer på baggrund af tvivlen kan være konstruktive og professionelle Vigtige aktører i forebyggelsesarbejdet I Kolding Kommune findes der ressourcepersoner, som bekymringer, i forhold til æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, kan drøftes med. Der er ressourcepersoner tilknyttet alle relevante forvaltninger. Ressourcepersonerne har en særlig viden om området, og ved hvad der skal gøres, og hvad der kan gøres i den enkelte sag. Ressourcepersonerne kan derfor give uformel sparring på konkrete bekymringer Hvad gør jeg, hvis jeg er bekymret? I den nedenstående figur findes et overblik over, hvordan man skal forholde sig til bekymringer omkring æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Arbejdsgangen er forskellig alt efter om den pågældende borger er under eller over 18 år. Under 18 år Hvis du i din kontakt med et ungt menneske under 18 år får kendskab til, at der er problemer med æresrelaterede konflikter eller negativ social kontrol, så skal der jf. Serviceloven ske underretning. Ved tvivl om, hvad du skal gøre, så kontakt en ressourceperson fra din forvaltning for at drøfte sagen i forhold til handlemuligheder. Figur 1: Bekymring for borgere under 18 år. Situation Handling Side 7

8 Kendskab til problemer med æresrelaterede konflikter eller negativ social kontrol Ved tvivlspørgsmål Underretning Kontakt lokal ressourceperson Over 18 år Ved både tvivlssager samt alvorlig og akut bekymring skal du tage kontakt til en ressourceperson fra din forvaltning i forhold til at få sparring og afklaret mulige handlemuligheder. Figur 2. Bekymring for borgere over 18 år. Situation Ved alvorlig og akut bekymring Ved bekymringssager eller tvivlsspørgsmål Handling Kontakt lokal ressourceperson. Kontakt lokal ressourceperson Øvrige handlemuligheder Som supplement til ovenstående handlemuligheder, findes der følgende nationale aktører: Sikkerhedskonsulent for Region Syddanmark Kolding Krisecenter RED Center Safehouses i Danmark RED Rådgivning Gratis rådgivning til fagpersoner og borgere VISO, Socialstyrelsen Kommunalrådgivning på gruppesager. Se kontaktoplysninger i det nedenstående. Sikkerhed som en vigtig faktor Der kan være alvorlige konsekvenser i sager, hvor en borger en ung er involveret sager med æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Og den enkelte borgers sikkerhed kan dermed være særlig udsat. Derfor skal der løbende foretages en risikovurdering, samt eventuelt udarbejdes en sikkerhedsplan. Din lokale ressourceperson kan give vejledning og sparring omkring dette Kontaktoplysninger [Indsæt: Kontaktoplysninger på ressourcepersoner samt nationale aktører] Side 8