Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER

Transkript

1 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Kalaallit Nunnaanni Inatsisartut Grønlands Landsting Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER Vedr.: Spørgsmål vedr. Lejer til ejer ordningen. Demokraternes medlem af Revisionsudvalget har ønsket at søge Landsstyrets dispositioner og administration vedrørende Lejer til ejer ordningen yderligere belyst ved at stille spørgsmål til Landsstyret herom. Revisionsudvalgets øvrige fire medlemmer anser den pågældende ordning tilstrækkeligt afdækket ved Landsstyrets belysning af forholdene i 2004 overfor Finansudvalget, yderligere ved besvarelse af spørgsmål til Landsstyret efter Landstingets Forretningsordens 36, stk. 1 samt ved Redegørelse om Lejer til ejer ordningen omdelt til Landstingets medlemmer af Landsstyreområdet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer i april måned Revisionsudvalgets flertal deler således ikke Demokraternes medlems opfattelse af, at yderligere belysning er påkrævet. Demokraternes medlem af Revisionsudvalget har rejst de i det følgende indeholdte spørgsmål til Landsstyret. Ulloq/Dato: 3. september 2007 Sags.nr Inatsisartu4 Allattoqarfiat / Landstingets Bureau Postboks Nuuk Oq/tel Fax Landstinget@gh.gl Landsstyret er forpligtet til at sikre det størst mulige provenu ved afsætning af offentlige aktiver. På den anden side er det målsætningen at opdyrke et spirende boligmarked. Så for at give flest mulige adgang til at erhverve sig deres lejebolig, har landsstyret anlagt en meget favorabel prissætning, når lejere ønsker at benytte sig af tilbuddet om at overtage deres lejebolig. Af samme grund har landsstyret i udgangspunktet sikret sig mod spekulation ved dels at holde de mest attraktive boliger - og boliger som opfylder særlige behov - uden for Lejer til ejer ordningen, og dels ved at indføre et konjunkturpant, så landsstyret ikke umiddelbart afhænder de bedst beliggende lejeboliger til den teknisk-økonomiske vurderingspris med yderligere fradrag i øvrigt. Af bekendtgørelse nr. 25 af 11. september 2002 kan man se, at landsstyret beslutter hvilke boliger i personaleboligpuljen, der er attraktive og derfor ikke kan sælges efter lejer til ejer ordningen. Det fremgår også af bekendtgørelsen at boliger, der anvendes som chefboliger ikke kan sælges under denne ordning. Det offentlige er dermed sikret mod spekulation i den bedre del af boligmassen. Frasalg efter lejer til ejer ordningen er ved regelsætningen tilsyneladende vurderet uhensigtsmæssig, da frasalg af disse boliger vil indebære store tab af offentlige værdier. 1/1

2 Det fremgår af Redegørelsen om Lejer til ejer ordningen, at administrationen efter fast praksis vurderer, hvilke boliger der indgår i chefboligpuljen. Landsstyret bedes oplyse, hvilken forvaltningsmæssig enhed der vurderer, hvilke boliger der ikke er egnet til at indgå i chefboligpuljen. I hvilket forum er der truffet beslutninger om salg af boliger anvendt af chefer? Hvor finder Landsstyret hjemmel til at frasælge personaleboliger, der anvendes af chefer, efter lejer til ejer ordningen? Der er givet afslag på 11 ansøgninger om omdannelse fra lejer til ejer. Landsstyret bedes oplyse årstal for samtlige frasolgte chefboligers opførelse i 1) tilfælde, hvor der er givet afslag og 2) tilfælde hvor ansøgningen er imødekommet. Chefboligpuljen skulle indskrænkes i forbindelse med ændring af lejeforordningen i 2003, som reducerede antallet af chefer med ret til en chefbolig. Mange attraktive boliger anvendt af chefer er derfor blevet solgt, men til meget lave priser - på den anden side med et højt konjunkturpant. Disse boliger er frasolgt efter lejer til ejer ordningen med henvisning til deres dårlige vedligeholdelsesstandard. Boligerne levede ikke op til begrebet chefbolig, er oplyser Landsstyret. Boligernes vurderede markedsværdi overstiger imidlertid for langt den overvejende del, markant den teknisk-økonomiske prisfastsættelse. I hvilket forum er det besluttet at sælge chefboliger af dårlig vedligeholdelsesstandard efter lejer til ejer ordningens prisfastsættelsesprincipper? Mener landsstyret, at det er i overensstemmelse med god forvaltningsskik at tilbyde værdifulde aktiver til den meget lave pris, som følger af lejer til ejer ordningens prisfastsættelsesmetode - uden først at undersøge det åbne marked for disse attraktive boliger? Mener landsstyret at konjunkturpantet udtrykker en rimelig sikring af de offentlige værdier, når salget omhandler chefboliger og andre attraktive ejendomme? Kunne Landsstyret slet ikke se andre muligheder for frasalg af de attraktive boliger? Købernes erhvervelse af en chefbolig er sket helt efter de fastlagte principper i lejer til ejer forordningen. Men i ovenfor nævnte bekendtgørelse udelukkes salg af boliger, som anvendes af chefer. 2/5

3 Da chefboliger både er attraktive, ofte har herlighedsværdi og rimeligvis vil være efterspurgte til højere priser end de anvendte ved omdannelserne - uanset boligernes stand - knytter der sig et særligt ansvar til håndteringen af deres salg. Et salg efter lejer til ejer prisfastsættelsesprincipperne begunstiger i mange tilfælde køber i en sådan grad, at man må spørge sig selv, om ikke det var indlysende bedre købmandskab at sælge boligerne på almindelige vilkår. Chefboligerne er nu solgt til et meget købestærkt klientel for den tekniskøkonomiske pris fradraget anslåede udgifter til vedligeholdelse og renovering. Landsstyret bedes oplyse, hvilken m 2 pris der gennemsnitligt er opnået ved frasalg af chefboligerne. Da markedsprisen fortsat respekteres, bliver konjunkturpantet større, når prisen for at erhverve boligen reduceres. Den teknisk-økonomiske pris plus konjunkturpantet svarer således til den vurderede markedsværdi, og det kan umiddelbart forekomme rimeligt. Konjunkturpantet afskrives imidlertid over ti år. Efter ti år har køber uden omkostninger og risiko erhvervet den fulde værdi af konjunkturpantet. Ordningen er så indlysende lukrativ for køberne, at det giver anledning til yderligere spørgsmål. Praksis indebærer, at landsstyret har tilgodeset egne højt placerede medarbejdere og borgere med boliger på særdeles attraktive beliggenheder. Afskrivningen på konjunkturpantet kan sidestilles med at modtage et tiårigt skattefrit vederlag. Alternativt kan afskrivningen betragtes som en gave. Jo større konjunkturpant, jo større skattefrit vederlag / gave. For enkelte svarer afskrivningerne til at modtage en daglig gave på over 300 ubeskattede kr.: Er det landstyrets politik at betænke højtstående medarbejdere og borgere i boliger med en særlig høj markedsværdi med en årlig skattefrit vederlag / gave i form af en årlig nedskrivning af konjunkturpantet? Har landsstyret taget endelig stilling til begunstigelsens skattemæssige behandling? Vil landsstyret være villig til ved retslig instans, at efterprøve den skattemæssige værdi af afskrivningerne på konjunkturpantet? Der har været rejst megen kritik af ordningens begunstigende aspekter. Landsstyret imødegår kritikken ved at anføre, at: ( )det ud fra samme betragtninger om gave er lige så kritisk at sælge huse, der har en teknisk-økonomisk værdi på f.eks kr. for kr. (p.38 i Redegørelse om lejer til ejer ordningen ) Når landsstyret ikke indførte konjunkturpant på boliger, hvor den tekniskøkonomiske pris er over markedsprisen, så skyldes det, at landsstyret ikke vil stille 3/5

4 krav, som stavnsbinder ejerne til deres boliger i en tiårig periode. Det ville helt forhindre salg af lejeboliger, der i sådanne tilfælde typisk vil ligge i mindre byer og yderområder. At boligerne sælges til en meget lavere pris end den teknisk-økonomiske er udtryk for, at der ikke er et reelt marked for boligen. De to situationer er derfor åbenlyst forskellige. Hvor konjunkturpantet i den attraktive bolig afskrives over ti år og dermed øger ejerens del i boligens værdi år for år, så er sandsynligheden for at markedet for boligen i yderdistriktet vokser, og dermed markedsprisen på boligen, forsvindende lille. Sammenstillingen af de to forhold er derfor decideret misvisende. En is vil også altid være mere efterspurgt på en varm sommerdag end på en råkold novemberdag. Den teknisk-økonomiske pris er reduceret, når udlejningsboligen ikke har været vedligeholdt. Argumentet for reduktionen har blandt andet været, at Grønlands Hjemmestyre ikke måtte tjene på salget af boligerne og at de nye ejere skulle have økonomisk råderum til at renovere boligerne. Har landsstyret overblik over i hvilket omfang frasolgte boliger faktisk er blevet renoveret? Har landsstyret undersøgt, om frasolgte chefboliger efterfølgende er blevet udlejet til anden side af køber? Kunne landsstyret have opnået et større provenu, hvis chefboligerne var afhændet i forbindelse med lejers fraflytning? Har landsstyret i ét eller flere tilfælde afhændet chefboliger kort før lejers fratræden af chefstilling? Erhvervelse af en attraktiv bolig med et højt konjunkturpant, er særligt attraktivt, bl.a. fordi den kan lejes ud til markedspris. En husleje på f.eks kr. om måneden vil efter skat give knapt kr. pr måned eller ca kr. årligt netto i lejeindtægt. Har man erhvervet sig et hus for kr. vil hele lånet rigeligt kunne indfries efter ca. fem års udlejning. Er konjunkturpantet på 1,0 mio. kr. vil det efter fem år være nedskrevet med 50 pct. til kr. Regnestykket ser sådan ud: Ved køb af boligen: Boligens vurdering Salgspris til køber Konjunkturpant 1,6 mio. kr. 0,6 mio. kr. 1,0 mio. kr. 4/5

5 1,6 mio. kr. (købers pris + konjunkturpant) Netto udgift/gæld Efter fem års udlejning: Boligens vurdering Købspris Lejeindtægt e/skat Konjunkturpant Netto udgift/gæld + konjunkturpant) 1,6 mio. kr. 0,6 mio. kr. -0,7 mio. kr. 0,5 mio. kr. 0,4 mio. kr. (købers pris lejeindtægt Efter fem år har køber med andre ord realiseret en nettogevinst på 1,2 mio. kr. Eller 200 pct. forrentning af indskuddet på fem år. Nu mener landsstyret at have sikret sig mod spekulation, men selv hvis boligen skal renoveres gennemgribende, er der tale om en endog meget god forretning. Udvalget ser frem til at modtage bemærkningerne senest den 24. september Bemærkningerne sendes til Landstingets Bureau og fremsendes ligeledes elektronisk til saam@gh.gl. Med venlig hilsen Godmand Rasmussen formand for Revisionsudvalget 5/5