Indholdsfortegnelse Carranza, Christian Lildal: Eksaminatorier

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Carranza, Christian Lildal: Eksaminatorier Her finder du mine egne noter til min undervisning i Anatomi I på første semester på den gamle studieordning. De er meget udførlige, men der mangler nogle illustrationer, som ikke er digitaliserede og der er nogle rettelser, som kun står på min papirversioner Indledning 02 - Overekstremitetens skelet 03 - Radius 04 - Skulderens muskler 05 - Skulderens led og muskler 06 - Overarmens muskler 07 - Underarmens led 08 - Hulhåndens seneskeder 09 - Karsystemet 10 - Nervesystemet 13 - Os sacrum 14 - Fodens skelet 15 - Femur 16 - Ledhule 17 - Foden 18 - Underekstremitets arterier 19 - Plexus lumbalis 20 - Ischias 22 - Columna vertebralis 23 - Nakkeledene 24 - Medulla spinalis 25 - Thorax 26 - Bugvæggen

2 Indledning Anatomi Græsk = dissectio (Latin) Makroskopisk anatomi Mikroskopisk anatomi Cytologi Histologi Systematisk Anatomi: Topografisk: Fylogenesen: Ontogenesen: Definere: Hovedretninger: Osteologia (knoglelæren) Arthrologia (ledlæren) Myologia (muskelæren) Splanchnologia (læren om fordøjelses-, åndedræts-, urin- og kønsorganerne) Angiologia (karlæren) Systema nervosum (nervesystemet) Organa sensuum (sanseorganerne) Integumentum commune (huden og dens derivater) Beskrive legemets forskellige regioner med lag og indhold. Arternes udviklingshistorie. Enkelte individs udviklingshistorie (Inkl. embryologien). Anatomisk normalstilling In situ Vertikal (mod vertex, toppen af hovedet) Sagittal (sagitta = pil) Transversal (horisontal) Hoved-krop og hals: cranial (opad mod cranium, rostral) - caudal (nedad mod halen) ventral (fortil) - dorsal (bagtil) medial (mod midten) - lateral (væk fra midten) Ekstremiteter: proksimal (mod tilhæftning) - distal (væk fra tilhæftning) palmar (volar) - dorsal / plantar - dorsal ulnar - radial / tibial - fibular Generelle: dexter (højre) superficiel (overfladen) extern (ydre) anterior (foran) superior (øvre) apical (mod spidsen) transversal (tværforløbende) axial/ central medius (den midterste) konveks - sinister (venstre) - profund (dybden) - intern (indre) - posterior (bagved) - inferior (nedre) - basal (mod bunden) - longitudinel (længdeforløbende) - perifer - konkav Planer: Sagittalplaner (vertikal + sagittal retning): i midten Medianplanet. Frontalplaner (vertikal + transversal retning): parallelt med frons. Transversalplaner (transversal + sagittal retning) = horisontalplaner. Bevægelser: flexion (bøjning) - extension (strækning) adduction - abduction rotation supination - pronation circumduction (kegleformet bevæggelse i kugleled)

3 Linier og planer: medioclaviculærlinien - vertikal linie gennem midten af clavicula. forreste axillærlinie - forreste axillærfold. midtaxillærlinien - midt i axillen, parallelt med forreste og bagerste axillærfold. bagerste axillærlinie - baggerste axillærfold. angulærlinien subcostalplanet - horisontalplan gennem underkanten af 10. ribbensbrusk. transpyloriske plan - horisontalplan midt imellem symfysens overkant og incisura jugularis. cristatransversalen - horisontalplan gennem de højeste punkter på cristae iliacae. intertubercular planet - horisontalplan gennem tubercula iliaca Forkortelser: m. = musculus lig. = ligamentum a. = arteria v. = vena n. = nervus r. = ramus flertal: mm., ligg., aa., vv., rr. Homologe: Analoge: Inspektion: Palpation: Legemet: Menneskets bevægeapp.: Legemsdele/organer af fælles oprindelse udviklingshistorisk. Organer af forskellig ontogenese, men med ensartet funktion. Iagttagelse uden brug af hænderne. Brug af hænderne. Truncus (krop) Caput (hoved) Collum (hals) Membrum superius (overekstremitet) Brachium (overarm) forbundet ved Antebrachium (underarm) cingulum membri superioris Manus (hånd) Membrum inferius (underekstremitet) Femur (lår) forbundet ved Crus (underben) cingulum membri inferioris Pes (fod) Knoglerne - fasthed og fæste for muskler. Leddene - bevægelighed. Musklerne - fremkalder bevægelse. + Forsynende strukturer: Nervesystemet Kredsløbet Udvikling: Somitter fosteruge. Sclerotom (skelet) Myotom (muskler) Epimeret (ryg) Hypomeret (bug+ekstremitet) Dermatom (hud)

4 Arter: Planteriget Animalia Phylum chordata Subphylum vertebrata Pisces (fisk) Amphibia (padder) Reptilia (krybdyr) Aves (fugle) Mammalia (pattedyr) Primates Hominidae Homo sapiens Legemets differentierede vækst: Hjernen når i 7-års alderen 90% af den udvoksede vægt. Højdevæksten afsluttes for piger år, drenge et år senere. Thymolymfatiske system når et maksimum i barneårene. Gennemsnitshøjde afspejler levevilkår. Ved underernæring, infektioner, tobak, spiritus mm. kan vækstperioderne forstyrres og ikke indhentes senere. TL og NS er særskilt sårbare. Legemstyper: Pykniker: Korte, brede, dybe krop med korte ekstremiteter. Leptosome: Lang, slank krop med lange ekstremiteter ( = asteniske) Atletiske:

5 K n o g l e l æ re S ke l e t t y p e r : E x o s ke l e t o n E n d o s ke l e t o n V æ g t f y l d e : K n o g l evæv har en vægtfylde på 2. Dermed er det det tungeste væv i leg e m e t. S ke l e t t e t s Vægtstang for musklerne. f u n k t i o n : Beskytter orga n e r. Calcium depot. K n o g l ev æ v : Substantia compacta (porositet 5-10%, huller til kar, nerver og celler). Substantia spongiosa (porositet 30-50%, netværk af trabekler 0,2-0,5 mm. bredde og >2 mm. tykke, porer fyldt med kar og marv). I n d d e l i n g : L a n g e - rørknogler, diafyse/epifyse/metafyse/apofyse, cavum medullare 7:10. Ko r t e - håndrods-/fodrodsknogler, spongiosa med skal af compacta. U re g e l m æ s s i g e- ansigtsskelettet, hvirvler i rygsøjlen Flade - bækkenring, skulderblad, neurokraniet, to lag compacta med spongiosa eller fusion, desmal forbening. E n d o c h o n d r a l P r i m æ re o s s i fi k a t i o n s c e n t r e : diafysen < 2. føtalmåned. f o r b e n i n g : S e k u n d æ re o s s i fi k a t i o n s c e n t r e : epifyserne < 2. leve å r. Te r t i æ re o s s i fi k a t i o n s c e n t r e : apofyserne < 12. leve å r. K n o g l e r n e s b l ø d d e l e : K a r f o r s y n i n g : Pe r i o s t- gråhvidt, kar, nerve r, Sharpey s ke tråde, osteogent lag, callus. E n d o s t- osteogent lag. L e d b r u s k- hyalin (lille friktion og stor evne til at tåle tryk). Medulla ossium - rød/gul knoglemarv (medulla ossium rubra/flava ). Diafysært (1) - a. nutricia, foramen nutricia, canalis nutricius, asc. + desc. gren. Metafysært (2) - Epifysært (2) - randen af ledfladerne, epifyseskiven avaskulær plade af hy a l i n. Ve n e r n efølger arterierne. En eller to v. nutricia. Ly m f e k a rkun i det ove r f l a d i s ke lag af periost. N e r v e rrigelige i periost. Indre struktur: Ko m p o s i tmateriale med 2 fa s e r : Fast fase - kalksalte (hy d r o x y a p a t i t k r y s t.) Vi s koelastisk fase - kollagene fi b r e D a n n e l s e : 1. Uorganiseret materiale. 2. Fibrolamellært knoglev æ v. 3. Modent knoglev æ v. O s t e o n : Central kanal til kar, nerve r. 6-8 ko n c e n t r i s ke lameller (højre/venstre snoede). Osteocytter i lamellernes grænseflader, Osteoclaster ligger i lacuner forbundet m. canaliculi. Osteoblaster Yderst en cementlinie (ingen kollagene fi b r e ). Interstitielle lameller. Ydre grundlameller. Levetid 2-3 år. Remodellering: nedbrydning 30 dage, genopbygning 90 dage. Frekvensen er afhængig af mekaniske belastninger, vækst-, køns- og stofskifte hormoner, PTH, Calcitonin, D-vitamin, calcium- og fosfa t i o n e r. O s t e o p o ro s e : Nedsat volumen af knoglevæv i en knogle. H a l i s t e re s e : Nedsat mineralindhold i knoglev æ v.

6 M e k a n i s ke eg e n s k a b e r : Inhomogene - uens opbygget. Anisotropt - forskellige egenskaber i forskellige retninger. Vi s koelastisk - styrke og stivhed øges ved øgende belastningshastighed. Trætbar - cy k l i s ke belastninger reducerer styrke n. Afhængige af alder, køn, kost, træningstilstand V æ k s t : Apposition i modsætning til interstitiel (celledeling i væve t ). Længdevækst i ove rgangszonen mellem epifyse og diafyse (metafysen) = e p i f y s e s k iven. 90% af væksten sker i den dominerende (breddeste). Epifysearret (linea epifysialis) dannes pga. tættere knoglev æ v. Formændring af f.eks. underkæben. B r u d t y p e r : Tr æ t h e d s b r u d- timer til dage, f.eks. marchture, distanceløb. L ave n e rg i b r u d- f.eks. vrid. H ø j e n e rg i b r u d- f.eks. trafi k u l y k ke r, skudepisoder. O ve r h e a d s : P r æ p a r a t e r :

7 Overekstremitetens skelet Skulderbæltet Den frie ekstremitets knogler Overarmsbenet Underarmens knogler Håndens skelet Cingulum membri superioris, skulderbæltet Bagtil åben ring: Funktion: In situ: Form og inddeling: ventralt: nøglebenene kun adstilt af brystbenets incisura jugularis. dorsalt: skulderbladene. at holde armen ud til siden og give bevægelsesfrihed i forhold til kroppen. Scapula, skulderbladet Den konkave flade på knoglen vendes ventralt, det spidse hjørne vendes caudalt og hjørnet med ledskålen lateralt. Knoglen danner en vinkel på ca. 40 med frontalplanet. Dækker bagfladen af brystkassen ud for costae II-VII. Flad, trekantet knogle. Scapulae: Skulderbladslegemet: 3 kanter, 3 hjørner, 2 flader. 3 fremspring: spina scapulae. acromion. processus coracoideus. Skulderblads- kanter: margo medialis - tynd og let konveks. legemet: margo lateralis - tyk. margo superior - kort, tynd og skarp. Lateralt findes incisura scapularis (lig. transversum scapulae superius). hjørner: flader: angulus superior - stumpt, tyndt. angulus inferor - spidst og tykt. Let palpabelt. angulus lateralis - bærer cavitas glenoidale, stor, pæreformet ledflade, afgrænset ved collum scapulae. Ledskålen bærer 2 ru knuder: tuberculum supraglenoidale/infraglenoidale, hvor caput longum m. bicipitis henv. caput longum m. tricipitis hæfter. fascies costalis - rettet fremad, medialt mod ribenene. Konkav. tydelige muskelspor efter m. subscapularis. fascies posterior - deles af spina scapularis, tværgående, trekantet fremspring i 2 dele. fossa supraspinata - hæfte for m. supraspinatus. fossa infraspinata - hæfte for m. infraspinatus. Fremspring: Acromion - bredt, fladt fremspring, fremad fra spina s laterale hjørne. Buer i angulus acromialis. Medialt bærer acromion en lille oval ledfacet fascies articularis acromii til artikulation med nøglebenet. Hæfte for m. trapezius, m. deltoideus, lig. coracoacromiale og lig. acromi oclaviculare. Processus coracoideus - kraftigt, ravnenæbslignende fremspring, som en bøjet finger, frem, lateralt fra skulderbladets overflade. Hæfte for caput breve m. bicipitis, m. pectoralis minor, lig. coracohumerale, lig. cor acoacromiale og lig. coracoclaviculare.

8 Struktur: Flad knogle med tætliggende compactablade og forstærkningslister. Der forekommer rød knoglemarv i scapula Udvikling og ossification: Kar og nerverforsyning: Praktisk: Type: In situ: Form og inddeling: Det første forbeningscenter i scapula ses i skulderbladslegemet i 8.uge. I første leveår indledes ossifikationen af processus coracoideus. I de øvrige dele af scapula begynder forbeningen i puberteten. I 20 års alderen afsluttes sammensmeltningen af ossificationscentrene. Læssion af n. suprascapularis ved volleyball. Palpere: angulus superior, margo medialis, angulus inferior, margo lateralis, spina scapulae, acromion og processus coracoideus. Lang knogle. Clavicula, nøglebenet Den glatte flade på skaftet vendes opad, den affladede ende lateralt og den konkave kant på denne fortil. Den laterale ende trækkes lidt bagud i horisontalplanet, så knoglen danner en vinkel på ca. 30 med frontalplanet. S-formet krummet. Clavicula inddeles i et corpus og 2 ekstremiteter. Extremitas sternalis: kolbeformet med en ledfacet, facies articularis sternalis, som artikulerer med manubrium sterni. Har på undersiden et ujævnt område impressio ligamenti costoclavicularis. Corpus: medialt er corpus cylinderformet, lateralt fladt. De mediale 2/3 følger halsens krumning i en fortil konveks bue, men den laterale 1/3 beskriver en fortil konkav bue. Midt på undersiden af corpus findes en bred fure, der tjener til muskelinsertion. Extremitas acromialis: flad oppefra-nedadtil med en ledfacet, facies articularis acromialis, som artikulerer med acromion. På undersiden ses to små knoglefremspring, tuberculum conoideum og linea trapezoidea, hvor ligamenter, der forbinder clavicula med processus coracoideus, er hæftet. Dimensioner og variationer: Struktur: Clavicula s styrke er stærkt afhængig af muskulaturens udvikling. Rørknogle med rød knoglemarv. Udvikling og Clavicula er den første knogle, der begynder at forbene, desmal forbening, i ossification: forsteruge. I extremitas sternalis begynder ossificationen i 20 års alderen, hvorefter sammensmeltningen med corpus sker hurtigt efter. Klinik: Praktisk: Frakturer er almindelig og skyldes ofte fald på strakt arm eller direkte vold. Frakturen er lokaliseret til overgangen mellem de mediale 2/3 og den laterale 1/3. Det mediale fragment trækkes opad af m. sternocleidomastoideus og det laterale fragment nedad, medialt og fremad af armens vægt og m. pectoralis major. Palpere clavicula i hele dens længde. Humerus, overarmsbenet Type: Rørknogle

9 In situ: Form og inddeling: Skaftet stilles verikalt, det sotre kugleformede ledhoved vendes proximalt og medialt og den affladede, distale ekstremitet anteverteres (anteversio=foroverbøjes) med epicondyli i samme frontalplan. Humerus inddeles i et copus og 2 ekstremiteter. Proximalt: består af et ledhoved og 2 knudeformede fremspring Caput humeri: halvkugleformet vendende opad, medialt og bagud. Artikulerer med cavitas glenoidale scapulae. Glat og bruskbeklædt. Afgrænses fra de to tubercula ved collum anatomicum. Tuberculum majus: lateralt, fortsætter i crista tuberculi majoris. Tuberculum minor: fortil, fortsætter i crista tuberculi minoris. Tuberculi og crstae tjener til muskelfæste. De to tuberculi er adskilt af sulcus intertubercularis, hvori biceps lange sene glider. Overgangszonen fra den proximale ekstremitet til copus benævnes collum chirurgicum, da den hyppigt er sæde for frakturer. Har bagtil relation til n. axillaris. Corpus: proximalt cylinderformet, distalt 3-sidet prismatisk. Kanter: margo medialis og margo lateralis (+ afrundet forkant). Flader: facies anterior medialis, facies anterior lateralis og facies posterior. Tuberositas deltoidea: stort v-formet muskelspor beliggende lateralt, midt på corpus. Sulcus nervi radialis: skrå, flad fure rettet distalt og lateralt beliggenden midt på bagsiden af corpus. Distalt: består af et ledhoved og 2 fremspring. Condylus humeri: bredt, knoformet fremspring med en stor glat ledflade. Kan deles i 2 dele: Trochlea humeri: medialt, trisseformet, går hele vejen rundt om knoglen. Proximalt fortil ligger fossa coronoidea, hvori processus coronoideus ulnae modtages. Proximalt bagtil ligger fossa olecrani, hvori olecranon ligger. Capitulum humeri: lateralt, kugleformet, vender nead og fortil og ligger kun på forsiden af knoglen. Proximalt ligger fossa radialis. Epicondylus lateralis: svagt prominerende, tjener til udspring for underarmens ekstensormuskler. Epicondylus medialis: stor og stærkt fremspringende, tjener til udspring for underarmens fleksormuskler. På bagsiden findes en vertikal fure, sulcus nervi ulnaris, hvor n. ulnaris løber. Stuktur: Rørknogle med rød knoglemarv i den proximale ende.

10 Udvikling og ossification: Topografi: Klinik: Praktisk: Corpus begynder at forbene i 8. forsteruge. Caput i 1. leveår. Tubercula i 3. leveår. Distale epifyse i 1. leveår med epifysekerne medialt i trochlea og apofyser i epicondylerne. Den proximale epifyseskive er vækstmæssigt dominerende. n. axillaris: ligger bag collum chirurgicum. n. radialis: ligger bag humerus midterste 1/3 i sulcus nervi radialis. n. ulnaris: ligger i sulcus nervi ulnaris på bagsiden af epicondylus medialis. a. profunda brachii: ligger sammen med n. radialis. a. circumflexa humeri anterior/posterior: ligger rundt om collum chirurgicum. Den posteriore gren ligger sammen med n. axillaris. Frakturer af humerus er almindelige og hyppigt ledsaget af nervelæsioner. Palpere: tuberculum minus og -majus, collum chirurgicum, corpus humeri, epicondylus medialis og - lateralis og capitulum humeri Underarmens knogler (ossa antebrachii): Ulna, albuebenet. Radius, spolebenet. Ulna, albuebenet Type: In situ: Form og inddeling: Rørknogle Skaftet stilles vertikalt, den mest voluminøse ekstremitet rettes proximalt med den store, glatte udskæring vendende anteriort, og den mest fremspringende kant på skaftet lateralt. Ligner en skruenøgle. Ulna inddeles i et corpus og en proksimal og en distal bruskbeklædt ende. Proximalt: består af 2 frempring. Olecranon: uregmæssig, firkantet knogledel, albuefremspringet. Forfladen: dybt konkav, en del af ledskålen i albueleddet. Ledfladen er en del af incisura trochlearis. Bagfladen: subcutan, plan og trekantet med spidsen pegende distalt. Processus coronoideus: pyramideformet. Proksimale flade danner en del af incisura trochlearis. Den laterale konkave flade, incisura radialis, er ledskål til caput radii. Fra bagkanten af incisura radialis afgår en vertikal knogleliste, der benævnes crista supinatoris. Forfladen er ru pga. insertionen af m. brachialis. Distalt findes fortil et ujævnt knoglefremspring, tuberositas ulnae. Corpus: 3-sidet prismatisk. Kanter: margo anterior, margo posterior og margo interosseus. Flader: facies anterior, facies posterior og facies medialis. Distalt: Caput ulnae: afrundet, cylindrisk, bruskbeklædt knogledel, hvis sideflade benævnes circumferentia articularis. Processus styloideus: distalt rettet fremspring, der afgår medialt for ledfladen.

11 Tilgængelige for inspektion og palpation er olecranon, margo posterior, caput ulnae og processus styloideus samt de proksimale og distale dele af corpus Struktur: Udvikling og ossification: Praktisk: Rørknogle med gul knoglemarv. Corpus i 8. fosteruge. Distale epifyse i 5 års alderen. Proksimale epifyse i 10 års alderen. Afsluttes i 18 års alderen. Længdevæksten sker overvejende i den distale epifyseskive. Palpere: olecranon, margo posterior, caput ulnae og processus styloideus. Overheads: P r æ p a r a t e r :

12 Radius, spolebenet Type: In situ: Form og inddeling: Rørknogle. Skaftet anbringes vertikalt, den mest voluminøse ende rettes distalt, den brede, uregelmæssige flade på denne ekstremitet vendes dorsalt, og den skarpeste kant på skaftet rettes medialt. Form som en eger i et hjul. Radius inddeles i et corpus og en proximal og en distal bruskbeklædt ende. Proximalt: caput radii: cylinderformet ledhoved, konkav endeflade, fovea articularis. Den glatte sideflade, circumferentia articularis. collum radii: indsnøring på overgangen til corpus. tuberositas radii: oval knude på medialsiden til insertionen af m. biceps brachii. Corpus: let krummet med konveksiteten lateralt. 3-sidet prismatisk. Kanter: margo anterior, margo posterior og margo interosseus. Flader: facies anterior, facies posterior og facies lateralis. Distalt: mest voluminøse knogledel, kasseformet. Forfladen: galt og let konkav. Bagfladen: ru pga. håndens ekstensorsener passerer. Medialflade: bruskbeklædt udskæring, incisura ulnaris, som artikulerer med caput ulnae. Distale flade: facies articularis carpalis, er bruskbeklædt og artikulerer med den proximale række håndrodsknogler. Processus styloideus: distalt, lateralt, pyramideformet. Tuberculum dorsale. Dimensioner og variationer: Struktur: Radiusskaftets styrke tiltager distalt og dets krumning tiltager med muskelstyrken. Rørknogle med gul knoglemarv. Udvikling og Corpus i 8. fosteruge. Distale epifyse i 1 års alderen. Proximale epifyse i ossification: leveår. Apofysekerner i tuberositas radii og processus styloideus. Afsluttes i 18 års alderen. Længdevæksten sker overvejende i den distale epifyseskive. Topografi: Klinik: Praktisk: R. profundus n. radialis har tæt relation til collum radii. Colle s fraktur er en tværfraktur af den distale ende af radiusskaftet med dorsal dislokation af det distale brudstykke. Den hyppigste af alle frakturer i det menneskelige skelet. Optræder efter fald på ekstenderet hånd. Palpere: caput radii, collum radii, distale del af radiusskaftet, processus styloideus og tuberculum dorsale.

13 Hånden: carpus - håndroden ossa carpi. metacarpus - mellemhånden ossa metacarpi. digiti manus - fingrene phalanges Proximal række: Distal række: Ossa carpi, håndrodsknoglerne radialt: ulnart: os scaphoideum (bådbenet), os lunatum, os triquetrum og os pisiforme. os trapezium, os trapezoideum, os capitatum og os hamatum. Huskeregel: Form og inddeling: Skrappe Ludere Trækker På Halmtovet Clokken Tretten Tredive. Os scaphoideum: aflang, krum, bådformet. Overfladen er for størstedelen beklædt med brusk, med et stykke i bunden af tabatieren er periostdækket medførende en adgang for knoglens arterie, der deler sig i en ascenderende og descenderende gren. Ved tværfrakturer vil enten den proksimale eller distale ende blive uden ernæring. Palmart fremspring benævnt tuberculum ossis scaphoidei. Os lunatum: halvmåneformet, med konveksiteten vendende proksimalt. Os triquetrum: trekantet med ledfacet. Os pisiforme: lille og form som en halvært. Indlejret i senen af m. flexor carpi ulnaris. Palmart forskudt i forhold til resten af den proksimale række. Kan rokkes fra side til side bedst ved let flekteret håndled. Os trapezium: distalt for os scaphoideum, bærer en ledfacet til artikulation med tommelfingeren. Palmart fremspring benævnt tuberculum ossis trapezii. Os trapezoideum: lille, danner solid basis for 2. metacarpalknogle. Os capitatum: den største beliggende centralt i carpus. Proximalt stort ledhoved, som optages i en dyb ledskål dannet af os scaphoideum og os lunatum. Os hamatum: kileformet. Krogformet fremspring benævnt hamulus ossis hamat - um. Man kan rulle en gren fra n. ulnaris henover hamulus. Alle håndrodsknoglerne er tæt forbundet af ligamenter. Retinaculum flexorum: ligament, som forbinder tuberculum ossis scahoidei, tra - pezii, os pisiforme og hamulus ossis hamatum. Omdanner sulcus carpi til canalis carpi. Dimensioner og variationer: Struktur: Udvikling og ossification: Overtallige håndrodsknogler kan lejlighedsvist forekomme. Korte knogler med gul knoglemarv. Begynder i os capitatum.

14 Topografi: Eminentia carpi radialis: Eminentia carpi ulnaris: Sulcus carpi: den tværgående fure Klinik: Praktisk: Frakturer af os scaphoideum er ret almindelige og kompliceres hyppigt af avaskulær nekrose i det ene frakturfragment. Ubehandlet giver brudet et stift håndled. 6-8 uger i gips. Palpere: os scaphoideum, os pisiforme, os triquetum, os trapezium og hamulus ossis hamati. Ossa metacarpi, mellemhåndsknoglerne Nummereres med I-V radialt fra. Tommelens mellemhåndsknogle = rodstykke = I. Form og inddeling: Mellemhåndsknoglerne inddeles i et coprus og to ekstremiteter. Basis metacarpalis: proximalt, firkantet. Os metacarpale I: palmart er der et næbformet fremspring. Bærer proximalt en sadelformet ledflade, som artikulerer med os trapezium. Os metacarpale III: dorsalt er der et pyramideformet proximalt rettet fremspring, processus styloideus. Corpus metacarpalis: 3-sidet prismatisk og svagt krummet i længderetningen. Har en dorsal flade og en palmar afrundet kant. Caput metacarpalis: distalt, kugleformet med afskårne sideflader. Os metacarpale I: bredt, på palmarsiden skyder ledfladen sig proximalt i form af to små tunger, som artikulerer med to sesam knogler. Dimensioner og Lægdemæssigt sorteret: 2>3>4>5>1. variationer: Struktur: Topografi: Klinik: Praktisk: Små rørknogler. Os metacarpale I er indadroteret 45 og mere palmart placeret i forhold til de øvrige mellemhåndsknogler. Der forekommer konstant to sesamknogler palmart på caput metacarpalis I, som er forsynet med en ledfacet. De viser sig på røntgenbilleder når puberteten er begyndt. Rummet mellem mellemhåndsknoglerne bevævnes spatia interossea metacarpi. Det næbformede fremspring på basis ossis metacarpalis I kan blive genstand for afrivningsfraktur (Bennet s fraktur) ved hyperekstension af tommelen. Palpere mellemhåndsknoglerne i hele deres længde fra dorsalsiden. Ossa digitorum, fingerknoglerne 14 knogler der ligger dorsalt i fingrene. Benævnes: phalanx proximalis (grundstykket), phalanx media (mellemstykket) og phalanx distalis (yderstykket). De nummereres efter fingerens nummer. Tommelen har kun grundstykke og yderstykke. Form og inddeling: Hver phalanx består af et skaft og 2 ekstremiteter. Basis phalangis: firkantet, proximalt en bruskbeklædt ledflade, der på grundstyk-

15 kerne udgør en tværoval ledskål, på mellemstykkerne og yderstykkerne bærer en vertikal føringskam Corpus phalangis: 2 flader, en dorsal og en palmar, adskilt af skarpe kanter. Dorsal flade er konveks fra side til side. Den palmare er næsten plan. Caput phalangis: trisseformede med en føringsfure på grund- og mellemstykkerne. På yderstykkerne bærer caput en ru knogleplade, tuberositas phalangis distalis, som tjener til underlag for neglen og til fæste for fingerblommen. Praktisk: Fingrene: Sesamknogler: Palpere alle fingerens phalanges. Pollex - tommelen. Index - pegefingeren. Digitus medius - langefingeren. Digitus annularis - ringfingeren. Digitus minimus - lillefingeren. Sesamknogler kan findes periartikukært i forbindelse med de fibrocartilaginøse, palmare ligamenter. Muskellære Muskulatur: Muskelfiberen: Kontraktion: Skeletmuskulatur: Navngivning: Glat muskulatur - karvæggen, indvoldene. Tværstribet muskulatur - musklerne. Hjertemuskulatur - hjertet. Den cellulære enhed i musklerne my i diameter, få mm. til 10 cm. i længden. Fremtræder tværskribet i mikroskop. Sammensat af 2,5 my lange skiver sarcomer, der er den egentlige kontraktile enhed. Koncentrisk kontraktion = musklen forkortes. Isometrisk kontraktion = musklen holder sin længde. Eccentrisk kontraktion = musklen forlænges. Branchialderiveret - udviklet fra de embryonale gællebuer i hoved- og svælgområdet. Myotomderiveret - udviklet fra somitterne og findes på hals, krop og ektremiteter. dybe rygmuskler - langs det axiale skelet, forsynes af spinal nervernes dorsale grene. kropsvæggens og ekstremiteternes muskulatur - innerveres af spinalnervernes ventrale grene. fleksormuskler. ekstensormuskler. Udspring-insertion: m. sternocleidomastoideus. Opbygning/struktur: unipennat, bipennat, semitendinosus, m. biceps. Form: m. trapezius, m. rhomboideus. Funktion/virkning: flexor, abductor, m. levator scapulae. Fiberretning: obliquus, rectus, transversus, m. rectus abdominis. Puctum fixum (det stilleliggende punkt) - punctum mobile (det bevægende pkt.) Ialt er der ca. 450 muskler = ca. 2/3 af legemsvægten.

16 Muskelgruppe: Muskelloge: Enkeltmuskler: Muskelfascikel: Muskelfibre: Muskelfibriller: Motorisk enhed: Funktionel enhed, der ligger i en velafgrænset muskelloge. Afgrænses af ekstremitetsfascien, et eller flere septa intermuskularis samt evt. membrana interossea. Trykket kan stige compartment-syndrom. Adskilte af løst bindevæv og på overfladen beklædte af en tynd muskelfascie. Den cellulære enhed. Sammensatte af lange serier af sarcomerer, ca. 400 pr. millimeter. Et alfa-motorneuron, dennes axon, samt de tværstribede muskelfibre axonet innerverer ude i den pågældende muskel. De fint graduerede (finger-, øjen- og talemuskler) har få muskelfibre pr. alfa-motorneuron. De grovere posturale har færre. Alt-eller intet kontraktion. Indenfor en motorisk enhed er alle muskelfibrene samme type Type I: Røde, mitochondrier, veludviklet kapillærnet, trættes i ringe grad. Ringe kraft, men til gengæld lang tid. Maks. efter ca. 100 ms. Type II: Hvide, energi fra intracellulære lagre, trættes hurtigt. Større kraft, men i kortere tid. Kredsløbet afbrydes under kontraktionen. Maks. efter ms. Alle muskler er blandede. Fordelingen af røde/hvide er genetisk betinget. Typiske røde muskler: lårmuskler (hos fugle). Typiske hvide muskler: brystmuskler (hos fugle). Skeletmusklens makroskopiske struktur: Rækkefølgen: Origo/udspring - tilhæftningen nærmest det aksiale skelet. Caput: Venter/gaster - kødet bug. Biventer/bigaster. Tendo - sene til insertion. Kan være rund eller flad. Er den flad benævnes den aponeurose. Sener er skinnende, hvide, perlemorsglinsende. Aponeurose - = senespejl, hinde. Består af kollagent væv. Fascie - = epimysium. Bindevævshinde. Insertio/-n - den distale tilhæftning. Knogle-periost-udspringssene-udspringsaponeurose-muskelfibreneinsertionsaponeurose-insertionssene-periost-knogle. Kødet udspring/insertion: - sene. Senet udspring/insertion: + sene. Muskelindividet: Serieelastiske komponent: Muskelbugen, de overfladebeliggende eller intramuskulære aponeuroser og sener. Aponeuroser og sener. Parallelelastiske komponent: Senestrøg mellem muskelfibrene.

17 Fiberarkitetur i muskler: Muskelstyrken: Muskeltonus: Agonisten: Antagonist: Synergist: Neutralisator: Fiksator: Posturale: Reciprok inhibering Motoriske endeplader: Muskeltene: Senetene: Parallelle fibre - svage, men har en lang kontraktionslængde, eks.:m. sartorius. Unipennat/semipennat - stærke, men har en kort kontraktionslængde. Bipennat - / Multipennat - Kontraktionslængde = 40% Proportional med antallet af muskelfibre og disses tykkelse dvs. tværsnitsarealet, samt fyringsfrekvensen i alfa-motorneuronet. Musklens spændingstilstand. Den muskel, der i særlig grad er ansvarlig for bevægelsen. Muskler, der udfører en eccentrisk kontraktion. Funktion: styre og finregulere. Øvrige muskler, der udfører en koncentrisk kontraktion. Funktion: understøtte. Muskler, der aktiveres uden at fremkalde en bevægelse. Muskler, der sikrer et stabilt udspring for efterfølgende muskler i en kæde. Ofte en isometrisk kontraktion. Muskler, der sørger for opretstående stilling kan opretholdes. Nervesystemet sørger for at når en agonist aktiveres, så inhiberes antagonisten. Formål: at koncentrere innervationsanstrengelsen og muskelstyrken. Hver muskelfiber modtager ét axon, som ligger på midten. De er beliggende på stribe, innervationszonen. funktion: at holde en konstant muskellængde. funktion: at holde en konstant muskeltonus Funktionel Muskelbugen omsætter energi med en nyttevirkning på 25%. anatomi: Muskel-sene-enheden fungerer som mekanisk fjeder. Muskelkæder enten i forlængelse: rygsøjlen-scapula-humerus eller i antagonistpar: hælen-underbenet-foden To-ledsmuskler passere to led og påvirker derfor begge. Karforsyning: Hvis der kun er en arteriestamme til forsyning kan det give nekrose, hvis den lukkes. I hvile er under 100 /mm 2 arterier åbne. Ved arbejde er <400 /mm 2 åbne. Venerne følger arterierne centralt eller fortsætter til huden (afkøling). Lymfekar sparsomme, kun i de groveste bindevævsstrøg. Muskeltyper: Skeletmusklerne - Hudmusklerne - i subcutis, mimiske ansigtmuskulatur, på en del af håndfladen. Indvoldmusklerne - glat musk. omkring fordøjelseskanalens åbninger, omkring stemmeapparatet, i bækkenbunden og knyttet til visse sanseorganer. Peritendineum: Korte sener: Lange sener: Intersectiones tendineae: Arcus tendineus: Regeneration: Senerne er på ekstremiteterne lange og tynde, for at undgå at tungt muskelkød hæmmer bevægelser. Tyndt bindevævslag, som beklæder hele senen. Har parallelt forløbende fibre. Har snoede fibre, som i et reb, hvilket medfører et blødere antræk. Mellemsenerne i de brede muskler. Senebue, som tjener til fæste for muskelfibre. Skal forhindere tryk på nerver/kar. Senevæv har god regenerationsevne. Kan fung. normalt efter få uger. Norm. styrke efter mange måneder.

18 Slimsæk: Bursitis: Væskefyldt blære, der tjener til at nedsætte friktionen. Bursa sunoviales. Er interponerede mellem senerne og leddene, kommunikerer ofte med ledhulerne. Primær kommunikation: udviklet som udposning fra leddet. Sekundær kommunikation: selvstændig struktur oprindeligt. Betændelse i en slimsæk. Udspilede, røde og smertefulde. Student s elbow Subtendinøse: sene glider mod knogle, ledkapsel eller ligament. Intertendinøst: Subfascielt: Subcutant: Seneskede: Vagina synoviales tendinis. Rørformede slimsække, der omgiver senen. Håndled, fodled, fingre og tæer. Bøjesenerne glider i fibrøse kanaler vagina fibrosa tendin - um. Udenpå seneskeden (visceralt/parietalt blad), med et senekrøs = mesotendinum). Forstærkningen mellem musklerne, hvor muskler kan udspringe. Vigtig supple- ment til det ossøse skelet. Fascier: Funktion: Retinacula: Septa intermuskularia: Superficielle: Profunde: Muskelhernie: Inaktivitet: Rigor mortis: De fibrøse hinder eller skeder, som omgiver mange muskelgrupper eller enkeltmuskler. Nogle gange blot en forstærkning af epimysium. Binde musklerne ind til skelettet og hindre lejeforandringer under kontration. Betændelser eller væskeansamlinger kan følge fascierne. Grå og tynde. Fortykkelse i ekstremitetsfascie. Panniculus adiposus. Bindevævslag, som forbinder huden med de underliggende bløddele. Muskelfascien. Ruptur af en muskelfascie kan give afrundet prominens ved kontraktion. Muskelfibrenes diameter mindskes betragteligt. Hypotrofiske i løbet af få uger. Dødsstivhed. Begynder efter et par timer. Forsvinder efter de første døgn pga. postmortelle proteolytiske processer. Overheads: Præparater:

19 Skulderens muskler m. trapezius 1. lag m. latissimus dorsi De overfladiske rygmuskler 2. lag m. levator scapulae mm. rhomboidei 1. lag m. pectoralis major Skulderens De overfladiske 2. lag m. subclavius muskler brystmuskler m. pectoralis minor Skulderens egne muskler 3. lag 1. lag 2. lag m. serratus anterior m. deltoideus m. supraspinatus m. infraspinatus m. subscapularis m. teres major m. teres minor De overfladiske rygmuskler - 1. lag m. trapezius Trekantet, flad. Kan deles i 3 dele: descenderende del, horisalt forløbende del og en ascenderende del. Linea nuchae superior + protuberentia occipitalis externa + lig. nuchae + processus spinosi C7-T10 + lig. supraspinalia. Karforsyning: Laterale 1/3 af claviculas bagkant + acromion + spina scapulae. Adduktion + lateralrotation af scapula (bagudbøjning af hovedet). Accesorisk inspirationsmuskel (med m. pectoralis minor). n. accesorius (ramus externus) n.xi. truncus thyrocervicalis via a. transversa colli. m. latissimus dorsi Bred, vifteformet. Ligger superficielt i hele den nederste del af ryggen. Karforsyning: Fascia thoracolumbalis + processus spinosi T7-T12 og L1-L5 + crista sacralis mediana + nederste ribben + angulus inferior scapulae. Crista tuberculi minoris humeri. Adduktion + ekstention + medialrotation af humerus. Accesorisk ekspirationsmuskel (med m. pectoralis major). n. thoracodorsalis. a. thoracodorsalis.

20 De overfladiske rygmuskler - 2. lag m. levator scapulae Tyk, aflang. Processus transversi C1-C4. Udspringsdelen er dækket af m. sternocleidomastoiedeus. Udspringer med 4 snipper, som samler sig i en kødet bug, der løber nedad, bagud og lateralt. Angulus superior scapulae + øverste 1/4 af margo medialis scapulae. hævning (+ indadrotation) af scapula. n. dorsalis scapulae. Karforsyning: mm. rhomboidei Flad, firkantet. Kan deles i 2 mindre muskler: m. rhomboideus minor og m. rhom - boideus major. Karforsyning: Processus spinosi C6-T4 + lig. supraspinalia. Fibrene er rettet skråt nedad og lateralt. Nederste 3/4 af margo medialis scapulae. Adduktion + indadrotation af scapula. n. dorsalis scapulae. truncus thyrocervicalis via a. transversa colli. De overfladiske brystmuskler - 1. lag m. pectoralis major Stor flad, vifteformet. Beklæder forfladen af thorax. Kan deles i 3 dele: pars clavi - cularis, pars sternocostalis og pars abdominalis. Karforsyning: Pars clavicularis: mediale 1/2 af claviculas forkant. Pars sternocostalis: forfladen af sternum + 6 øverste ribbensbruske. Pars abdominalis: muskelsnip fra rectusskeden. Fibrene konvergerer lateralt. Crista tuberculi majoris. Insertionssenen består af 2 blade: forreste (den øverste del af musklen) og bagerste (den nederste del af musklen). Fleksion + adduktion + medialrotation af humerus. Accessorisk inspirationsmuskel og ekspirationsmuskel (host). n. pectoralis medialis + n. pectoralis lateralis. a. thoracoacromialis + aa. intercostales anteriores.

21 De overfladiske brystmuskler - 2. lag m. subckavius Lille tenformet. Costa 1. Musklens fascie fortsætter nedadtil som en trekantet bindevævplade, fascia clavipectoralis, til overkanten af m. pectoralis minor. Undersiden af clavicula. Binder clavicula og costa 1 sammen. n. subclavius. Karforsyning: m. pectoralis minor Flad, trekantet. Karforsyning: Øverste kant af costa III-V tæt ved ribbensbruskene. Fibrene går opad og lateralt. Musklen er omgivet af en fascie, der opadtil fortsætter i facia clavipectoralis og nedadtil går over i et tyndt bindevævblad, lig. suspensori - um axillae, der hæfter sig i axillens bundfascie. Processus coracoideus. Abduktion + indadrotation af scapula. Accessorisk inspirationsmuskel. n. pectoralis medialis. a. thoracoacromialis + aa. intercostales anteriores. De overfladiske brystmuskler - 3. lag m. serratus anterior Stor flad, vifteformet. Forreste rand er savtakket. Costa (1)2-9 ved overgangen mellem forreste og midterste 1/3. Karforsyning: Angulus superior + margo medialis + angulus inferior scapulae. Abduktion + udadrotation af scapula. Holder sammen med mm. rhomboidei scapula ind til ribbenene. Ved lammelse englevinger (scapulae alatae ) n. thoracicus longus. a. thoracica lateralis + aa. intercostales posteriores.

22 Skulderens egne muskler - 1. lag m. deltoideus Tyk, trekantet. Den største og stærkeste skuldermuskel. Kan deles i 3 dele: forreste (parallelle fibre), bagerste (parallelle fibre) og midterste del (multipennat). Der hvor musklen glider mod tuberculum majus er bursa subdeltoidea, der kommunikerer med bursa subacromialis. Den forreste kant er adskilt fra m. pectoralis major af en spalte, trigonum clavipectorale (indh. v. cephalica + proc. coracoideus). Karforsyning: Laterale 1/3 af claviculas forkant + acromion + spina scapulae. Fibrene konvergerer mod humerus. Tuberositas deltoideus humeri. Forreste del: flexion + adduktion + indadrotation. Midterste del: abduktion. Bagerste del: extension + adduktion + udadrotation. n. axillaris. a. thoracoacromialis + a. circumflexa humeri posterior/anterior Skulderens egne muskler - 2. lag m. supraspinatus Lille, vifteformet. Senen kan blive sæde for bristning. Karforsyning: Fossa supraspinata. Løber lateralt under acromion og lig. coracoacromiale adskilt af bursa subacromialis. Tuberculum majus humeri. Abduktion i skulderleddet. Holder caput humeri oppe i cavitas glenoidale. Rotatormanchet. n. suprascapularis. a. suprascapularis. m. infraspinatus Affladet, trekantet, multipennat. Karforsyning: Fossa infraspinata + fascie. Tuberculum majus humeri. Adduktion + udadrotation i skulderleddet. Rotatormanchet. n. suprascapularis. a. suprascapularis + a. circumflexa scapulae.

23 m. subscapularis Tyk, multipennat, vifteformet. Danner størstedelen af bagvæggen i axillen Karforsyning: Fossa subscapularis. Fibrene konvergerer lateralt og fortsætter i en kraftig sene, der er adskilt fra ledkapslen af bursa subscapularis. Tuberculum minus humeri. Indadrotation af skulderled. Rotatormanchet. n. subscapularis. a. subscapularis. m. teres major Aflang, tyk. Danner den laterale del af bagerste axillærfold. Karforsyning: Nederste 2/3 af nargo lateralis scapulae. Crista tuberculi minoris. Adduktion + extension + indadrotation i skulderleddet. n. subscapularis. a. thoracodorsalis. m. teres minor Lille trind. Ligger langs underkanten af m. infraspinatus. Nogle gange sammenvokset med denne. Karforsyning: Øverste 1/3 af margo lateralis scapulae Tuberculum majus humeri. Adduktion + udadrotation i skulderleddet. Rotatormachet. n. axillaris. a. suprascapularis + a. circumflexa scapulae.

24 Bindevæv Bevægeapparatet: Støttevæv Muskler Forsynende/Styrende Bindevæv Bruskvæv Knoglevæv Kredsløbet Nervesystemet Støttevæv: Celler Elastin Fibre Kollagen Intercellulærsubstans Grundsubstans Væske Gel Salte Proteoglykaner Celler: Grundsubst.: Kollagene fibre: Stressrelaxation: Funktion bl.a. at danne intercellulærsubstans. Bruskvæv: stort indhold af proteoglykaner, netværk af kollagene fibre. Knoglevæv: grundsubst. mineraliseret. Bevægeapparatets fortrukne elastik. Der findes 5-6 typer. Type I: største diameter. Findes i ren form i sene- og knoglevæv og i blanding med andre typer i læderhud og ligamenter. Type II: findes i ledbrusk, i rygsøjlens båndskiver (disci) og i glaslegemet i øjet. Kan forlænges 8-10%. (Dog nogle ledbånd op til 20-30%). Effektive på den måde, at de er seje, og at de kan rumme megen elastisk energi, men deres egenskaber er tidsafhængige, hvilket viser sig ved øgende stivhed og spænding ved øgende udspændingshastighed, samt ved deres tilbøjelighed til at stressrelaxere og krybe ved længerevarende udspændinger. Hysterese (tab af energi som varme) på 10-20%. Er det fænomen, at den efter en bestemt deformation opnåede spænding i et viskoelastisk væv henfalder eksponentielt med tiden. Krybning: Er det tilhørende fænomen, at hvis spændingen over materialet holdes konstant vil det forlænges eksponentielt udover den i første omgang opnåede deformation. Dannelsen: Er afhængig af ernæringen og specielt C-vitaminer. Skørbug vil medføre bristninger og blødninger i ledbånd og knogler. Kollagene fibres styrke og stivhed påvirkes desuden af kønshormoner og binyrebarkhormoner, og egenskaberne vil derfor variere med alder, køn, graviditet og forskellige sygelige tilstande.

25 Elastin fibre: Bindevæv: Findes som fibre og membraner i arterier, i lunger, i læderhuden, og i ligamenter. Kun lig. flava og lig. vocalis har overvægt af elastin fibre. Strækbarhed på op til % Ringe stressrelaxation og hysterese. Egenskaberne er afhængige af vand. Turgor = hudens spænding. Løst - ofte fedtholdigt pakkemateriale. Naturens isolationsmateriale. Fast - højt indhold af fibre, der er mere eller mindre organiserede. Fletværk i læderhud, men mest organiseret i kollagent væv i sener Støttevæv har et lille stofskifte og en tilsvarende beskedent blod- gennemstrømning. Sener og ligamenter bliver kun ernærede under varierende bevægelser og i hvileperioder. Ligament: Kar og nerve- forsyning: Mekanoreceptorer: Både ligamenter og ledkapsler består af et fletværk af kollagene fibre, som overvejende ligger i trækretningen. Navnet bruges både om selvstændige ledbånd og forstærkede områder i ledkapslen. 2 funktioner: mekaisk mekanoreceptorisk - spændingsreceptor. Ved kraftig udspænding kan der ske en afrivning af ligamentet i stedet for et ligamentbrist. Ved manglende udspænding vil ligamentet forkortes og blive svagere. Med alderen aftager ligamenternes elastiske stivhed. Bindevævsindkapslede nerveender. Netværk af frie nerveender på overfladen af de kollagene fibre. En forstærkning af en ledkapsel bestående i et øget antal fibre og/eller en øgning af de eksisterende fibres tykkelse vil medføre øget styrke, øget stivhed og øget kapacitet til at rumme elastisk energi. Skader: Lig. talofibulare anterius er det hyppigst skadede (forstuvede) og hyppigst behandlede ligament i ankelledskomplekset. Proprioceptiv træning er vigtig ved genoptræning.

26 Bruskvæv Bruskvæv: Vækst: Hyalin: Deformation: Ernæring: Hyalin brusk - det almindeligste, glat, blålig, meget slidstærk. Fibrøs brusk - ledlæber, ledskiver og menisker. Elastin brysk - ørebrusk og visse strubebruske. Brusk kan vokse interstitielt ved celledeling og øgning af grundsubstansen. Velegnet voksemedium og udgør derfor det første skelet i føtallivet samt epifyseskiverne. Komposit materiale % vand, 15-20% kollagen (type 2), 2-10% proteoglykaner (kæmpemolekyler, der kan binde store mængder vand). De osmotiske kræfter giver det en tendens til at svulme op. Ved belastning kan ledbrusk deformeres op til 50%. De kollagene fibre strækkes, det interstitielle tryk stiger og grundsubstandsens vand presses ud. Altsammen en elastisk reversibel proces. Varieret belastning dagen igennem er en betingelse for bruskens rette ernæring og funktion.

27 Ledlære (arthrologia) Bevægelser: Parallelforskydninger eller Vinkelbevægelser Frihedsgrader: Parallelfoskydning i 3 retninger: transverselle, sagittale og vertikale. Viukelbevægelser omkring 3 på hinanden vinkelretstående akser. Syndesmoser Fibrøse Suturer (bindevæv) Gomphose Uægte - ledhule Cartilaginøse Synchondroser (primære) - ledvæske (brusk) Symfyser (sekundære synchondroser) Inddeling af led: 0-akser: glideled (3) - håndrodsknogler. 1-akse: cylinderled hængselled (1) - albueled. Ægte drejeled (1) - underarmsknogler. 2-akser: sadelled (2) - tommelens rodled. + ledhule elipsoidled (2) - proximale håndled. + ledvæske 3- akser: kugleled (3) - skulderled, hofteled. Uægte led: Syndesmoser: Suturer: Gomphose: Skeletstykkerne er forbundet af et støttevæv (fibrøst eller cartilaginøst). Membraner + ligamenter - membrana interosseus (mellem underarmens knogler). - sutura corenealis (mellem kraniekuplens knogler). Leddene mellem tandrod og knogle. Synchondroser: De hyalinbruskbeklædte knogleender er forbundet med fibrøs brusk - Synchondrosis manubruiosternalis. Symfyser: De hyalinbruskbeklædte knogleender er adskilt af en skive fibrøs brusk - Symphysis pubica. Ægte led: Ledbrusk: Ledlæbe: Ledskive: Ledkapslen: Synovialis membranen: Ledhule mellem 2 bruskbeklædte ledflader. Aflukket vha. en synovialismembran. cartilago articularis, hyalint, glat, spejlende, blåhvid overflade. 0,2-6 mm. tyk. Med alderen kan tykkelsen aftage (slidgigt) og der kan dannes chondrale og ossøse fremvækster (osteofytter). Funktion: at nedsætte friktion. labrum, findes i skulderleddet og hofteleddet. Ringformet, i tværsnit trekantet og fæstnet til randen af ledskålen. Funktion: at sikre bevægelserne i leddet og beskytte knoglekanten. discus articularis, ligger som stødpude mellem to ledflader. Er langs hele randen fæstnet til ledkapslen. Kan dele ledhulen i 2 dele eller være ufuldstændig, som f.eks. meniskerne, meniscus articularis. capsula articularis, er en fibrøs manchet. Superficielt løber fibrene i knoglernes længderetning. Profundt løber de cirkulært. Kan deles i 2 lag: Synovialismembranen og den fibrøse kapsel. Indre, tyndt, cellerigt lag, der forer ledhulens vægge. Spænder sig fra randen af ledbrusken til den fibrøsekapsel. Danner leddets omslagsfold mellem knoglen og den fibrøse kapsel. Villi synovialis, er de fine folder eller trævler, der danner ledvæsken. De er meget celle- og karrige. Subsynovialt fedtvæv kan adskille synovialismembranen fra den fibrøse kapsel.

28 Fibrøse kapsel: Kapselspændere: Periartikulært Ledhulen: Ledvæsken: Karforsyning: Nerveforsyning: Kinesiologi: Bevægelser: Ægte led: Glideled: Hængselled: Drejeled: Sadelled: Ellipsoidled: Kugleled: Kan hæfte tæt ved leddets bruskgrænse og give en stram ledkapsel, men den kan også hæfte i nogen afstand fra denne og give en slap ledkapsel. Muskler, som hæfter i kapslen for at stramme den, så de ikke kommer i klemme. væv: kar og nerver. cavitas articularis, det snævre spalterum imellem ledfladerne. Føles det fra udsiden, benævnes den ledlinien. Indeholder synovia. synovia, er klar, sej og trådtrækkende. Ligner æggehvide. Dannes i membrana synovialis. Indeholder meget hyaluronsyre. Kan kun smøre hyalinbrusk. Dens viskositet er hastighedsafhængig (mere viskøs ved langsomme bevægelser) og temperaturafhængig (stivere ved afkøling). Funktion: at smøre, ernære og beskytte hyalinbrusken. Netværk af arterier i det periarticulære væv. Ernærer og modvirker afkøling. Rigt kapillærnet omkring villi synovialis. Membrana fibrosa: indeholder somatiske nerver til mekanoreception. Membrana synovialis: sympatiske nerver til regulering af blodgennemstrømning. Læren om kroppens, ekstremiteternes og de enkelte leds bevægelser. Flexion-extension - bevægelser i sagittalplanet om en transversal akse. Adduktion-abduktion - bevægelser i frontalplanet om en sagittal akse. Rotation indad/udad supination/pronation - drejning omkring en longitudinel akse. Cirkumduktion - bevægelse, hvor centret ligger ved knoglens ene ekstremitet, mens den anden ekstremitet beskriver en lukket linie. Rullebevægelsen - fordi ledskålen er mindre krummet end ledhovedet. Glidebevægelsen - forskydes ledhovedets overflade parallelt med ledskålen. Rotationsbevægelsen - ledhovedet drejes omkring en akse, der står vinkelret på ledfladen. Enkle - et led mellem 2 knogler. Sammensatte - et led mellem 3 eller flere knogler. Kombineret - to skeletdele forbundet ved 2 eller flere anatomisk adskilte led. 3 frihedsgrader: to parallelforskydninger og en rotation. Ledkapslen er i reglen stram. Ingen omslagsfolder. eks.: mellem ledtappene på hvivlerne, mellem fodrods- og håndledsrodknoglerne. 1 frihedsgrad. Ledhovedet er valseformet, ledskålen tilsvarende fordybet. Stramme sideligamenter (ligg. collateralia). Store omslagsfolder. eks.: albueledet, fingerleddene. 1 frihedsgrad. Enakset led eks.: dens axis og atlas, leddene mellem underarmsknoglerne. 2 frihedsgrader: 2 på hinanden vinkelretstående akser. eks.: tommelens rodled. 2 frihedsgrader: ellipsens længdeakse. eks.: radiocarpalleddet og articulatio atlanto-occipitalis. 3 frihedsgrader: 3 hovedakser stående vinkelret på hinanden. eks.: skulderleddet og hofteleddet. Indskrænkede kugleled: fingrenes grundled, da sideligamenterne er slappe under ekstension og stramme under fleksion

29 Fastpakket: Et led betegnes fastpakket, når ledfladerne er presset op imod hinanden og ligamenterne er strammede Udgangsstilling: Hyperekstension: Kapslen og ledbåndene er mindst muligt strammede og de proprioceptive impulser er reduceret til et minimum. Denne stilling tager leddet reflektorisk ved ansamlinger i ledhulen. Når man kan ekstendere udover den normale bevægelse. Den bedste normale standard man kan få er pt. s modsatte raske led. Arthroskopi: Hypermobile led: Et instrument med lyskilde og optik indføres i leddet. Oversmidighed pga. arvelig ændring af det kollagene vævs elastiske stivhed. Overheads: Peæparater:

30 Skulderens led og bevægelser Type: Ledflader: Ægte, enkelt, kugleled. Articulatio humeri, skulderleddet Ledhoved: caput humeri. Halvkugleformet. Vender opad, medialt og bagud. Ledskål: cavitas glenoidalis + labrum glenoidale. Cavitas dækker kun 1/3 af ledhovedet. Labrum er ringformet og fæstnet langs hele ledskålens cirkumferens. Opadtil er labrum sammenhængende med caput longum m. bicipitis brachii. Ledhule: Ledhulen har en omslagsfold medialt nedadtil, samt danner vagina tendinis inter - tubercularis, der omskeder senen til caput longum m. bicipitis brachii. Der er desuden kommunikation til bursa m. subscapularis. Ledkapsel: Tynd og slap. Synoviale del: bruskkant til bruskkant. Fibrøse del: lateralt: roden af processus coracoideus collum anatomicum. medialt: tuberculum infraglenoidale collum chirurgicum. Caput longum m. bicipitis brachii løber intrakapsullært. Ekstraartikulære strukturer: Lig. coracohumerale: kraftigt, spænder sig mellem basis af processus coracoideus og tuberculum majus. Sammenvævet med kapslen. Forstærker oversiden. Er en afspaltet del af m. pectoralis minor. Lig. glenohumerale: Insererer på collum chirurgicum foran og under caput. Ved skulderluxation kan dette lig. rives løs. Forstærker forsiden. Lig. coracoacromiale: tynd, fladt lig. fra processus coracoideus til spidsen af acromion. Del af den ydre ledskål. Den ydre ledskål: acromion, processus coracoideus og lig. coracoacromiale. Adskilles fra caput humeri og ledkapslen af bursa subacromialis, der kommunikerer med bursa subdeltoidea, lateralt mellem ledkapslen og m. deltoideus. Bursa m. subscapularis ligger på leddets forside og kommunikerer med ledhulen. Bevægelser: Flexion - ekstention: /70 transversel akse. Abduktion - adduktion: sagittal akse. Medial/lateral rotation: logitudinel akse. Skulderbladet og clavicula bevæger sig sammen med skulderleddet. Scapula: Hævning: m. trapezius + m levator scapulae + mm. rhomboidei. Sækning: m. latissimus dorsi + nederste del af m. pectoralis major + nederste del af m. serratus anterior. Adduktion: m. trapezius + mm. rhomboidei + m. latissimus dorsi. Abduktion: m. serratus anterior + m. pectoralis minor. Udadrotation: ascenderende/descenderende del af m. trapezius + mm. rhomboidei + m. serratus anterior. Indadrotaion: m. levator scapulae + m. rhomboidei + m. pectoralis minor + m. latissimus dorsi.