Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching
|
|
- Carl Jakobsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere itredskaberne og være aktiv deltagende. Det er vores erfaring, at elevcoaching i høj grad støtter eleven i at være aktiv i egen læreproces og holde fast i det gode som eleven oplever at have med sig fra 4 ugers intensivt arbejde med læsning i mange varianter. Tænkningen bag Elevcoaching I tilgangen til elevcoaching tages der afsæt i positiv psykologi, AI og medieret læring. Eleven udfordres på at identificere og udvikle de nye livgivende faktorer for livsmestring, der er udviklet mens eleven har været på Plan T. Hvad i forhold til motivation, engagement, gode vaner, faglig udvikling, trivsel og adfærd ønsker eleven at tage med sig fremadrettet? Hvilke læringsmål ønsker eleven at opstille for egen læring og hvilke læringsstrategier og handlinger forestiller eleven sig skal opfylde læringsmålene? Den måde eleven ser sig selv på, har betydning for, hvad han eller hun får succes med og hvordan han eller hun indgår i relationer til andre og opfattes af andre. Den måde eleven taler om sig selv er med til at skabe den virkelighed, som eleven er del af og coachingen skal støtte eleven i at udvikle sit selvbillede og bidrager til, at eleven får skabt positive forestillinger om fremtiden. Forestillinger som skal støtte eleven i en positiv udvikling. Elevcoaching ses som en refleksiv interaktionsmåde, der muliggør elevens aktive involvering i egen læreproces. Elevcoaching ses som en udviklings- og ressourcesamtale, hvor coachens spørgsmål skal bidrage til, at eleven selv får øje på og identificerer og benævner egne styrker og evner. Med det som afsæt formulerer eleven egne læringsmål og opstiller konkrete handlinger for, hvordan eleven ønsker at arbejde med sine læringsmål og fortsætte den positive udvikling. Undervejs i forløbet evaluerer eleven læringsmål og læringsaktiviteter og justerer i praksis. Det er eleven der reflekterer, formulerer og træffer beslutninger, mens coachen faciliterer.
2 Formål med elevcoaching At eleven støttes i at fastholde en positiv udvikling. (Faglig, personlig og/eller social). At eleven gennem egne målformuleringer giver retning til en fortsat positiv udvikling. At eleven lykkes med at tage ansvar i egen læreproces. At eleven oplever, at det at sætte sig mål er et redskab, som eleven fremadrettet kan anvende for at opnå læring. Rammen for Elevcoaching Eleven tilbydes ca. 10 samtaler og samtalerne skal foregå ca. hver 2. uge. (4 måneder). Den 1. samtale foretages på Plan T på lærerdagen. Det er en god idé at have en fast aftale i forhold til tid og sted. Nogle elever vil være godt hjulpet af en SMS-reminder eller anden form for reminder. Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres af og målene kan deles i følgende tre kategorier: Faglige mål Personlige mål Sociale mål Elevens nærmeste faglige Eleven selv vedholdenhed, Eleven i relation til udviklingszone integritet, respekt, kammerater bedre til at læse. (Jeg vil holde øje med endelser i lange ord og bruge mine strategier til at læse dem i stedet for at springe dem over.) mere sikker i at gange. (Jeg vil kunne opstille gangestykker med 2 cifre og kunne algoritmen, så jeg regner korrekt.) optimisme og mod. Jeg vil gerne have en bedre læsevane. (Jeg vil læse 6 gange om ugen i 30 min.) Jeg vil gerne markere mere i dansktimerne. (Jeg vil gerne markere 2 gange i hver dansktime.) bedre til at koncentrere mig. bedre til at lytte til mine klassekammerater. bedre til at få nogle nye venner. De mål elever foreslår er ofte meget overordnede og eleven har brug for støtte til at gøre målene mere konkrete. Det er vigtigt for elevens succes at målene er målbare og opnåelige inden for en rimelig tidsgrænse. Det der er skrevet i parentes er bud på konkretiseringer. Det er ALTID mere motiverende for eleven at opstille flere små mål, hvor succesen er realistisk opnåelig, end ét stort urealistisk/uoverskueligt mål. Hellere små sikre successer end én stor fiasko. 2
3 Hvem skal coache? De erfaringer Plan T har gjort med elevcoaching har vist, at både professionelle med og uden en allerede etableret relation til eleven kan lykkes med at gøre eleven aktiv i tilrettelæggelse af egen læreproces. Det kan eksempelvis være elevens lærer, skolens inklusionsvejleder eller en AKT-vejleder. Det er vigtigt, at coachen er nysgerrig på elevens ønsker og behov og med åbne og anerkendende spørgsmålstyper støtter eleven i at gøre sig positive erfaringer med at tage ansvar for egen læreproces. Coachens sværeste opgave kan være at holde på egne idéer og forslag til læringsmål og læringsaktiviteter. Hvis en elev har brug for idéer til mål og aktiviteter, skal de præsenteres som mulige mål og aktiviteter og ikke som et skal. Det er vigtigt, at eleven selv reflekterer, formulerer og evaluerer i forhold til læringsmål, læreproces og resultater. Potentielle roller der kan komme i spil, i forhold til rollen som coach I rollen som coach ligger der flere potentielle roller, som mere eller mindre bevidst kan komme i spil før, under og efter samtalen. Det er vigtigt, at coachen er forberedt på de forskellige roller og er bevidst om, hvilke roller hun mener, der kan være relevante i forhold til den enkelte elev og den enkelte elevs ressourcer, udfordringer og ønsker. Eksempler på roller: At være øjenåbner. At være en fortrolig voksen. At være lyttende. At være praktisk og organiserende (fx i forhold til at få anvendt it-rygsækken). At være talerør. (Fx hjælpe med at formidle informationer til lærerteamet eller andre). At motivere og igangsætte. At konkretisere elevens formuleringer. Støttende i at formulere små, målbare skridt på vejen. /fx: Jeg vil række hånden op 1 gang i hver dansktime. Hvad gør coachen med det der bliver sagt? Det der bliver sagt til samtalerne ejes af eleven. Der kan opstå situationer, hvor der er informationer coachen skal gå videre med, men det skal aftales med eleven, og det skal være tydeligt, med hvilket formål informationerne bringes videre. Nogle elever ønsker at logbogen deles med deres forældre og/eller andre af elevens lærere. Logbogsnotat Under mødet skriver coachen logbog. Logbogsnotatet deles med eleven på Appsodense, som støtte til at huske de opstillede mål. Logbogsnotaterne giver også eleven mulighed for at følge sin udvikling i forhold til mål og målopfyldelse. Logbogsnotatet giver coachen mulighed for at følge elevens læreproces og kvalificere coachens egen praksis. På Plan Ts hjemmeside ligger der en masterudgave af en skabelonen til logbog. Variation Tænk ud af boksen Det er med gode erfaringer afprøvet at coache flere elever på samme tid. Plan T eleven kan ønske læringsmål, hvor det giver god mening at inddrage en klassekammerat eller flere i forhold til at nå frem mod målet. De kan være i forhold til 3
4 at implementere it-redskaber. Der kan være andre elever i klassen, der også er i læse- skrivevanskeligheder og som anvender eller skal i gang med at anvende itredskaber. De kan have god gavn af at indgå i et læringsfællesskab, hvor de sammen sætter sig mål, kommer med gode fif, hjælper hinanden på vej og får talt med andre om det der kan være svært og fejre hinanden når noget lykkedes. Det kan også være at coaching bruges til at invitere forældrene ind i et samarbejde om elevens mål. Det er fortsat eleven der sætter målene, men forældrene kan inddrages som hjælpere og eksempelvis til en coachsamtale få råd om, hvordan de bedst muligt hjælper deres barn. Elevers udtalelser i forhold til elevcoaching Jeg havde nok ikke holdt fast i den gode læsevane, hvis jeg ikke havde haft de her samtaler. Jeg har aldrig prøvet selv at lave mål. Først var det lidt svært, men nu ved jeg, hvad jeg skal og nu er det nemt. Det er rart selv at bestemme, hvad jeg skal blive bedre til. Det er godt at stille mål for sig selv, så ved jeg hvad jeg skal øve. Det er struktureret, så det er nemt for mig. Jeg tænker over målene i de to uger inden vi skal mødes igen og jeg kan sagtens huske dem. Jeg er stolt af, at jeg har holdt fast i mine mål og jeg er stadigvæk mere motiveret for at gå i skole. De her snakke gør mig selvsikker og jeg tror på, at jeg kan ændre noget. Du (coachen) giver mig gode idéer til, hvad jeg kan gøre for at nå mine mål, men du fortæller ikke, hvad jeg skal gøre, det vælger jeg selv. Og det er rart. Jeg vil hellere have samtaler hver 2. uge end hver 3. uge. Det er rart lige at holde fast i målene. Elevernes udsagn vidner om lyst til aktiv deltagelse i egen læreproces. De ser mening i at stoppe op og reflektere, målsætte og selvevaluere. De ved, hvor de er på vej hen og hvad der forventes af dem. Det skaber og styrker motivation. 4
5 Drejebog for coaching: 1. coaching Gerne mens eleven er på Plan T (ca. 45 min.): Formål med 1. coachsamtale: At eleven fortæller om alt det, som eleven oplever at have med sig fra Plan T. At eleven retter fokus på det, der er særlig vigtigt at holde fast i og fortsat udvikle. At eleven udvælger handlinger, som eleven vil afprøve i forhold til at nå sit mål. På dette 1. møde afklarer coachen med eleven, hvad der er coachforløbets mål. Ideelt set indledes coachforløbet, mens eleven endnu er på Plan T. Derved kan samtalen highlighte elevens udvikling, øgede glæde, motivation, engagement m.m. I tilfælde, hvor elevcoaching først starter op umiddelbart efter, at eleven er tilbage i klassen, vil samtalen fortsat tage sit udgangspunkt, i det eleven oplever at være blevet bedre til på Plan T. Indledning: -Du har været på Plan T i snart X uger og du har sikkert oplevet, at du er blevet bedre til nogle forskellige ting. Du har lært en masse og oplevet, at flere af de ting, som du syntes var vanskelige før, faktisk godt kan lykkedes nu. -Vi to skal sammen se på, hvordan du kan bruge alt det du har lært på Plan T, når du kommer tilbage til din egen klasse. -I dag har vi 30 min. sammen og så fortsætter vi med at have samtaler ca. hver 2. uge i ca. 10 gange. Det kalder jeg elevcoaching. Har du hørt ordet coaching før? -Når elever der har været på Plan T tilbydes elevcoaching, så er det fordi at lærere og pædagoger har set, at I er blevet bedre til noget af det, I syntes er svært. Nogen gange kan det være lidt svært at komme tilbage i sin egen klasse og huske at bruge alt det nye man har lært. Det skal de samtaler, vi skal have sammen hjælpe dig med. -Så vores fælles opgave er at finde frem til, hvordan du får brugt alt det du kan, når du kommer hjem i din egen klasse. På den måde kan du arbejde videre med din læring og fortsætte den positive udvikling. -Hvad tænker du om det? -Mens vi taler sammen så skriver jeg det ned vi taler om i en logbog. Det er din logbog og jeg deler den med dig, så du kan gå ind og se, hvad vi taler om. Coaching starter: -Fortæl mig, hvad du oplever at være blevet bedre til i løbet af Plan T Nedskriv alt, hvad eleven nævner. Spørg til faglige, personlige og sociale områder. Nogle elever kan have svært ved at benævne fremskridt og positiv udvikling. Det er vigtigt at holde fast i samtalen og at samtalen resulterer i, at eleven har en lang liste med ting som er i positiv udvikling og som eleven oplever at lykkedes med. Eleven øver sig i at tænke positivt om sig selv og rette fokus på positive ting ved sig selv frem for problemorienterede ting. Eleven begynder her at fortælle en ny historie om sig selv. -Hvilke af de ting, du er blevet bedre til, vil du gerne arbejde videre med, når du er tilbage på skolen? 5
6 Støt eleven i indledningsvis at nævne så mange ting, som eleven kan finde på og nedskriv alle elevens fokuspunkter. De nævnte fokuspunkter, kan fungere som et idékatalog, der kan hentes frem senere i processen. -Du har mange spændende ting som du gerne vil fortsætte med, når du er tilbage i klassen. Nu vil jeg gerne have, at du udvælger 2 fokuspunkter, som du tænker er særligt vigtige at holde fast i, når du er tilbage i klassen. Du skal prøve at formulere det som 2 mål. Støt eleven i at omformulere de 2 valgte fokuspunkter til mål der er konkrete, målbare og realistiske. Nedskriv de 2 mål, som eleven vælger at arbejde med til næste elevcoaching, og spørg ind til hvilke handlinger eleven forestiller sig kan opfylde målet. -Hvad vil du gøre for at nå dit mål? -Hvilke handlinger kan bringe dig på vej mod dit mål? Udforsk sammen med eleven, hvad eleven helt konkret kan gøre for at opfylde sit mål. Lad eleven komme med bud og du kan guide i forhold til at konkretisere handlingerne og evt. justere. Det er stor forskel på, hvor nemt det er for eleverne at forestille sig, hvilke handlinger der kan føre frem til et mål. Det er muligt, at eleven har brug for hjælpere i forhold til at nå sit mål. -Når man sætter sig mål, kan man have brug for støtte til at nå målet. Hvad har du brug for hjemme i din klasse for, at du kan lykkedes med dine mål? -Hvad skal gøres nyt og anderledes for at det kan lykkedes? Efter hver målformulering skal eleven forholde sig til: -På en skala fra 1 10 tror jeg, at jeg lykkedes med at nå mit mål til vi ses næste gang: XX Afrunding: -Jeg har noteret en masse, mens vi har talt sammen og det deler jeg med dig. Så kan du gå ind i logbogen og se dine mål og du kan vise dine mål derhjemme. Lav aftale for, hvornår I har næste elevcoaching. Den løbende coaching (30 min.): Mind eleven om den næste coachingaftale dagen før (send evt. en sms). Formål med det videre forløb: At eleven reflekterer i forhold til de opstillede mål og målopfyldelse. At eleven øver sig i at se på sig selv i et metaperspektiv. At eleven oplever sig selv som hovedaktøren i bevægelsen frem mod målet. At eleven oplever at handlinger afgør, i hvilken grad målet nås. Indledning: For at rette et positivt fokus på eleven skal du starte med at læse alle de ressourcer op som eleven listede op på det indledende/forrige møde. Gentag målet og stil spørgsmål: -På en skala fra 1 10 hvor langt er du nået med dit mål? -Hvad er jeg lykkedes med? 6
7 -Hvilke handlinger fungerer godt? -Er der handlinger der har fungeret mindre godt? -Har der været forhindringer? Hvordan kan du styre uden om forhindringerne? -Har du brug for hjælpere i forhold til at nå i mål med dit mål? -Hvad vil du fortsætte med at gøre? -Skal der laves justeringer? Vil du gøre noget anderledes til næste gang? -Skal målet justeres? -På en skala fra 1-10, hvor langt tror du, at du er, når vi ses igen om 2 uger? Hvis eleven er i mål med sit mål: -Har du et nyt mål? Det kan støtte eleven at læse de fokuspunkter op, som eleven nævnte ved 1. coaching/forrige coaching. Der tales og besluttes i forhold til det nye mål på samme måde som ved 1. coaching. Afrunding: Eleven forholder sig til sin rolle som ansvarstagende i forhold til målsætning og målopfyldelse: -Hvordan er det at opstille mål for sig selv? -Tænker du over målene i løbet af ugen? -Hvad tænker du, at du kan bruge det at sætte sig mål til? Lav aftale for næste elevcoaching. Den 10. (afsluttende) coach-samtale (ca. 30 min.): Eleven forholder sig til hvor langt eleven er nået i forhold til de opstillede mål som ved de foregående samtaler og der kan laves justeringer og evt. aftale om, at eleven fortsætter arbejdet med sine mål. Dog uden coachens opfølgning. Den sidste coach-samtale er et tilbageblik på det eleven har valgt at tale om og forandre igennem de seneste måneder. Elevens læreproces bliver synlig for eleven og det bliver synligt, at elevens egne beslutninger og handlinger kan føre til en forandring. Elevens forventninger til sig selv har gode mulighed for at øges. -Hvad har forandret sig? -Hvad har været udfordrende? -Hvad har været nemmere end forventet? -Hvordan er det at kigge tilbage og se, at du har holdt fast og fortsat udviklet dig i forhold til de mål du gerne ville arbejde med? -Hvad er du særlig stolt af? -Hvad har det betydet for dig at vi har haft samteler hver anden uge om dine mål? -Hvordan kan du bruge det at sætte mål for dig selv? 7
8 Bud på et diplom som kan udleveres til den sidste coach-samtale: 8
Elevcoaching. Tænkningen bag Elevcoaching
Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del. Elevens genopdagede
Læs mereElevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:
Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereGuide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Læs mereGode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål
Gode spørgsmål forskellige typer Alle de nedenstående spørgsmål bør du øve dig så meget i at du bliver i stand til at stille dem uden at tænke over dem. Verdens bedste sælgere stiller verdens bedste spørgsmål,
Læs mereForældresamarbejde. Den 23. januar 2014
Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb
Læs mereGRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE
GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer
Læs mereSparring og observation Tænkningen bag Sparring og observation Mål for Sparring og observation: nye Fælles indhold for alle forløb er:
Den 26. januar 2015 Sparring og observation Sparring og observation er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN. K a l u n d b o r g K o m m u n e
ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN K a l u n d b o r g K o m m u n e 2 0 1 5 Undervisningen TEORI + COACHING I PRAKSIS REFLEKSION EGEN TILSTAND KONSTRUKTIV FEEDBACK Definitionen Coaching er en udforskende
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs mereObservationsark: Intentionalitet og gensidighed
Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereMentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee
Mentor Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee Som mentor skal du have lyst til at sparre, vejlede, rådgive, udfordre og inspirere med henblik
Læs mereDin personlige uddannelsesplan
Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.
Læs mereMÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA
MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Emne: Jeg kan selv Periode: Feb./marts 2019 Tema: Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Afdeling: Mellemgr. Vi finder det værdifuldt at børnene opfattes som individuelle
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereIdentitet og adfærd. Uddannelses forbundet Modul 1
Identitet og adfærd Uddannelses forbundet Modul 1 2017 Meget, meget lidt om hjernen. Hvorfor nye ting er klamme - Motorvejen Hjernen er plastisk den ændre sig og videreudvikler sig hele tiden Forbindelser
Læs mere--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->
Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs merePædagogisk vejledning til institutioner
Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...
Læs mereForældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen
WORKSHOP 11 Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen Mail: foraeldrefernisering@gmail.com Interview med elever Fernisering
Læs mereSammenhængende overgang
Sammenhængende overgang - fra børnehave til skole GENTOFTE KOMMUNE Indhold 3 Forord 4 Trivsel og tryghed 5 Sociale kompetencer 6 Integritet og selvstændighed 7 Læring 8 Sundhed og motorik 9 Øvesiden -
Læs mereIdentitet og adfærd. Modul 1. Uddannelses forbundet
Identitet og adfærd Modul 1 Uddannelses forbundet 2018 Meget, meget lidt om hjernen. Hvorfor nye ting er klamme - Motorvejen Hjernen er plastisk den ændre sig og videreudvikler sig hele tiden Forbindelser
Læs mereEvaluering af underviser. Coaching af underviser
Evaluering af underviser Leder eller vejleder: Jeg bedømmer dig og din undervisning og kommer med kritik, som du bør rette ind efter. Leders vurdering er i centrum. Coaching af underviser Leder eller vejleder:
Læs mereVORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
VORES PERSONALEPOLITIK Guide BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Introduktion En personalepolitik kan laves på mange måder, men den bedste personalepolitik skabes, når alle i institutionen bliver
Læs mereDen professionelle opstart. Vi vil opnå eleven føler en tryghed i at være tilstede og udtrykke sig.
Handling (hvad vil vi gøre) Deadline Opfølgning og evaluering I elevens første uge vil vi arbejde med gode relationer for at opnå et bedre læringsudbytte for den enkelte elev. Den professionelle opstart
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Læs meredii grøften Grøfthøjparken Viby J Tlf
Grøfthøjparken 2 8260 Viby J Tlf. 4185 5723 Indhold Indledning s. 04 Relationer s. 05 Pædagogens rolle s. 06 Børns kompetencer s. 08 Krop og bevægelse s. 09 Børns venskaber s. 10 Læring og kvalitet s.
Læs mereMål og evaluering i børnehøjde
Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mereOrientering om Familieinstitutionen. Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode
Orientering om Familieinstitutionen Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode Projektet er et pilotprojekt og afsluttes i sommeren 2007. Projektet er direkte inspireret af metoder fra et familieinstitut
Læs mereMentor ordning elev til elev
Mentor ordning elev til elev Hvad er en mentor og en mentee? Mentor er en elev på 2. og 3. år Mentor betyder sparringspartner. En elev, som gerne vil vejlede, dele sin viden og give gode råd til en medelev/mentee.
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget 22-05-2018 Bilag 1: Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb "Læringscamp Gladsaxe" Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb Læringscamp
Læs mereMentorordning elev til elev
Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3
Læs mereTid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk
UDVIKLINGSDIALOGER HOLD B FØRSTE MØDE Formål med det samlede forløb Udbytte - Du får indsigt og viden om dig som leder - Du får værktøjer til at forbedre din kommunikation og dine dialoger - Du træner
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereMette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen
Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen INDLEDNING Jeg har valgt at gøre brug af anerkendende relationer, da jeg mener at mennesker altid udvikler sig i
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereMit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole
Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever
Læs mereDen Motiverende Samtale og børn
Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale
Læs mere2015-2019. Sprog- og Læsestrategi
2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereMål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne
Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne Læringsstrategier Læringsmål område Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Feedback træning og feedback feedback er hjælpsomt. Jeg kan
Læs mereBliv en stærk leder. for børnenes skyld. Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen.
Bliv en stærk leder for børnenes skyld Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen. 1 Bliv en stærk leder for børnenes skyld Det er i barnets
Læs mereProfessionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn
STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereSamtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.
Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration
Læs mereTransfer-guide - før, under og efter modulet
Transfer-guide - før, under og efter modulet Formål: Denne transfer-guide anvendes som en del af arbejdet med at overføre læring og viden til den enkeltes dagligdag, men samtidig er formålet at inspirere
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Læs mereHvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?
Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder
Læs mereHvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?
1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs mereVi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #
Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8
Læs mereBESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008
BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)
Læs mereLæring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i
Læs mereUndervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole
Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole 2017-2020 1. Indledning 96 % af skolens elever har besvaret denne undervisningsmiljøvurdering (91 ud af 95 elever) i maj 2017. Eleverne har udfyldt skemaet
Læs mereAntimobbestrategi for Glyngøre skole
Antimobbestrategi for Glyngøre skole Baggrund: Formål: Målsætning: På Glyngøre skole har vi fokus på trivsel og ønsker fortsat at fremme denne. Det betyder for os, at alle børn skal trives og opholde sig
Læs mereGennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser
Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Erhvervs Uddannelses Center Nord 16.12.2013 CBNI/JJ/etj Målet er At signalere, de krav vi stiller til eleverne, og hvordan vi vil følge op på disse.
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereIDÉKATALOG TO I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.
IDÉKATALOG TO I UNDERVISNINGEN - 7.-10. KLASSETRIN. OPGANG2 TURNETEATER vil gerne invitere dine elever med på en rejse, hvor dilemmaer fra elevernes hverdag, teaterforestilling TO og elevernes egne kreative
Læs mereVELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2016
VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2016 BSS DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Mentorrollen ved Susan Heilemann Pause sandwich og sodavand Den gode samtale ved Majbritt Nielsen og Marie Louise Bro Pold
Læs merePå Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.
Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
Læs mereMIN UDDANNELSE Praktikvejlederens papir
MIN UDDANNELSE Praktikvejlederens papir Brugervejledning for praktikvejleder Du kan som vejleder anvende modellen og støttespørgsmålene som afsæt for din vejledningssamtale nogle gange i løbet af praktikken.
Læs mereSamarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
Afdeling: Malurt Udfyldt af gruppe: Græsrødder Dato: 20-2-2106 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Læs mereUddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse
Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer
Læs mereInstitution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden
Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereInklusion med læse-skriveteknologi
Grundskolen Lene Koch Borchmann Solbjergskolen Hanne Mette Kristensen Kompetencecenter for Læsning Hent slides og beskrivelse af Kompetencecenter for Læsning i Aarhus på http://kcl.skoleporten.dk/sp I
Læs mereRapport for børnehuset 'Holbøllsminde'
Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske
Læs meresamfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg
Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til
Læs mereENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING
TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereDenne samtalemodel er udviklet på baggrund af Vækstmodellen vejen til den gode samtale af Marianne Grønbæk & Henrik Pors, Dafolo, 2009.
Denne samtalemodel er udviklet på baggrund af Vækstmodellen vejen til den gode samtale af Marianne Grønbæk & Henrik Pors, Dafolo, 2009. En bog som varmt kan anbefales. Vejledning til Den værdsættende samtale
Læs mereEffektkortet. din vej til udvikling EFFEKTKORT. Effektkort. Trumfkort EFFEKTKORTET. i rådgivning og projektledelse. Få overblik over processen:
et din vej til udvikling Indsatser Adfærd Resultater Strategi Få overblik over processen: Strategi Resultater Adfærd Indsatser EFFEKTKORT Hvad kan hæmme/fremme de ønskede resultater? EFFEKTKORTET 1 Sådan
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereRapport for Herlev kommune
Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende
Læs mereSynlig læring i 4 kommuner
Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE
Læs mereForældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle
Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.
Læs mereAFPRØV DINE TANKER OG ANTAGELSER
AFPRØV DINE TANKER OG ANTAGELSER 1. Hvilken negativ antagelse/tanke hører du hyppigst? 2. Brug Tanketermometeret på side 109 til at måle, hvor stærk din tro på denne tanke er? 3. Hvilket eksperiment kunne
Læs merePædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!
Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs mereDialogkort om skolens forældresamarbejde
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Dialogkort om skolens forældresamarbejde Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen
Læs mereDet, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er
I Netwerks lærervejledning kan du læse om forberedelse, refleksioner og tilgange til den første indledende samtale med en elev. Dette dokument er et supplement til lærervejledningen, og giver dig nogle
Læs mereSkab engagement som coach
Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj
Læs mereCoaching. Kinesisk ordsprog
Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference Indledning Dine tanker bliver til dine ord, Dine ord
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mere