Årsberetning Økonomisk Institut KØBENHAVNS UNIVERSITET

Transkript

1 Årsberetning Økonomisk Institut KØBENHAVNS UNIVERSITET

2

3 INDHOLD Indledning Tema Forskning Forskningsårsværk Forskningsprofil Eksternt finansierede forskningsprojekter Forskningsrelaterede aktiviteter Publikationer Seminarer Nationalt og internationalt forskningssamarbejde Zeuthen Lectures Workshops og konferencer afholdt ved ØI Konferencer og symposier Redaktionsvirksomhed Refereevirksomhed Foredragsvirksomhed Faglige og administrative hverv m.m Eksternt bedømmelsesarbejde Prisopgaver og æresdoktorer Bachelor og kandidatuddannelse Økonomistudiet Studienævnets forbrug af DVIP- samt TAP ressourcer Studiestatistik ISPU seminarer Afsluttede specialer Translokationsfester for kandidater Studenterpriser Matematik-økonomi-studiet Afsluttede specialer ved matematik-økonomi-studiet Forskeruddannelse Indskrevne ph.d.-studerende over året Ph.d.-forsvar Oversigt over ph.d.-studerendes6 udlandsophold Ph.d.-kurser Priser til ph.d.-studerende Andet

4 5 Stillinger, personale og personalepolitik Stillinger og medarbejdere Personalepolitik Biblioteket Administration Administration EDB Lokaler Økonomiske rammer

5 Indledning Forskningen og undervisningen ved Økonomisk Institut er blevet styrket via flere tiltag i 2001 og aktivitetsniveauet har også i år været højt. Det er en målsætning for Instituttet at være et internationalt velrenommeret universitetsinstitut. En ny international ranking i 2001 af universitetsinstitutter inden for økonomi viste, at Økonomisk Institut på Københavns Universitet i de seneste år har bevæget sig ganske væsentligt opad ranglisten, der er baseret på publikationsaktiviteter. For yderligere at styrke forskningspositionen har Instituttet i 2001 vedtaget en ny publikationspolitik vedrørende forskningspublikationer, herunder vedtaget direkte at understøtte publikationsmålsætningerne gennem Instituttets lønpolitik. Det har fortsat været muligt at opslå og besætte videnskabelige stillinger. Henrik Jensen, der arbejder inden for området pengeteori, tiltrådte et professorat i juli. Der er endvidere tiltrådt 2 nye lektorer, Henrik Hansen og Pascalis Raimondos-Møller. Desuden er der kommet flere nye internt og eksternt finansierede ph.d.-studerende, herunder flere Marie Curie ph.d.-studerende fra udlandet. Forskningen er også styrket betydeligt via nye eksternt finansierede projekter. I foråret blev der etableret et nyt større eksternt finansieret forskningsnetværk, EPRU-netværket, med deltagelse af to eksterne forskningsgrupper, flere ministerier og Nationalbanken. Formålet er at styrke samspillet mellem den økonomiske forskning og rådgivningen om praktiske økonomiske problemstillinger. I efteråret blev Center for Anvendt Mikroøkonometri (CAM) etableret ved Instituttet. Centeret er finansieret af Danmarks Grundforskningsfond med en bevilling på 27 mio. kr. over fem år. Centre for Industrial Economics (CIE) har fået en ny 4-årig bevilling i forlængelse af en tidligere bevilling. Dertil kommer flere mindre bevillinger (under 1. mio. kr. pr. projekt) til en række forskellige projekter. I 2001 var Instituttet vært for Young Economists Meeting, hvor flere hundrede unge økonomer deltog i en vellykket konference. Årets Zeuthen Lectures, hvor professor Phillipe Aghion holdt tre meget livlige forelæsninger om Competition and Growth, var også særdeles vellykkede. I 2001 blev der optaget 234 studerende, og der er i alt indskrevet 1879 studerende på Økonomistudiet. Optaget er desværre fortsat faldende, og tilsvarende er STÅ-produktionen vigende. Studiet og Instituttet arbejder målrettet på at vende denne udvikling. I 2001 blev arbejdet med en ny omfattende studiereform afsluttet, og reformen blev vedtaget af Fakultetsrådet. Studienævnet og lærerne er nu i fuld gang med at implementere nyskabelserne. Reformen indebærer bl.a. en styrkelse af empiriske metoder (økonometri) og af erhvervsøkonomi på bachelordelen og en øget modulopdeling, så der i flere fag afvikles eksamen efter et halvt år i stedet for efter et helt år. Der er også gennemført forskellige tiltag til forbedringer af informationerne om studiet, herunder har studiet fået 5

6 Indledning en ny hjemmeside. Kandidatproduktionen på 188 i 2001 ligger stadig på et relativt højt niveau, men må forventes at falde fremover som følge af det lavere optag. Efterspørgslen efter færdige kandidater er fortsat meget stor, så der er ingen problemer med at afsætte kandidaterne fra studiet - tværtimod kan efterspørgslen p.t. ikke imødekommes. Instituttet havde planlagt en Masteruddannelse i Modern Economics (MME), som et étårigt efteruddannelsestilbud til personer med nogle års erhvervserfaring og en kandidatuddannelse i økonomi. Da uddannelsen skulle søsættes i starten af 2001, viste det sig imidlertid, at der ikke var en tilstrækkelig efterspørgsel efter denne type længerevarende efteruddannelse for personer, der i forvejen har en kandidatgrad i økonomi. Uddannelsen bliver derfor ikke realiseret og Instituttet overvejer nu andre muligheder i lyset at de erfaringer, der blev indhentet i processen omkring MME. På det administrative område har der i 2001 været fokuseret på en fortsat effektivisering, herunder på en fortsat udbygning af den elektroniske administration og information. Instituttet har i samarbejde med Fakultetet gennemgået procedurer m.v. i relation til økonomistyring, hvilket bl.a. har resulteret i et langt mere tilfredsstillende forløb omkring regnskabsaflæggelse. Arbejdsmiljøprojektet i institutadministrationen er fortsat i 2001 og forventes afsluttet medio Årsberetningen indeholder hvert år et særligt tema med aktuel relevans for faget. Dette års emne er IT i undervisningen. Instituttet vedtog medio 2001 en IT/EDB-plan, der omhandler både forsknings-, undervisnings- og administrationssiden. Af planen fremgår det, at IT i undervisningen, herunder lærernes IT kompetence skal være et særligt fokusområde for faget i 2002, og dette lægger temaartiklen op til. I slutningen af året var der valg til styrende organer og til lederposterne. Der sker ingen ændringer på lederposterne, idet både den nuværende ph.d.-studieleder Christian Schultz, studieleder Peter Erling Nielsen og institutleder Troels Østergaard Sørensen fortsætter i den kommende valgperiode, der startede 1. februar Årsberetningen for 2001 er opbygget på samme måde som for Det er hensigten at give et billede af det ganske betydelige aktivitetsniveau, som karakteriserer Instituttet og Økonomistudiet. Trods fortsat faldende studentertilgang og dermed faldende interne ressourcer, er der samlet set tale om en positiv udvikling i relation til forsknings- og undervisningsaktiviteterne. Det skyldes bl.a. entusiastiske videnskabelige og administrative medarbejdere, der alle har arbejdet for at udvikle og styrke faget og Instituttet. København, maj 2002 Troels Østergaard Sørensen Institutleder 6

7 1 Tema IT i undervisning IT i forskning og administration Af Studieleder Peter Erling Nielsen Økonomer var blandt de første, der anvendte IT i forskningen. I slutningen af 1960erne arbejdede økonometrikerne på bl.a. Økonomisk Institut med de første primitive estimationsprogrammer, som ofte var udarbejdet af den enkelte medarbejder selv. Professor Ellen Andersen, der dengang arbejdede med at opstille og estimere ADAM-modellen, var den drivende kraft. Det skulle vise sig at få afgørende betydning for udviklingen af både forskning og undervisning, at hun omkring 1970 sammen med Danmarks Statistiks Forsknings- og Udviklingskontor fik mulighed for at ansætte et stort antal studenter, der blev kastet ud i forskellige former for edb-baseret økonometrisk arbejde. I slutningen af 1970erne fik Samfundsvidenskab og Jura sin egen terminal, Indre By terminal (IBT) I Vandkunsten, dvs. i bygningen med Afdelingen for empirisk økonomi. Udviklingen fik et skub fremad, da IBM i 1984 donerede Universitetet en 1130-datamat, som i det væsentligste fungerede som terminal til de store main frame-maskiner på NEUCC og RECKU. IBT fik ansvaret for udstyret og flyttede til Studiegården. Senere blev IBT til Center for Anvendt Datalogi (CAD), som blev gjort til et institut under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Torben Warnich-Hansen blev, efter en periode som lektor ved Økonomisk Institut, leder af Centeret. På det tidspunkt havde man også opstillet mindre skærmterminaler på Økonomisk og Statistisk Institut til brug for medarbejderne. Estimations- og beregningsarbejde blev nu lettet af, at man kunne få sine resultater tilbage på IBT, men procedurerne var langt mere tidskrævende end det, man oplever i dag. Det administrative personale var kommet i gang med tekstbehandling via terminaler til en mikrodatamat. Overgangen til pc ere begyndte i På det tidspunkt var især statistikerne i front, og de brugte SAS, som i de daværende udgaver egnede sig bedst til kørsel på mainframe. Skrive- og regnearbejde overgik efterhånden til de enkelte medarbejdere. I løbet af de følgende 14 år har den forskningsorienterede brug af IT ved Økonomisk Institut udviklet sig kraftigt medarbejderne er i dag veludstyrede med såvel stationære som bærbare computere, programmellet er til enhver tid state of the art, server- og mailsystemerne er velfungerende og hjemmesiderne er funktionelle og velbesøgte. Parallelt hermed har man på den administrative side i tillæg til det omtalte system af hjemmesider udviklet et intranet og et omfattende database- og økonomistyringssystem. 7

8 Tema Hertil kommer, at institut og studium er aktive deltagere i de systemer, der i fællesskab etableres centralt på Københavns Universitet: Fønix (studenterdatabase m.v.), SIS (Studieinformationssystemet) - se - og Portalen (et aktuelt projekt der skal etablere en hjemmeside-struktur, der automatisk tilpasses brugeren). Det samlede billede er, at Økonomi på Københavns Universitet er ganske langt fremme i forhold til danske og udenlandske samarbejdspartnere. Det forhold, at medarbejderne er erfarne IT-brugere er naturligvis et godt udgangspunkt for anvendelsen af moderne teknologi i undervisningen. Undervisning i IT I slutningen af 1960erne etableres undervisningen i Datamatik som var studiets betegnelse for anvendt datalogi. Ildsjælene var ekstern lektor Poul Svejstrup og undervisningsassistenterne Torben Warnich-Hansen og Svend Bang. I de indledende faser havde man adgang i aftentimerne til GIER-maskinerne på H.C. Ørsted Instituttet. Fra midten af 1980erne har IBT/CAD varetaget en lang række opgaver i relation til Økonomisk Institut og de økonomistuderende. De videnskabelige medarbejdere ved Centeret har ansvaret for Datamatik-undervisningen og et særligt introducerende kursus på studiets 1. år. Det er endvidere Centerets opgave at understøtte IT-anvendelsen i en lang række fag: statistik, økonometri, operationsanalyse, matematik osv. På IT-området er sammenhængen mellem undervisning og forskning meget tæt. Økonometrikere, statistikere og økonomer får mulighed for i deres undervisning at bruge rigtige data dvs. eksisterende data hentet fra forskningsprojekter og databanker i deres undervisning, hvilket så afleder et behov for, at de studerende udstyres med det programmel, der anvendes i forskningen. IT gør undervisningen virkelighedsnær og realistisk, hvilket bliver tydeligt, når man iagttager den drejning, der i de seneste ti år er sket i de studerendes valg af emner for opgaver - specielt specialer. CAD stiller for tiden 74 pc ere til rådighed for de studerende og driver både for studerende og institutmedarbejdere - servere til brug for web, databaser, mail og filoverførsel. Da de allerfleste studerende er i besiddelse af en hjemmecomputer (ofte med netadgang), så forventes det, at den fremtidige udbygning vil bestå i at vedligeholde og udskifte den nuværende bestand af computere i CAD s brugerrum snarere end at udvide kapaciteten - og at udvikle server- og web-kapaciteten. Selvom vi er veludstyrede med IT-kapacitet, har vi stadig udækkede behov. Det har høj prioritet at få etableret et stort undervisningslokale med pc ere til omkring 100 studerende. Formålet vil være at gøre undervisningen i f. eks. økonometri og statistik endnu mere hands-on det bør kunne blive et led i undervisningen at udføre realistiske estimationer. Endelig er Centeret drivende kraft i drift af styresystemer og en lang række andre programmer og systemer, som institutterne ønsker anvendt i forskningen, undervisningen og administrationen. 8

9 Tema Den beskrevne IT-oprustning har været kostbar. I en ganske lang årrække har IT i bredeste forstand lagt beslag på op mod 10 pct. af de samlede bevillinger afholdt af Økonomisk Institut og Økonomisk Studienævn. IT i undervisningen 1. Hvad vi mener med det Det er et særkende ved vores udvikling, at IT-oprustningen i så høj grad har taget udgangspunkt i forskning og administration. Andre uddannelsesinstitutioner har bevæget sig anderledes. Oplagte eksempler på alternative strategier findes på institutioner med tradition for fjernundervisning. Ved Open University, UK, Stanford, USA, Massey, New Zealand og i et vist omfang også Lund, Sverige er IT i undervisningen streamede video er, hjemmesider med pdf-filer med undervisningsmateriale, web-konferencer osv. Dette er noget, der erstatter tidligere tiders lukkede tv-net og udsendelse af materiale pr. almindelig post altså fjernundervisning, hvis begrundelse findes i, at afstande og job- / familiesituation gør fysisk fremmøde vanskeligt eller umuligt. Det er muligt, at dette i fremtiden også bliver relevant for os, men vores startpunkt er, at de studerende fysisk er til stede i undervisningslokalerne, således at IT i undervisningen er en udbygning af, hvad vi ellers foretager os. På Økonomistudiet har IT i undervisningen udviklet sig organisk. Først blev forskningsredskaberne taget i brug i undervisningen, herefter sikrede vi os, at de studerende fik solide IT-færdigheder, og nu har vi i de seneste 5 6 år arbejdet på at anvende ITredskaberne som pædagogiske hjælpemidler. Underviseren mødes med kravet om at beherske medierne. Men effektiv brug af IT i undervisningen kræver ikke blot, at lærerne forstår at benytte programmerne, men i høj grad også, at undervisningsmaterialet tilpasses de nye muligheder. Et eksempel er situationen i faget Erhvervsøkonomi på 1. år, hvor Excel benyttes i stort omfang. Når de studerende for alvor behersker brugen af regneark, så kan eksemplerne gøres mere realistiske, og det bliver inden for rækkevidde at inddrage data fra konkrete virksomhedsregnskaber, Fondsbørsen osv. Underviseren kommer hurtigt i den situation, at undervisningsmaterialet skal gennem en total revision. Samtidig kræver undervisning baseret på regneark, at forelæsere og holdlærere skal have forudsætninger og udstyr til at vise deres hold, hvordan man gør. Heraf afledes behovet for computere og projektorer i lokalerne og velfungerende websider til vejledning, litteratursøgning, opgaveskrivning og afholdelse af eksamen. Selvom vi som udgangspunkt er tilhængere af nærundervisning de studerende er til stede på universitetet - så kommer undervisningen til at indeholde elementer af fjernundervisning. 2. Web 9

10 Tema Det er uden diskussion praktisk at etablere kursushjemmesider, hvilket på Økonomistudiet foregår via det studieadministrative system (SIS) - ofte med links til andre hjemmesider. Da SIS nu er vores lektionskatalog og studiehåndbog, så har alle fag en SIS-side. I standardversionen gives oplysninger om fagenes udbudsfrekvens, tid, sted, pensum og eksamensform. Dette kan så udvides, så kursushjemmesiden udover administrative oplysninger også bringes til at indeholde links til underviserens personlige hjemmeside eller til særligt oprettede sider. Her kan så indlægges detaljerede oversigter, links til data, litteratur osv. og pensum og supplerende læsning i form af pdf-dokumenter. I en række tilfælde indlægges også slide-shows o.l. i form af PowerPoint-præsentationer, som har været anvendt i undervisningen. 3. Evaluering i bred forstand Vi står over for at skulle benytte IT ved evalueringen af undervisningen. Siden slutningen af 1960erne er (i princippet) al undervisningsaktivitet blevet evalueret to gange pr. undervisningsforløb. 6 uger inde i et forløb har vi udsendt interne evalueringsskemaer, hvor de studerende besvarer en række spørgsmål, som skal gøre det muligt for underviseren at foretage øjeblikkelige tilpasninger kan alle høre og se, er pensum tilgængeligt, er der problemer med undervisningsformen osv.? Denne evaluering skal give feedback til underviseren med henblik på øjeblikkelige justeringer interne evalueringer går ikke videre til studieadministrationen. Mod slutningen af et forløb afholdes en ekstern evaluering, som har stor interesse for læreren, men som først og fremmest er beslutningsgrundlag for Institut og Studienævn skal der ændres på forhold vedrørende bemanding, pensum, IT, lokale osv. Ekstern evaluering har betydning for ansættelser; herunder eventuel genansættelse af eksterne undervisere og forfremmelser af interne medarbejdere. Evaluering er vigtig, men vanskelig. Det er vigtig at stille de relevante spørgsmål, men det er også afgørende for evalueringens validitet, at der spørges på en måde, der kan forstås af de studerende. Det har været et problem for studiet, at de studerendes incitament til i slutningen af en undervisningstime at benytte 15 min. på at svare ordentligt på de mange spørgsmål, ikke ser ud til at være særlig udtalt. Det er derfor vores håb, at netbaserede evalueringer vil give mere ro og seriøsitet om processen. Derfor er der indkøbt et softwareprogram til formålet, Inquisite. Det er i forlængelse heraf interessant, at programmet med det samme er blevet anvendt til et uforudset formål, nemlig til at etablere en dialog om et konkret undervisningsforløb. En underviser kan f. eks. ønske svar på, hvordan de studerende har vurderet gennemgangen af et bestemt tema, og fremsender sine spørgsmål via Inquisite. 4. Litteratur og data Biblioteket på Økonomisk Institut er veludstyret med IT-udstyr til litteratursøgning, og der er investeret betydeligt i abonnementsordninger, der muliggør downloading af tidsskriftsartikler, officielle publikationer osv. Dette har stor betydning for forskningen, men benyttes også i stort omfang af studerende. På tilsvarende vis er der etableret adgang til en 10

11 Tema lang række databanker, surveys m.v. Den bedste måde at danne sig et indtryk af omfanget og mulighederne på ved at besøge 5. Death by PowerPoint? I løbet af de sidste par år er et stort antal (større) undervisningslokaler blevet udstyret med netforbindelse, ligesom der er blevet indkøbt et antal stationære og bærbare projektorer. Det betyder, at vi som nævnt kan inddrage f. eks. økonometriske og statistiske programmer i undervisningen, man kan arbejde med databaser og andet materiale til rådighed på nettet, og det er muligt at vise slides i PowerPoint eller andre programmer. På Økonomistudiet har der som mange andre steder været en debat om formålstjenligheden af dette. Nogle har set PowerPoint-præsentationer som noget, der styrkede lærerstyringen i undervisningen. I diskussioner om universitetsundervisning sigtes det ikke helt sjældent til, at brug af (gammeldags) tavle og kridt virker mere aktiverende, da de studerende så kan følge med i, hvordan figuren eller udledningen bliver til. Omvendt er alle vel enige om, at præsentationsprogrammerne har den fordel frem for tavle og kridt, at materialet filerne er bestandige. Før eller efter undervisningen kan filerne placeres på kursushjemmesiden og dermed være til glæde for de studerende. Det er afgørende, at alle undervisere sætter sig grundigt ind i, hvordan de pæ-dagogiske hjælpemidler kan bruges, og så herudfra træffer et kvalificeret valg på baggrund af viden og personlig erfaring. I praksis kræver dette pædagogisk efteruddannelse på et højt niveau. En hybridform mellem gammeldags tavle og præsentationsprogrammerne er det netop indkøbte Tool-tribe, der som omtalt er et software, der muliggør overførsel af tekst m.v. fra et write-board (der skrives med en almindelig tuschpen) via en pc og en projektor til en skærm. Pointen er, at det skrevne kan gemmes, redigeres og vises igen via projektor eller på en hjemmeside. 6. IT i interaktiv undervisning Conferencing and Moderating På Økonomistudiet er der tradition for én-vejs-kommunikation. Store forelæsningshold tillader ikke megen diskussion i timerne, og selv på relativt små hold hvad enten disse er øvelser knyttet til forelæsninger eller er specialiseret undervisning på kandidatstudiet er det svært at få en diskussion i gang. Mange studerende er utrygge ved at udtale sig og måske mindre interesserede i at afsløre middelmådige grader af forberedelse. Det er bedre at læreren gennemgår og regner, for vi spilder jo tiden, hvis vi skal høre på andre studerende, er et udsagn, som blev fremsat for nylig i en diskussion om årsagerne til alvorlige problemer på et af de centrale fag på bachelorstudiet. Man kan samtidig konstatere, at der ved en række undervisningsforløb f. eks. BA-projekter, økono- 1 Open University i Storbritannien er langt fremme med conferencing og moderating. Se Robin Mason: Using Communications Media in Open and Flexible Learning, 2. udg. London 2000 og Gilly Salmon: E-Moderating, The Key to Teaching and Learning Online, 3. udg. London

12 Tema miske øvelser og skrivning af specialer er et ønske om løbende vejledning uden for fastsatte undervisnings- og vejledningssessioner. Almindelige s er glimrende til at løse opgaven, og bruges i et kolossalt omfang, men det kunne i mange sammenhænge være nyttigt, at de studerende diskuterede med hinanden og med underviseren på en måde, så alle kunne læse med Ved conferencing (Online Teaching) 1 forstås en undervisningsform, hvor de studerende og underviseren har en netbaseret platform til rådighed. Man kan se dette som en udvidelse af funktionaliteten af de omtalte kursushjemmesider, således at de omtalte adresselister, materialesamlinger, links osv. udvides med et interaktivt vindue, hvor alle deltagere kan placere debatindlæg med spørgsmål og svar. Nogle omtaler dette lidt nedladende som chat kendt og berygtet fra Internettet og lighedspunkterne er der, selvom det er vigtigt at understrege, at conferencing foregår asynkront, således at der er tid til omtanke, inden et indlæg besvares. Hvis man ved hjælp af conferencing får de studerende aktiveret, så burde læringens kvalitet forøges. Men debat mellem de studerende indbyrdes er ikke tilstrækkeligt; moderating er et afgørende supplement. Herved forstås undervisende, vejledende og kommenterende indlæg fra lederen af konferencen, altså underviseren. Og det rejser selvsagt en række nye spørgsmål. Hvis der er tale om en ny, stor og ekstra aktivitet, så bliver det mere tidskrævende, og dermed dyrere for studiet, at drive en given undervisningsaktivitet. Nogle vil sige, at moderating i relation til store forelæsninger er helt udelukket. Det vil også blive indvendt og rent faktisk har conferencing med blandet held været forsøgt i en hel del fag i et par år at de studerende (heller) ikke kan overkomme nogen ekstra indsats og ikke ønsker at benytte de nye muligheder. Conferencing og moderating er anvendt konstruktivisme det læringssyn, som alle er tilhængere af, men som mange har svært ved at praktisere. Det er svært at overbevise de studerende om, at de skal læse selvstændigt, regne opgaver og diskutere med hinanden, men selvstændig, lyst-betonet læring er det eneste bæredygtige. Det er formentlig rigtigt, at moderating af store konferencer ved forelæsningerne på BA-studiet deltager op mod 250 studerende er en tung opgave. Men det er ikke oplagt, at alle skal have et individuelt svar. Vi er ikke sikre på, hvordan denne opgave skal gribes an, men vi arbejder på at finde løsninger. Men umiddelbart forekommer det, at øvelser og holdundervisning med et behersket deltagertal er et mere lovende udgangspunkt for e-learning. Der skal eksperimenteres og indhøstes erfaringer, men det kunne være en mulighed, at e-learning på sigt erstattede noget af tilstedeværelsesundervisningen. I øjeblikket er der to egentlige konferencesystemer til rådighed 2 på Økonomistudiet. 2 Der savnes ikke udbydere på markedet for konferencesystemer. For en oversigt over internationale produkter, se Blandt mange andre kan nævnes danske i-group og norske Fronter. 12

13 Tema Det ene er Blackboard, som produceres af en virksomhed i Microsoft-gruppen. Det er et software, der er simpelt at bruge, men dets anvendelse indebærer visse begrænsninger. På studiet stiller vi derfor en mere avanceret løsning til rådighed i form af en hjemmeside-skabelon baseret på - som kan tilpasses særlige behov i fagene. Endelig er vi på vej med et specialsystem, der skal anvendes til uploading og downloading af opgaver, projekter, resumeer af specialeopgaver osv. Man kan diskutere, hvor struktureret og styret en sådan udvikling skal være. På sigt kan omkostningerne ved at betjene sig af mange systemer nødvendiggøre begrænsninger, men i den undersøgende og afprøvende fase, som IT-brugen på Økonomistudiet nu befinder sig i, bør man forsøge at gå langt i forsøget på at tilfredsstille opståede behov. Intet tyder på, at den teknologiske kompleksitet har generet studerende og undervisere. Fjernundervisning? En række universiteter verden over udbyder fjernundervisning, og man finder enkelte tilløb her i landet. I nogen tilfælde har udgangspunktet som nævnt været behovet for at (efter-)uddanne personale, der, på grund af store afstande og arbejdsmæssig situation, ikke havde mulighed for at møde frem på en uddannelsesinstitution. I andre tilfælde kan fjernundervisning være begrundet med ønsket om at eksportere særligt fremragende kurser og undervisningsforløb. Et antal amerikanske og britiske universiteter tilbyder komplette BA-forløb som fjernundervisning. På sigt vil der være en konkurrence, men vi vil formentlig især mærke denne på markedet for efter-/videreuddannelse, hvorfor det sandsynligvis giver mest mening at overveje netbaseret fjernundervisning i denne sammenhæng. Men, hvor hybridformen netstøttet undervisning er på vej til at blive en realitet, så findes der i dag næppe noget fast koncept for, hvordan total fjernundervisning skal foregå. Det er tilsyneladende især svært at finde gode eksempler på, hvordan det anvendes i økonomiundervisningen. Hjælp og støtte til undervisere At bruge IT som pædagogisk hjælpemiddel kræver hjælp. I startfasen samarbejdede Økonomisk Institut med Centrum for Informationsteknik i Utbildningen, CITU og Universitetspedagogisk centrum, UPC, begge på Lunds Universitet. CITU stod bl.a. for de første kurser i PowerPoint og Blackboard. Det var en god begyndelse, men det blev hurtigt klart, at opgaverne var af et sådan omfang, at der måtte etableres en efteruddannelsesenhed på Københavns Universitet. Opgaven gik til Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Pædagogiske Center, der efterfølgende har undervist i forskellige undervisningsprogrammer og den tekniske håndtering af pc ere og projektorer i undervisningslokalerne (det sidste i samarbejde med CAD). I tillæg til dette har enkelte medarbejdere deltaget i kursusforløb andre steder på Københavns Universitet eller hos private virksomheder. 13

14 Tema Pædagogisk Center råder over et veludstyret undervisningslokale - Tøndesalen som muliggør anvendelse af ægte interaktiv undervisning i IT-brug. Der har dog vist sig at være en række praktiske forhindringer. Mange af de mindre undervisningslokaler har ikke netforbindelser, og netop i disse måneder får vi mange henvendelser fra holdundervisere på BA-studiet og forelæsere på kandidatstudiets mindre fag, som gerne vil i gang med at bruge IT. Vi har som nævnt bærbare projektorer, men forbindelse til nettet mangler. Universitetets ( Indre By Områdets ) tekniske administration har gjort en god indsats for at afhjælpe manglerne, men der er lang vej endnu! Et andet problemer knyttet til brugen af lokaler, der tilhører andre enheder på Københavns Universitet, eller som ejes af andre. I mange tilfælde råder man over fremragende udstyr, som bare ikke uden videre kan kommunikere med medarbejdernes materiale på CADs servere. Sådanne problemer kan løses, men desværre sker det ofte for sent i forhold til medarbejdernes forventninger! Man kommer ikke uden om at indrømme, at den første generation af IT-ildsjæle undervejs har mødt mange overraskelser og hindringer. Man kan trods alt ofte løse de tekniske problemer, og der er sjældent mangel på udstyr og programmel. Det grundlæggende problem er at skaffe medarbejderne adgang til efteruddannelse og kvalificeret diskussion af relevant didaktik og pædagogik. Som tidligere nævnt har vi et samarbejde omkring Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Pædagogiske Center, men der eksisterer ikke nogen fast og fælles IT-pædagogik og didaktik. Vi er derfor i nogen grad henvist til at prøve os frem og sammenholde dette med udenlandske erfaringer. Robin Mason og Gilly Salmon, Open University, UK, er undervisere ved et medarbejderseminar på Økonomisk Institut om Conferencing and Moderation, den 10. september Undervisningen bliver eksemplarisk i den forstand, at alle medarbejdere efterfølgende inviteres til at deltage i en net-konference, hvor man kan diskutere netundervisning. Opsamlingen af viden og diskussion af erfaringerne foregår i ISPU, som er Instituttets og Studiets Pædagogiske Udvalg. IT til eksamen På Økonomistudiet anvendes IT i et meget stort omfang af de studerende. Stort set alle er i besiddelse af deres egen pc, som benyttes ved al løbende opgaveskrivning alle bruger pc hele tiden. Man kan bare ikke gøre det til eksamenerne, som man har ganske mange af på Økonomistudiet. Kun i de tilfælde, hvor vi har valgt at benytte tag-hjem prøver, er der mulighed for at benytte IT. Disse eksamener har været en succes, og det er ikke utænkeligt, at de udbredes yderligere. Men vores politik er at diversificere eksamensbrugen. Også i fremtiden vil der være 4-timers prøver uden brug af hjælpemidler, og det er naturligvis utilfredsstillende, at man ikke kan bruge IT her. Det er forkert, at man ikke til eksamen kan arbejde, som man plejer, dvs. betjene sig af tekstbehandling, regneark og det specialprogrammel, 14

15 Tema som økonomistuderende er flasket op med, og som færdige kandidater benytter i deres erhvervsarbejde. Flere steder på universitetet som i gymnasieskolen og på Aarhus Universitet - beder man de studerende medtage egen computer til eksamen. Men de praktiske vanskeligheder er store, de nødvendige kontrolprocedurer er stærkt tidskrævende, web er ikke tilgængelig, og man kan ikke forudsætte, at alle er i besiddelse af det samme specialprogrammel. Ved denne form for IT til eksamen reduceres pc en til en form for skrivemaskine. Det er måske bedre end ingenting, men ikke godt nok i relation til Økonomistudiets behov. Universitetet burde stille computere til rådighed for eksamen, men givet antallet af studerende og eksamener, så ville der blive tale om en stor investering. Den løsning, som Økonomistudiet satser på, er som nævnt indretning af et IT-lokale med plads til op til 100 studerende. Det kunne vi have megen glæde af i det daglige, og når semestret var slut, kunne det bruges ved eksamen. Forskning og undervisning i økonomi, statistik og økonometri er IT-tunge aktiviteter. I Finansloven for 2002 var der afsat en pulje på 400 mio. kr. til fremme af IT-formål på universiteterne. Tilsyneladende gik alt til teknik og naturvidenskab. Det er ret og rimeligt, at disse området tilgodeses, men det er trist og ubegribeligt, at de bevilgende myndigheder ikke accepterer, at Økonomi har samme behov som DTU og de naturvidenskabelige fakulteter. Vores mål Der gives en udmærket undervisning på Økonomistudiet. På en række punkter har den gennemførte studiereform gjort uddannelsen bedre, men der er stadig åbenbare problemer med at motivere, fastholde og engagere de studerende. Hertil kommer, at Økonomisk Institut vil få nye opgaver som f. eks. efter- / videreuddannelse, formentlig med elementer af fjernundervisning. Vi skal derfor skaffe os mulighed for at bruge mere IT i undervisningen, hvilket kræver fortsatte investeringer i materiel og pædagogisk uddannelse af medarbejderne. Målet er derfor, at alle undervisere inden udgangen af år 2002 på kvalificeret grundlag skal tage stilling til deres brug af IT. Men selv, når det er sket, bliver der næppe tale om fastlæggelse af noget fælles paradigme. Underviserne behøver ikke gribe tingene an på samme måde, og der vil hele tiden være nye muligheder at tage stilling til. 15

16 2 Forskning 3 Forskningen og forskningsrelaterede aktiviteter ved Instituttet har et betydeligt omfang og bliver i dette kapitel beskrevet fra såvel input- som outputsiden. Inputsiden illustreres med opgørelser af forskningsårsværk og fordeling af disse på fagområder samt opgørelser over eksternt finansierede aktiviteter. Outputsiden illustreres med publikationsaktiviteterne, redaktionsvirksomhed, refereevirksomhed, foredragsvirksomhed, deltagelse i eksternt bedømmelsesarbejde, deltagelse i eksterne faglige og administrative hverv, deltagelse i netværk og centre samt formidlingsvirksomhed. Endvidere beskrives seminaraktiviteter, workshops, konferencer, særlige lectures og gæsteophold ved Instituttet. De enkelte medarbejderes forskningsprojekter er ikke beskrevet her, men fremgår af Københavns Universitetet Årbog Forskningsårsværk De ressourcer, der reelt har været til rådighed til forskning målt i årsværk, er vist i tabel 2.a. Opgørelsen er baseret på de samlede årsværk, der har været til rådighed korrigeret for tidsanvendelse til undervisning, administration m.v., som opgøres i Instituttets normregnskab. I 2001 blev der anvendt i alt 25,2 årsværk til forskning ved Instituttet inklusive centre, fordelt på 13,3 internt finansierede årsværk (53%) og 11,9 eksternt finansierede årsværk (47%). Af de eksternt finansierede årsværk udgør frikøb af interne medarbejdere ca. 46 %. Udviklingen gennem de seneste år, hvor en stigende andel af forskningsaktiviteterne finansieres via eksterne midler, er fortsat i Opgjort med udgangspunkt i normregnskabet har professorer, lektorer og adjunkter i 2001haft mulighed for gennemsnitligt at bruge 40% af deres normerede arbejdstid til forskning, hvilket ligger lidt under niveauet i Som det fremgår af noterne til tabel 2.a, beregnes forskningstiden residualt. Den residualt opgjorte forskningstid er selvfølgelig ikke et helt præcist mål for den faktiske forskningstid. Der tages f.eks. ikke højde for, at noget forskning foregår i fritiden, at den enkelte medarbejder ikke præcist anvender den tidsressource til undervisning og administration, som de enkelte normsatser forudsætter som en gennemsnitlig tidsanvendelse. Der er heller ikke taget højde for, at enkelte medarbejdere i relation til større eksternt finansierede projekter anvender nogen tid til forskningsadministration i stedet for til egentlig forskning. Trods disse forbehold 3 I det følgende anvendes forkortelserne: CAM: Centre for Applied Microeconometrics CIE: Centre for Industrial Economics DERG: Development Economics Research Group EPRU: Economic Policy Research Unit IFPRI: The International Food Policy Research Institute TEAM: Transport Economics and Decision Models TRIP: Centre for Transport Research on Environmental and Health Impacts and Policy 16

17 Forskning viser tabellen, at det gennemsnitligt set har været muligt at allokere tidsressourcer til forskningen i et pænt omfang. 2.2 Forskningsprofil Instituttets forskning har traditionelt været opdelt i følgende 8 hovedområder: 1. Økonometri og empirisk økonomi 2. Teoretisk og anvendt statistik og demografi 3. Mikroteori og generel ligevægtsteori 4. Makroøkonomi, herunder pengeteori og international økonomi 5. Offentlig økonomi og regulering 6. Driftsøkonomi og erhvervsøkonomi /-politik 7. Økonomisk historie og teorihistorie 8. Udviklingsøkonomi og komparativ økonomi. Områderne er kort beskrevet på Instituttets hjemmeside, og de enkelte medarbejderes forskningsprojekter er beskrevet i Instituttets bidrag til Københavns Universitet Årbog Til yderligere belysning af Instituttets forskningsprofil er der for professorer, lektorer og adjunkter i tabel 2.b lavet en oversigt over fordelingen af forskningstid på hovedkategorier i Journal of Economic Literature (JEL) klassifikationssystemet for artikler. Tabellen, der er baseret på individuelle indberetninger, viser, at områderne mikroøkonomi, makroøkonomi og empiriske metoder (økonometri/statistik) hver udgør ca. 15 % og tilsammen dækker ca. 50 % procent af forskningsaktiviteterne. Sammenlignet med tilsvarende opgørelse for 1998, er der sket en mindre forskydning fra mikro- mod makroøkonomi. Disse tre områder udgør også hovedstammen i bachelor studiet i økonomi. Siden 1998 er området vækst og økonomisk udvikling (udviklingsøkonomi) vokset fra godt 3% til godt 7 % af den samlede forskning, hvilket bl.a. afspejler DERG s aktiviteter. 2.3 Eksternt finansierede forskningsprojekter Nye eksternt finansierede forskningsprojekter ved Instituttet i 2001 Titel: Centre for Applied Microeconometrics (CAM) Projektperiode: Projektleder: centerdirektør, professor Martin Browning Bevillingsgiver: Danmarks Grundforskningsfond Bevilling: Kr Formål: Centre for Applied Microeconometrics (CAM) (Center for Anvendt Mikroøkonometri) blev etableret i september 2001 i tilknytning til Københavns Universitets Økonomiske Institut. Centeret er baseret på en 5-årig bevilling på ca. 27 millioner kr. fra Danmarks Grundforskningsfond. CAM støtter forskning inden for områder af anvendt mikroøkonometri 17

18 Tabel 2.a Fordeling af internt og eksternt finansierede VIP- årsværk (ÅV) på "arbejdsopgaver" Undervisning 3 i alt Forskeruddannelse 4 Forskning 5 Administration 6 Andet 7 ekskl. orlov A. Internt finansierede ÅV: A1 Professorer, lektorer adjunkter (P,L,A) 1 16,0 1,4 11,4 3,4 0,3 32,3 3,9 36,2 A2 Gæste-professorer, -lektorer, forskningsassistenter og -adjunkter 2 0,1 0,0 1, ,0-2,0 Internt finansierede ÅV i alt 16,1 1,4 13,3 3,4 0,3 34,3 3,9 38,2 B. Eksternt finansierede ÅV: B1 Forskningsfrikøb (P,L,A) , ,5-5,5 B2 Eksternt finansierede medarbejdere , ,5-6,5 Eksternt finansierede ÅV i alt 0,0 0,0 11,9 0,0 0,0 11,9-11,9 I alt A + B 16,1 1,4 25,2 3,4 0,3 46,3 3,9 50,1 I alt interne medarbejdere A1+A2+B1 16,1 1,4 18,7 3,4 0,3 39,8 3,9 43,7 I alt A1+B1 16,0 1,4 16,8 3,4 0,3 37,8 3,9 41,7 I alt A1+B1 i % af ÅV (ekskl. orlov) 42% 4% 45% 9% 1% 100% Fordelingen af professorers, lektorers og adjunkters tidsanvendelse, herunder frikøb, er baseret på Instituttets interne arbejdstidssopgørelse (normregnskabet). 2 Fordelingen af gæsters, forskningsadjunkters og forskningsassistenters tidsanvendelse er baseret på de konkrete ansættelsesvilkår og skønnet tidsfordeling under hensyn til konkrete undervisningsopgaver. 3 Undervisning indeholder alle undervisningsrelaterede opgaver. 4 Forskeruddannelse indeholder de ÅV, der benyttes til undervisning, vejledning, bedømmelse m.v. samt eventuelle forskningsassistent-åv, der har været brugt i forbindelse med rekruttering af stipendiater. 5 Forskning beregnes residualt ved at fratrække de ÅV, der benyttes til andre formål fra de samlede ÅV (ekskl. orlov), der er til rådighed. 6 Administrativt arbejde på Instituttet : summen af administrativt arbejde opgjort i normregnskab (2,55 ÅV) + ledelsesadministration, der ikke normkrediteres (0,8 ÅV). Fald i ÅV på 0,3 ÅV til administrative formål fra 2000 til 2001 skyldes primært en ændring i periodiseringen af normregnskabet. 7 "Andet" dækker eksterne administrative opgaver dvs. udenfor Instituttet samt længerevarende sygdom. Før 1998 blev administrative opgaver som dekan/ prodekan indregnet som frikøb og fratrukket interne ÅV. 8 Orlov dækker evt. barselsorlov, fædreorlov m.v. (1,04 ÅV) samt orlov uden løn (2,83 ÅV). 9 Af de samlede forskningsfrikøb, udgør frikøb finansieret af centre 1,85 ÅV. 10 Af de samlede eksternt finansierede ÅV ekskl. frikøb, udgør eksternt finansierede ÅV finansieret af centre ved Økonomisk Institut 3,16 ÅV. orlov 8 i alt inkl. orlov

19 Tabel 2.b Forskningsområder 2001: "Journal of Economic Literature" klassifikation 1 Uvægtet 2 Vægtet 2 Område Professorer Lektorer Adjunkter I alt Professorer Lektorer Adjunkter I alt % % A. General Economics and Teaching 0,00 2,00 0,00 1,22 0,00 0,00 0,00 0,00 B. Methodology and History of Economic Thought 8,85 0,00 0,00 2,80 7,99 0,00 0,00 3,24 Ct. Mathematical and Quantitative Methods: theory 7,46 6,13 0,00 6,10 5,59 6,08 0,00 5,49 Ce.Mathematical and Quantitative Methods: empirics 10,00 15,92 16,67 14,10 9,68 20,43 11,64 15,51 D. Microeconomics 20,38 12,06 6,67 14,31 23,84 10,75 5,69 15,72 E. Macroeconomics and Monetary Economics 16,92 8,93 33,33 13,25 19,83 7,38 48,28 15,08 F. International Economics 5,62 3,80 16,67 5,32 4,75 0,69 14,22 3,21 G. Financial Economics 2,31 3,14 0,00 2,64 0,91 1,77 0,00 1,31 H. Public Economics 6,15 2,60 0,00 3,54 9,09 1,95 0,00 4,71 I. Health, Education and Welfare 0,0 8,1 0,0 5,0 1,1 11,8 0,0 6,7 J. Labor and Demographic Economics 3,1 12,0 16,7 9,5 4,1 12,2 11,6 8,9 K. Law and Economics 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 L. Industrial Organization 3,1 1,8 0,0 2,1 2,2 2,2 0,0 2,1 M. Business Administration and Business Economics: Marketing; Accounting 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 N. Economic History 7,7 4,0 0,0 4,9 4,6 3,4 0,0 3,7 O. Economic Development, Technological Change and Growth 0,0 12,7 10,0 8,5 0,0 12,6 8,5 7,3 P. Economic Systems 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Q. Agricultural and Natural Ressource Economics 0,0 3,6 0,0 2,2 0,0 4,6 0,0 2,5 R. Urban, Rural and Regional Economics 0,8 3,2 0,0 2,2 0,7 4,1 0,0 2,5 Z. Other Special Topics 7,7 0,0 0,0 2,4 5,7 0,0 0,0 2,3 I alt pct. 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 I alt årsværk 3,9 7,4 1,2 12,4 6,9 9,0 1,1 16,9 1 Opgørelse er baseret på de enkelte medarbejderes (professorer (13), lektorer (25) og adjunkter (3)) egne fordelinger af deres forskning på Journal of Economic Literatures grupper. 2 Uvægtet angiver fordelingen af årsværk såfremt alle medarbejdere havde 0.4 ÅV til rådighed til forskning. Vægtet korrigerer for, at nogle medarbejdere har mere forskningstid til rådighed end andre i 2001 bl.a. grundet forskelle i frikøb til forskning, og i faktisk tidsanvendelse til undervisning og administration. Korrektionen er baseret på Instituttets interne arbejdstidsopgørelse (normregnskabet) og viser fordelingen af de ÅV, der reelt har været anvendt til forskning. Kilde: Medarbejdernes egne indberetninger.

20 Forskning og ønsker at skabe et forum for dansk og international forskning inden for dette felt. Centerets forskningsplan omfatter: - Adgang til danske registerdata - Husholdningernes forbrugsadfærd - Selvstændige immigranter i Danmark - Evaluering af den danske arbejdsmarkedspolitik - Kointegration i paneldata - Økonometriske metoder for ikke-lineære paneldata modeller - Mobilitet og løndannelse på arbejdsmarkedet - Arbejdsudbud og arbejdsløshedsunderstøttelse Centeret er vært for udenlandske og danske gæsteforskere, finansierer og uddanner forskere (ph.d.-studerende) og afholder internationale og danske videnskabelige konferencer og workshops. Centeret udarbejder en selvstændig årsberetning. Titel: EPRU-Netværket (Economic Policy Research Unit) Projektperiode: Projektleder: professor Peter Birch Sørensen Bevillingsgiver: Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Skatteministeriet, Økonomiog Erhvervsministeriet og Danmarks Nationalbank. Bevilling: kr Formål: Samarbejdets formål er at: - Styrke samspillet mellem den økonomiske forskning og rådgivningen om praktiske økonomisk-politiske problemstillinger. - Øge interessen for at forske i anvendelsesorienterede problemstillinger og styrke forskningens aktive bidrag til beslutningsgrundlaget for den økonomiske politik. - Yde et bidrag til at øge interessen for at påbegynde og fuldføre en uddannelse i økonomi. Centeret udarbejder en selvstændige årsberetning. Titel: Centre for Industrial Economics: Research on the Firm and Competition New perspectives and empirical evidence (CIE) Projektperiode: Projektleder: professor Christian Schultz Bevillingsgiver: SSF Bevilling: kr Formål: Centre for Industrial Economics (CIE) (Center for Industriøkonomi) består af forskere fra Universiteterne og Handelshøjskolerne i København og Aarhus samt den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskolen. Hertil kommer nogle tilknyttede udenlandske forskere. Centeret forsker bredt indenfor industriøkonomi. Forskningen centrerer sig om konkurrencepolitik, kartelteori, corporate governance, incitamenter og information, forskning og ud- 20

21 Forskning vikling samt regulering og auktioner. Forskningen er teoretisk såvel som empirisk. Centeret afholder en seminarrække, hvor førende udenlandske (og danske) forskere præsenterer deres arbejder, workshops og finansierer konferencedeltagelse og rejser for medlemmerne. Centeret udgiver en discussion paper serie. Centeret har fået en 4-årig bevilling i 2001 (i forlængelse af en tidligere 5-årig bevilling). Titel: ESF Network: Market Integration, Market Performance and Welfare Projektperiode: Projektleder: professor Karl Gunnar Persson Bevillingsgiver: European Science Foundation Bevilling: kr Formål: Globalisering er resultatet af en lang historisk proces, men historien har ikke oplevet en kontinuerlig udvikling mod den globale økonomi. Dette netværk undersøger informationsteknologiens rolle på lokale markeders tilpasning til verdensmagten. Der fokuseres på 1) informationsteknologiens rolle i de lokale markeder; 2) udviklingen af markedsinstitutioner og deres effekt på markedsefficiens; 3) velfærdskonsekvenser af markedsintegration; 4) globali-seringspolitiske økonomier. Titel: Criminal Behavior, Crime Carriers and the Labor Market Projektperiode: 2001 Projektleder: lektor Torben Tranæs Bevillingsgiver: SSF Bevilling: kr Formål: Projektets mål var at kortlægge, hvilken indflydelse direkte såvel som indirekte sanktioner har på kriminel adfærd og kriminelle karriereforløb. Titel: Young Economists Meeting Projektperiode: 2001 Projektleder: professor Birgit Grodal Bevillingsgiver: SSF samt private sponsorer Bevilling: kr Formål: Afholdelse af konferencen 6th Spring Meeting for Young Economists ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet. Konferencens sigte var at give yngre økonomer mulighed for at mødes, præsentere og diskutere deres forskningsprojekter. Titel: Forskeruddannelsesnetværk Projektperiode: 2001 Projektleder: professor Birgit Grodal Bevillingsgiver: Undervisningsministeriet Bevilling: kr Formål: Dansk Forskeruddannelsesnetværk i Nationaløkonomi har til formål at højne forskeruddannelsen i nationaløkonomi gennem et samarbejde om forskeruddannelsesaktiviteter mellem de økonomiske institutter ved Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Odense Universitet, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Handelshøjskolerne 21

22 Forskning i København og Aarhus. Netværket har i 2001 afholdt diverse ph.d. kurser ved universiteterne i København og Aarhus og har afholdt en fælles workshop for de danske ph.d. studerende i nationaløkonomi. Titel: Trængsel Projektperiode: 2001 Projektleder: lektor Birgitte Sloth Bevillingsgiver: Transportrådet og Cowi Bevilling: kr Formål: Som led i et større projekt om måling af trafikal trængsel og trængselsomkostninger i Storkøbenhavn opstilles teoretiske modeller for omkostninger, der tager hensyn til, at trængsel ikke blot påvirker rejsetiderne, men også øger sandsynlighederne for forsinkelser, således at rejsetiden for en given tur bliver usikker. Titel: Seed Money Projektperiode: 2001 Projektleder: lektor Finn Tarp Bevillingsgiver: Nord/Sydsatsningsområder Bevilling: kr Formål: Formålet med projektet er at foretage et indledende studie af tilgængelige kilder (såvel allerede publicerede studier som primær data) inden for forebyggelse af HIV/ AIDS i udviklingslande. Projektet har således til hensigt at forberede et forventet efterfølgende to årigt post.doc studie omhandlende økonomiske og empiriske analyser af forebyggende indsatser over for HIV/AIDS i udviklingslande, herunder især i Afrika syd for Sahara. Titel: Master i økonomi Projektperiode: 2001 Projektleder: lektor Peter Erling Nielsen Bevillingsgiver: ELU Bevilling: kr Formål: Udvikling af Masteruddannelse. Eksternt finansierede forskningsprojekter ved Instituttet igangsat før 2001 Projekterne er nøjere beskrevet i Instituttets Årsberetninger for tidligere år. Yderligere information kan fås ved henvendelse til projektlederne. Eksternt finansierede centre Centre for Applied Microeconometrics (CAM) Projektperiode: Projektleder: centerdirektør, professor Martin Browning Bevillingsgiver: Danmarks Grundforskningsfond 22

23 Forskning Economic Policy Research Unit (EPRU) Projektperiode: Projektleder: centerdirektør, professor Peter Birch Sørensen Bevillingsgiver: Danmarks Grundforskningsfond Deltagende institutioner: Handelshøjskolen i København. Centre for Industrial Economics (CIE) Projektperiode: (projektperioden er blevet forlænget med et år) Projektleder: centerkoordinator, professor Christian Schultz Bevillingsgiver: SSF og Erhvervsministeriet Deltagende institutioner: Aarhus Universitet, Handelshøjskolerne i København og Aarhus, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Syddansk Universitet. Development Economics Research Group (DERG) Projektperiode: Projektleder: centerleder, lektor Finn Tarp Bevillingsgiver: Rådet for Ulandsforskning Deltagende institutioner: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Statens Jordbrugsog Fiskeriøkonomiske Institut. Øvrige eksternt finansierede projekter Titel: Transportøkonomi og beslutningsmodeller (TEAM) Projektperiode: Projektleder: lektor Birgitte Sloth Titel: Dynamik i husstandsindkomster og husstandsforbrug (CAM) Projektperiode: Projektleder: professor Martin Browning Titel: Matematisk økonomi Projektperiode: Projektleder: lektor Mich Palle Tvede Titel: Makroøkonomiske transmissionsmekanismer. Empiriske anvendelser og økonometriske metoder Projektperiode: Projektleder: professor Katarina Juselius Titel: Danske Bank Professorat Projektperiode: Bevillingshaver: Økonomisk Institut. Stillingen varetages af professor Niels Thygesen. 23