Pensionskassen for. Ergoterapeuter og Fysioterapeuter

Transkript

1 Pensionskassen for Ergoterapeuter og Fysioterapeuter Beretning 2010

2

3 Pensionskassen i tal var medlemmer af pensionskassen ved udgangen af Heraf var allerede alderspensionerede. 293 mio. kr. udbetalte pensionskassen i 2010 til medlemmer og deres efterladte i pensioner, engangssummer og gruppeforsikringer. 13,1% i samlet afkast i 2010 eller 1,6 mia. kr. 14% af medlemmerne er over 60 år. Den gennemsnitlige restlevetid for pensionskassens medlemmer er stigende. 10% af medlemmerne er under 30 år. 615 mio. kr. indbetalte medlemmerne til pensionskassen i For fem år siden indbetaltes 442 mio. kr. 168 kr. er 100 kr. blevet til siden 2000, når det gælder den gennemsnitlige effektive forrentning af medlemmernes hensættelser. 264 medlemmer var førtidspensionerede ultimo Pensionskassen udbetalte ydelser til 147 ægtefæller/samlevere og 227 børnepensionister. 528 kr. var administrationsomkostningerne pr. medlem i Omkostningerne svarer til 0,1% af hensættelserne. 8,7 gange større end lovens minimumkrav, når det gælder pensionskassens basiskapital. 1

4 Indhold Fokus 2010 Medlemmer og service Investeringer Risikostyring 5 Pensionskassen for 11 Flere pensionister stigende 25 Investeringsafkast og afkast 38 Risikostyring og Sundhedsfaglige udbetalinger bidrag pensions beskyttelse 6 Godt resultat, solid udbetalinger til kritisk 26 Godt år trods udfordringer 39 Individuelt solvensbehov økonomi sygdom 29 Nominelle obligationer og trafiklys 6 Godt rustet til nye kapitalkrav 6 Fortsat forsigtig, men... 6 Omkostninger i bund, tilfredshed i top 7 Fleksibel alderspension 7 Endnu flere informationer 7 Bestyrelsens ansvar præciseres 13 Bistandsfonden 13 Bedre mulighed for regulering af differencebidrag 13 Supplerende opsparing i PKA 14 Ny i pensionskassen 14 NemKonto 14 Din pension på pka.dk 14 Pensionskassen møder medlemmerne 15 Boligudlejning 16 Baggrund: 30 Aktier 31 Reale aktiver 32 Absolut afkast 32 Investeringsstrategi i de kommende år 32 Baggrund: Rekordår for ejendomsinvesteringer 33 Socialt ansvarlige investeringer 34 Investeringsomkostninger 40 Solvens II fra 2013 Stigende levealder giver udfordringer 18 Medlemsstatistik 2

5 Rente og bonus Økonomi Ledelse og administration Ordliste 43 Risikobonus 43 Administrationsbonus 47 Om årsrapport Resultatopgørelse 55 Pensionskassens bestyrelse 43 4% i kontorente i Direktion 44 Baggrund: Når renten stiger og falder 49 Regnskabsmæssigt resultat af investeringer Ansvarshavende aktuar 50 Administrationsomkostninger 57 Delegerede PKA A/S 50 Baggrund: Hvad blev 100 kr. til? 58 Baggrund: at være bestyrelsesmedlem 51 Balance er ikke en walk-over 3

6

7 Retur til Fokus 2010 Pensionskassen har i 2010 haft et afkast på 1,6 mia. kr. Det har sammen med pensionskassens generelt stærke økonomi været medvirkende til en forøgelse af kontorenten for Måske er en helt ny pensionskasse på vej har i høj grad været præget af arbejdet med at rydde op efter den finansielle krise. For Pensionskassen for Ergoterapeuter og Fysioterapeuter har det heldigvis været et arbejde, der har fokuseret på, hvordan man bedst kan udnytte den økonomiske situation. Pensionskassens risikostyring beviste sit værd, og pensionskassen er sund og stærk. Pensionskassen for Sundhedsfaglige Bestyrelsen har fundet, at det er vigtigt at tænke langsigtet og offensivt med henblik på at styrke pensionsordningen yderligere. Derfor har fire PKA-pensionskasser arbejdet med et forslag om at slå sig sammen i en fusioneret pensionskasse. Ud over Pensionskassen for Ergoterapeuter og Fysioterapeuter er det pensionskasserne for bioanalytikere, jordemødre samt kost- og ernæringsfaglige, der foreslår en fælles pensionskasse under navnet Pensionskassen for Sundhedsfaglige. Den nye pensionskasse vil have omkring medlemmer med en aldersfordeling og en økonomi, der vil være særdeles robust over for nye udfordringer af demografisk og økonomisk karakter. Hen over 2010 har forslaget været diskuteret i bestyrelser og i de faglige organisationer, og de delegerede har drøftet den fælles pensionskasse ved et seminar i november Organisationernes hovedbestyrelser og pensionskassernes bestyrelser anbefaler en sammenlægning, og derfor vil generalforsamlingen i april 2011 skulle tage stilling til at skabe en ny, fælles pensionskasse. Det har fra starten været en forudsætning, at sammenlægnin 5

8 Fokus Retur til gen ikke forringer de enkelte medlemmers pensioner hverken de aktuelle eller de kommende pensionisters vilkår tværtimod. Godt resultat, solid økonomi Pensionskassen har i 2010 fået et samlet afkast på 1,6 mia. kr., svarende til 13,1% før skat. Det er et godt bevis på, at pensionskassen har kunnet udnytte sin gode økonomiske ballast og risikostyring til at skabe resultater til gavn for medlemmerne. Trods finanskrise kunne pensionskassen fastholde sin langsigtede investeringsstrategi med fx en høj andel af aktier og investeringer i nye markeder. Pensionskassen har samtidigt kunnet udbygge sit arbejde med de etiske aspekter af investeringerne og med fokus på fx klimainvesteringer, nye energiløsninger, mikrolån mv. ofte i samarbejde med andre investorer og med Danida/Industrialiseringsfonden for Udviklingslande. Godt rustet til nye kapitalkrav Pensionskassen har i 2010 arbejdet med de nye krav til basiskapitalen, der er på vej fra EU. I Danmark vil vurderingen af basiskapitalens størrelse skulle beregnes i forhold til de garanterede andele af pensionerne. Pensionskassen har imidlertid gennem årene vurderet sin kapitalstyrke i forhold til de samlede pensioner altså både de garanterede og de ugaranterede andele heraf. Derfor står pensionskassen særdeles godt rustet til de nye krav, og den vil ikke få problemer med at leve op til dem. Det viser de prøveberegninger, der løbende er foretaget frem mod implementeringen af de nye krav. Fortsat forsigtig, men Der er stadig grund til at være forsigtig oven på finanskrisen, men det er bestyrelsens forventning, at man i de kommende år vil se højere kontorenter. Kontorenterne er dog endnu ikke af en størrelse, der vil skabe forhøjelse af de udbetalte pensioner for alle medlemmer, idet en del medlemmer stadig har høje garanterede pensioner. Det spiller også ind, at ændringer i levetiden medfører, at der skal hensættes betydelige dele af overskuddet til at forlænge pensionerne. De samme penge kan ikke også anvendes til at forhøje pensionerne. Den debat, der har været i Danmark om enkelte pensionsselskabers behov for at nedsætte garantierne er ikke aktuel for pensionskassen. Det skyldes dels den solide økonomi, men især at mange medlemmer i 2008 valgte sig over på et nyt grundlag med en lavere garanteret pension. Konkret har de allerede pensionerede medlemmer, der valgte om, siden efteråret 2008 fået udbetalt højere pensioner. I alt 26 mio. kr. i ekstra pension er udbetalt alene på den baggrund. Omkostninger i bund, tilfredshed i top Hen over de sidste år har pensionskassen i store træk halveret sine omkostninger målt pr. medlem. Den væsentligste årsag skal findes i effektiviseringer og de stordriftsfordele, der blev skabt gennem dannelsen af serviceselskabet Forca. Disse stordriftsfordele er i store træk høstet, men også fremover vil der være fokus på effektiv administration i PKA, og det er forventningen, at det lave omkostningsniveau vil kunne fastholdes. Det er vigtigt, at sådanne effektiviseringer ikke går ud over pen 6

9 Retur til sionskassens medlemsservice og udviklingskapacitet. Derfor er det glædeligt, at løbende undersøgelser af medlemmernes tilfredshed med pensionskassen fortsat viser en meget høj tilfredshed med pensionskassen. Ambitionerne er på dette område høje, og undersøgelserne bruges til at fokusere på områder, som kan forbedres. Medlemmerne kan følge med i resultaterne, idet både tilfredshedsundersøgelser, servicemål og efterlevelse kan ses på pka.dk. Fleksibel alderspension På generalforsamlingerne i 2010 diskuterede de delegerede muligheden for at skabe en mere fleksibel alderspension, hvor det enkelte medlem bedre kunne udnytte et ønske om at arbejde flere timer efter den normale pensioneringsalder. En mulighed for delpension og en mulighed for at sætte pensionen på pause i en periode kunne både forøge medlemmernes pensioner og samtidigt øge arbejdsstyrken. På den baggrund har PKA-pensionskasserne udarbejdet et forslag, der lå klar til behandling på generalforsamlingen i 2011, men to ting har spændt ben for det videre forløb. Væsentligst har været, at Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der har gjort det umuligt for medlemmet at vælge at sætte pensionen på pause. Herudover har den politiske debat om efterløn og tilbagetrækningsmuligheder skabt usikkerhed om, hvilken situation de nye muligheder reelt skal rette sig mod. Derfor har bestyrelsen besluttet at udskyde behandlingen af forslagene om en mere fleksibel alderspensionsmodel til generalforsamlingen i Det er fortsat vurderingen, at den model, der lå klar vil være et særdeles attraktivt tilbud til medlemmerne, samtidigt med, at det lå fint i tråd med ønskerne om at få medlemmerne til at blive lidt længere i jobbet. PKA-pensionskasserne har derfor søgt at påvirke det lovforslag, der med helt andre bevæggrunde endte med at spænde ben for pauseknappen. Det er fortsat håbet, at loven kan ændres, så den på netop dette punkt falder i tråd med både medlemmernes og arbejdsmarkedets behov. Endnu flere informationer PKA deltager aktivt i pensionsbranchens arbejde med at skabe større åbenhed og gennemsigtighed omkring pensionerne. Hen over de kommende år vil pensionskassen arbejde med at videreudvikle sine medlemsinformationer med udgangspunkt i en række branchestandarder, så der er mulighed for, at man kan vurdere sine pensionsforhold på tværs af forskellige pensionsordninger på en for medlemmerne enklere måde men uden at sætte det hidtidige informationsniveau og adgang til oplysninger over styr. Medlemmerne er blevet mere opmærksomme på pension og søger derfor flere og flere oplysninger på pka.dk. Her kan de lave beregninger og kan også kontakte pensionskassen. Det betyder, at medlemmerne generelt er mere vidende og præcise i deres spørgsmål til pensionskassen. Det effektiviserer også medlemsservicen. Bestyrelsens ansvar præciseres Fra bestyrelsens egen verden er det værd at bemærke, at der i disse år lægges meget mere præcise 7

10 Fokus Retur til krav frem om bestyrelsens samlede ansvar for pensionskassen. Der er tale om en generel tendens i hele den finansielle branche i hele EU-området og den finansielle krise har skabt øget fokus på bestyrelsernes rolle og ansvar i forhold til selskabernes risikovurderinger. Nye solvenskrav fra EU øger bestyrelsens konkrete involvering i sådanne vurderinger. I Danmark har Finanstilsynet fremlagt meget detaljerede retningslinjer for meget store dele af bestyrelsens arbejde og opgaver. Det betyder øgede kompetencekrav. Derfor tilbydes alle bestyrelsesmedlemmer introduktionskurser, specielle temadage og seminarer, hvor man kan sætte fokus på specifikke områder af bestyrelsesarbejdet. 8

11

12

13 Retur til Medlemmer og service Pensionskassen undersøger løbende medlemmernes tilfredshed - generelt og på specifikke områder. Tilfredsheden er meget høj, men der er også forbedringspunkter. Hvert andet år gennemfører PKA en medlemstilfredshedsundersøgelse. Svarene bruges til at fastholde servicen, hvor den er god og til at afklare, hvilke ønsker medlemmerne har til service fremover. Målet om at 95% af medlemmerne overordnet set er tilfredse blev også nået i Medlemmerne peger på, at de får relevant information, men pensionsstof er svært, og de ønsker bedre overblik over deres samlede pensionsøkonomi. PKA vil fortsat arbejde på at gøre kommunikationen mere forståelig. Der er konkret planlagt en forenkling og forbedring af de breve, som sendes til medlemmerne. Se hele medlemstilfredshedsundersøgelsen på pka.dk. Der er fastsat klare servicemål for, hvor hurtigt medlemmer skal kunne forvente at komme igennem på telefonerne, få besvaret skriftlige henvendelser og få penge udbetalt. Servicemålene er offentliggjort på pka.dk, hvor man også måned for måned kan se, hvordan PKA lever op til servicemålene. Flere pensionister stigende udbetalinger En stigende andel af pensionskassens medlemmer er allerede alderspensionerede. Ved udgangen af 2010 var der alderspensionister. Samlet set er det en stigning på 132 i løbet af I alt er der i 2010 udbetalt 183 mio. kr. i alderspensioner. Pensionskassen har særligt fokus på rådgivningen ved overgang til alderspension. Medlemmer, der Medlemmer Bidragsbetalende, Bidragsfri dækning, 811 Hvilende, Pensionerede,

14 Medlemmer og service Retur til Pensionister Alderspensionister, Førtidspensionister, 264 Børnepensionister, 227 Ægtefælle-/ samleverpensionister, 147 fylder 58 år får et brev fra PKA, hvor de orienteres om de forskellige muligheder for at få rådgivning. I brevene henvises bl.a. til PKA s seniormøder. PKA har også deltaget på seniormesser på flere store arbejdspladser. På pka.dk er der rådgivningsfaciliteter til medlemmer over 58 år, så det er muligt at skaffe sig et overblik over den samlede situation og de konkrete valgmuligheder, der er i forbindelse med pensionering. Det er også muligt at starte sin pension og igangsætte udbetaling af fx sum ved alder, forhøjet alderspension mv. direkte på nettet. Førtidspensionister I 2010 er der kommet 29 nye førtidspensionister, så pensionskassen nu har 264 førtidspensionerede medlemmer. I alt er der udbetalt 32 mio. kr. i førtidspensioner i Den hyppigste årsag til førtidspensionering er psykiske lidelser. Der er desuden udbetalt 3,3 mio. kr. fra gruppeforsikringen som engangssummer til 23 medlemmer i løbet af En førtidspension fra pensionskassen forudsætter en offentlig førtidspension. Afklaringen frem mod en offentlig førtidspension er en flertrinsraket. Det er kommunen, der skal tage sig af dette forløb, og der er mange afklaringer undervejs. Pensionskassen understreger derfor altid over for medlemmerne, at de skal fortælle PKA, hvis de er syge, fordi det giver mulighed for at hjælpe i afklaringsprocessen. Måske med rådgivning måske med en aftale om, hvornår de skal kontakte PKA igen måske med økonomisk bistand. Ægtefælle- og børnepensionister Pensionskassen udbetaler samlet set 18 mio. kr. til medlemmernes familie i tilfælde af dødsfald eller førtidspensionering. I løbet af 2010 er der kommet 42 nye ægtefælle- og børnepensionister, så der nu er 374. Fra gruppeforsikring er der udbetalt 5,9 mio. kr. som engangssummer i forbindelse med medlemmers død. Se øvrige data i afsnittet om medlemsstatistik. 12

15 Retur til 63 udbetalinger til kritisk sygdom I 2010 er der udbetalt i alt 8,6 mio. kr. til 63 medlemmer, der blev ramt af en af de kritiske sygdomme, der udløser en sum fra pensionskassens gruppeforsikring. Det er fortsat kræftsygdomme, der er den hyppigste årsag til udbetalingerne. Pensionskassen har fokus på at gøre medlemmerne opmærksomme på ydelsen ved kritisk sygdom og det er vurderingen, at kendskabet er højt i det netværk, som medlemmerne kan trække på: delegerede, tillidsrepræsentanter, personaleafdelinger og relevante behandlingssteder. På pka.dk er siderne med information om kritisk sygdom meget besøgte. Bistandsfonden I 2010 er der fra bistandsfonden udbetalt i alt 1,3 mio. kr. til 34 medlemmer. Udbetalingerne fra bistandsfonden har ligget stabilt de seneste år. Bistandsfonden er målrettet medlemmer, der får bidragsbetaling på grund af sygdom. De har også mulighed for at søge økonomisk hjælp fra pensionskassens bistandsfond. Det er den samlede husstands økonomiske situation, der lægges til grund for bevillingen. En udbetaling fra bistandsfonden gives som supplement til sygedagpenge. Bedre mulighed for regulering af differencebidrag På generalforsamlingen i 2010 stemte de delegerede i pensionskassen ja til et forslag om at forbedre mulighederne for at indbetale det såkaldte differencebidrag ved nedgang i tid. Det betyder, at medlemmer, der selv indbetaler supplerende pensionsbidrag, fordi deres oprindelige pensionsbidrag er faldet (differencebidrag), har mulighed for at lade differencebidraget stige i samme takt som den obligatoriske del af bidraget. Ændringen medfører, at pensionernes størrelse kan fastholdes i forhold til en evt. lønstigning efter nedgangen i tid. Det samlede pensionsbidrag kan dog ikke overstige pensionsbidraget for en tilsvarende fuldtidsstilling. Ændringen trådte i kraft 1. januar Supplerende opsparing i PKA Mange medlemmer har behov for at supplere pensionen, og derfor arbejder PKA på at udbrede medlemmernes kendskab til muligheden for supplerende opsparing. Pensionskassen ønsker ikke kun at gøre opmærksom på behovet for supplerende opsparing men vil også gerne give konkrete anvisninger på medlemmets muligheder. Det kræver dog en accept fra medlemmet, og derfor er der megen opmærksomhed fx via medlemsblad og pka.dk på at få medlemmerne til at afgive en såkaldt samtykkeerklæring. Et medlem har behov for supplerende opsparing, hvis medlemmet i en periode ikke indbetaler fuldt pensionsbidrag det vil sige har huller i arbejdslivet, og pensionen derfor ligger under det tilsigtede niveau for medlemmets alder. Huller opstår, hvis medlemmet for eksempel har holdt barsel, før der var fuld løn og dermed pension under barsel, hvis medlemmet går ned i tid eller helt stopper med at arbejde, flytter til udlandet eller får arbejde, som ikke er pensionsgivende. 13

16 Medlemmer og service Retur til Når medlemmerne logger sig på pka.dk > Din pension i tal, kan de som noget nyt i 2010 se deres supplerende opsparing i PKA+. Ved udgangen af 2010 var der ca PKA-medlemmer, der supplerede opsparingen ved at indbetale til PKA+ og ca medlemmer, der selv indbetalte direkte til pensionskasserne. Ny i pensionskassen Nye medlemmer skal føle sig velkomne. Derfor afprøves der løbende nye tiltag. I 2010 har PKA forsøgsvis ringet til en lang række af de nye medlemmer for at byde velkommen og gøre opmærksom på pensionsordningen. Opkaldet fra PKA blev opfattet positivt og vedkommende. Tilbagemeldingerne bruges bl.a. til at forbedre velkomstmateriale, der bliver sendt til nye medlemmer. Der er også planlagt forsøg med særlige møder for nye medlemmer. NemKonto Fra januar 2011 begyndte PKA at udbetale medlemmernes pensioner til deres NemKonto. Det er ikke længere nødvendigt for medlemmet at give pensionskassen besked om bankkonto. Det er typisk ens lønkonto, der er ens Nem Konto, men man kan altid bede om at få pengene ind på en anden konto. Din pension på pka.dk Midt i 2010 fik medlemmerne en ny og mere brugervenlig adgang til pension på pka.dk. Når man logger på, vises personlige tal og oplysninger om pensionen i forskellige situationer på en mere overskuelig måde. Der er flere muligheder for at se beregninger og sammenligne mulighederne inden man beslutter sig for fx at gå på alderspension eller selv indbetale mere til sin pension. Medlemmerne har brugt selvbetjening på pka.dk flittigt i Især muligheden for at give elektronisk samtykke til rådgivning og for at bestemme, hvem pengene skal gå til, når man dør, er der taget godt imod PKA-medlemmer har i gennemsnit logget sig ind på pka. dk hver måned i Overblik over alle medlemmets pensioner findes også på pensionsinfo.dk, der samler oplysninger om alle pensionsordninger uanset, hvor de stammer fra. PKA-medlemmerne har besøgt pensionsinfo.dk gange i Pensionskassen møder medlemmerne Medlemmerne kunne også i 2010 møde pensionskassen rundt om i landet til forskellige arrangementer. Der blev holdt 13 kurser om pension for tillidsrepræsentanter, delegerede og ansatte i de faglige organisationer. 525 medlemmer af de otte pensionskasser deltog på kurserne, heraf 31 medlemmer fra Pensionskassen for Ergoterapeuter og Fysioterapeuter. I 2010 blev der desuden holdt 56 informationsmøder om pension arrangeret af kredse, delegerede og/eller tillidsrepræsentanter PKA-medlemmer deltog i møderne, heraf 120 fra Pensionskassen for Ergoterapeuter og Fysioterapeuter. På kongresser, konferencer, faglige dage, generalforsamlinger m.m. kan medlemmerne møde en rådgiver fra PKA og høre om deres pensionsordning, få demonstreret pka.dk og pensionsinfo.dk m.m. PKA deltog i løbet af 2010 ved sådanne arrangementer 12 gange. 14

17 Retur til Der blev i 2010 holdt 19 seniormøder for medlemmer over 58 år. Møderne er et blandt flere rådgivningstilbud til medlemmerne, når de nærmer sig 60 år. 738 PKAmedlemmer deltog på seniormøderne, heraf 58 fra Pensionskassen for Ergoterapeuter og Fysioterapeuter Samarbejde med organisationer om kurser I samarbejde med DSA (Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse) holdt PKA to velbesøgte seniormøder, hvor efterløn også blev gennemgået. Møderne blev holdt i Horsens og Hellerup og havde 250 deltagere. Boligudlejning De otte PKA-pensionskasser ejer tilsammen godt lejligheder rundt om i landet. Alle lejligheder udlejes efter de gældende retningslinjer, og der blev i 2010 ikke givet dispensation fra udlejningsreglerne. Blandt medlemmerne er der fortsat størst efterspørgsel på lejligheder i Storkøbenhavn, Nordsjælland og Århus. En af de mest besøgte sider på pka.dk er Boligsøger. Langt de fleste medlemmer søger bolig via Boligsøger, hvor man bl.a. kan se en oversigt over pensionskassens lejligheder, udlejningsregler m.m. Møder med Nils Villemoes Medlemmerne af de otte pensionskasser blev i medlemsbladet Din Pension i juni inviteret til aftenmøde med forfatter og tidligere lektor Nils Villemoes. Ca. 800 PKAmedlemmer deltog på de fire aftenmøder rundt om i landet og hørte Nils Villemoes underholdende betragtninger om livets stoppesteder. 15

18 Medlemmer og service Retur til Udbudte lejemål Udbudt til alle PKA-pensionskasser Udlejet til alle PKA-pensionskasser Udbudt med fortrinsret for Pensionskassen for Ergoterapeuter og Fysioterapeuter Udlejet til medlemmer af Pensionskassen for Ergoterapeuter og Fysioterapeuter Udlejet til medlemmer af andre PKA-pensionskasser Udlejet gennem Dan-Ejendomme til ikke-medlemmer* Udlejet til ikke-medlemmer i % af udbudte 41,2% 40,3% 45,2% 58,6% 60,0% * De lejligheder, som medlemmerne i PKA-pensionskasserne ikke ønsker at leje, udlejes på det åbne marked via Dan-Ejendomme. Udbudte lejemål fordelt på landsdele Storkøbenhavn Sjælland Fyn Jylland i alt Udbudt til alle pka-pensionskasser Udlejet til pka-medlemmer Udlejet gennem Dan-Ejendomme til ikke-medlemmer Udlejet til ikke-medlemmer i % af udbudte 41,3% 80,8% 100,0% 80,9% 60,0% 16

19 Retur til Stigende levealder giver udfordringer Medlemmerne lever længere end tidligere forventet og det giver udfordringer. Godt er medlemmer af de 8 PKA-pensionskasser og er derfor via overenskomsten sikret en bedre økonomisk tryg tilværelse som pensionist med en livslang pension, end dem, der kun har folkepension og ATP. Pensionsordningens indretning med en livslang pension betyder, at pensionerne bl.a. er fastsat på baggrund af forventninger om en gennemsnitlig levealder for medlemmerne. Sådanne forudsætninger ændres ofte en del i løbet af de måske mere end 60 år, der går fra første beregning og frem til den sidste udbetaling. Forudsætningerne så anderledes ud for 30 år siden, end de gør i dag. Pensionen er livsvarig og medlemmet skal vide, hvad hun kan regne med uanset levealderen. Derfor skaber det visse udfordringer for pensionskassen, at flere og flere medlemmer lever i flere og flere år. PKA har løbende måttet forhøje den forventede levealder, når pensionskassen opgør, hvor meget der skal hensættes til de fremtidige pensioner. Inden for de seneste fem år er der indregnet en stigning i levealderen på ca. tre år for et yngre medlem og en stigning på ca. to år for et ældre medlem. BAGGRUND

20 Retur til... stigende levealder Det er selvfølgelig glædeligt, at vi lever i flere år, og forhåbentligt lever godt. Men det giver udfordringer, for oprindeligt var tanken bag ordninger med livsvarige ydelser, at medlemmerne kom ind i pensionskassen som 25-årige og forlod arbejdsmarkedet som 65-årige, og så skulle opsparingen udbetales over ca. 18 år derefter. Sådan er virkeligheden ikke længere. Vi har langt færre år end tidligere til at spare op til pension samtidig med, at vi skal finde penge til et stigende antal år i pensionstilværelsen, siger Vibeke Thinggaard, medlemsdirektør i PKA. Hun understreger, at medlemmerne ikke skal være bekymrede for, om der nu også vil blive udbetalt pension til dem: Medlemmerne får selvfølgelig den pension, de har krav på. Men for en del af medlemmerne betyder den øgede levealder, at en god bid af pensionskassens overskud kommer til at finansiere en forlængelse af pensionen i stedet for en forhøjelse. Disse medlemmer får mere i pension samlet set, men den vil blive spredt ud over en længere periode, siger Vibeke Thinggaard. BAGGRUND

21

22 Medlemmer Fokus og service Retur til Medlemsstatistik Udvikling i medlemstallet Medlemmer Medlemmer pr pr Bidragsbetalende medlemmer Bidragsfri dækkede medlemmer Hvilende medlemmer Alderspensionister Førtidspensionister I alt Øvrige medlemskaber: Børnepensionister Ægtefællepensionister Pensionskassen har pr registreret, at mindst 157 medlemmer er ansat i fleks-/skånejob. I 2009 var tallet 154 medlemmer. PKA får ikke altid oplysninger om dette, og tallet kan derfor være højere. 21 af de 157 er optaget i pensionskassen via et fleks-/skånejob. 18

23 Fokus Retur til Medlemmernes fordeling på alder og køn % 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Alder I alt Kvinder % 9,2% 28,3% 20,5% 16,9% 9,0% 3,3% 1,3% 0,3% 88,8% Mænd % 1,3% 4,8% 3,0% 1,7% 0,3% 0,1% 0,0% 0,0% 11,2% I alt % 10,5% 33,1% 23,5% 18,6% 9,3% 3,4% 1,3% 0,3% 100,0% I alt % 14,4% 31,8% 28,2% 15,2% 6,2% 2,9% 1,3% 0,0% 100,0% 19

24 Fokus Medlemmer og service Retur til Tilgang af nye pensionister Alderspensionerede medlemmer Førtidspensionerede medlemmer Børnepensionister Ægtefællepensionister Tallene er eksklusive konverterede små pensioner. Årsager til førtidspension Cancer (herunder brystkræft) Psykiske lidelser (sværere og lettere sindslidelser) Nervesystem og sanseorganer (fx dissemineret sclerose og øjensygdomme) Kredsløbsorganer (fx hjerneblødninger og hjertesygdomme) Bevægesystem (fx slidgigt, ryglidelser og fibromyalgi) Ulykker (fx Whiplash og knoglebrud) Øvrige I alt Tallene er inklusive konverterede små pensioner

25 Fokus Retur til Medlemsbidrag Ordinære medlemsbidrag i mio. kr Stigning pr. år i % 9,2 8,2 11,9 12,0 5,3 Gennemsnitligt bidrag pr. bidragsbetalende medlem Stigning pr. år i % 5,5 4,2 5,3 8,5 3,9 Medlemsbidragene er reduceret med arbejdsmarkedsbidrag. Sådan valgte medlemmerne Pensioneringsalder antal Gennemsnitlig årlig pension i kr. Alderspension 60 år år 3 62 år år 4 64 år 4 65 år år 3 67 år 2 68 år 4 69 år 2 70 år 2 I alt 161 * * Af disse medlemmer har 101 fået udbetalt engangssum ved alder, 40 har valgt forhøjet alderspension, 50 fravalgt pension ved død og 12 førtidspensionister er overgået til alderspension. Tallene er eksklusive konverterede små pensioner. 21

26 Fokus Medlemmer og service Retur til Pensionsudbetalinger Mio. kr Alderspensioner Førtidspensioner Ægtefællepensioner Børnepensioner Engangssummer* Udtrædelsesgodtgørelser I alt *Engangssummer omfatter engangssum ved alder, ugiftesum og engangsudbetaling af pension ved død. 34 medlemmer har fået udbetalt i alt 1,3 mio. kr. fra bistandsfonden. Gruppeforsikringer Satser 2011 udbetalt 2010 i kr. i mio. kr. Sum ved død ,9 Sum ved førtidspension ,3 Sum ved visse kritiske sygdomme ,6 Sum ved ægtefælles/samlevers død ,4 Antal udbetalte ydelser Sum ved død Sum ved førtidspension Sum ved visse kritiske sygdomme Sum ved ægtefælles-/samlevers død

27 Fokus Retur til Gennemsnitsalder For nye medlemmer Ergoterapeuter og Fysioterapeuter 30 29,10 29,11 29,04 29,01 Alle pka-pensionskasser 35 36,02 36,02 35,01 34,05 Tallene er afrundet til år og hele måneder. Ved alderspension Ergoterapeuter og Fysioterapeuter 63,10 63,08 63,07 63,07 63,07 Alle pka-pensionskasser 63,10 63,02 63,05 63,07 63,07 Tallene er afrundet til år og hele måneder. Ved afgang fra arbejdsmarkedet Den reelle tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet kan ligge før alderspensionering, hvis medlemmerne fx vælger at gå på efterløn eller udsætte udbetalingen af alderspension. For de medlemmer, der er gået på alderspension de pågældende år, har den gennemsnitlige alder ved afgang fra arbejdsmarkedet efter det fyldte 59. år været: Ergoterapeuter og Fysioterapeuter 62 62,09 62,08 62,08 62,05 Alle pka-pensionskasser 62 62,05 62,04 62,04 62,05 Tallene er afrundet til år og hele måneder. 23

28

29 Retur til Investeringer Pensionskassens investeringsresultat for 2010 endte med et plus på 1,1 mia. kr. svarende til et afkast på 8,7% før skat. Det samlede afkast inkl. afdækning blev dermed på 13,1% eller 1,6 mia. kr. Investeringsafkast og afkastbidrag 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% Pensionskassens samlede investeringsafkast efter omkostninger blev i 2010 på 8,7% før skat, hvilket er bedre end pensionskassens benchmark på 8,4%. Det samlede afkast inkl. afdækning (officielle nøgletal) var på 13,1%. I dette afsnit er der alene redegjort for resultatet af investeringsvirksomheden ekskl. afdækning. Pensionskassen har i 2010 opretholdt en relativ høj aktieandel, hvilket har været positivt for det samlede afkast. De faldende renter i 2010 har betydet et godt afkast på obligationsbeholdningen, hvor specielt kreditobligationerne har bidraget med høje afkast. 0,0% Nominelle obligationer mv. Aktier Reale aktiver Absolut afkast 25

30 Investeringer Retur til Investeringsafkast % 10% 5% 0% -5% -10% -15% Set over en 10-årig periode har pensionskassen haft et årligt gennemsnitligt investeringsafkast på 4,4%. På pka.dk kan man se pensionskassens afkast for seneste kvartal og de historiske afkast siden Godt år trods udfordringer 2010 blev overordnet set et godt investeringsår trods visse udfordringer. Euroen har været under massivt pres på grund af skrantende økonomier i Grækenland og Irland. Der blev i EU vedtaget hjælpepakker til de to lande for at afhjælpe et nedbrud af euroen. Der var frygt for endnu en nedgang i den globale vækst, men denne udeblev og skabte fornyet optimisme på især aktiemarkederne. Generelt har virksomhederne forbedret deres indtjening, og dette har medført stigende aktiekur 26

31 Retur til Afkast fordelt på aktivtyper Markedsværdi Markedsværdi Afkast i afkast 2009, mio. kr. 2010, mio. kr. mio. kr. i % Nominelle obligationer mv , ,2 204,4 3,5 Aktier 3.416, ,6 791,8 20,4 Reale aktiver 2.259, ,8 89,0 4,0 Absolut afkast 13,9 99,0 45,3 9,0 I alt , , ,5 8,7 Overført til afdækningsvirksomhed 253,3 Investeringsafkast efter overførsel til afdækningsvirksomhed 877,2 ser. Den globale vækst har stabiliseret sig, og emerging marketslandene har igen i 2010 haft høje vækstrater. Der er i 2010 blevet foretaget en række investeringer inden for absolut afkast, og de første investeringer er blevet realiseret med et godt afkast. Denne type strategier fokuserer på at skabe positive afkast ud fra de mere kortsigtede kursændringer på især aktier og obligationer. 27

32 Investeringer Overordnet fordeling på investeringsaktiver Nominelle obligationer 44,6% Aktier 35,9% Reale aktiver 18,7% Absolut afkast 0,8% Danske/Euro mv. 35,8% Unoterede aktier 5,6% Indeksobligationer 6,7% Erhvervsobligationer 3,4% Børsnoterede aktier 30,3% Skov 2,3% Emerging markets 3,5% Danske 3,9% Infrastruktur 1,6% Banklån 1,9% Udenlandske 26,4% Ejendomme 8,1% Danske 7,0% Udenlandske 1,1% Diagrammet viser fordelingen af pensionskassens investeringsaktiver. På pka.dk kan man se pensionskassens aktiebeholdning og aktiernes fordeling på lande og sek torer samt de enkelte aktier i porteføljen. Listen opdateres hver måned. Da investeringer inden for absolut afkast foretages via finansielle instrumenter, har de kun begrænset absolut vægt i formuesammensætningen. 28

33 Retur til Nominelle obligationer Det samlede afkast på obligationsbeholdningen er blevet positivt påvirket af de faldende renter i 2010, hvor specielt kreditobligationer har haft et højt afkast. Pensionskassens obligationsbeholdning gav i 2010 et afkast på 4,6% før skat, hvilket er lavere end benchmarkets 5,4%. Obligationer med højere kreditvurdering Pensionskassens beholdning af obligationer med højere kreditvurdering har i 2010 haft et afkast på 3,2%, hvilket er højere end benchmarkets 3%. Det bedre afkast skyldes, at porteføljen har været placeret rigtigt i forhold til de bevægelser, der har været i renterne, og specielt de lange renter. Obligationer med lavere kreditvurdering Afkastet på obligationer med lavere kreditvurdering blev i 2010 på 16%, hvilket er lavere end benchmarkets 17%. Det lavere afkast skyldes, at der for High Yield-obligationer og banklåns vedkommende er investeret mere forsigtigt. Emerging markets-obligationerne har klaret sig på niveau med benchmarket. Fordeling på nominelle obligationer DKK/Euro obligationer 79,7% Emerging markets, 8,1% Erhvervsobligationer, 7,7% Banklån, 4,5% 29

34 Investeringer Retur til Fordeling på børsnoterede aktier Danmark, 12,9% Europa ex Danmark, 14,5% Emerging markets, 16,5% Nordamerika, 28,9% Øvrige, 27,2% Aktier Afkastet på den samlede aktieportefølje blev i 2010 på 20,4% før skat. Til sammenligning endte benchmarket på 19,6%. Andelen af aktier er i 2010 fastholdt på et relativt højt niveau. De gode afkast på aktier har medvirket til det tilfredsstillende afkast for pensionskassens investeringer som helhed. Pensionskassen har i 2010 øget investeringerne i emerging markets. Det skyldes en forventning om højere vækstmuligheder i disse lande i forhold til de udviklede lande. På pka.dk er der opdaterede lister over pensionskassens aktier og afkast. Børsnoterede aktier Afkastet på de børsnoterede aktier var i 2010 på 19,1% før skat, og til sammenligning endte benchmarket i 2010 på 18,3%. Børsnoterede danske aktier Pensionskassens beholdning af danske børsnoterede aktier gav i 2010 et afkast på 38,9% før skat, hvilket er højere end den gennemsnitlige udvikling for alle aktier på Københavns Fondsbørs på 37,3%. Børsnoterede udenlandske aktier Pensionskassens udenlandske aktier gav i 2010 et afkast på 16,5% før skat, hvilket er bedre end udviklingen på verdensmarkedet på 15,8%. Langt de fleste forvaltere i alle regioner har således i 2010 klaret sig bedre end deres respektive benchmark. Unoterede aktier Det regnskabsmæssige afkast på pensionskassens unoterede aktier blev i 2010 på 29% før skat. Det positive afkast skyldes især en børsnotering af den danske smykkevirksomhed Pandora. Virksomheden er delvist ejet af kapitalfonden Axcel, hvor PKA-pensionskasserne er en af de ledende investorer. Som et særligt område inden for unoterede aktier etablerede PKA sammen med Industrialiseringsfonden for Udviklingslande (IFU) og Pædagogernes Pensionskasse (PBU) i 2010 en fond som skal yde mikrolån til fattige i udviklingslande. Målet er både at få et godt afkast og give låntagere i udviklingslande mulighed for at starte egen virksomhed. 30

35 Retur til Reale aktiver Aktivklassen består af investeringer i fast ejendom, indeksobligationer, skov og infrastruktur. Ejendomme Afkastet på pensionskassens ejendomme blev i 2010 på 1,3% før skat, hvor afkastet fra de danske og udenlandske ejendomme har bidraget med henholdsvis 0,4%- point og 0,9%-point. Værdiansættelsen af pensionskassens ejendomme sker til markedsværdi med udgangspunkt i ejendommenes forventede fremtidige indtjening og kravet til markedsafkast for de enkelte ejendomstyper. På pka.dk er der en opdateret liste over pensionskassens boligejendomme. Danske ejendomme Pensionskassens danske ejendomsinvesteringer gav i 2010 et samlet afkast på 0,4%, hvor reguleringen af ejendomsporteføljens værdi har bidraget med -2,8%-point. Pensionskassen har i 2010 kunnet drage fordel af finanskrisen, hvor flere aktører har været tvunget til at sælge deres ejendomme. Det har betydet, at der er givet til sagn om investeringer for dobbelt så stort et beløb som forventet i Pensionskassen er derudover fortsat i gang med at sælge ejendomme, som ikke fremadrettet forventes at kunne give et fornuftigt afkast. Pensionskassen har sammen med de øvrige PKA-pensionskasser investeret i et projekt ved Flintholm Station i København solgt af NCC Property Development. Projektet omfatter en grund og et kombineret kontor- og butiksprojekt. Det bliver det største kontorbyggeri i Danmark, der miljøcertificeres som Breeam very good. Miljøcertificeringen betyder, at byggeriets indflydelse på nogle betydningsfulde miljøfaktorer, såsom materialer, vandforbrug, affaldshåndtering, transport, energiforbrug, forurening mv. er forbedret. Udenlandske ejendomme Afkastet på pensionskassens udenlandske ejendomsinvesteringer blev i 2010 på 10,3% før skat. Afkastet bærer præg af, at de globale ejendomsmarkeder fortsat er meget turbulente. Der er foretaget enkelte små investeringer i Tyskland - i Berlin og Dresden. Aktivi Fordeling på reale aktiver Bolig, 19,4% Erhverv, 17,9% Infrastruktur, 8,5% Institution, 0,1% Skove, 12,2% Udenlandske ejendomme, 5,7% Indeksobligationer, 36,2% 31

36 Investeringer Retur til Infrastruktur Afkastet på investeringer i infrastruktur blev i 2010 på 6,8%. På trods af, at porteføljen fortsat er under opbygning, er der solgt fra af nogle aktiver i de fonde, hvor pensionskassen er investor. Salgene er sket med tilfredsstillende afkast. Der er i 2010 bl.a. investeret i vandkraftværker i Indien og Kina via Morgan Stanley Infrastructure Partners. Samlet set har denne fond investeret knap 1,2 mia. kr. i vandkraftværker, som vil levere grøn strøm til ca. 5 mio. mennesker. Porteføljen af infrastrukturaktiver er blevet udbygget væsentligt siden de første investeringer i Der blev i 2010 via en europæisk infrastrukturfond tilføjet et nyt område med investering i togstammer i England, men hovedparten af porteføljen er fortsat placeret i en række aktiver relateret til energi samt havneterminaler og parkeringsanlæg. Porteføljen er global med inveteten på de udenlandske ejendomsmarkeder er dog fortsat afventende, og der er derfor ikke foretaget større investeringer på disse markeder. Indeksobligationer Indeksobligationer har i 2010 haft et afkast på 6,3%, hvilket er højere end benchmarkets 4,5%. Det bedre afkast skyldes, at porteføljen har været placeret rigtigt i forhold til de bevægelser, der har været i renterne. Skove Afkastet på skovinvesteringerne blev i 2010 på 3,1%. Generelt forventes afkastet på denne type investeringer at være lavere end fx pensionskassens investeringer i infrastruktur, men samtidig også relativt stabilt. Dette har vist sig at være tilfældet, siden investeringerne blev påbegyndt i Pensionskassen investerer i skove gennem internationale skovfonde, som vælges i samarbejde med det danske selskab International Woodland Company (IWC). Pensionskassen har for at sprede risikoen investeret i skovfonde, hvor investeringerne primært er placeret i løv- og nåleskov på de traditionelle markeder i Nordamerika, Sydamerika, Australien og New Zealand. steringer både på udviklede og nye markeder. Absolut afkast Afkastet på absolut afkast blev i 2010 på 45,3 mio. kr. Aktivklassen har til formål at udnytte de mere kortsigtede kursændringer på øvrige aktiver, især aktier og obligationer. Det er en forholdsvis ny aktivklasse, som har udviklet sig tilfredsstillende siden starten i Derfor er investeringer inden for absolut afkast gradvist blevet udbygget i løbet af Der er nu investeret inden for råvarer, valuta, aktier og obligationer. Investeringsstrategi i de kommende år Det overordnede mål for pensionskassens investeringer er fortsat at skabe den bedst mulige langsigtede forrentning af medlemmernes indbetalinger inden for de rammer, der er fastsat af pensionskassens risikostyring. Der er forskellige forventninger til afkast og risiko på forskellige investeringer. En meget væsentlig faktor for at skabe et afkast, der overstiger det risikofrie afkast, er den overordnede fordeling på de 32

37 Retur til Rekordår for ejendomsinvesteringer PKA har markeret sig som en af landets førende ejendomsinvestorer i Således blev der i 2010 investeret for knap 1,4 mia. kr. i ejendomme i Danmark. Trods et stillestående boligmarked er PKA i fuld gang med at opføre boliger rundt i landet for en samlet pris på godt 800 mio. kr. PKA har indgået en aftale om at opføre 120 lejligheder i Vallensbæk og 17 lejligheder på Østerbro i København til en samlet pris på 283 mio. kr. Samlet set er PKA i færd med at opføre fem boligprojekter landet over, der vil resultere i 368 lejligheder til en samlet pris på godt 800 mio. kr. De øvrige tre projekter bliver opført i henholdsvis Viby ved Århus og i Storkøbenhavn i Søborg og Lyngby. Vi ønsker fortsat at være aktive på boligmarkedet, fordi vi vurderer, at der i øjeblikket er gode investeringsmuligheder specielt i områderne omkring Storkøbenhavn og Århus. Derfor er vi på udkig efter egnede boligprojekter, der på sigt kan give et attraktivt afkast til vores medlemmers pensioner, siger PKA s ejendomschef Nikolaj Stampe. Udover boligbyggerierne har PKA købt et projekt ved Flintholm Station i København af NCC Property Development A/S for 588 mio. kr. Byggeriet er på m 2 og kommer til at indeholde m 2 kontorer, m 2 butikker samt m 2 p-kælder. Der er foreløbig udlejet m 2 kontor til Dan-Ejendomme med indflytning i maj BAGGRUND

38 Retur til... rekordår for Det bliver det største kontorbyggeri i Danmark, der miljøcertificeres som Breeam Very Good. Miljøcertificeringen betyder, at byggeriets indflydelse på betydningsfulde miljøfaktorer, som materialer, vandforbrug, affaldshåndtering, transport, energiforbrug, forurening mv. er forbedret. Ejendomschef i PKA, Nikolaj Stampe, påpeger, at der er flere grunde til de skærpede energikrav ved Flintholm byggeriet: Vi mener, at miljøvenlige ejendomme i stigende grad vil blive efterspurgt i fremtiden, og vi er overbevist om, at tiltagene vil tiltrække og fastholde lejerne og medvirke til sikring af ejendommens værdi. PKA har i en del år tænkt klima ind i vores investeringer, og vi ønsker som professionel investor at udvise ansvarlighed i forhold til vores ejendomsinvesteringer. Det er både en god forretning på sigt og helt i tråd med vores medlemmers ønsker, siger Nikolaj Stampe og tilføjer: Investeringer i fast ejendom forventes over tid at give et relativt højt og stabilt afkast. Investeringer i ejendomme giver ligeledes en risikospredning i investeringsporteføljen, og ejendomme udgør derfor en væsentlig del af pensionskassernes investeringer. PKA s ejendomme har over de seneste 10 år givet et gennemsnitligt årligt afkast på 11,3%. BAGGRUND

39 Retur til Målsætninger og rammer Forventet strategiske Målsætning for formuesammensætning rammer risikofordeling i % ultimo 2011 Nominelle obligationer mv Aktier Reale aktiver Absolut afkast* * Da investeringer inden for absolut afkast primært foretages via finansielle instrumenter, har de kun begrænset absolut vægt i formuesammensætningen. forskellige investeringsaktiver, dvs. obligationer, aktier, reale aktiver og absolut afkast. I strategien for 2011 styres der fortsat efter de langsigtede mål (eksempelvis 35% for aktier), men strategien giver et større råderum for, hvad aktivklassen på et givet tidspunkt kan udgøre af de samlede investeringsaktiver dvs. bredere rammer at arbejde indenfor. Der opstår perioder med ubalancer i markederne, der gør, at aktiverne med fordel kan fordeles anderledes. I kølvandet på finanskrisen kunne man for eksempel opnå et forventet afkast på kreditobligationer, der lå væsentligt over afkastet på statsobligationer. Det er vigtigt at have råderum til at kunne agere i disse perioder. Dette betyder, at samspillet mellem risikostyring og investeringer er afgørende for, at pensionskassen både kan forfølge de langsigtede mål og samtidig udnytte de mere kortsigtede muligheder, der kan opstå på de finansielle markeder. På denne baggrund er rammerne udvidet for en række aktiver. Udnyttelsen af de enkelte rammer vil altid være under forudsætning af, at der er plads til dette rent risikomæssigt. I investeringsstrategien fokuseres der ligeledes på en kontinuerlig forbedring af arbejdet med social ansvarlighed og bæredygtige principper. Det forventes at øge investeringerne, hvor der er positiv indflydelse på miljøet eller en forbedring af sociale forhold. Socialt ansvarlige investeringer Pensionskassens etiske retningslinjer for investeringer er nærmere beskrevet på pka.dk. Arbejdet med SRI (Socially Responsible Investments) er i 2010 blevet opprioriteret med flere ressourcer på området. En del af arbejdet er viet til et mere aktivt ejerskab i forhold til eventuelle 33

40 Investeringer Retur til Investeringsomkostninger Mio. kr. Omkostninger i %* somheder bliver placeret, mens man undersøger eventuelle problemstillinger, var der ved udgangen af virksomheder. Obligationer 8,9 0,15 Børsnoterede aktier 11,2 0,37 Unoterede aktier** 17,8 1,84 Reale aktiver 18,1 0,83 Absolut afkast*** 3,2 0,41 I alt 59,2 0,46 *** Procenten er beregnet som omkostningerne i forhold til den gennemsnitlige markedsværdi af de enkelte aktiver i *** Procenten er beregnet inklusive udestående tilsagn. Eksklusive er den 2,85%. *** Procenten er beregnet i forhold til den gennemsnitlige eksponering i bedste halvdel blandt underskriverne. Arbejdet med UN PRI fortsætter, og der arbejdes mod en stadig forbedring af det opnåede resultat. Listen over virksomheder, som pensionskassen ikke ønsker at investere i, var ved udgangen af 2010 på 83 virksomheder, hovedsageligt våben- og tobaksproducenter. I 2010 er der tilføjet 16 virksomheder, mens 9 er fjernet fra listen, som ajourføres løbende. På observationslisten, hvor virkproblemstillinger af etisk karakter ofte med hjælp fra det samarbejde, som er indgået med britiske Hermes EOS. Pensionskassen er medunderskriver af FN s principper for ansvarlige investeringer (UN PRI). I følge denne aftale skal pensionskassen årligt rapportere om fremdrift i arbejdet med sine etiske retningslinjer og deres overholdelse. Pensionskassens 2010-rapport fra UN PRI viste en forbedring i forhold til 2009, og en rating i den Investeringsomkostninger Tabellen viser investeringsomkostningerne ved at forvalte forskellige typer af aktiver for Tabellen er beregnet med udgangspunkt i den fælles branchestandard for, hvordan sådanne beregninger skal foretages. Det er omkostninger, der er blevet brugt til den løbende styring af investeringerne fx honorarer til eksterne managere og omkostninger til investeringsfunktionen i pensionskassen. De administrative omkostninger, der er brugt til fx depotbanker, er også medtaget. Ud over de viste omkostninger er der yderligere omkostninger til selve handlen med aktiverne i form af kurtage. For fx obligationer er disse vanskelige at opgøre præcist, da de er en integreret del af den pris, som obligationerne købes og sælges til. Derfor er denne type omkostninger ikke taget med. 34

41

42

43 Retur til Risikostyring I 2010 er afdækningen mod renterisikoen øget. Pensionskassen har en god basiskapital og er godt forberedt på nye kapitalkrav fra EU. I kølvandet på finanskrisen har renterne været meget lave. I 2010 har vi således oplevet lange renter på ned til 2,7%, hvilket normalt ville være en stor udfordring for pensionskassen. Pensionskassen har imidlertid siden 2001 beskyttet sig mod rentefald ved at afdække renterisikoen. En sådan renteafdækning foregår ved at købe aktiver, der stiger, når renten falder, og som modsætningsvis falder, når renten stiger. Dermed sikrer renteafdækningen, at netop disse aktiver følger de tilsvarende ændringer i pensionskas sens forpligtigelser over for medlemmerne. Effekten af renteafdækningen er, at pensionskassens reserver ikke kommer under pres som følge af renteændringer. Pensionskassen har i løbet af året øget omfanget af sin afdækning. Ved årets udgang er afdækningsprocenten oppe på over 90% af pensionsforpligtelserne. 37

44 Risikostyring Retur til Pensionsbeskyttelse Mio. kr PBG I PBG II PBG III Ultimo 2009 jan. feb. mar. apr. maj juni juli aug. sept. okt. nov. dec. Bufferkapital Solvenskrav PBG Risikostyring og pensionsbeskyttelse Pensionskassens primære risikostyringsmodel er de såkaldte Pensionsbeskyttelsesgrænser (PBG). PBG samler alle pensionskassens væsentlige risici i tre forskellige scenarier, og resultatet giver rammerne for investering, bonus og kapitalstyring. Modellen sikrer, at pensionskassen kender sine mulige risici meget nøje og kan træffe beslutningerne på den baggrund. Det gør det muligt for pensionskassen at gribe de gode investeringsmuligheder, der opstår, også selv om pensionskassen skulle være under 38

45 Retur til Over PBG I Mellem PBG I og PBG II Mellem PBG II og PBG III Under PBG III Hvis pensionskassen ligger bedre end PBG I, kan pensionskassen hvis det ønskes forøge risici ved at investere mere risikofyldt og/eller udlodde mere bonus. er pensionskassen mellem PBG I og PBG II, er det business-as usual, hvor den aktuelle investerings- og bonusprofil problemfrit bliver videreført. PBG II er en såkaldt tidlig advarsel, som kan sikre, at eventuelle tiltag foretages i så god tid, så de ikke bliver for dyre at gennemføre. PBG III er en grænse, der er sat for at advare pensionskassen om, at den nu er i en situation, hvor selv en moderat ugunstig fremtidig udvikling på markederne vil betyde, at pensionskassen må overveje at justere pensionerne, hvis udviklingen fortsætter. PBGII. Udviklingen i 2010 skal derfor også ses i lyset af, at pensionskassen har kunnet fastholde en høj aktieandel. Udviklingen i PBG viser, at pensionskassens bufferkapital i 2010 har bevæget sig mellem PBGII og ned tæt på PBGIII. Det markante dyk i august skal ses i lyset af et meget markant fald i renten kombineret med et fald i aktiekurserne. Stigningen fra august til december skyldes øget renteafdækning og gode resultater af investeringerne. Samlet set har 2010 været et godt år for pensionskassens risikoudvikling, idet pensionskassen er på samme niveau som i starten af året, men med en mere lovende investeringsportefølje. Individuelt solvensbehov og trafiklys Pensionskassen rapporterer kvartalsvist et individuelt solvensbehov og de såkaldte trafiklysscenarier til Finanstilsynet. Dette individuelle solvensbehov måler risiko i forhold til solvensen og ikke som PBG i forhold til pensionerne. Det individuelle solvensbehov fastlægges af bestyrelsen med baggrund i en vurdering af, om der er den nødvendige kapital til rådighed, når man tager hensyn til pensionskassens særkende på de vigtigste risiko- og kapitalområder. Pensionskassen har gennem hele 2010 haft en særdeles til 39

46 Risikostyring Retur til fredsstillende basiskapital til at dække det individuelle solvensbehov. Det samme gælder i forhold til Finanstilsynets trafiklysscenarie. Solvens II fra 2013 Solvens II er den mest vidtrækkende ændring i mere end 20 år til de EU-rammer, der er gældende for forsikringsselskaber og pensionskasser. Målet er at indføre solvenskrav, der giver et bedre billede af de risici, som selskaberne står overfor. Det er også målet at tilskynde til en adfærd, der øger bevidstheden om alle typer risici og styringen heraf. Pensionskassen har i flere år fulgt udviklingen i solvensreglerne og gennemført adskillige prøveberegninger i samarbejde med tilsynsmyndighederne. I 2010 er der gennemført endnu en prøveberegning initieret af de europæiske finanstilsyn. Beregningen viste, at pensionskassen er særdeles godt rustet til at møde de fremtidige kapitalkrav. Der blev gennemført en tilsvarende prøveberegning i 2008 og på trods af, at kravene er blevet skærpet som en reaktion på finanskrisen, tager pensionskassen sig bedre ud i den seneste beregning fra Det skyldes bl.a. pensionsvalget i efteråret 2008, hvor mange medlemmer med høje garantier valgte en lavere garanti mod højere samlet pension. Resultatet af prøveberegningen viser, at pensionskassen næppe vil blive begrænset af de fremtidige kapitalkrav, og derfor vil det stadig være muligt at styre efter at beskytte de samlede pensioner og ikke blot den solvens, der er nødvendig for at sikre de garanterede andele af pensionerne. 40

47

48

49 Retur til Rente og bonus Gennem de sidste års finanskrise har pensionskassen prioriteret at sikre også de fremtidige pensioner uanset medlemmernes levetid. Det har betydet moderate kontorenter, men i 2011 forhøjes den. I 2010 har den samlede, gennemsnitlige rentetilskrivning til medlemmerne været på 3,58% efter skat. Medlemmerne kan se deres egne beløb ved at logge sig på pka.dk>din pension>pension i tal se fanebladet Årsoversigt. Også medlemmets betaling for risikodækning og administration fremgår af denne oversigt. Risikobonus Betaling for dødsfalds- og invaliditetsrisikoen afhænger af medlemmets alder. Eventuelle forskelle i præmierne, som er begrundet i optagelsestidspunkt, reguleres via risikobonus, så alle medlemmer betaler det samme uanset optagelsestidspunkt. Administrationsbonus Administrationen er fortsat billigere end forudsat i beregningsgrundlaget, og når administrationsbonus er tilbageført til medlemmerne, er administrationsbelastningen på kun 1,5% af bidraget. 4% i kontorente i 2011 Bestyrelsen har fastsat kontorenten for 2011 til 4% før skat mod 3,24% i Pensionskassens kontorente er baseret på en analyse af den faktiske størrelse af pensionskassens reserver i kombination med pensionskassens forvent ning til fremtiden. Pensionskassen tilstræber en stabil udvikling i pensionerne for alle medlemsgrupper uanset levealder og skal samtidigt sikre tilstrækkelige reserver til at modstå udsving på de finansielle markeder. Pensionskassen opbygger reserver i år med gode afkast og tærer på reserverne i år, hvor afkastene er knap så gode. Kontorenten tilskrives som vanligt løbende og kan kun ændres fremadrettet. 43

50 Rente og bonus Retur til Fra afkast til kontorente i % af hensættelser Afkast før skat og investeringsomkostninger 5,4-1,3-5,4 8,7 13,6 Investeringsomkostninger 0,4-0,4-0,4-0,4-0,5 Afkast før skat (nøgletal 1) 5,0-1,7-5,8 8,3 13,1 Skat 0,6 0,3 0,8-1,2-1,9 Afkast efter skat (nøgletal 2) 4,4-1,4-5,0 7,1 11,2 Ekstrabetaling (-) / tilbagebetaling (+) Forsikringsdækning 0,6 0,4 0,5 0,8 0,5 Administration 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 Hensættelse til sikkerheden i pensionsordningen 4,9 1,8 7,8-3,2-6,6 Ændringer i hensættelser 4,2 6,1 1,6-2,1-2,5 Kontorente efter skat 4,5 7,0 5,0 2,75 2,75 Kontorente før skat 5,29 8,24 5,88 3,24 3,24 Gennemsnitlig forrentning i % Grundlagsrente 3,43 3,27 2,75 1,31 1,28 Ekstra rente 2,05 3,99 2,52 2,25 2,30 Gennemsnitlig forrentning efter skat 5,48 7,26 5,27 3,56 3,58 Grundlagsrente angiver den gennemsnitlige rente, der indgår i de garanterede pensioner. Der er for næsten alle medlemmers vedkommende tale om en kombination af 4,25%, 2,75%, 1,75% og 0% efter skat. Ekstra rente angiver den gennemsnitlige rentebonus efter skat. Den er udtryk for, at der er opnået et større afkast efter skat, end det er forudsat i det tekniske grundlag. Gennemsnitlig forrentning angiver den faktiske samlede, gennemsnitlige rente efter skat inkl. udbetalt pensionsvalgstillæg og friholdt værdi. 44

51 Retur til Når renten stiger og falder Det er godt - og skidt - for pensionskassen, når renten bevæger sig op eller ned. Det dér med renten og pensionskassen er en kompliceret sag, for hvad der er godt for ét element i pensionskassens virksomhed er skidt for et andet. Ordet balance kommer nemt i spil. Når renten stiger Når renten stiger, bliver de fleste lidt nervøse for privatøkonomien, for så stiger udgifterne. Pensionskassen burde omvendt være godt tilfreds. For stiger renten, stiger forventningen om de fremtidige indtægter. Pensionskassen behøver med stigende renter ikke have så mange penge lagt til side til at dække sine forpligtelser over for medlemmerne, for nu forventes den fremover løbende at kunne tjene flere penge. Altså kan man slække lidt på kravene til basiskapitalen. Så langt er alt godt. Når renten falder Når renten falder, får de fleste husholdninger lidt friere hænder, for nu falder prisen på pengene. Det er blevet billigere at låne til hus, bil og ferierejsen. Pensionskassen er derimod ikke begejstret, for nu falder de fremtidige indtægter. Og når det sker, er det nødvendigt at lægge ekstra til side til at sikre pensionerne. I sig selv BAGGRUND

52 Retur til... når renten er det en ganske stor belastning for pensionskassens økonomi. Immun over for renteudsving næsten Det aktuelle renteniveau har derfor meget stor betydning: Hvad kan vi forvente af de fremtidige indtægter, og hvor meget skal på den baggrund lægges til side som sikkerhed for de fremtidige pensioner? Det lave renteniveau gennem de sidste år har fået pensionskassen til at etablere en helt selvstændig aktivitet den såkaldte renteafdækning. Man sikrer sig ved at investere i aktiver, der stiger i værdi, når renten falder. Omvendt må man acceptere, at disse aktiver falder i værdi, når renten stiger. Pensionskassen har tilrettelagt det sådan, at afkastet/ værdien af afdækningen skal balancere med, hvor mange penge pensionskassen skal sætte til side til pensionsforpligtelserne. (Renten falder = forpligtelserne stiger, men værdien af afdækningen stiger tilsvarende. Og omvendt.) Den sikkerhed, der dermed er skabt for pensionerne, betyder meget. Fx giver den et solidt greb om en af de største risici nemlig investeringerne. Hér skabes der væsentligt større frihedsgrader og dermed indtjeningsmuligheder. Afdækningen har fx betydet, at pensionskassen har kunnet holde en stor aktieandel trods finanskrise uden at være tvunget til at sælge, mens kurserne var i bund. BAGGRUND

53

54

55 Retur til Økonomi Årets resultat viser et overskud på 895 mio. kr. mod 440 mio. kr. i Aktiverne udgjorde 14,2 mia. kr. ved udgangen af Om årsrapport 2010 Pensionskassens officielle årsrapport kan læses eller bestilles på pka.dk. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed. Endvidere er årsrapporten revideret af pensionskassens statsautoriserede revisorer. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger. Det er den samlede pensionskassekoncerns resultater, der har betydning for medlemmets pension. Derfor er hovedtallene i dette afsnit opgjort på koncernbasis. Den økonomiske udvikling Udviklingen har bl.a. været præget af: Positiv vækst i den globale økonomi store udsving på de finansielle markeder Positivt afkast på aktier Moderat fald i den lange rente 47

56 Økonomi Retur til Resultatopgørelse Mio. kr Indtægter Medlemsbidrag i alt Regnskabsmæssigt resultat af investeringer efter skat I alt Udgifter Pensionsudbetalinger Administration I alt Til rådighed Overført til pensionshensættelser Gruppeforsikringer Årets resultat Årets samlede resultat viser et overskud på 895 mio. kr. mod 440 mio. kr. i Indtægter De samlede indtægter er steget med 621 mio. kr. til mio. kr. Der er tale om en stigning i bidragsindtægter og investeringsresultatet i forhold til I 2010 er bidrag og indskud steget med 30 mio. kr. til 613 mio. kr. Medlemsbidragene er opgjort efter fradrag af 8% arbejdsmarkedsbidrag (i alt 51 mio. kr.), som pensionskassen skal indbetale til skattemyndighederne. Resultatet af pensionskassens investeringer i 2010 har forøget pensionskassens indtægter med mio. kr., efter at der er fratrukket 239 mio. kr. i pensionsafkastskat. Samlet viser investeringsresultatet en stigning på 591 mio. kr. i forhold til

57 Retur til Regnskabsmæssigt resultat af investeringer Mio. kr Obligationer mv Aktier Afledte finansielle instrumenter Ejendomme Resultat af investeringer før skat Pensionsafkastskat mv Resultat efter skat Udgifter Pensionskassens samlede udgifter er steget med 23 mio. kr. til 283 mio. kr. Der udbetales stadig flere penge i form af pensioner m.v. Denne stigning er forventet på baggrund af aldersstrukturen i medlemsskaren. De samlede udbetalinger af pensioner er steget fra 250 mio. kr. til 273 mio. kr. Udgifterne til administration er uændret i forhold til 2009 og udgør 10 mio. kr. Disponering Rådighedsresultatet i 2010 udgør mio. kr. Pensionshensættel serne er forøget med 800 mio. kr. mod 659 mio. kr. i Udgifterne til gruppeforsikringer er steget med 2 mio. kr. til 21 mio. kr. Årets overskud på 895 mio. kr. er tillagt egenkapitalen. 49

58 Økonomi Retur til Administrationsomkostninger Samlede udgifter i mio. kr Omkostninger pr. medlem i kr Omkostninger i pct. af hensættelser 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Pensionsafkastskat Pensionsafkastskat udgør netto 239 mio. kr. i 2010 mod 133 mio. kr. i Pensionsafkastskatten udgør 15 % af det skattepligtige investeringsafkast. Administrationsomkostninger Omkostningerne pr. medlem er lavere end i Gruppeforsikringer Udgiften til gruppeforsikringsordningen er i 2010 steget til 21 mio. kr. mod 19 mio. kr. i Udviklingen i antallet af udbetalte ydelser ved død, førtidspension, kritisk sygdom og ægtefælle/samlevers død i de seneste 5 år er vist i medlemsstatistikken side

59 Retur til Hvad blev 100 kr. til? Afkast i pensionskassen, rente til medlemmerne. To sider af samme sag i Pensionskassen for Ergoterapeuter og Fysioterapeuter. Pensionernes størrelse afhænger især af pensionskassens evne til at investere med et godt afkast. Afkastet har betydning for den rente, der tilskrives medlemmernes depoter (kontorenten). Men pensionskassens afkast kan sagtens være højt eller lavt i enkelte år, uden at det påvirker kontorenten. Den er stabil over tid, og det skyldes, at pensionskassen arbejder med en gennemsnitsrente, hvis formål er at skabe stabilitet og tryghed. Medlemmerne skal have overblik over, hvad de kan forvente at få i pension. I de gode år med højt afkast lægger pensionskassen derfor penge til side. I dårlige år tærer man på disse reserver. Nogle pensionsselskaber arbejder med et princip om, at forrentningen direkte følger investeringsafkastene. Det er fint, når afkastet går i vejret, for så stiger pensionerne, men knapt så rart, når afkastet falder, for så falder pensionerne også. I pensionskassen har pensionerne allerede fra starten indregnet forudsætninger om, at der over tid kan opnås en forrentning af en vis størrelse. Kun hvis kontorenten er BAGGRUND

60 Retur til... hvad blev højere end dette, vil pensionerne kunne sættes op. Medlemmer, der har været med i mange år, vil have en relativt høj renteforudsætning sammenlignet med nye medlemmer, der har en lav renteforudsætning. Det betyder, at nye medlemmer vil opleve større stigninger i pensionerne, da deres pensioner som udgangspunkt er lavere. I nogle år oplever specielt de ældre medlemmer derfor ikke, at pensionen forhøjes. Dette har været tilfældet de seneste år, hvor der pga. finanskrisen og de lave renteniveauer har været al mulig grund til at være forsigtig med pensionskassens økonomi. Samtidig er det løbende nødvendigt at sætte ekstra penge til side, fordi medlemmerne heldigvis lever en del flere år end forudsat, da deres pensioner oprindeligt blev fastsat. Det betyder, at der skal bruges mange penge til at forlænge pensionerne for en meget stor del af medlemmerne, og de samme penge kan ikke bruges til også at forhøje dem. Men det betyder ikke, at medlemmets bagvedliggende depot ikke har fået tilskrevet rente. Medlemmets hensættelser er de sidste 10 år forrentet med i snit 5,3% årligt. 100 kr. er på den måde blevet til 168 kr. BAGGRUND

61 Retur til Balance Mio. kr Aktiver Obligationer mv Aktier Afledte finansielle instrumenter Ejendomme I alt Passiver Hensat til pensioner Medlemskapital Egenkapital Afledte finansielle instrumenter 14 Øvrige passiver I alt Aktiver I løbet af 2010 er pensionskassens aktiver forøget med mio. kr. til mio. kr. Bestyrelsen fastlægger hvert år rammerne for investeringerne under hensyntagen til lovgivningens regler for pensionskassens placering af investeringer. Disse investeringsrammer er nærmere omtalt i afsnittet om investeringer side 33. Afledte finansielle instrumenter Pensionskassen har afdækket sine rente- og valutakursrisici ved anvendelse af renteswaps og valutaterminskontrakter. Endvidere anvendes aktierelaterede afledte finansielle instrumenter. Beholdningen er steget med 413 mio. kr. til 442 mio. kr. Ejendomme Pensionskassen ejer ejendomme til boligudlejning, industri, anden erhvervsudlejning og institutioner. Ejendommene administreres af Dan-Ejendomme as. 51

62 Økonomi Retur til Passiver Den samlede regnskabsmæssige formue udgøres af pensionshensættelserne, medlemskapitalen og egenkapitalen. Egenkapitalen tilhører medlemmerne kollektivt, og den samlede formue skal derfor ikke honorere andet end medlemmernes krav om pension. Hensat til pensioner I 2010 er der overført 880 mio. kr., så pensionshensættelserne udgør mio. kr. Heraf udgør bonuspotentiale på hvilende pensioner mio. kr. Bonuspotentiale på hvilende pensioner kan være med til at opfange negative udsving, som følge af eventuel ugunstig udvikling på de finansielle markeder. Basiskapital Pensionskassens basiskapital udgøres af egenkapital og Medlemskapital (særlige bonushensættelser). Basiskapitalen er ved udgangen af mio. kr. og skal ifølge de lovgivningsmæssige mindstekrav være mindst 301 mio. kr. Pensionskassens basiskapital er således knap 9 gange så stor som mindstekravet. Øvrige passiver Posten øvrige passiver omfatter indbetalte lejedeposita og anden gæld ved ejendomsinvesteringer. Medlemskapital Medlemskapital (også kaldet særlige bonushensættelser) er den del af pensionskassens solvenskapital, der er øremærket til de medlemmer, der bidrager hertil. 52

63

64

65 Retur til Ledelse og administration Pensionskassens bestyrelse Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter har i løbet af 2010 udpeget bestyrelsesmedlemmer. De øvrige bestyrelsesmedlemmer blev valgt på generalforsamlingen. Bestyrelsen har derfor i 2010 været sammensat sådan: Udpeget af Danske Regioner Carl Holst (formand), regionsrådsformand, indtrådt Poul Müller, regionsrådsmedlem, indtrådt Lars Johannes Engberg, udtrådt Poul-Erik Svendsen, udtrådt Niels Kr. Kirketerp Nielsen, udtrådt Udpeget af KL Jørgen Stavnskær Gaarde, borgmester, indtrådt Udpeget af Ergoterapeutforeningen Gunner Gamborg, (næstformand til ), formand Udpeget af Danske Fysioterapeuter Johnny Kuhr Mikkelsen (næstformand fra ), formand Generalforsamlingsvalgt Erik Adolphsen, direktør (revisionsudvalgsformand) Gitten Hammerberg, ergoterapeut Lone B. Høhne, ergoterapeut Brian Errebo-Jensen, fysioterapeut Anne-Mette Gislev Mersing, fysioterapeut På pka.dk kan man læse om bestyrelsens opgaver. 55

66 Ledelse og administration Retur til Honorarer Bestyrelseshonorarer afholdes direkte af PKA A/S. Honorarsatserne var pr : Formandens honorar kr., næstformandens og formanden for revisionsudvalget kr. De øvrige medlemmers honorar er kr. Bestyrelseshonoraret er fast og ikke afhængig af pensionskassens resultater, og bestyrelsesmedlemmer får ingen fratrædelsesgodtgørelse, når deres hverv slutter. Næstformandens honorar udbetales til Danske Fysioterapeuter. Bestyrelsens opgaver 2010 Bestyrelsen har ansvaret for pensionskassen, og Finanstilsynet stiller til stadighed flere præciserede og detaljerede krav til bestyrelsens ansvar. I takt med at flere opgaver lægges over på bestyrelsen, stiller det tilsvarende øgede krav til bestyrelsesmedlemmerne. Derfor sikrer PKA, at nye bestyrelsesmedlemmer hurtigt introduceres til bestyrelsens arbejde og principperne for godt bestyrelsesarbejde samtidig med, at bestyrelsesmedlemmernes kompetencer løbende udbygges. Som i tidligere år har bestyrelsen gennemgået sine opgaver, evalueret sit arbejde og diskuteret god bestyrelsesskik. Bestyrelsen vil fortsat have skarp fokus på risikostyring, herunder at tage stilling til metode til opgørelse af pensionskassens individuelle solvensbehov og forholde sig til væsentlige risici i pensionskassen. Som en forberedelse til nye solvenskrav fra EU (Solvens II) har alle PKA-pensionskassernes bestyrelser deltaget i en fælles temadag om kravene og bestyrelsens involvering heri. Bestyrelsesmedlemmerne fik på temadagen mulighed for dialog med Finanstilsynet om bestyrelsernes rolle i forhold til nuværende og kommende solvensregler. I september 2010 deltog bestyrelsesmedlemmerne fra alle otte PKA-pensionskasser i et to-dages bestyrelsesseminar om aktuelle emner. Første dag var der debat om pensionskassernes strategiske mål de kommende år og om udviklingstrends i den danske pensionssektor. En række eksterne oplægsholdere gav deres bud på udviklingen i Europa og Asien set i relation til den fremtidige investeringsstrategi og pensionskassernes investeringer i udviklingslande. På anden dag var der fokus på pensionskassernes investeringsmuligheder i infrastruktur via en række fonde og offentlig-private partnerskaber (OPP) i Danmark set i forhold til udviklingen i specielt Irland og Storbritannien. Seminaret sluttede med et oplæg fra Center for Fremtidsforskning, og bestyrelsesmedlemmerne havde efterfølgende en diskussion om skiftende aldersgruppers værdifokus og deres forhold til en obligatorisk pensionsordning. Læs mere om bestyrelsens opgaver og ansvar i artiklen: At være bestyrelsesmedlem er ikke en walk-over. Studietur i 2012 Bestyrelsen har ansvaret for pensionskassernes investeringsstrategi. Gennem de sidste 10 år er der sket en kraftig internationalisering af investeringsområderne, og udenlandske aktier udgør knap 80% af de samlede aktieinvesteringer. Også mange af de nye investeringsområder er domineret af udenlandske investeringer med et øget 56

67 Retur til fokus på nye vækstområder de såkaldte emerging markets Som led i PKA s og pensionskassernes bestyrelsesarbejde bliver pensionskassernes bestyrelser tilbudt at deltage i en uges studietur i begyndelsen af Studieturen vil gå til Asien med udgangspunkt i Vietnam og Indien. Turen vil give bestyrelsesmedlemmerne en mere konkret indsigt i pensionskassernes investeringer på emerging markets end den, der kan etableres på bestyrelsesmøderne. Revisionsudvalg I henhold til lovgivningen skal pensionskassen have et revisionsudvalg, som skal have særligt fokus på at overvåge pensionskassens regnskabsprocesser. Revisionsudvalgets formand er det uafhængige, regnskabskyndige medlem og udvalget har desuden bestået af bestyrelsens formand og næstformand. I forbindelse med en evaluering af arbejdet i revisionsudvalget i juni 2010 besluttede bestyrelsen, at det var mest hensigtsmæssigt, at revisionsudvalget fremover bestod af hele bestyrelsen for at sikre, at hele bestyrelsen har det samme informationsniveau om regnskab og revision. Udvalget holder fire ordinære møder om året, og hvert år skal udvalget bedømme revisionens uafhængighed og revisionsprocessen. I 2010 har udvalget valgt at fokusere på den anvendte regnskabspraksis, på processen for halvårsregnskabet og på en gennemgang af hele revisionsprocessen og overvågning af revisors uafhængighed. Direktion Peter Damgaard Jensen, administrerende direktør Peter Melchior, direktør Ansvarshavende aktuar Merete Lykke Rasmussen På pka.dk kan man læse om direktionens og aktuarens opgaver. Delegerede På pka.dk kan man se den aktuelle oversigt over delegerede i pensionskassen. pka.dk for delegerede På pka.dk har delegerede adgang til særlig information bl.a. daglige pressenyheder, nyheder fra PKA, nyhedsbrevet Delegeret-Nyt og generalforsamlingsmateriale. På delegeretnettet kan delegerede derudover finde serviceinformation om fx kurser, seminarer og møder, som de kan deltage i, ligesom de kan se hvilke arrangementer, de hidtil har deltaget i. I 2010 gik nyhedsbrevet Delegeret-Nyt fra papir til et elektronisk nyhedsbrev, og fremover styrkes informationen til de delegerede på pka.dk. Delegerede på kurser Pensionskassens delegerede har et særligt behov for at være velorienterede om pensionskassens ydelser, investeringer og økonomi for at være klædt på til at deltage på pensionskassens generalforsamling. Også deres kolleger og andre medlemmer drager nytte af denne viden. De delegerede får derfor tilbud om at deltage på et grundkursus inden deres første generalforsamling i pensionskassen. Senere bliver de tilbudt at deltage på forskellige overbygningskurser, hvor de får uddybet centrale dele af pensionsordningen og dens placering i det samlede pensionsunivers. 57

68 LedeLSe og ADMINISTRATION Retur til I 2010 deltog 9 af pensionskassens delegerede på grund- og overbygningskurser. Delegeretseminar I november 2010 var der fælles delegeretseminar for pensionskasserne for bioanalytikere, jordemødre, kost- og ernæringsfaglige samt ergoterapeuter og fysioterapeuter, hvor fokus var rettet mod overvejelserne om at lægge de fire pensionskasser sammen til en ny pensionskasse: Pensionskassen for Sundhedsfaglige. Selve beslutningen om en eventuel sammenlægning skal først træffes på de ordinære generalforsamlinger i april Programmet bød på interne og eksterne oplæg om baggrunden for en sammenlægning og efterfølgende debat. De delegerede diskuterede også med eksterne oplægsholdere om bl.a. udfordringen for Europas økonomier og fremtid og om, hvordan danske virksomheder fastholder deres konkurrenceevne i en globaliseret verden. 76 af pensionskassens delegerede og delegeretsuppleanter deltog på seminaret. PKA A/S Pensionskassens daglige administration, PKA, ejes af otte pensionskasser. PKA s bærende idé er at udvikle og administrere pensionsordningerne, så de til enhver tid giver medlemmerne handlefrihed og økonomisk tryghed ved alderdom, sygdom, invaliditet og død. PKA s ledelse Udpeget af Danske Regioner Bent Hansen (formand), regionsrådsformand Kristian Ebbensgaard, udtrådt Carl Holst, regionsrådsformand, indtrådt Udpeget af KL Peter Sonny Berthold, udtrådt Arne Hansen Sigtenbjerggaard, borgmester, indtrådt Valgt efter indstilling fra pensionskasserne: Ggrete Christensen (næstformand), formand Lis Lønbro Lehm, sygeplejerske Kirsten Nissen, formand Johnny Kuhr Mikkelsen, formand, udtrådt Ggunner Gamborg, formand, indtrådt Claus Gahrn-Pedersen, næstformand Valgt af medarbejderne i PKA A/S Niels Møller, jurist Anne-Marie Rye Jensen, kommunikationsmedarbejder Honorarer Bestyrelseshonorarer afholdes direkte af PKA A/S. Formandens og næstformandens honorar er kr., og de øvrige medlemmers er kr. Grete Christensens honorar bliver udbetalt til Dansk Sygeplejeråd. Claus Gahrn- Pedersens honorar bliver udbetalt til HK/Kommunal. Johnny Kuhr Mikkelsens honorar blev udbetalt til Danske Fysioterapeuter. PKA s direktion Direktionen er den samme som i de otte pensionskasser. I 2010 har den bestået af: Peter Damgaard Jensen, administrerende direktør Peter Melchior, direktør Direktionens samlede vederlag er 6 mio. kr. Administrerende direk- 58

69 Retur til At være bestyrelsesmedlem er ikke en walk-over Det er ikke bare et spørgsmål om at blive valgt eller udpeget til pensionskassens bestyrelse. Det er måske den nemmeste del. Når man først sidder i bestyrelsen, er det hårdt arbejde og kræver viden og indsigt også selv om der i pensionskassens administration er eksperter på alle de tekniske områder som fx jura, forsikring, regnskab og investering. Bestyrelsesmedlemmerne har ansvaret for pensionskassen, og selv om opgaver kan uddelegeres, kan ansvaret ikke. Over de sidste år er dette ansvar præciseret med nye, detaljerede krav fra Finanstilsynet. Og mere er på vej, når nye solvensregler skal implementeres i Bestyrelsen skal have et uafhængigt, regnskabskyndigt medlem og et revisionsudvalg, men heller ikke dét flytter ansvaret fra den samlede bestyrelse. Bestyrelsen skal udstikke retningslinjer, den skal sikre tilstrækkelige kontrolfunktioner og løbende rapportering. Hertil kommer overholdelse af forskellige solvensregler, fastlæggelse af pensionsvilkår, serviceniveau, bonus og ikke mindst de løbende vurderinger af pensionskassens faktiske og ønskede risikoniveau. Det er også bestyrelsens opgave at fastlægge investeringsstrategien og de etiske retningslinjer. I den sammenhæng skal der ligge mandater for, hvordan administrationen må og skal agere. BAGGRUND

70 Retur til... at være bestyrelsesmedlem I de 17 år, hvor jeg har været med i bestyrelsesarbejdet, er kravene til bestyrelsens involvering i de mere tekniske aspekter af arbejdet hele tiden øget, fortæller Bent Hansen, der er formand for PKA A/S og gennem mange år har haft skiftende formandsposter i flere PKA-bestyrelser. Det skal vi kunne leve op til, men jeg oplever stadig, at det helt centrale er bestyrelsesmedlemmernes relationer til organisationerne og det basale kendskab til medlemmernes behov. Hertil kommer et højt engagement i at ville det bedste for pensionskassens medlemmer. Det gælder uanset hvem der har valgt eller udpeget et bestyrelsesmedlem. Et bestyrelsesmedlem skal være fit and proper, som det hedder. Derfor skal man også vurderes af Finanstilsynet. Det er PKA s opgave løbende at tilvejebringe statusrapporter og indstillinger på alle områder. Rapporterne skal være både overskuelige og detaljerede og sikre bestyrelsen et ordentligt beslutningsgrundlag. PKA tilbyder også bestyrelsesmedlemmer introduktionsforløb, kurser, temadage, seminarer osv. alt sammen for at øge indsigt og kompetence, når det gælder bestyrelsens opgaver. Læs mere om bestyrelsesarbejdet, opgaverne og kravene på pka.dk. BAGGRUND

71 Retur til Organisation Pensionskassen for Bioanalytikere medlemmer 10,7 mia. kr. Pensionskassen for Ergoterapeuter og Fysioterapeuter medlemmer 14,2 mia. kr. Pensionskassen for Jordemødre medlemmer 1,7 mia. kr. Pensionskassen for Kontorpersonale medlemmer 11 mia. kr. PKA A/S Pensionskassen for Kost- og Ernæringsfaglige medlemmer 6,3 mia. kr. Pensionskassen for Lægesekretærer medlemmer 10,8 mia. kr. Pensionskassen for Socialrådgivere og Socialpædagoger medlemmer 24,1 mia. kr. PKA + Pension Forsikringsselskab A/S PKA + Personforsikring A/S Pensionskassen for Sygeplejersker medlemmer 61,9 mia. kr. 59

72 Ledelse og administration Retur til tør Peter Damgaard Jensen har et opsigelsesvarsel på 18 måneder. Direktør Peter Melchior har et opsigelsesvarsel på 12 måneder. Direktionen har ikke bonus- eller andre incitamentsaflønninger. Bonusordninger i PKA I PKA er visse medarbejdere i investeringsafdelingen omfattet af en bonusaftale. Aftalen medfører, at de pågældende medarbejdere får en bonus udmålt efter, hvorvidt de præsterer et merafkast til pensionskassen. Bonus er endvidere afhængig af, at resultaterne fastholdes over tre på hinanden følgende år. Der er på den baggrund i 2010 i gennemsnit udbetalt ekstra 1,3 måneders løn pr. medarbejder i investeringsafdelingen. Pensionskassens risikorammer, som danner rammen for investeringerne, fastlægges ikke i investeringsafdelingen, men af bestyrelse og direktion og er styret af arbejdet med PBG-modellen (se side 38). PKA s opgaver Pensionskassernes Administration A/S (PKA) administrerer de otte pensionskasser, der indgår i PKAsamarbejdet. I 2010 har der gennemsnitligt været 53 heltidsansatte medarbejdere. Det regnskabsmæssige resultat for PKA A/S viste i 2010 et underskud på 10,9 mio. kr. I 2009 var der et overskud på 2,5 mio. kr. Aftaler om administration Efter aftale med hver enkelt pensionskasse betjener PKA A/S både medlemmer og bestyrelser, ligesom PKA A/S forvalter kassernes formue. Honoraret for administration aftales hvert år mellem den enkelte pensionskasse og PKA A/S. Honoraret er opdelt i en tarifbetaling pr. medlem og en betaling for formueforvaltningen. Tariffen var i kr. pr. medlem. For formueforvaltningen betaltes der i 2010, hvad der svarer til 0,08% af den samlede formue. PKA A/S varetog i 2010 administrationen af medlemmer i de otte pensionskasser. Den samlede formueforvaltning beløb sig til 140 mia. kr. ved udgangen af De samlede bidragsindbetalinger i kasserne var i 2010 på 6,3 mia. kr. Der blev i 2010 udbetalt i alt 3,8 mia. kr. i pensioner og engangssummer. I de otte pensionskasser var der ultimo 2010 i alt pensionsmodtagere. PKA A/S varetager også en række administrative opgaver for PKA+ Pension Forsikringsselskab. Selskabet betaler honorar til PKA efter opgavernes omfang. Læs mere på pkaplus.dk. Opgaver lagt ud En række opgaver er lagt ud til andre selskaber. Serviceselskabet Forca står for den daglige drift af de otte pensionskassers medlemsservice og -administration, økonomisystemer, it-udvikling og it-drift. PKA, PBU og Lærernes Pension ejer hver 1/3 af selskabet Forca. Læs mere på forca.dk. Administration af PKA-pensionskassernes grunde og bygninger varetages af Dan-Ejendomme as. Dan-Ejendommes moderselskab, Dan-Ejendomme Holding as, er noteret på Københavns Fondsbørs. PKA-pensionskasserne ejer 78,5% af aktiekapitalen i Dan-Ejendomme. Selskabet udsender egen årsberetning. Læs mere på dan-ejendomme.dk. 60

73

74 Ordliste

75 Retur til Absolut afkast Denne type investeringer fokuserer på at skabe positive afkast ud fra kortsigtede kursændringer på markederne. Der er i øjeblikket foretaget investeringer inden for aktier, obligationer, råvarer og valuta. Investeringer inden for absolut afkast foretages typisk ved hjælp af finansielle instrumenter. Administrationsbonus Ved beregningen af medlemmernes pensionstilsagn er det forudsat, at der reserveres 11% af bidragene til administration. Hvis der anvendes mindre end 11% vil det, der ikke anvendes, blive tilbagebetalt til den enkelte i form af administrationsbonus. Afledte finansielle instrumenter Finansielle instrumenter bruges til risikoafdækning for en given udvikling i værdien på et aktiv eller et marked. Finansielle instrumenter kan også bruges til hurtigt og effektivt at få eksponering til et givent aktiv eller marked. Futures og optioner er eksempler på finansielle instrumenter. Aktiver Værdien af det, som pensionskassen ejer eller har til gode. Se også Passiver. Aktuar Forsikringsmatematiker. Pensionskassens ansvarshavende aktuar er ansvarlig over for Finanstilsynet for opgørelsen af de pensionsmæssige hensættelser. Balance En opgørelse af aktiver og passiver på et givent tidspunkt. Summen af aktiver og summen af passiver er altid lige store. Se også Aktiver og Passiver. Benchmark Et benchmark er en målestok, der bruges til at vurdere, om pensionskassens investeringer har været bedre eller dårligere end gennemsnittet. Et benchmark repræsenterer det gennemsnitlige afkast på et givent marked eller for en given aktivtype. Målsætningen for pensionskassens investeringer er at skabe et merafkast, dvs. et højere afkast end det valgte benchmark vel at mærke uden at tage en væsentligt højere risiko. Bestyrelsen har fastsat en finmasket benchmarkstruktur, som gør det muligt at vurdere formueforvaltningen på alle investeringsområder. Ligger pensionskassen bedre end benchmark, betyder det nemlig ikke udelukkende, at forvaltningen af investeringerne har været god. Det kan også skyldes, at investeringerne har været mere risikobetonede end gennemsnittet. Pensionskassen vurderer løbende afkastet og investeringsrisikoen på alle investeringsområder. Beregningsgrundlag Beregningsgrundlaget ligger til grund for beregningen af medlemmernes pensioner og indeholder forudsætninger om rente, invaliditet, dødsfald, levetider, administrationsomkostninger mv. Bonus Den del af pensionskassens overskud, der bliver fordelt til medlemmerne for at forbedre pensionsordningen, og indtil 2006 også har været brugt til at finansiere gruppeforsikringerne. Fremover finansieres gruppeforsikringerne direkte fra medlemmets bidrag. 63

76 Ordliste Retur til Overskud opstår, når det går bedre end forudsat i beregningsgrundlaget. Der er tre kilder til overskud: Risikooverskud opstår, når der fx er færre dødsfald blandt medlemmerne, eller færre der bliver invalide, end forudsat i beregningsgrundlaget. Investeringsoverskud opstår, hvis pensionskassen får et afkast, der er højere end forudsat i beregningsgrundlaget. Endelig opstår der administrationsoverskud, hvis pensionskassen kan administrere billigere end forudsat i beregningsgrundlaget. Hvis der samlet set er overskud på de tre overskudskilder, kan pensionskassen give bonus. Se også Beregningsgrundlag. Bufferkapital Bufferkapital er en mængde egenkapital og bonus, der fungerer som stødpude for udsving i de finansielle markeder i pensionskassens risikostyring. Egenkapital Den del af pensionskassens formue, som ikke er fordelt mellem medlemmerne. Se også Passiver. Emerging markets Ikke udviklede markeder som fx Brasilien, Mexico, Sydafrika, Kina, Indien, Sydkorea, Tjekkiet og Rusland. Niveauet for udvikling af disse markeder er meget forskellige. Erhvervsobligationer Obligationer udstedt af virksomheder. Fælles for disse obligationer er, at de alle har en lavere kreditvurdering, der ligger uden for det, der kaldes investment grade. Virksomheder, der er kategoriseret som investment grade, har en høj kreditvurdering og betragtes derfor som meget solide. Euroobligationer Statsobligationer udstedt af ØMUlande (EU-valutasamarbejdet). Finansielle instrumenter Finansielle instrumenter bruges til risikoafdækning for en given udvikling i værdien på et aktiv eller et marked. Finansielle instrumenter kan også bruges til hurtigt og effektivt at få eksponering til et givent aktiv eller marked. Futures og optioner er eksempler på finansielle instrumenter. Futures En future er en standardiseret finansiel kontrakt om fremtidig levering af varer eller værdipapirer til en på forhånd aftalt pris. Grundlagsrente Den rente, som indgår i beregningsgrundlaget og som pensionerne bl.a. beregnes ud fra. Finanstilsynet fastsætter den maksimale grundlagsrente. Se også Beregningsgrundlag. Hensættelser Kapital der regnskabsmæssigt er øremærket til en fremtidig udgift eksempelvis betaling af pensioner. High Yield-obligationer High Yield er obligationer, der er udstedt af virksomheder. Fælles for disse obligationer er, at de alle har en dårligere kreditvurdering end det, der kaldes investment grade-obligationer. 64

77 Retur til Indeksobligation Obligation, hvor afkastet består af en fast og en variabel rente. Det variable afkast reguleres efter et prisindeks, dvs. udviklingen i inflationen, som udtrykker den gennemsnitlige prisstigning i samfundet. Individuelt solvensbehov Det individuelle solvensbehov fastsættes ud fra den enkelte pensionskasses særkende på en lang række områder, hvor pensionskassens bestyrelse skal vurdere, om der er den nødvendige solvens til at håndtere evt. risici. Infrastruktur Anlæg eller projekter, som anvendes til vigtige tjenesteydelser til samfundet. Det kan fx være veje, tunneller, broer, havne, lufthavne, vandforsyning, gasforsyning, kloaknet, kraftværker, el-ledningsnet og togforbindelser. Investeringsstrategi Bestyrelsens vedtagne tilstræbte fordeling af investeringsaktiverne på forskellige aktivklasser, fx aktier, obligationer, ejendomme mv. Kontorente Den samlede forrentning af pensionshensættelserne. Kontorenten fastsættes en gang årligt efter årets afslutning. Kurtage Kurtage er omkostninger, som betales ved køb og salg af værdipapirer. Omkostningerne opgøres typisk som en procentsats af kursværdien. Passiver Pensionskassens hensættelser til pensioner, gæld og egenkapital. Se også Aktiver. PBG PBG er en forkortelse for Pensions BeskyttelsesGrænser, som er pensionskassens primære risikomodel. Modellen har til formål at beskytte medlemmernes samlede pensioner. Pensionshensættelser Den samlede værdi af pensionskassens fremtidige pensionsmæssige forpligtelser over for medlemmerne. Portefølje En investors beholdning af værdipapirer. Fx omfatter pensionskassens danske aktieportefølje alle danske aktieinvesteringer. Reale aktiver Reale aktiver dækker over aktiver, hvor en del af afkastet følger udviklingen i inflationen de kan også siges at have et realt afkast. Dette er fx tilfældet for ejendomme, infrastrukturfonde, skov og indeksobligationer. Hvor hurtigt, de enkelte aktiver kan forventes at afspejle et ændret inflationsniveau, er dog forskelligt. Renteafdækning En forsikring mod bevægelse i renteniveauet. Pensionskassen har indgået en række forskellige renteafdækninger, der sikrer, at pensionskassen ved faldende renter, modtager en kompensation. Derved sikres en renteindtægt af en given størrelse. Renteswaps Aftale om at modtage/betale fast rente og betale/modtage variabel rente. Bruges i pensionskassen til at matche værdiændringen i hensættelserne. 65

78 Ordliste Retur til Resultatopgørelse En talmæssig beskrivelse af årets gang, der viser hvordan overskud eller underskud er fremkommet. Risikobonus Betaling for dødsfalds- og invaliditetsrisikoen afhænger af medlemmets alder. Eventuelle forskelle i risikopræmierne, som er begrundet i optagelsestidspunkt, reguleres via risikobonus, så alle medlemmer betaler det samme uanset optagelsestidspunkt. Risikospredning Pensionskassens aktiver spredes på mange forskellige aktivklasser obligationer, aktier, ejendomme som igen fordeles på forskellige typer, lande og brancher. Herved sikres en vis stabilitet i afkastet, og risikoen for meget store tab reduceres. sving. Det betyder, at jo højere solvensen er, jo bedre kan pensionskassen klare kursfald og lavt renteniveau. Solvens II Solvens II er et EU-direktiv for forsikrings- og pensionsselskaber, der er planlagt at træde i kraft i slutningen af Regelsættet er skabt for at beskytte kunderne og skabe ens konkurrencevilkår i Europa, og derfor stiller regelsættet omfattende krav til selskabernes risikostyring. Tarifbetaling Det beløb pensionskassen betaler pr. medlem til PKA A/S for administration og vedligeholdelse af pensionsordningen. Unoterede aktier Investeringer i selskaber der ikke er noteret på en fondsbørs. Valutaterminskontrakter En valutaterminskontrakt er en gensidig bindende aftale mellem to parter om køb eller salg af et bestemt valutabeløb, til en bestemt kurs, på et fremtidigt tidspunkt. En terminskontrakt kan dermed Solvens Et udtryk for pensionskassens økonomiske styrke altså hvor stor egenkapitalen er i forhold til hensættelserne. I henhold til lovgivningen skal pensionskassen have en vis minimumssolvens for at kunne klare risikomæssige udafdække valutarisikoen ved at investere i værdipapirer udstedt i en fremmed valuta. Brug også PensionsABC en og Ordbogen på Forsikring & Pensions hjemmeside på sionsabc>ordbog. PensionsABC en forklarer de grundlæggende sammenhænge i det danske pensionssystem og henvender sig til alle, der vil have en større viden om det danske pensionssystem. Ordbogen giver en kort forklaring til 200 forsikrings- og pensionsord. 66

79

80 Pensionskassen for Ergoterapeuter og Fysioterapeuter CVR-nr Gentofte Kommune Årsberetningen er trykt på Cyklus Offset papir, som er fremstillet af 100% returpapir uden anvendelse af optisk blegemiddel og klor. Papirfabrikken er ISO og EMAS certificeret. Papiret er miljømærket og trykkeriet, der har produceret årsberetningen, er Svanemærket. Design: Kühnel AS Produktion: Rosendahls-Schultz Grafisk A/S PKA A/S 2011 Tuborg Boulevard Hellerup T E pka@pka.dk