Frimureriets lys og søjler

Transkript

1 Mit indlæg her i aften handler om frimureriets lys og søjler. Ifølge Harry Carr s bøger, kan man læse, at der i de tidligste ritualer kun fandtes tre lys, ikke som nu - tre store lys og tre mindre lys, men kun omtalt som lys. Derimod er der flere forskellige fortolkninger af disse tre lys. I en lærebog fra: The Edinburgh group fra tiden 1696 til 1714 blev De Tre Lys tolket som Herren, Logemesteren og Broderskabet. Omkring 1700 blev der i andre lærebøger, givet en ny betydning, her omtales de som, Solen, Logemesteren og Vinklen, og 1724 og 1725 omtales de som: Faderen, Sønnen og Helligånden. På samme tid i 1724, 1725 og 1726 er der tre lærebøger som alle omtaler flere end de tre lys, nemlig hele tolv lys, og de er omtalt som: Faderen, Sønnen, Helligånden, Solen, Månen, Logemesteren, Vinklen, Tommestokken, Loddet, Lodsnoren, Hammeren og Mejselen, altså her omtales stort set alle 1. grads værktøjer som lys. Man skal bemærke at Vinklen er nævnt, hvor imod Det Hellige Skrift og Passeren er udeladt, og det fremgår også klart, at De Tre Store Lys, endnu ikke er blevet en del af datidens ritual. Der er dog nogle interessante spørgsmål i en lærebog fra The Dumfries i 1710, hvor det fremgår, at Det Hellige Skrift, Vinklen og Passeren er i brug under ceremonien, selvom de dog endnu ikke er nævnt som frimureriets lys. Der hersker en del tvivl om placeringen af lysene, forklaringerne fra dengang var mange, men hovedparten var dog, at de var placeret i Øst, Syd og Vest. Det skal nævnes, at omkring 1730 begyndte der en vis standardisering af ritualet, og her omtales tre lys, som svarer til de tre mindre lys, som vi har dem i dag, de er dog endnu ikke benævnt som lys, ligesom de Tre Store Lys heller ikke nævnt endnu. Harry Carr forsøger med en større udredning, at fastslå hvornår De Tre Store Lys og De Tre mindre Lys, egentlig begynder at optræde, men hans endelige konklusion er, at det er et sted mellem 1730 og 1760, uden dog at kunne fastslå det nærmere. Det var lidt om de tre lys historie og oprindelse. Det første vi oplever på vores vej ind i frimureriet, er lyset det sker når kandidaten under sin optagelse - bliver tildelt lyset, i det øjeblik anden diakonen fjerner bindet fra kandidatens øjne, og mester siger: Lad mig nu, da det fysiske lys velsignelse er blevet gengivet Dem, henlede Deres opmærksomhed på, hvad vi betragter som de tre store, - omend symbolske lys i frimureriet. Det er DHS, Vinklen og Passeren. DHS til at lede vor tro. Vinklen til at regulere vore handlinger, og Passeren til at holde os inden for de rette grænser over for hele menneskeheden, i særdeleshed over for vore brødre i frimureriet. Index/Frimureriets lys[1] 1 af 6 Rudolf Pedersen

2 Sådan lyder det, fra den ÆM, når kandidaten får tildelt lyset - hverken mere eller mindre, og så kan han ellers drage hjem, og tygge lidt på det, allerede her, fra første færd opdager han, at frimureriet forklares og beskrives ved symboler, og han vil også erfarer, at der ikke ligger en færdigstrikket forklaring på disse symboler, dem må man selv med tiden fortolke og forstå, men her er nu mine betragtninger over frimureriets lys. Det første lys i frimureriet, som ÆM nævner er DHS. Der er sikkert ingen, der er i tvivl om hvad DHS står for, men når det nævnes i frimureriet, er det ikke en anvisning på hvilken tro og holdning til det guddommelige, som den nye kandidat nu skal efterkomme, for bortset fra, at han her i DDFL skal tro på en højere magt, så er DHS kun synonym med den tro som den enkelte broder vedkender sig. Frimureri er en organisation der ikke knytter sig til nogen bestemt religion, men blot kræver af kandidaterne, at han er i besiddelse af en religiøs opfattelse og indstilling, og at han skal give udtryk for en tro på et Højere Væsen, han må også være klar over, at de frimureriske ceremonier omfatter visse former for bønner hvilket dog ikke gør frimureri til en religion, hvis det er det han ønsker, må man gå til sin kirke, synagoge, moske eller tempel. Dét han kan få dér, kan frimureriet ikke tilbyde ham. Frimureri tilskynder sine medlemmer til, at blive bedre mennesker og borgere, og dermed bedre kristne, bedre jøder, bedre muslimer eller bedre udøvere af den religion, som de hver i sær må tilhøre. I Danmark henviser Det Hellige Skrift for de fleste - til bibelen, men da der overalt i verden er mange frimurere, som ikke er kristne, og for hvem bibelen ikke er deres hellige bog, og da DHS ikke er symbol på en bestem bog, får de derved helt naturligt mulighed for, at aflægge deres forpligtelse på netop den bog, som for dem og deres religion er hellig. I den forbindelse ville det også kunne skabe en vis form for disharmoni, såfremt frimureriet i sit ceremonielle arbejde, kun ville bruge én bestemt religions betegnelse for Gud, derfor anvendes benævnelsen Universets Store Arkitekt eller som vi benævner det her i Danmark Verdens Store Bygmester. Verdens Store Bygmester er hverken en frimurerisk Gud, eller et forsøg på at kombinere alle religioners Gud. For alle - såvel kristne som jøder, hinduer, sikher, muslimer osv. er Verdens Store Bygmester betegnelsen for den Gud, sådan som deres respektive religion opfatter og belærer dem om. Ved at bruge netop denne betegnelsen Verdens Store Bygmester, er mænd af forskellige religioner i stand til at gennemgå ceremonier og forpligtelser sammen, uden at vække gensidigt anstød. Derfor er DHS symbolet på netop det højeste væsen som er kandidatens tro. Det næste ÆM nævner, er Vinkelen Vinkelen skal regulerer vore handlinger, den er vor samvittigheds kontrolinstrument, kandidaten får ved sin optagelse tildelt symbolsk en rå sten, som han skal bearbejde og gøre kubisk. Når vi bearbejder vores egen rå sten, og dermed forsøger, at lære os selv bedre at kende, forsøger at efterleve ordene gør mod andre, hvad du forventer at de gør mod dig, forsøger at beherske vores optræden i kritiske situationer, o.s.v. så er det et stille håb om, at vores rå sten efterhånden antager en mere og mere kubisk form, og at vinklerne mere og mere nærmer sig de 90, og da det endelige mål er en fuldkommen kubisk sten, er det vinklen vi bruger til dette arbejde, og det er den der måler vores samvittighed. Index/Frimureriets lys[1] 2 af 6 Rudolf Pedersen

3 I mange at verdens store, antikke civilisationer blev retfærdighed og ærlighed tillagt stor betydning. Dette kan have haft sit udspring i den ældgamle opfattelse, at verden var en aflang firkant. Vi ved, at kendskabet til Vinklen som værktøj begynder for tusinder af år tilbage. De gamle og sandsynligvis også moderne kinesere omtaler en retskaffen person som en retvinklet mand. Så tidlig som 500 år f. K. brugtes en vending, der betegnede dét, at begå en uretfærdig handling som, at overskride Vinklens grænser. Vinklen symboliserer afprøvningen af vor egen karakters rette vinkler, hvilket vil sige vore handlingers ærlighed og retlinethed. Tanken om at handle retvinklet er en del at vor tids kultur, selvom om man ind imellem mister troen herpå, når man læser dagens avis, eller hører og ser TV. Alligevel bruger vi fx det engelske udtryk a square deal, hvilket som bekendt betyder en regulær handel. På dansk bruger vi på samme måde - når vi er tilfredse med et resultat eller en aftale - udtrykket den er i vinkel. Der er formodentlig dage, hvor vi ikke rigtig føler den store lyst til, at prøve vores samvittighed med vinkelen, men jeg er overbevist om, at det nok er en god idé alligevel, at finde værktøjet frem, og i tide få prøvet vores sten, den skulle da nødig blive mere ude af vinkel end den er i forvejen. Det sidste ÆM nævner er Passeren Passeren skal holde os indenfor de rette grænse overfor hele menneskeheden. Det engelske ord for Passer er Compass. Dette ords bogstavelige betydning er at dreje rundt, at indeslutte, omkredse eller begrænse noget. Det tyske ord for passer er da også meget rammende: zirkel. Passerens praktiske funktion er, at vise og tilvejebringe forudsigelige og klart definerede afgrænsninger. Hvorimod dens symbolske funktion er, at indeslutte, omkredse eller begrænse vores opførsel, vor vilje og vore lidenskaber på en sådan måde, at vi holder os inden for de rette og sømmelige grænser overfor vore medmennesker. Vi har et ansvar overfor alle vi skal overholde diverse love, både moralske love og de love der fremstilles på samlebånd i folketinget, men hvis vi i en kort stund glemmer de juridiske love og vender os mod de moralske, så hænger det foregående værktøj - Vinklen - nøje sammen med Passeren: Vinkelen afprøver vores samvittighed, og passeren afgrænser os således, at vi overholder de regler og love som frimureriet påbyder os. Passeren er altså det værktøj som symbolsk afstikker grænserne for hvornår vore handlinger er acceptable, og hvornår vores egen samvittighed burde have stoppet os, men vi skal bemærke, at passeren tegner en cirkel, med usynligt blæk, det er altså ikke en synlig og håndterlig, grænse som passeren tegner, men en grænse, vi selv må lære at fornemme, hvor går. En frimurer tumler rundt indenfor passerens afstukne cirkel, og når han engang imellem har lidt for meget fart på og slår et smut udenfor, så er det passeren der får alle advarselslamper til at blinke, og dermed advisere ham om, at det nu er på tide, at han komme tilbage til folden igen, at finde vinkelen frem og begynder at måle og kontrollere samvittigheden, i det spinkle forsøg på, at han da igen blive hevet indenfor cirklens sikre område. Index/Frimureriets lys[1] 3 af 6 Rudolf Pedersen

4 DHS, Vinklen og Passeren arbejder altid sammen, passeren viser grænserne, vinklen holder kontrol med vores samvittighed, og Det Hellige Skrift giver os styrke til at balancere på det skarpe knivsblad. Efter, at den nu forpligtede broder har rejst sig, meddeler ÆM: Du er nu i stand til at opdage de tre mindre lys i frimureriet. De er placeret i øst, i syd og i vest, og de er ment at skulle repræsentere solen, månen og logemesteren. Solen til at styre dagen, månen til at beherske natten og logemesteren til at styre og lede sin loge. ÆM har lige oplyst den nye Broder om, at de er placeret i Ø (ved Ms pult), i S (ved ABs pult) og i V (ved FBs pult). Hvis kandidaten tænker lidt over hvad det er mester sige, kan han måske godt blive lidt forvirret over rækkefølgen. Først nævner mester: solen, månen og Logemesteren, og derefter: Ø, S, og V, og hvis disse to rækkefølger skal passe sammen, kan det godt få kandidaten til at tro, at Øst betegner Solen, Syd betegner månen og Vest betegner Logemesteren, men der burde ikke være nogen tvivl om, at Syd er solen, Vest er månen og Øst er Logemesteren. Der har gennem tiden har været tvivl om placeringen og der findes muligvis andre forklaringer, men den nævnte rækkefølge syntes at være den mest logiske, især når vi husker, at ÆM, AB og FB i kraft af deres respektive placering angiver Solens gang fra dens opgang i Ø, til middagshøjden i S, og til dens nedgang i V, hvilket vi også hører under åbningen hvor der spørges: Hvor er mesterens plads I øst Hvorfor der: Som solen står op i øst for at begynde og for at oplyse dagen, har ÆM sin plads i øst o.s.v. AB spørges ligeledes, og han svarer: I syd. Hvorfor der: For at betegne solen i sin middagshøjde. FB spørges også, og svarer: I vest. Hvor for der: For at betegne den nedgående sol. Vi ser det nøje hænger sammen med solens vandring fra M over AB til FB. Ser vi på de tre embedsmænd, så er det vigtig at tilføje, at de repræsenterer de tre søjler, der understøtter en Frimurers loge, nemlig Visdommens, Styrkens og Skønhedens søjler, som på Arbejdstavlen er gengivet som hhv. en Jonisk, en Dorisk og en Korintisk søjle - repræsenterende Salomo, Konge af Israel Hiram, Konge af Tyrus og Hiram Abif. Der opstår ofte den misforståede forbindelse mellem lysene og de tre embedsmænd derved, at de tre lysestager, der befinder sig ved de respektive pulte, og som hver bærer et lys, netop er udformet som de nævnte tre søjler, men - de er og bliver blot lysestager, det er de tre embedsmænd der repræsenterer frimureriets tre søjler. Udover de nævnte søjler, findes der i logen yderligere to søjler, nemlig Bevogtenes, og som betegnes som deres respektive embedes søjle. I gamle dage bar Bevogterne disse søjler, når Frimurerne deltog i offentlige processioner. Den slags processioner er ikke tilladt i vore dage, så derfor står eller ligger søjlerne på Bevogternes pulte, alt efter om logen er åben eller lukket. Index/Frimureriets lys[1] 4 af 6 Rudolf Pedersen

5 Om disse søjler fra begyndelsen har skullet repræsentere de to søjler ved indgangen til Kong Salomons Tempel er uvist men det påstås at være tilfældet ifølge et ikke navngivent skrift fra Det er i denne forbindelse værd at tænke på, at begge Bevogtere - tidligere under den Første Storloge - havde deres plads i hhv. SV og NV, hvor også de to store søjler var placeret, og som for øvrigt også var tilfældet i Det Danske Frimurerlaug, før vi i 1993 fik nyt ritual. Det er i øvrigt i samme før omtalte skrift, at det første gang omtales, at de to Bevogtere enten lægger eller rejser deres miniaturesøjle, alt efter om logen er åben eller lukket. Under alle omstændigheder betragter vi i vore dage almindeligvis Bevogternes søjler som værende miniatureudgaver af de to søjler ved templets indgang. Jeg nævnte før, at de tre mindre lys er ment, at skulle repræsentere Solen, Månen og Logens Mester. Solen gav lys for den operative murer på vej til arbejdet, under arbejdet og på vej hjem fra arbejdet. Solen gav også lys til månen, for at den kunne oplyse vejen for murerne, når natten var faldet på, så han kunne udføre sit arbejde, og finde sikkert hjem, efter endt arbejde. Hver eneste Mester i hver eneste loge er ved sin installation blevet formanet således: Betragt som et mønster til efterligning den strålende sol i naturen, som - når den stiger i øst - spreder lys og glans til alle indenfor sin kreds. På samme måde vil det være din særlige opgave, at meddele lys og belæring til brødrene i din loge. De tre mindre lys er således det symbolske udtryk for den åndelige oplysning, der kommer til os, formidlet af logens Mester, men under ledelse at Verdens Store Bygmester, og som i kraft at DHS giver os mulighed for at opbygge vort åndelige hus. Oprindelsen til de tre mindre lys i Frimureriet og deres placering i logen, skal vi efter sigende, finde i de tre lysåbninger, der var i de oprindelige byggehyttes østlige, sydlige og vestlige væge. Det nordøstlige hjørne - hvor mørkets plads, Nord, mødes med pladsen for lysets kilde, øst - er traditionelt stedet, hvor hjørnestenen til en bygning bliver nedlagt. Den AL placeres derfor her, fordi han symbolsk repræsenterer hjørnestenen i det netop påbegyndte byggeri: Opførelsen af sit åndelige tempel. Han er også en hjørnesten i det byggeri, der skal være fremtidens Laug. Det - vore AL er i dag, vil vort Frimureri blive i morgen. En uhyre betydningsfuld del af de belæringer, som den nye, forpligtede AL modtager, medens han endnu står i det NØ hjørne, er belæringen om den barmhjertighed og velgørenhed, der - om ikke det allerede er tilfældet - fra nu af bør præge ham som medmenneske og som Frimurer. Han skal være lydhør overfor de nødlidendes råb om hjælp, hvad enten denne hjælp ydes rent praktisk eller i form at et bidrag til Velgørerens indsamlingsbøsse. Værktøjerne repræsenterer de moralske og åndelige dyder, kræfter og vaner, hvormed et menneske skal forsøge at omdanne og omforme sin naturs grove og ofte genstridige sider, så han kan tilpasse sig det menneskelige samfunds krav. For at blive Frimurer, må en mand, der søger optagelse, lære at tilpasse sit liv således, som det symbolsk udtrykkes med 24-tommer-stokken, der som bekendt anvendes til at måle vort arbejde, i alle døgnets 24 timer. Han må lære at beherske sit temperament, sit sprogbrug og sin karakter, så det berettiger hans tilstedeværelse i broderskabet, han må med sin samvittigheds hammer fjerne de kna- Index/Frimureriets lys[1] 5 af 6 Rudolf Pedersen

6 ster, udspring og ujævnheder således, at han - som den tilpassede sten - på rette måde, kan finde sin rette plads i byggeriet. Må frimureriets tre Store Lys hjælpe ham, og må de Tre mindre lys oplyse hans vej, så han når sikkert i havn. Dette var mine tanker om frimureriets lys og søjler. Index/Frimureriets lys[1] 6 af 6 Rudolf Pedersen