Clostridium difficile - CD
|
|
|
- Helle Tina Laursen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute
2 Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte patienter % koloniserede > 60 % asymptomatiske
3 Infektion med CD (CDI) Ændring af den normale tarmflora giver mulighed for kolonisering Anden behandling kemoterapi syrehæmmende mavesårsmedicin
4 Infektion med CD (CDI) % af tilfælde med antibiotika-udløst diaré skyldes C. difficile > 90 % af CDI opstår i relation til antibiotisk behandling 90 % af pseudomembranøs colitis skyldes C. difficile
5 Risikofaktorer Alder > 65 år Andre konkurrerende sygdomme Maligne lidelser Mave-tarm kirurgiske patienter Immun suppression
6 Symptomer Asymptomatisk Diarre og mavesmerter Pseudomembranøs colitis Toksisk megacolon Mortalitet på ca. 5 % (historisk set)
7 Clostridium difficile virulens Sporedannende Toksin-producerende Toksin A Toksin B Binære toksin
8 Sporer Græsk = kim / frø Hvilende bakterieform Dannes under ugunstige forhold Yderst modstandsdygtig Overlever i miljøet
9 Toksiner Toksin A og B slimhindebeskadigelse inflammation vandsekretion Binære toksin funktion ukendt binding til epitelceller?
10 Patogenese Udryddelse af normalflora og kolonisation Cellebeskadigelse Inflammation Pseudomembraner
11 Udbrud med CD027 En succesrig klon CD PCR ribotype 027 NAP1 (North American pulsed-field type 1) Mere virulent Danner større mængde af toxiner? Større smittepotentiale Flere sporer? Højere morbiditet og mortalitet
12 CD027 og toksinproduktion X 16 X 23 Figure 3. In vitro production of toxins A and B by C difficile isolates. Median concentration and IQRs are shown. C difficile strains included 25 toxinotype 0 and 15 NAP1/027 strains (toxinotype III) from various locations. Warny. Lancet 2005, 366 :
13 Pathogenicity island Kelly. N Engl J Med 2008; 359:
14
15 CD027 i Region Midt Regionshospitalet Randers 2 Patienter, sommeren 2009 Århus Universitetshospital 7 patienter, efteråret 2010 Aktuelt sporadiske tilfælde Silkeborg/Viborg Efteråret 2011 vedvarende udbrud?
16 Recidiv ved CD027 Hyppigst inden for 4 uger Risiko for 1. recidiv ca. 20 % Risiko for 2. recidiv ca. 40 % Risiko for 3. recidiv ca. 60 %
17
18 CD og mortalitet 2006 Eur J Clin Microbiol Infect Dis Feb;31(2): Clinical features of Clostridium difficile infection and molecular characterization of the isolated strains in a cohort of Danish hospitalized patients. Søes LM, Brock I, Persson S, Simonsen J, Pribil Olsen KE, Kemp M.
19 CD og 30-dages mortalitet i Danmark CD 027 CD toxin A, B, binært CD toxin A og B CD uspecificeret 28,0 % (54 / 193) 27,8 % (20 / 72) 17,0 % (36 / 212) 13,6 % (247 / 1.822) Bacci S, Mølbak K, Kjeldsen MK, Olsen KEP. Binary toxin and death after Clostridium difficile infection. Emerg Infect Dis
20 CD og mortalitet i Danmark Kaplan Meier curves showing the probability of patient survival after diagnosis of Clostridium difficile infection according to the 4 different infection groups (log-rank test, p<0.001). Blue line, C. difficile PCR ribotype 027; black line, C. difficile PCR ribotype non-027; green line, C. difficile with toxins A and B without binary toxin; red line, C. difficile unselected strains not referred for typing.
21 CD og mortalitet i Danmark
22 Behandling Seponér udløsende antibiotika Metronidazol Vancomycin Nye lægemidler Fæces mikrobiota transplantation Kirurgi
23 Behandling Svær infektion Pseudomembraner Intensiv afdeling 2 af følgende: > 60 år > 38,3 C Hypoalbuminæmi Leucocytose > 15x10 9 /L Vancomycin 125 mg x 4 p.o. Metronidazol 250 mg x 4 p.o. Kelly. N Engl J Med 2008; 359:
24 Indikationer for diagnostik Fæces fra hospitalsindlagte patienter bliver undersøgt for CD Undtagen børn < 2 år Afdelingen kan rekvirere undersøgelse
25 Diagnostik Dyrkning af C. difficile fra fæces Identifikation Resistens-undersøgelse Svartid 2-4 hverdage PCR direkte fra fæces (hurtigtest) Toxin-undersøgelse Svar samme dag Begrænset kapacitet
26 Forebyggelse Fornuftig antibiotikapolitik Infektionshygiejniske forholdsregler Isolation ved CD027 og begrundet mistanke om CD027
27 C. difficile konklusion Særlig opmærksomhed på CD027 Større sygelighed ved infektion Epidemisk på Sjælland Antibiotikabehandling øger risiko for sygdom Nosokomiel smitte
Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal
Clostridium difficile
Clostridium difficile Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 %
Gastrointestinaleinfektioner. infektioner. Lise Tornvig Erikstrup Afdelingslæge Klinisk Mikrobiologi
Gastrointestinaleinfektioner infektioner Lise Tornvig Erikstrup Afdelingslæge Klinisk Mikrobiologi Clostridium difficile Norovirus Clostridium difficile Anaerob, Gram-positiv stav Allestedsnærværende i
Clostridium difficile: Gammel kending nye behandlingsmuligheder. Jørgen Engberg, Overlæge dr.med. KMA Slagelse
Clostridium difficile: Gammel kending nye behandlingsmuligheder Jørgen Engberg, Overlæge dr.med. KMA Slagelse Sygehuserhvervet CD i Danmark HAIBA Den farlige CD027 er på vej ned! Nye CD027 tilfælde fordelt
Alment om Clostridium difficile. Hypervirulent variant. Clostridium difficile toxiner. Screening for ribotype 027
Alment om Clostridium difficile Hypervirulent variant Clostridium difficile toxiner Screening for ribotype 027 Asymptomatisk selvlimiterende diaré kolit pseudomembranøs kolit toxisk megacolon Sygdomspanorama
(Wikipedia) Opportunistiske infektioner
Survival Funktion Survival Funktion 15-02-2012 Opportunistiske infektioner (Wikipedia) Niels Nørskov-Lauritsen Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Århus Universitetshospital Skejby [email protected]
Afholdt d. 17. november 2016
Hvidovre Hospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, afsnit 445 Manipulation af tarmens mikrobiom til behandling af Clostridium difficile infektion et klinisk perspektiv Reservelæge, klinisk assistent Mahtab
Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre. Høj- og lavvirulent Clostridium difficile
Baggrund Clostridium difficile (C. difficile) er en anaerob sporedannende bakterie, som kan overleve i månedsvis i miljøet efter en borger med diarré forårsaget af C. difficile. Bakterien er en almindeligt
1) Clostridium difficile- definition
1) Clostridium difficile- definition 2) Forbyggelse af CDI med Saccharomyces boulardii 3) Når ulykken er sket og en patient er endt med recidiverende tilfælde af CDI; Fæcestransplantation 4) Ny probiotika
CPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital
CPO Carbapenemaseproducerende organismer Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital Multiresistente bakterier MRSA (methicillin-resistente S. aureus) VRE (vancomycin-resistente
Bærerskab, patienten som smittekilde!
Bærerskab, patienten som smittekilde! Konference med fokus på Infektionshygiejne Region Syddanmark 17. marts 2016, 9:40 10:15 Jens Kjølseth Møller Overlæge, professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut
MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut HOSPITALSINFEKTIONER EKSISTERER dr.dk, mandag 28. okt 2013
Supplerende forholdsregler ved diarré
Supplerende forholdsregler ved diarré Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH [email protected] 06-11-2013 Mie Andersen 1 Infektionsforebyggelse Generelle infektionshygiejniske forholdsregler gælder ALTID!
Clostridium difficile
Clostridium difficile Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Clostridium difficile spredes/overføres fra borger til personale, fra personale til borger og øvrige Personale på Social- og Sundhedsområdet
Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION
2018 Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION Side 2/11 Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION Sundhedsstyrelsen,
Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark
Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik
Temadag om infektionshygiejne. 22. november 2011
Temadag om infektionshygiejne 22. november 2011 Program for dagen Introduktion til Infektionshygiejnen aftaler for primærsektoren hvor kan der søges hjælp Infektionshygiejniske problemområder i kommunerne
Transplantation af tarmflora som behandlingsform hvor står vi?
Exploring Bioscience 2018 Transplantation af tarmflora som behandlingsform hvor står vi? Morten Helms Speciallæge i infektionsmedicin Infektionsmedicinsk afdeling Hvidovre Hospital Program 1. Mikrobiotatransplantation
Behandling af patienter med toksinproducerende Clostridium difficile infektion
Behandling af patienter med toksinproducerende Clostridium difficile infektion Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 4 Forfattere ERFA gruppen for Clostridium difficile under Region
Colon irritable efter mavetarm-infektion Tarmbakteriologisk Årsmøde, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Slagelse Sygehus, d. 13.
Colon irritable efter mavetarm-infektion Tarmbakteriologisk Årsmøde, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Slagelse Sygehus, d. 13. juni Anna Tølbøll Svendsen, Læge og klinisk assistent Sjællands Universitetshospital
KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling
KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l
Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )
Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,
Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling
Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende
Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
Afdeling: Kvalitet og Forskning Journal nr.: 16/34204 Dato: 24. maj 2017 Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner I forlængelse af et stigende fokus på infektionshygiejne og antibiotikaresistens
Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza )
Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) APRIL 2009 Indhold Forord 3 1 Indledende vurdering af patienten 4 2 Hvem gør hvad? 4 3 Sygdomsdefinition af influenza
Hidrosadenitis suppurativa
Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hvad er Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa (HS) er en kronisk hudsygdom, der viser sig ved gentagne udbrud af ømme bylder. Hvor
Antibiotika resistens Antibiotika forbrug Afbrydelse af smitteveje. På vej med handleplanen, SHS Steen Lomborg, ledenede ovl, Mikrobiologi, SHS
Antibiotika resistens Antibiotika forbrug Afbrydelse af smitteveje På vej med handleplanen, SHS Steen Lomborg, ledenede ovl, Mikrobiologi, SHS WHO: Svært bekymrende udvikling! Bakterie og resistens mod:
CPO - temadag. 15. November 2018
CPO - temadag 15. November 2018 Eftermiddagens program 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH Hvorfor: Vejledningen Stigende globalt problem med resistente
Hospitalserhvervede infektioner Kan vi nedbringe dem, og hvordan monitorerer vi dem?
Hospitalserhvervede infektioner Kan vi nedbringe dem, og hvordan monitorerer vi dem? JENS YDE BLOM AFSNITSLEDER, PHD ÍNFEKTIONSHYGIEJNEN I REGION NORDJYLLAND SYGEHUSINFEKTIONER ER BARE GODT STOF! HVORFOR
Infektionshygiejne og UVI
Infektionshygiejne og UVI Mikroorganismer Bakterier Virus Svampe Kan være nyttige F.eks. bakterier i tarmen Kan være sygdomsfremkaldende Invaderer kroppen og formerer sig = infektion 2 www.regionmidtjylland.dk
Anette Spohr Dyrlæge, ph.d
Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte
Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Vedvarende kvalitetsudvikling gennem innovation
Vedvarende kvalitetsudvikling gennem innovation Jens Kjølseth Møller Specialechef, Professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Rådet for Bedre Hygiejne DTU, Mødelokale 1,
MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut
MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien
Temadag for hygiejnenøglepersoner 10.april 2014. Hospitalsenhed Midt Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive
Temadag for hygiejnenøglepersoner 10.april 2014 Program 1. Tværsektorielt samarbejde ved indlæggelse, pleje/behandling og udskrivning af patienter med smitsomme, resistente og hypervirulente mikroorganismer
Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder 07.05.2018 Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling MIKROBIOLOGI - Virus - Bakterier - Svampe - Parasitter - Prioner Virus generelle egenskaber Mindre
Urinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv
Urinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv Valeria Antsupova Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Herlev og Gentofte Hospital FSUIS Landskursus 2018 Hvem skal behandles?
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Bærerskab, patienten som smittekilde!
Bærerskab, patienten som smittekilde! Den dagkirurgiske patient Regionalt hygiejnemøde for hygiejnesygeplejersker 4. marts 2015 PHØNIX Fremtidens hus for læring og udvikling i Odense Jens Kjølseth Møller
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] 65+ årige runder 1 million i
Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner
Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne dag 1 30. november 2015 Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE
Antibiotikaguide Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente voksne
Antibiotikaguide Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente voksne Målgruppe modtagelse Læge og sygeplejersker Beskrivelse Antibiotikaguiden er udarbejdet
Lyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer
myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for
Blærebetændelse, cystitis, pyelonefritis, urinvejsinfektion (UVI) Kompliceret UVI, se nedenfor.
Urindyrkning Synonymer Blærebetændelse, cystitis, pyelonefritis, urinvejsinfektion (UVI) Indikation Kompliceret UVI, se nedenfor. Der er ikke rutinemæssigt indikation for urindyrkning ved cystitis hos
Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk?
Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk? John Elmerdahl Olsen Institut for veterinær sygdomsbiologi Københavns Universitet (Landbohøjskolen) DSF: Minimizing antibiotic resistance development
DSI. Q feber klinisk vejledning DANSK SELSKAB FOR INFEKTIONSMEDICIN
Q feber klinisk vejledning Q feber skyldes infektion med den obligat intracellulære gram negative bakterie Coxiella burnetii. Q feber smitter især via inhalation eller tæt kontakt med smittet kvæg, får
Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme
Difteri Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme Corynebacterium diphteriae Evt. sårsekret Smittemåde Varighed af isolation Desinfektionsmiddel Kommentar dyrkninger
Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?
Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig? Hospitalsindlæggelser og dødelighed hos danskere, der har været på hospitalet med et alkoholproblem. GRO ASKGAARD, LÆGE OG
Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner SVS Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner Bidrage til det at nå det regionale mål om nedbringelse
Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen
Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker
Behandlingsfremskridt inden for kræft
NATIONAL EXPERIMENTAL THERAPY PARTNERSHIP Behandlingsfremskridt inden for kræft Ulrik Lassen, professor, overlæge, ph.d. Fase 1 Enheden, onkologisk klinik, Rigshospitalet Formand for Dansk Selskab for
Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)
Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at særlige resistente mikroorganismer spredes/overføres fra borger til personale og øvrige borgere.
Indhold. Indledning 11. Jordens alder, det første liv 15
Indhold 1 Indledning 11 2 Jordens alder, det første liv 15 Isukasia, verdens ældste klipper 15 Bakterier er små, og der er mange af dem 17 Kvælstofkredsløbet Bakterier holder naturen i gang 18 Der er bakterier
SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09.
SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION Hygiejnisk retningslinje Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09.05 SPECIELLE RETNINGSLINIER ISOLATION
Resistensudvikling globalt og nationalt
Resistensudvikling globalt og nationalt Anne Kjerulf Central Enhed for Infektionshygiejne Afdeling for Mikrobiologi og Infektionskontrol Statens Serum Institut Denne præsentation omhandler: Resistensudvikling
Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde
Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax
Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura
Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to
Resistente mikroorganismer
Resistente mikroorganismer LKO kursusdag, Februar 2016 Anette Holm Klinisk Mikrobiologisk Afdeling OUH [email protected] The good, the bad, and the ugly Antibiotika Infektion Hvorfor Forebyggelse Traumatiske
Virusinfektioner hos hæmatologiske patienter
Virusinfektioner hos hæmatologiske patienter Virus/hæmatologi Stor betydning ved allogen HSCT Tiltagende betydning ved andre hæmatologiske sygdomme Indledning Tiltagende betydning hos andre patientgrupper
Isolationsregimer og resistente bakterier
Isolationsregimer og resistente bakterier HOC Fokus Netværk 4. September 2017 Infektionshygiejnisk Enhed Præsentation Navn/afsnit Hvilke afsnit har du været på tidligere? Erfaring med isolationspatienter
Patientinformation. Mavesår. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling
Patientinformation Mavesår Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk Afdeling Mavesår Hvad er et mavesår? Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og uden sår, fordi den er modstandsdygtig
Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker
Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd
Referat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007
Referat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007 Velkomst Elsebeth Tvenstrup Jensen, CAS, bød velkommen og redegjorde for baggrunden for mødet. Vejledningen har nu fungeret siden 31. oktober
Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme
i Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme 3 SMITTEVEJE OG -KILDER De bakterier og svampe, der fremkalder alvorlig sygdom
Oversigt over regionale initiativer præsenteret på møde i Det Nationale Antibiotikaråd den 21. april 2015
Det Nationale Antibiotikaråd NOTAT Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1500717 Dok nr.: 1697169 Dato: 27. maj 2015 Oversigt over regionale initiativer præsenteret på møde
Krig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden AN I TA T R AC E Y, P R O J E K T S Y G E P L E J E R S K E, M K S, S D, K VAL I T E T O G S AM M E N H Æ N G, AAL B O R G U H ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering
PED situationen i Europa
PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme
Børnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/
HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger
Lungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker
Lungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker Hygiejnesygeplejerske Dorte Buhl Herlev Hospital [email protected] Indhold Anbefalinger/evidens
CPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital
CPO Carbapenemaseproducerende organismer Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital 10 million dødsfald om året i 2050 1 dødsfald hvert 3. sekund Review on Antimicrobial
Årsberetning 2008. Infektionshygiejnisk Afsnit, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby. Århus Universitetshospital Skejby
Årsberetning 2008 Infektionshygiejnisk Afsnit, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby Århus Universitetshospital Skejby Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Infektionshygiejnisk
Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution
Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution Per Kongsted 1, Inge Marie Svane 1, Henriette Lindberg
Smitteforebyggelse Hvad er rent og hvad er urent hos patienten og det omkringliggende miljø?
Temadag 1. oktober 2009 Fredericia Messecenter Smitteforebyggelse Hvad er rent og hvad er urent hos patienten og det omkringliggende miljø? Steffen Strøbæk Infektionshygiejnisk enhed 1 2 Journal of Hospital
Afholdt d. 18. maj 2017
MRSA udbrud: Erfaringer fra Region Syddanmark Spredning af en CC398 t034 PVL+ klon på en fødeafdeling hvad lærte vi? Jens Kjølseth Møller, Ledendeoverlæge, professor dr.med. KliniskMikrobiologiskAfdelingogInfektionshygiejniskEnhed,
HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER
HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER Jette Holt Hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd Central enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut [email protected] INFEKTIONSHYGIEJNE OG SMITTE Smitte sker fx gennem
Krig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden ANITA TRACEY, PROJEKTSYGEPLEJERSKE, MKS, SD, KVALITET OG SAMMENHÆNG, AALBORG UH ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering af anbefalinger fra: Klinisk retningslinje om
Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens
Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens Dag efter Klassisk svinepest infektion 3 4 Feber 4 Let nedstemt; Tøvende gang; Æder langsomt 5 Smager ved fordring/nedsat ædelyst. Lind afføring 6. Nedstemt!
Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard
Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE har til formål at virke
Carbapenemase-producerende organismer (CPO)
Carbapenemase-producerende organismer (CPO) et samarbejde mellem DSKM, FSFH og CEI Mikala Wang Aarhus Universitetshospital Carbapenemaser Enzymer der spalter næsten alle penicilliner, cephalosporiner og
Resistensovervågning i Danmark: DANMAP
Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge
