Sådan slipper du af med din gæld

Transkript

1 Sådan slipper du af med din gæld Rigtig mange danskere er alvorligt gældsplagede. En opgørelse fra Debitor Registret, Danmarks næststørste skyldnerregister, viste i 2010, at problemet aldrig har været større. Alene i september 2010 har Debitor Registret modtaget nye gældsforhold - en stigning på 38 pct. i forhold til gennemsnittet af årets første otte måneder. I denne guide giver vi dig en række håndgribelige værktøjer til at komme i gang med at løse problemet med gæld, der er vokset dig over hovedet. Forfattere: Povl Dengsøe, Lars Erik Skovgaard, Claus Iversen, Jette Aagaard, Kristine Bugbee, Ebbe Jung Josefsson. Redigeret af Berlingske Research, oktober 2011

2 Indhold Mange danskere har problemer med gæld...3 Hold øje med faresignalerne på en udpint privatøkonomi...5 Begynd i dag slip af med gælden...7 Stil skarpt på lånet...9 Tjekliste til gennemgang af din økonomi...10 Unge overvurderer viden om penge og ender i RKI

3 Mange danskere har problemer med gæld Rigtig mange danskere er alvorligt gældsplagede. En opgørelse fra Debitor Registret, Danmarks næststørste skyldnerregister, viste i 2010, at problemet aldrig har været større. Alene i september 2010 har Debitor Registret modtaget nye gældsforhold - en stigning på 38 pct. i forhold til gennemsnittet af årets første otte måneder.»den samlede gæld i vores register er blandt andet steget voldsomt, fordi de samme personer bliver registreret som dårlige betalere flere gange,«siger Henrik K. Christensen, kommunikationsansvarlig i Debitor Registret. Han kalder situationen et efterslæb fra finanskrisen.»der er mange årsager til, at flere danskere ender i håbløs gæld. Men det er særligt, når folk bliver tvunget til at sælge deres bolig for et lavt beløb, at det går galt. 3

4 »Livskriser som sygdom, arbejdsløshed og skilsmisse påvirker økonomien mere end tidligere,«siger Henrik K. Christensen. Debitor Registret skelner mellem tre kategorier af dårlige betalere. Og hvor der tidligere var stort set lige mange registrerede i hver kategori, er der nu flest i den tunge»kategori 3«, som dækker over svær gæld. Samfundet betaler Men der er ikke bare flere dårlige betalere blandt danskerne. Også antallet af fogedsager og tvangsauktioner er eksploderet, mens flere og flere søger gældssanering. Samtidig er der lange ventelister til gratis gældsrådgivning. Sandy Madar, der er formand for Den Sociale Retshjælp, understreger, at danskernes pengeproblemer ikke kun har konsekvenser for de gældsplagede selv.»prisen for samfundet er jo, at de her borgere ofte ender på en eller anden form for overførselsindkomst, og mange af dem kommer ikke ud af det igen. Mange af dem kommer også ud i en situation, hvor de er nødt til at flytte fra deres hjem. Der er flere konsekvenser, og vi bruger ufattelig mange penge på det,«siger hun. Gæld er tabu Projektleder hos Forbrugerrådet, Annette Mathiasen, oplever, at danskere i alle aldre står i kø for at få hjælp til økonomien. Og ofte er de flove over deres gæld.»mennesker med gæld har svært ved at tale om det, fordi det stadig er et meget tabuiseret emne. De isolerer sig, og det påvirker ofte alle i familien,«siger hun. Ifølge Økonomi-og Erhvervsministeriet er der dårlige betalere i Danmark. Tallet dækker over registrerede danskere hos både RKI, Debitor Registret og Skat. FAKTA UNDGÅ DE HURTIGE LÅN SMS-LÅN Optag aldrig et sms-lån. Renterne er skyhøje og lånet skal senest betales tilbage en måned efter, du har lånt pengene. FORBRUGSLÅN Hvis man skal have et lån i banken, er renten 5-15 procent, mens de hurtige forbrugslån koster procent i rente om året. KØB PÅ AFBETALING Mange elektronikforhandlere som Fona og L easy tilbyder, at man kan købe på afbetaling. Men de årlige omkostninger i procent er høje, og jo længere tilbagebetalingsperioden er, desto dyrere ender lånet med at blive. KONTOKORT Undgå at låne penge gennem f.eks. Handelsbanken, posthuset, Ikea, Magasin eller andre, som tilbyder dyre lån via kontokort.. Debitor Registret forventer at få op til nye dårlige betalere inden udgangen af

5 Hold øje med faresignalerne på en udpint privatøkonomi Den uheldige cocktail af et fastfrossen boligmarked og de svære vilkår på arbejdsmarkedet betyder, at en række danskere er kommet til at sidde for hårdt i det. Få et overblik over faresignalerne her: Faresignal 1: Hvis du bruger flere penge, end du tjener Du ender typisk i denne situation, hvis en del af indkomsten forsvinder som konsekvens af krisen - enten fordi du mister jobbet eller bliver tvunget til en lønnedgang. Det er ikke et problem at stå i denne situation i en periode, men der skal være en realistisk plan for, hvordan det kommer til at ændre sig. Du skal være opmærksom på at tilpasse dit forbrug til den nye situation, fordi det økonomiske miljø, der er nu i det danske samfund, betyder, at du kan blive fastlåst i situationen længe. Det er nemlig ikke let at finde et andet og bedre lønnet job. Brug dit budget til at løse problemet - lug ud i udgifterne. Faresignal 2: Hvis du ikke har et budget Det er nødvendigt at rette op med det samme, hvis du ikke har et budget - særligt hvis du hver måned bruger alle pengene på din konto. Det handler ikke om at kunne klare en krise, men om at få det overblik, der sikrer, at du bruger dine penge rigtigt. Budgettet er særligt vigtigt i en krise, fordi du her kan se, hvor det er muligt at spare. Vær opmærksom på, at de fleste danskere faktisk bruger flere penge på deres fritidsinteresser og større indkøb end på tøj og madvarer. Du kan altså ikke ændre den økonomiske kurs ret meget ved at købe ind i discountbutikker, men du kan formentlig få meget ud af at gennemgå dine faste udgifter med tættekam. Abonnementer, kontingenter og udgifter til biler er noget af det, der fylder meget i budgettet, men lidt i bevidstheden - og det er her, du kan finde store besparelser. Faresignal 3: Hvis du er ramt af en livskrise Sygdom, skilsmisse eller stress får let økonomien til at træde i baggrunden, og netop derfor kan din privatøkonomiske situation ende i rod og udgifter, der vokser dig over hovedet. Livskriser kan være svære at undgå, men det er godt at krisesikre din økonomi med et budget og en opsparing. Faresignal 4: Hvis du ikke sparer op Hvis ikke du har en opsparing eller en buffer til uforudsete udgifter, vil din privatøkonomi let kunne blive slået ud af kurs. Hvis dit hus er af ældre dato, bilen er halvgammel, og vaskemaskinen kører på sidste omgang, så bør du sørge for en opsparing til vedligeholdelse og nyanskaffelser. Faresignal 5: Hvis du er teknisk insolvent 5

6 Det er ikke et problem i sig selv, hvis huset ikke længere er det samme værd, som du har lån i det for. Så længe indkomsten ikke forandrer sig, og I vil blive boende i huset, gør det faktisk ingen forskel. Men det er en sårbar situation, fordi I er bundet til at blive boende i huset, også selv om huslejen kan vise sig at være for dyr, hvis én af jer mister jobbet. Hvis I sælger huset og er tvunget til at tage et tab, vil der som regel også følge et dyrt restlån i banken med. Løsningen er at polstre sig, så længe du har et job, så du kommer ud af den tekniske insolvens. Det kan du gøre ved at spare op ved siden af eller ved at afdrage ekstraordinært meget på lånet. Faresignal 6: Hvis du er afhængig af lav rente og afdragsfrihed Hvis du kun lige kan få din økonomi til at løbe rundt med tidens ekstraordinært lave rente kombineret med afdragsfrihed på lånet, så sidder du simpelthen for dyrt i det. Tidligere var tommelfingerreglen, at hvis det løb rundt nu og her, så ville der komme luft i økonomien med tiden. Det handlede bare om at bide tænderne sammen. Men nu tror kun de færreste på, at huspriserne kommer til at stige noget særligt, ligesom de fleste peger på, at lønudviklingen efter skat vil have svært ved at følge med inflationen. Derfor er du nødt til at finde en løsning. Det kan være en god idé at forsøge at sælge huset i god ro og orden, fordi du ofte vil komme til at tage et tab, hvis salget bliver forceret. Faresignal 7: Hvis du har klatgæld Hvis du har meget forbrugsgæld til forskellige kreditorer, så vil det ofte være tegn på, at du ikke har overblik over din økonomi. Hurtige forbrugskreditter med høje renter og gæld på kontokort er nemlig langt dyrere end gæld i banken eller realkreditten. Du bør overveje, hvordan du kan betale af på de dyreste gældsposter først og samle så meget af din gæld samme sted. Faresignal 8: Hvis dine udgifter og din indkomst varierer meget Har du mange poster i budgettet, der svinger meget, f. eks. lån med variable renter, kassekreditter, mobiltelefonregninger mv., skal du passe på. Læg mærke til, hvor meget udgifterne kan svinge, og sørg for at indarbejde plads i budgettet til det. Hvis ikke det er muligt, bør du overveje at tage noget af det variable ud af budgettet, f. eks. lave fast abonnementsaftale, lån med fast rente osv. Hvis din indkomst svinger meget, skal du være ekstra opmærksom på at have en opsparing, der kan udjævne svingningerne i de perioder, hvor indkomsten er lav. Samtidig skal du være meget opmærksom på, at dine skattebetalinger passer, ellers kan du let komme i karambolage med Skat og ende med en ubehagelig ekstraregning for restskat. Faresignal 9: Hvis I ikke er tilstrækkeligt forsikret Hvis I ikke er gift, men ejer bolig sammen, vil en alarmklokke ringe, medmindre I forsikrer hinanden gensidigt - for eksempel gennem et testamente. Derudover vil det også være et faresignal, hvis dine almindelige forsikringer gennem pension og lignende ikke er høje nok. Ligesom det kan være vigtigt at være medlem af en a-kasse, da det kan hjælpe din privatøkonomi gennem en potentiel periode med ledighed. 6

7 Begynd i dag slip af med gælden 1. Erkend, at du har et økonomisk problem og forbered dig på at bruge al din energi på at løse det. 2. Lav først et budget. Det giver dig et vigtigt overblik over din økonomi, og hvad dit rådighedsbeløb er om måneden. Brug så meget som overhovedet muligt på at afvikle gælden. Hvis du kan, er det er en god idé at oprette en nødopsparing på kroner til uforudsete udgifter så går den pludselige regning ikke ud over dit daglige budget. 3. Forøg din indkomst, hvis du har tid til det. Der findes masser af forskellige fritidsjob, som let kan give dig et par tusinde ekstra om måneden. 4. Snak med din bank og andre låne-udbydere. Hvis du har flere lån samme sted, kan det være en billigere løsning at lægge lånene sammen. 7

8 5. Hvis du er i tvivl om, hvordan din gæld skal afvikles, kan du få vejledning hos f.eks. Forbrugerrådet, som tilbyder gratis gældsrådgivning flere steder i landet. 6. En mulighed er at ansøge om gældssanering. Du skal dog være opmærksom på, at du skal have været gældfri det vil sige ikke have optaget nye lån i tre til fem år, fra du ansøger, til du kan få gældssanering. 8

9 Stil skarpt på lånet Det vigtigste tal Årlig Omkostning i Procent, ÅOP, er det vigtigste tal, når du sammenligner lån og kreditter uanset forskellige rentesatser, oprettelses- og afdragsgebyrer. Samlet årlig pris ÅOP er med andre ord den samlede pris for lånet/ kreditten udtrykt i procent pr. år af lånebeløbet. Dyrt at være fattig Et forbrugslån i bankerne ligger på 5-15 pct. om året alt afhængig af din økonomiske situation. Er økonomien stram, vil din ÅOP stige. SU-lån Som studerende er et SU-lån et meget attraktivt lån, da renten kun er på fire pct. om året. Alarmklokker Forbrugslån over 15 pct. om året, så skal alarmklokkerne begynde at ringe, for så kan det gøres billigere. Absolut nej SMS-lån skal man holde sig helt fra, da de årlige omkostninger er ekstremt høje. Regn den ud Hvis du vil tjekke dine egne lån, kan du frit hente en ÅOP-beregner på forbrugerraadet.dk, og vil du finde det bedste lån, så er mybanker.dk en god mulighed. 9

10 Tjekliste til gennemgang af din økonomi FØRST OG FREMMEST Erkend, at du har et økonomisk problem og forbered dig på at bruge al din energi på at løse det. LAV ET BUDGET NU Det giver dig et vigtigt overblik over din økonomi, og hvad dit rådighedsbeløb er om måneden. Brug så meget som overhovedet muligt på at afvikle gælden. Hvis du kan, er det er en god idé at oprette en nødopsparing på kroner til uforudsete udgifter så går den pludselige regning ikke ud over dit daglige budget. KAN DU TJENE FLERE PENGE? Forøg din indkomst, hvis du har tid til det. Der findes masser af forskellige fritidsjob, som let kan give dig et par tusinde ekstra om måneden. TAL MED LÅNGIVERE Snak med din bank og andre låne-udbydere. Hvis du har flere lån samme sted, kan det være en billigere løsning at lægge lånene sammen. FORSIKRINGER Her kan du spare mange penge. Find ud af hvilke forsikringer du kan undvære, og hvilke du har brug, tjek for at fi nde de bedste priser. MOBILTELEFON Hvor meget bruger du på din telefonregning? Taletid kan være en god løsning, fordi du slipper for den månedlige regning. Tjek og Her kan let spares flere tusinde om året, hvis du ikke har et fast abonnement. FASTNETTELEFON Mange har både fast- og mobiltelefon. Drop fastnet og du sparer ca om året i abonnement. KABEL-TV OG INTERNET Har du virkelig brug for 30 kanaler? Du kan spare mange penge ved at skifte til en lille tv-pakke. På kan du sammenligne priser hos de forskellige tv-udbydere. Priserne på internet varierer også meget. Medmindre du spiller spil eller ser film fra nettet, kan du sagtens nøjes med en lav hastighed. Potentiale: Op til om året 10

11 EL OG GAS På kan du undersøge, om du kan spare ved at skifte selskaber. Potentiale: Op til om året BIL Overvej om du reelt har brug for en bil, eller om du kan nøjes med en mindre. Forsikringer, vedligeholdelse, afgifter og benzin løber op i flere tusinde kroner hver måneden. ANDRE POSTER Tips og lotto er en unødvendig udgift specielt når økonomien er stram. Dyrk motion i naturen og hjemmet i stedet for at træne i et fitnesscenter, som ofte koster kroner om måneden. Impulskøb sluger flere penge, end du tror. Skriv en indkøbsliste, og hold dig til den. Drop dyre ugeblade og magasiner, ture til kiosken, cigaretter og hyppige biografture. 11

12 Unge overvurderer viden om penge og ender i RKI Der er et stort gab mellem unges tro på egne evner som privatøkonomer og deres faktiske viden. Det sender mange af dem i gældsregisteret RKI. Professor opfordrer til mere undervisning i folkeskolen. Det er trist at begynde sit voksenliv med en uoverskuelig gæld eller endda en registrering i RKIs gældsregister. Men det er ikke desto mindre realiteterne for mange unge i dag. Mere end syv procent af befolkningen mellem 21 og 30 år er registreret i RKI, og det gør dem til den aldersgruppe med forholdsvis flest registreringer i RKI. Men det er også nemt at falde i en håbløs gældsfælde, hvis man ikke har begreb om konsekvenserne af at stifte gæld. Mange unge lader sig lokke til at tage hurtige - men dyre - lån ude i butikkerne, hvor de forelsker sig i en bærbar computer, fladskærm eller playstation. Samtidig har de unge en tiltro til deres egen viden om privatøkonomi, som er større end den faktiske viden. Det viser en omfattende undersøgelse fra analysefirmaet YouGov Zapera.»Det er ret iøjnefaldende, hvor stor forskellen er mellem det, de unge tror, de ved, og det, de unge faktisk ved. Det viser et stort behov for at sætte ind med information om privatøkonomi. Men undersøgelsen viser også, at de unge kommer frem til en erkendelse af, at de har behov for at vide mere,«siger Morten Kamp Jørgensen, chef for Danske Banks program for Finansiel Forståelse. Banken erkender sin del af ansvaret for, at flere af de finansielle begreber er sort snak for de unge.»vi har i banken erkendt, at privatøkonomi ikke er det mest sexede emne, og vi er måske begyndt et forkert sted. Det skal handle om livssituationer, som den enkelte kan identificere sig med,«siger han. Mange unge kender ikke selv de mest basale økonomiske begreber. Eksempelvis ved hver tredje danske mellem 18 og 27 år ikke, hvad»rente«er. Og nøgletallet ÅOP, årlige omkostninger i procent, kender 59 procent ikke betydningen af. Det står i skærende kontrast til, at 70 procent af de unge mener, at de har en god forståelse for penge og privatøkonomi, mens 86 procent mener, at de er økonomisk ansvarlige. 12

13 Økonomisk uføre Han peger på, at fejltrin i privatøkonomien på grund af den manglende viden risikerer at sende folk ud i økonomisk uføre. Derfor lancerer Danske Bank nu en hjemmeside, der kan være med til at klæde de unge mennesker bedre på til at forstå de finansielle produkter og deres konsekvenser for privatøkonomien. FAKTA FEM SKARPE RÅD»En god idé,«lyder det fra professor og ekspert i finansiering Peter Løchte Jørgensen fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, som er enig i behovet for at øge danskernes viden om privatøkonomi og finansielle produkter. Han er ikke overrasket over, at det især er unge, der er repræsenteret i RKI:»Hvis du kigger på unge mennesker, har de livsindkomsten foran sig. Derfor er det ikke underligt, at de også stifter gæld,«siger Peter Løchte Jørgensen. Han mener, at ungdommen selv har en stor del af ansvaret for, at flere og flere ryger i RKI som dårlige betalere. Der er opstået en kultur, som i bund og grund bare handler om at forbruge - hvor dét at købe noget nyt er in i sig selv. Men også bankerne har et stort medansvar:»vi kommer fra en periode, hvor man nærmest ikke kunne gå ind i en bank uden at få kastet en million kroner i nakken. Sådan en holdning smitter også nedad til de unge mennesker,«siger Peter Løchte Jørgensen. Han mener samtidig at kunne identificere et behov for at øge indsatsen over for de unges viden om privatøkonomi i folkeskolen: Her er de fem vigtigste geværgreb til privatøkonomien ifølge økonomisk rådgiver Lærke Fleckenstein fra rådgivningsvirksomheden Kavaleriet: 1. BUDGET Læg en plan, så du har overskud hver måned og kan opspare til de større ting, du drømmer om. 2. ÅOP - Kig på Årlige Omkostninger i Procent - det giver mulighed for at vælge det billigste lån. 3. Hæv eventuelt kontanter til dit forbrug i en uge eller måned - en eye-opener. 4. Undersøg om kontokort, kreditkort, kreditkøb, kassekredit eller kontantlån er billigst. 5. Spar en del af din indtægt op hver måned - og få renter af dine penge.»i folkeskolen bør eleverne tilegne sig basal viden om mange ting. Man lærer blandt andet at sy en knap i og stege en frikadelle. Derfor bør de også lære om privatøkonomi, fordi det kan ende galt, hvis man bare lader det hele sejle,«siger Peter Løchte Jørgensen. 13