Kontaktmønsteret og aktiviteten i almen praksis under lup
|
|
- Flemming Adam Bertelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kontakt - og sygdomsmønster Kontaktmønsteret og aktiviteten i almen praksis under lup Af Grete Moth og Peter Vedsted Hvorfor går patienterne til læge? Hvad foregår der i almen praksis? Siden 1993 er antallet af ydelser i almen praksis steget med næsten 20%. For konsultationer har stigningen været på 25%. En omfattende kontakt- og sygdomsmønsterundersøgelse fra Region Midtjylland kaster lys over, hvad denne betydelige aktivitetsstigning rummer. Undersøgelsens væsentligste fund resumeres. Grete Moth er cand. scient.san., ph.d. og tilknyttet Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus med ansvar for kontaktmønsterundersøgelser i almen praksis i dagtid såvel som i lægevagten. Peter Vedsted er assisterede forskningsleder, professor, læge, ph.d. samme sted. Grete Moths adresse Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus, Bartholins Allé 2, 8000 Aarhus C. grete.moth@alm.au.dk Der har i det tidligere Århus Amt været tradition for at gennemføre kontaktmønsterundersøgelser i almen praksis. Således blev der i , i og i 1993 foretaget undersøgelser, som har givet indblik i patienternes grunde til at kontakte egen læge og i lægernes diagnoser (1-3). Undersøgelsen fra 1993 er i særdeleshed interessant, idet der her blev anvendt samme diagnoseklassifikationssystem som i dag, hvilket har givet mulighed for sammenligning over tid. Resultaterne fra disse kontaktmønsterundersøgelser er efterfølgende blevet anvendt og refereret i mange sammenhænge, fordi de har bidraget til at åbne den sorte boks, der hedder:»hvad foregår der i almen praksis?«der er nemlig ikke meget systematisk indsamlet viden om patienternes årsager til at kontakte lægen, om lægernes diagnoser og heller ikke om, hvordan læger, personale og patienter oplever kontakterne. Der er sket mangt og meget i almen praksis siden 1993, som gør en opdatering af undersøgelsen meget relevant. En opgørelse baseret på tal fra Sygesikringsregisteret viser således, at overordnet for alle kontakter er antallet af ydelser i almen praksis steget med næsten 20% (Tabel 1). For konsultationer har stigningen været på 25%. Der er altså sket en 197
2 Kontakt - og sygdomsmønster a Tabel 1 / Antal kontakter pr indbyggere fordelt på kontakttyper i 1993 og Kontakttype Forskel Konsultation (52,5%) (54,9%) 743 (25,1%) Telefonkonsultation (44,2%) (38,3%) 93 (3,9%) Besøg 184 (3,3%) 3%) 94 (1,4%) 90 ( 48,9%) 365 (5,4%) I alt (100%) 0% (100%) (19,7%) a) Baseret på data fra Sygesikringsregisteret sr aktivitetsstigning i almen praksis, og vi har i realiteten ikke nogen ide om, hvad der ligger i denne stigning. Samtidig er antallet af praktiserende læger i samme årrække kun steget med 10,5% på landsplan (4). I perioden er der sket en yderligere specialisering inden for hospitalssektoren, og fokuserede, fraktionerede patientforløb har naturligt medført færre sengedage på sygehusene med deraf følgende større opfølgningsansvar for almen praksis for udskrevne patienter. Endvidere er der kommet meget fokus på, at en mere»proaktiv«tilgang til behandling af patienter med kronisk sygdom er både ønskværdig og nødvendig, da vi står over for en meget stor og vigtig opgave med denne stadig voksende gruppe af patienter, dels pga. den demografiske udvikling med en stadig større andel af ældre i befolkningen og dels pga., at stadig flere lever længere med deres kroniske sygdom. Et nyt område, som har været afgørende for organisationen og aktiviteten i almen praksis, er, at det fra april 2003 blev muligt at uddelegere selvstændige opgaver til klinikpersonalet og at beregne ydelser for disse kontakter. I mange lægeklinikker har personaler, især sygeplejersker, egne dagsprogrammer med patienter, hvor lægen kun involveres, hvis der viser sig behov for en særlig eller ny lægefaglig indsats. Der er således al mulig grund til at opdatere vores viden om aktiviteten i almen praksis og om patienternes kontaktmønster. Det var på denne baggrund, at en ny kontakt- og sygdomsmønsterundersøgelse i almen praksis blev iværksat. Månedsskrift for almen praksis marts Kontakt- og sygdomsmønsterundersøgelse 2008 Denne undersøgelse (KOS 2008) blev gennemført i Region Midtjylland over 12 måneder fra december 2008 til december Alle praktiserende læger blev inviteret til at deltage med at registrere alle deres kontakter i løbet af én dag med tilbud om, at klinikpersonalet også kunne deltage. Som noget nyt ift. kontaktmønsterundersøgelsen fra 1993 bad vi lægerne oplyse patienternes CPR-nr. På den måde fik vi mulighed for at indhente spørgeskemaoplysninger fra de registrerede patienter om deres oplevelse af kontakten og af eget helbred og efterfølgende registeroplysninger med henblik på kortlægning af patientforløb.
3 Figur 1 / Kontakt- og sygdomsmønsterundersøgelsen ( KOS 2008) i Region Midtjylland er interessant at sammenligne med de tidligere kontaktmønsterundersøgelser i almen praksis i Århus Amt i , i og i Lægerne fik tilfældigt tildelt datoer over alle årstider og alle ugedage med tilbud om instruktionsbesøg, hvilket 7% af deltagerne tog imod. Hver læge fik tilsendt 60 registreringsskemaer med vejledning, og ved personaledeltagelse var der vedlagt 30 registreringsskemaer med vejledning til deltagende personale. Selve registreringsskemaet til lægerne var ganske omfattende og betydeligt udvidet ift registreringen. Det var på én A4-side og indeholdt oplysninger om kontakttype, kroniske lidelser, henvendelsesårsag og diagnose, hvor lægerne kunne skrive i tekst eller angive en ICPC-kode. Derefter fulgte en række spørgsmål vedrørende indholdet af kontakterne med henblik på at få et billede af, hvad der fyldte i kontakterne. Hovedresultaterne fra undersøgelsen er præsenteret i en rapport (5) (Figur 1), og en række artikler er undervejs med resultater af analyser af det omfattende datamateriale. I denne artikel præsenteres og diskuteres et udvalg af resultaterne fra undersøgelsen. Repræsentativitet I alt deltog 404 læger i undersøgelsen, dvs. knap halvdelen af alle regionens læger, og de registrerede patientkontakter. For ca. halvdelen af de deltagende læger deltog klinikpersonale, og her blev 199
4 Kontakt - og sygdomsmønster patientkontakter registreret. Undersøgelsen kom således til at omfatte kontakter i alt. De deltagende læger i undersøgelsen var meget lig alle læger i Region Midtjylland målt på køn, antal år i praksis, praksistype og antal listepatienter fordelt på køn og alder. Der var således grund til at antage, at de deltagende læger var repræsentative for alle lægerne i regionen. Sammenligning med 1993 Når man sammenligner 1993-resultaterne med de nye vedr. henvendelsesårsager og diagnoser, er der ikke store forskelle, når vi ser på de overordnede ICPC-organkoder. Det er stadig muskel-skelet-sygdomme, psykiske lidelser og respirationssygdomme, der er de hyppigste. Hvis man derimod dykker ned og kigger på specifikke diagnoser på hver kontakt, er der ganske væsentlige forskelle. F.eks. er der en relativ stigning i andelen af diagnoserne hypertension og depression på hhv. 24 og 46%. Der er til gengæld et fald i type 2- diabetes på 24%, hvilket kan undre, da prævalensen i en årrække har været stærkt stigende (6). Vores opgørelser af diagnoser på kontakterne inkluderer ikke klinikpersonalets kontakter, idet personalets registrering ikke indeholdt kontaktårsager og diagnoser. Dog viser en opgørelse af sygeplejerskens selvstændige konsultationer, at 10% af kontakterne var med patienter med type 2-diabetes, og 17% var med patienter med hypertension. Så kliniksygeplejerskernes aktivitet ser ikke ud til alene at kunne forklare faldet i lægekontakter med patienter med type 2- diabetes. Andelen af almene og uspecificerede årsager til henvendelse (ICPC-organkode A) er steget fra 5 til 13%. Det hænger måske sammen med et generelt større behov for afklaring af ikkespecifikke behov og for en stigning i laboratorietest og undersøgelser, hvilket kan være udtryk for flere kontroller eller mere sygdomsbekymring. Månedsskrift for almen praksis marts Kronisk sygdom i almen praksis Vi fandt, at halvdelen af alle lægernes kontakter i almen praksis var med en patient med en eller flere kroniske sygdomme. For 20% af kontakterne gælder det, at de var med en patient med to eller flere kroniske sygdomme uanset alder. Det kan diskuteres, hvornår der er tale om en kronisk sygdom, og hvornår der er tale om en risikofaktor (f.eks. ved fedme eller hypertension). Der findes forskellige definitioner, som kan variere med hensyn til sværhedsgrad af symptomer og varighed. I KOS 2008 bad vi lægerne angive, om der var tale om en kronisk lidelse baseret på deres egen vurdering. KOS 2008 viste også, at patienter med kronisk sygdom står for forholdsvis mange af kontakterne, og at kontakterne med dem er mere krævende end kontakter med patienter, der ikke har en kronisk sygdom. I undersøgelsen finder vi således, at andelen af konsultationer, der har varet minutter, er næsten dobbelt så stor for kronikere sammen-
5 Figur 2 / Andel af konsultationer: af min.s varighed, af oplevet tyngde som tung/meget tung, flere psykosociale ekstraproblemer og mistanke om alvorlig sygdom for patienter med og uden kronisk sygdom. Andel, % Tidsforbrug: andel af min.s varighed Oplevet tyngde: andel tung/meget tung Flere psyk.soc. problemer Mistanke om alvorlig sygdom Kronikere Ikkekronikere lignet med ikkekronikere. Ligeledes at dobbelt så mange af konsultationerne med kronikere opleves som tunge eller meget tunge sammenlignet med kontakter med ikkekronikere (Figur 2). Vi ser ligeledes en klar sammenhæng mellem oplevelsen af tyngde og omfanget af psykosociale faktorer i kontakterne, idet der i 15% af kontakterne med kronikere tales om psykosociale problemer ud over hovedproblemet sammenlignet med kun 7% i kontakter med patienter uden kronisk sygdom. Det viser, at patienter med en kronisk sygdom både er fagligt sværere og kræver, at lægen også fokuserer på psykologiske og sociale aspekter. Henvisninger Alment praktiserende læger er gatekeepere for deres patienter og er således overordentlig centrale i brugen af forskellige henvisninger til det øvrige sundhedsvæsen. En af de mest benyttede referencer til den tidligere kontaktmønsterundersøgelse fra 1993 er, at lægerne selv klarede opgaverne i 90% af kontakterne, og i 10% af tilfældene blev patienterne henvist. En forrykning af denne andel til blot 11% har store konsekvenser for det specialiserede sundhedsvæsen, idet det modsvarer en relativ stigning på 10% i henvisninger. Som det fremgår af Tabel 2, er andelen af henvisninger helt overordnet steget til 12,7% i den nye kontaktmønsterundersøgelse. De største stigninger er sket i henvisninger til ambulatorier og til billeddiagnostik. Når den øgede aktivitet i almen praksis tages i betragtning, betyder det, at det absolutte antal henvisninger fra almen praksis er steget med 42% sammenlignet med Det hænger formentlig sammen med den øgede specialisering medførende flere korte, men hyppigere hospitalskontakter, øget fokus på udredning for alvorlig 201
6 Kontakt - og sygdomsmønster Tabel 2 / Andelen af henvisninger på et år for alle kontakttyper sammenlignet med Henvisning til KOS 2008, % 1993, % Speciallæge 3,7 3,3 Hospitalsambulatorium 3,8 2,0 Indlæggelse 0,9 0,9 Eksternt laboratorium 1,5 2,5 Billeddiagnostik i alt 2,9 2,0 Henvisninger i alt 12,7 10,7 Kontakter i alt 100,0 KOS = Kontakt- og sygdomsmønsterundersøgelse sygdom, og at der måske i befolkningen generelt er et stigende krav eller forventning om udredning. Stigningen i henvisninger skal altså både ses som en positiv effekt af et udbygget samarbejde mellem primær- og sekundærsektoren, en flytning af ydelser til almen praksis og et større behov for optimal faglig udredning. Et interessant fund i relation til henvisninger var, at patienter med kronisk sygdom ikke oftere blev henvist end patienter uden kronisk sygdom. Så behandlingen af patienter med kronisk sygdom med alle dens facetter er en opgave, der i høj grad håndteres i almen praksis, og som udgør en særlig udfordring for almen praksis i et specialiseret sundhedsvæsen, hvor patienternes behandlinger og forløb på sygehusene ikke nødvendigvis er koordinerede eller sammenhængende. Dette understreger nødvendigheden af almen praksis rolle som tovholder for en lang række patienter. Månedsskrift for almen praksis marts Brug af klinikpersonale Som nævnt blev det muligt fra april 2003 at beregne ydelser på uddelegerede selvstændige opgaver til personalet. I årene siden da har der været en stor stigning i brugen af klinikpersonale, hvilket også har været understøttet af en høj grad af ydelseshonorering i almen praksis. Ifølge PLO s praksistællinger havde 47% af alle lægepraksis i Danmark i 2005 sygeplejersker ansat. I KOS 2008 finder vi, at i Region Midtjylland havde 59% af praksis sygeplejersker ansat, og at 76% af alle deltagende læger gerne ville have mere klinikpersonale ansat og især til kronikeromsorgen. Der bliver ofte peget på, at praksissygeplejersker har en væsentlig rolle især inden for kronikeromsorgen. Alligevel viser KOS 2008, at kun halvdelen af alle praksissygeplejerskernes kontakter var med patienter med kronisk sygdom. Samtidig vurderede lægerne, at 18% af egne konsultationer med patienter med kronisk sygdom kunne være foretaget af et personale. Det ser således ud til, at der er plads til optimering af brugen af
7 klinikpersonale, men vi så også barrierer for dette. I alt 62 af lægerne i KOS 2008 begrundede, hvorfor de ikke ville have mere personale ansat, og af disse gav 44 (71%) udtryk for et principielt ønske om ikke at bruge mere personale, fordi de øvrige opgaver vurderedes at høre hjemme hos lægen. Lægerne angav også mangel på lokaler som forhindring for at bruge mere klinikpersonale. Det forholder sig formentlig også sådan, at personalet i mange tilfælde håndterer de mere rutineprægede kontakter eller dele af dem, hvilket medfører, at lægen sidder tilbage med de tungere konsultationer, som kræver længere tid. Perspektivering Aktiviteten i almen praksis er stærkt stigende. Kronikeromsorgen fylder meget, dels pga. mange kontakter og også fordi de opleves mere belastende. Brugen af klinikpersonale er steget meget, men ser ud til at kunne optimeres, da der både er et udbredt ønske om mere personale og et stigende krav om systematik/regelmæssighed i monitoreringen af kronikere for at kunne leve op til gældende retningslinjer i behandlingen af de forskellige patientgrupper. Endelig giver resultaterne af KOS 2008 anledning til at spørge, om den udvikling, som vi har set i almen praksis gennem 15 år i henvendel- Kontaktmønsterundersøgelsen indeholder et væld af detaljer og alle er velkomne til at rette henvendelse om særlige udtræk eller oplysninger. Foto: Colourbox.
8 Kontakt - og sygdomsmønster ses- og sygdomsmønster, er et udtryk for befolkningens ændrede årsager til at søge læge eller skyldes, at lægerne i almen praksis efterhånden udvikles til at se andre symptomer og agere anderledes. F.eks. som en effekt af udviklingen i honoreringen gennem disse 15 år eller samfundsmæssig fokus på bestemte sygdomme såsom stress og depression. Almen praksis er ikke, hvad den har været. Der foregår en stadig udvikling, og det skyldes dels en ændring i patienternes behov og udefrakommende krav om fokus på forskellige indsatsområder, men formentlig også en ændring i lægernes ønsker til måder at arbejde på. Sidstnævnte vil vi i fremtidige studier baseret på KOS-data se nærmere på ved at undersøge, om forskelle i henvisningsmønster, medicinudskrivning, brug af diagnoser m.m. hænger sammen med lægernes oplevelser af arbejdet i almen praksis. KOS 2008 blev støttet af Samarbejdsudvalget for Århus Amt, Fonden vedrørende Finansiering af Forskning i Almen Praksis og Sundhedsvæsenet i øvrigt, Forskningsfonden for Almen Praksis, Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget i Region Midtjylland og Forskningsfonden for Almen Praksis Temapulje. Rapporten»Kontakt- og Sygdomsmønsteret i almen praksis KOS 2008«kan downloades fra Forskningsenheden for Almen Praksis hjemmeside under publikationer eller rekvireres i trykt udgave ved henvendelse til Grete Moth på grete.moth@alm.au.dk eller tlf Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet Månedsskrift for almen praksis marts 2012 Litteratur 1. Sygdomsmønstret i almen praksis. Aarhus: Lægekredsforeningen i Århus Amt, Ovesen L, Juul S, Mabeck CE. Sygdomsmønsteret i almen praksis. Århus Amt Aarhus: Institut for Almen Medicin & Socialmedicinsk Institut, Ovesen L, Juul S, Mabeck CE. Sygdomsmønsteret i almen praksis. Århus Amt Aarhus: Institut for Almen Medicin & Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Lægepopulationen og lægepraksispopulationen Nøgletal fra medlemsregisteret. København: Praktiserende Lægers Organisation, Moth G, Vedsted P, Olesen F. Kontakt- og sygdomsmønsteret i almen praksis. KOS Aarhus: Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus, Shaw JE, Sicree RA, Zimmet PZ. Global estimates of the prevalence of diabetes for 2010 and Diabetes Res Clin Pract 2010;87:
Kontakt- og Sygdomsmønsterundersøgelse KOS Grete Moth Peter Vedsted Frede Olesen
Kontakt- og Sygdomsmønsterundersøgelse KOS 2008 Grete Moth Peter Vedsted Frede Olesen Forskningsenheden for Almen Praksis Århus 2010 Copyright: Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus, Aarhus Universitet.
Læs mereRegion Midtjylland Regionssekretariatet
Region Midtjylland Regionssekretariatet Viborg, den 11. april 2011 /SUBERG Referat af møde den i det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og åben dagsorden Alle medlemmer var mødt, undtagen Susanne
Læs mereKontakt- og sygdomsmønster i almen praksis i Region Midt
juli 2008 Kontakt- og sygdomsmønster i almen praksis i Region Midt»KOS-2007«Opfølgning og udvikling af tidligere undersøgelser i almen praksis Projektansvarlig: Peter Vedsted seniorforsker, læge, ph.d.
Læs mereAnalyse af henvisningsmønstret i almen praksis
Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte
Læs mereFÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU
FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU REGION: Region Midt DATO: 22. Oktober 2009 LØBENR.: (udfyldes af regionen) STAMOPLYSNINGER ANSØGERS NAVN, MAIL,TLF mm. Grete Moth,
Læs mereFlertallet bevæger sig på tværs af sektorer - og få har hospitalskontakter uden for deres bopælsregion
19. FEBRUAR 2019 Flertallet bevæger sig på tværs af sektorer - og få har hospitalskontakter uden Kontakter på tværs i det danske sundhedsvæsen Resumé I Danmark har størstedelen af befolkningen årligt kontakt
Læs merePLO faktaark 2017 Region Midtjylland
PLO faktaark 2017 Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter
Læs mereJuni Borgere med multisygdom
Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme
Læs mereAlmen praksis rolle i et sammenhængende
Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?
Læs merePLO faktaark 2017 Region Sjælland
PLO faktaark 2017 Region Sjælland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter pr.
Læs merePLO Analyse Stigende antal kontakter og konsultationer i almen praksis
Sengepladser på offentlige sygehuse Indlæggelsestid i dage PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 8. marts 27 Sagsnr. 27-72 Aktid. 425539 PLO Analyse Stigende antal kontakter og konsultationer i almen
Læs merePLO Analyse Behov for praktiserende læger i 2030
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Behov for 5.000 praktiserende læger i 2030 Hovedbudskaber Antallet af kontakter til den praktiserende læge vil stige som følge af, at befolkningssammensætningen
Læs mereAlment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter
Læs mere10 bud til almen praksis
10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne
Læs merePLO faktaark 2017 Region Syddanmark
PLO faktaark 2017 Region Syddanmark Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter pr.
Læs mereAlmen praksis analyser - kort fortalt
Almen praksis analyser - kort fortalt Hvor stor er praksissektoren? Almen praksis består af ca. 3. fuldtidslæger fordelt på knap. praksisser. Der er i gennemsnit 1. tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge.
Læs merePLO faktaark 2017 Region Nordjylland
PLO faktaark 2017 Region Nordjylland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter
Læs mereLægepopulationen og lægepraksispopulationen
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom
Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus
Læs merePatienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer
Læs merePLO faktaark 2017 Region Hovedstaden
PLO faktaark 2017 Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter
Læs mereFakta om almen praksis
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION 5.december 2012 Fakta om almen praksis Sagsnr. / Dok.nr. 2010-2461 / 1. Antal praktiserende læger i 2012. Der var ifølge Lægeforeningens medlemsregister 3.578 praktiserende
Læs merePLO Analyse Det koster kun ca kr. om året at have fri adgang til praktiserende læge
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Det koster kun ca. 1.400 kr. om året at have fri adgang til praktiserende læge Hovedbudskaber I gennemsnit koster det samfundet 1.405 kr. pr. borger at have
Læs mereDette notat samler en række økonomiske og aktivitetsmæssige fakta i relation til de praktiserende læger.
N O T A T Fakta om økonomi og aktivitet i almen praksis Dette notat samler en række økonomiske og aktivitetsmæssige fakta i relation til de praktiserende læger. 10-11-2012 Udgiftsvæksten i almen praksis
Læs mereProjektprotokol. Evaluering og monitorering af akutaftalen i Region Midtjylland. April Forskningsenheden for Almen Praksis
Projektprotokol Evaluering og monitorering af akutaftalen i Region Midtjylland April 2012 Forskningsenheden for Almen Praksis Baggrund for ændringer I Region Midt varetages akutområdet af almen praksis/lægevagt,
Læs mereHensigtserklæring 25 Budget 2015
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Hensigtserklæring 25 Budget 2015 1. Indledning I Budgetforlig 2015 indgår følgende
Læs mereFysioterapeuter i lægepraksis
Fysioterapeuter i lægepraksis 1 2 Fysioterapeuter i lægepraksis betaler sig Manglen på praktiserende læger har aldrig været højere og problemet er stadigt stigende overalt i landet. Foruden det problematiske
Læs mereSystematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel
Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig
Læs merePsykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019
Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt
Læs mereFysioterapeuter I LÆGEPRAKSIS FYSIOTERAPEUTER I LÆGEPRAKSIS 1
Fysioterapeuter I LÆGEPRAKSIS FYSIOTERAPEUTER I LÆGEPRAKSIS 1 2 Fysioterapeuter i lægepraksis betaler sig Manglen på praktiserende læger har aldrig været højere, og problemet er stadigt stigende overalt
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereOverenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers organisation og fakta om almen praksis
07-11-2012 Overenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers organisation og fakta om almen praksis I sommerferien 2012 blev der udvekslet ønsker til de kommende overenskomstforhandlinger mellem Praktiserende
Læs mere1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO faktaark 2016 Indhold 1. Generelt om almen praksis... 2 1.1. Antal praktiserende læger i 2016... 2 1.1. Udviklingen i antal læger i almen praksis og offentlige ansatte
Læs mereAkutaftalen. Evalueringsrapport Telefontilgængelighed til almen praksis i dagtid
Akutaftalen Evalueringsrapport Telefontilgængelighed til almen praksis i dagtid 2 Evaluering af akutaftalen i Region Midtjylland Evalueringsrapport, juni 2014 ISBN: 978 87 90004 27 9 Rapporten er udarbejdet
Læs mereSygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet
Oktober 218 Sygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet En sammenligning af sygelighed og kontaktmønster for tre udvalgte grupper af borgere, fordelt på regioner 1. Resumé Analysen er en del af et samlet
Læs mereFORBRUG AF SUNDHEDSYDELSER Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 25
FORBRUG AF SUNDHEDSYDELSER 2003-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 25 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereDet oftalmologiske speciale
76 Ø JENSYGDOMME Det oftalmologiske speciale Lars Loumann Knudsen Dette er den afsluttende artikel i serien om øjensygdomme. Den omhandler kontakt- og sygdomsmønstret i speciallægepraksis og på sygehus.
Læs mereForskning under»tidlig opsporing af kræft«
Forskning under»tidlig opsporing af kræft« Forskning under»tidlig opsporing af kræft«forskning er ét af de tre ben, som indsatsen»tidlig opsporing af kræft«består af. De to andre er kompetenceudvikling
Læs mereForløbsprogram for Lænderygsmerter Region Midt Patientforløb i primærsektoren
Forløbsprogram for Lænderygsmerter Region Midt Patientforløb i primærsektoren Udvidet Rygudredning Revision kvalitetsudviklingsdatabasen FysDB Ny forskning Stratificering af lænderygpatienter: STarT9 v.
Læs mereKontakt- og sygdomsmønsteret i lægevagten LVKS 2011
Kontakt- og sygdomsmønsteret i lægevagten LV-KOS 2011 LVKS 2011 o Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Kontakt- og sygdomsmønsteret i lægevagten LV-KOS 2011 Grete Moth Lone Flarup Morten
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs merePsykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter
Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen
Læs mereErfaringer med opfølgende hjemmebesøg
Sammenfatning af publikation fra Delrapport fra Faxe Kommune: Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Omkostningsanalyse Anne Sophie Oxholm Jakob Kjellberg Juni 2012 Hele publikationen kan downloades gratis
Læs mereAt udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation.
Formål At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Målgruppe Alle praktiserende læger i Region Midtjylland.
Læs mereKontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997
Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.
Læs mereLægepopulationen og lægepraksispopulationen
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977 2017 Nøgletal fra medlemsregisteret 1 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Antal praktiserende læger...4 Alder og køn...4
Læs mereMONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET
Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,
Læs mereKilde: CSC Scandihealth
Månedsstatistik for depression og angst september 2015 Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening har aftalt, at udviklingen inden for depressions- og angstordningerne skal følges månedsvist.
Læs mereResultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014
Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereResultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark
Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter
Læs mereJuni Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet
Juni 2018 Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet 1. Resumé Analysen ser på danskere i den arbejdsdygtige alder med udvalgte kroniske sygdomme. Den har særlig fokus på multisyge, dvs. personer, som
Læs mereLige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv
Lige sundhed blandt mænd og kvinder -Set fra et almen praksis perspektiv Lektor, læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Syddansk Universitet
Læs mereForebyggelse AF indlæggelser synlige resultater
Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mereOpgaveudvikling på psykiatriområdet
Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard
Læs mereAnalyse 28. juni 2013
28. juni 2013 Praktiserende læger i Nordjylland tjener mest Af Kristian Thor Jakobsen Dette notat kortlægger, hvor meget de praktiserende læger tjener, og om lægerne i yderliggende kommuner har et anderledes
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs mereFakta om almen praksis
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 3. juni 2013 Fakta om almen praksis Sagsnr. / Dok.nr. 2010-2461 / 1. Antal praktiserende læger i 2013. Der var ifølge Lægeforeningens medlemsregister 3.590 praktiserende
Læs mereProfiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter
11. december 2018 Profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i 2017 Fire patientprofiler identificeret ud fra kontakter til det regionale sundhedsvæsen i 2010-2016 Resumé Langt
Læs mereSamtaleterapi ydelse 6101
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Samtaleterapi ydelse 6101 Følgende notat har to formål. Det første formål er
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/
Læs mereSundhedsreformen står for døren hvad har vi i vente? Jakob Kjellberg
Sundhedsreformen står for døren hvad har vi i vente? Jakob Kjellberg Odense, 24. oktober 2018 Hvad er det for en virkelighed vi kigger ind i. 2 Udfordringer i dag: Relativt lavere realvækst i regionernes
Læs mereAfdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016
Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016 Diagnostiske pakkeforløb for alvorlig sygdom I hvilken udstrækning anvendes diagnostiske pakkeforløb og hvordan diagnostiske pakkeforløb
Læs mere3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
Læs mereI dette notat gennemgås aftale om nye overenskomst for almen praksis i hovedtræk med fokus på udvalgte emner.
Dato: 6. december 2017 Brevid: 3439158 Orientering om ny overenskomst for almen praksis I dette notat gennemgås aftale om nye overenskomst for almen praksis i hovedtræk med fokus på udvalgte emner. Program
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008
Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med
Læs mereBilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri
Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...
Læs mereFakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger.
N O T A T 10-05-2013 Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har den 3. maj 2013 opsagt aftalen med
Læs mereDet sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser
Det sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser Dagsorden Forbrug af sundhedsydelser hvorfor er det interessant? Region Nordjylland har gjort analyse af forbrug af sundhedsydelser
Læs mereMonitorering af forløbstider på kræftområdet
Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereNår sektorer skal samarbejde om sundhed og forskning: Almen praksis og kommunerne
Lederforum for Medicinsk Sundhedsforskning 11. november 2011 Når sektorer skal samarbejde om sundhed og forskning: Almen praksis og kommunerne Susanne Reventlow, MD, Dr. Med. Sci. Forskningsleder, adj.
Læs mereProjektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C
Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Projektoversigt Tlf.: 89 42 60 10 Fax: 86 12 47 88 fe.aarhus@alm.au.dk www.alm.au.dk/fe Oktober
Læs mereUdgivet januar PLO faktaark 2018
Udgivet januar 2019 PLO faktaark 2018 Indhold 1. Karakteristika for praktiserende læger... 3 1.1. Antal... 3 1.2. Geografi... 4 1.3. Køn... 5 1.4. Alder... 6 1.5. Praksisform... 11 2. Lægemangel... 13
Læs merePLO Analyse Næsten 800 speciallæger i almen medicin arbejder uden for almen praksis
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Næsten 800 speciallæger i almen medicin arbejder uden for almen praksis Hovedbudskaber Ud af 4.404 speciallæger i almen medicin er 770 beskæftiget uden for
Læs mereDin deltagelse i projektet hvad sker der?
Din deltagelse i projektet hvad sker der? 1. Første kontakt med projektet Hvis du vælger at deltage i projektet, sender din læge en henvisning til projektet. Du bliver kontaktet af en care manager (en
Læs mere1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker
OrOrientering om arbejdet med kræftpakker Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0007 www.regionmidtjylland.dk 1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager
Læs mereJa-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor
Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus
Læs mereSygeplejerskers bijob
Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.
Læs mereDiagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom
1. december 2017 Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Diagnostisk pakke for alvorlig sygdom 2013-2016 1 / 92 Indhold Diagnostisk pakke for alvorlig sygdom... 1 1. Hovedresultater
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereLedelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune
Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune 1 Indhold SUNDHEDSPERFORMANCE HVORDAN GÅR DET MED SUNDHEDEN I IKAST-BRANDE KOMMUNE...2 MÅL 1: BEDRE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB...2 MÅL 2: STYRKET
Læs mereFå borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 I denne analyse ses på danskere med udvalgte kroniske sygdomme, som lever med flere af disse kroniske sygdomme
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereSygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596236 Kapitel til sundhedsplan - regionens sygehusvæsen Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links
Læs mereDet Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Læs mereHospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel
Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i
Læs mereBefolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden
Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret
Læs mereBilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM
Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Indholdsfortegnelse: Side 1: Forklaring til tabellerne Side 3: Region Midtjylland samlet Side 7: Regionshospitalet Horsens Side 9: Hospitalsenhed
Læs mereLændesmerter i Fyns Amt
Lændesmerter i Fyns Amt Et tværfagligt rygprojekt 25 Resultater 39 alment praktiserende læger, 12 kiropraktorer og Rygcenter Fyn Side 2 Lændesmerter i Fyns Amt Lændesmerter i Fyns Amt Denne rapport beskriver
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereRegistreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 1 Indledning Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Ministeriet for
Læs mereAktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering
Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereSundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed
Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed Seminar for DS-ILPS mandag den 12. marts 2018 Lene Olesen og Elisabeth Skibsted, Sundhedsstyrelsen Agenda Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereDanmark har et alvorligt sundhedsproblem
Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske
Læs mereStrategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis
Praktiserende læger og afdelinger på OUH Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis 2015-18 Udarbejdet af Praksiskonsulentordningen OUH Odense Universitetshospital Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereTilgængelighedsundersøgelsen 2019
Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Tilgængelighedsundersøgelsen 2019 Resumé Der udføres årligt en undersøgelse af den
Læs mere