Pensionskassen for. Sygeplejersker

Transkript

1 Pensionskassen for Sygeplejersker Beretning 2009

2

3 Fokus Medlemmer i tal var medlemmer af pensionskassen ved udgangen af Knapt af dem var fyldt 50 år og var enten allerede alderspensionerede eller kunne vælge at blive det inden for de næste ti år. 353 medlemmer var over 90 år. 4 af dem var over 100 år. Den gennemsnitlige restlevetid for pensionskassens medlemmer er stigende. 1,4 mia. kr. udbetalte pensionskassen i 2009 til medlemmer og deres efterladte i pensioner, engangssummer og gruppeforsikringer. 2,3 mia. kr. indbetalte medlemmerne til pensionskassen i For fem år siden indbetaltes 1,6 mia. kr. 543 kr. var administrationsomkostningerne pr. medlem i Omkostningerne svarer til 0,1% af hensættelserne medlemmer var førtidspensionerede ved udgangen af Pensionskassen udbetalte desuden ydelser til ægtefælle/samlevere og børnepensionister. 1

4 Indhold Fokus 2009 Medlemmer og service Investeringer Risikostyring 10 Rådgivning 25 Afkast 39 Afækning af renterisiko 10 Baggrund: Supplerende opsparing kan være nødvendig 11 PKA møder medlemmerne 26 Ny opdeling af aktiverne 28 Baggrund: Investering, ansvar og etik 29 Aktier 39 Resultat af afdækningsvirksomhed 40 Risikostyring og pensions beskyttelse 12 Flere pensionister højere pensionsudbetalinger 12 Baggrund: pka.dk når du vil 13 Boligudlejning 16 Medlemsstatistik 30 Baggrund: Lån til kvinder i den 3. verden 31 Nominelle obligationer 32 Reale aktiver 34 Investeringsstrategi i de kommende år 42 Individuelt solvensbehov 42 Solvens II 42 Baggrund: Sikre pensioner trods krise 36 Investeringsomkostninger 36 Baggrund: Tænk klima 2

5 Rente og bonus Økonomi Ledelse og administration Ordliste 45 Risikobonus 45 Administrationsbonus 45 2,75% også i Om årsrapport Resultatopgørelse Regnskabsmæssigt resultat af investeringer Pensionskassens bestyrelse 59 Direktion 59 Ansvarshavende aktuar 52 Administrationsomkostninger Baggrund: Åbenhed om omkostninger 59 Delegerede 59 PKA A/S 53 Balance

6

7 Retur til Fokus 2009 Den globale dagsorden blev meget konkret for pensionskassen i Finanskrise, klimaændringer, social ansvarlighed, nye investeringstyper og nye solvensregler betød et scenarie med øget fokus på at beskytte pensionerne. Den verdensomspændende finansielle krise tog fart i efteråret 2008 og fortsatte langt ind i 2009, og vi kender næppe alle konsekvenserne endnu. De finansielle markeder nåede i marts 2009 det hidtil laveste niveau. Pensionskassen ønsker at have økonomisk styrke til at sikre stabile pensioner, så medlemmerne ved, hvad de kan forvente. Bestyrelsen har derfor opdateret sine styringsværktøjer med krav til sikkerheden for de fremtidige pensioner. I den situation er to ting vigtige: Pensionskassen har tilstrækkelig økonomisk polstring, og pensionskassens risikostyring er særdeles effektiv. Risikostyringen har fokus på de samlede pensioner og ikke kun på den garanterede andel heraf. Analysemodellerne viser den aktuelle risikosituation og det økonomiske råderum, som pensionskassen kan påtage sig. Også de nyeste lovgivningskrav til pensionskassens kapitalkrav er indbygget i modellen, der jævnligt opdateres og bruges som dagligt styringsværktøj og i de løbende rapporteringer til bestyrelsen. Pensionskassens risikostyring påkaldte sig international opmærksomhed, og PKA-pensionskasserne blev kåret som Pension Fund of the Year 2009 af det anerkendte magasin, Life & Pensions, der har fokus på netop solvens og risikostyring. I løbet af 2009 forbedredes risikobilledet markant, men det betyder ikke, at pensionskassen uden videre skruer op for risikoen ved fx at ændre den basale investeringsstrategi, anskaffe mange flere aktier eller øge pensionsniveauerne væsentligt. 5

8 Fokus Retur til Finanskrisen synes ganske vist at være på retur, men den er blevet afløst af en økonomisk krise, der har et så fast greb i verdensøkonomien, at det kan vare længe, inden ordet krise helt kan stryges, når talen falder på den globale økonomi. Derfor er udfordringen for pensionskassen i 2010 fortsat at opbygge reserverne, udvise forsigtighed med kontorenterne og sprede risikoen ved investeringerne. Pensionskassens medlemmer har ønsket en mere aktiv linje i den såkaldte sociale ansvarlighed i investeringerne. Det er ikke nok kun at vælge bestemte investeringer fra ud fra nogle etiske retningslinjer. Pensionskassen skal også aktivt søge at opbygge en ansvarlig investeringsportefølje. Det vil pensionskassen blandt andet gøre ved fortsat at investere i klima, der blev endnu et konkret globalt tema ikke mindst med klimatopmødet i København. Hvad kan og vil pensionskassen bidrage med i relation til en løsning af de erkendte klimaproblemer? Pensions kassen har i en del år foretaget egentlige klimainvesteringer. Erfaringen viser, at både hensynet til klimaet og medlemmernes pensioner kan imødekommes gennem denne type af investeringer. Bestyrelsen 6

9

10

11 Retur til Medlemmer og service På 10 år er pensionsudbetalingerne til medlemmerne mere end fordoblet. Pensionskassens værdi er for alvor ved at vise sig. Tilbage i 2008 valgte godt medlemmer af pensionskassen en ny model for deres pensionsordning. Det medførte for alle disse medlemmer, at den samlede pension steg, mens deres garanterede andel af pensionen faldt. For pensionisterne medførte det en helt konkret forhøjelse af de ud betalte pensioner. Ved udgangen af 2009 er der således allerede udbetalt i alt 61,3 mio. kr. ekstra alene på denne baggrund. Flere udbetalinger til kritisk sygdom I 2009 er der udbetalt i alt 45,4 mio. kr. til 333 medlemmer, der blev ramt af en af de kritiske sygdomme, der udløser en sum fra pensionskassens gruppeforsikring. Der har været en markant stigning gennem de år, hvor ydelsen har eksisteret. Årsagen til stigningen er først og fremmest, at pensionskassens gennemsnitsalder er steget, og en række af de sygdomme, der er omfattet af forsikringen, er aldersrelaterede. Det gælder fx blodpropper og cancer. Det er fortsat cancersygdomme, der er den hyppigste årsag til udbetalingerne. Pensionskassen får ikke automatisk besked om, at et medlem rammes af en kritisk sygdom. Derfor er det afgørende, at medlemmerne selv informerer pensionskassen om det. Pensionskassen gennemfører jævnligt kampagner for at gøre medlemmerne opmærksomme på denne ydelse, og det er vurderingen, at kendskabet er højt i det netværk, som medlemmerne kan trække på: delege Medlemmer Bidragsbetalende, Pensionerede, Hvilende, Bidragsfri dækning,

12 Medlemmer og service Retur til rede, tillidsrepræsentanter, personaleafdelinger og relevante behandlingssteder. På pka.dk er det sider med information om kritisk sygdom, der trækkes mest på. Bistandsfonden Medlemmer, der får bidragsbetaling på grund af sygdom, har også mulighed for at søge økonomisk hjælp fra pensionskassens bistandsfond. Det er den samlede husstands økonomiske situation, der lægges til grund for bevillingen. En udbetaling fra bistandsfonden gives som supplement til sygedagpenge. Pensionskassen vedlægger altid et ansøgningsskema samt betingelserne for Bistandsfonden, når der orienteres om bidragsbetalingen. I 2009 er der fra Bistandsfonden udbetalt i alt 8,1 mio. kr. til 191 medlemmer. Udbetalingerne fra Bistandsfonden har ligget stabilt de seneste år. Tilskud til misbrugsbehandling Fra 1. januar 2009 har det været muligt at bevilge pensionskassens ikke-pensionerede medlemmer økonomisk støtte til behandling for alkohol- eller medicinmisbrug. I ordningens første år har der været få henvendelser. Der er konkret bevilget støtte til 3 medlemmer med samlet set kr. Alle bevillinger er sket med baggrund i alkoholmisbrug. Rådgivning Nemmere ved jobskifte En del medlemmer skifter til et job uden for overenskomstområdet. I den sammenhæng ønsker mange at bevare deres pensionsordning i pensionskassen. Der er i 2009 sket en forenkling af proceduren i forbindelse med videreførelse af ordningen, ligesom mængden af papirer er reduceret. Nye regler for regulering af selvbetaling På generalforsamlingerne i 2009 rejste en delegeret en problemstilling om de eksisterende regler for indbetaling af bidrag ved nedgang i tid. Administrationen har siden arbejdet videre med problemstillingen, og på generalforsamlingen i 2010 skal de delegerede behandle et forslag om at ændre reglerne, så mulighederne for de såkaldte differencebidrag forbedres. Reform med lille betydning I 2010 træder en ny skattereform i kraft. Den medfører ændring af fradragsretten for indbetalinger på ratepensionsordninger og ophørende livrenter. Ændringerne gælder ikke for indbetalinger før i 2011, idet alle indbetalinger indtil da betragtes som indbetalinger til livsvarige pensioner. Øget rådgivning ved førtidspension En førtidspension fra pensionskassen forudsætter en offentlig førtidspension. Afklaringen frem mod en offentlig førtidspension er en flertrinsraket. Det er kommunen, der skal tage sig af dette forløb, og der er mange afklaringer undervejs. Det er pensionskassens erfaring, at medlemmerne nemt kan miste overblikket og dermed også troen på, at der er en fornuftig vej frem mod en afklaring af det langvarige sygeforløb. Pensionskassen understreger derfor altid over for medlemmerne, at de skal fortælle PKA, hvis de er syge, fordi det giver mulighed for at hjælpe. Måske med rådgivning måske med en aftale om, hvornår de skal kontakte PKA igen måske med økonomisk bistand. 10

13 Retur til Vidste du at... Supplerende opsparing kan være nødvendig I Lever 2008 pensionen er der indgået op til knap drømmene 800 nye om individuelle det gode liv aftaler som om pensionist? supplerende Hvis pensionsdækning. ikke, er det måske I tid alt til er der at overveje tegnet ca. at supplere individuelle opsparingen? policer i PKA+Pension. Pensionskassens viser medlemmer i stigende har omfang som udgangspunkt sin værdi. Pensionerne blevet højere, pensionsaftale og pensionisterne sikret er god blevet og økono flere. via overenskomstens misk Det er tryg altså tilværelse ikke kun som opsparing pensionist. det Men er også bidragene udbetalinger. til pension er baseret på en forudsætning om fuldtidsarbejde fra For alder fleste 25 til medlemmer alder 65 uden er pensionen huller i arbejdslivet. fra pensionskassen Problemet en af i den væsentligste sammenhæng bestanddele er, at rigtigt af mange økonomien medlemmer i årene har som huller pensionist. i deres Et arbejdsliv: helt Hvert og tredje dermed medlem fuld pensionsindbetaling fx på deltid, vil i de og fleste de fleste tilfælde medlemmer medføre begynder tæt på uændret deres arbejder pen rådighedsbeløb sionsopsparing som senere pensionist, og går når tidligere man lægger på pension det hele end forudsat. sammen. Deltidsjob, senere start på opsparingen og tidligere udbetaling Men der gør, er også at medlemmerne mange medlemmer, enten må der vænne af forskellige sig til mindresager årlige har pensioner pension, fordelt der ikke over helt flere rækker år, eller til drømmene også må de år blive om et længere aktivt pensionistliv. tid på arbejdsmarkedet. Måske er opsparingen Alternativt lav, må fordi de spare de blevet ekstra optaget til i pensionen sen alder. for Måske at få det har samme de tidligere ud hvert helt år, hævet siger pensionsordningen, Vibeke Thinggaard, eller ansvarshavende har været på aktuar deltid i pensionskassen. orlov i årrække. Så er pensionen naturligvis mindre, eller end den er for de medlemmer, der har sparet op på fuld tid Store gennem konsekvenser hele deres arbejdsliv. ved huller For mange medlemmer kan det være både fornuftigt og nødvendigt For disse medlemmer at spare supplerende kan der være op god til pension grund til ud at over øge det, opsparingen de allerede gennem indbetaler en supplerende via deres arbejdsmarkedspension. søger Den derfor pensionsmæssige at sikre, at medlemmer, konsekvens der ved måske at arbejde kunne på opsparing i PKA. PKA deltid have et er behov til at få for øje en på: supplerende En arbejdsdag opsparing, mindre gøres om ugen op BAGGRUND

14 Retur til... supplerende opsparing mærksomme på det. PKA arbejder hele tiden på at gøre supplerende opsparing så enkel som mulig og at skabe så stor fleksibilitet om ind- og udbetaling som muligt. Medlemmerne har flere muligheder for at supplere deres pensionsdækning. De kan selv betale til pensionsordningen helt eller delvis eller de kan supplere via PKA+. PKA+ benyttes, når det ikke er muligt selv at betale til pensionskasseordningen, eller hvis medlemmet er i en situation, hvor der er behov for særligt fokus på at få suppleret alderspensionen. Hvis pensionskassen skal kunne rådgive om PKA+ muligheden, kræver det medlemmets accept. Derfor har pensionskassen i hele 2009 arbejdet på at indhente samtykkeerklæringer, hvor medlemmet giver PKA lov til at rådgive om og markedsføre PKA+. PKA+ er pensionskassernes eget selskab, og der er ikke andre aktionærer. Ved udgangen af 2009 var der knapt helt eller delvist selvbetalende medlemmer og medlemmer, der havde valgt at supplere med en PKA+pension. BAGGRUND

15 Retur til PKA har desuden tilrettelagt hjemmesiden med yderligere vejledning og eksempler på sagsforløb med de punkter, hvor man skal være særligt opmærksom. I job eller på pension? I 2009 var den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder blandt pensionskassens medlemmer 62 år og 6 måneder og dermed næsten uforandret over de sidste 10 år. Undersøgelser blandt medlemmerne viser, at det er en ganske kompleks situation at tage stilling til. Der er en vilje til at blive i jobbet, hvis fordelene er klare nok. Men undersøgelserne viser også, at der mangler viden om de faktiske muligheder for diverse seniorordninger, ligesom de eksisterende muligheder for fx fleksibel efterløn opleves for besværlige. Endelig peger mange på, at det er vanskeligt at skaffe deltidsjobbene i den sammenhæng. Pensionskassen arbejder blandt andet på denne baggrund i to spor. Der arbejdes først og fremmest på at ændre hele dialogen om alderspensioneringen med større fokus på mulighederne for og fordelene ved at blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Senere tilbagetrækning vil altid medføre en forbedret økonomi for medlemmerne. Pensionskassen samarbejder i den sammenhæng også med DSA om en koordineret rådgivningsindsats. Desuden analyseres mulighederne for at skabe en større fleksibilitet i reglerne, der i dag betyder, at man groft sagt enten er på pension eller i arbejde. De nuværende regler i pensionskassen er ikke så fleksible, når det drejer sig om at gå tilbage på jobbet efter først at være blevet pensioneret. De delegerede skal diskutere mulighederne i forbindelse med generalforsamlingen i PKA møder medlemmerne Medlemmerne har også i 2009 kunnet møde PKA rundt om i landet til forskellige arrangementer. Der blev holdt 11 kurser om pension for tillidsrepræsentanter, delegerede og ansatte i de faglige organisationer. 452 medlemmer af de otte pensionskasser deltog på kurserne, heraf 122 medlemmer af Pensionskassen for Sygeplejersker. I 2009 blev der desuden holdt 48 informationsmøder om pension arrangeret af kredse, delegerede og/eller tillidsrepræsentanter PKA-medlemmer deltog i møderne, heraf 606 fra Pensionskassen for Sygeplejersker. Når de faglige organisationer holder kongresser, konferencer, faglige dage, generalforsamlinger m.m., stiller PKA også gerne op med en stand. Her kan medlemmerne møde en rådgiver fra PKA og høre om deres pensionsordning, få demonstreret pka.dk og pensionsinfo.dk m.m. Standen var i løbet af 2009 otte gange ude til faglige arrangementer rundt om i landet. Der blev i 2009 holdt 23 seniormøder for medlemmer over 58 år. På disse møder lægges særligt vægt på valgmulighederne ved arbejdsophør. Der deltog 541 PKAmedlemmer på seniormøderne, heraf 234 fra Pensionskassen for Sygeplejersker. Medlemmerne af de otte pen sionskasser blev i medlemsbladet Din Pension i juni inviteret til aftenmøde med sundheds- og motionseksperten Chris MacDonald, som holdt foredraget StrongBody StrongMind 1.0. Interessen for de 11

16 Medlemmer og service Retur til Pensionister Alderspensionister, Førtidspensionister, Ægtefælle-/ samleverpensionister, Børnepensionister, fire aftenmøder med Chris MacDonald var så overvældende stor, at alle pladser på meget kort tid blev overtegnet. Ca medlemmer deltog på de fire aftenmøder rundt om i landet. Se også artiklen pka.dk når du vil. Flere pensionister - højere pensionsudbetalinger Alderspensionister En stigende andel af pensionskassens medlemmer er allerede alderspensioneret. Ved udgangen af 2009 var der alderspensionister. Samlet set er det en stigning på 628 i løbet af I alt er der i 2009 udbetalt 845 mio. kr. i alderspensioner. Pensionskassen har særligt fokus på rådgivningen ved overgang til alderspension. Medlemmer, der fylder 58 år får et brev fra PKA, hvor de orienteres om de forskellige muligheder for at få rådgivning. I brevene henvises bl.a. til PKA s seniormøder. PKA har også deltaget på seniormesser på flere store arbejdspladser. På pka.dk er der oprettet sær lige rådgivningsfaciliteter til medlemmer over 58 år, så det er muligt at skaffe sig et overblik over den samlede situation og de konkrete valgmuligheder, der er i forbindelse med pensionering. Det er også muligt at starte sin pension og igangsætte udbetaling af fx sum ved alder, forhøjet alderspension mv. direkte på nettet. I 2009 og 2010 arbejdes der på en bedre kommunikation om de økonomiske fordele, der ligger i at blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i pensionskassen har ikke flyttet sig særligt meget over de sidste 10 år, og dermed har de mange tiltag for at få danskerne til at gå lidt senere på pension endnu ikke haft noget markant gennemslag blandt pensionskassens medlemmer. I 2009 har pensionskassen derfor arbejdet på at analysere mulighederne for at tilrettelægge mere fleksible pensionsvilkår på alderspensioneringsområdet. Mulighederne skal diskuteres med de delegerede i forbindelse med generalforsamlingen

17 Retur til Vidste du at... pka.dk når du vil Pensionskassen udbygger hjemmesiden som den primære servicekanal med adgang til alle relevante oplysninger om egne forhold og mulighed for dialog med pensionskassen. Pensionskassen arbejder på at øge medlemmernes adgang til alle relevante informationer. Åbenhed og gennemsigtighed i ordningen er nemlig en forudsætning for medlemmets engagement og stillingtagen til egne pensionsforhold. Men det er nemt at blive forvirret over de mange pensionsdata og de mange muligheder. Og i den sammenhæng er medlemmernes brug af pensionskassens hjemmeside det absolut mest effektive redskab. Det er nemlig ikke altid mere information, man skal bruge. Det er den rigtige information på det rigtige tidspunkt. Fyldte kuverter, mange pjecer og årlige oversigter løser ikke den opgave. Det betyder, at man ikke nødvendigvis skal sende alle informationer og alle detaljer til medlemmerne. Informationerne bør altid være til rådighed for dem, der ønsker det. Men pensionskassen har også en lovgivningsmæssig forpligtelse til at informere medlemmet om relevante ændringer eller spørgsmål, som de nødvendigvis skal tage stilling til. Derfor arbejdes der med en informationsstrategi, der dels skubber informationerne ud til medlemmerne, dels stiller BAGGRUND

18 Retur til... pka.dk uddybende informationer til rådighed. Det betyder, at hjemmesiden løbende udbygges som den primære servicekanal med adgang til uddybende informationer, pensionsberegninger, pensionsbeslutninger m.v. Hjemmesiden er til rådighed alle dage og hele døgnet. Og hér kan medlemmet trække netop de data, der ønskes og med få klik umiddelbart se konsekvenserne af forskellige valg. Man kan ikke nødvendigvis se, hvad man bør vælge, men man kan se konsekvenserne af et valg. I 2009 blev den årligt udsendte pensionsoversigt ændret med oplysninger om relevante tal for medlemmets pensionsdækning. Der var færre detaljer, men større fokus og bedre overblik. Oversigten viste også, hvordan medlemmet via hjemmesiden kan få adgang til alle detaljer om årsoversigt, indog udbetalinger, omkostninger, forrentning, pensionsdækninger ved forskellige aldre, fuld tid/deltid og meget mere. Kun ganske få medlemmer ringede ind og spurgte til den ændrede oversigt, men til gengæld steg trafikken på hjemmesiden markant. Næsten PKA-medlemmer har nu gjort brug af adgangen til deres egne medlemsoplysninger, og i 2009 var der hver måned i gennemsnit næsten , der loggede sig på de individuelle sider på pka.dk. BAGGRUND

19 Retur til Førtidspensionister I 2009 er der kommet 158 nye førtidspensionister, så pensionskassen nu har førtidspensionerede medlemmer. I alt er der udbetalt 193 mio. kr. i førtidspensioner i Der er desuden udbetalt 16,9 mio. kr. fra gruppeforsikringen som engangssummer til 122 medlemmer i løbet af Den hyppigste årsag til førtidspensionering er psykiske lidelser. Processen frem mod tilkendelse af en offentlig førtidspension er ret kompleks, og det kan være svært for medlemmet at navigere gennem et system med mange afstikkere og afklaringspunkter. Pensions kassen har derfor i 2009 intensiveret sin rådgivning i forbindelse med tabt arbejdsevne, og der er på pka.dk særlig vejledning for medlemmer, der bliver syge. Det er sket for at give medlemmet den bedst tænkelige hjælp i afklaringsperioden i det offentlige system. Ægtefælle- og børnepensionister Pensionskassen udbetaler samlet set 98 mio kr. til medlemmernes familie i tilfælde af dødsfald eller førtidspensionering. I løbet af 2009 er der kommet 271 nye ægtefælleog børnepensionister, så der nu er Fra gruppeforsikringen er der ud betalt 32,2 mio. kr. som engangssummer i forbindelse med medlemmers død. Se øvrige data i afsnittet om medlemsstatistik. Alle pensioner reguleres på samme måde som for ikke-pensionerede medlemmer. Boligudlejning De otte PKA-pensionskasser ejer tilsammen knap lejligheder rundt om i landet. Alle lejligheder udlejes efter de gældende retningslinjer, og der blev i 2009 ikke givet dispensation fra udlejningsreglerne. Blandt medlemmerne er der fortsat størst efterspørgsel på lejligheder i Storkøbenhavn og Århus. Langt de fleste medlemmer søger boligen på webportalen Boligsøger. Fritidsboliger I 2009 søgte i alt medlemmer om at leje en fritidsbolig. Ved lodtrækningerne for forårs- og efterårsperioderne blev der udtrukket 322 ansøgere og for sommer perioden 206. Sygeplejerskernes Fritidsboliger A/S udlejer i alt 41 fritidsboliger. 13

20 Medlemmer og service Retur til Udbudte lejemål Udbudt til alle PKA-pensionskasser Udlejet til alle PKA-pensionskasser Udbudt med fortrinsret for Pensionskassen for Sygeplejersker Udlejet til medlemmer af Pensionskassen for Sygeplejersker Udbudt med fortrinsret for sygeplejestuderende Udlejet til sygeplejestuderende og tjenestemænd, der ikke samtidig er medlemmer af pensionskassen Udlejet til medlemmer af andre PKA-pensionskasser Udlejet gennem Dan-Ejendomme til ikke-medlemmer* Udlejet til ikke-medlemmer i % af udbudte 44,6% 41,2% 40,3% 45,2% 58,6% * De lejligheder, som medlemmerne i PKA-pensionskasserne ikke ønsker at leje, udlejes på det åbne marked via Dan-Ejendomme. Udbudte lejemål fordelt på landsdele Storkøbenhavn Sjælland Fyn Jylland I alt Udbudt til alle PKA-pensionskasser Udlejet til PKA-medlemmer Udlejet gennem Dan-Ejendomme til ikke-medlemmer Udlejet til ikke-medlemmer i % af udbudte 37,4% 72,4% 96,2% 78,7% 58,6% 14

21

22 Medlemmer Fokus og service Retur til Medlemsstatistik Udvikling i medlemstallet Medlemmer Medlemmer pr pr Bidragsbetalende medlemmer Bidragsfri dækkede medlemmer Hvilende medlemmer Alderspensionister Førtidspensionister I alt Øvrige medlemskaber: Børnepensionister Ægtefællepensionister Pensionskassen har pr registreret, at mindst 718 medlemmer er ansat i fleks-/skånejob. I 2008 var tallet 673 medlemmer. PKA får ikke altid oplysninger om dette, og tallet kan derfor være højere. 38 af de 718 er optaget i pensionskassen via et fleks-/skånejob. 16

23 Fokus Retur til Medlemmernes fordeling på alder og køn % 25% 20% 15% 10% 5% 0% I alt Kvinder % 7,5% 20,6% 24,1% 21,2% 12,4% 7,1% 2,5% 0,4% 0,0% 95,8% Mænd % 0,3% 1,0% 1,3% 1,2% 0,4% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 4,2% I alt % 7,8% 21,6% 25,4% 22,4% 12,8% 7,1% 2,5% 0,4% 0,0% 100,0% I alt % 10,1% 27,9% 28,0% 16,8% 10,3% 4,7% 2,2% 0,0% 0,0% 100,0% 17

24 Fokus Medlemmer og service Retur til Tilgang af nye pensionister * Alderspensionerede medlemmer Førtidspensionerede medlemmer Børnepensionister Ægtefællepensionister * Hertil kommer 1 engangsudbetaling ved Pension ved død. Tallene for 2009 er eksklusive konverterede små pensioner. Årsager til førtidspension Cancer (herunder brystkræft) Psykiske lidelser (sværere og lettere sindslidelser) Nervesystem og sanseorganer (fx dissemineret sclerose og øjensygdomme) Kredsløbsorganer (fx hjerneblødninger og hjertesygdomme) Bevægesystem (fx slidgigt, ryglidelser og fibromyalgi) Ulykker (fx Whiplash og knoglebrud) Øvrige I alt * * Tallet for 2009 er inklusive konverterede små pensioner

25 Fokus Retur til Medlemsbidrag Ordinære medlemsbidrag i mio. kr Stigning pr. år i % 4,3 8,2 4,5 7,8 12,9 Gennemsnitligt bidrag pr. bidragsbetalende medlem Stigning pr. år i % 1,7 6,9 4,1 5,2 8,5 Medlemsbidragene er reduceret med arbejdsmarkedsbidrag. Pensionsudbetalinger Mio. kr Alderspensioner Førtidspensioner Ægtefællepensioner Børnepensioner Engangssummer* Udtrædelsesgodtgørelser I alt * Engangssummer omfatter engangssum ved alder, ugiftesum og engangsudbetaling af pension ved død. 191 medlemmer har fået udbetalt i alt 8,1 mio. kr. fra Bistandsfonden. 3 medlemmer har fået udbetalt i alt kr. fra misbrugsordningen. 19

26 Fokus Medlemmer og service Retur til Sådan valgte medlemmerne Pensioneringsalder Antal Gennemsnitlig årlig pension i kr. Alderspension 60 år år år år år år år år år 8 69 år 3 70 år 14 I alt 949 * * Af disse medlemmer har 645 fået udbetalt engangssum ved alder, 372 har valgt forhøjet alderspension og 106 fravalgt pension ved død. Tallene er eksklusive konverterede små pensioner. Gruppeforsikringer Satser 2010 Udbetalt 2009 i kr. i mio. kr. Sum ved død ,2 Sum ved førtidspension ,9 Sum ved visse kritiske sygdomme ,4 Antal udbetalte ydelser Sum ved død Sum ved førtidspension Sum ved visse kritiske sygdomme

27 Fokus Retur til Gennemsnitsalder For nye medlemmer Sygeplejersker 30, ,02 32,05 30,04 Alle PKA-pensionskasser 34, ,02 36,02 35,01 Tallene er afrundet til år og hele måneder. Ved alderspension Sygeplejersker 64,10 63,11 63,03 63,06 63,08 Alle PKA-pensionskasser 64,11 63,10 63,02 63,05 63,07 Tallene er afrundet til år og hele måneder. Ved afgang fra arbejdsmarkedet Den reelle tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet kan ligge før alderspensionering, hvis medlemmerne fx vælger at gå på efterløn eller udsætte udbetalingen af alderspension. For de medlemmer, der er gået på alderspension de pågældende år, har den gennemsnitlige alder ved afgang fra arbejdsmarkedet efter det fyldte 59. år været: Sygeplejersker 62, ,03 62,06 62,06 Alle PKA-pensionskasser 62, ,05 62,04 62,04 Tallene er afrundet til år og hele måneder. 21

28

29 Fokus Retur til Økonomi i hovedtal 12,6% i afkast i Pensionskassens investeringer gav i 2009 et resultat på 5,5 mia. kr. Det er især afkastet på obligationer og børsnoterede aktier, der trækker resultatet op, mens afkastet på reale aktiver var negativt. Læs mere i afsnittet om investeringer. 3,76% blev tilskrevet medlemmerne. Trods finanskrise er der ingen slinger i valsen. Medlemmernes pensioner blev fastholdt både i 2008 og i 2009 og bliver det også i I 2009 blev den samlede rentetilskrivning på 3,76%. I 2010 er den foreløbigt fastsat til 2,75%. Læs mere i afsnittet om rente og bonus. 6 gange så stor basiskapital som lovens minimumskrav. Pensionskassen er dermed ved udgangen af 2009 fortsat på betryggende afstand af Finanstilsynets krav til solvens. Basiskapitalen udgør 17,3% af pensionshensættelserne. Bonuspotentialet på de hvilende pensioner udgør hele 35,7% af de samlede pensionshensættelser. Læs mere i afsnittet om økonomi. 23

30 Fokus

31 Retur til Investeringer Pensionskassens investeringsresultat for 2009 endte med et plus på 5,5 mia. kr. svarende til et afkast på 12,6% før skat. Afkast og afkastbidrag 14,0% 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% Det samlede afkast efter omkostninger for pensionskassen blev i 2009 på 12,6% før skat, hvilket var bedre end pensionskassens benchmark på 12,1%. Det bedre afkast skyldes, at obligationsbeholdningen har haft et tilfredsstillende merafkast både på grund af et merafkast på de enkelte obligationer, og fordi pensionskassen har haft relativt store investeringer i obligationstyper, der gav meget høje afkast i Afkastet på aktier var positivt i 2009, men lå dog under pensionskassens benchmark. Set over en 10-årig periode har pensionskassen haft et årligt gennemsnitligt afkast på 4,0%. På pka.dk kan man se pensionskassens afkast for seneste kvartal og de historiske afkast siden ,0% 0,0% -2,0% Nominelle obligationer mv. Aktier Køb af aktieafdækning Reale aktiver Absolut afkast strategier 25

32 Investeringer Retur til Afkast % 10% 5% 0% -5% -10% -15% -20% Ny opdeling af aktiverne Fra 2009 besluttede pensionskassens bestyrelse at ændre i den måde, som aktiverne er opdelt på. Der er kommet større fokus på de aktiver, der knytter sig til udviklingen i inflationen. Disse aktiver giver et realt afkast. Det vil sige et afkast, der er korrigeret for den udvikling, der er i inflationen, og der blev derfor oprettet en aktivklasse, der hedder reale aktiver, hvor denne type aktiver samles. Denne aktivklasse indeholder aktiverne: ejendomme, skov, infrastruktur og indeksobligationer. Der blev også oprettet en ny aktivklasse, der hedder absolut afkast strategier. Omfanget af absolut afkast strategier har i 2009 været begrænset. Aktiverne i denne aktivtype bidrager til den samlede risikospredning på porteføljen og har til hensigt at opnå et posi 26

33 Retur til Afkast fordelt på aktivtyper Markedsværdi Markedsværdi Afkast i Afkast 2008, mio. kr. 2009, mio. kr. mio. kr. i % Nominelle obligationer mv ,8 Aktier ,7 Køb af aktieafdækning Reale aktiver ,6 Absolut afkast strategier ,6 I alt ,6 Overført til afdækningsvirksomhed ,6 Investeringsafkast efter overførsel til afdækningsvirksomhed tivt afkast uden sammenhæng med udviklingen i de øvrige aktiver. Sådanne investeringer foretages primært via finansielle instrumenter. Den nye opdeling af aktiverne ser sådan ud: Nominelle obligationer mv. Aktier Reale aktiver Absolut afkast strategier 27

34 Investeringer Retur til Overordnet fordeling på investeringsaktiver Nominelle obligationer 49,6% Aktier 28,1% Reale aktiver 22,3% Absolut afkast strategier Danske/Euro mv. 43,2% Unoterede aktier 4,1% Skov 2,0% Erhvervsobligationer 1,9% Børsnoterede aktier 24,0% Infrastruktur 1,2% Emerging markets 2,7% Danske 3,5% Indeksobligationer 6,9% Banklån 1,8% Udenlandske 20,5% Ejendomme 12,2% Danske 11,4% Udenlandske 0,8% Diagrammet viser fordelingen af pensionskassens investeringsaktiver. På pka.dk kan man se pensionskassens aktiebeholdning og aktiernes fordeling på lande og sek torer samt de enkelte aktier i porteføljen. Listen opdateres hver måned. Da investeringer i absolut afkast strategier foretages via finansielle instrumenter, har de ikke nogen absolut vægt i formuesammensætningen. 28

35 Retur til Vidste du at... Investering, ansvar og etik Pensionskassen har en klar etisk politik for sine investeringer. Men virkeligheden rummer mange gråzoner, som kan være vanskelige at håndtere. Mod slutningen af 2009 blev der i dele af pressen sat spørgsmålstegn ved pensionskassens etiske retningslinjer i forbindelse med nogle investeringer. PKA-pensionskasserne blev blandt andet beskyldt for at investere i våben. Det gør pensionskasserne ikke. Pensionskasserne har en beslutning om ikke at investere i våbenproducenter uanset hvilke våben, der er tale om. Denne brede våbendefinition adskiller sig fra de fleste andre investorers, der kun undtager bestemte typer af våben. PKA-pensionskasserne må derfor også arbejde med en bestemmelse om at undtage underleverandører. Ellers vil pensionskassen indskrænke sine investeringsmuligheder så meget, at det går ud over investeringsafkastet. I de konkrete artikler blev to selskaber, L3 Communications og Safran, beskyldt for at producere henholdsvis klyngebomber og missilsystemer til kernevåben. Begge virksomheder er dog kun underleverandører til våbenindustrien, men de bliver oftest i medierne defineret som våbenproducenter. Det dilemma har fået bestyrelsen til at se på pensionskassens våbendefinition. I foråret 2010 tager bestyrelsen derfor retningslinjerne op til diskussion, specielt spørgs BAGGRUND

36 Retur til... investering målet om, hvorvidt forbuddet mod at investere i våbenproduktion skal revideres. Bestyrelsen har også diskuteret problemstillinger om investeringer i selskaber, der enten selv arbejder på den af Israel besatte Vestbred, eller hvis produkter anvendes dér. Hvad gælder? PKA-pensionskasserne har sammen med de delegerede opstillet egne retningslinjer for, hvordan man forholder sig til og forfølger social ansvarlighed (SRI, Social Responsible Investments). Omdrejningspunktet er UN Global Compactprincipperne. Det betyder, at pensionskassen ikke investerer i virksomheder, der bryder med FN s konventioner om menneske- og arbejdstagerrettigheder, miljøforhold samt korruption. Hertil kommer forbuddet mod at investere i våben- og tobaksproduktion. Retningslinjerne er, sammen med alle aktielister, fuldt tilgængelige på pka.dk. Der er i øjeblikket investeret i mere end virksomheder, der alle mere eller mindre opererer internationalt med aktiviteter og produkter spredt over hele verden. Når der rettes beskyldninger mod en given virksomhed, undersøger PKA, om de er korrekte, og om de kolliderer med pensionskassens retningslinjer. Er der problemer, kontaktes virksomheden: Er beskyldningerne korrekte? Har virksomheden i givet fald både evnen og viljen til at rette op på forholdene? Hvis svarene ikke er tilfredsstillende, vil aktierne i virksomheden blive solgt. BAGGRUND

37 Retur til Aktier Afkastet på den samlede aktieportefølje blev i 2009 på 27,7% før skat. Til sammenligning endte benchmarket på 29,6%. Andelen af aktier blev fastholdt på et relativt højt niveau gennem De gode afkast på aktier har medvirket til det tilfredsstillende afkast for pensionskassens investeringer som helhed. De danske aktier er blevet reduceret ved salg, men andelen af danske børsnoterede aktier er stort set uændret i forhold til starten af For de udenlandske aktier er de tilpasset fordelingen på det globale aktiemarked, men pensionskassen har dog fortsat en overvægt i emerging markets. På pka.dk er der opdaterede lister over pensionskassens aktier og afkast. Børsnoterede aktier Afkastet på de børsnoterede aktier var i 2009 på 33,3% før skat, og til sammenligning endte benchmarket i 2009 på 35,6%. De kraftige kursstigninger skal ses i sammenhæng med meget store kursfald året før. De danske børsnoterede aktier klarede sig i 2009 væsentligt bed re end benchmarket, hvilket skyldes, at enkelte industriselskaber i pensionskassens portefølje klarede sig ekstraordinært godt i De udenlandske børsnoterede aktier har i 2009 klaret sig dårligere end benchmark. En del af pensionskassens eksterne forvaltere havde svært ved at følge med markedet, da det vendte kraftigt i marts Børsnoterede danske aktier Pensionskassens beholdning af danske børsnoterede aktier gav i 2009 et afkast på 45,3% før skat, hvilket er højere end den gennemsnitlige udvikling for alle aktier på Københavns Fondsbørs på 41,6%. Børsnoterede udenlandske aktier Pensionskassens udenlandske aktier gav i 2009 et afkast på 29,7% før skat, hvilket er dårligere end udviklingen på verdensmarkedet på 32,9%. Afkastet på udenlandske aktier blev på 31,5%, når der er korrigeret for afdækningen af valutakursrisikoen. Unoterede aktier Det regnskabsmæssige afkast på pensionskassens unoterede aktier Fordeling på aktier Unoterede aktier, 12,0% Børsnoterede aktier, emerging markets, 10,2% Børsnoterede aktier, udviklede markeder, 77,8% 29

38 Investeringer Retur til blev i 2009 på -5,2% før skat, men på baggrund af de seneste vurderinger af værdierne pr skønnes det faktiske resultat at ligge tæt på 0%. Værdien på unoterede aktier bliver naturligvis påvirket af udviklingen på de børsnoterede aktiemarkeder, men generelt er udsvingene på unoterede aktier dog ikke i helt samme størrelsesorden som for børsnoterede aktier. Beholdningen af unoterede aktier er fordelt med 33% i Europa, 33% i USA, 16% i Danmark og 18% i emerging markets. En lang række fonde i Danmark og udlandet står for investeringerne, som betyder, at der er investeret i mange forskellige virksomheder og sektorer, hvilket giver en god risikospredning. Investeringerne i unoterede aktier var ved årsskiftet 4,1% af de samlede aktiver. Etiske retningslinjer Pensionskassens etiske retningslinjer for investeringer er nærmere beskrevet på pka.dk. Listen over virksomheder, som pensionskassen ikke ønsker at investere i, var ved udgangen af 2009 på 75 virksomheder, hoved sageligt våben- og tobaksproducenter. I 2009 er der tilføjet 1 virksomhed, mens 2 er fjernet fra listen, som ajourføres løbende. På observationslisten, hvor virksomheder bliver placeret, mens man undersøger eventuelle problemstillinger, var der ved udgangen af virksomheder. Der er ikke blevet ændret væsentligt på negativ- og observationslisten gennem 2009, men en række virksomheder er imidlertid blevet diskuteret. Der er fortsat stort fokus på området, og PKA diskuterer løbende konkrete problemstillinger og virksomheder med blandt andet eksterne konsulenter og andre pensionsinstitutter. De etiske retningslinjer diskuteres løbende i pensionskassens bestyrelse. Mange pensionsinstitutter har valgt at offentliggøre deres etiske retningslinjer, og der er store forskelle på dem. Dette giver inspiration til løbende at justere pensionskassens retningslinjer. 30

39 Retur til Vidste du at... Lån til kvinder i den 3. verden I de senere år har pensionskassen øget sine investeringer i emerging markets. Det er lande, der står på tærsklen til stor vækst og industrialisering. Nu er turen så kommet til mikrofinansiering. Lande i Afrika og Asien er inden for de senere år blevet mere interessante at investere i. Det er de såkaldte emerging markets, der er inde i en rivende udvikling, hvad angår vækst og industrialisering. Og det er netop den høje vækst, der er interessant for pensionskassen. Den har i de nævnte områder vist sig at være mindre påvirket af finanskrisen end i den vestlige verden. Derved får pensionskassen muligheden for at sprede risikoen yderligere. Når noget går ned, går andet op. I Asien er det især et land som Vietnam, der hidtil har påkaldt sig opmærksomheden. Hér har PKA-kasserne samlet set siden 2007 investeret eller givet tilsagn om at investere 600 mio. kr. Nu går pensionskassen imidlertid skridtet videre. I 2010 investerer pensionskassen i mikrofinansiering i bl.a. Afrika og Asien. Mikrofinansiering er små lån ydet til mindre erhvervsdrivende i udviklingslande. Låntagerne er typisk selvstændige overvejende kvinder med aktiviteter inden for bl.a. landbrug, butiksdrift, fødevareproduktion, handel og service. Vurderingen er, at der er 100 mio. låntagere på glo BAGGRUND

40 Retur til... lån til kvinder balt plan og udestående lån på ca. 125 mia. kr. Mikrofinansiering har udviklet sig fra at være baseret på ulandsbistand til at involvere institutionelle investorer. Adgang til finansiering er en af de helt store udfordringer i en række udviklingsområder. Tidligere var det stort set umuligt for især mindre handlende samt små og mellemstore virksomheder at få finansiering til etablering eller udvidelse af selskaber. Manglende finansieringsmuligheder er en af de største barrierer for afrikansk erhvervsliv og er en af de væsentligste årsager til, at vækstpotentialet i Afrika ikke er blevet fuldt udnyttet. PKA-pensionskasserne har etableret en fond sammen med Industrialiseringsfonden for Udviklingslande (IFU). Fondens samlede størrelse forventes at blive mio. kr. Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) skal administrere fonden og finde egnede investeringsmuligheder. Ifølge adm. direktør i PKA, Peter Damgaard Jensen, er der to grunde til, at PKA går ind i mikrofinansiering. Den primære er, at vi mener, at det kan bidrage positivt til det samlede afkast. Sekundært, så er et af FN s millenniumsmål, at fattigdommen i verden skal være halveret i Mikrofinansiering kan være med til at nå dette mål ved at give fattige mennesker mulighed for at optage et lån og dermed få gang i en forretning og selv forbedre deres levevilkår. Hvis vi i PKA både kan tjene penge og være med til at afhjælpe fattigdom ved mikrofinansiering, så tror jeg vores medlemmer vil være tilfredse, siger Peter Damgaard Jensen. BAGGRUND

41 Retur til Nominelle obligationer Pensionskassens obligationsbeholdning gav i 2009 et afkast på 16,8% før skat, og til sammenligning steg benchmarket med 14,4%. Afkastet blev positivt påvirket af en beslutning om ikke at foretage en fuldstændig renteafdækning af de garanterede hensættelser. Både obligationer med højere kreditvurdering og obligationer med lavere kreditvurdering har givet et højere afkast end benchmark. Merafkastet på obligationer med højere kreditvurdering er bl.a. skabt ved en overvægt i obligationer med en kortere løbetid og en undervægt i obligationer med længere løbetid. Samtidig har beholdningen været overvægtet i Danmark og undervægtet i lande som fx Grækenland, der fortsat har økonomiske problemer. Afkastet for obligationer med lavere kreditvurdering bidrager også positivt til merafkastet, idet primært erhvervsobligationer har været overvægtet. Samlet set gav obligationer med lav kreditvurdering et afkast på 33,5%, mens benchmarket steg med 24,1%. I efteråret 2008 var der store kursfald på kreditobligationer, som pensionskassen udnyttede til yderligere køb. Efterfølgende er markederne steget igen, og det er baggrunden for det tilfredsstillende afkast på obligationer med lav kreditvurdering. Fordeling på nominelle obligationer Danske/Euro mv., 85,0% Emerging markets, 6,2% Erhvervsobligationer, 4,5% Banklån, 4,3% 31

42 Investeringer Retur til Afkast på nominelle obligationer fordelt på segmenter Markedsværdi Afkast før Udvikling i i mio. kr. skat i % benchmark i % Obligationer med høj kreditvurdering ,9 5,9 Danske/Euro obligationer ,9 5,9 Obligationer med lav kreditvurdering ,5 24,1 Erhvervsobligationer ,5 61,8 Emerging markets ,7 10,3 Banklån ,5 42,4 Nominelle obligationer ,6 8,2 Reale aktiver Aktivklassen består af investeringer i fast ejendom, indeksobligationer, skov og infrastruktur. Ejendomme Afkastet på pensionskassens ejendomme blev i 2009 på -5,7% før skat, hvor afkastet fra de danske og udenlandske ejendomme har bidraget med henholdsvis -2,5%- point og -3,2%-point til det samlede afkast. Værdiansættelsen af pensionskassens ejendomme sker til markedsværdi med udgangspunkt i ejendommenes forventede fremtidige indtjening og kravet til markedsafkast for de enkelte ejendomstyper. På pka.dk er der en opdateret liste over pensionskassens boligejendomme. Danske ejendomme Pensionskassen har også i 2009 investeret i ejendomme og samtidig løbende tilpasset den eksisterende portefølje ved at sælge ejendomme. Pensionskassen er således i gang med at sælge mindre erhvervs- og boligejendomme i provinsen, som ikke er særligt efterspurgte blandt medlemmerne, og som heller ikke forventes at give et attraktivt afkast. Finanskrisen og den økonomiske afmatning påvirker fortsat ejendomsmarkedet, der oplever et pres på værdierne i et afventende marked. Konjunkturtilpasningen af priserne har imidlertid gjort, at pensionskassen nu er blandt de relativt få aktive aktører på markedet med aktuelt 3 boligprojekter i Valby, Søborg og Ølstykke. Der forhandles om flere projekter herunder boligprojekter i Århus og København. Pensionskassens danske ejendomsinvesteringer gav i 2009 et samlet afkast på -2,7%, hvor reguleringen af ejendomsporteføljens værdi har bidraget med -5,1%-point. 32

43 Retur til Udenlandske ejendomme Afkastet på pensionskassens udenlandske ejendomsinvesteringer blev i 2009 på -39,3% før skat. Afkastet bærer præg af den aktuelle afmatning på de globale ejendomsmarkeder, og at flere af de udenlandske investeringer er delvist finansieret med et lån med den øgede følsomhed for værdiændringer, som dette medfører. Opbygningen af en tysk ejendomsfond er ført videre på tilfredsstillende vis i 2009, ligesom der er købt yderligere boligejendomme i Berlin. Derudover er der ikke givet yderligere tilsagn om flere nye udenlandske ejendomsinvesteringer i Indeksobligationer Indeksobligationer har haft et afkast på 7,8%, hvilket er dårligere end benchmarket, som steg med 8,7%. Det lavere afkast skyldes primært, at porteføljen har været placeret i obligationer med kortere løbetider, hvor renten er faldet mindre end på længere løbende obligationer. Skove Afkastet på skovinvesteringerne blev i 2009 på -2,9%. Den lavere økonomiske vækst har ramt markederne for træ, og det har påvirket priserne på skov negativt. Prisfastsættelsen af skov er dog i stort omfang styret af de langsigtede forventninger til udviklingen i træpriser, og de midlertidige udsving i priserne på træ har derfor kun en begrænset effekt på skovinvesteringerne. Dette sikrer et relativt stabilt afkast på denne type investeringer. Pensionskassen investerer i skove gennem internationale skovfonde, som vælges i samarbejde med det danske selskab International Woodland Company (IWC). Pensionskassen har for at sprede risikoen investeret i et tocifret antal skovfonde, hvor investeringerne primært er placeret i løv- og nåleskov på de traditionelle markeder i Nordamerika, Sydamerika, Australien og New Zealand. Foruden de mere traditionelle markeder har pensionskassen foretaget investeringer i skove i nye udviklingsmarkeder, og pensionskassen har gennem fonden Capricorn Forest Fund investeret i skove i Mozambique, Rusland, Panama og Cambodia. Capricorn Forest Fund er ledet af IWC, og Fordeling på reale aktiver Boligejendomme, 32,7% Erhvervsejendomme, 17,8% Infrastruktur, 5,3% Institutionsejendomme, 0,1% Skov, 8,9% Udenlandske ejendomme, 3,4% Indeksobligationer, 31,8% 33

44 Investeringer Retur til Formuefordeling I % Formuesammensætning Forventet Strategisk ultimo 2009 formuesammensætning målsætning ultimo 2010 Nominelle obligationer mv. 49, Aktier 28, Reale aktiver 22, Absolut afkast strategier* 0,0 0 * Da investeringer i absolut afkast strategier foretages via finansielle instrumenter, har de ikke nogen vægt i formuesammensætningen. Pensionskassens overordnede målsætning er at skabe det højst mulige afkast, så medlemmerne får de bedst mulige pensioner. Endvidere er det en målsætning at sikre købekraften af de fremtidige pensioner. Pensionskassen skal til enfonden har som formål, at et godt afkast skal skabes i forenelighed med langsigtede bæredygtige investeringer i skov i nye markeder. Infrastruktur Afkastet på investeringer i infrastruktur blev i 2009 på -11,6%. Porteføljen er stadig under opbygning, og det påvirker afkastet, da der er ekstra omkostninger ved at opbygge en portefølje. Porteføljen af infrastrukturaktiver er blevet udbygget væsentligt siden de første investeringer i Pensionskassen har nu en portefølje med en stor spredning af blandt andet: havneterminaler, parkeringsanlæg, lufthavne, kraft værker inkl. vandkraft og solenergi samt affaldshåndtering. Porteføljen er fortsat fokuseret på de udviklede markeder i Nordamerika og Vesteuropa, men der købes også aktiver på emerging markets blandt andet i Indien og Chile. Investeringsstrategi i de kommende år hver tid leve op til sine pensionsforpligtelser, og forpligtelserne har derfor afgørende indflydelse på investeringsstrategien. Investeringsrammerne tilrettelægges derfor ud fra en model for finansiel risikostyring, der indeholder analyser af sammenhængen mellem forpligtelserne (passiverne) og afkast/risiko på investeringsaktiverne. De faktiske risiko- og investeringsrammer godkendes af bestyrelsen. Investeringsrisikoen reduceres ved at sprede investeringsaktiverne på forskellige aktivklasser, som ikke oplever stigninger og fald på samme tidspunkt. Herved reduceres udsvingene i pensionskassens samlede afkast. 34