Ilisimatitsissut Notat. Profiler for restgruppen Lands- og kommunetotaler. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til

Transkript

1 Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga Kopi til Sagsnr. Dok.nr. Postboks Nuuk Tlf: Fax: Profiler for restgruppen Lands- og kommunetotaler 1. Indledning Der er udarbejdet profiler for eleverne i den såkaldte restgruppe fra folkeskolens afgangsklasser i sommeren for samtlige landets prøveaflæggende folkeskoler. Det er sket på baggrund af indberetninger fra folkeskolerne, der alle har indsendt detaljerede oplysninger om eleverne i restgruppen. Der blev også lavet restgruppeprofiler for afgangseleverne fra sommeren, så det nu er muligt at se på en udvikling over tid. Det skal i den forbindelse huskes på, at der er tale om små tal, så en udvikling fra til kan skyldes selv meget små bevægelser i de bagvedliggende data. Det er op til kommuner og skoler at vurdere, om der er tale om en tendens eller tilfældigheder I forhold til beskrivelsen af restgruppen i er der sket to justeringer: For det første er der tilføjet en ekstra svarkategori, således at skolerne også har haft mulighed for at svare Arbejder med Fiskeri, fangst eller fårehold i forbindelse med oplysning om elevens status, efter ønske fra flere skoler i forbindelse med sidste års indberetning. For det andet er der i notaterne, der fremsendes til skolerne i år, indarbejdet to definitioner af restgruppen: 1/9

2 En bred definition, hvor alle svarkategorierne tælles sammen. Denne definition beskriver de elever, der ikke er gået videre på efterskole eller i uddannelse, samt de elever der er i anden form for uddannelsesmæssig aktivitet, men ikke har kunnet spores i de offentlige registre. En snæver definition, hvor der kun ses på de elever, der ikke er i anden uddannelsesmæssig aktivitet, men fx er i beskæftigelse. Denne definition kommer tættest på den gruppe af elever, som har behov for støtte og vejledning for at komme videre i et uddannelsesforløb. Notatet giver en beskrivelse af restgruppen for hele landet, der sammenlignes med tallene for året før. Se afsnit 2. Herefter gennemgås resultaterne for de fire storkommuner. Se afsnit 3. Der er fulgt op på restgruppen for. Se afsnit 4. Endelig er der et afsnit, der beskriver metoder og kilder, som er blevet anvendt ved gennemførelsen af undersøgelsen. Se afsnit 5. Alle kommuner og skoler vil senest primo december modtage et notat, hvor kommunen, distrikterne under kommunen og de underliggende skoler sammenlignes med henholdsvis landsgennemsnittet og kommunegennemsnittet. Hermed er undersøgelsen vedrørende årets afgangselever, fordelt på elev- og restgruppeprofiler, tilendebragt. Undersøgelsen forventes gentaget i /9

3 2. Landsresultatet for Restgruppen (bred definition) for er på 402 elever. Det svarer til ca. 50 % af det samlede antal afgangselever. Restgruppen (snæver definition) for er på 312 elever. Det svarer til ca. 38 % af det samlede antal afgangselever. I tabel 1 sammenlignes restgrupperne for med de tilsvarende definitioner i : Tabel 1: Restgrupperne og Bred definition 458 (53 %) 402 (50 %) Snæver definition 346 (41 %) 312 (38 %) Uanset hvilken definition af restgruppen der anvendes, er den på landsplan faldet både i absolutte tal og som procent af afgangseleverne det pågældende år. Faldet er markant i statistisk forstand. En væsentlig forklaring på faldet er oprettelsen af efterskolen i Maniitsoq med plads til ca. 80 elever. Samtidig har der ikke været nedgang i optaget på Vilads Villadsen eller efterskoler i Danmark. Desuden har der generelt været en nedgang i antallet af elever, der forlod folkeskolen i i forhold til. I tabel 2 restgruppens fordeling på kategorier vist og sammenlignet med fordelingen i. Tabel 2: Restgruppens fordeling på kategorier Anden udannelsesmæssig aktivitet Heltidsbeskæftigelse Deltidsbeskæftigelse Andet Ikke i beskæftigelse Sygdom/ graviditet Arbejder med fiskeri, fangst eller med fårehold Uoplyst Piger Drenge I alt % 16 % 4 % 31 % 1 % 4 % 4 % 18 % 100 % 23 % 15 % 6 % 32 % 2 % - 7 % 15 % 100 % I alt 3/9

4 Restgruppens fordeling på de enkelte svarkategorier har ikke ændret sig markant i forhold til, hvor der kun er tale om små bevægelser mellem og. Den gængse opfattelse, nemlig at restgruppen er i beskæftigelse, typisk i detailhandlen, er ikke korrekt. Faktisk er størsteparten, nemlig 31 % af restgruppen, ikke i beskæftigelse. Den nye svarkategori Arbejder med fiskeri, fangst eller med fårehold er blevet anvendt for 16 elever eller 4 % af restgruppen. Endelig bemærkes det, at kategorien Uoplyst er forholdsvis stor, nemlig på 67 elever eller 18 %. Det indikerer et behov for at styrke skolernes opfølgning på restgruppen - for en stor del af eleverne ved man åbenbart, ikke hvad de laver efter at have forladt folkeskolen. Ud af restgruppen var 195, eller ca. 49 %, piger, mens resten på 207, eller ca. 51 %, var drenge. Der er altså nogenlunde balance mellem piger og drenge i restgruppen. 4/9

5 3. Kommuneresultater for I tabel 3 og tabel 4 er fordelingen af restgrupperne total og i procent af afgangseleverne fra kommunen - vist for de fire kommuner for og. Først sammenlignes kommunerne med landsgennemsnittet i procent. Qaasuitsup Kommunia ligger under landsgennemsnittet, mens alle øvrige kommuner ligger over landsgennemsnittet. Billedet er det samme uanset om man ser på den brede eller snævredefinition af restgruppen. Så ser man på udviklingen fra til procent observeres følgende tendenser. Ses der på den brede definition af restgruppen (tabel 3) er antallet af elever i restgruppen i antal gået ned i alle kommuner. Målt i forhold til det samlede antal afgangselever er det imidlertid kun Qaasuitsup Kommunia, der har nedbragt sin andel af elever i restgruppen markant fra 50 % til 44 %. Ses der på den snævre definition af restgruppen (tabel 4) er antallet af elever gået ned i alle kommuner, bortset fra Sermersooq. Målt i forhold til det samlede antal afgangselever er det både Qaasuitsup Kommunia og Qeqatta Kommunia, der har nedbragt sin andel af elever i restgruppen. Tabel 3: Restgruppen fordelt på kommuner og bred definition Antal Antal Kujalleq % % Sermersooq % % Qeqqata % % Qaasuitsup % % Landsgennemsnit % % Tabel 4: Restgruppen fordelt på kommuner og snæver definition Antal Antal Kujalleq % % Sermersooq % % Qeqqata % % Qaasuitsup % % Landsgennemsnit % % 5/9

6 I tabel 5 er vist restgruppens fordeling på kategorier fordelt på de fire kommuner. Tabellen viser flere interessante forskelle kommunerne i mellem. Hvad angår restgruppeelever i heltidsbeskæftigelse ligger Sermersooq markant over landsgennemsnittet, mens særligt Kujalleq ligger markant under landsgennemsnittet. Elever fra restgruppen, som arbejder med fiskeri, fangst eller med fårehold er primært lokaliseret i Qaasuitsup Kommunia. Gruppen af elever med status Uoplyst er meget stor i Kujalleq og Sermersooq. Tabel 5: Restgruppens fordeling på kategorier- kommunefordelt Anden udan nelsesmæs sig aktivitet Heltidsbeskæftigelse Deltidsbeskæftigelse Ikke i beskæftigelse Sygdom/ graviditet Arbejder med fiskeri, fangst eller med fårehold Andet I alt Uoplyst Kujalleq 26 % 4 % 4 % 20 % 0 % 2 % 11 % 33 % 100 % Sermersooq 24 % 25 % 3 % 17 % 1 % 0 % 5 % 26 % 100 % Qeqqata Qaasuitsup Landsgennemsnit 18 % 19 % 3 % 40 % 1 % 4 % 6 % 9 % 100 % 23 % 10 % 5 % 45 % 2 % 9 % 1 % 4 % 100 % 22 % 16 % 4 % 31 % 1 % 4 % 4 % 17 % 100 % 6/9

7 4. Restgruppen for status Der er samtidig fulgt op på status for restgruppen (bred definition) fra. Denne restgruppe bestod af 458 elever. Ud af de 458 er 71 studieaktive i. Det fører isoleret set, til en reduktion af restgruppen. I modsat retning trækker, at en række elever der i var i gang med et efterskoleophold i og dermed ikke var omfattet af restgruppedefinitionen ikke er gået i uddannelse i. Det trækker i modsat retning og øger størrelsen af restgruppen for. Samlet set er restgruppen på 458 personer i øget til 527 personer i. Tabel 6: Landstotal Studieaktiv Fortsat restgruppe Restgruppe 71 (15 %) 387 (85 %) 458 Efterskole 21 (37 %) 36 (63 %) 57 (Grønland) Efterskoler 101 (49 %) 104 (51 %) 205 (Danmark) I alt 193 (27 %) 527 (73 %) 720 I alt 7/9

8 4. Baggrund, metoder og kilder I og var der stor opmærksomhed omkring folkeskolen og dens virke i forbindelse med udarbejdelsen og offentliggørelsen af rapporter og redegørelser fra Det Økonomiske Råd og Skatte og Velfærdskommissionen. Samtidig blev folkeskolen underkastet en midtvejsevaluering i november. Sammenfattende pegede alle analyser på, at kun ca. 15 % af folkeskoleårgang starter direkte på et uddannelsesforløb, hvilket er meget lavt i en international sammenligning. Her skal det dog holdes for øje, at en meget stor del af afgangseleverne fra folkeskolen, ca. 40 %, påbegynder et efterskoleophold. I foråret igangsatte Inerisaavik derfor i samarbejde med Departementet for Uddannelse og Forskning et pilotprojekt, der havde til formål at afdække folkeskolens afgangselever. Der blev taget udgangspunkt i afgangseleverne fra sommeren. For det første blev eleverne skole for skole opdelt i såkaldte elevprofiler. Ved en elevprofil forstås en meget bred og generel vurdering af elevens karakterer over de fag, som der er aflagt prøve i. Det sker ud fra en betragtning om, at eleven kan opnå gode og dårlige karakterer side om side. Der kan være store variationer fra fag til fag. En samlet vurdering af elevernes faglige og boglige evner opnås derfor ved en mere bred betragtning hen over fag, frem for en fokusering på enkeltfag. Profilerne dannes for at skabe overblik over den mangfoldighed af færdigheder, som eleverne udviser, men siger ikke noget om elevernes standpunkt i enkelte fag 1. Der opereres med tre profiltyper: Stærke elever, defineret som elever, hvor 30 % eller flere af deres karakterer ligger på B (10) eller A (12). Gode elever, defineret som elever, hvor 50 % eller flere af deres karakterer ligger mellem E (2) og C (7) (begge karakterer inklusive). Svage elever, defineret som elever, hvor 50 % eller flere af deres karakterer er på F X (0) eller derunder. Der findes ingen på forhånd givet måde at fastlægge elevprofiler på. De anvendte definitioner har indtil nu vist sig at give en ret entydig afgrænsning af eleverne på landsplan såvel som på kommuneniveau. Udover dannelsen af elevprofilerne blev elevernes status med hensyn til uddannelse søgt sporet via tilgængelige dataregistre. For det første blev det undersøgt, hvor mange af eleverne der var optaget på Villads Villadsen. Derudover blev det undersøgt hvor mange af eleverne der var optaget på en efterskole i Danmark, hvilket er muligt via 1 I stedet for at danne elevprofiler kunne man alternativt beregne gennemsnit for eleverne, og herefter gruppere disse. Som bekendt kan gennemsnitstal ikke stå alene, men skal som minimum suppleres med mål for spredningen omkring gennemsnittet. Billedet kan derfor hurtigt gå hen og blive uoverskueligt og derfor er ovenstående metode anvendt. 8/9

9 Sprogskolen i Sisimiut, der har oplyst navn og cpr-numre på elever optaget i Danmark i skoleåret /2012. For det andet blev det undersøgt hvor mange af eleverne der ultimo var registreret som aktiv i uddannelse med grønlandsk uddannelsesstøtte, enten her i landet eller i udlandet. Det skete via en samkøring med data fra Uddannelsesforvaltningen. Det har ikke været muligt at fremskaffe cpr-numrene for udlandsophold via AFS og sammenholde disse med cpr-numrene for afgangseleverne i hele landet. Heller ikke elever, der går på Piareersarfiit er der cpr-numre for 2. Tilbage var en restgruppe. De kunne enten være på AFS-ophold eller på Piareersarfiit. Mange var dog enten i beskæftigelse eller forsørges på anden vis, men det var ikke muligt ud fra de foreliggende registre at sige noget mere præcist om denne restgruppe. Alle folkeskoler med lister med navne og cpr.-numre på eleverne fra restgruppen og er blevet bedt om at registrere eleverne med en af følgende koder: 1. Anden uddannelsesmæssig aktivitet (fx AFS, Piareersarfiit, ophold på skoleskib eller lign.- angiv, hvis muligt, hvilken) 2. Lønnet heltidsbeskæftigelse (angiv, hvis muligt, virksomhedens navn) 3. Lønnet deltidsbeskæftigelse (angiv, hvis muligt, virksomhedens navn) 4. Ikke i beskæftigelse 5. Sygdom/Graviditet 6. Andet (fx rejst ud af landet) 7. Ej oplyst Materialet blev registreret af Inerisaavik. Alle kommuner og underliggende skoler modtog i foråret notater, der dels beskrev og sammenlignede elevernes profiler, dels beskrev og sammenlignede restgruppen og dens fordeling på ovenstående svarkategorier. I efteråret er undersøgelsen gentaget, nu for eleverne fra afgangsklasserne i. Proceduren har været den samme. Imidlertid er der fra Inerisaaviks lagt vægt på, at stille materialet til rådighed for kommuner og skoler ultimo november, således at materialet kan danne grundlag for udvikling af handleplaner for restgruppens elever, inden for fristen for ansøgning til uddannelse i Mange Piarrersarfiit-centre optager ikke elever, der kommer direkte fra folkeskolen, og denne gruppe skønnes derfor at være meget lille. 9/9