STILLADSINFORMATION NR. 106 MARTS 2013

Transkript

1 STILLADSINFORMATION NR. 106 MARTS 2013 Den 16. og 17. april kører en retsag i Aarhus, hvor 11 kolleger står tiltalt for hærværk, fordi de har været til stede ved en nedpilning Læs i dette nummer bl.a. om: - Side 9-manden Henrik Terminator Nielsen side Svar på tiltale til Jyllandsposten side Mindeord for Bo Winther Storm side Nye svende i Esbjerg og København side

2 StilladsInformation er en intern informationsskrivelse, der udsendes af Stilladsarbejdernes Landsklub Stof til bladet sendes til: Arne Iversen, Egemosevej 5, Lille Tvede, 4700 Næstved Sidste frist for indlevering af artikler, kommentarer, tegninger, billeder m.m. til nummer er torsdag d. 16. maj StilladsInformation nr. 107 udkommer juni Indhold 3-6: Leder v/ Jacob Jespersen 7: Nyt fra Sydøstjylland v/ Henrik Ommen 8: Nyt fra Fyn v/ Ole Risumfeldt 8: Nyt fra Nordjylland v/ Henrik Nielsen 9-12: Side 9-manden Henrik Terminator Interview 13-15: Svar på tiltale til Jyllandsposten v/ Jacob og John 16-17: Mindeord - Bo Winther Storm v/ John E. Jakobsen 18-19: Arbejde på overdækninger v/ John E. Jakobsen 20-21: Nyt fra Aarhus v/ Jeppe W. Mikkelsen 22-24: Sådan gik det på KARA v/ John E. Jakobsen 25-27: Nyt fra København v/ John E. Jakobsen 28-29: Branchekursus og lokale kurser v/ Jacob Jespersen 30-31: Ingen kører fast alene v/ John E. Jacobsen 32-33: Nyt fra Vestsjælland v/ Martin Neess 34-35: Nyt fra landsklubben v/ Jacob Jespersen 36-37: Retsag om åbne hejsefelter v/ John E. Jakobsen 38-41: Sudoku og krydsord v/ Lars Emanuel Det ny uddannelseskort v/ John E. Jakobsen 44-46: Nyt om uddannelse v/ John E. Jakobsen 47-49: Nye svende i Esbjerg og København v/ Bjarne Holm 50-51: Fagligt arbejde og fremtiden v/ Jacob Jespersen 52-54: Læserbrevkasse v/ John E. Jakobsen 55-57: Nyt fra værkudvalget v/ Gunnar Eg 58-63: Reportage fra landsmødet v/ Arne Iversen 64: Udtalelse fra landsmødet 65-69: Montagevejledninger og sikkerhed v/ Olaf Schroeder-Løndorf og Sten Larsen 70-76: Ansigter og navne på bestyrelse m.m. v/ Arne Iversen 77-79: Skoleadresser og landsklubadresser 2

3 LEDER - OM STILLADSKLUBBEN - OM JYLLANDSPOSTEN Af: Jacob Jespersen, landsklubformand I år fylder Stilladsarbejdernes Landsklub 30 år, og det er ikke gået stille af i de forløbne år. Der er løbet meget vand i åen, siden en flok københavnske stilladsarbejdere besluttede at rejse land og rige rundt for at få kontakt til deres kollegaer i andre byer, og for at starte landsklubben op. På det tidspunkt var det kun københavnerne, som havde været organiseret i en faglig klub i mange år, mens folkene i Aarhus startede klub op året før, nemlig i Få år før - i havde sammenholdet og styrken i København i den grad været sat på prøve. De, som har set stilladsfilmen fra 78, ved hvordan den lange konflikt til sidst var ved at splitte klubben. Selve sagen blev vundet gennem faglig voldgift, og sikrer os den dag i dag retten til selv at bestemme, hvornår vores arbejde er for farligt at udføre. Men den lange strejke og aktionerne holdt ikke hele vejen hjem. Folk var ikke altid enige om det hele, men sådan er det jo også i dag. Der var dog langt hen af vejen enighed om, at stilladsarbejde skulle vare hele livet og ikke kun i et par gyldne år, hvorefter man var slidt ned. Bevidst eller ubevidst blev der allerede dengang formuleret nogle krav til branchen. Vi skal have en løn, som vi kan leve af. Vi vil også leve i morgen, så vi vil have et ordentligt arbejdsmiljø. Derfor skal vi vide, hvad vi laver, så vi vil også uddannes. Disse tre krav har siden været hjørnestenene i stilladsbranchen, og de er også garanten for branchens fremtid. 3

4 Der er blevet taget mange livtag med arbejdsgiverne, både om store og små ting; og efterhånden fandt man også ud af, at der er en del ting, som vi er enige med arbejdsgiverne om. Uddannelsen er begge parters fortjeneste, og det er vist de færreste, som i dag mener, at uddannelse til stilladsarbejde er en ligegyldighed. Arbejdsmiljøet er det store problem i branchen, men hvor det i tidligere tider nærmest var sådan, at en mand ikke var en mand, hvis han ikke kunne slæbe 10 tons igennem en lav kælder og ind i baggården, så har vi i dag andre muligheder. Vi behøver ikke slæbe os selv ihjel. Vi har en handlingsplan som beskriver den manuelle transport. Den fælles priskurant for hele landet blev en realitet i Bag den ligger en kamp, som er lige så gammel som landsklubben. De store strejker og aktioner i 80 erne, og forskellige mindre strejker og byklubbers konstante pres på lokale priser i 90 erne var alt sammen med til at gøde jorden for, at arbejdsgiverne ville være med. Vi har i dag en landsklub, som er repræsenteret i det meste af landet. Der er også huller, men vi hænger sammen. Vi har en masse udfordringer, ikke mindst på kraftværker, ved renovering af borerigge på land, og på Nordsøen, men vi arbejder med det. Vi er godt organiseret, og uddannelsen er mere populær end nogen sinde. Vi har en priskurant, som man kan leve af Vi har ikke de samme problemer med løndumpning og udenlandske bygningsarbejdere, som andre fag i byggebranchen, men når problemerne engang i mellem opstår, så reagerer vi. Også selv om bygherren er fagbevægelsen selv. 4

5 Jyllandsposten I den seneste tid har Jyllandsposten interesseret sig utroligt meget for, hvad der foregår i stilladsbranchen. I gennem flere uger har vi næsten dagligt kunne læse om branchen - set med en journalists briller. Avisen har fundet en masse gamle og et par nyere sager om nedpilninger frem, og har i den forbindelse snakket med nogle af ofrene i sagerne. Der er blevet tegnet et billede af stilladsarbejdere som nogle hårde hunde, som ikke går af vejen for noget som helst i kampen for at holde andre firmaer ude af deres område. Vi er blevet beskrevet som en stor mafia, som er så magtfuld, at selv ordensmagten ikke tør gribe ind. Avisen har fundet frem til 60 kendte sager om nedpilninger - siden midt i halvfemserne, og kun i ganske få tilfælde er der blevet grebet ind. Det er avisen meget fortørnet over, og flere politikere udtalte sig i avisen om selvtægt og mafiametoder og nu skulle justitsministeren også kaldes i samråd. Det er sørgeligt, at JP skriver om det lille stilladsfirmas heroiske kamp mod den store stygge stilladsklub. Vi mener, at det i virkeligheden forholder sig lige modsat. I de fleste af sagerne, som avisen refererer til, er det den lille mester, som er forkert på den: - Systematisk ligegyldighed overfor branchens arbejdsmiljø - Ulovlige stilladser - Manglende uddannelse af folkene. - Underbetaling og sort arbejde. Sager som man jo skulle tro, at både JP og politikerne ville være forargede over, men det er åbenbart ikke tilfældet... 5

6 Ærligt talt så har det været spændende læsning, men når det så er sagt, så er vi ikke i tvivl om, hvorfor JP vælger at bruge så meget plads på en temmelig lille branche som stilladsbranchen. Vi er en torn i øjet på dem. De kan ikke acceptere, at en så lille gruppe arbejdere ikke dukker nakken og gør, hvad der bliver sagt. Alle andre i byggeriet er presset af billige østeuropæere, så hvorfor ikke os?? I en af de sidste artikler om os blev vi beskrevet som de sidste røde på arbejdsmarkedet, hvor alle er medlem af fagforeningen, og hvor folk kræver deres ret. I JP s øjne er det åbenbart forkert!! Vi er stolte af det. Vi er medlem af fagforeningen og af vores klub. Vi kræver vores ret, men vi gør også vores pligt. Vi aktionerer når det er nødvendigt. Og vi hjælper også gerne andre fag, hvis de har problemer. Kort sagt: Vi udfordrer og forsvarer den danske model, som alle er så stolte af, og som politikerne praler af i udlandet. Det har vi gjort de sidste 30 år, og det vil vi fortsætte med! 6

7 NYT FRA SYDØSTJYLLAND Af: Henrik Ommen, klubformand Vi startede det nye år med at holde en faglig dag. Denne blev afholdt den 7. januar. Vi havde i denne anledning inviteret Thorkild og en anden fiu-lærer (fiu = fagbevægelsens interne uddannelser) til at komme og fortælle om den danske model, hvilket satte en rigtig god debat i gang. Herefter havde vi stillet et stillads op med et Herlev-hejs, så vi kunne demonstrere, hvordan det virker og anvendes, og ikke mindst hvordan en stemmegaffel virker. Overordnet var det en god og vellykket dag. Vi håber dog at se alle medlemmerne næste gang. I vores område har det været ret forskelligt, hvor meget de enkelte firmaer har haft at lave i løbet af vinteren. Der har ikke været så meget at lave hos Helge Frandsen i Vejle, hvor mange har været og stadig er hjemsendte. Hos Helge Frandsen Kolding er næsten alle mand i gang. Trekantens Stilladser har heller ikke haft så meget at lave, indtil boligplatformen fra Nordsøen kom til Lindø, hvilket den gjorde omkring midten af februar. Så nu har de travlt. Hos Biss er næsten alle kommet afsted til Norge,dog med undtagelse af en lille gruppe, der arbejder på Shell i Fredericia. De andre firmaer i området har generelt nok at lave og har ikke haft de store vintervanskeligheder. 7

8 NYT FRA FYN Af: Ole Risumfeldt, klubformand Der er noget stille på Fyn, på stort set alle fronter. Men der bliver givet mange tilbud, så vi håber at foråret snart kommer til Fyn, sådan at vi kan komme ud og arbejde igen. Vi var desværre for sent ude med fodboldstævne, men næste år holder vi et stævne i starten af året. Så sæt tid af til det. Der er generalforsamling i Stilladsklubben FYN den 21. marts 2013 kl NYT FRA NORDJYLLAND af: Henrik Nielsen, næstformand Denne gang kan det vist kaldes korte nyheder. Der er ikke sket det helt store siden sidst. De to første måneder i året har været præget af en blanding af arbejde, en del hjemsendelser, pladsarbejde, gennemgang af dæk osv. Lige her på det sidste er det begyndt at lysne lidt igen og opgaverne er begyndt at komme ind. På den nylige afholdte brancheuge var der et par stykker med fra det nordjyske. De var meget tilfredse med forløbet og er nu klædt bedre på til at klare hverdagen. Stilladsklubben i Nordjylland afholder generalforsamling d. 13. marts 2013, i 3F s lokaler Hadsundvej 184B. Bestyrelsen håber selvfølgelig på stort fremmøde. Tilmeldning til tillidsmand/talsmand eller stilladsklubbens formand. 8

9 StilladsInformation nr marts 2013 SIDE 9 MANDEN Navn: Henrik Nielsen Bopæl: Alder: Firma: Aalborg 41 år Bera Stilladser, Aalborg Start i branchen: 1998 Stilladsuddannelse: ERFA-svend i 2005 Kaldenavn: Terminator Tillidshverv: Tillidsmand i Bera Næstformand i Stilladsklubben Nordjylland Landsklubbestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem i 3F Transport, Aalborg StilladsInformation: - Henrik, allerførst bliver vi jo nødt til lige at få styr på dit kælenavn - Terminator. Dem, der kender dig, vil jo nok mene, at det giver sig selv, men hvor kommer det fra? Henrik: - Jeg kan knap huske det. Jeg mener, at det var nogle stilladsgutter, jeg spillede håndbold med, der fandt på det. De hentydede selvfølgelig til min størrelse, og siden har det bredt sig overalt. 9

10 StilladsInformation: - Hvor og hvordan kom du ind i branchen? Henrik: - Jeg startede i Aalborg Stilladser. Det var en kammerat, der var der i forvejen, der skaffede mig ind. Jeg havde forinden taget nogle stilladskurser på AMU Aalborg. StilladsInformation: - Nu er det jo nogle år siden StilladsInformation sidst har haft en side 9-mand fra nordjylland (Fisker, marts 2009), så skal vi ikke lige benytte lejligheden til at fortælle lidt om Stilladsklubben Nordjylland. Henrik: - Det kan vi godt. Vi er jo omkring 80 medlemmer, fordelt på otte firmaer, der kommer fra fem byer. Sådan... StilladsInformation: - Din bedste stilladsoplevelse? Henrik: - Det er jo svært lige at komme på, men det er da altid rart, når kunden synes, at man har lavet et godt stillads. Og så har vi jo det bedste job i det hele taget. Henrik sammen med makkeren Palle 10

11 StilladsInformation: - Din værste stilladsoplevelse? Henrik: - Det var nok på Avedøreværket for mange år siden. Et kæmpe vindpust trak mig og et 3-m dæk ned. Der var heldigvis kun to meter ned, så der skete ikke noget, men man får sig noget af en forskrækkelse... StilladsInformation: - Din sjoveste stilladsoplevelse? Henrik: - Mig og min makker havde været på arbejde en lørdag. På vejen hjem skulle vi lige ha en enkelt sammen med en fælles stilladsgut. Jeg parkerer udenfor bodegaen, der ligger på en af de mest trafikerede veje i Aalborg, og vi får slukket tørsten. Da vi kommer ud igen, er bilen væk! Vi bliver helt paf, da en ældre dame kontakter os - den kørte den vej, siger damen og peger ned ad vejen. Jeg havde glemt at trække håndbremsen, og bilen var trillet baglæns, indtil den var gået på kantstenen. Både sjovt og skræmmende... 11

12 StilladsInformation: - Hvordan synes du, at branchen har udviklet sig eller ændret sig i den tid, du har været stilladsarbejder? Henrik: - Sådan generelt er der vel ikke tvivl om, at branchen er blevet meget mere professionel. Uddannelseskrav, handlingsplaner, tekniske hjælpemidler har alt sammen skubbet i den rigtige retning. StilladsInformation: - Hvilke udfordringer er efter din mening de største, som branchen står overfor i de kommende år?s Henrik: - Lige nu er det nok de forskellige love og regler, som forskellige myndigheder forsøger at presse ned over os. Det er utrolig vigtigt, at vi gør vores indflydelse gældende de rigtige steder, så vi selv kan være med til at forme vores fremtid. Tak for interviewet, Henrik! 12

13 SVAR PÅ TILTALE TIL JP Af: Jacob Jespersen, landsklubformand og John Ekebjærg-Jakobsen, næstformand Jyllandsposten har i januar og februar kørt en kampagne mod landsklubben og den faglige kamp, som landsklubben og lokalklubberne har ført i mange år. Jyllandsposten har fremstillet det som om, at vi er en mafiaorganisation, der især benytter os af hærværk og trusler. Som dokumentation for dette, har avisen talt op, at der har været ca. 60 aktioner (læs nedpilninger) siden midt i 90 erne, og at der kun har været rejst tiltale i to af sagerne. Jyllandsposten har derfor konkluderet, at politiet ikke gør noget, og at kunderne ikke tør gøre noget. Det har været spændende læsning, men de fleste historier har været udokumenterede. Alvorligt angreb på Landsklubben Selv om historierne er udokumenterende, og vi kun kan grine af påstandene, så er det alvorligt nok. Byggeriets dagblad, Licitationen, har krævet os ekskluderet af 3F og LO. Østjyllands Radio har fulgt op på historierne, og Venstre og Konservative har forsøgt at kalde justitsministeren i samråd for at høre, hvad han vil gøre ved de rene mafiametoder og at der er tale om en ret udbredt form for kriminalitet. På trods af at Jyllandsposten har forsøgt at hænge vores kolleger og branchen ud som kriminelle, så er det ikke lykkedes for avisen at få resten af medierne og de øvrige politikere til at jagte os. Tværtimod har vi fået ros fra mange sider, fordi vi tør forsvare vores løn og arbejdsforhold. Der været bragt 15 artikler i år, som har angrebet landsklubbens metoder og holdninger. I efteråret blev der bragt fire artikler om to aktioner i Aarhus og København. 13

14 I februar flyttede Jyllandsposten så fokus fra os og over til Stilladssektionen. Der blev bragt seks artikler om karteldannelse og ufine metoder fra de største stilladsvirksomheder i København. Igen er der tale om udokumenterede påstande, og der tegner sig et billede af, at Jyllandsposten vil have ram på en branche, som satser på uddannelse, sikkerhed og ordnede forhold. Andre brancher i byggeriet har måttet se deres løn- og arbejdsforhold blive ødelagt af uorganiseret og illegal udenlandsk arbejdskraft social dumping, som kun skruppelløse bagmænd og rige villaejere nyder gavn af. Den store regning for det får det danske samfund i kraft manglende skattekroner og arbejdsløse håndværkere. Det ved Jyllandsposten godt, men den historie ønsker de ikke at fortælle. Og så et par kommentarer til nogle af de angreb, vi har været udsat for i Jyllandsposten og Licitationen: Nedtagning af lovligt opsatte stilladser Kommentar: Der er, så vidt vi er orienteret, ikke tale om lovligt opsatte stilladser i et eneste tilfælde. Enten har de været ulovlige, farlige eller også er de sat op af uorganiserede. udsætte andres liv for fare ved eksempelvis at fjerne murfæstninger Kommentar: Politiet har i en enkelt situation afspærret Vester Voldgade, fordi de troede, at stilladset var i fare for at falde sammen. Det var ikke tilfældet. Rigtige stilladsarbejdere ved hvad de laver hvad enten de opstiller eller nedtager stilladser. 14

15 I mindst ét tilfælde har der også været tale om grov vold mod en murermester Kommentar: I den omtalte sag fra 1996 gik murermesteren til angreb på de aktionerende stilladsarbejdere og blev derfor holdt tilbage uden slag og grov vold. Stilladset var bygget af folk uden uddannelse og var farligt for de forbipasserende. Stilladset ved Frederiksberg-villaen var et EU-godkendt stillads og de polske arbejdere havde tilladelse til at arbejde i Danmark Kommentar: Polakkerne boede i telt i baghaven, de havde ingen stilladsuddannelse, og stilladset var livsfarligt. Jyllandsposten afslutter deres angreb på os med en analyse her lyder det for eksempel; Nogle gange bliver kunderne kontaktet direkte og får at vide, at deres stilladsleverandør ikke følger overenskomsterne, underbetaler, blæser på sikkerheden eller stjæler materialer. Det har de færreste lyst til at støtte, og konsekvensen er gerne, at stilladsselskabet mister kunden. og Stilladsklubben og dens mange medlemmers verdenssyn er formet af arbejderkampens hårde skole i 1970'erne og 1980'erne: Hvis du vil ha', må du ta'. Og det har medlemmerne så gjort. Det, de ville have, var ordentlige arbejdsvilkår, øget sikkerhed og uddannelse. Og ikke mindst højere løn. Forståeligt nok. Meget er gået i opfyldelse, men prisen har været en kultur, hvor man i solidaritet sætter sig på røven, hvis ikke mester gør, som de ansatte vil have det. Det er muligt, at Jyllandsposten synes, at de afslører os vi synes at disse udsagn er en stor ros til kollegerne og branchen. PS: Alle Jyllandspostens artikler kan læses på 15

16 MINDEORD BO WINTHER STORM Det var med stor sorg og forfærdelse, at vi modtog beskeden om, at vores kollega, Bo Winther Storm, blev dræbt ved et fald fra en overdækning d. 22. januar. Bo bestod den 2-årige stilladsuddannelse i februar 2009 og var kendt for at prioritere sikkerheden ved stilladsmontage. Han krævede gang på gang, at kollegerne skulle følge vores nye regler for stilladsmontage. Bo startede sin stilladskarriere i Guldborgsund-området og rykkede senere ind til København. Bo var en entusiastisk og glad kollega, som nød stor anseelse både i Eriksson Stilladser og i de to stilladsklubber, han voksede op i. På arbejdspladsen på Hotel d Angleterre havde Bo flere gange krævet større sikkerhed, både i forhold til det daglige arbejde og i den konkrete situation. Derfor er det dobbelt tragisk at netop han, i en alder af 32 år, skulle miste livet ved en arbejdsulykke. Det er umuligt at forstå, umuligt at forklare. Vores tanker går til hans hustru, deres børn, familien og kollegerne i Eriksson Stilladser. Æret være Bo s minde John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 1920-klubben 16

17 Hjertelig tak for overvældende deltagelse ved Bo s bisættelse i Klosterkirken i Nykøbing F. Tak for de mange smukke blomster og kranse. Tak for de mange varme hilsner, venlige ord og tanker, tak til fanebærerne. Alt dette har været en trøst for os i denne svære tid. Kærlig hilsen Maja Winther Storm Bente og Bøje Jørgensen Ulykken Bo skulle nedtage en speciel overdækning på Hotel d Angleterre ved Kongens Nytorv i København. Der var aftalt procedurer for en sikker nedtagning af overdækningen, i samarbejde med firmaet, stilladsmontørerne og byggepladsen. Inden nedtagningen, skulle der ryddes sne på overdækningen. For øjeblikket er der ingen, som har en præcis forklaring på, hvad der gik galt, men resultatet var, at Bo i forbindelse med snerydningen styrter gennem en aqua-plade og falder 10 meter ned. Kollegerne i Eriksson Stilladser og stilladsklubben har startet en indsamling til Bo s hustru og børn Konto: reg kontonr

18 ARBEJDE PÅ OG MED OVERDÆKNINGER Af: John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 1920-klubben, København På baggrund af den tragiske dødsulykke på Hotel D Angleterre har vi i stilladsklubben diskuteret arbejde med overdækninger og især arbejde på overdækninger. Som udgangspunkt er den bedste og mest sikre løsning, at overdækningen samles på jorden og kranes op, eller at den bliver samlet fra platform og rullet ud. Det gælder hvad enten vi bruger duge, Aqua-plader eller et helt tredje system. Hvis nu der skal arbejdes ovenpå overdækninger Hvis montagesituationen tvinger os til at arbejde ovenpå overdækninger, så skal følgende forholdsregler tages hver gang: Vi skal vurdere, om overdækningen kan bære os det kan være snelast, lang tids påvirkning af temperaturskift, defekte duge eller plader. Vi skal være sikret mod nedstyrtning i tilfælde af uheld eller defekter i materiellet enten ved platform lige under overdækningen eller ved brug af faldsikringsudstyr. Ved benyttelse af faldsikring skal der ligge en plan for, hvordan sele/line/yoyo er fastgjort, så det ikke bliver en falsk og farlig sikkerhed. Der skal ligge en plan for redning, hvis man ryger gennem overdækningen og hænger i selen. Ved færdsel på overdækninger uden rækværk ved teltfoden, skal man altid benytte faldsikring. 18

19 I den konkrete sag på D Angleterre var overdækningen faktisk bygget fra platform og rullet ud, men i mellemtiden var der monteret ventilations-rør, således at det ikke var muligt at rulle overdækningen ved nedtagning! Disse specielle situationer giver yderligere udfordringer og et veltilrettelagt projekt skal pludselig have en helt ny APV! Mere principielt I branchevejledningen hedder det om Aqua-plader: Aqua-dæk er trædesikre, når leverandørens anviser dette, og montageanvisning følges. og Færdsel på Aqua-plader bør altid ske over åsene. I virkeligheden så er der mange faktorer, som spiller ind i forhold til holdbarheden af Aqua-plader og dermed trædesikkerheden: Frostvejr Sollys Alder Skiftende temperatur Kvaliteten af trapez-pladerne Det betyder, at der stilles store krav til virksomhed og montører, hvis der skal være færdsel ovenpå en overdækning. Ligeledes er anvisningen om, at man altid skal gå på åsene/vangerne en fin og sikker opfordring, men hvad nu hvis man glider på pladen? Så træder man jo mellem åsene. Klubbens opfordring må derfor være, at vi fremover kraner eller ruller overdækninger og at færdsel på overdækninger er en undtagelse, hvor der foretages en nøje planlægning for sikker udførelse af arbejdet. Jeg har ikke nævnt Haki-tek systemet i denne gennemgang, men jeg vil opfordre de virksomheder, som kører med dette eller lignende systemer, til nøje at overveje sikkerheden og procedurerne ved montagen af disse systemer. 19

20 NYT FRA AARHUS Af: Jeppe Weng Mikkelsen, klubformand Det lugter af forår og heldigvis for det, vi trænger nemlig til at få nogle flere folk i arbejde. For tiden har vi ca. 30% hjemsendte. Med forårets komme står den også på retssag i Aarhus. Den 16. og 17. april står 11 kolleger tiltalt for hærværk, fordi de har været til stede ved en nedpilning, der skete på grund af løntrykkeri. I forbindelse med den aktuelle sag har vi brugt usædvanligt mange advokattimer, fordi der var så mange anholdte klubmedlemmer, der naturligvis skulle have støtte og vejledning. Heldigvis er 11 andre på nuværende tidspunkt blevet frikendt og kan se frem til en lille erkendtlighed fra politiet på ca. 4000,- for uberettiget anholdelse og tabt arbejdsfortjeneste. De sidste 11 mand sidder dog stadig i saksen, og advokatregningen vokser selvfølgelig indtil sagen er afsluttet. Hvis det ender med, at vores kolleger får en dom for at forsvare vores fælles løn- og arbejdsforhold, vil klubben naturligvis forsøge at hjælpe dem så godt, det kan lade sig gøre, og vi vil i Aarhusklubben få brug for økonomisk førstehjælp. I den forbindelse vil der blive indbudt til grillpølser og fadøl et endnu ukendt sted i Aarhus midtby den 17. april. Det er, som sagt, retssagens sidste dag, og vi afventer med spænding resultatet og lader arbejdet ligge stille den dag Når retten har talt, vil jeg på Aarhus-klubbens vegne komme med en udtalelse om vores syn på den konkrete sag. Der har i tiden siden anholdelserne været kørt hårdt på Stilladsklubben i medierne. Særligt Jyllandsposten har været fremme i skoene, og det er snart på tide, at offentligheden får lov at høre vores side af sagen. 20

21 Men alt i Aarhus handler ikke om retsagen; vi har også andre sager kørende. Jeg kan nævne en sag fra Q Stilladser, hvor der skal afholdes mæglingsmøde om, hvorvidt et sjak bestående af en praktikant og en uddannet stilladsarbejder kan aflønnes med kun 50% af akkorden, fordi det kun er den ene af de to, der er regulært ansat. Vi forventer naturligvis, at et stillads talt op efter priskuranten koster det samme, uanset hvor mange folk der er i sjakket. Desuden venter vi stadig på et klart svar på Scaffco-sagen om de grønne stropper. Skal de betales separat, eller er de med i prisen for net. Hidtil har der været betaling for dem seperat, så det forventer vi selvfølgelig, at der også er i fremtiden. Aarhus Stilladsarbejderklub ønsker at vores landsklubformand, Jacob Jespersen, får en af afdelingens 16 pladser på efterårets 3F kongres, fordi vi har et brændende ønske om at gøre stilladsbranchen til en anerkendt del af byggebranchen. I den forbindelse skal klubben søge maksimal indflydelse - ikke mindst ved at sidde med, hvor der træffes beslutninger. Vi regner med, at Jacobs valg til delegeret til kongressen bliver konfirmeret på afdelingens generalforsamling i april. 21

22 SÅDAN GIK DET PÅ KARA Af: John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 1920-klubben, København Som beskrevet i sidste blad så er dele af det nye forbrændingsanlæg i Roskilde blevet bygget af udenlandsk arbejdskraft - uden overenskomst og med voldsom underbetaling til følge. Social dumping, betalt af sjællandske skattekroner. Siden sidst Vi fik overenskomst med det polske stilladsfirma Top-Rent midt i november. Frem til nytår har der været en håndfuld polske stilladsfolk derude. I januar lidt flere mand og i februar er der mandet op til otte til ti mand. Efterhånden som vi finder dem, bliver de medlem af klubben. De er alle godkendt af Arbejdstilsynet til et uddannelsesniveau svarende til Systemstilladser. Men der er problemer med stilladserne, og folkene er klart ikke dygtige nok og kender ikke de danske regler det prøver Arbejdstilsynet at få styr på. Metal har sovet i timen Metal har klart sovet i timen. Tyske og polske smede har gået hele efteråret og lavet højt specialiseret svejsearbejde til kr. 55 i timen i timer om ugen. Da vi lavede ballade omkring det polske stilladsfirma, vågnede 3F og Metal i Roskilde op og krævede overenskomst. 22

23 Desværre valgte Metal i november, at de ville kræve overenskomst med Martin, den tyske hovedentreprenør. Firmaet har ikke ansatte, men udelukkende underentreprenører, og ville derfor ikke skrive under. Samtidig fastholdt de, at ifølge EU så var det ulovligt at lave overenskomst. Det brugte Metal så et par måneder på, og så var smedene færdige. Metal og 3F Roskildes strategi var, at Metal fik styr på hovedentreprenøren og gerne et kædeansvar. Hvis dette ikke lykkedes ville man etablere konflikt på underentreprenørerne især mod isoleringsarbejdet. Da Metal gav op, så måtte 3F selv i gang, og fra den 6. februar blev der etableret konflikt og blokade mod byggepladsen. På dette tidspunkt var der kun et uorganiseret firma tilbage. De andre havde ikke tegnet overenskomst de var bare færdige med deres underbetalte arbejde. Vi bakkede op om konflikten, og der kom blokadevagter fra hele Sjælland. Der gik en uge, og så havde KARA og Martin overgivet sig og sørget for, at det sidste firma betalte efter overenskomsten. I aftalen var der kædeansvar, så Martin skal betale, hvis det polske firma ikke overholder overenskomsten. Det kan sagtens lade sig gøre, når man er aktiv! Læren af KARA For det første skal der lyde en stor tak til de danske stilladsfolk på KARA, som gjorde opmærksom på underbetaling og mangel på arbejdsmiljø - social dumping af den værste skuffe. De organiserede folk på byggepladserne er helt klart dem, som kan sørge for at fagforeningerne kommer på banen. 23

24 Derudover kan vi konstatere følgende: De lokale fagforeninger skal være på banen, straks de store byggepladser starter op. Fagforeningerne skal besøge byggepladserne jævnligt, så de har styr på, hvornår der kommer nye firmaer. De lokale fagforeninger skal være klar til at konflikte fra første dag, hvis der er problemer. Fagforeningerne og politikerne må ikke ligge under for udenlandske bygherrer og deres advokater, men tage kampen op. De lokale politikere i byrådet skal sørge for, at der er klausuler om overenskomster i udbudsmaterialet, ellers skal de stilles til regnskab i lokalaviserne, i supermarkedet og hvor vi ellers møder dem. Vores organiserede kolleger, arbejdende som arbejdsløse, skal have at vide, at det er nødvendigt at de er klar til blokader og aktioner. Ellers er KARA, Martin og den slags mennesker ligeglade med os. Sikkerhed og arbejdsmiljø. Der har også været meget store problemer med arbejdsmiljøet på byggeriet. På 18 måneder er der givet 51 strakspåbud både til de udenlandske virksomheder og til KARA s byggeledelse, som ikke har styr på Plan for sikkerhed og sundhed. For at illustrere at ledelsen på KARA bevidst forsøger at omgå alle regler, kan vi slutte af med følgende historie: KARA fik i oktober sidste år et strakspåbud om at bruge en ekstern autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at kontrollere og rådgive sikkerhedsorganisationen. KARA hyrede Rambøll til dette arbejde. Problemet er blot, at Rambøll sådan set var ansat som sikkerhedskoordinator lige fra starten af byggeriet. Det vil sige, at Rambøll skal rådgive og kontrollere sig selv. Pinligt!! 24

25 NYT FRA KØBENHAVN Af: John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 1920-klubben, København Stemningen i København har selvfølgelig været helt i bund på grund af Bo s dødsulykke på d Angleterre. Vi har diskuteret sikkerhed, arbejde på overdækninger og meget andet de sidste par måneder. Vores familie, kolleger og venner skal være sikre på, at vi ikke kommer til skade på vores arbejde, og det vil vi arbejde videre med på alle planer. Kongens Nytorv dagen efter - kollegaer mindes Bo 25

26 KARA/Noveren forbrændingen i Roskilde Efter at vi lavede ballade i Roskilde og omegn, så fik vi sat den sociale dumping på dagsordenen. Vi fik hurtigt tegnet en tiltrædelsesoverenskomst med Top-Rent - det polske stilladsfirma - og vi fik de fem polakker meldt ind i fagforening og klub. De er nu blevet til otte. Læs om selve konflikten andet steds i bladet (side 22-24). Uddannelse Vi har nu skruet bissen på overfor de firmaer, som ikke tegner kontrakter med de nye folk. Vi havde en principiel sag i sidste forår, som blev ført til priskurantudvalget, og vi har her i februar haft mæglingsmøde med et firma, som ikke havde tegnet kontrakt med to gutter efter henholdsvis 11 og 18 måneders ansættelse. Fremover vil vi kræve firmaerne idømt bod, hvis ikke de tegner kontrakter med nye og nyansatte. Vi har et godt samarbejde med Stilladssektionen om dette, men desværre kan og vil de enkelte mestre slet ikke leve op til Sektionens holdninger. De københavnske mestre er nogle tudefjæs. Vi har for øjeblikket 58 firmaer i vores område. Mindst 27 af disse firmaer/mestre føler sig personligt forfulgt, fordi vi har rejst følgende sager i 2013: Problemer med at leve op til Handleplan nr. 1: Manglende kranbiler, manglende elevatorer og lede transporter Manglende uddannelse: Folk uden uddannelse bygger overdækninger, og der mangler kontrakter til nyansatte 26

27 Manglende overholdelse af overenskomst og priskurant: Manglende pension Misbrug af hvidbogen Ingen overholdelse af kritikfrister og stregning på arbejdssedler uden at folkene får det at vide SH betaling på feriekort i stedet for at udbetale til jul Og så alle forsøgene på at ødelægge vores branche: Folk som arbejder alene Falske selvstændige Polakker ansat, uden uddannelse og uden aftaler Det giver anledning til megen morskab i klubben, at disse helt naturlige krav kan få mestrene til at tude. For få år siden ville disse problemer have fået folkene til at nedlægge arbejdet. Nu kontakter folkene klubben eller fagforeningen, og så bliver sagerne løst ved fagretslig behandling. Vi kan i øvrigt oplyse, at Dansk Byggeri og Stilladssektionen udleverer både lommetørklæder og kyndig vejledning til disse mestre, når de føler sig personligt forfulgt. Vi får nemlig ret i alle de sager, vi rejser... 27

28 BRANCHEKURSUS OG LOKALE PRISKURANTKURSER Af: Jacob Jespersen, landsklubformand Vellykket brancheuge på Langsøhus Igen i år blev der afholdt et rigtigt godt branchekursus på Langsøhus i Silkeborg. Der var 21 deltagere fra det meste af landet, og det har været fantastisk at se, hvor meget folk involverer sig, når det drejer sig om deres egen hverdag. De folk, som om mandagen måske var lidt stille og usikre på hvad de havde rodet sig ud i, blev i løbet af ugen mere sikre på det hele. Folk rykker sig rigtig meget på en uge, og vi tror og håber, at de fleste synes, at de er blevet klædt rigtigt godt på. På Langsøhus var der i brancheugen i uge fem foruden stilladsarbejdere også betonfolk, tagdækkere og gulvfolk. Uden at prale...det er vores folk, som styrer showet, og mange af de andre kigger med misundelse på vores måde at arbejde på. Det skal vi kun være stolte af, men vi skal også lære fra os. Tirsdag aften viste vi stilladsfilmen fra -78, og det satte nogle tanker i gang - ikke bare hos vores egne folk, men også hos de andre brancher. Tingene kommer ikke af sig selv. I den sidste del af ugen kunne vi se, at folk fra de andre brancher begyndte at gå med vores nye T-shirts, så Trøjeboden må have været forbi... 28

29 To lokale priskurantkurser I uge syv blev der afholdt to lokale kurser. Et i København og et i Vejle. Disse kurser var kun på to dage hver, men vi skulle igennem mange af de samme ting, som vi brugte en uge på i Silkeborg, så det er klart, at tiden blev meget presset. Alligevel nåede vi at komme ind på overenskomsten, og hvad der er vigtigt i den. Vi brugte en del tid på lokalaftalerne og snakkede om, hvorfor de er så vigtige for frokoststuerne. Alle fik lov til at prøve at forhandle en lokalaftale. Disse forhandlinger trak ud, og vi måtte tage morgenen på anden dagen med. Resten af anden dagen gik med priskurant og hvidbog, og her kunne vi godt have brugt en ekstra dag. Vi er dog enige om, at det ikke er sidste gang, at vi laver lokale kurser, men der er selvfølgelig nogle ting som skal forbedres. 29

30 INGEN KØRER FAST ALENE Af : John Ekebjærg-Jakobsen, næstformand i Stilladsarbejdernes Landsklub I stilladsbranchen har vi altid haft en klar holdning til, at ingen kører alene. Det er klart, at hvis vi har en byggeplads, hvor der går håndværkere og arbejder på stilladser, og vi skal reparere et elhejs eller flytte to konsoller ved et forskudt vindue, så kan vi sagtens arbejde uden vores stilladsmakker. De andre håndværkere kan komme os til hjælp, hvis der sker noget! Men så snart vi skal montere eller demontere stilladser, så skal vi være minimum to stilladsmontører på pladsen. Det er det rigtige i forhold til ergonomien, i forhold til at minimere nedslidningen, og det er uforsvarligt at arbejde alene, hvis der skulle ske noget. Vi kan snuble med en ramme eller en søjle, et dæk kan vælte ned over os eller noget defekt grej kan skabe en faretruende situation. Derfor skal vi altid have en stilladsmakker i nærheden, som kan hjælpe os. Landsklubben har derfor aldrig accepteret, at vi arbejder alene, og det vil vi heller ikke fremover. Regler Alligevel er der kolleger og mestre, som indimellem lader en mand arbejde alene. Vi er enige med Stilladssektionen om, at det er uacceptabelt, men har vi også lovgivningen med os? Det har vi! I Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559, Bekendtgørelse om arbejdets udførelse står der følgende i 11: Hvis den ansatte går alene ved en arbejdsproces, og dette kan medføre en særlig fare for den pågældende, skal arbejdet tilrettelægges således, at denne fare imødegås. Kan faren ikke imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene. 30

31 Med den diskussion, som vi har haft med myndighederne og Arbejdstilsynet gennem de senere år, så er der ingen tvivl om at..faren ikke kan imødegås.. Vi bygger ramme-hegn og har ikke mulighed for at klikke os ind. Vi har i visse situationer to meter ned indvendigt og der er andre situationer, hvor Arbejdstilsynet betragter vores arbejdsprocesser som særligt farlige! Vi er godt uddannet og synes ikke, at vi er i farlige situationer ved almindelig stilladsmontage, men det synes myndighederne, og derfor må vi ikke arbejde alene! Er der smutveje? Mester og den stilladsmand, som gerne vil arbejde alene, vil så hurtigt spørge: - Må man så arbejde alene med stilladsmontage, hvis der er andre håndværkere på pladsen? Nej, det må man ikke! Hvis der sker noget med topmanden under montagen, så er det kun makkeren - stilladsmontøren - som ved, hvor langt man er med stilladset, og hvordan man griber en krisesituation an på et stillads under opbygning. Det er vi uddannet til det ved de andre håndværkere ikke noget om. Mesters samvittighed Endelig så undrer vi os over, at en ansvarlig arbejdsgiver har folk, som kører fast alene? Arbejdsgiveren har det fulde ansvar, hvis en af vores kolleger arbejder alene og kommer ud for en ulykke. Hvis ulykken betyder, at stilladsmanden bliver slået bevidstløs, forbløder, bliver invalid eller dør, så er det mesterens fulde ansvar. Hvad siger han så til den pågældendes familie? Hvad siger hans samvittighed? 31

32 NYT FRA VESTSJÆLLAND Af: Martin Neess, klubformand Som indledning på 2013 er her en øjeblikkelig statusrapport fra klubben på Vestsjælland. Bolas Stilladser kører som sædvanligt på rutinen;der er kraner, herlevhejs m.m. Uddannelse halter lidt, men der blev udlært to for nyligt og flere er på vej. Der er ca. 14 mand ansat. Stjerne Stilladser er meget stille for tiden, og der er kun ca. seks mand i gang i Kalundborg, som også er den sidste afdeling på Sjælland. Den i Slagelse er blevet nedlagt. Vi har prøvet at få kontakt med dem, og det er delvist lykkedes. Klubben holdt en miniaktion i december, hvor vi stoppede alle deres biler og fik en snak med folkene. Vi har fået nogle kontaktpersoner og prøver at få dem hjulpet lidt på vej. Flere af dem er dog allerede stoppet igen på grund af løn- og arbejdsfolhold. Deres chef siger, at de bare kan vælge en tillidsmand og lave lokalaftaler, men det passer ikke!!! BIS har ændret navn til Bilfinger. De kører fast med 8 10 fastansatte på Statoil, men lejer i spidsbelastningerne folk ind fra Stjerne Stilladser. De kører også mere eller mindre på rutinen. Norisol kører også som de plejer, ca mand og en jævn arbejdsmængde. Trods lidt startproblemer har de fået flere folk på uddannelsen. Der har også været lidt uenighed om slumakkorder - om hvorvidt priserne har været inklusiv eller eksklusiv sociale omkostninger. 32

33 Arbejdsmængden hos Jerslev Stilladsservice er okay, og de er ca. 35 mand. De har deres sædvanlige små fights - f.eks. blev deres tillidsmand sygemeldt, men mester mente ikke, at tillidsmanden skulle have sygepenge, da han var ude for et uheld i sin fritid! 3F kører sagen. Jerslev har også åbnet en plads i Hedehusene, så kan folkene køre derind i deres egen bil og så blive sendt tilbage mod Kalundborg i firmabilen. Så kan de køre tilbage i provinsen til provinstimeløn, selvom de er mødt i København. Det er dog ikke helt afgjort, hvad der skal ske. Vi har også tre medlemmer hos Enemærke og Petersen (stort tømrerfirma), som vi skal have skabt noget mere kontakt til. Klubben har sat nogle planer i gang i forhold til oplysning om klubben og klubbens arbejde. Klubben har længe haft oprettet en side på facebook, hvor der kan oplyses om klubbens arbejde og andre informationer. Vi holder flere klubmøder, som også er åbne møder. Vi tager rundt på egnen og hilser på de stilladsarbejdere, vi møder på vores vej. Dette bidrager til mere sammenhold. Til sidst kan jeg sige at hvor vi de foregående par år har været ca. 85 medlemmer i klubben, kom vi sidste år op på 103 medlemmer, så det er en god fremgang. Efter hvad vi ved, er der faktisk kun een, der ikke er medlem af klubben, men det bliver der arbejdet på. 33

34 NYT FRA LANDSKLUBBEN Af: Jacob Jespersen, landsklubformand Opsøgende arbejde Vores landsklub dækker det meste af landet, og vi er rimelig godt organiseret. Som tidligere nævnt har vi dog steder, hvor vi ikke er så godt repræsenteret, og der er også nogle af lokalklubberne, som ikke fungerer så godt. Derfor bliver vi nød til at prioritere det opsøgende arbejde. Vi har som bekendt flere gange været i det midtjyske, og vi skal derud igen. Dette arbejde bliver et langt sejt træk, ligesom klubarbejdet altid har været, men herude er der bare ingen klub, og der er langt mellem byerne og firmaerne. Klubben i Sønderjylland har ikke fungeret ordentlig i nogle år, og vi har igennem de seneste år været dernede en del gange og deltaget i forskellige (gen)opstartsmøder af klubben. Der er altid fuldt hus, og det skorter ikke på ønsker og ambitioner, men det bliver ikke rigtigt til noget. Det ene firma er nu overgået til akkord, og i den forbindelse ville det være en Guds gave til folkene og til klubben at lave et lokalt kursus, hvor priskurant, overenskomst og lokalaftale kom i højsædet. Dette er desværre ikke blevet til noget endnu, men vi forsøger stadig. Afdelingen i Aabenraa har fundet midler til afholdelse af kurset, men det er alligevel strandet. Den 21. marts har klubben indkaldt til årsmøde, og landsklubben sender et par mand til mødet. Det er vigtigt, at de kan se at der er støtte at hente i landsklubben, og vi håber at vi ved fælles hjælp kan finde nogle nye kræfter, som vil lægge et stykke arbejde i at få klubben i omdrejninger. 34

35 Lindø Vi har indtil videre forgæves, forsøgt at komme ind på det tidligere Lindøværft. Her foregår en masse forskelligt arbejde, og for tiden er der en stor platform inde til renovering. Der er flere forskellige stilladsfirmaer på stedet, så vi vil meget ind og snakke med folkene. Offshore. Igennem de sidste par år er medlemstallet i offshore klubben dalet støt. Dette hænger selvfølgeligt sammen med den manglende aktivitet i klubben. I samme periode er der ikke kommet mindre arbejde offshore. Tværtimod. Derfor indkaldte 3F Esbjerg medlemmerne af offshoreklubben til ekstraordinær generalforsamling den 4. marts - for at finde ud af, hvad medlemmerne af klubben synes vi skal gøre. Skulle klubben lukkes, eller skulle man lave noget andet? Jeg tog selv til Esbjerg for at deltage i mødet. Der kom ikke så mange, men vi fik alligevel en rigtig god snak om de forskellige problemer på platformene. I stedet for at lukke klubben eller vælge en ny bestyrelse besluttede vi, at de næste par måneder skal bruges til at få snakket med folk. Vi vil sørge for, at der kommer flere blade med ud på søen, og vi vil forsøge at få flere folk på Nordsøen til at modtage landsklubbens nyhedsbrev. Om nogle måneder vil vi så mødes igen, og der håber vi at snakken med kollegaerne har båret frugt, så der kommer nogle flere med. Vi skal have fundet nogle kontakt personer på de forskellige platforme, og vi skal lave et netværk, så de kan snakke sammen. 3F Esbjerg og landsklubben vil sammen sørge for at holde styr på de forskellige aktiviteter, som kommer til at foregå. 35

36 RETSAG OM ÅBNE HEJSEFELTER Af: John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 1920-klubben, København Et københavnsk firma og en af vores kolleger har været en tur i byretten på baggrund af et påbud fra Arbejdstilsynet. Sagen drejer sig om nedtagning af et lille stillads, som stod oppe på en bred gesims i to meters højde. Øverste ståhøjde var ca. otte meter og der var to felter. Virksomheden og sjakket havde efter grundige overvejelser valgt at bruge tovhejs til montage og demontage, idet det ville være svært at montere elhejs eller elevator. Dette havde Arbejdstilsynet accepteret. Arbejdstilsynet og anklagemyndigheden havde valgt kun at tiltale virksomheden, og vores kollega var derfor kun med som vidne. Arbejdstilsynet og anklagemyndigheden havde tre klagepunkter: 1) Åbent hejsefelt er forbudt 2) Der må ikke arbejdes ude i det åbne hejsefelt 3) Firmaet skal føre tilsyn med montørerne ude på stilladserne Åbent hejsefelt er ikke forbudt Landsklubben var indkaldt som vidne og kunne fortælle om ATvejledning og Handleplan 2, som anviser åbent hejsefelt. Dette kom som en overraskelse for anklageren, og det betød at retssagen blev udskudt i en måneds tid, mens Arbejdstilsyn og anklager læste op på regler, branchevejledning og handleplaner. På andet retsmøde blev det åbne hejsefelt ikke diskuteret i 2013 har vi ret til et åbent hejsefelt, som beskrevet i Handleplan 2. 36

37 Der må ikke arbejdes ude i det åbne hejsefelt Arbejdstilsynet kunne fremvise et billede, hvor montøren stod ude i det åbne hejsefelt og var ved at kroge et langt blindrumsdæk. Det blev slået fast, at man må bevæge sig i det åbne felt, men at man ikke må stå og arbejde i feltet. Dette er da også beskrevet i branchevejledningen. Det vil sige, at man skal opholde sig bag hegn og ramme, når der arbejdes. Firmaets tilsynspligt På det andet retsmøde gik anklageren benhårdt efter at få dømt virksomheden for manglende instruktion og tilsyn med montørerne. Imidlertid havde montørerne fortalt, at ledelsen kigger forbi hver dag, at alle montørerne er uddannet, og at der foregår instruktion i den enkelte opgave hver dag. Desuden havde virksomheden oplyst til Arbejdstilsynet, at de var på vej ind til opgaven, da Arbejdstilsynet ringede og dette var refereret i AT s anmeldelse. Frikendt Virksomheden blev derfor frikendt på alle anklager. Men tilbage står, at Arbejdstilsynet i denne sag ikke har forsøgt at vejlede, men udelukkende er gået efter at få firmaet idømt en bøde. Især er forsøget på at hænge firmaet op på manglende tilsyn helt ude af proportioner. Vi er alle uddannet til selvstændigt at udføre en stilladsopgave. Samfundets krav er tre ugers stilladsuddannelse, og vi har fået to års uddannelse. Vi møder i firmaet hver morgen og planlægger dagens arbejde. Det er derfor fuldstændig misforstået at jagte den professionelle stilladsbranche for manglende tilsyn med stilladsmontørernes arbejde. Vi kunne godt komme med forslag til andre brancher, hvor der kunne være brug for konstant opsyn med de ansatte!! 37

38 SUDOKU Af: Lars Emanuel, Amager Stilladser, København Hej allesammen! Hermed lidt hovedbrud til en vejrligsstund... Reglerne er: Rækkerne skal indeholde fra 1-9, men kun én gang. Kolonnerne skal indeholde fra 1-9, men kun én gang. Kvadraterne skal indeholde fra 1-9, men kun én gang. Der skal ikke regnes - kun bruges noget logisk sans. Løsningen på sidste nummers sudoku Sudoku 4-12l Sudoku 1-13 Løsningen kommer næste gang. God fornøjelse! 38

39 KRYDSORD Af: Lars Emanuel, Amager Stilladser, København Hej igen! Fem løsninger! Det er for dårligt. Så travlt har der da heller ikke været i branchen... TAG JER SAMMEN! Kodeordet er igen de små tal i felterne. Løsningen på kryds 4-12: Hvor er det røde henne? Blandt de rigtige løsninger blev følgende vindere udtrukket: 1. præmie Fru Larsen Kbh. 2. præmie Kurt Clausen Kbh. 3. præmie Bjarne Clausen JG Stilladser, Kbh. Også denne gang er der tre præmier, nemlig: En flaske Havana Club, en halv flaske Gammel Dansk og en stilladstrøje. Løsning: Navn: Firma: Klub: Løsninger - mærket Stilladskryds - inden til: Lars Emanuel, Nålemagerstien 87, 2300 København S. eller helst på [email protected] God fornøjelse! Angående præmier! Præmier fås for københavnernes vedkommende ved henvendelse til Lars Emanuel. For provinsfolkenes vedkommende sker det ved henvendelse til landsklubbens kasserer, Jan Skytte. 39

40 LE VANDLØB IDET DIGTER ANSET MEN 5 VÆGT VÆK MUSE KLØER TONE LANDSKAB DOVNE 16. TONER FORKORT ØLTYPE DOM 10. TEGN FLUE 20. LYT OG AFFALD BIORD ROM.TAL ER 7. 2 ENS EJ KIKKE 50 FREMMED RETNING DYRET SPØRGE- ORD 4. ENLIG 11. OMME BIORD 1 SIDSTE FRIST 1/5-13 STEDORD JAPANSK GARN

41 FARLIGT FRELS 500 BREVE SNOREN VÆSKER 5. STENART ARBEJDE TEGN 15. TEGNING 2. DEL AF LUNGE 1. IT KASSER BOGS SÅR GUD LÅSEPIND BERETTET VÆSEN SPILLET 8. HØJSANGE 19. DRIK LANDSBY RENDE FART DRIKKE 13. ILT PRØV AT VINDE 41

42 UDDANNELSESKORTET Af: John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 1920-klubben, København Hvad er uddannelseskortet? Byggebranchen er blevet enige om at lave et uddannelseskort. Uddannelseskortet er et personligt kort, der giver mulighed for let at kunne fremvise opnåede svendebreve og kursusbeviser inden for bygge- og anlægsbranchen. Uddannelseskortet er personligt og viser et foto af kortholderen samt navn og fødselsdato. Uddannelseskortet vil for vores vedkommende vise, at man har stilladsuddannelse, truck, kran, manitou, asbestkurser, vejen som arbejdsplads, og hvad vi ellers har af relevante kurser. Uddannelseskortet administreres af Byggeriets Uddannelser og er derfor et officielt kort. 42

43 Uddannelseskortet er en god ide Byggebranchen har længe haft store problemer med især østeuropæisk arbejdskraft, som ikke er uddannet, og som arbejder illegalt. Byggepladserne vil fremover kunne kontrollere, hvem der kommer ind på byggepladserne, og hvilke kurser de har. Vi vil for eksempel kunne vise uddannelseskortet og dermed vise, at vi har truckkort, når vi skal låne en truck eller manitou. Når vi skifter stilladsfirma, kan vi vise, at vi har gennemført den 2-årige stilladsuddannelse og dermed er berettiget til det høje timetillæg. Det hele er jo samlet på et kort, og det er en stor fordel. Hvor mange af os går til daglig rundt med bevis på truck, kran og stilladskurser? Hvordan får jeg uddannelseskortet? Kortet kan bestilles på Det er gratis ind til 1. maj. Det er nemt at få lavet kortet - man skal bare have et billede af sig selv på sin computer og så følge vejledningen. Hvis der mangler kurser på kortet? Kortet er jo helt nyt, og der er derfor stadig børnesygdomme. Hvis der mangler nogle af jeres kurser på kortet, så kontakt den skole, hvor I tog kurset, så vil de hjælpe jer. Gamle kurser, som er taget før 2004, kan være et problem, idet de måske ikke er opført i skolernes IT systemer. Hvis I viser jeres kursusbevis på skolen, så vil de føre det ind i systemet og dermed ind på kortet. Hvis I mangler beviser på gamle kurser, så vil landsklubben hjælpe med at afklare problemet. 43

44 UDDANNELSE Af: John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 1920-klubben, København Kontrakt til folk på den 2-årige Det hedder i vores uddannelsesaftale; Alle nyansatte skal efter 3 måneders ansættelse, tilbydes en uddannelsesaftale, og medarbejderen skal på dette tidspunkt tilmeldes skole, og der indgås uddannelsesaftale. Der burde ikke være nogen tvivl om denne aftale, men vi har fortsat problemer med, at de nyansatte ikke får en kontrakt efter tre måneders ansættelse. Nogle mestre undskylder sig med, at de kun kan have to lærlinge af gangen det vil ikke være forsvarligt at have flere lærlinge...?? At de så i stedet vælger at have to nye kørende sammen en hel sommer, uden at de får en lærekontrakt, siger rigtig meget om disse mestres ansvarlighed! Andre mestre siger, at de vil vente med at tegne kontrakt, til der er plads på skolen. Det betyder så, at der aldrig tegnes kontrakt, fordi der hele tiden er ventelister på begge skoler... Landsklubben er blevet træt af dårlige undskyldninger og misligholdelse af vores uddannelsesaftale. Vi har derfor kørt et par sager til mæglingsmøder, og på disse møder blev 3F, Dansk Byggeri, Stilladssektionen og Landsklubben enige om, at aftalen skal overholdes. Vi aftalte derfor følgende: Sektionen og Landsklubben skal udsende en orientering til kollegerne og mestrene, så alle husker, at de nye skal have en kontrakt efter tre måneders ansættelse. Og det vigtigste vi vil ikke se flere dårlige undskyldninger fra mestrene! 3F forbeholder sig ret til ved fremtidige sager af lignende karakter at kræve virksomheden idømt bod. 44

45 Erfarne folk til svendeprøve Begge stilladsskoler har gjort en stor indsats for at få meritvurderet (kompetenceafklaret) de mere erfarne stilladsfolk for at finde ud af, hvilke kurser disse mangler for at kunne gå op til svendeprøve. Vi har allerede haft en del erfarne, som har gjort sig fortjent til bæltet ad den vej. Desværre har nogle mestre og nogle kolleger troet, at meritvurderingen er en slags stopprøve, så man bare kan gå op til svendeprøven. På det sidste merithold i København var der flere, som gik op til svendeprøven, selvom skolen havde sagt, at de skulle tage Rør og industri og de to dages teori Ajourføring, før de gik op til svendeprøve. Halvdelen af holdet dumpede med et brag og fik ikke deres bælte og bevis! Det er derfor vigtigt at følge den plan, som skolen laver, når man bliver meritvurderet. Mener skolen, at man kan nøjes med to dages Ajourføring, så gør man det, men mener skolen, at man skal ind på den 2-årige på modul 5 eller modul 7, ja - så gør man det. Vi har en god og krævende uddannelse, som er anerkendt i både Danmark og i andre lande. Det skal ikke ødelægges, fordi nogle mestre og nogle erfarne kolleger tror, at de har fundet et smuthul. Både Esbjerg og Glostrup opretter gerne ekstra hold og vil gerne hjælpe branchen og de lidt mere erfarne til at få uddannelsen. Glostrup har lige oprettet et hold 2-årige for værkfolk og lignende, som har lidt erfaring, Systemstilladser og Rør og industri. Dette hold starter med modul 5, og det betyder at den 2-årige kan gennemføres på 20 måneder. Husk også at de erfarne - i lighed med de 2-årige - først kan få bælte og bevis, når de har bestået svendeprøven og har truck- og krancertifikater. 45

46 Fusk med VEU-godtgørelsen og hvad deraf fulgte Sidste år blev det afsløret, at nogle store vikarbureauer havde fusket med AMU-kurserne. De havde tilmeldt hundredvis af østeuropæere til forskellige AMUkurser. De havde så påstået, at de havde disse østeuropæere ansat til en god løn, og at firmaet betalte kørsel og ophold. På den måde fik vikarbureauerne udbetalt kørselsrefusion og VEUgodtgørelse. Dette fusk blev stoppet sidste år med en lovændring, og det er rigtig godt at den slags bliver stoppet! Der er så deværre opstået et nyt problem. Der står i loven, at man ikke kan få VEU-godtgørelse, hvis man er hjemsendt op til et kursus. Det rammer også vores stilladskurser. Det betyder, at mester ikke får udbetalt kr. 89 i timen i VEU-godtgørelse, når han udbetaler kr. 135 i timen, hvis lærlingen har været hjemsendt op til kurset. Det er der jo en del, der er her om vinteren. Hverken Dansk Byggeri eller 3F eller ministeriet var opmærksom på, at det også vil ramme vores kontraktuddannelse. 3F, Dansk Byggeri og klubben er gået i gang med at få det ændret. Indtil vi få løst problemet, så må vi opfordre mestrene til at hive folk ind på arbejde 14 dage før et kursus. De som ikke har nået det, må så bruge af deres ret til seks ugers selvvalgt kursus, og så kan man komme af sted på understøttelse. Men ingen af løsningerne er perfekte, og vi er sikre på, at ministeriet laver loven om for os, som laver seriøs uddannelse. 46

47 NYE SVENDE I ESBJERG OG KØBENHAVN Af: Bjarne Holm, skuemester JG Stilladser, København I november havde skolen i Glostrup samlet et IKVhold på 12 mand. IKV står for individuel kompetence vurdering. Af de 12 mand var der kun een, der fik bevis og bælte!!! Noget kunne tyde på, at de ikke var blevet vurderet tilstrækkeligt. Her ligger ansvaret først og fremmest hos virksomhederne, som burde have undersøgt mulighederne for deres folk. På efteruddannelsesområdet findes der et handlingsforløb på IKV inden for stillads. Stilladsfaglærerne på skolerne i Glostrup og Esbjerg vil sikkert meget gerne oplyse yderligere, når og hvis der skal gennemføres et lignende forløb. Men tillykke til Kåre Larsen for gennemført uddannelse! I december kørte jeg til Esbjerg for at følge lærlingehold nr mand var de, og de klarede sig ganske fortræffeligt i deres tre opgaver. Et pænt stykke over middel for de fleste og et par stykker meget over middel. Så der er ikke så meget at komme efter dér. Januar 2013 var det hold nr. 26 på skolen i Glostrup, der skulle have afsluttede deres uddannelse. De 13 mand klarede sig igennem deres tre opgaver på fornem vis og kan være ganske tilfredse med deres præstationer. Så sammenlagt har stilladsbranchen fået tilført 26 nyuddannede svende de sidste tre måneder, og jeg er sikker på, at de vil bygge fine og sikre stilladser fremover. Tillykke til alle fra deres skuemester! 47

48 Stilladsarbejderuddannelsen - Esbjerg - december 2012 Forrest fra venstre: Ole Østergaard Nielsen Shachar Yablonka Kim Overgaard Larsen Johnny Drews Neergaard Ryan K. Lundblad Klaus Joachim Jacobsen Bagerst fra venstre: Mikkel R. Rasmussen Jesper P. Jørgensen Anders R. Christensen Nicolaj Vitting Kim Lind Hansen Kenneth Steffensen Stefan P. Andersen Faglærer, AMU-VEST Esbjerg Nordjysk Stiladsudl. Aalborg Byens Stilladser, Aarhus Byens Stilladser, Aarhus Hulmose Stilladser, Esbjerg Stilladsforr. af 11. april, Viborg Houlbjerg Stilladser, Langå Prima Stilladser, Vejle Hjørring Stilladsudlejning Stjerne Stilladser, Odense Helge Frandsen A/S, Vejle Kronjydsk Stillads, Ørsted Helge Frandsen A/S, Kolding 48

49 Stilladsarbejderuddannelsen - København - januar 2013 Forrest fra venstre: Ronnie Glenstrup Eriksen City Stilladsservice, Søborg Kalle Westh Jensen AC Stilladser, Hvidovre Dany A. G. Rasmussen Jerslev Stilladsservice, Jerslev Alexander Kruse Bosø LW Stilladser, Brøndby David Moberg MK Stilladser, Glostrup Jonas Saxe Larsen VK Stillads, Haslev Kristian Stryhn Pedersen Lauth Stilladser, Allerød Bagerst fra venstre: Jess Fabrin Theis Broberg Olsen Michael Holm Sørensen Brian Nielsen Kasper B. T. Thomsen Fraværende: Robert M. H. Larsen Jerslev Stilladsservice, Jerslev Pmg Stilladser, Greve Byens Stilladser, Rødovre Herlev Stilladser, Rødovre Thers Stilladser, Roskilde E-service, Hvidovre 49

50 FAGLIGT ARBEJDE OG FREMTIDEN - OGSÅ FOR STILLADSARBEJDERE Af Jacob Jespersen, landsklubformand Til efteråret er der kongres i 3F. Op til og på kongressen er der to ting som er vigtigere end alt andet. Organisering Organiseringstanken skal i fremtiden gennemsyre hele fagbevægelsen, og derfor mener jeg, at kongressen skal beslutte, at 3F og samtlige afdelinger skal arbejde med dette 100 %. Fagbevægelsen mister medlemmer, og den eneste vej frem er, at vi alle smøger ærmerne op og tager fat på organiseringen. Vi skal have en aktiv fagforening, som bliver set ude på arbejdspladserne. Fagbevægelsen skal ikke være et forsikringskontor, som bare sidder og sagsbehandler. Så har den ingen fremtid. Folk skal - igennem aktiviteter på deres arbejdsplads - selv være med til at løse problemerne. På den måde lærer folk en masse, og næste gang der opstår problemer, bliver de hurtigt løst i kraft af et stærkt fællesskab. Klubben og den aktive fagforening skal så være klar til at løse de store problemer. Nye tillidsfolk Vi er en del af en bevægelse, hvor gennemsnitsalderen er rimelig høj, ikke kun blandt almindelige medlemmer, men i særdeleshed også blandt bestyrelsesmedlemmer i afdelingerne, i klubberne og på gangene i afdelingerne. Dette er allerede nu et kæmpe problem, og i en nær fremtid bliver det endnu større. Mange steder mangler der simpelthen det næste lag af fagligt aktive, og efter min mening er årsagen, at der ikke er arbejdet med dette i en del år. 50

51 Folk skal igen lære nødvendigheden af stærke frokoststuer, hvor der er styr på lokalaftalen, hvor tillidsmanden lytter og bliver lyttet til, og hvor folk føler, at de er en del af et fællesskab. Stilladsarbejdere i 3F Som stilladsarbejder kan man i dag stort set være medlem i alle afdelinger i landet, og det er et problem. Mange steder dækker vores klubber flere 3F afdelinger, men det er måske kun i den ene afdeling, at folkene kan få hjælp og føler sig hjemme. Alligevel tvinges de til at stå i de afdelinger, hvor deres firmaer hører hjemme, og derved bliver klubarbejdet unødigt besværliggjort. Medlemmerne mister tilliden til fagforeningen, når de reelt ikke kan få nogen som helst hjælp, og man skulle synes, at vi har andre problemer at kæmpe med. En masse andre brancher har lignende problemer, og vi vil arbejde aktivt på, at kongressen træffer nogle afgørende beslutninger på dette område. Vi er godt klar over, at vi er inde at røre ved afdelingernes suverænitet, men måske er tiden løbet fra en del af dette. Jeg kan ikke se, at en afdelings økonomi er vigtigere end medlemmernes interesser - og klub- og branchearbejdet. Der er ingen færdige planer eller forslag endnu, men det er vigtigt at debatten bliver startet op. På stilladsområdet forestiller jeg mig, at der kun er een 3F-afdeling for hver lokalklub, som kan optage stilladsarbejdere, og andre brancher har lignende ønsker. Byggegruppen har indkaldt landsklubberne i byggeriet til et møde i april, og her skal vi blandt andet diskutere dette. Derfor skal I deltage i jeres lokale 3F afdelingers generalforsamlinger i foråret. Det er her, der skal vælges delegerede til kongressen, og det er her I skal diskutere jeres afdelings ambitioner på kongressen. 51

52 LÆSERBREVKASSEN Af: John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 1920-klubben, København Denne gang har vi samlet en række spørgsmål under overskriften Kan det nu være rigtigt? Transport efter 55 meter Kan det virkelig være rigtigt, at vi kun skal have halvt så meget i transport, når der transporteres længere end 55 meter? De transetrætte Hej transetrætte! Ja, det er korrekt. Da vi fik Handleplan nr. 1 i 2006, blev det forbudt at bære grejet mere end 20 meter. Derfor vil en transport på mere end 55 meter altid være på hjul, og man har vurderet at når først grejet ruller, så er det ikke noget stort problem at rulle nogle ekstra meter. Til gengæld skal det være asfalt eller fliser, så det er nemt at køre med trækvogn. Hvis det er voldsomt nedslidende at trække / skubbe grejet, så skal der bruges kran eller motoriseret hjælpemiddel til de lange transporter. John 52

53 Aflæsning Hallo der - klogeho der Lige et par spørgsmål om aflæsning. Kan det være rigtigt, at aflæsning altid er inkluderet i akkorden? Og så den her - Vores mester trækker 600 kroner i akkorden, hvis bilen bliver tømt af pladsfolkene eller et andet sjak. Må han det? SpørgeJørgen Hej igen SpørgeJørgen Til dit første spørgsmål - Ja det er rigtigt. I priskuranten står der på side 7, pkt. A4: Læsning og aflæsning af materiel på virksomhedens lagerplads samt på montagepladsen er indeholdt i priserne. Det betyder, at hvis vi skal på ferie eller hjemsendes, så skal vi tømme bilen for det grej, som er fra sidste nedtagning. Til det andet spørgsmål. Nej, det må han ikke - uden at have aftalt det med jer. Hvis han sender jer ud på en anden akkord, og der ikke er tid til at tømme bilen, så er det hans problem, hvis han sætter nogen andre til at tømme bilen. Men hvis I nægter at tømme bilen før ferie eller hjemsendelse, så skal I betale for aflæsningen. Modsat så kan mester ikke kræve, at I tømmer bilen, hvis I skal stille op dagen efter. Han må ikke pålægge jer unødvendigt arbejde... John 53

54 Tagtillæg på gangbroer og afdækning Kan det være rigtigt, at vi ikke får tagtillæg på dragere og dæk på en gangbro, som ligger af på et rygnings-stillads? Kammeratlig hilsen rygningssjakket Hej rygningssjak Ja, det er rigtigt. I Hvidbogen hedder det om tagtillæg: Der skal derfor kun tillæg til ordinært stillads og ikke til lokale priser, samt drager til gangbro og lignende. Det skyldes, at der principielt ikke er forskel på at montere en platform - bygget op i dragere - mellem to stilladser og så den opstilling, som I beskriver. Det kræver selvfølgelig, at rygnings-stilladset er bygget op nedefra, så der er en fornuftig adgangsvej. Er der ikke en fornuftig og sikker adgangsvej, så er det en særskilt akkordering på rygningsstillads og platform. Det vil sige, at prisen for arbejdet skal aftales på forhånd, ellers er det timelønsarbejde. Se i branchevejledningen side 35 om rygningsstilladser. John 54

55 NYT FRA VÆRKUDVALGET Af: Gunnar Eg, Esbjerg landsklubbens værkudvalg Vi har i værkudvalget kigget på de problemer, vi støder på rundt omkring på værkerne. Disse har vi sammenfattet i to hovedpunkter: Uddannelse og miljø Men da de enkelte virksomheder ser på disse problemer/opgaver på mange forskellige måder, er der ganske sikkert også mange - måske endda ganske udmærkede løsninger. Problemet er så bare, at når der er nogen, der kommer på en god ide, så kommer den sjældent videre. Vi vil derfor prøve at sætte fokus på nogle af problemerne i en række artikler her i bladet og måske være så heldige, at I derude i landet har nogle gode kommentarer til disse. Skriv til: [email protected] Uddannelse = sikkerhed Værk/industriopgaverne adskiller sig typisk fra de almindelige opgaver - sjovt nok ved to væsentlige detaljer. For det første bygger man oftere nedad end opad, og for det andet kræver det mindst uddannelse. I princippet kan man gemme sig på et værk i mange år, udelukkende med et 3-ugers kursus i rør- og koblinger. 55

56 Men selv om man har stilladsuddannelsen, så mangler der stadigvæk et væsentligt kursus, nemlig højderedning. Netop fordi det ofte er hængestilladser som bygges, er det vigtigt, at man har nogen i sjakket, der kender til højderedning. Kendskab gør det dog ikke alene, det er lige så vigtigt, at man har adgang til det rette bjærgningsudstyr. Med dette følger selvfølgelig også, at man har det rigtige faldsikringsudstyr til opgaven. Da det heldigvis er sjældent man får brug for, at evakuere i højden, og derfor sjældent får trænet dette, har jeg forespurgt på AMU- Esbjerg om mulighederne for et vedligeholdelseskursus for højdereddere. Et sådan kursus kunne passende være noget, man deltog i på lige fod med et årligt vedligeholdelseskursus i førstehjælp. Disse kurser tager ikke mere end 2-3 dage, men hvis uheldet er ude, så er vi jo os selv nærmest, og derfor er det vores egen kollega, der er først på stedet. I sådan en situation, er det jo bedst hvis han så ikke taber hovedet, men stille og roligt gør hvad der skal gøres. Man kunne jo passende lægge det ind, som en del af den efteruddannelse, mester alligevel skal sende os på. 56

57 Når vi nu er ved de små kurser, så er der en anden ting, jeg undrer mig over. Jeg har i fem år gået på DONG-værker i Esbjerg, Herning og Holstedbro samt et par affaldsforbrændinger. Fælles for alle steder, holder de et flot sikkerhedskursus som introduktion, men evakueringsøvelser, vel at bemærke ikkeadviserede, er et meget sjældent syn. Bevares, jeg har da prøvet et par øvelser i Holstebro, hvor disse har været adviseret, med det resultat, at hele værket var evakueret på 1.24 min. Vældig flotte tal, men ikke særlig troværdigt. Selvom man har indført Sikker Job Analyse (SJA en), som jo tvinger os til at tænke flugtveje, så er det jo een ting at tænke det, og noget andet at øve det i praksis. Jeg ved godt, at det kan være forbundet med flere omkostninger, måske endda medføre uheld. Men det er altså af uheld/fejl man opdager de små problemer. Derfor er jeg også stor tilhænger af tæt på - beskrivelser, lav dem på ALT, også din kollega. De skal ikke betragtes som stikker-kort, men som noget man kan lære af. Dette er nogle af de udfordringer, vi står med, men skal vi have hvad jeg kalder ærlig sikkerhed på arbejdspladsen, så kræver det, at vi har den rette uddannelse og træning. Noget der stiller krav til dig, din mester og den enkelte lokation. Jeg håber, at I vil kigge lidt på, hvad I gør/har gjort rundt omkring og gerne sende en kommentar på ovenstående mailadresse. 57

58 LANDSMØDE 2013 Af: Arne Iversen, StilladsInformation 1920-klubben, Kbh. I week-enden den marts var stilladsarbejdere fra det meste af landet forsamlet på 3F s kursusejendom Langsøhus i Silkeborg for at afholde det årlige landsmøde. På skolen var der som sædvanlig dækket op med et fint frokostbord, og den fine forplejning fortsatte mødet igennem. Selv søndag morgen blev man mødt af et smilende personale, så en stor TAK til Langsøhus for at lægge lokaler - og rygge - til vores landsmøde. Godt og vel 80 mand havde turen til Silkeborg for at deltage. Det drejede sig om velvoksne delegationer fra Nordjylland, Aarhus, Sydøstjylland, Esbjerg, Fyn, Vestsjælland og København. Vi savnede dog kollegerne fra en del mindre lokalkubber / områder, blandt andet Randers, Sønderjylland, Næstved, Guldborgsund. Vi håber at se jer til næste års møde - det er ikke spor farligt, men faktisk både oplysende, hyggeligt og netværksskabende... En række gæster deltog også i mødet, nemlig faglige fra forbundet, faglige fra afdelingerne og undervisere fra skolerne. 58

59 Selve generalforsamlingen startede med et minuts stilhed for at mindes de to kolleger, som vi desværre har mistet i årets løb - tidligere landsklubformand Simon Gregersen, som døde pludseligt i eftersommeren, og Bo Winther Storm, som for nylig mistede livet efter styrt fra en overdækning. Det er værd at understrege, at dette års generalforsamling fra start blev gennemført med stor mødedisciplin, seriøsitet og opmærksomhed. Kun enkelte havde helt misforstået, hvad dette week-endophold ved Silkeborgsøerne gik ud på, men mon ikke lokalklubberne tager fat i det... I samme åndedrag er det på sin plads at rose bestyrelsen for at have forberedelserne på plads. I modsætning til andre år var der fin styr på teknikken - det lydmæssige fungerede, storskærmen fungerede, regnskabsfremlæggelse i nyt og lækkert design og et fint trykt landsmødehæfte med det hele. Godt gået! Formalia omkring generalforsamlingen blev overstået, og herefter var der beretninger fra lokalklubberne, beretninger fra udvalgene og beretning fra landsklubben. 59

60 Miljøudvalgets Olaf kunne blandt andet berette om udvalgets første Pixi-bog - om arbejde med lodrette dragere. Bogen kan downloades eller udskrives fra hjemmesiden. Udvalget har planer om en ny bog om året. Værkudvalgets beretning blev fremlagt af Gunnar Eg fra Esbjerg og kan læses andetsteds i bladet. Regneudvalget forudser et travlt år op mod de kommende overenskomstforhandlinger. Oplysningsudvalget kunne berette om udgivelse af fire numre af bladet i løbet af året, om gang i Trøjeboden og om stadig udvikling af hjemmesiden. Uddannelsesudvalget vil i fremtiden gøre sig mere synligt i forhold til lærlingene. Udvalget vil også arbejde mere med efteruddannelse - der kommer jo til stadighed nyt grej, og vi mødes hele tiden med nye krav og regler fra omgivelserne. 60

61 Landsklubbens beretning blev fremlagt af konstitueret landsklubformand, Jacob Jespersen, som i efteråret tog over efter Thorkil, som jo har fået job i forbundet som fiu-underviser. Der er sket meget i årets løb, og Jacob kom langt omkring. Om det opsøgende arbejde sagde han: Landsklubben dækker det meste af Danmarkskortet, men der er pletter, hvor vi ikke er repræsenteret. Vi har været i Midt- og Nordvestjylland flere gange, og her ligger vores uopdyrkede land. Der findes en del firmaer i disse områder, og der er for tiden temmelig meget arbejde. Vi har været der flere gange og vil gøre det igen... Selvom vi er godt dækket med lokalklubber, er det ikke alle steder, at de fungerer lige godt. Vi har en håndfuld klubber, som ikke har kontakt til medlemmerne, og endnu værre - medlemmer har ikke kontakt til klubben, og klubben spiller ikke nogen rolle i det lokale arbejde. Dette arbejde har vi brugt en del tid på, og vi kommer til at besøge de klubber igen og igen. Selvfølgelig blev skriverierne i Jyllandsposten også berørt, ligesom den kommende retsag i Aarhus om en aktion i august sidste år. Beretningen blev enstemmigt vedtaget. 61

62 Indkomne forslag Siden VK-regeringen for år tilbage reducerede tilskuddene til indkvartering / forplejning, når man er på kursus langt fra hjemmet, har landsklubben spyttet lidt i kassen til lærlingene. Dette har stået på siden januar som en midlertidig ordning. Et forslag om at forlænge denne ordning, så den løber resten af 2013, blev imidlertid nedstemt på generalforsamlingen. Holdningen var denne: - Den nuværende regering må se at få rettet op på dennne uorden (landsklubben presser det vi kan), og indtil da må mestrene og stilladssektionen se at komme til lommerne. Det er deres lærlinge, der skal uddannes; det er ikke de store summer, det drejer sig om for den enkelte mester, og med de tilskud mestrene iøvrigt får forskellige steder fra til uddannelse af deres folk, ja- så er der ingen undskyldning. Der blev fremlagt et forslag til udtalelse, som blev vedtaget og som kan læses på side 64. Regnskab Kasserer Jan Skytte fremlagde regnskabet på en ny og meget mere overskuelig måde. Efter enkelte spørgsmål og kommentarer blev det vedtaget. 62

63 Valg Jacob blev formelt valgt til ny landsklubformand. Se de øvrige valg til bestyrelse, udvalg og andre tillidsposter på side Landsmøde 2014 Det blev besluttet, at næste års landsmøde foregår i week-enden 1.og 2. marts på Langsøhus. Skriv det ind i kalenderen allerede nu! Meget usædvanligt var selve generalforsamlingen overstået til kl , så hele aftenen kunne bruges i kælderen til kammeratligt samvær. Der var sørget for forplejning... Søndag formiddag blev brugt på gruppearbejde - om medlemsstruktur m.m. i 3F. Det var spørgsmål som: - Hvis I skulle bestemme, ville det så være en fordel, at alle stilladsarbejderne i jeres område var organiseret i een enkelt 3F-afdeling? - Hvad synes I, at en fagforening skal bidrage med, hvis den skal have retten til at organisere stilladsarbejdere? Et par glade og morgenfriske fynboer 63 Ved den afsluttende fremlæggelse i den fælles forsamling var det tydeligt, at det var spørgsmål, som optog folk, og der kom mange gode input, som bestyrelsen tog med sig. Og dermed sluttede et godt landsmøde...

64 Udtalelse fra Stilladsarbejdernes Landsklub Nej til gammel, sur vin på nye flasker. Nu kræver vi for alvor en ny politik. Store dele af fagbevægelsen krævede op til Folketingsvalget i efteråret 2011 en ny politik. 10 års forringelser i arbejdsmarkedspolitikken skulle afløses af en ny og aktiv arbejdsmarkedspolitik til gavn for lønmodtagerne og de svageste i samfundet. Stilladsarbejdernes Landsklub gik aktivt ind i valgkampen, med det klare formål: Vi vil have en ny politik! Vi må konstatere at intet har ændret sig på Christiansborg: Den nuværende regering siger, som den tidligere regering, at understøttelse og kontanthjælp skal ned, så skal der nok komme arbejdspladser. Den nuværende regering siger, som den tidligere regering, at de fattigste, de studerende, de arbejdsløse må betale, for at vi kan bevare velfærdssamfundet. Den nuværende regering vil, som den tidligere regering, give skattelettelser til virksomhederne og til de rigeste, så skal der nok komme arbejdspladser. Den nuværende regering støtter arbejdsgiverne i, at hvis vores løn bliver sat ned, så kommer der flere arbejdspladser Virkeligheden er en helt anden: I 2007 havde de danske virksomheder ifølge Danmarks Statistik en opsparing på 24 milliarder kroner, men i løbet af fire år var den i 2011 vokset til omkring 165 milliarder kroner. Men de investerer ikke i danske arbejdspladser. Vi danske lønmodtagere har holdt igen med lønkrav og haft direkte lønnedgang, men der lukkes fortsat masser af arbejdspladser. Vi blev lovet forbedringer i arbejdsmarkedspolitikken. I stedet har vi fået yderligere forringelser i form af kontanthjælpsreform, fleksjobreform, dagpengereform og SU-reform Vi blev lovet, at forringelserne på kurser og efteruddannelse ville blive fjernet. Det er ikke sket. Regeringen roser den danske model, men lægger op til lovgivning, som vil begrænse vores forhandlings- og aftaleret Vi vil derfor aktivt bakke op om de mange initiativer, som i løbet af de næste måneder vil prøve at tvinge Christiansborg-politikerne til at vedtage en ny politik! Regeringen skal tvinges til at føre en politik til gavn for lønmodtagerne og de svageste. Således vedtaget på landsmødet, Silkeborg 2. marts 2013 Jacob Jespersen, landsklubformand 64

65 MONTAGEVEJLEDNINGER OG SIKKERHED Af: Olaf Schroeder-Løndorf og Sten Larsen Landsklubbens miljøudvalg Miljøudvalget har sat sig for at lave en serie artikler for at give et overblik over de nuværende opstillingsvejledninger fra de forskellige producenter af stilladssystemer (Haki, Layher, Hünnebeck, +8 m.m.). Målet for artikelserien er at give os en status på, hvor seriøst leverandører/ producenter tager deres ansvar i forhold til myndighedernes krav om sikker montage/demontage. For at gøre det mest overskueligt skriver vi om een producent af gangen. I dette blad gennemgår vi to montagevejledninger fra HAKI A/S - nemlig - HAKI Ram (Facadestillads) og - HAKI Universal (Søjlestillads) ([email protected]

66 Beskrivelsen af montage / demontage Generelt Vi synes, at der er en god opdeling mellem billederne og beskrivelse i begge vejledninger. Højdeskift HAKI ram: Der henvises til ramme-hegn princippet, beskrevet i branchevejledningen fra april 2010, men selve skiftet af højde er ikke beskrevet eller vist nærmere. HAKI universal: I denne vejledning er der ikke beskrevet noget om skift fra en højde til den næste. Vertikal transport HAKI ram: Det bliver beskrevet således: Anvend et godkendt hejs til ophejsning af materiel. Demontage er ikke beskrevet nærmere. HAKI universal: Det bliver beskrevet således: Anvend et godkendt hejs til transport af materiel, f.eks. HAKI Easy 60 eller GEDA 200Z. Andet / Eventuelt henvisning I begge vejledninger kan vi læse, at i forbindelse med demontage må materialet ikke kastes ned fra stilladset... 66

67 Sikkerhed ved montage/demontage Fastgørelsespunkter til faldsikringsudstyr HAKI ram: Som det kan ses på billederne er det tilladt at fastgøre faldsikringsudstyr i de vertikale dele af rammerne, både under og over arbejdsdækket, dog ikke i frimærket (med lidt god vilje..overførslen fra vejledning i pdf til blad forringer kvaliteteten af tegningerne lidt). Derudover skriver HAKI at: OBS! Rammen skal være låst med låsekrog, både ind- og udvendig. Ingen andre fastgørelsespunkter kan anbefales. Det er forbudt at fastgøre sig i et M-hegn, konsoller eller konsoller på bjælker som er fastgjort kun i den ene ende 67

68 HAKI universal: Rundt om en søjle mellem to bomlag. Rundt om det nederste rør i en længdebjælke monteret mellem to søjler. Alternativt rundt om en enrørsbjælke, med længden max ERB 2050, monteret mellem to søjler I en fri søjle rundt om røret indenfor 40 cm fra knudepunktet. OBS! Ikke op til en søjletop. 68

69 Opskydelige rækværk HAKI ram: Ikke beskrevet. HAKI universal: HAKI har beskrevet en alternativ byggemetode, hvor to mand ved hjælp af et monteringsværktøj monterer hegnet i næste højde fra dækket nedunder. Her skal man være opmærksom på, at ydersøjlen skal være højere. Andet Kun godkendt faldsikringsudstyr må anvendes! Konklusion Disse to vejledninger er i A5 format, hvilket gør dem praktiske og handy at have med. De er opbygget overskueligt med visning af mange komponenter og vægtangivelser. Efter vores vurdering opfylder opstillingsvejledningerne fra HAKI A/S et minimumskrav i henhold til de ny udfordringer vedrørende sikker montage. Vi kunne havde ønsket os en mere detaljeret beskrivelse vedrørende skift fra en højde til den næste. Tak til HAKI. Efter denne artikels færdiggørelse har Haki fremsendt en vejledning mere til os - om Monteringshjælpemidler og metoder for sikker stilladsopbygning. Den beskriver blandt andet brug af opskydeligt rækværk. Denne vejledning er dog i skrivende stund ikke færdig og offentliggjort, men vi vil se nærmere på den, når den er klar. Miljøudvalget 69

70 LANDSKLUBBENS BESTYRELSE Formand: Jacob Jespersen Aarhus Kasserer: Jan Skytte Aarhus Næstformand: Næstformand: John E. Jakobsen Peter Fisker København Nordjylland Bestyrelsesmedlemmer Henrik Nielsen Jeppe W. Nordjylland Mikkelsen Aarhus Gunnar Eg Esbjerg Per Højeng-Carlsen Fyn Andy Andresen Storstrømmen Martin Neess Vestsjælland 70

71 Henrik Ommen Sydøstjylland Bestyrelsesmedlemmer Rene Skriver Sønderjylland Olaf Schroeder-Løndorf København Thomas Strømsholt København Herudover er følgende valgt til tillidsposter i landsklubben: Fanebærer: Christian Jensen Aarhus Revisor: Lars Emanuel København Revisorsuppleant: Claus Jensen Vestsjælland Fanebærersuppleant (vest) Fanebæresuppleant (øst) Jan Skytte Leon Dalsgaard Aarhus København 71

72 Oplysningsudvalget LANDSKLUBUDVALG Arne Iversen Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920, København Jan Skytte Aarhus Stilladsarbejderklub Peter Ymme Lottrup Aarhus Stilladsarbejderklub John Ekebjærg-Jakobsen Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920, København Kim Malle Johansen Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920, København 72

73 Miljøudvalget Olaf Schroeder-Løhndorf og Thomas Strømsholt Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 København Bjarne Holm Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 København Kim Rasmussen Aarhus Stilladsarbejderklub Theis Broberg og Nicklas Øhlenschlæger Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 København Sten Larsen og Mikael Mietinnen Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 København 73

74 Uddannelsesudvalget Bjarne Holm Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 København Lars Henriksen Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 København Jeppe Weng Mikkelsen Aarhus Stilladsarbejderklub Per Højeng-Carlson Stilladsklubben FYN Christian Jensen Aarhus Stilladsarbejderklub Thomas Strømsholt Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 København 74

75 Værkudvalget Gunnar Eg Stilladsklubben Vestjyden Esbjerg Flemming Jensen Stilladsklubben FYN Anders Wraae (AC) Sydøstjyllands Stilladsklub Lars Wulff Vestsjællands Stilladsklub Thomas Ravn Vestsjællands Stilladsklub 75

76 Priskurant- og regneudvalg Jacob John Henrik Thomas Per Kirch Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland Finn Steffens Aa rhus Stilladsarbejderklub Allan Yde Stilladsklubben Vestjyden Esbjerg Michael Jeppesen Vestsjællands Stilladsklub Michael Christensen Stilladsklubben FYN 76

77 ADRESSER På grund af den store mængde stof, som der til stadighed kommer til bladet, har vi valgt at indskrænke adressesiderne til tre sider - hovedskolerne og lands-klubadresserne. Adresser til kontaktfolk og bestyrelser i lokalklubber / lokalområder finder du på klubbens hjemmeside: Stilladsskoler På skolernes hjemmesider findes oversigter over planlagte stilladskurser - og andre relevante kurser såsom kran- og truckkurser m.m. Skole: AMU-Vest Adresse: Spangsbjerg Møllevej , 6705 Esbjerg Ø Telefon: WWW: Kursussekr: Lis Ebsen (den 2-årige) Sisse Mensel (Offshore, faldsikring m.m.) Skole: Københavns tekniske skole Adresse: Lygten 16, 2400 København NV Telefon: [email protected] Kursussekr: Ulla Döpke Telefon: Kursussted: Fabriksparken 31, 2600 Glostrup 77

78 STILLADSARBEJDERNES LANDSKLUBS BESTYRELSE Formand: Kasserer: Jacob Jespersen Jan Skytte Moselunden 2 Bogfinkevej 49, 1.tv Malling 8210 Århus V / [email protected] [email protected] Næstformand: Næstformand: John Ekebjærg-Jakobsen Peter Meisner (Fisker) Carl Langes Vej 8 Aalborgvej Valby 9800 Hjørring [email protected] Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Jeppe Weng Mikkelsen Henrik Nielsen Byvangs Allé 10, 2.tv. Amagergade 13 2.th Viby 9000 Aalborg [email protected] [email protected] Olaf Schroeder-Løhndorf Rene Skriver Præstelængen 24, 1. tv. Lavgade 3, 1.th København NV 6200 Aabenraa [email protected] [email protected] Henrik Ommen Gunnar Eg Dreyersvej 35 A 1.tv. Daddelkrattet Kolding 6705 Esbjerg Ø [email protected] [email protected] Andy Andresen Thomas Strømsholt Gedservej 57 arb Nykøbing Falster priv [email protected] 78

79 Øvrige bestyrelsesmedlemmer Martin Neess Per Højeng-Carlson Birkekær 11 Lisevej Gislinge 5270 Odense N [email protected] [email protected] Revisor Fanebærer: Lars Emanuel Christian Jensen Nålemagerstien 87 Bogfinkevej 29 st. tv København S Århus V / [email protected] [email protected] Oplysningsudvalget: Miljøudvalget: Arne Iversen Olaf Schroeder-Løhndorf Egemosevej 5, Lille Tvede Præstelængen 24, 1.tv Næstved 2400 København NV [email protected] [email protected] Uddannelsesudvalget: Værkudvalget: John Ekebjærg-Jakobsen Bent Weuge Jessen Carl Langes Vej 8 Thinghøjs allé 22 G 2500 Valby 6700 Esbjerg [email protected] [email protected] Regneudvalget: Thomas Strømsholt arb priv [email protected] 79

80 80