Statusrapport Ambulancelægerne Vestfyn

Transkript

1 Statusrapport Ambulancelægerne Vestfyn 1582 udrykninger 2002/2003 Claus-Henrik Rasmussen & Jens Thygesen

2 Ambulancelægerne Vestfyn Statusrapport Udgivet af: Forfattere: Findes på: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis Winsløwparken 19, 5000 Odense C April 2004 Claus-Henrik Rasmussen og Jens Thygesen

3 Ambulancelægerne Vestfyn 1582 udrykninger 2002/2003 Claus-Henrik Rasmussen & Jens Thygesen - 3 -

4 Rapportens konklusioner: 1. Den vestfynske ambulancelægeordning yder i samarbejde med Falck og politiet hurtig og kvalificeret lægehjælp til kritisk syge og tilskadekomne 2. Den vestfynske ambulancelægeordnings ydelser er fuldt sammenlignelige med ydelserne i andre præhospitale lægeordninger 3. Praktiserende læger med særlig uddannelse kan med fordel inddrages i det præhospitale beredskab i landområder, og ambulancelægetjenesten kan uden væsentlige problemer kombineres med det daglige arbejde i en kompagniskabspraksis. Indholdsfortegnelse: Indledning... 5 Formål... 5 Materiale og metoder... 6 Resultater... 6 Diskussion Konklusion Referencer Bilag Registreringsskema

5 Indledning: Fyns Amt indgik 1.oktober 2001 en 3-årig forsøgsaftale med to praktiserende læger om deltagelse i det præhospitale beredskab i den vestlige del af amtet omfattende 13 kommuner med et samlet befolkningsgrundlag på omkring indbyggere. Disse to praktiserende ambulancelæger har fået en særlig akut medicinsk efteruddannelse og har hver et specialindrettet udrykningskøretøj, som medbringer medicin og akut medicinsk udstyr til påbegyndelse af avanceret lægelig behandling på skadestedet. Lægevognene har tillige monteret elektronisk navigationsudstyr og dataradio til kommunikation med Falcks vagtcentral, endvidere er de satellitovervåget, således at vagtcentralen altid kan alarmere nærmeste lægevogn. Lægevognene alarmeres i et samarbejde mellem politiets alarmcentral 112 og Falcks vagtcentral i henhold til en særlig visitationsinstruks. Denne rapport indeholder hovedresultaterne af en analyse af 1582 udrykninger foretaget af ambulancelægerne på Vestfyn i perioden 1. marts 2002 til 30.april Data er bearbejdet og analyseret af Audit Projekt Odense (APO), Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense, Syddansk Universitet, som også har været behjælpelig med at udarbejde rapporten. Vi håber, at rapporten vil give et nyttigt bidrag til den samlede evaluering af ordningen og den efterfølgende planlægning af ordningens videreførelse. Formål: Formålet med denne rapport er at beskrive en ambulancelægeordning i et landområde med deltagelse af særligt uddannede praktiserende læger, specielt med fokus på alarmhyppighed, alarmklassifikation, alarmdiagnose, kontaktårsag, præhospital behandling, alvorlighedsgrad og primær medicinsk diagnose. Endvidere vil rapporten vurdere nyttevirkningen af ambulancelægeordningen i relation til: Intervention ved kritisk sygdom og tilskadekomst Færdigbehandling af patienter Endelig vil vi foretage en vurdering af, hvorvidt ambulancelægetjeneste kan kombineres med almindeligt praksisarbejde

6 Materiale og metoder: I perioden blev samtlige ambulancelægeudrykninger registreret. I forbindelse med hver udrykning udfærdigede lægen en journal (bilag 1) med registrering af en række parametre vedrørende alarmdata, bl.a. alarmklassifikation, tilstand på skadested, behandling, kontaktårsag, alvorlighedsgrad, alarmdiagnose og primær medicinsk diagnose. Efterfølgende er foretaget databehandling og analyse i et samarbejde med APO. Resultater: Ambulancelægerne foretog i de 14 måneder i alt 1582 udrykninger, hvilket i gennemsnit var 3,7 udrykninger pr. døgn. Heraf fandt 1,1 udrykning sted i dagtiden mellem kl. 8 og kl. 16. Responstiden var gennemsnitligt 10 minutter. I alt 1504 patienter blev tilset, hvoraf 862 (54%) blev indlagt, 104 (7%) blev erklæret døde på stedet, og 489 (31%) blev afsluttet på stedet. Tabel 1. Alarmklassifikation (1582 udrykninger) N % Afsluttet på stedet Indlæggelse uden ledsagelse Indlæggelse med ledsagelse Alarm afmeldt 97 6 Død Uoplyst, andet 30 2 Akut sygdom var den hyppigste kontaktårsag (69%), medens ulykker tegnede sig for 24% af tilfældene. Selvmord og selvmordsforsøg tegnede sig for hele 4% af alle udrykningerne. Tabel 2. Kontaktårsager (1504 udrykninger) N % Sygdom Ulykke Vold 10 <1 Selvmord/-forsøg 57 4 Anden kontaktårsag 25 2 Uoplyst

7 De fleste udrykninger blev foretaget til Middelfart og Ejby kommuner, men også til Bogense, Søndersø og Assens var der hyppigt udrykning. Figur 1. Skadested Hårby Broby Glamsbjerg Tommerup Otterup Vissenbjerg Nr. Åby Odense Årup Assens Søndersø Middelfart Ejby Bogense antal

8 Den største udrykningsfrekvens var i tidsrummet kl Figur 2. Alarmtidspunkter Antal Alarm klokken 31% af patienterne var alvorligt syge eller tilskadekomne (alvorlighedsgrad 4-6), 0 angiver ingen sygdom eller skade, 7 angiver død på skadestedet. Se i øvrigt side 15. Tabel 3. Alvorlighedsgrad N % Uoplyst

9 Ca. halvdelen af patienterne havde behov for at få anlagt venflon (lille rør i blodbanen, hvori kan gives medicin eller væske). Medicin blev givet til halvdelen af patienterne, mens 38% fik tilført væske i blodbanen. Der blev foretaget luftrørsintubation på 23 patienter (2%). Tabel 4. Behandling N % Ilt Frie luftveje 16 1 Sugning 25 2 Intubation 23 2 Proseal larynxmaske 5 - Nødtracheotomi 1 - Pleuradrænage 1 - Venflon Medicin Iv-væske Fraktur reponering 19 1 Den hyppigste enkeltdiagnose var tilskadekomst (25%), men hjerte/kredsløbslidelse var næste lige så hyppig (23%), medens akutte symptomer fra centralnervesystemet bidrog med 15%. Tabel 5. Primær medicinsk diagnose N % CNS Hjerte/kredsløb Respiration Diabetes 44 3 Forgiftning Gastrointestinalt 7 <1 Andet Tilskadekomst Uoplyst

10 Hos 22 patienter (1,5%) skønnedes indsatsen at have været livreddende. Der opnåedes væsentlig bedring hos 349 patienter (23%), medens tilstanden forblev uændret hos 353 (23%). Tabel 6. Status for indsats N % Bedring Væsentlig bedring Livreddende 22 1 Uforandret Forværring 3 - Død Uoplyst

11 Diskussion: Undersøgelsen viste, at de praktiserende ambulancelæger havde en høj udrykningshyppighed og hurtig responstid. De ydede avanceret luftvejs- og kredsløbsbehandling til kritisk syge og tilskadekomne, og i 22 tilfælde vurderedes behandlingen at være livreddende. Patienterne blev visiteret til relevant specialafdeling, dog kunne hver tredje patient færdigbehandles på stedet. De praktiserende ambulancelægers præhospitale ydelser som fx etablering af intravenøs adgang, medicinering og intubation m.v. i forbindelse med avanceret luftvejsog kredsløbsbehandling anvendes i et omfang, som er i overensstemmelse med opgørelser fra andre præhospitale lægeordninger i Danmark (1-3). En tredjedel af patienterne kunne færdigbehandles og afsluttes på stedet til videre kontrol ved egen læge. Herved spares lang ambulancetransport til sygehus, og ambulanceberedskabet optimeres, idet ambulancen kan blive i lokalområdet og i givet fald anvendes til ny akutkørsel. Endvidere aflastes sygehusberedskabet, der spares skadestuekontakter og indlæggelser. Andelen af færdigbehandlede patienter er betydeligt højere på Vestfyn sammenlignet med andre lægeambulanceordninger i Danmark (1-3). Forklaringen herpå er ikke entydig, men kan hænge sammen med at ambulancelægen i landområdet har lidt mere tid til undersøgelse m.v. end tilfældet er i en større by med højere udrykningsfrekvens. Man kunne forestille sig, at ambulancelægen i en storby i højere grad ville vælge at lade den nærliggende skadestue færdigbehandle patienten, mens ambulancelægen i landområdet i højere grad ville færdigbehandle patienten frem for at sende patienten på en lang ambulancetransport til skadestuen. Der var i gennemsnit 1 udkald for begge ambulancelæger i dagtiden, hvilket betyder, at hver af lægerne har haft et udkald i dagarbejdstiden hver 2. dag og i den travleste konsultationstid mellem 8 og 12 hver 4. dag. Det har været vores erfaring, at dette forhold kun har givet anledning til mindre problemer. Oftest har den tilbageværende læge taget de ventende patienter subsidiært har patienterne ventet eller fået tilbudt en ny tid samme dag. Patienterne har udvist stor forståelse for akutproblematikken, og kun et meget lille antal har beklaget sig. Det er således vores klare vurdering, at ambulancelægetjeneste i et landområde kan kombineres med det daglige arbejde som praktiserende læge i et kompagniskab. Ambulancelægetjeneste bør ikke være en generel ydelse i almen praksis, men kan i udvalgte landområder udføres af en lille gruppe praktiserende læger. Det er en forudsætning og nødvendighed, at hver læge har et tilstrækkeligt antal udrykninger, således at den akutmedicinske erfaring og kompetence fastholdes

12 Konklusion: 1. Den vestfynske ambulancelægeordning yder i samarbejde med Falck og politiet hurtig og kvalificeret lægehjælp til kritisk syge og tilskadekomne 2. Den vestfynske ambulancelægeordnings ydelser er fuldt sammenlignelige med ydelserne i andre præhospitale lægeordninger 3. Praktiserende læger med særlig uddannelse kan med fordel inddrages i det præhospitale beredskab i landområder, og ambulancelægetjenesten kan uden væsentlige problemer kombineres med det daglige arbejde i en kompagniskabspraksis. Referencer: Årsrapport 2002 H:S lægeambulance. Årsrapport Lægeambulancen i Århus Lægeambulancen i Holbæk. 1 års status og evaluering

13 Bilag: Medicinsk behandling N % Stærkt smertestillende Hjertemedicin Sovemedicin/beroligende 99 7 Blodfortyndende 90 6 Bronkieudvidende 79 5 Vanddrivende 75 5 Binyrebarkhormon 45 3 Bedøvelse/ muskelafslappende 8 <1 Glucose /Stærk sukker 28 2 Alarmdiagnose N % Astma 32 2,2 Bevidstløs ,2 Drukning 6,4 Fald fra stor højde 5,3 Fastklemning 2,1 Feberkramper 12,8 Forgiftning- alkohol 1,1 Forgiftning- anden medicin 24 1,6 Forgiftning- narkotika 6,4 Fremmedlegeme i halsen 3,2 Færdsel 132 8,9 Fødsel 3,2 Hjerneblødning 18 1,2 Hjertestop 16 1,1 Hjertetilfælde ,8 Hængning 5,3 Kramper 51 3,4 Lungeødem 1,1 Mulig mors 19 1,3 Person under tog 2,1 Pulsåreblødning 11,7 Skud 1,1 Stand-by 1,1 Sukkersyge 38 2,6 Sygdom 38 2,6 Tilskadekomst 146 9,8 Vejrtrækningsbesvær 140 9,4 Vold 2,1 Andet 110 7,4 Uoplyst 81 5,4 Total ,0-13 -

14 Primær medicinsk diagnose N % TCI/Apoplexi/intrakraniel blødning 88 5,9 Krampeanfald 72 4,8 Feberkramper 22 1,5 Psyki. diag. abstinenser/delirium depression/mani 22 1,5 Suicidal adfærd selvmord/forsøg 13,9 Andet CNS 6,4 Hjertestop 76 5,1 AMI 30 2,0 AMI obs. 94 6,3 Angina pectoris 40 2,7 Arytmi 18 1,2 Inkompensation 40 2,7 Hypertensiv krise 1,1 Blødningsshock 1,1 Cardiogent shock 1,1 Anafylaktisk shock/ reaktion 6,4 Synkope 26 1,8 Andet hjerte/kredsløb 7,5 Pneumoni 14,9 Aspiration/ luftvejsobstruktion 3,2 Asthma 30 2,0 Hyperventilation 63 4,2 Pseudocroup/Epiglottitis 11,7 COPD 43 2,9 Andet respiration 14,9 Hypoglycæmi 41 2,8 Hyperglycæmi 3,2 Opioider 3,2 Alkohol 45 3,0 Benzodiazepiner 10,7 CO 2,1 Kemikalier 3,2 Amfetamingruppen 5,3 Kombination 4,3 Anden forgiftning 9,6 Akut abdomen 19 1,3 Akut GI blødning 15 1,0 Andet abdomen 16 1,1 Fødsel 2,1 Vaginal blødning 3,2 Andet gyn./obstetrik 2,1 Drukning 5,3 Hypotermi 3,2 Strangulation 3,2 Forbrænding 2,1 Causa socialis 6,4 Ildebefindende 105 7,1 Andet 44 3,0 Uoplyst incl. ulykker ,5-14 -

15 - 15 -

16 - 16 -

17

18