DIGITAL MOBNING PÅ KØN OG KROP

Transkript

1 DIGITAL MOBNING PÅ KØN OG KROP Gruppeopgave med præsentationselement MÅL At eleverne bliver opmærksomme på og reflekterer over handlemuligheder i relation til digital mobning med sexistisk indhold. At eleverne overvejer og arbejder med konkrete initiativer, der kan forebygge digital, sexistisk mobning. Fag Samfund og sundhed, GF1, samfundsfag, dansk, psykologi, idræt Temaer Rettigheder, samfundsforhold, sociale medier, køn og seksualitet Tid og materialer Tid 120 minutter Materialer Opgaveark 1 og 2 Mulighed for at se klip på DR Gymnasium BESKRIVELSE Denne gruppeopgave omhandler mobning og chikane på køn og krop på nettet. Baggrunden er, at der i mange lande i stigende grad ses udfordringer med digital mobning eller chikane, og ikke sjældent har mobningen sexistisk karakter, dvs. at den retter sig mod personers køn og/ eller seksuelle orientering. Sexistisk chikane er ikke et nyt fænomen og er ikke forbeholdt nettet: Vi ved fra mange undersøgelser, at sexmobning er udbredt blandt teenagere1, at homofobisk humor er en udfordring i idrættens verden2, og at mange arbejdspladser og brancher kæmper med sexistiske drillerier eller chikane3. Dét er den overordnede baggrund for denne opgave, hvor eleverne på baggrund af arbejdet med dels en artikel om den gældende lovgivning, dels et tv-klip der illustrerer, hvad kvinder i den offentlige debat må stå model til, skal formulere konkrete ideer til forebyggelse af digital mobning på køn og krop. Trin 1: Gruppen læser først i fællesskab den korte artikel: Digital mobning hvad siger loven? om lovgivning i forhold til internetmobning. Efterfølgende drøfter gruppen spørgsmålene på opgavearket. Trin 2: Gruppen skal diskutere et klip fra udsendelsesrækken Ti stille kvinde, hvor en række fremtrædende kvinder fortæller om, hvordan de dagligt er udsat for sexistisk chikane på nettet. Når gruppemedlemmerne har set klippet, skal de overveje, hvorfor chikanen ofte har sexistisk karakter, samt hvilke handlemuligheder der vil være i de situationer, der skildres. Klippet, som har titlen Kvinder svines til i den offentlige debat, ligger i Mediebiblioteket på DR Gymnasium. Trin 3: På baggrund af arbejdet med tekst, tv-klip og cases skal gruppen nu forsøge at udvikle ideer til konkrete initiativer til forebyggelse af digital mobning og chikane. Gruppen kan evt. i den forbindelse undersøge, hvordan forebyggelse og håndtering af digital mobning er repræsenteret i skolens sundheds- og trivselspolitik og på den baggrund udarbejde ideer til konkrete indsatser, der kan fremme elevernes trivsel på skolen. Den vigtigste viden og de bedste ideer i forhold til at forebygge digital mobning på køn og krop skal til slut præsenteres for resten af klassen, og her kan gruppen enten selv vælge et digitalt præsentationsværktøj (for eksempel en Prezi eller PowerPoint), eller de kan producere en avisforside ved hjælp af den skabelon, som findes på 1 Rasmussen, D. og Stenbak S.: Når teenagere sexmobber! - Er det bare for sjov, eller? 2 Den internationale undersøgelse af homofobi i idrættens verden: Out on the Fields fra Bl.a. Undersøgelse om seksuel chikane blandt 3F ere inden for Privat Service, Restauration og Hotel, Analyse Danmark, 2015 og Rasmus Præstman Hansens ph.d.-afhandling Autoboys, 2010.

2 opgaveark 1 Denne gruppeopgave omhandler dén type digital mobning og hadytringer på nettet, som går på offerets køn og krop. Hadesider på Facebook, anonyme beskeder med ondsindet indhold eller kommentarer med sexistiske undertoner, det er både velkendte og udbredte fænomener blandt unge1. Hver femte teenager har for eksempel modtaget ondsindede beskeder eller fået offentliggjort billeder ufrivilligt på internettet. Sexistisk chikane er ikke et nyt fænomen, og er ikke forbeholdt nettet, men chikane og drillerier er ofte værre online, fordi beskeder og billeder kan blive set af rigtig mange, kropssproget mangler, det kan foregå døgnet rundt og de, der chikanerer, kan være anonyme. I denne opgave skal I arbejde hen imod at formulere ideer til at forebygge digital, sexistisk mobning. Gå til opgaveboksen for at se, hvad I skal gøre. om digital mobning Kendetegnene ved den digitale mobning er, at den ikke er til at slippe væk fra, at hele verden kan følge med, og det kan være svært at vide, hvem eller hvor mange der står bag. Lektor Jette Kofoed om mobning på sociale medier i hæfte fra Det Kriminalpræventive Råds publikation: Angreb og overgreb i cyberspace, Jf. for eksempel Børnerådets undersøgelse om mobning på sociale medier fra Fortsættes næste side

3 opgaveark 1 Fortsat fra forrige side? Gruppeopgave Formålet med denne opgave er, at I skal udvikle ideer til, hvordan man kan forebygge digital mobning og chikane blandt unge. Som I vil se i filmklippet, som indgår i denne opgave, oplever mange toppolitikere på nettet at blive mobbet på deres køn, krop eller seksualitet, men også mange helt almindelige unge oplever sexmobning på nettet, så der er et stort behov for en indsats på området. Den skal I bidrage til, men for at blive i stand til det, skal I følge de 3 trin nedenfor. TRIN 1: Bliv klogere: hvordan kan man forhindre digital mobning? Læs artiklen Hvordan forhindres digital mobning?. Når I har læst den, så diskuter spørgsmål 1-3 i gruppen (10 minutter): 1) Hvad siger artiklen om fordele og ulemper ved at lovgive mod digital mobning? 2) Hvad siger artiklen om, hvad man i øvrigt kan gøre - andet end at lovgive hvis man ønsker at forebygge digital mobning? 3) Hvilke initiativer, tænker I, kan være med til at sikre, at unge oplever det som trygt og rart at færdes på nettet og på de sociale medier? Diskuter og skriv et fælles svar ned i kort form. Det skal indarbejdes i præsentationen til slut. Brug cirka 30 minutter på denne opgave. TRIN 2: Hvordan lyder det, når kendte udsættes for digital sexistisk mobning? Se nu klippet Kvinder svines til i den offentlige debat fra programserien Ti stille kvinde, som I finder i Mediebiblioteket på DR Gymnasium og diskuter derefter spørgsmål 4-6: 1) Hvilken effekt vil en lov mod digital mobning mon have i situationer som dem, der skildres i udsendelsen? 2) Folketingspolitikeren Johanne Schmidt-Nielsen siger på et tidspunkt i udsendelsen: Det er vel bare helt klassisk sexisme. Hvad mener hun med det, og hvorfor mon den anonyme chikane typisk handler om køn, krop og seksualitet? 3) Johanne Schmidt-Nielsen siger også, at hun efterhånden har vænnet sig til at få anonyme trusler og mails med sexistisk indhold, og at hun bare sletter dem uden at svare. Diskuter, hvilke andre handlemuligheder JSN og andre har, når de oplever chikane. Gruppen bruger 30 minutter på dette trin i opgaven. Fortsættes næste side

4 opgaveark 1 Fortsat fra forrige side? Gruppeopgave TRIN 3: Hvad kan I gøre for at forebygge digital mobning blandt unge? Find på ideer og lav en film. Efter at have læst og diskuteret, skal I nu til at generere ideer til, hvordan problemerne med sexistisk mobning kan løses og/eller forebygges. Det er jeres opgave at formulere ideer til en kampagne, som kan være med til at forebygge sexistisk, digital mobning blandt unge. Hvad skal kampagnen hedde, hvordan skal den føres ud i livet, og hvilke virkemidler skal tages i brug for at få de unge i tale? De spørgsmål skal I forsøge at svare på i en film, I laver på jeres telefoner. Se eventuelt boks med tips. Inden I producerer den film, som præsenterer jeres kampagne, skal I have interviewet mindst 4 andre unge mennesker (to af hvert køn) fra klassen eller skolen om, hvad der skal til, for at få unge til at ændre adfærd i forhold til digital mobning. Indarbejd ideerne fra jeres interviewpersoner og lav så en kort film på jeres telefoner, hvor I præsenterer jeres ideer til en kampagne mod digital mobning. Brug mindst 60 minutter på denne opgave. EKSTRA OPGAVER OG INSPIRATION TIL DE HURTIGE OG/ELLER NYSGERRIGE Hvis I har tid til overs, kan I undersøge, hvordan forebyggelse og håndtering af digital mobning er repræsenteret i skolens sundheds- og trivselspolitik og på den baggrund udarbejde ideer til konkrete indsatser, der kan fremme elevernes trivsel på skolen. Hvis I vil læse mere om, hvad sexistisk humor kan betyde i arbejdslivet, så kan I for eksempel læse artiklen Værkstedshumor får mekanikerelever til at falde fra fra Videnskab.dk: kultur-samfund/vaerkstedshumor-far-mekanikerelever-til-falde-fra AT FÅ EN GOD IDé ELLER 100 Når gruppen skal finde på ideer, kan I evt. bruge metoden CONFUSION TOLERANCE, som er en metode til at skabe 100 idéer på 15 minutter. Det handler om kvantitet frem for kvalitet. Formålet er at nå de skjulte og langt ude associationer, hvilket man stræber efter ved at få som mange idéer som muligt. Metoden kan bruges til at udnytte kreativitet fra hele gruppen og til at frembringe både alle de umiddelbare og indlysende idéer men også gerne de anderledes og uventede idéer. Øvelsen egner sig især i starten af idéudviklingsprocessen. Citeret frit efter: Værktøjskassen til innovation og entreprenørskab i undervisningen /

5 opgaveark 2 HVORDAN FORHINDRES DIGITAL MOBNING? Internettet er en stor virtuel legeplads, hvor børn og unge kan mødes, udfolde sig, dele viden og diskutere aktuelle temaer. Men internettet og de sociale medier har også en bagside. I mange lande ses stigende udfordringer med digital mobning blandt børn og unge. For at sikre at børn og unge oplever det som trygt og rart at færdes på nettet og de sociale medier, iværksættes der rundt om i verden forskellige initiativer, der skal forhindre mobning på nettet. I New Zealand har man eksempelvis vedtaget en lov, der forbyder netmobning. Selvom om vi i Danmark også har udfordringer med mobning på nettet1 og de sociale medier, er der ikke en særlig lovgivning omkring mobning på nettet i Danmark. Spørgsmålet er da også, om en lov mod netmobning er det vigtigste initiativ, når det handler om at forhindre netmobning? Af Pernille Skanderup, Sex & Samfund New Zealand indfører lov mod mobning på nettet I New Zealand har man i 2015 indført en lov, der forbyder mobning og chikane på nettet. Det betyder eksempelvis, at hvis man chikanerer andre, er truende eller anvender skadeligt eller nedladende sprog på nettet og de sociale medier, kan man blive straffet med bøder eller fængsel. Den new zealandske regering samarbejder med blandt andet Facebook, Twitter og Google om at fjerne hadefuldt indhold fra nettet. Ondskabsfulde kommentarer bliver slettet, hvis brugerne ikke imødekommer en henstilling om selv at slette dem. Tilhængere af loven vurderer, at en lov som denne sender et stærkt signal om, at man ikke vil tolerere internetmobning. Modstandere af loven hævder derimod, at loven kan hindre ytringsfriheden og retten til at sige, hvad man vil. Andre igen er kritiske over for, hvordan loven føres ud i livet. De påpeger, at hvis loven ikke følges op med ressourcer hos politi og myndigheder, får loven ikke den ønskede effekt.2 Lovgivning i Danmark I Danmark er der ingen specifik lov om digital mobning. Det betyder dog ikke, at man kan gøre, hvad man vil på nettet. Hvad man må skrive og gøre på nettet og de sociale medier hører under en række eksisterende love. Det gælder eksempelvis Straffeloven, Loven om ophavsret og Persondataloven. I Straffeloven er der en bestemmelse om, at man ikke må udtale sig krænkende over for andre. Med Det mener forskerne om skolens rolle Børn og unge skal uddannes til medborgerskab, og det starter i skolen, hvor de kan træne evnen til at kommunikere hensigtsmæssigt med andre mennesker og dermed bidrage konstruktivt til forskellige former for fællesskaber Lotte Nyboe, ph.d. i medier og kultur og Anette Grønning, ph.d. i kommunikation, Forfattere til bogen Sociale medier i skole og fritid, Akademisk Forlag, Kilde: teenagepiger_mest_udsat_for_mobning_pa_nettet_ 2 Kilde: Fortsættes næste side

6 opgaveark 2 Fortsat fra forrige side krænkende menes, at man nedgør en person eller grupper af personer eksempelvis på grund af race, etnicitet, religion, seksuel orientering, køn eller handicap. Man må heller ikke offentliggøre en grov løgn om andre. Loven om ophavsret siger, at forfatteren til et værk har retten over det. Derfor må man ikke dele forfatterens værk. Et værk kan være både tekst, billede, film og musik. Selvom en person eksempelvis har lagt et billede tilgængeligt på nettet, må man ikke bruge det eller videresende det uden personens tilladelse. Persondataloven beskytter folks private oplysninger som adresse, cpr-nummer og billeder. Et billede regnes også for en personlig oplysning, som ikke må offentliggøres uden tilladelse fra personen på billedet. Derfor må man eksempelvis ikke tage et billede af en klassekammerat og dele med andre, uden man har fået klassekammeratens tilladelse.3 Danske børn og unge rustes til at forebygge og håndtere digital mobning Lovgivning er vigtig, men dialog og refleksion om, hvordan man skaber en gode tone på nettet og respekterer hinanden på de sociale medier er også vigtig. Det mener man hos Sex & Samfund. Sex & Samfund er én af flere organisationer i Danmark, der arbejder med at forhindre digital mobning blandt børn og unge samt fremme børn og unges trivsel på nettet. Et andet eksempel er organisationen Red Barnet, der har oprettet websitet Sikkerchat.dk. Her kan man få gode råd og inspiration til, hvad man kan gøre for at forebygge og håndtere digital mobning. Fælles for organisationer som Sex & Samfund og Red Barnet er, at de arbejder med børn og unges rettigheder og trivsel. Digital mobning kan have voldsomme konsekvenser for unges fællesskaber og for dem, mobningen går ud over. Da unge i Danmark generelt er kompetente brugere af nettet, er de også de bedste til at forebygge digital mobning. Derfor er det vigtigt at have fokus på, hvordan man styrker børn og unges muligheder for at forhindre og håndtere digital mobning i skolen og i unges fællesskaber generelt, siger Marianne Lomholt, der er National Chef i Sex & Samfund. 3 Kilde: