Vedtaget af Viborg Byråd den 24. juni Politik for boligområdet
|
|
|
- Ingeborg Nissen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vedtaget af Viborg Byråd den 24. juni 2009 Politik for boligområdet
2 Indhold Forord Forord Indledning Kort om politikken Ydre rammebetingelser Vision og overordnede mål for politikken Boligområdet Generelle tendenser Tilflytning til Viborg Kommune Indsats i forhold til pendlergruppen Attraktive muligheder for de unge Den demografiske udvikling på ældreområdet Bolig Generelle tendenser Stigende antal ældre og nye boligbehov Boliger til et stigende antal unge Almene boliger og andelsboliger - tilpasning af udbud Sådan gennemføres politikken Viborg Kommune er en attraktiv bosætningskommune lige midt i Jylland. Centralt i kommunen ligger Viborg by, omgivet af pragtfuld natur og en perlerække af mindre byer med Bjerringbro som kommunens næststørste bysamfund. På grund af denne unikke sammensætning af by- og landområder, kan vi allerede i dag tilbyde en meget bred vifte af forskellige bosætningsmuligheder og boformer. Politik for boligområdet er en del af en samlet indsats, der skal bidrage til opfyldelsen Viborg Byråds vision om Vilje, Vækst og Velfærd. Politikken hænger derfor tæt sammen med bl.a. Udviklingsstrategien, Erhvervspolitikken og den tværgående markedsføringsstrategi. Desuden afspejles politikken i Kommuneplan Med politik for boligområdet ønsker Viborg Byråd at sikre, at Viborg Kommune også i fremtiden kan tilbyde attraktive bomuligheder - både for de nuværende borgere og for de mange potentielle tilflyttere. Vi sætter særlig fokus på at tiltrække de mange pendlere og de unge uddannelsessøgende to grupper, som allerede har vist en positiv interesse for at flytte til kommunen. Samtidig ligger der også en stor opgave i at skabe de rigtige rammer for det stigende antal seniorer, som stiller nye krav til boligmasse og boformer. Livskvalitet defineres forskelligt alt efter hvor i livet, vi befinder os. Sådan er det også med boligområdet. I Viborg Kommune kan vi tilbyde mange meget forskellige bomuligheder og boformer - og det er en kvalitet, som vi skal værne om og udvikle. God læselyst og god debat. Johannes Stensgaard Borgmester 2
3 Indledning Kort om politikken Viborg Kommune har et godt image og er et godt sted at bo. Det viser en større bosætningsundersøgelse, der er gennemført i Politik for boligområdet fokuserer på en række temaer, hvor de første især handler om boligområdet, mens de sidste især handler om boligforhold. Temaerne er: Det afspejler sig eksempelvis ved en gunstig befolkningsudvikling, hvor kommunen ved indgangen til 2009 havde knapt indbyggere. Det svarer til en til vækst på 5,2 % i perioden På landsplan var væksten 2,7% i denne periode. Befolkningstilvæksten er en væsentlig faktor i forhold til fortsat at skabe økonomisk vækst i Viborg Kommune. De kommende år består udfordringen derfor ikke mindst i at fastholde og udvikle kommunens kvaliteter og herigennem sikre, at det er attraktivt at bo i Viborg Kommune. En fortsat succes kræver en ambitiøs og langsigtet indsats. Byrådet tager med vedtagelsen af denne politik et af de næste skridt til at fastholde og videreudvikle den positive udvikling. Fakta Der er ca boliger i Viborg Kommune. Tilvæksten de senere år har ligget på knap 500 boliger årligt. Boligmarkedet er karakteriseret ved, at 75 % af boligerne er parcelhuse, rækkehuse og stuehuse. Viborg Kommune har en andel af almene boliger på 17,8 %. Boligselskaberne i Viborg Kommune råder således tilsammen over cirka almene boliger. Boligområdet Generelle tendenser Tilflytning til Viborg Kommune Indsats i forhold til pendlergruppen Attraktive muligheder for de unge Den demografiske udvikling på ældreområdet Boliger Generelle tendenser Stigende antal ældre og nye boligbehov Boliger til et stigende antal unge Almene boliger og andelsboliger tilpasning af udbud 3
4 Ydre rammebetingelser I forhold til politik for boligområdet er der en række ydre rammebetingelser, som kommunen ikke har direkte indflydelse på. Det er eksempelvis de økonomiske konjunkturer, boligmarkedet samt udviklingen i de private servicetilbud. Herudover er der en række rammebetingelser, som kommunen har mere direkte indflydelse på, da politik for boligområdet hænger tæt sammen med andre politikker. Infrastruktur Vision samt udviklingsstrategi Økonomiske konjunkturer Erhvervspolitik Forhold som erhvervsudvikling og erhvervspolitik, uddannelsesudbud, byudvikling, fysisk planlægning, infrastruktur, natur og miljø, markedsføring, servicetilbud på kulturområdet samt børne- og ungeområdet, ældreområdet m.v. er vigtige rammebetingelser for boligområdet. De beskrives kort nedenfor. Samtidig har politik for boligområdet tæt sammenhæng med Viborg Kommunes Vision samt Udviklingsstrategi, hvilket beskrives nærmere i afsnittet Vision og overordnede mål for politikken. Natur og miljø Politik for boligområdet Offentlig service: Børn, unge, kultur, fritid, ældre m.v. Markedsføringsstrategi Uddannelse Kommuneplanlægning m.v. Boligmarkedet Privat service 4
5 Erhvervspolitik Uddannelse Markedsføringsstrategi Et internationalt erhvervsmiljø og et bredt udbud af arbejdspladser i kommunen er med til at gøre Viborg Kommune til et attraktivt sted at bo. Gennem de senere år er antallet af arbejdspladser steget markant. For at udnytte de fremtidige muligheder for vækst i kommunen, er der til stadighed behov for at sikre et tilstrækkeligt og varieret udbud af bomuligheder og boliger. Offentlig service Gode offentlige folkeskoler og pasningstilbud er af stor betydning for, om børnefamilier finder det attraktivt at bo i Viborg Kommune. På samme måde er et rigt kultur- og fritidsliv med museer, teater, musik, film og satsning på børnekultur en væsentlig rammebetingelse og videreudviklingen af kultur- og fritidstilbud samt væresteder er sammen med boliggarantien med til at gøre kommunen til et godt sted at bo for de yngre borgere. Udviklingen på ældre- og handicapområdet giver behov for en særlig indsats vedrørende den offentlige service herunder bomuligheder. Udbudet af uddannelsestilbud har stor betydning for de uddannelsessøgendes syn på Viborg Kommune, når der skal vælges bosted. Det er derfor vigtigt at videreudvikle og markedsføre tilbudene på uddannelsesområdet. Samtidig skal det internationale uddannelsesmiljø videreudvikles - blandt andet inden for det kreative område. Kommuneplanlægning m.v Kommuneplanens funktion er som udgangspunkt at sætte de overordnede rammer for den fremtidige udvikling af byer og landområder. Gennem kommuneplanlægningen fastlægges en række fysiske rammer for boligområdet. Her skabes grundlaget for etablering af nye, attraktive bomuligheder i forbindelse med udlæg af areal til boligformål, byomdannelse og byfornyelse. I kommuneplanlægningen tages der udgangspunkt i, at en indbyrdes rollefordeling mellem byerne i Viborg Kommune baseres på et bæredygtigt befolkningsgrundlag, der kan opretholde og udvikle en bred vifte af servicefunktioner decentralt. Byerne hænger således sammen i servicenetværk. Der er udarbejdet en markedsføringsstrategi, som skal synliggøre Viborg Kommune og tiltrække potentielle tilflyttere, studerende, virksomheder og gæster af alle slags. I forhold til boligområdet kan markedsføringen understøtte kendskabet til Viborg Kommune som et godt sted at bo, arbejde og uddanne sig. Natur og miljø Viborg er en grøn kommune, der værner om naturen og et rent miljø i bestræbelserne på at gavne befolkningens sundhed og de rekreative udfoldelsesmuligheder. Viborg Kommune har en række styrkepositioner i form af en varieret natur. I såvel eksisterende som nye boligområder er det vigtigt at udnytte, men også beskytte de landskabelige og naturmæssige kvaliteter. Infrastruktur Et veludbygget net af veje, stier og attraktive kollektive transporttilbud, er afgørende for fremkommeligheden blandt de borgere, der pendler til eller er bosat i kommunen. Mulighederne for at bo i de enkelte dele af kommunen hænger snævert sammen med infrastrukturen både i og udenfor kommunen. 5
6 Vision og overordnede mål for politikken Udviklingsstrategien Politik for boligområdet tager afsæt Viborg Kommunes vision og udviklingsstrategi, og er samtidig formuleret i et tæt samspil med kommuneplanlægningen. Visionen Viborg Kommune Vilje, Vækst og Velfærd markerer, at politik for boligområdet er et centralt element i kommunens udvikling. Her fremhæves det blandt andet, at: - Viborg er en kommune med gode muligheder for at bo, uddanne sig og arbejde. Derfor er kommunen også attraktiv for nye borgere og virksomheder. De overordnede målsætninger for politik for boligområdet er uddybet i Viborg Kommunes udviklingsstrategi: Fremme en fortsat tilflytning, der sikrer en befolkningstilvækst, der ligger over landsgennemsnittet. Sikre et varieret udbud af boliger og boligtyper i hele kommunen. Tilpasse udviklingen i de enkelte lokalsamfund, landsbyer og bydele i forhold til de lokale behov og muligheder, herunder sikre sammenhængen mellem byudviklingen og udviklingen af den offentlige og private servicestruktur. Imødekomme efterspørgslen efter boliger via nye, attraktive boligområder og ved omdannelse af eksisterende centrale byområder. Fremme Viborg som bosætningskommune blandt andet gennem forskønnelse af byer og landsbyer. 6 I forslag til hovedstruktur for kommuneplan 2009 fastslår Byrådet desuden, at alle kommunens byer betragtes som bosætningsbyer, der har mulighed for at imødekomme efterspørgslen efter byggegrunde og nye boligudstykninger.
7 Bosætningsanalyse Fundamentet for politik for boligområdet udgøres således af visionen, udviklingsstrategien og kommuneplanen. Bosætningsanalysen, som Viborg Kommune gennemførte i 2008, har ligeledes været central i politikudformningen, idet analysen skitserer nogle tendenser, som politikken løbende præsenterer. Bosætningsanalysen belyser personers holdning til en række bosætnings- og boligrelaterede emner. Som led i analysen er der gennemført seks spørgeskemaundersøgelser, som retter sig mod henholdsvis tilflyttere, fraflyttere, pendlere, de kommende ældre, unge samt personer, der er flyttet internt i kommunen. Fokusgruppe Endelig har der været nedsat en fokusgruppe, hvis formål har været at give yderligere inspiration til politik for boligområdet. I fokusgruppen har der været repræsentanter fra de almene boligselskaber, Viborgegnens Erhvervsråd, Viborgegnens Uddannelsesråd, ejendomsmæglere samt kommunens forvaltninger og stabe. Bosætningsanalysen kan læses på Analysen giver en bred viden om borgernes ønsker og præferencer i forhold til valg af bolig, og indgår i politikkens beskrivelse af status og udfordringer. Med hensyn til boligefterspørgslen viser bosætningsanalysen, at hovedparten af tilflytterne fra andre kommuner - i hvert fald i første omgang - tilflytter en eksisterende bolig snarere end en nyopført bolig. En forudsætning for nettotilflytning er derfor, at et tilstrækkeligt antal attraktive boliger i kommunen frigøres. 7
8 8 Boligområdet Generelle tendenser Status og udfordringer Et stigende antal indbyggere giver de kommende år en række udfordringer, dels med hensyn til at efterkomme efterspørgslen på bomuligheder, og dels med hensyn til at sikre et attraktivt udbud af boliger. Ændringer i befolkningssammensætningen skaber samtidig nye ønsker til og behov for øget fleksibilitet i boligudbuddet. Udviklingen med et stigende antal indbyggere er ikke ligeligt fordelt. Modsat udviklingstendenserne for en række af kommunens byer er udfordringerne for landområderne, at der alt andet lige forventes en nedgang i indbyggertallet på 5,7 % fra Det svarer til at fald på mellem og personer. Bosætningsanalysen viser dog, at hver fjerde tilflytter til byer med under 200 indbyggere eller landområder kommer fra en by med over indbyggere. Dette indikerer, at nogle unge efter endt uddannelse vender tilbage til det lokalområde, hvor de er opvokset. Nogle tilflyttere realiserer drømmen om at bo på landet. Kommuneplanlægningen Målsætninger og indsatsområder inden for dette tema fastlægges i kommuneplanlægningen i Viborg Kommune. Udgangspunktet i kommuneplanlægningen er princippet om, at alle byer betragtes som bosætningsbyer med mulighed for at efterkomme efterspørgslen efter byggegrunde og nye boligudstykninger. Det er samtidig intentionen, at alle kommunens borgere inden for en rimelig afstand fra deres bopæl har mulighed for at dyrke friluftsliv og rekreative aktiviteter, blandt andet ved at adgangen til naturen forbedres og tænkes ind ved udlægning af nye boligområder. Udviklingsperspektiverne for de enkelte byer i kommunen beskrives i Kommuneplanens byskitser, hvor byernes karakteristika, udviklingsmuligheder samt Byrådets planer for fremtiden er beskrevet. Heri indgår også byomdannelse og forskønnelse af byerne. I byskitserne er landsbyerne beskrevet under ét. I de afgrænsede landsbyer kan der ske beskedent nybyggeri under hensyntagen til landskabelige, kulturhistoriske, natur- og miljømæssige interesser i området.
9 Tilflytning til Viborg Kommune Status og udfordringer Målsætninger Indsatsområder Indbyggertallet i Viborg Kommune er de seneste syv år steget med cirka personer. En af forklaringerne på denne udvikling er fødselsoverskuddet altså antallet af fødte minus antallet af døde. Fødselsoverskuddet udgør i perioden ca personer. En anden væsentlig faktor er tilflytningen til Viborg Kommune. I samme periode er nettotilflytningen dvs. personer der er tilflyttet minus personer der er fraflyttet Viborg Kommune 900 personer. Endelig udgør nettoindvandringen i ca personer. Nettoindvandringen kan ikke mindst tilskrives tiltrækning af arbejdskraft fra lande som Polen, Ukraine, Tyskland og Litauen. Fremadrettet forudses en vækst på næsten indbyggere i Viborg Kommune i perioden Det svarer til en vækst på 8,0 % og ligger dermed væsentligt over prognosen for landet som helhed, hvor der forudses en vækst på 4,0 %. Bosætningsanalysen viser, at de mest mobile befolkningsgrupper er borgere i 20 erne og 30 erne, herunder familier med børn under skolealderen. Denne gruppe borgere er sammen med pendlerne en vigtig målgruppe i forhold til at sikre en fortsat nettotilflytning kommunen. Det er Byrådets mål at: Understøtte et varieret udbud af boliger og bomuligheder, der gør det muligt, at sikre en fortsat nettotilflytning. Sikre bomuligheder for udenlandsk arbejdskraft og udenlandske studerende. Dermed understøttes dels et internationalt uddannelses- og erhvervsmiljø og dels et tilstrækkeligt udbud af velkvalificeret arbejdskraft i kommunen. Frigørelse af eksisterende boliger til tilflyttere ved at skabe gode alternativer til personer, der overvejer at flytte internt i kommunen. Det kan ske ved at udstykke nye boligområder eller tilskynde til at etablere eller omdanne efterspurgte bomuligheder. Indsats for, at udenlandsk arbejdskraft og udenlandske studerende, der i kortere eller længere tid har behov for bopæl i kommunen, tilbydes boliger og bomuligheder samt gode rammer omkring opholdet i kommunen herunder velkomstarrangementer, oplevelsestilbud m.v. 9
10 Indsats i forhold til pendlergruppen Status og udfordringer Målsætninger Indsatsområder Godt personer pendler dagligt til Viborg Kommune for at arbejde, mens omtrent personer pendler ud af kommunen. Nettoindpendlingen ligger dermed på omkring personer. En central udfordring er i den henseende at få en større andel af indpendlerne til at flytte til Viborg Kommune. I bosætningsanalysen giver 12,6 % af de adspurgte pendlere udtryk for, at det er sandsynligt, at de vælger at flytte til Viborg Kommune. Det er typisk de yngre pendlere, der ikke er i parforhold, og med nuværende bopæl i Favrskov, Ikast-Brande, Vesthimmerlands eller Århus Kommune, som er flytbare. Analysen viser videre, at i husstande med flere voksne er en af barriererne for at få indpendlere til at flytte, at det skønnes at være vanskeligt at finde job til ægtefælle/samlever i Viborg Kommune. Pendlerne vurderer Silkeborg, Århus og Viborg kommuner, som de mest attraktive steder at bo. Det er Byrådets mål at: Tiltrække flest mulige pendlere, ikke mindst den gruppe af pendlere, der ifølge bosætningsanalysen er potentielle tilflyttere. Videreudvikling og profilering af boligudbudet, herunder de almene boligorganisationers tilbud om boliger for pendlere, der overvejer at flytte til Viborg Kommune. Særlige initiativer målrettet pendlerne f.eks. mobil messe med formidling af de varierede bomuligheder, ægtefællejob, det brede udvalg af kultur- og fritidstilbud m.v. Fakta Antallet af indpendlere til Viborg Kommune er steget med cirka 50 % i perioden Den aktuelle nettoindpendling kan især forklares ved, at langt flere personer fra nabokommuner som Favrskov, Randers, Silkeborg og Vesthimmerland pendler til en arbejdsplads i Viborg Kommune end omvendt. 10
11 Attraktive muligheder for de unge Status og udfordringer Målsætninger Indsatsområder Selvom Viborg Kommune oplever en nettotilflytning, har antallet af fraflyttere været svagt stigende de seneste år. Det skyldes ikke mindst de unges fraflytning til Århus, Aalborg eller København. Ifølge bosætningsanalysen forventer en relativ stor andel af de uddannelsessøgende på gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune at fraflytte kommunen i forbindelse med den næste flytning og blandt disse forventer kun lidt over halvdelen at flytte tilbage til Viborg Kommune på et senere tidspunkt. En af forklaringerne kan være, at en relativ stor andel af unge ikke mener, at Viborg Kommune rummer et tilstrækkeligt udbud af uddannelsestilbud og på længere sigt relevante jobs. Det er Byrådets mål at: Sikre attraktive bomuligheder for unge Bomuligheder i tilknytning til uddannelsesinstitutionerne. Bomuligheder til de unge, der er i Viborg på kortere uddannelses- og praktikophold. Videreudvikling af netværk, miljøer og oplevelser for unge blandt andet målrettet de unge uddannelsessøgende. Dialog med de unge med henblik på at videreudvikle Viborg Kommune som et attraktivt sted at bo. Markedsføring tilpasset unge mht. Viborg Kommune som et attraktivt bosætningssted. Fakta Bosætningsanalysen viser, at hovedparten af de unge på gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune har planer om at flytte fra kommunen ved næste flytning. Af denne gruppe vurderer 41 %, at de måske flytter tilbage til kommunen på et senere tidspunkt. 11
12 Den demografiske udvikling på ældreområdet Status og udfordringer Målsætninger Indsatsområder Antallet af personer over 65 år forventes at stige med ca frem mod år Gruppen af yngre ældre (65-79 år) ventes at stige med ca personer, mens gruppen af personer på 80 år og derover forventes at stige med ca. 900 personer i perioden. I forbindelse med ønskerne om fremtidig bosted retter mange blikket mod Viborg By og væk fra især de mindste byer samt landområderne. I bosætningsanalysen lægger hovedparten af de kommende ældre vægt på følgende, uprioriterede forhold vedrørende det fremtidige sted at bo: Nærhed til offentlige transportmidler Stille og rolige omgivelser Bynær beliggenhed Nærhed til rekreative naturområder Det gode naboskab og fællesskab Det er Byrådets mål at: Sikre gode rammebetingelser for nye, varierede bomuligheder for det stigende antal ældre. Understøtte et fleksibelt og varieret boligmarked, der afspejler gruppens forskelligartede behov. Etablering af nye bomuligheder der tager højde for de ældres ønsker herunder bynær beliggenhed, adgang til offentlig transport, placering i rolige og rekreative omgivelser med gode rammer for det sociale liv. Reservation af arealer beliggende i tilknytning til offentlig og privat service - i områder, hvor der vurderes at være behov for fremtidige bomuligheder for ældre. Dialog og eksperimenter omkring udvikling af nye, fleksible boformer for gruppen af ældre herunder blandede boformer. Fakta Bosætningsanalysen viser, at 85,8 % af de årige har boet i Viborg Kommune i 10 år eller derover. 69,5 % har boet på samme bopæl i mindst 10 år. 12
13 13
14 Generelle tendenser Status og udfordringer Målsætninger Bolig Parcelhuse, række-, kæde- og dobbelthuse udgør en stor andel af den samlede boligmasse i Viborg Kommune (65 %). Disse boligtyper udgør nu, såvel som i fremtiden, en vigtig del af boligmarkedet. Derfor er det vigtigt, at såvel eksisterende boligområder som kommende boligområder til stadighed udvikles i overensstemmelse med de aktuelle ønsker og behov. Bosætningsundersøgelsen peger på, at natur samt stille og rolige omgivelser er to blandt flere faktorer, der har betydning for mange i forbindelse med valg af bolig og boligområde. Samtidig er der generelt samfundsmæssigt fokus på sundt miljø omkring boliger og dermed hensigtsmæssig placering af boliger i forhold til erhverv, vejanlæg m.v. Herudover er en af de generelle tendenser den øgede opmærksomhed på emner som klima- og miljøforhold. I forhold til boligerne drejer det sig eksempelvis om energibesparende foranstaltninger i forbindelse med eksisterende boliger og nybyggeri. Andre centrale tendenser på boligområdet er den aktuelle økonomiske situation med stigende udbud af boliger i Viborg Kommune samt faldende boligpriser ovenpå en årrække med betydelige prisstigninger. Det er Byrådets mål at: Opretholde et sundt miljø omkring boliger og dermed placere boliger hensigtsmæssigt i forhold til erhverv, vejanlæg m.v. Skabe by- og boligområder, hvor der er mulighed for varieret bebyggelse. Sikre bolignære rekreative områder samt sikre adgang til rekreative områder. Indsatsområder Øget anvendelse af miljøvenlige og energibesparende teknologier i nye og eksisterende boligbyggerier. Dialog og eksperimenter omkring udvikling af nye miljøvenlige og energibesparende boliger og boligområder. Fokus på det sunde miljø omkring boliger herunder opretholde og udvikle de bolignære, rekreative områder. 14
15 Stigende antal ældre og nye boligbehov Status og udfordringer Målsætninger Indsatsområder Etablering af et tilstrækkeligt udbud af nye boliger og boligtyper for den stigende gruppe af ældre er et af midlerne til at sikre tilstrækkelig kapacitet i den eksisterende boligmasse for blandt andet de yngre tilflyttere. Det er derfor nødvendigt at fokusere på de fremtidige boligønsker mere specifikt i forhold til størrelse, type, ejerform, beliggenhed m.v. blandt gruppen af kommende ældre. Bosætningsanalysen viser, at der blandt de ca. 50 % af de kommende ældre, der på sigt overvejer at anskaffe sig en anden bolig, særligt er interesse for en mindre bolig end den nuværende. Gruppen efterspørger gennemgående boliger på m 2, og er i særdeleshed interesserede i boligstørrelser på m 2. Ønsker og behov varierer dog, så der vil samtidig være efterspørgsel på boliger på over 120 m 2. Hovedparten af de kommende ældre bor på nuværende tidspunkt i en ejerbolig, men ifølge bosætningsanalysen ønsker en stor andel på sigt en lejebolig hos et alment boligselskab eller alternativt en andelsbolig gerne i form af et rækkehus. De parcelhuse og villaer, der frigives, når de ældre flytter til en mere overkommelig bolig, efterspørges af tilflyttende familier og familier, der flytter internt i kommunen. Det er Byrådets mål at: Tilskynde til etablering af fleksible og ældreegnede boliger i Viborg Kommune i lyset af det stigende antal ældre og deres forskelligartede ønsker og behov. Prioritere etablering af nye boliger målrettet ældre i forbindelse med byomdannelsesprojekter. Udstykning af storparceller til opførelse af f.eks. leje- eller andelsboliger, hvor kravet er, at boligerne er fleksible og ældreegnede. Tilskyndelse til etablering af klynger med rækkehuse på m 2, samt en række boliger over 120 m 2, hvor der er lagt vægt på ældreegnethed og mulighed for fleksibel indretning. Undersøgelse og udnyttelse af de eventuelle muligheder for konkrete byomdannelsesprojekter med henblik på etablering af nye boliger for ældre eventuelt i blandede bebyggelser. Fakta Bosætningsanalysen viser, at 95 % af respondenterne er meget tilfredse eller tilfredse med den nuværende bolig og 85 % finder boligen egnet til at bo i som ældre. Ikke desto mindre overvejer cirka 50 % af de kommende ældre at flytte for bl.a. at få en mindre bolig, en bolig der er lettere at vedligeholde og som er mere ældreegnet end den nuværende bolig. 15
16 Boliger til et stigende antal unge Status og udfordringer Målsætninger Indsatsområder Fra 2009 til 2015 forventes antallet af unge årige at stige med ca. 11 % - en stigning på i alt knapt 900 personer. Det giver en række udfordringer med hensyn til at kunne udbyde et tilstrækkeligt udbud af attraktive boliger til denne gruppe. Bosætningsanalysen viser, at de unge tilknyttet gymnasiale uddannelser har følgende ønsker til en ungdomsbolig: Det skal være en etagebolig (62,4 %). Den foretrukne boligstørrelse er m 2 (49,4 %) eller under 50 m 2 (34,1 %). Det skal være en lejebolig frem for en ejerbolig eller andelsbolig. Denne type boliger vil også være attraktive for unge, der har afsluttet uddannelse og i første omgang efterspørger en bolig primært på lejebasis. Det er Byrådets mål at: Viborg Kommune har et tilstrækkeligt antal attraktive boliger målrettet de unge. Der opføres et væsentligt antal boliger til unge i form af kollegie- eller ungdomsboliger inden år Udbygning af boligkapaciteten til unge på kaserneområdet i Viborg blandt andet ved udbygning af Camp Logos. Tilskyndelse til etablering af attraktive og fleksible lejeboliger på både m 2 og under 50 m 2. Vurdering af behovet for udbygning af boligkapaciteten målrettet unge uddannelsessøgende i Bjerringbro. Vurdering af behovet for at tilpasse og ombygge de eksisterende boliger for unge i forhold til det aktuelle behov og efterspørgslen. 16
17 Almene boliger og andelsboliger - tilpasning af udbud Status og udfordringer Målsætninger Indsatsområder Bosætningsanalysen viser, at der de kommende år er behov for en vis tilpasning i udbuddet af almene boliger. Ikke mindst blandt de kommende ældre er der en stor interesse for at udskifte den nuværende ejerbolig med en lejebolig i et alment boligselskab. 84 % af de årige, der overvejer flytning, bor i dag i ejerbolig, mens kun 41 % regner med at bo i en ejerbolig efter den eventuelle flytning. 44 % regner med en gang i fremtiden at skulle bo i en almen lejebolig i dag bor kun 8 % af gruppen i denne boligtype. Sammenholdt med det kraftigt stigende antal ældre vil der derfor de kommende år være et væsentligt behov for at skabe fleksible, almene boliger målrettet ældre. Det stigende antal unge vil ligeledes skabe et øget behov for at etablere flere lejeboliger, herunder almene boliger, målrettet unge. Analysen skitserer desuden en vis interesse for andelsboliger. Flere fraflyttere søger mod andelsboliger i forbindelse med fraflytningen fra Viborg Kommune, ligesom en del kommende ældre efterspørger denne ejerform. Det er Byrådets mål at: Skabe attraktive og fleksible boliger, hvor behovet er størst, i samarbejde med blandt andet de almene boligselskaber. Opprioritere almene boliger til hhv. unge og ældre med udgangspunkt i disse gruppers særlige behov og ønsker. Prioritering af, hvor og til hvilke målgrupper, der skal etableres almene boliger de kommende år. Omdannelse af byområder og renovering af eksisterende boliger med henblik på at skabe attraktive, fleksible og ældreegnede boliger. Sikre en vis bredde i beboersammensætningen i de større almene boligafdelinger - bl.a. i forbindelse med omdannelser. Vurdering af behovet for særlige initiativer, som kan understøtte nye boligprojekter herunder ved udlægning af attraktive storparceller. 17
18 Sådan gennemføres politikken Politik for boligområdet har en lang tidshorisont, og skal politikkens målsætninger opfyldes, er det nødvendigt at igangsætte en række initiativer de kommende år. Initiativerne på boligområdet vil for en stor dels vedkommende blive planlagt og gennemført i et tæt samspil med eksterne samarbejdspartnere - herunder aktører på boligområdet. Initiativerne evalueres løbende. Formålet er at skabe overblik over, om de iværksatte tiltag fungerer efter hensigten, og om politikkens målsætninger indfries. Den løbende evaluering giver således også en pejling på behovet for at justere politikken. 18
19 19
20 Politik for boligområdet
Præsentation af bosætningsanalysen
Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen
UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune
UDKAST Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune 2019-2022 Indhold Forord... 5 Ikast-Brande Kommune har en god beliggenhed. 7 Indbyggertallet vokser... 8 Vision... 9 2022-mål... 10 Målgrupper... 12 Indsatsområder...
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store
Bosætningsanalyse. - bearbejdet udgave af rapport. Greve Kommune
Bosætningsanalyse - bearbejdet udgave af rapport Greve Kommune 2005 Indholdsfortegnelse: Resumé s. 5 Hvem flytter til Greve? s. 6 Hvorfor flytte til Greve? s. 7 Hvem flytter fra Greve? s. 8 Hvorfor flytte
UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo
UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger
Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Boligudviklingen de seneste 10 år
de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.
Fokusområde UDKAST. Bosætningsstrategi Tiltrækning af unge voksne til vores byer. Handlingsplan for bosætningsstrategi
Fokusområde 2019-2020 Bosætningsstrategi 2019-2023 Tiltrækning af unge voksne til vores byer. Handlingsplan for bosætningsstrategi 2019-2023 UDKAST Tiltrækning af unge voksne til vores byer For at indfri
Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 4. august 2015 Sagsbehandler Mette Albrandt Telefon direkte 76 16 13 09 Sagsid 15/11910 Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune 1. Forord... - 2-2. Strategien i
Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune
Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 19. august 2014 Indhold 1. Nøgletal
NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg
NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail [email protected] Nybyggeri
Byskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Bosætningspotentialet i Hedenstederne. Tilflytteranalyse 2016
Bosætningspotentialet i Hedenstederne Tilflytteranalyse 2016 Spørgsmål Hvad hæfter I jer ved som de væsentligste resultater fra tilflytteranalysen i et bosætningsperspektiv? Har det betydning for vores
Boligpolitik Odense. Odense Kommune
Boligpolitik Odense Odense Kommune 2 Indhold Indledning 4 Sammenfatning 5 Boligpolitik for Odense 2002-2012 7 Boligpolitik - overvejelser 7 De boligpolitiske mål og handlinger 9 Boligudbygningen i dag
TILFLYTTERANALYSEN 2016
Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29
Introduktion for byrådet
Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt
Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige
Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI
STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Byskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan
Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5
Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København
Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.
Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015
Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...
Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune
Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke
Byskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune
Bosætningsstrategi for Vejle Kommune 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Vedtaget i 2011 af Vejle Byråd Bygger på Bosætningsanalyse gennemført i 2011. Fem 2020-mål: Den østjyske regions mest innovative
Byskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010
KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...
Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015
Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Indhold Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8 Anbefalinger til bosætningsstrategien...10
BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 214 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...
Aarhus Kommune TEKNIK OG MILJØ
Aarhus Kommune TEKNIK OG MILJØ Forord Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende, pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig
Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Nøgletal for folketallets udvikling
Nøgletal for folketallets udvikling 21-26 Nøgletal 21 22 23 24 25 26 Folketal ultimo 8828 88686 88978 89615 9519 9149 Fødte 174 195 181 1161 193 1215 Døde 928 99 958 862 798 839 Fødselsoverskud 146 15
Flytteanalyser og bosætning
Flytteanalyser og bosætning Thomas Jensen, COWI ([email protected]) Aalborg, 19. juni 2014 1 Intro Lidt om mig selv Civilingeniør i byplanlægning Arbejder i COWI Aalborg: - Digitale kommuneplaner - Letbaner
Demografi og boligbehov frem mod 2040
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget
BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer
ADMINISTRATIONSGRUNDLAG
ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.
Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning
Befolkningsprognose -2028 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar
De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk
De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000
Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune
Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Kortlægning af status og udviklingstendenser v/ Thomas Jensen, COWI December 1 I FREDERIKSBERG KOMMUNE Befolknings- og boliganalyse formålet: Generel del at
Udviklingsstrategi. for landdistrikter
Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer
ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE
ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:
Byskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Byskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk
Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000
ERHVERVSPOLITIKS RAMME
ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt
Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026
Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen
FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo
FORSLAG Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik november 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger
Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt Talepapir Arrangement: UUI alm. del - samrådsspørgsmål AL Hvornår: Den 29.september. Kl. 10.00-10.45 DET
