Årsberetning Økonomisk Institut KØBENHA ØBENHAVNS UNIVERSITET

Transkript

1 Årsberetning Økonomisk Institut KØBENHA ØBENHAVNS UNIVERSITET

2

3 INDHOLD Indledning Tema Forskning Forskningsårsværk Forskningsprofil Eksternt finansierede forskningsprojekter Forskningsrelaterede aktiviteter Publikationer Seminarer Nationalt og internationalt forskningssamarbejde Zeuthen Lectures Workshops og konferencer afholdt ved ØI Konferencer og symposier Redaktionsvirksomhed Refereevirksomhed Foredragsvirksomhed Faglige og administrative hverv m.m Eksternt bedømmelsesarbejde Prisopgaver og æresdoktorer Bachelor og kandidatuddannelse Økonomistudiet Studienævnsforbrug af DVIP- samt TAP-ressourcer Studiestatistik ISPU Seminar Afsluttede specialer Translokationsfester for kandidater Studenterpriser Matematik-økonomi-studiet Afsluttede specialer ved matematik-økonomi-studiet Forskeruddannelse Indskrevne ph.d.-studerende over året Ph.d.-forsvar

4 4.3 Oversigt over ph.d.-studerendes udlandsophold Ph.d.-kurser Priser til ph.d.-studerende Andet Stillinger, personale og personalepolitik Stillinger og medarbejdere Personalepolitik Biblioteket Administration Administration EDB Lokaler Fagets økonomiske rammer

5 Indledning 2002 har været præget af et højt aktivitetsniveau både i relation til forskning og undervisning. Der er igangsat flere nye initiativer, og der har været arbejdet ihærdigt med at konsolidere igangværende tiltag. På forskningssiden er det de enkelte medarbejderes daglige arbejde med mange forskellige forskningsprojekter, som er grundlaget for publikationer i tidsskrifter og bøger. Det har i 2002 været muligt, gennemsnitligt set, at allokere knap 45 % af de fastansatte videnskabelige medarbejderes arbejdstid til forskning inklusiv den forskningstid, der muliggøres via frikøb til forskning fra eksterne bevillinger. En betydelig del af forskningen finansieres fortsat af eksterne bevillinger, herunder af bevillinger fra Danmarks Grundforskningsfond til to veletablerede forskningscentre, EPRU og CAM. I 2002 blev der ved Instituttet og de tilknyttede centre fremskaffet eksterne bevillinger på i alt ca. 14,5 mio. kr. til 7 nye flerårige projekter. Det er glædeligt, at det i 2002 har været muligt at besætte flere faste videnskabelige stillinger, herunder et eksternt finansieret forskningsprofessorat. Sidstnævnte er et 5-årigt rådsprofessorat i udviklingsøkonomi, som finansieres af Udenrigsministeriet og varetages af Finn Tarp. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen og Jakob Brøchner Madsen er hver tiltrådt et 5-årigt professorat med den særlige opgave at styrke de anvendelsesorienterede sider af forskningen og undervisningen ved Instituttet. Der er endvidere besat to lektorater (Mette Ejrnæs og Klaus Reiner Schenk-Hoppé) samt to adjunkturer (Henrik Jacobsen Kleven og Henning Tarp Jensen), hvoraf det ene er relateret til udviklingsøkonomi. Professor Ernst Fehr, University of Zürich, var årets Zeuthen Lecturer. Han afholdt i december tre meget vellykkede og velbesøgte forelæsninger om: The Behavioral Economics of Incentives. Ud over Zeuthen Lectures har der været afviklet et betydeligt antal seminarer og workshops, og Instituttet har fortsat mange udenlandske gæster, der er på kortere ophold og holder seminarer eller er på længerevarende ophold for at samarbejde med Instituttets forskere. Instituttet arbejder intensivt på en øget international synliggørelse og har i den sammenhæng med glæde noteret sig, at professor Birgit Grodal er blevet valgt som præsident for European Economic Association i

6 Indledning Studiesiden er fortsat præget af arbejdet med at implementere studiereformen, herunder indkøring af nye fag på BA-studiet. I 2002 blev der optaget 240 studerende på BA-studiet mod 234 året før, og der var i alt indskrevet 1720 studerende på Økonomistudiet. 164 studerende afsluttede kandidatstudiet mod 203 året før. Arbejdsmarkedet for færdige kandidater var i starten af året præget af lav ledighed og særdeles gode jobmuligheder, men cand.polit. er er også blevet påvirket af det noget strammere akademiske arbejdsmarked i slutningen af året, om end i noget mindre grad end kandidater fra andre uddannelser. Som led i studiets indsats mod frafald, er der igangsat et projekt, hvor SFI-Survey følger den årgang, der startede 1. september 2002 og gennemfører interviews med jævne mellemrum for at belyse studietilfredshed og frafald. IT i undervisningen har været et særligt indsatsområde i Der har været afholdt en temadag om emnet, og der har været afviklet en større intern evaluering af lærernes brug af IT i undervisningen og af behov for fremtidige indsatser på dette område. På temadagen blev årets undervisningspriser uddelt. De gik til professor Christian Schultz, lektor Claus Thustrup Kreiner og undervisningsassistent, cand.polit. Michael Andersen. Lektor Henrik Hansen er blevet tildelt Socialøkonomisk Samfunds særlige undervisningspris, Den Usynlige Hånd. Den øgede internationalisering viser sig nu tydeligt på studiet. Rigtigt mange fag udbydes på engelsk, og antallet af udenlandske studerende på studiet er i kraftig vækst. Mange polit.-studerende læser et eller flere semestre i udlandet. Instituttet disponerer via eksterne midler over et antal ganske store rejsestipendier, der giver mulighed for, at de dygtigste studerende kan komme ind på de bedste udenlandske universiteter, men der er fortsat behov for flere midler til rejsestipendier. Instituttet samarbejder fortsat med Institut for Matematiske Fag om matematik-økonomi-uddannelsen. Uddannelsen har hidtil haft status som forsøgsuddannelse, men er nu blevet gjort permanent, og i 2003 skal der foretages en række tilpasninger af studiet som led i et studiereformarbejde på Det Naturvidenskabelige Fakultet. Samarbejdet på både forsknings- og undervisningssiden med Institut for Folkesundhed er ligeledes fortsat i På initiativ af en gruppe yngre kandidater blev der med Instituttets støtte i 2002 etableret en alumneforening - Politforeningen - for cand.polit. er. 6

7 Indledning Foreningen har afviklet et par arrangementer i det forløbne år, og Instituttet håber, at Politforeningen kan styrke relationerne mellem Instituttet og de færdige kandidater. Arbejdet med at effektivisere institutadministrationen er fortsat i 2002, herunder har der været gennemført en række initiativer i relation til at forbedre Instituttets EDB- og IT service. Arbejdsmiljøprojektet i institutadministrationen er afsluttet. Projektet er løbet over flere år sideløbende med de daglige opgaver og har krævet en særlig indsats og fleksibilitet fra de involverede medarbejdere. Bibliotekets hjemmeside udvikles løbende og indeholder nu en omfattende online-adgang til tidsskrifter og datakilder til stor glæde for forskere og studerende. Biblioteket varetager nu også al publikationsindberetning og administration af arbejdspapirer. Der afholdes årlige medarbejdersamtaler med alle fastansatte VIP ere og TAP ere, og der er lavet lokale principper for løntillæg til det videnskabelige personale. Lokale principper for tillæg til administrative medarbejdere afventer implementering af ny løn for denne gruppe. Instituttet skal i 2003 lave en ny udviklingsplan, da den nuværende Udviklingsplan udløber. Samtidig forventes, at der vedtages en ny universitetslov, som vil få indflydelse på planlægningen i de kommende år. Emnet for årsberetningens temaartikel er: Økonomisk Institut med særlig fokus på forskning og forsknings planlægning. Ud over at beskrive forskningen og forskningsplanlægningen de seneste 10 år lægger temaartiklen op til arbejdet med en ny udviklingsplan i har været et travlt og spændende år med mange gode resultater og indsatser båret frem af Instituttets dygtige medarbejdere åbner op for mange nye udfordringer, herunder specielt den nye universitetslov. København, maj 2003 Troels Østergaard Sørensen Institutleder 7

8 1 Tema Økonomisk Institut med særlig fokus på forskning og forskningsplanlægning Af institutleder Troels Østergaard Sørensen Studiet i Økonomi/Statsvidenskab ved Københavns Universitet kan dateres tilbage til 1848 og er således mere end 150 år gammelt. Økonomisk Institut er som selvstændigt institut langt yngre, da Instituttet først formelt blev oprettet i Fagets historie frem til 1980 erne behandles grundigt i værket om Københavns Universitet (Davidsen og Kærgaard, 2001). Nærværende artikel koncentrerer sig om udviklingen de seneste 10 år og om de udfordringer, faget og Instituttet står over for i de kommende år. Der fokuseres på forskningen ikke fordi forskning er vigtigere end undervisning, men fordi udviklingen på Økonomistudiet over det seneste årti er grundigt beskrevet i en artikel i Nationaløkonomisk Tidsskrift (Nielsen, 2001). Dog berøres enkelte af de udfordringer, som Økonomistudiet står over for i de kommende år, da der er - og tilstræbes - en nær sammenhæng mellem forskningen og undervisningen. Faglig planlægning og evaluering Frem til starten af 1990 erne kan man næppe tale om en egentlig samlet faglig planlægning for forskning, undervisning og øvrige aktiviteter. Planlægningen var primært rettet mod undervisningssiden i form af studieordninger, studieplaner osv., og en mere kortsigtet planlægning i relation til konkrete stillingsopslag m.v. Den nye universitetslov i 1993 lagde op til en mere langsigtet planlægning, der sigtede mod alle Instituttets aktiviteter. Instituttets overordnede faglige planlægning i 90 erne er beskrevet i Instituttets baggrundsmateriale til Undervisningsministeriets besøgsrunde ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet i september 1992 (herefter benævnt Besøgsrundenotatet) og i fagets to udviklingsplaner fra henholdsvis 1994 og Endvidere fremgår uddannelsesplanlægningen af de forskellige studieordninger, der er blevet vedtaget i perioden, jf. Nielsen (2001). 8

9 Tema På evalueringssiden blev der i 1996 gennemført en stor forskningsevaluering af alle økonomiske institutter i Danmark (Forskningsministeriet, 1997). I 1997 blev der gennemført en samlet evaluering af økonomiuddannelserne i Danmark (Evalueringscenteret, 1998). Ph.d. uddannelserne i Danmark blev samlet evalueret i 1999 (Danmarks Forskningsråd, 2000). Grundforskningsfondens centre ved Instituttet bliver jævnligt internationalt evalueret. Alle Instituttets faglige aktiviteter er således blevet eksternt evalueret i perioden. I sammenhæng med Udviklingsplan blev det vedtaget at udarbejde omfattende årsberetninger, som dokumenterer alle centrale aktiviteter ved Instituttet. Årsberetningerne supplerer og udbygger Instituttets bidrag til Universitetets årbog. Forskningsprofil Ved Økonomisk Institut har der i de seneste år været forsket i en lang række områder inden for økonomi samt i væsentlig mindre omfang - inden for statistik, demografi og matematik. Der forskes i rent abstrakt økonomisk og statistisk teori og metode og i mere anvendelsesorienterede emner med henblik på historiske og aktuelle samfundsøkonomiske problemstillinger. Forskningsaktiviteterne kan klassificeres i følgende hovedområder: 1. Økonometri og empirisk økonomi 2. Teoretisk og anvendt statistik og demografi 3. Mikroteori og generel ligevægtsteori 4. Makroøkonomi, herunder pengeteori og international økonomi 5. Offentlig økonomi og regulering 6. Driftsøkonomi og erhvervsøkonomi /-politik 7. Økonomisk historie og teorihistorie 8. Udviklingsøkonomi og komparativ økonomi Denne opdeling har med mindre tilpasninger afspejlet de hovedområder, der har været forsket inden for de seneste år. Instituttets forskningsprofil kan også illustreres med en fordeling af medarbejdernes forskningstid (baseret på medarbejdernes egne oplysninger om fordeling af forskningstid) på hovedkategorierne i Journal of Economic Literature s (JEL) klassifikations- 9

10 Tema system for artikler. En sådan opdeling har i de seneste år været udarbejdet til Instituttets årsberetning, og der foreligger en tilsvarende opdeling fra Opgørelsen fra 2001 viser, at mikroøkonomi, makroøkonomi, empiriske metoder (økonometri/statistik) hver udgør ca. 15 % og tilsammen dækker mere end 50 % af forskningsaktiviteterne. Sammenligner man med 1992, er der sket en relativ styrkelse af områderne makro og økonometri. Målt på publikationsomfang (publikationer med referee-ordning fordelt på JEL-kategorier) er bidrag inden for mikro (fortsat) dominerende. Der er i løbet af 1990 erne også sket en kraftig udvikling af forskningen og publiceringsaktiviteterne inden for andre områder, herunder mere anvendelsesorienterede områder som f.eks. udviklingsøkonomi og økonomisk politik. Der er taget en række nye forskningsområder op igennem de sidste år som f.eks. spilteori, teori om ufuldkommen konkurrence, tidsserie økonometri (co-integration), mikroøkonometri, nyere erhvervsøkonomi, energiøkonomi, miljøøkonomi, kulturøkonomi og politisk økonomi. Udviklingen af nye områder har primært været styret af de enkelte videnskabelige medarbejderes forskningsinitiativer og kun i mindre omfang været resultatet af egentlige prioriteringsområder, jf. afsnittet om prioritering. Forskningen ved Instituttet kan også karakteriseres ved de større forskningscentre, der er etableret via ekstern finansiering. I starten af 90 erne var der ét enkelt større center inden for offentlig økonomi tilknyttet Instituttet. I starten af det nye årtusinde var der følgende større eksternt finansierede centre (tallene i parentes refererer til ovennævnte forskningsområder). a. Economic Policy Research Unit, EPRU; (4) og (5) b. Centre for Applied Microeconometrics, CAM; (1) og (2) c. Development Economic Research Group, DERG; (8) d. Centre for Industrial Economics, CIE; (3) og (6). EPRU og CAM er store forskningscentre, der er finansieret af Danmarks Grundforskningsfond. Generelt har der været en betydelig vækst i den eksternt finansierede forskning specielt i de seneste 5 år. I 2001 var % af forskningsårsværkene eksternt finansierede enten via frikøb af fastansatte medarbejdere eller via ansættelse af eksternt finansierede medarbejdere i tidsbegrænsede stillinger, herunder et eksternt finansieret professorat; Danske Bank Professoratet. 10

11 Tema Samlet kan man konkludere, at Instituttets forskning i de sidste 10 år (fortsat) dækker bredt inden for økonomi og redskabsfag relateret til økonomi. Mikroteori, makroteori og økonometri er de tre største forskningsområder, og disse områder udgør også hovedstammen i bacheloruddannelsen i økonomi. Derudover foregår en omfattende anvendelsesorienteret forskning, f.eks. inden for udviklingsøkonomi og økonomisk politik. Set i et internationalt perspektiv minder Instituttets forskningsprofil om den forskningsprofil, man genfinder ved mange større internationalt anerkendte Economics Departments i Europa og USA. Forskningsplanlægning og prioritering I Udviklingsplan , blev det fremhævet, at Instituttets grundlæggende målsætninger er: at producere forskning på et højt internationalt niveau at levere forskningsbaseret undervisning og vejledning af bachelor-, kandidat- og ph.d.-studerende at producere og formidle økonomisk viden til samfundet og deltage i/kvalificere den nationale og internationale samfundsvidenskabelige (økonomiske) debat. Grundlæggende principper De grundlæggende principper for forskningsplanlægningen og -prioriteringen kan for 10 års perioden opsummeres i 4 overskrifter: - Bottom up planlægning og prioritering af forskningsområder og emner - Forskningsbaseret undervisning - Grundforskning og anvendelsesorienteret forskning - Kvalitet og kvalitetssikring. Det har varieret over perioden, hvilke af overskrifterne der har været i fokus og hvilke konkrete initiativer og tiltag, der har været i spil. I sidste halvdel af perioden har kvalitetssikring og styrkelse af anvendelsesorienteret forskning været mere i fokus, end i starten af perioden. 11

12 Bottom up forskning Tema Der foregår ved Økonomisk Institut ikke nogen stram og eksplicit top-down forskningsprioritering, hvor Instituttet fastlægger delområder og emner - hverken på institutniveau eller i relation til den enkelte forsker. I henhold til universitetsloven fra 1993 kan institutlederen pålægge den enkelte medarbejder at forske i et bestemt emne, men ikke pålægge valg af metode. Denne mulighed for direkte forskningsstyring i relation til den enkelte medarbejder har hidtil ikke været anvendt ved Økonomisk Institut. De videnskabelige medarbejdere har selv prioriteret forskningsområder og emner i deres individuelt tildelte forskningstid. Forskningen har i den forstand været udbudsstyret. Der er flere årsager til, at Instituttet hidtil har tillagt denne prioriteringsform stor vægt. For det første anses de enkelte forskere for at have en betydelig kompetence til at opdyrke nye og væsentlige forskningsområder. Det har da også vist sig, at der er blevet taget mange nye centrale forskningsområder op ved Instituttet, uden at der har foreligget en top-down planlægning. For det andet er det en internationalt anerkendt prioriteringsform inden for økonomisk forskning. Internationalt banebrydende forskning inden for økonomi har som regel ikke været top-down planlagt. For det tredje har det i praksis vist sig, at den decentrale model ikke er en hindring for et udbredt samarbejde i form af netværk, forskningscentre, fælles forskning/publicering m.v. For det fjerde indebærer forskning i Økonomi (samfundsvidenskab og humaniora generelt) ikke investeringer i stort apparatur, laboratorierne osv. - og afledte store faste omkostninger - som inden for andre fag kan nødvendiggøre en mere central prioritering og langsigtet planlægning af forskningstemaer. Denne bottom up planlægning af forskningsemner er dog ikke ensbetydende med en anarkistisk, individualiseret forskning uden samarbejde, koordination og planlægning - tværtimod er forskningssamarbejde blevet styrket væsentligt ved Instituttet over 10-års perioden. Instituttet støtter aktivt centerdannelser og andre former for forskningssamarbejde, men forskningsplanlægningen har fokuseret mere på rammebetingelser, forskningsfinansiering, forskningskvalitet og forskningsincitamenter end på en prioritering af emner. En rendyrket udbudsstyret prioritering af forskningen har der dog ikke været tale om. Der er to centrale efterspørgselsorienterede målsætninger, som også har været styrende for planlægningen: - dels et ønske om at sikre forskningsbaseret undervisning i de basale fag på Økonomistudiet og på andre studier, 12

13 Tema hvor Instituttet udbyder undervisning dels et ønske om at sikre både grundforskning og anvendelsesorienteret forskning ved Instituttet. Forskningsbaseret undervisning Målsætningen om forskningsbaseret undervisning har påvirket prioriteringen af forskningsområder på institutniveau. Når Instituttet i udviklingsplaner har opprioriteret særlige delområder, har det som regel været med udgangspunkt i undervisningssiden. I Besøgsrundenotatet nævnes eksplicit, at hovedvægten i planlægningen er lagt på undervisningssiden, hvilket betyder, at forskningen især berøres i det omfang, den er relevant for undervisningen. For den enkelte medarbejder er der som regel en tæt sammenhæng mellem forsknings- og undervisningsområder. Prioritering af særlige undervisningsområder har derfor også påvirket forskningssiden enten ved nyansættelse af medarbejdere, der både har forsket og undervist inden for et prioriteringsområde, eller ved at eksisterende medarbejdere har skiftet forskningsområde samtidig med, at de (frivilligt) har skiftet undervisningsområde. I fagets planlægning af undervisningen i sidste halvdel af 1980 erne blev der lagt vægt på udviklingen af en række nye tilbud inden for de driftsøkonomiske fagområder, bl.a. for at sikre en øget kompetence til ansættelse i den private sektor. Dette indebar en opprioritering/udbygning af fag som driftsøkonomi, operationsanalyse og regnskabsanalyse. I 1986 blev matematikøkonomi-uddannelsen etableret ved Det Naturvidenskabelige Fakultet med Økonomisk Institut som udbyder af den væsentligste del af økonomiundervisningen. Denne aftale indebar økonomiske midler til ansættelse af flere videnskabelige medarbejdere ved Økonomisk Institut. Instituttet besad i forvejen en betydelig forsknings- og undervisningskompetence inden for de fagområder, som Matematik-økonomi-uddannelsen dækkede. Undervisningen er derfor i et væsentligt omfang blevet dækket ved, at eksisterende medarbejdere påtog sig undervisning ved den nye uddannelse, og midlerne fra uddannelsen blev brugt til generelle stillingsopslag, så den forskningsbaserede undervisning på Økonomistudiet ikke blev forfordelt ved denne omallokering. I 1992 (jf. Besøgsrundenotatet) prioriterede Instituttet at arbejde for en styrkelse og konsolidering af: miljøøkonomi, offentlig økonomi, driftsøkonomi, kvantitative og empiriske metoder samt pris- og konkurrenceteori. Baggrunden for prioriteringen var ifølge Besøgsrundenotatet dels et ønske om at styrke områder, hvor der forventedes gode ansættelsesmuligheder for fær- 13

14 Tema dige kandidater, dels et ønske om at sikre både bredde og dybde i uddannelsen og endelig et ønske om at udnytte Instituttets opnåede specialiseringsfordele, hvor der i forvejen var et højt niveau. Det var tanken, at prioriteringsområderne både skulle styrkes via tilknytning af nye fastansatte videnskabelige medarbejdere, men også via eksisterende medarbejdere, hvis disse samtidig blev aflastet på andre områder. I den første egentlige udviklingsplan fra 1994 nævnes områderne erhvervsøkonomi, international økonomi og makroøkonomi som særlige prioriteringsområder, og man ville overveje mulige prioriteringsområder inden for: økonomisk historie, udviklingsøkonomi, empirisk økonomi, herunder empirisk industriøkonomi samt grænseområdet mellem politologi og økonomisk teori. I udviklingsplan blev områderne finansiering og anvendt mikro fremhævet som særlige prioriteringsområder. Nogle af de sidste 10 års prioriteringsområder har været understøttet af opslag af nye stillinger, med specificerede krav til undervisnings- og forskningsområde. Inden for flere af prioriteringsområderne specielt de drifts-og erhvervsøkonomiske områder - har det dog været meget vanskeligt at få stillinger besat grundet mangel på kvalificerede ansøgere eller forventninger herom, og undervisningen er blevet dækket af eksterne lærere eller via (mere eller mindre frivillige) omrokeringer af interne lærere. I relation til enkelte af de nævnte prioriteringsområder har det også været et selvstændigt ønske at styrke forskningen inden for et nøgleområde. Fagområder med markant styrkeposition og en høj international forskningskvalitet er dog primært blevet understøttet via andre initiativer som f.eks. støtte til etablering af centre, netværk, gæster, konferencer, seminarer osv., end via specifikke stillingsopslag. Det har været et gennemgående princip, at de stærke forskningsområder ved Instituttet konkurrerer indbyrdes om stillinger, ph.d.- stipendier m.v., med det formål at sikre den bedste forskningskvalitet. Derfor har de fleste stillinger og alle stipendier været opslået meget generelt. Man kan konkludere, at opslag af faste videnskabelige stillinger primært har været styret af et ønske om at ansætte de bedst kvalificerede forskere og af et mål om at sikre forskningsbaseret undervisning i fagets centrale områder. Kun i et meget begrænset omfang har ansættelser været styret af et ønske om at prioritere forskningsemner inden for bestemte delområder af økonomi. Når der har været prioriteret specifikke delområder i udviklingsplaner 14

15 Tema eller ved stillingsopslag, har det primært været med udgangspunkt i undervisningssiden. Dog har det også været en central målsætning at sikre en rimelig balance mellem grundforskning og anvendelsesorienteret forskning. Grundforskning og anvendelsesorienteret forskning Af Instituttets forskningsplaner i 90 erne fremgår det, at Instituttet ønsker forskning både i rent abstrakt økonomisk og statistisk teori og metode (grundforskning) og i mere anvendelsesorienterede emner med henblik på historiske og aktuelle samfundsøkonomiske problemstillinger. Denne prioritering på institutniveau er begrundet i flere forhold. Grundforskning og anvendelsesorienteret forskning kan/bør styrke hinanden gensidigt. Et væsentligt forskningspolitisk argument for, at et lille land som Danmark bør varetage grundforskning, er en positiv spill-over effekt til den anvendelsesorienterede forskning - det gælder både hvad angår resultater, metoder, arbejdsformer og internationalt samarbejde. En solid grundforskning er ofte også en forudsætning for et højt niveau i de teoretiske dele af økonomiuddannelsen. Dele af den anvendelsesorienterede forskning inden for økonomi er empirisk. Der har inden for økonomi også ved Økonomisk Institut været en uhensigtsmæssig opdeling mellem teoretisk og empirisk forskning. Denne opdeling er under nedbrydning, hvilket Instituttet finder hensigtsmæssigt og gerne understøtter strategisk. Det har endvidere i 90 erne, og specielt i de seneste 4-5 år været en eksplicit målsætning at styrke anvendelsesorienteringen på undervisningssiden, dvs. at øge evnen hos de studerende til at anvende den økonomiske metode og analyse på konkrete økonomiske problemstillinger. Derved stilles også implicit krav om overvejelser omkring anvendelsesorientering i den bagvedliggende forskning. Endelig er det som nævnt Instituttets målsætning at producere og formidle økonomisk viden til samfundet og deltage i og kvalificere den nationale og internationale samfundsvidenskabelige (økonomiske) debat. Denne målsætning kan ikke nås uden anvendelsesorienteret forskning. Målsætningen om både at prioritere grundforskning og anvendelsesorienteret forskning er i mange år kommet til udtryk ved, at de generelle stillinger har været opslået i Økonomisk teori eller dennes anvendelser (Economic Theory or Applied Economics) undertiden med en yderligere tilføjelse om eller statistik med samfundsvidenskabeligt sigte. Målsætningen de seneste år om en styrkelse af anvendelsesorientering har ført til en prioritering og besæt- 15

16 Tema telse af to 5-årige professorater med den særlige opgave at styrke anvendelsesorienteringen inden for såvel forskning som undervisning. De anvendelsesorienterede sider af forskningen er også blevet væsentligt styrket via de større eksternt finansierede centre/netværk, der er blevet etableret i de seneste år. Styrkelsen af den anvendelsesorienterede forskning har ikke medført en (absolut) svækkelse af den mere teoretiske grundforskning. Der er en lang tradition for grundforskning ved Instituttet, og denne forskning har været konkurrencedygtig i relation til stillingsbesættelser, ph.d.-stipendiater og tiltrækning af eksterne forskningsmidler. Tilstedeværelsen af både anvendelsesorienteret forskning og grundforskning er en målsætning på institutniveau og ikke et krav til den enkelte forsker, om end både undervisnings- og formidlingssiden i stigende omfang skaber forventninger om, at den enkelte forsker behersker begge sider inden for et emneområde, jf. senere. Kvalitet og kvalitetssikring af forskningen Denne problemstilling er kommet mere i fokus i relation til Instituttets forskningsplanlægning i slutningen af perioden end i starten af perioden. Den første egentlige eksterne forskningsevaluering af Instituttet blev gennemført i midten af 90 erne, hvor der på Forskningspolitisk Råds og Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråds initiativ blev gennemført en international evaluering af den danske økonomiske forskning. Slutrapporten udkom i januar 1997 (Videnskabsministeriet, 1997). Den tegnede et positivt billede af den danske økonomiske forskning generelt og af forskningen ved Økonomisk Institut specifikt. Instituttet fik karakteristikken: The Institute of Economics is first rate by international standards. Man fremhævede bl.a., at Instituttet har en lang tradition for forskning af høj international standard inden for økonomisk teori, herunder specielt generel ligevægtsteori og spilteori. Endvidere blev tidsserie-økonometri, industriøkonomi, arbejdsmarkedsøkonomi og økonomisk historie fremhævet som nyere områder med en tydelig international forskningsprofil. Endelig blev der noteret en positiv udvikling i form af øget forskning i mere anvendelsesorienteret økonomi i forbindelse med oprettelse af diverse eksternt finansierede projekter og centre med deltagelse af medarbejdere fra Instituttet. Evalueringen var positiv, men efterlod også (mellem liniererne) det meget klare budskab, at forskning skal kunne dokumenteres via publikationer i in- 16

17 Tema ternationalt højt estimerede tidsskifter eller bogudgivelser, før det tæller internationalt som kvalitetsforskning. Tilsvarende klare signaler er der blevet sendt fra hidtidige evalueringer af centre ved Instituttet, som er finansieret af Danmarks Grundforskningsfond. Publikationer, herunder specielt fremmedsprogede refereeede publikationer, blev tillagt en betydelig rolle omkring kvalitetssikring i Udviklingsplan , hvor det eksplicit som led i kvalitetssikringen blev prioriteret: - at tiltrække flere forskningsressourcer til Instituttet - såvel ordinære som eksterne bevillinger - at basere tildeling af ekstra forskningstid til de enkelte medarbejdere - ud over en basis forskningstid - på frikøb forbundet med eksterne midler, der ofte opnås i åben konkurrence - at opslå hovedparten af faste videnskabelige stillinger meget generelt med henblik på at kunne ansætte de personer, der har de bedste forskningskvalifikationer - at fokusere på fremmedsprogede refereeede publikationer - at udbygge publikationsregistreringen - at informere systematisk om publikationer via Internettet og overgå til elektronisk publicering af working papers - at drøfte forsknings- og publikationsaktiviteter ved systematiske medarbejdersamtaler - at indsamle relevante data om forskning og forskningsrelaterede aktiviteter og publicere dem løbende i Instituttets årsberetninger. Primo 2003 er alle de planlagte tiltag blevet fuldt realiserede. Publikationspolitikken har været drøftet indgående, jf. Sørensen (2000). Der er vedtaget en publikationspolitik, og der har i sidste 4 år været uddelt resultatløn relateret til målene i publikationspolitikken. Internationale forsknings-rating af universitetsinstitutter er udbredt inden for økonomi. Økonomisk Instituts rating er vokset ganske pænt i de seneste år. F.eks. indplaceres Instituttet som nummer 21 i nyere rating af 120 europæiske økonomiske institutter (Kalaitzidakis et al., 2001). I en tilsvarende rating fra 1996 lå Instituttet midt i feltet. Det har været tillagt stor vægt at udbygge instituttets status som et internationalt velrenommeret institut, og betydning heraf forventes at vokse i takt med internationaliseringen af såvel forskningen som uddannelserne. 17

18 Tema Den enkelte forsker ved Instituttet udarbejder hvert år omkring årsskiftet en forskningsredegørelse for det forløbne år og en forskningsplan for det kommende år til institutlederen. Fakultetets regler vedrørende forskningsvogtning er blevet revideret ultimo Det indebærer bl.a., at forventninger til publiceringsaktiviteter også skal indgå eksplicit i forskningsplanlægningen hos den enkelte medarbejder. De enkelte medarbejdere afrapporterer også hvert år et eller flere forskningsprojekter i Universitetets årbog. I 2000 blev der indført systematiske medarbejdersamtaler mellem institutlederen og de fastansatte videnskabelige medarbejdere. Forskningsaktiviteter, forskningsplaner og publikationsaktiviteter drøftes indgående ved disse samtaler. Udfordringer Forskningen ved Økonomisk Institut har udviklet sig ganske positivt over de sidste 10 år, men man kan ikke hvile på laurbærrene. Den nuværende planperiode i Udviklingsplan er ved at udløbe, og instituttet skal udarbejde en ny plan for de kommende år. Der er mange udfordringer i relation til både forskning, undervisning og formidling, og der skal træffes en række valg. Det må fortsat være en hovedmålsætning at producere forskning på et højt internationalt niveau. Afslutningsvis skal der fremhæves tre problemstillinger af betydning for forskningsplanlægningen i en kommende udviklingsplan. Universitetets og forskernes selvforståelse Universitetet står i disse år over for store udfordringer i relation til spændingsfeltet mellem egen selvforståelse og samfundets forventninger til universitetets opgaver og rolle. Selvforståelsen hos mange forskere er ofte, at det vigtigste er at producere kvalitetsforskning målt som anerkendt internationalt publiceret forskning. Selvbestemmelse, forskningsfrihed og forskningsbaseret undervisning indgår også i selvforståelsen. Samfundets forventninger kommer ofte til udtryk i et stærkt ønske om, at forskning skal kunne anvendes, og universiteterne skal kunne levere kandidater, der kan bidrage til samfundets vækst og udvikling. Mange uden for universiteterne opfatter nok et universitetsinstitut som primært en undervisningsinstitution, hvor de ansatte har det privilegium at have (fri) forskningstid. En af årsagerne til den nye universitetslov er uden tvivl en ubalance mellem universitetets/forskernes egen selvforståelse og samfundets forventninger. Ubalancen har sin rod i flere forhold. Et for- 18

19 Tema hold er, at forskerne/universiteterne har været for dårlige til at forklare forskningsprocesser og betydning på langt sigt af forskning på internationalt niveau - enten fordi man ikke har betragtet det som en forpligtigelse at forklare sig, ikke har evnet det eller har fejlvurderet betydningen heraf. Et andet væsentligt forhold er, at politikerne ofte har et kortsigtet perspektiv, medens universitetet og forskerne har et længere tidsperspektiv for øje. Med den nye universitetslov må det forventes, at såvel Instituttet som de enkelte forskere i væsentlig højere grad end tidligere skal kunne redegøre for motiverne til forskningen, begrunde forskningsprioriteringer, deltage i forskningsevalueringer, indgå i en løbende bottom up top-down dialog om forskningsemner, samt deltage aktivt i synliggørelse af forskningen, også af grundforskningen. Arbejdsdeling og kvalitetssikring En fortsættelse af målsætning om at fastholde og udbygge Instituttets status som et internationalt højt rangeret forskningsinstitut kræver løbende nye initiativer og rejser en række prioriteringsspørgsmål. Kan den nuværende situation, hvor alle videnskabelige medarbejdere hver som udgangspunkt kan anvende 40 % af tiden til egen forskning opretholdes, eller bliver det nødvendigt at differentiere forskningstiden mere end i dag og sigte mod en bedre udnyttelse af komparative fordele? Kan den decentrale model, hvor den enkelte forsker selv vælger emne, opretholdes, eller vil det være optimalt at satse på færre større forskningsområder og -centre og derved prioritere forskningsemnerne? Udnyttes stordriftsfordele og samarbejdspotentialer i relation til forskning optimalt i den nuværende struktur, og kan Instituttet deltage i konkurrencen om ressourcer på et fremtidigt europæisk forskningsmarked med den nuværende forskningsstruktur og -profil? Skal Instituttet satse mere intensivt på at blive en del af et internationalt eliteforsknings- og uddannelsesmiljø med en øget specialisering, eller skal der satses på at være et regionalt universitetsinstitut med en måske bredere opgaveportefølje? Det er næppe optimalt at lave dramatiske ændringer på kort sigt, men det er vigtigt at have et langsigtet mål for de løbende prioriteringer. Undervisningsrelevans Forskningsbaseret undervisning er en af hjørnestenene i en universitetsuddannelse i forhold til andre uddannelser. Der er ved Instituttet tegn på en øget divergens mellem de forskningsområder, som de fastansatte videnska- 19

20 Tema belige medarbejdere forsker i, og de områder som efterspørges blandt de studerende. Det viser sig i deltagerantallet til de forskellige typer undervisning og i valget af specialevejledning. Det bliver en stor udfordring de kommende år at sikre sammenhæng mellem forsknings- og undervisningssiden. Der er endvidere en klar tendens til forskningsspecialisering. De enkelte forskeres kompetence vokser i dybden mere end i bredden. Denne specialisering er ofte nødvendig for at kunne gøre sig gældende i den internationale forskningsverden, men betyder samtidig, at den forskningsbaserede undervisningskompetence specialiseres. Det bliver en udfordring at sikre en relevant forskningsbaseret undervisning i alle centrale fag i takt med specialiseringen. Når man skal inddrage anvendelser i undervisningen og formidle økonomisk viden til samfundet, er det som regel nødvendigt, at man ud over en videnskabelig kompetence også har en praktisk fagkompetence dvs. et vist rygmarvs-kendskab til institutionelle forhold, empiriske nøgletal og økonomiske/politiske forhold (jf. Sørensen, 2000). Opbygning og vedligeholdelse af en praktisk fagkompetence eller specialistviden er tidskrævende og konkurrerer sammen med undervisning, forskning og administration om medarbejdernes knappe tid, men der er ikke tvivl om, at denne praktiske fagkompetence i høj grad efterspørges i undervisningen og af samfundet. Samfundsvidenskabelige og humanistiske universitetsfags legitimitet hos politikere og samfundsopinion er som tidligere nævnt nok i højere grad relateret til undervisningssiden end til forskningssiden. Det er derfor nødvendigt, at et fagområde kan legitimere sin eksistens via uddannelsessiden. Det er urealistisk at forestille sig, at et universitetsinstitut i Danmark inden for Samfundsvidenskab kan legitimere sig primært via forskning. Derfor er det også vigtigt fremover at sikre, at forskningen og undervisningen ved Økonomisk Institut kan samspille! Litteratur Danmarks Forskningsråd, Godt begyndt forskeruddannelse i Danmark. Videnskabsministeriet, Davidsen, Thorkild og Niels Kærgaard, Statsvidenskab. I Ditlev Tamm og Ejvind Slotved red.: Københavns Universitet , bind VI.2. Det Rets- og Statsvidenskabelige Fakultet, 2. del. København. 20

21 Tema Evalueringscenteret, Økonomiuddannelserne. Evalueringsrapport. København. Forskningsministeriet, International evaluering af dansk samfundsvidenskabelig forskning, - evalueringsrapport. København. Kalaitzidakis, Pantelis, Theofanis P. Mamuneas og Thanasis Stengos, Rankings of Academic Journals and Institutions in Economics. Department of Economics University of Cyprus, Discussion paper (Forthcoming in Journal of the European Economic Association). Nielsen, Peter Erling, Reform af Økonomistudiet i København. Nationaløkonomisk Tidsskrift, bind 139, nr. 2, november, s Sørensen, Troels Østergaard, Forskningskvalitetssikring og publikationspolitik ved Økonomisk Institut. Årsberetning 2000, Økonomisk Institut. Økonomisk Institut, Baggrundsnotat til Besøgsrunde ved Det Samfundsvidenskabelige fakultet: Statsvidenskab (upubliceret). Økonomisk Institut, Udviklingsplan for Statsvidenskab. Økonomisk Institut, Udviklingsplan Økonomisk Institut. Årsberetning 1998, 1999, 2000,

22 2 Forskning Forskningen og forskningsrelaterede aktiviteter ved Instituttet har et betydeligt omfang og er beskrevet fra såvel input- som outputsiden nedenfor. Inputsiden illustreres med opgørelser af forskningsårsværk og fordeling af disse på fagområder samt opgørelser over eksternt finansierede aktiviteter. Outputsiden illustreres med publikationsaktiviteterne, redaktionsvirksomhed, refereevirksomhed, foredragsvirksomhed, deltagelse i eksternt bedømmelsesarbejde, deltagelse i eksterne faglige og administrative erhverv, deltagelse i netværk og centre samt formidlingsvirksomhed. Endvidere beskrives seminaraktiviteter, workshops, konferencer, særlige lectures og gæsteophold ved Instituttet. De enkelte medarbejderes forskningsprojekter er ikke beskrevet her, men fremgår af Københavns Universitetet Årbog Da forskning ved Instituttet beskrives indgående i dette års temaartikel, vil tabeller m.v. kun blive summarisk kommenteret nedenfor. 2.1 Forskningsårsværk De ressourcer, der reelt har været til rådighed til forskning målt i årsværk, er vist i tabel 2.a. Opgørelsen er baseret på de samlede årsværk, som der har været til rådighed, korrigeret for tidsanvendelse til undervisning, administration m.v., som opgøres i Instituttets normregnskab. I 2002 blev der anvendt i alt 27,3 årsværk til forskning ved Instituttet inklusive centre, fordelt på 14,3 internt finansierede årsværk (52 %) og 13,0 eksternt finansierede årsværk (48 %). Af de eksternt finansierede årsværk udgør frikøb af interne medarbejdere ca. 40 %. Andelen af forskningsaktiviteterne, der i 2002 finansieres via eksterne midler, svarer til andelen i 2001, medens andelen i de foregående år har været voksende. Opgjort med udgangspunkt i normregnskabet har professorer, lektorer og adjunkter gennemsnitligt i 2002 haft mulighed for at bruge 44 % af deres normerede arbejdstid til forskning, hvilket svarer til niveauet i Som det fremgår af noterne til tabel 2.a, beregnes forskningstiden residualt. Den residualt opgjorte forskningstid er selvfølgelig ikke et helt præcist mål for den faktiske forskningstid. Der tages f.eks. ikke højde for, at noget forskning foregår i fritiden, at den enkelte medarbejder ikke præcist anvender den tidsressource til undervisning og administration, som de enkelte normsatser for- 22

23 Tabel 2.a Fordeling af internt og eksternt finansierede VIP- årsværk (ÅV) på "arbejdsopgaver" Undervisning 3 Forskeruddannelse 4 Forskning 5 Administration 6 Andet 7 i alt ekskl. orlov orlov 8 i alt inkl. orlov A. Internt finansierede ÅV: A1. Professorer, lektorer, adjunkter (P,L,A) 1 17,04 0,99 12,39 3,89 0,90 35,21 2,98 38,19 A2. Gæste-professorer, -lektorer, forskningsassistenter og -adjunkter 2 0,98 0,25 1, ,17-3,17 Internt finansierede ÅV i alt 18,02 1,24 14,33 3,89 0,90 38,38 2,98 41,36 B. Eksternt finansierede ÅV: B1. Forskningsfrikøb (P,L,A) , ,37-5,37 B2. Eksternt finansierede medarbejdere , ,57-7,57 Eksternt finansierede ÅV i alt 0,00 0,00 12,94 0,00 0,00 12,94-12,94 I alt A + B 18,02 1,24 27,27 3,89 0,90 51,32 2,98 54,30 I alt interne medarbejdere A1+A2+B1 18,02 1,24 19,70 3,89 0,90 43,75 2,98 46,73 I alt A1+B1 17,04 0,99 17,76 3,89 0,90 40,58 2,98 43,56 I alt A1+B1 i % af ÅV (ekskl. orlov) 42% 2% 44% 10% 2% 100% Fordelingen af professorers, lektorers og adjunkters tidsanvendelse, herunder frikøb, er baseret på Instituttets interne arbejdstidsopgørelse (normregnskabet). 2 Fordelingen af gæsters, forskningsadjunkters og forskningsassistenters tidsanvendelse er baseret på de konkrete ansættelsesvilkår og skønnet tidsfordeling under hensyn til konkrete undervisningsopgaver. 3 Undervisning indeholder alle undervisningsrelaterede opgaver. 4 Forskeruddannelse indeholder de ÅV, der benyttes til undervisning, vejledning, bedømmelse m.v. samt eventuelle forskningsassistent-åv, der har været brugt i forbindelse med rekruttering af stipendiater. 5 Forskning beregnes residualt ved at fratrække de ÅV, der benyttes til andre formål fra de samlede ÅV (ekskl. orlov), der er til rådighed. 6 Administrativt arbejde på Instituttet : summen af administrativt arbejde opgjort i normregnskab (3,09 ÅV)+ledelsesadministration, der ikke normkrediteres (0,8 ÅV). 7 "Andet" dækker eksterne administrative opgaver dvs. udenfor Instituttet samt længerevarende sygdom. Før 1998 blev administrative opgaver som dekan/ prodekan indregnet som frikøb og fratrukket interne ÅV. 8 Orlov dækker evt. barselsorlov, fædreorlov m.v. (0,04 ÅV) samt orlov uden løn (2,94 ÅV). 9 Af de samlede forskningsfrikøb, udgør frikøb finansieret af centre 2,30 ÅV. 10 Af de samlede eksternt finansierede ÅV ekskl. frikøb, udgør eksternt finansierede ÅV finansieret af centre ved Økonomisk Institut 4,70 ÅV.

24 Tabel 2.b Forskningsområder 2002 : "Journal of Economic Literature" klassifikation 1. Uvægtet 2 Vægtet 2 Område Professorer Lektorer Adjunkter I alt Professorer Lektorer Adjunkter I alt % % A. General Economics and Teaching 0,00 2,31 0,00 1,28 0,00 0,46 0,00 0,24 B. Methodology and History of Economic Thought 6,67 1,15 0,00 2,77 6,46 2,24 0,00 3,68 Ct. Mathematical and Quantitative Methods: theory 12,47 5,38 0,00 6,96 11,66 5,40 0,00 7,35 Ce.Mathematical and Quantitative Methods: empirics 13,33 13,08 16,67 13,62 17,65 17,25 31,41 18,63 D. Microeconomics 12,00 12,58 35,00 15,26 9,64 13,30 29,81 13,31 E. Macroeconomics and Monetary Economics 19,33 5,96 0,00 9,47 21,00 3,91 0,00 10,18 F. International Economics 8,20 4,62 1,67 5,38 9,26 4,29 0,00 5,84 G. Financial Economics 2,67 4,81 0,00 3,51 1,89 3,24 0,00 2,44 H. Public Economics 5,33 6,73 18,33 7,77 6,31 7,52 13,78 7,59 I. Health, Education and Welfare 0,00 6,65 0,00 3,68 0,00 6,59 0,00 3,47 J. Labor and Demographic Economics 2,00 13,08 6,67 8,72 2,98 12,21 0,00 7,59 K. Law and Economics 0,00 0,77 0,00 0,43 0,00 0,93 0,00 0,49 L. Industrial Organization 1,33 1,92 0,00 1,49 0,26 0,76 0,00 0,50 M. Business Administration and Business Economics: Marketing; Accounting 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 N. Economic History 9,33 3,85 0,00 5,11 5,05 6,20 0,00 5,22 O. Economic Development, Technological Change and Growth 0,00 11,35 21,67 9,04 0,00 8,24 25,00 6,50 P. Economic Systems 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Q. Agricultural and Natural Resource Economics 0,00 3,08 0,00 1,70 0,00 3,75 0,00 1,98 R. Urban, Rural and Regional Economics 0,67 2,69 0,00 1,70 0,52 3,71 0,00 2,16 Z. Other Special Topics 6,67 0,00 0,00 2,13 7,32 0,00 0,00 2,83 I alt pct. 100,00 100,01 100,01 100,02 100,00 100,00 100,00 100,00 I alt årsværk 3,70 7,51 1,17 12,38 6,97 9,27 1,52 17,76 1 Opgørelse er baseret på de enkelte medarbejderes (professorer (15), lektorer (27) og adjunkter (6)) egne fordelinger af deres forskning på Journal of Economic Literatures grupper. 2 Uvægtet angiver fordelingen af ÅV såfremt alle medarbejdere havde 0.4 ÅV til rådighed til forskning. Vægtet korrigerer for, at nogle medarbejdere havde mere forskningstid til rådighed end andre i 2002, bl.a. grundet forskelle i frikøb til forskning og i faktisk tidsanvendelse til undervisning og administration. Korrektionen er baseret på Instituttets interne arbejdstidsopgørelse (normregnskabet) og viser fordelingen af de ÅV, der reelt har været anvendt til forskning. Kilde: Medarbejdernes egne indberetninger

25 Forskning udsætter som en gennemsnitlig tidsanvendelse. Der er heller ikke taget højde for, at enkelte medarbejdere i relation til større eksternt finansierede projekter anvender nogen tid til forskningsadministration i stedet for til egentlig forskning. Trods disse forbehold viser tabellen, at det gennemsnitligt set har været muligt at allokere tidsressourcer til forskningen i et pænt omfang. 2.2 Forskningsprofil Instituttets overordnende forskningsprofil er beskrevet i temaartiklen i denne årsberetning, hvortil der henvises. Til yderligere belysning af forskningsprofilen er der for professorer, lektorer og adjunkter udarbejdet en oversigt over fordelingen af forskningstid på hovedkategorier i Journal of Economic Literature (JEL) klassifikationssystemet for artikler (tabel 2.b). Tabellen viser, at områderne mikroøkonomi, makroøkonomi og empiriske metoder (økonometri/statistik) er de tre største områder. Sammenlignet med tilsvarende opgørelse for 2001, er området empiriske metoder (økonometri og statistik) vokset, hvilket hænger sammen med etableringen af Centre for Applied Microeconometrics (CAM). 2.3 Eksternt finansierede forskningsprojekter 1 Nye eksternt finansierede projekter ved Instituttet i Titel: Rådsprofessor - Development Economics Research Group (DERG fase 2) Projektperiode: Projektleder: professor Finn Tarp Bevillingsgiver: Danida Bevilling: kr I det følgende anvendes forkortelserne: CAM: Centre for Applied Microeconometrics CIE: Centre for Industrial Economics DERG: Development Economics Research Group EPRU: Economic Policy Research Unit IFPRI: The International Food Policy Research Institute TRIP: Centre for Transport Research on Environmental and Health Impacts and Policy ØI: Økonomisk Institut 25

26 Forskning Formål: Rådet for Udviklingsforskning (RUF) støttede i en femårig periode fra 1996 etableringen af DERG gennem en rammebevilling. Danidas støtte til videreudvikling af et dansk udviklingsøkonomisk miljø bliver fra 2002 videreført gennem et femårigt rådsprofessorat i udviklingsøkonomi med tilhørende budget for løbende udgifter. Hertil kommer en særskilt bevilling til en toårig post.doc. stilling. Titel: Forskerskole: Danish Graduate Programme in Economics Projektperiode: Projektleder: professor Christian Schultz Bevillingsgiver: Forskeruddannelsesrådet Bevilling: kr Formål: Økonomisk Institut har sammen med Økonomisk Institut, Aarhus Universitet, i 2002 modtaget en bevilling for årene til Danish Graduate Programme in Economics fra Forskeruddannelsesrådet. DGPE er et forskningsnetværk for ph.d.-studerende i økonomi i Danmark. DGPE vil afholde specialiserede kurser inden for hovedområderne mikro, makro og økonometri samt workshops. I 2002 blev der afholdt tre kurser og en stor workshop, hvor alle danske ph.d.-studerende i økonomi var indbudt, ligesom en række vejledere deltog. Deltagende ph.d.-studerende præsenterede papirer og diskuterede disse. Titel: Economics of Ageing in Europe (AGE) Projektperiode: Projektleder: professor Martin Browning Bevillingsgiver: EU Bevilling: kr Formål: At forbedre forståelsen af ældres økonomiske beslutninger, især hvad angår opsparing, porteføljevalg, fratrædelse, medicinudgifter og overførsel af penge mellem generationer. Det er et forskningsnetværk for anvendelsesorienteret forskning, der er etableret. Det undersøges f.eks., hvad det betyder for menneskers socioøkonomiske forhold, når de aldres, hvad virkningen er, når aldersfordelingen i samfundet forskydes i retning af at blive ældre, og hvad politiske tiltag betyder for beslutninger på individniveau. Titel: Uddannelse, evner og helbred på arbejdsmarkedet Projektperiode: Projektleder: lektor Karsten Albæk 26