Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. Årsrapport Lars Erik Larsen, 27. marts Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2012 Side 1

Transkript

1 Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Årsrapport 2012 Lars Erik Larsen, 27. marts Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2012 Side 1

2 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Organisation side 4 Disponering side 4 Personale side 5 Registrering af aktivitet side 6 Aktivitet side 7 Alarmdiagnoser side 10 Nyttevirkning side 11 Akkreditering side 13 Større hændelser side 14 Det præhoispitale beredskab på Fanø side 15 Bilag 1 (Kompetencekort for ambulancelæger) side 17 Bilag 2 (Livreddende behandlinger. Definition) side 19 En af de lidt "specielle" opgaver. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2012 Side 2

3 Forord Den døgnbemandede akutlægebil udgående fra Sydvestjysk Sygehus har nu kørt i 3 år og 4 måneder. Personalet er ved at være rutineret i opgaverne de daglige opgaver, og man mærker tydeligt, at det faste personale kender hinanden og hinandens arbejdsmetoder godt. Akutlægebilen i Esbjerg har i 2012 haft i alt 3034 opgaver opgaver, (hvilket er 170 = 5 % færre end i 2011), fordelt på 2551 kørte ture og 346 telefon konsultationer. Der var 181 (5,9 %) anmodninger, som blev nedprioriteret eller omprioriteret pga. anden opgave (figur 4, side 8). Der var 73 livreddende behandlinger (2,4%) i År 2012 har budt på én stor udfordringer, nemlig akkreditering af den præhospitale virksomhed i Region Syddanmark. Mange procedurer og instrukser blev revideret og gennemgået, og i uge 41 havde regionen besøg af et antal surveyere fra IKAS. Akutlægebilen i Esbjerg havde besøg én dag, og vi blev akkrediteret uden anmærkninger. Esbjerg d. 27. marts 2013 Lars Erik Larsen speciallæge i anæstesiologi specialeansvarlig overlæge og leder af lægebilen Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2012 Side 3

4 Ambulanceberedskaber Organisation Region Syddanmarks præhospitale beredskab består at 5 døgndækkende akutlægebiler bemandet med anæstesilæger fra regionens 5 akutsygehuse og en specialuddannet ambulancebehandler. Dertil kommer en militær akutlægebil udgående fra Oksbøllejren, en dagbetjent akutlægebil i Sønderborg samt 3 yderlægebiler bemandet med privatpraktiserende læger (anæstesiologi og almen praksis). Ind imellem akutsygehusene har man placeret 7 akutbiler bemandede med en paramediciner. Disse er stationerede i Grindsted, Rødding, Skærbæk, Haderslev, Sønderborg, Fåborg og Rudkøbing. Regionen har desuden aftaler om præhospital lægehjælp fra dels Notarzthelikopteren i Niebüll, 2 tyske lægebiler (Notarzt- Einsatz-Wagen, NEW) i Niebüll og Flensborg, samt med de 2 danske akutlægehelikoptere i Karup og Ringsted. Akut- og akutlægebiler Disponering Figur 1. Akutlægebilen afsendes som supplement til nærmeste ambulance og/eller akutbil efter et landsdækkende disponerings-værktøj (Dansk Index for Akuthjælp), som gælder i hele landet fra foråret Herefter bliver alle anmodninger om sundhedsfaglig hjælp viderestillet fra til regionens vagtcentral, som er beliggende i Odense, og som er bemandet med en sundhedsfaglig visitator. Situationer med brug for redningsteknisk bistand Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2012 Side 4

5 Personale 2012 Akutlægebilen er stationeret på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, og udgår herfra døgnet rundt. Ambulancelægerne på akutlægebilen i Esbjerg er organisatorisk ansat på Afdeling for Operation og Anæstesiologi på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, som har ansvaret for at bemande akutlægebilen med kvalificerede læger. Der er aktuelt tilknyttet 14 faste læger som ambulancelæger, hvoraf 11 er speciallæger og 3 er i den sidste fase af speciallægeuddannelsen, og bliver speciallæger i foråret Der har været en meget lille udskiftning af læger i løbet af året. Af hensyn til udannelse af nye ambulancelæger, er der udarbejdet undervisningsmateriale samt et kompetencekort for ambulancelæger. Nye ambulancelæger introduceres med én dags teoretisk undervisning (opgaver, logistik, behandlingsrutiner, egen sikkerhed, håndtering af døde, politimæssige aspekter, store skadesteder, mv, jfr. kompetencekort i bilag 1) samt en eller flere følgedage på akutlægebilen. Derudover skal alle deltage i følgende kurser i løbet af en nærmere defineret tidsperiode: 1. Kursus i præhospitale beredskab (tidl. Lægeholdskursus ) 2. Kursus i medicinsk koordination, kommunikation og ledelse ( KOOL kursus ) 3. PreHospital Trauma Life Support (PHTLS) 4. Advanced Trauma Life Support (ATLS) Fire af lægerne har i skrivende stund gennemgået Beredskabsstyrelsens tværfaglige indsatslederkursus. Ligeledes fungerer 6 af lægerne som instruktører ved et eller flere af nedennævnte kurser. Kursus Gennemgået Planlagt i 2013 Antal instruktører Kursus i præhospitalt beredskab 14 2 Medicinsk koordination, kommunikation og ledelse 14 1 PHTLS 14 ATLS 14 1 ALS (Advanced Life Support) EPLS (European Paediatric Life Support) STaR (Safe Transfer and Retrieval) 2 Tværfaglig indsatsleder 4 1 Tabel 1. Som lægeassistent er tilknyttet 12 faste lægeassistenter. Af disse er 4 uddannede paramedicinere, som også vagter på regionens akutbiler, mens de øvrige er erfarne ambulancebehandlere med en ekstra uddannelse. To af lægeassistenterne har desuden gennemgået ALS og STaR kurserne og er optaget på EPLS i Samarbejdet med lægeassistenterne har udviklet sig til at være formidabelt, fordi de faste læger og lægeassistenter nu kender hinanden så godt, og kender hinandens lidt forskellige arbejdsmetoder og ønsker. Dette nære kendskab har også stor betydning for samarbejdet, når lægeassistenterne arbejder som ambulancebehandlere (eller brandmænd). Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2012 Side 5

6 Akutlægebilen ene bagsæde anvendes til uddannelsesformål, og der har været i alt 90 observatører med akutlægebilen i Det drejer sig dels om personale, som skal med på en akutlægebil som en del af deres hoved- eller efteruddannelse (anæstesilæger og -sygeplejersker samt paramedicinere). I 2012 har vi desuden tilbudt alle de visiterende sygeplejersker på skadestue og akut medicinsk modtageafdeling at køre med en dag, hvilket er blevet modtaget med stor interesse. Desuden har det medført et forbedret samarbejde og forståelse for hinandens arbejdsopgaver og -forhold. Fordelingen af faggrupper ses i tabel 2. Observatører. Antal Personalegruppe Anæstesilæge 9 Anæstesisygepl 1 Paramediciner 6 Vis Spl. skadestue 34 Vis Spl. Akut Med afd 25 Læger, andre 2 Sygepl, andre 4 Stud med & spl 7 Øvrige 4 Tabel 2. Registrering af aktivitet Til registrering af de præhospitale opgaver anvendes i hele Region Syddanmark et database-system, LAS (Læge Ambulance System), som er udviklet af Odense Universitets Hospital. Aktiviteten opgøres som patientrelaterede opgaver, dvs. at f.eks. en trafikulykke med 3 tilskadekomne indgår som 3 ydelser. Antallet af opgaver er således større end antallet af kørte ture. De opgaver, som ikke er patientrelaterede (f.eks. afmeldte ture) tæller som én ydelse. Alvorlig trafikulykke i Esbjerg midtby. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2012 Side 6

7 Aktivitet I 2012 var der i alt 3034 opgaver mod 3204 året før. Opgaverne fordelte sig mellem 1 og 19 pr. døgn med et gennemsnit på 8,3 opgaver pr. døgn. Turene fordeler sig over døgnet med 42% i dagtimerne, 40% i aftentimerne og 18% i nattetimerne, se figur 2. Døgnvariation. Akutlægebilen Esbjerg Nat Aften Dag Figur 2. Akutlægebilen har i alt kørt km (29,8 km/tur), hvilket er 4,3 km mere pr. tur end året før. Den gennemsnitlige responstid (tiden fra alarm til fremme hos patienten) var for hele år ,5 minutter. Denne forholdsvis lange responstid i forhold til responstiden for ambulancer skyldes, at akutlægebilen med udgangspunkt på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg udover kørsler til Esbjerg (67%) og Varde (22%) kommuner også kører til hh. Billund, Fanø, Tønder og Vejen kommuner. Tidsforbruget pr. opgave varierer meget, men det gennemsnitlige tidsforbrug fra afgang til bilen er hjemme igen er 49,5 minutter. Hertil skal lægges et variende tidsforbrug til overleveringsrapport, til dokumentation og journalføring af opgaven og til reetablering af beredskabet (rengøring og genopfyldning af udstyr og evt. uniform, mv) hver af disse tager måske min. Udover de kørte ture og telefonkonsultationer, så er der faste daglige opgaver med kontrol og vedligeholdelse af udstyr og bil, vask af afgående vagters uniformer, osv. Disse opgaver foregår såvel på SVS som på Falck, Esbjerg, og den tid, som går hertil er af størrelsesordenen 1-1½ time dagligt. Ved siden af disse daglige opgaver så foregår der undervisning og supervision af bl.a. andre læger og paramedicinere i kørselspraktik, deltagelse i øvelser, mv. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2012 Side 7

8 Opgavernes variation over årets måneder ses i figur 3. Akutlægebilen i Esbjerg Antal opgaver ture = 212 /md = 7,0/døgn 346 tlf.kons = 29/md = 0,95/døgn Tlf-kons Nat (23-07) Aften (15-23) Dag (07-15) 0 Jan-12 Feb-12 Mar-12 Apr-12 Maj-12 Jun-12 Jul-12 Aug-12 Sep-12 Okt-12 Nov-12 Dec-12 Figur 3. På figur 4 på ses fordelingen af opgaver efter det alarmklassifikationssystem, som anvendes i hele landet. Ud af de i alt 3034 opkald har de 346 (11%) været telefonkonsultationer, alle fra ambulancebehandlere eller paramedicinere, som ønskede lægelig rådgivning. De resterende opkald er fra Region Syddanmarks vagtcentral i Odense, hvor de af er blevet bedt om at sende en læge med til en ambulanceudrykning opkald 346 tlf.kons ture 2551 ture 276 afmeldte 93 omprior. 88 nedprior. Figur patienter 8 stand by 3 pt. ikke fundet 196 afsluttet 891 indl. m.leds. 951 indl. u.leds. 73 sikre dødstegn d dstegn 109 erklæret ret død d Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2012 Side 8

9 De 88 af opkaldene er blevet nedprioriteret på grund af anden igangværende opgave, som ikke kunne afbrydes. Andre 93 er blevet omprioriteret til en ny opgave undervejs (dvs. enten undervejs i bilen eller inden den forrige patient var færdigbehandlet). Disse i alt 181 opkald repræsenterer det, som kaldes sammetids-opkald (2 eller flere opgaver samtidig), som altså udgør knap 6% af alle opkaldene. Denne andel viser fortsat en stigende tendens, i 2012 var den øget 0,5% i forhold til 2011, som igen var 1% mere end i I alt 276 (9%) ture er blevet afmeldt undervejs af primærambulancen, og af de resterende 2182 ture var der 3 tilfælde, hvor patienten ikke blev fundet. Der var 18 tilfælde, hvor den primære alarmmelding var standby (f.eks. brand med mistanke om personskade, politiaktioner, truende spring eller fald fra stor højde, m.fl.). Men i 10 af disse 18 tilfælde blev der faktisk brug for hjælp til en patient, hvorfor der kun er registreret 8 rene standby i figur 4. Dette viser dog betydningen af, at man kaldes primært til disse ulykker, med stor risiko for personskade. Der var i alt 2220 patientkontakter, som resulterede i at 1842 (82%) patienter blev indlagt på sygehuse. Otteogfyrre procent (891) af de patienter, som indlægges på sygehus, indlægges med lægeledsagelse i ambulancen og 951 (52%) indlægges uden lægeledsagelse. Årsagen til lægelig ledsagelse til sygehus er tilfælde, hvor det skønnes at fortsat lægelig overvågning og/eller behandling undervejs var ønskelig/nødvendig. Den hyppigste årsag til udrykningskørsel til sygehus uden lægeledsagelse, var at lægen var optaget med en anden patient. Alvorlig ulykke med landbrugsmaskine Langt de fleste patienter (2054) blev bragt til Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, mens de resterende blev indlagt på øvrige sygehuse. Årsagen til primært at køre til et andet sygehus var enten: 1. fordi køreafstanden til et andet sygehus var kortere end til Esbjerg, 2. at der var mere end 2-3 patienter fra samme skadested, eller 3. at et andet sygehuse var mere relevant end Esbjerg i forhold til patientens diagnose. De øvrige sygehuse var Grindsted (35), Odense (29), Kolding (24), Vejle (10), Herning (2) og Brørup, Flensborg og Silkeborg hver én (se også tabel 5, side 12). Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2012 Side 9

10 I 196 tilfælde (8,8%) kunne patienten afsluttes, dvs. kunne enten færdigbehandles i hjemmet eller på skadestedet, eller fejlede ikke noget, som berettigede skadestuebesøg eller indlæggelse på sygehus. Ethundredeogtoogfirs (182) patienter (8,1%) blev erklæret døde. Heraf havde 73 sikre dødstegn, og i disse tilfælde kan ambulancepersonalet undlade genoplivning, mens de øvrige 109 blev erklæret døde af en læge. Herved spares såvel patienten som de pårørende for en uetisk genoplivningsprocedure, man undgår en udrykningskørsel til hospital og endelig spares sundhedsvæsnet for at stå klar med et hjertestophold på 8-10 personer. Alarmdiagnoser På figur 5 ses fordelingen af udrykningerne efter alarmdiagnoser. De 9 hyppigste alarmdiagnoser er: Færdselsulykker (397=19%), hjertetilfælde (335=16%), vejrtrækningsbesvær (286=14%), bevidstløshed (203=10%), anden sygdom (185=9%), kramper (131=6%), hjertestop (127=6%) og anden tilskadekomst (118=6%). Alarmer. Akutlægebilen Esbjerg % 6% 1% 1% 0% 4% 0% 14% 6% 1% 0% 0% 1% 16% 10% 0% 1% 0% 1% 0%1%1% Figur 5. 1% 6% 19% 0% 0% Astma Bevidstløs Drukning Fald fra stor højde Fastklemning Feberkramper Forgiftning - alkohol Forgiftning - anden medicin Forgiftning - narkotika Fremmedlegeme i halsen Færdsel Fødsel Hjerneblødning Hjertestop Hjertetilfælde Hængning Knivstik Kramper Lungeødem Mulig mors Person under tog Pulsåreblødning Skud Stand-by Sukkersyge Sygdom Tilskadekomst Vejrtrækningsbesvær Vold Diagnoser. Akutlægebilen Esbjerg % 2% 2% 1%1% 6% 11% 1% 6% 0% 21% 17% 1% 7% 2% 0% 1% 12% 4% Figur 6. Infektion Endokrin Alkohol Psykiatri CNS Card-vask ØNH Respiration Gatsro-Intestinal Muskel-skeletal Urologi Gynækologi Obstetrik Pædiatri Traume Ulykke Forbrænding Intoxication Allergi Mors Diverse Hvis man opdeler patienterne på ambulancelægens foreløbige indlæggelsesdiagnoser fås en fordeling, som ses i figur 6. Man kan også inddele diagnoserne i: Akut sygdom (1281=63%), ulykker (619=30%) og andet (138 = 7%). Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2012 Side 10

11 Nyttevirkning Der er flere nyttevirkninger ved, at den avancerede lægelige diagnostik og behandling starter allerede i hjemmet eller på skadestedet. Det vurderes at akutlægebilen har deltaget i 73 livreddende behandlinger (2,4%). Disse fordeler sig på 5 store sygdomskategorier (hjertesygdomme, ulykker (herunder fremmedlegemer i halsen) lungesygdomme, hjernesygdom og forgiftninger), se tabel 3. Gruppen Andet dækker over ét tilfælde af allergisk shock, ét tilfælde af livstruende blødning samt ét tilfælde af forstyrrelse i kroppens saltbalance, som udløste hjertestop. Kriterierne for betegnelsen livreddende behandling er beskrevet i bilag 2. Kønsfordlingen er 47 (64%) mænd og 26 (36%) kvinder, og gennemsnitsalderen er 62 år (1-97 år). Livreddende indsatser Hjertesygdom 39 Vejrtrækning 8 Ulykke 8 Hjernesygdom 6 Forgiftning 5 Fremmedlegeme 4 Andet 3 Tabel 3. Man skal være opmærksom på, at begrebet dækker over, at den samlede præhospitale indsats vurderedes som livreddende. Det er således ikke nødvendigvis den lægelige indsats, som har været den livreddende faktor. Alle de livreddende indsatser er efterfølgende gennemgået og vurderet, og hermed er det forsøgt vurderet, om den livreddende indsats beroede på lægelige kompetencer, eller på kompetencer, som hh. en paramediciner eller ambulancebehandler har. Livreddende kompetencer fordelt på uddannelsesniveau Læge 40 Paramediciner 18 Ambulancebehandler 15 Tabel 4. Procent Livreddende indsatser, kompetencer 100% 80% 60% 40% 20% Hjertesygdom Hjernesygdom Forgiftning Ulykke Læge PM BEH Denne vurdering viser (tabel 4), 0% at hos 55% af de livreddende indsatser er det den lægelige kompetence, der har gjort forskellen, og i hh. 25% og 20% ville Figur 7. ambulancebehandleren eller paramedicineren alene kunne have ydet den livreddende indsats. Denne fordeling stemmer meget godt overens med fordelingen de forrige år (2011: %, 2010: %). Fordelingen på de forskellige kompetencers betydning for de forskellige sygdomsgrupoper ses af figur 7. Men ofte er det er stor hjælp, at der er flere hænder end de 2 reddere fra ambulancen. Fremmedlegeme Andet Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2012 Side 11

12 56 hjertestop. Årsager Hjerte/kredsløb Lungesygdom Hjerneblødning I alt 56 af de 73 livreddende ind-satser var hos patienter med hjertestop, og hos denne undergruppe var den lægelige kompetence afgørende hos 18 patienter. Sygdomme, som var årsagen til hjertestoppet, ses fordelt på figur 8. Forgiftning I 7 af de 56 hjertestop var der anvendt Stofskifte en hjertestarter (AED) inden ambulancens ankomst. Ulykke I 6 af disse tilfælde havde hjertestarteren afgivet et eller flere stød, og Fremmedlegeme Blødning der var igen puls, da ambulancen ankom, hvilket viser den livreddende effekt Figur 8. ved, at der findes hjertestartere i lokalsamfundet, og at de kommer frem til patienten inden den professionelle hjælp. Hjertestartere kan ikke afgive stød, medmindre der er hjerteflimmer, hvillket betyder, at der har været hjertestop ( ventrikelflimmer ) i de 6 omtalte tilfælde. En anden positiv virkning er, at 196 patienter (6,4%) er blevet afsluttet i hjemmet eller på skadestedet. Dette skyldes, at de enten kunne færdigbehandles eller også, at der ikke skønnedes brug for sundhedsfaglig indsats overhovedet. Denne effekt er ikke uvæsentlig for sygehusenes drift, som således kan koncentrere sig om øvrige opgaver. En tredje nyttevirkning er primær visitation til relevant sygehus, selvom dette ikke er det nærmeste sygehus, se tabel 5. Destinations sygehuse Ud af de 56 patienter, der blev genoplivet efter hjertestop, blev de 8 kørt direkte til Odense Esbjerg Grindsted Odense Kolding Universitetssygehus med henblik på akut ballonudvidelse umiddelbart efter hjertestoppet. Alle disse 8 havde en "stødbar hjerterytme" som den første, da ambulancen kom frem, de 2 af dem var blevet stødt med en AED. Vejle 10 Herning 2 Brørup 4 Silkeborg 1 Lægeledsaget transport til sygehus skete hos 891 (29%), hvor det altså skønnedes at lægelig overvågning og/eller behandling undervejs var ønskelig/nødvendig. Flensburg 1 Ethundredeogtoogfirs (6,0%) blev erklæret døde, - de 73 af disse havde sikre dødstegn, hvilket Tabel 5. betyder, at ambulancepersonalet kan undlade genoplivning. Men hos de resterende 109 ville ambulancepersonalet skulle starte genoplivning, og efterfølgende køre udrykningskørsel til sygehus med alarm om hjertestop. Når patienten i Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2012 Side 12

13 stedet erklæres død præhospitalt, så spares sygehuset for 109 alarmer, hvor 7-8 personer forlader deres igangværende opgaver, og umiddelbart kommer til skadestuen. Desuden undgår man udrykningskørsel til sygehuset og endelig spares både patient og pårørende for en langvarig og nyttesløs genoplivning. Endelig er der en ikke uvæsentlig gruppe på 346 telefonkonsultationer fra ambulancebehandlere eller paramedicinere, som ønskede rådgivning om et patientforløb. F.eks. rådgiver lægen om den givne behandling er optimal, eller om der evt. må gives medicin i større doser end den enkelte har kompetence til selvstændigt at give, eller om der er andre mulige diagnoser/sygdomme, der bør overvejes. Andre telefonopkald handler om, hvorvidt patienten overhovedet behøver sygehusbehandling, eller evt. kan afsluttes på stedet. Nogle af telefonkontakterne resulterer i, at lægen kører ambulancen i møde, men disse registreres som kørte ture, og ikke som telefonkonsultationer. Akkreditering Region Syddanmarks præhospitale område (dvs. organisation samt drift af ambulancer, akutbiler og akutlægebiler) blev akkrediteret i uge 41 i Forud for uge 41, hvor regionen fik besøg af 5 surveyor-teams fra IKAS, var gået et stort arbejde med at at få beskrevet procedurer og udarbejdet dokumenter på de procedurer som manglede osv. Meget blev lavet fra centralt hold, men flere ting skulle udarbejdes i de lokale organisationer også. Vi fik trimmet vores organisation, og fik øjnene op for nogle enkelte ting, som kunne optimeres. Og vi fik en del flere punkter på den daglige checkliste. For akutlægebilen i Esbjerg blev udarbejdet i alt 6 handleplaner indenfor emnerne: Datasikkerhed, patientidentifikation, patientjournal, håndtering af smittekilder og farlige stoffer samt medicinhåndtering og -opbevaring. De 4 af disse handleplaner er allerede opfyldt i 2012, men der resterer stadig 2, som omhandler opbevaring og håndtering af medicin, samt opbevaring og vask af uniformer, hvor de forhold, vi har i dag, altså ikke lever op til akkrediteringsstandarden. Disse 2 sidste forhold kræver lokalemæssige forandringer, og der er allerede en proces i gang mhp. at forbedre disse forhold i forbindelse med ombygningen til FAM på Sydvestjysk Sygehus. Rekvirering af XL ambulance til akut sygdom Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2012 Side 13

14 Større hændelser. I 2012 var der to større hændelser i vores optageområde, som bør nævnes. Den 2. oktober sikkerhedslandede et KLM-fly med 53 passagerer i Billund på grund af røg i kabinen. Akutlægebilen deltog, og man fik med flybesætningen som tolke på udmærket vis informeret de 53 hovedsagligt hollandske passagerer, om hændelsen, og om hvordan de skulle forholde sig hvis de fik symptomer på røgforgiftning, f.eks. henvende sig til den ambulancelæge, som var til stede i lufthavnen. Den tværfaglige indsatsledelse mellem politi, redningsberedskab (kommune og lufthavn) og sundhedsvæsen fungerede udmærket ved denne indsats. Akutlægebilen fik efterfølgende kritik for undervejs at have opsøgt supplerende oplysninger udenom de officielle kanaler. Den primære melding fra AMK-vagtcentralen var: "Boeing 737 fra KLM. Røg i kabinen. Strandby 2 landing i Billund. 4 ambulancer." Akutlægen savnede en meget vigtig oplysning for at kunne forberede og planlægge sin indsats, nemlig antallet af personer ombord på flyet, og efter at have forespurgt flere gange på egen vagtcentral, tog man kontakt direkte til tårnet, og fik på 56 sekunder oplyst flg. 3 vigtige ting: 1) at der var 53 passagerer ombord, 2) at der var observeret røg i kabinen, men at ingen passagerer havde symptomer på sygdom, og 3) at flyet landede om 30 sekunder. Samtlige disse oplysninger havde tårnet oplyst til ved alarmeringen, og der pågår stadig en udredning om, hvorfor disse vigtige oplysninger ikke kom videre til sundhedsvæsnets vagtcentral, men at man således var nødt til at efterspørge dem på utraditionel vis. Den 22. maj udbrød der brand i en etageejendom, hvorfra personer blev evakueret. Brandvæsen, politi og et 2 ambulancer deltog, men ved en endnu ikke afklaret fejldispopnering blev akutlægebilen slet ikke disponeret til denne hændelse. Dette medførte, at den tværfaglige indsatsledelse, bestående af ledere fra hh. polti, redningsberedskab og sundhedsberedskab, slet ikke blev etableret ved denne store hændelse. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2012 Side 14

15 Det præhospitale beredskab på Fanø Fanø er en af 2 ikke-brofaste øer i vores område. Den anden ø er Mandø, hvor akutlægebilen i 2010 havde en stor udfordring i forbindelse med en ulykke med 50 tilskadekomne (se årsrapporten for 2010). Fanø har ét døgnbemandet ambulanceberedskab, og supplerende præhospital hjælp skal komme fra fastlandet, på nær nogle enkelte ting, som af og til kan klares i lægehuset på øen Efter en konkret sag, hvor patienten først fik præhospital lægehjælp 40 minutter efter alarmen, opstod der diskussion om, hvordan man kunne forbedre responstiden for den præhospitale lægehjælp på Fanø, og der blev lavet en procedure om, at Niebüll helikopteren kunne anvendes som enten primær lægeressource eller som supplement til akutlægebilen fra Esbjerg. Den meget lange responstid i den konkrete sag var dog ikke repræsentativ for responstiden til Fanø (se herunder), men skyldtes en fejldisponering, idet akutlægebilen først blev alarmeret 20 minutter senere end ambulancen. Færgeoverfarten fra Esbjerg til Fanø tager ca. 10 minutter og i højsæsonen er der 2 færger, som krydser hinanden. Akutlægebilen har altid tæt kontakt med ambulancen ved meldinger på Fanø, så man kan aftale, hvorvidt det vil være mest optimalt, at færgen anvendes til transport af akutlægebilen til Fanø eller om akutlægebilen skal vente på Esbjergsiden, og så prioritere færgen til ambulancetransporten, og så mødes med ambulancen på Esbjerg siden. Transport af akutlægebilen til Fanø skete 8 gange, og rendez-vous på Esbjergsiden i 7 tilfælde i En gennemgang af alle 17 opgaver (15 ture og 2 telefonkonsultationer) med akutlægebilen til Fanø i 2012 viser flg. tal: # Alarm Ankomst Til (køreafstand Respons Patient- Melding kl. kl. fra færgen) tid kontakt Skadested (1 km) Mulig død Færge 4 13 Sygdom Færge Sygdom Skadested (4 km) Sygdom Færge 4 20 Ulykke* Telefonkons Skadested (4 km) Ulykke* Skadested (2 km) Ulykke* Skadested (7 km) Ulykke* Skadested (5 km) Sygdom Skadested (2 km) Hjertestop Færge 4 13 Sygdom Færge Hjertestop Telefonkons Færge 6 7 Sygdom Færge 5 15 Sygdom Skadested (2 km) Sygdom Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2012 Side 15

16 (* De 4 ulykker var hh. el-ulykke, drukning, kæntring og færdselsulykke) Den gennemsnitlig responstid, hvor der køres frem til adressen på Fanø (dvs. ikke mødested færge eller telefonkonsultation) er 19,6 minutter. Heri er inkluderet en sejltur på ca. 10 min., og nogle gange også, at akutlægebilen skal vente lidt på færgen i Esbjerg inden afgang. I case nr. 17 var færgen på Fanø-siden, da akutlægebilen kom til færgelejet i Esbjerg, så i denne responstid er der 2 x færgetid. Den gennemsnitlig responstid, fra alarm til patientkontakt er dog mere relevant, og den er 16,6 minutter. Når man ser på det samlede billede i vores dækningsområde, så er responstiden til Fanø således flere minutter bedre end andre "yderområder" som f.eks. Ølgod eller Ribe. Den gennemsnitlige alder var 46 år (1, 5, 6, 12, 17, 47, 55, 57, 58, 59, 60, 63, 63, 66, 68, 75 og 78 år). Skal man sammenligne ovennævnte responstid på 16,6 minutter med responstiden for helikopteren fra Niebüll, så kan man anvende de helikopter-responstider, der er anvendt af regeringens Akutudvalg (Afrapportering vedr. en varig akutlægehelikopterordning, oktober 2012). Hvis man regner med, at afstanden fra Niebüll til Sønderho og Nordby er hh. 65 og 75 km, så giver dette er responstid for helikopteren på hh. 22 og 24 minutter til de 2 byer. Dertil skal nogle gange lægges tid til transport af personale, båre og udstyr fra landingssted til adressen, idet helikopteren ikke altid kan lande umiddelbart ved adressen i de små gader i Fanøs bymiljøer. Ved tilstande, som kræver direkte transport fra Fanø til sygehus i Kolding eller Odense, vil helikoptertransporten naturligvis være en fordel, men ved transport til Sydvestjysk Sygehus, er der næppe en transportmæssig tidsgevinst. Ved lavvande sejler bilfærgen slet ikke, og her er helikopteren til gengæld eneste mulighed for transport til fastlandet. Situationsbilleder Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2012 Side 16

17 Bilag 1. Kompetencekort for ambulancelæger, side 1 Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2012 Side 17

18 Bilag 1. Kompetencekort for ambulancelæger, side 2 Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2012 Side 18

19 Bilag 2. Livreddende behandling. Definition. A. B. Fjernelse af fremmedlegemer i luftveje, som ophæver partiel eller total obstruktion Nødtracheostomi, som resulterer i fri luftvej Aflastning af trykpneumothorax Stabilisering af åben pneumothorax med 3-sidet forbinding Stabilisering af patient med pseudocruop med adrenalin-inhalation Medicinsk stabilisering af svært astmaanfald A & B. Stabilisering med definitiv luftvej (intubation) hos patient, hvor respirationen er svært påvirket, f.eks. o Udtrættet astmapatient, hvor medicinsk behandling ikke er sufficient o Lungekontusion / Flail Chest, hvor SpO2 er under 85% o Nærdrukning o Cerebral katastrofe Behandling af forgiftning, hvor der er apnø og/eller bevidsthedspåvirkning, og hvor behandlingen fører til sufficient respiration og vågen patient Behandling af brandsårspatient med inhalationsskade, hvor initial intubation er indiceret C. Stabilisering af kredsløbspåvirket patient, med hypovolæmi sv.t. klasse-iii shock Aflastning af hjertetamponade Behandling af arytmier, med truende eller manifest cirkulatorisk kollaps, og hvor behandlingen medfører stabil rytme og pumpefunktion A & B & C. Vellykket genoplivning medførende spontan respiration og cirkulation Stabilisering af patient med svær anafylaktisk reaktion, hvor såvel respiration som cirkulation kræver behandling Stabilisering af multitraumatiseret patient, hvor behandlingen omfatter såvel intubation som væskeresuscitation D. Opstart med relevant antibiotisk behandling hos patient med meningokok- eller pneomokok-sepsis Kriterierne er prioriteret efter ABCDE-princippet: A (Airway), B (Breathing), C (Cirkulation) og D (Disability) Eksempler på livreddende opgaver i (Forkortelser: AED=hjertestarter, ALB=akutlægebil, AMB=ambulance, EKG=elektrokardiogram, HLR=hjertelungeredning, PCI=ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer) årig kvinde falder bevidstløs om. Der er hjertestop ved AMB ankomst, der stødes i alt 12 gange, og gives 5 forskellige hjerte-medikamenter, hvorefter patienten igen får hjerterytme årig mand falder om under fordboldspil med hjertestop. Får et stød af AED og kortvarig HLR, og der er så igen både puls og vejrtrækning. Ved ALB's ankomst er patienten vågen, og han køres direkte til Odense med lægeledsagelse mhp akut PCI, da EKG viser tegn på stor blodprop i hjertet. 3. Et lille barn får hjertestop pga. elektrisk stød. En tilkaldt AED støder en gang, og der er puls ved AMB's ankomst. Er stadig bevidstløs, og efter en kort stabilisering (bedøvelse, intubation, nedkøling) på sygehuset i Esbjerg køres hun med ledsagelse af akutlægen direkte til Odense. 4. En 54-årig håndværker falder om med hjertestop under sit arbejde, og en kollega starter HLR. AMB er fremmme efter 11 minutter, hvor der stødes en gang og herefter er der følbar puls. ALB ankommer nu, og patienten intuberes (nedlæggelse af rør i luftrøret) og nedkøles og køres til Esbjerg. 5. En 43-årig mand får brystsmerter og ringer 112. Man starter direkte transport mod Odense med lægeledsagelse mhp akut PCI. Under turen får han hjertestop 2 gange, men vågen hver gang op få minutter efter, at der stødes. 6. En 69-årig mand får hjertestop ombord på Englandsfærgen. Hjertestopbehandling opstartes, han får en del medicin og intuberes, og han evakueres fra færgen under pågående HLR ved hjælp af et automatisk hjertemassage-apparat, og han får igen puls i ambulancen. 7. En 28-årig mand findes hængt. HLR er startet inkl. en AED, som støder en gang. Ved ALB's ankomst har han puls, men ingen vejrtrækning. Intuberes, køles ned og køres til sygehus, hvor han begynder at trække vejret igen. 8. En 25-årig fører af bil kører af vejen og havner under vand. Hun befries af tililende, som starter HLR, da hun er livløs. Ved AMB's ankomst er der både puls og vejrtrækning, og da ALB ankommer intubers hun og suges ren i lungerne og køres til sygehus. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2012 Side 19