Farm 4U. Svampe i kornlagre. Forsøgsbeskrivelse. Baggrund
|
|
- Frederikke Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Farm 4U Svampe i kornlagre Susanne Elmholt Seniorforsker Afdeling for Plantevækst og Jord, Forskningscenter Foulum, PO Box 50, 8830 Tjele Tlf , Fax , susanne.elmholt(at)agrsci.dk Jørgen Nielsen Miljøtekniker Afdeling for Plantevækst og Jord, Forskningscenter Foulum, PO Box 50, 8830 Tjele Tlf , Fax , JorgenM.Nielsen(at)agrsci.dk Det er ikke kun mennesker og dyr, der sætter pris på vores korn. Mange svampe kan leve af korn, og nogle kan danne giftige stoffer (mykotoksiner). Allerede mens kornet står på marken bliver det koloniseret af forskellige såkaldte marksvampe. I våde høstår kan kornaksene og dermed markerne blive næsten helt sorte af disse svampe. På lageret er det andre arter, der er almindelige, de såkaldte "lagersvampe. Man ser altså en succession af forskellige svampe og en mikrobiel balance mellem arterne. Denne balance afhænger bl.a. af kornets temperatur og fugtighed. Det er vigtigt, at kornet tørres og derefter nedkøles så hurtigt og effektivt som muligt for at undgå at svampene opformeres og hvis de rette arter er til stede danner mykotoksiner. I Farm 4U projektet ser vi på svampene ved to forskellige tørringsmetoder. Forsøgsbeskrivelse I skal undersøge svampefloraen på korn fra to gårde: 1) Gård nr. 1: a) Tærsket korn Prøve 1 b) Tørret korn (plantørreri) Prøve 2 2) Gård nr. 2 a) Tærsket korn Prøve 3 b) Tørret korn (tromletørreri) Prøve 4 Den vigtigste svamp, vi kigger efter, er en art af slægten Penicillium, der kan danne giftstoffet ochratoksin. Den hedder Penicillium verrucosum. Til at bestemme den bruger vi et selektivt/indikativt substrat, der hedder Dichloran Yeast extract Sucrose agar med 18% Glycerol, i daglig tale kaldet DYSG. At substratet er selektivt betyder at det holder mange andre svampe væk. At substratet er indikativt betyder at man kan kende P. verrucosum fra de øvrige svampe på substratet. Det man kan kende den på, er dens murstensrøde (terrakotta) farve på bagsiden af kolonien, dvs. at I bestemmer den vha. af makroskopiske kendetegn (det man kan se uden mikroskop). Desuden skal I lære nogle af de øvrige svampe på korn at kende. Baggrund 1
2 Svampe findes overalt i naturen. Ligesom bakterier, dyr og planter har de deres eget rige (Kingdom). På latin hedder det Mycota, derfor hedder læren om svampe mycologi. Man har skønnet, at der findes omkring 1,5 millioner forskellige arter af svampe. Langt de fleste arter er gavnlige: de er med til at nedbryde og omsætte plante- og dyrerester til næringsstoffer, de giver jorden struktur ( jord-krummer ), de hæmmer sygdomsfremkaldende organismer og de tjener som føde for mange dyr. En del svampe er dog skadelige, f.eks. ved at fremkalde plantesygdomme eller ved at danne stoffer, der er giftige over for mennesker og dyr. Disse giftstoffer kaldes mykotoksiner. De mest problematiske mykotoksiner på dansk korn er ochratoksin A (OTA), som dannes af Penicillium verrucosum, og deoxynivalenol (DON) og zearalenon, som dannes af flere forskellige arter af Fusarium. OTA er kendt for sin nyretoksiske effekt på svin og mennesker, og er på listen over kræftfremkaldende stoffer. I våde høstår er der risiko for at indtage så meget OTA via kornprodukter, at man overskrider den nordiske grænseværdi på 5ng/kg legemsvægt pr. dag. OTA dannes primært i lagret korn. DON tilhører en stor gruppe af mykotoksiner, som kaldes trichothecener. Nogle trichothecener dannes, mens kornet står på marken. Det gælder f.eks. DON. Både OA og DON er varmestabile og findes derfor også i forarbejdede produkter. DON har toksiske effekter på fordøjelsessystemet og medfører opkastning (deraf tilnavnet vomitoksin) og reduceret ædelyst hos husdyr. Der er endnu ingen danske grænseværdier, men den DON-mængde, korn normalt indeholder, ligger oftest under de amerikanske grænseværdier. Zearalenon, som dannes af flere forskellige Fusarium arter, er kendt for sin østrogeneffekt, dvs. det er et af de naturligt forekommende hormonlignende stoffer. Svampe er heterotrofe, dvs. de lever af dødt organisk materiale. På alt korn findes der svampe. De findes i rodsystemet, på bladene og i akset. I løbet af vækstsæsonen ændres sammensætningen af svampefloraen på en kornplante, der sker en succession. Denne succession fortsætter, når kornet er høstet, idet marksvampe (Cladosporium, Alternaria, Fusarium) gradvist afløses af lagersvampe som Penicillium og Aspergillus. I vækstsæsonen afhænger svampefloraens sammensætning blandt andet af arts- og sortsvalg, pesticidanvendelse, temperatur og nedbør. På lager afhænger svampefloraen af tørrings- og lagringsbetingelser. I Danmark er der næsten altid behov for at tørre kornet efter høst. For at undgå svampevækst er det vigtigt at sørge for en hurtig og effektiv nedtørring og nedkøling til vandindhold og temperatur, der er for lave til at svampe kan vokse. Hvis korn høstes, tørres og nedkøles efter forskrifterne kan det lagres i flere år uden at kvaliteten forringes. Omvendt kan det ved uhensigtsmæssig håndtering ødelægges meget hurtigt af svampe, insekter og/eller mider. Der findes forskellige tørringsteknikker. I 50 erne begyndte man at tørre korn på gårdene. Mest almindelige var såkaldte portionstørrier. Her nedtørres forholdsvis små portioner ved C. Kapaciteten er dog oftest for lille i forhold til den mejetærskerkapacitet landmændene råder over i dag, og anlægget kræver meget arbejdskraft. Fordelen er at man kan tørre meget vådt korn hurtigt ned. I 60 erne blev der etableret mange gennemløbstørrerier. Her sker en kontinuert tørring og køling af kornet i tynde lag med samtidig påfyldning af utørret korn foroven og fjernelse af det tørrede korn forneden. Tørringen er hurtig og effektiv og med stor kapacitet. Ulemperne er krav om transport til og fra tørringsanlægget og ofte et behov for senere nedkøling af kornet. Processen kan 2
3 desuden være hård ved kornets spireevne pga høj temperatur ( C),. Gennemløbstørrerier er i dag mest udbredt i foderstofforretninger og på store gårde. Mange landmænd har i dag et plantørreri. Det består typisk af hovedkanal og sidekanaler, der er lagt ud på gulvet. Kornet lægges i et lag herover og gennemblæses med eller uden varmetilsætning. Et sådant anlæg stiller store krav til styring af luftens relative fugtighed, da det er den eneste måde hvorpå der kan opnås ensartet vandindhold fra bund til top. I forhold til portions- og gennemløbstørring tager plantørring ofte lang tid. Derfor er der stor risiko for svampevækst, hvis det ikke gøres rigtigt. Fordelene ved plantørring er deres store kapacitet, og at anlægget kan bruges til både tørring, beluftning og køling i hele lagerperioden. Dvs. at der ikke skal bruges penge og arbejdskraft på at flytte kornet. De traditionelt anvendte tørringsteknikker har vist sig ikke altid at være tilstrækkelige. Vi har resultater, der viser en kraftig forøgelse i antallet af toksinproducerende svampe umiddelbart efter tørringens afslutning. Dette kan ske som følge af en utilstrækkelig tørring eller via et forurenet tørringsanlæg. F.eks. har vi kunnet vise, at tørringsanlæggets konstruktion kan give vanskeligheder i forbindelse med rengøring, så sporerne overlever og kan overføres fra år til år. Det er tilsvarende af betydning at indlægning og lagring sker i rengjorte siloer. Her kan især peges på, at materialer som træ og hessian ifølge vores resultater ser ud til at give problemer. Derfor vil tørringsteknikker, som kan eliminere eller reducere svampeforekomsten uden i øvrigt at skade kornets kvalitet, være af stor værdi. Undersøgelser med tromletørring af maltbyg og brødkorn har vist, at det er muligt at påvirke og ofte forbedre kvaliteten ved denne tørringsmetode. De gennemførte forsøg viser en optimal behandlingstemperatur - målt som kernetemperatur ved afgang fra tørretromle - på C. Kornet opholder sig kun i tromlen i få minutter. Indledende undersøgelse har vist, at tromletørring er i stand til markant at reducere svampe på kornkernernes overflade og dermed forhindre eller reducere risikoen for dannelse af mykotoksiner i kornet. Mykotoksiner udgør en risiko for kornkvaliteten. Vore resultater såvel som resultaterne af Veterinær og Fødevaredirektoratets overvågningsprogram tyder på, at problemer opstår på enkelte gårde, og at godt landmandsskab i forbindelse med kornhåndtering er meget afgørende for, om der bliver problemer. Hvis vi opnår en detaljeret viden om de mykotoksin-producerende svampes livscyclus, både i marken og på lageret, vil det i højere grad være muligt at målrette landbrugsdriften, så man effektivt imødegår opformering af toksinproducerende svampe og dermed risikoen for toksindannelse. 3
4 Litteratur Svampe Gravesen, S., Frisvad, J.C., & Samson, R.A. (1994). Microfungi. Copenhagen: Munksgaard. Bogen har fokus på toksindannende svampe Murray, T.D., Parry, D.W., & Cattlin, N.D. (1999). Sygdomme i korn - en håndbog i farver. København: DSR Forlag. Petersen, J.H. (1995) Svamperiget. Det naturhistoriske fakultet, Aarhus Universitet. ny dansk grundbog om svamperiget til brug på universitetet og andre højere læreanstalter; men også brugbar for den engagerede amatør-mycolog. Samson, R.A., Hoekstra, E.S., Frisvad, J.C., & Filtenborg, O. (2000). Introduction to Food- and Airborne Fungi. Utrecht: Centraalbureau voor Schrimmelcultures. Vores arbejde Elmholt, S. (2000). Mykotoksiner i mark og på lager. JordbrugsForskning, 4, 2-4. Elmholt, S. & Hestbjerg, H. (2000). Field ecology of the ochratoxin A-producing Penicillium verrucosum: Survival and resource colonisation in soil. Mycopathologia, Elmholt, S. & Kristensen, E.F. (2001). Korn uden mykotoksiner. DJF rapport 53. Danmarks JordbrugsForskning, Foulum. In J. Waagepetersen, J.B. Petersen, L. Knudsen, G. Deneken, & J.R. Jørgensen (Eds.), Produktion af kvalitetshvede i Danmark. En oversigt over problemer og muligheder (pp ). Foulum: Danmarks JordbrugsForskning. Elmholt, S., Labouriau, R., Hestbjerg, H., & Nielsen, J.M. (1999). Detection and estimation of conidial abundance of Penicillium verrucosum in soil by dilution plating on a selective and diagnostic agar medium (DYSG). Mycological Research, 103, Hestbjerg, H. (1999) Mycometabolites in the ecology of Fusarium - exemplified by characterisation of F. culmorum and F. equiseti. Botanical Institute, Faculty of Science, University of Copenhagen, Denmark. Hestbjerg, H. & Elmholt, S. (2000). Toksinproducerende svampes økologi. In Anonymous17. Danske Planteværnskonference - Positionsbestemt plantebeskyttelse/beslutningsstøtte/sygdomme-skadedyr/aksfusariose (pp ). Foulum: Danmarks JordbrugsForskning. Korntørring Høy, J. J. (1995) Kornbehandling - Tørring, lagring og transport. Landbrugets Rådgivningscenter, Skejby, Landskontoret for Bygninger og Maskiner. Meget fin oversigt over problemer og løsninger ved kornhåndtering efter høst Kristensen, E. F. and Søgaard, H. T. (2001) Tørring og varmebehandling af maltbyg og brødkorn i tromletørreri. Foulum, Danish Institute of Agricultural Sciences. DJF rapport nr. 43. Gode links Her fortælles kort om god og dårlig kornhåndtering, herunder også lidt om svampe og insekter der angriber lagret korn Her fortælles kort om svamperiget (på engelsk) html Her fortælles ganske kort om de fleste af de slægter der er vist i renkultur (på engelsk) 4
5 Fremgangsmåde Aktivitet 1. I skal udlægge 100 kerner på DYSG af hver af de fire prøver Aktivitet 2. I skal opgøre forekomst af P. verrucosum i de fire prøver (udlagt for en uge siden) Aktivitet 3. I skal se på de øvrige svampe på kernerne og beskrive evt. forskelle i svampeflora Aktivitet 4. I skal med hjælp fra mikroskopet undersøge renkulturerne og forsøge at sætte et navn på dem De første tre aktiviteter foregår i laboratoriet i PV26 (2210), den sidste i PV26 og i Farm4U s laboratorium i Forskerparken. Aktivitet 1. Udlægning af kerner Arbejdet foregår i Flow-bænk (sterilt) for at undgå forurening fra luftbårne svampe. Flowbænken tændes og tørres af med ethanol ½ time før brug. Der skal bruges følgende materialer til forsøget: Spritflamme og tændstikker 4 petriskåle med prøver af korn (1-4) Pincet Bægerglas med ethanol (ren alkohol) 40 petriskåle med DYSG Sprittusch Skabelon til udlægning af kerner (Figur 1) 4 plastposer med lufthuller Inkubator der er indstillet til 25 C 1. I får udleveret fire petriskåle med kornprøver (1-4) 2. De 40 støbte skåle nummereres med prøvens nummer (10 skåle til hver prøve), I kan eventuelt dele prøverne mellem jer 3. For hver prøve følgende fremgangsmåde: Pincetten flamberes. Det gøres ved at dyppe den i et bægerglas med ethanol og brænde ethanolen af over en spritflamme. Pas meget på, at flammen er gået HELT ud inden I går videre. Der overføres 10 kerner fra petriskålen til hver af de 10 støbte agarskåle. Kerner lægges efter en skabelon (se Figur 1). Kernerne lægges tilfældigt med bugfure op- eller nedad (her kan man vælge at gøre det ens for alle kerner). Pincetten flamberes mellem hver skål. I alt 10 skåle (=100 kerner) fra hver af de fire prøver 4. Skålene med kerner stables med 10 i hver. De sættes i plastpose med lufthuller og inkuberes retvendt ved 25 C i 7 døgn 5
6 Figur 1. Aktivitet 1. Skabelon til udlægning af kerner: 6
7 Aktivitet 2. Forekomst af P. verrucosum i prøve 1-4 Arbejdet foregår i stinkskab for at beskytte operatøren. Det er giftigt materiale, idet svampene er meget villige til at danne mykotoksiner på et substrat som DYSG. Skålene må ikke atges ud af stinkskabet.. De indeholder nemlig også toksiner! Der skal bruges følgende materialer til forsøget: 40 DYSG petriskåle med kerner, der er udlagt for 7 dage siden Farveprint af P. verrucosum på DYSG (ligger i stinkskabet) Skema til opgørelse af resultatet (Figur 2) Sprittusch Fra de fleste kerner vokser der mere end én art frem. For hver petriskål aflæses og markeres med tusch, hvor mange af kernerne der har vækst af P. verrucosum, dvs. hvor mange af kernerne der er kontamineret. Det gøres fra bagsiden (petriskålens revers), og svampen kendes på sin rustrøde farve (se eksemplet der er lagt frem). Resultatet for hver petriskål indføres i skemaet (Figur 2). Til sidst beregnes kontaminationsprocenten for de fire prøver på følgende måde: antal kontaminerede kerner Kontaminat ions % = 100 % antal udlagte kerner ialt 7
8 Figur 2. Aktivitet 2. Skema til opgørelse af P. verrucosum Prøve 1 (tærsket kort fra Gård 1) Antal kerner: 100 Antal kerner med P. verrucosum : Kontaminationsprocent: Prøve 2 (tørret kort fra Gård 1) Antal kerner: 100 Antal kerner med P. verrucosum : Kontaminationsprocent: Prøve 3 (tærsket kort fra Gård 2) Antal kerner: 100 Antal kerner med P. verrucosum : Kontaminationsprocent: Prøve 4 (tørret kort fra Gård 2) Antal kerner: 100 Antal kerner med P. verrucosum : Kontaminationsprocent: 8
9 Aktivitet 3. Makroskopisk beskrivelse af de øvrige svampe på kernerne Arbejdet foregår i stinkskab. Skålene må ikke atges ud af stinkskabet. Nu skal I så godt det lader sig gøre beskrive eventuelle forskelle i de 4 prøver. Herunder kan I vurdere følgende: Prøvenummer: Er der sterile kerner, dvs. kerner uden svampevækst? Vokser der kun en art fra hver kerne eller er det almindeligt med mange forskellige svampe fra hver kerne? Er der forskel på deres væksthastighed og kan det have betydning for resultatet? Er det bestemte svampe der dominerer i de fire prøver? Hvordan ser de dominerende svampe ud (se på både underside (revers) og overside (obvers) af petriskål Kan man makroskopisk se om svampene har dannet sporer? Hvordan afslører det sig? Er der forskel på de fire prøver? Hvis der er forskel, hvad siger det jer så umiddelbart om tørringens effektivitet? Har I set lignende svampe før (i køkkenet, i marken, i haven, på fugtige vægge)? 9
10 Aktivitet 4. Mikroskopisk undersøgelse af renkulturer af svampe Nu skal renkulturer af vigtige kornsvampe bestemmes. En renkultur er en petriskål hvori der kun findes én art, der er rendyrket f.eks. fra en kerne hvor der voksede forskellige arter. Arbejdet udføres i Farm4U s laboratorium i Forskerparken. Der kan/skal anvendes følgende: Mikroskop (transmissions og/eller stereomikroskop) Objektglas Tape eller dækglas Skalpel Shear s Mounting Fluid (SMF) Åbn skålene så lidt som muligt! Skåle markeret med giftmærkat må kun åbnes i stinkskab! Præparater til mikroskopi fremstilles på følgende måde og i stinkskab: 1. En lille dråbe SMF dryppes på et objektglas. 2. Fremstilling af præparat. En stykke tape (ca. 4 cm) skæres af. Ca. 0.5 cm af det midterste af tapen trykkes forsigtigt mod svampekulturen og svampematerialet lægges i SMF en på objektglasset. 3. Man kan også lave et præparat ved med en skalpel at skære et lille stykke (ca. 0,3x0,3cm) ud af svampekulturen og lægge et dækglas over. 4. Find svampematerialet på objektglasset ved lav forstørrelse og gå først derefter gradvist op i forstørrelse (pas på ikke at kvase præparat og dækglas med objektivet, brug kun finskruen på mikroskopet ved store forstørrelser!). 5. Brug bøgerne og billederne til at bestemme svampene så godt I kan. Hvis I kan bestemme svampene til slægtsniveau er det meget fint. At bestemme til artsniveau kræver næsten altid specialistviden og særlige bestemmelsesværker. Her gælder at nogle slægter er vanskeligere end andre! 6. I kan indføre navne på de svampe i har bestemt i skemaet på næste side 10
11 11
Sikring af kvaliteten på kornlageret
Sikring af kvaliteten på kornlageret Introduktion Kravene til fødevaresikkerhed og de produkter, vi som forbrugerne køber i butikkerne, bliver hele tiden højere. Dette gælder ikke mindst for mel- og brødprodukter.
Læs mereMykotoksiner og meldrøjer i foder kontrolresultater fra fodervirksomheder 2017
PROJEKTER - SLUTRAPPORT Mykotoksiner og meldrøjer i foder kontrolresultater fra fodervirksomheder 2017 J. nr.: 2018-29-61-01042 FORMÅL I 2017 udtog Fødevarestyrelsen 388 stikprøver på danske fodervirksomheder
Læs mereMælkesyrebakterier og holdbarhed
Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal
Læs mereTotalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø
Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø 60 års erfaring i hele Europa - 40 faste medarbejdere inkl. service i Hedensted Nymontage via eksterne firmaer i sæsonen (40-60 personer) - Omsætning
Læs mereLagerfast korn! Korn er først lagerfast, når det både er nedtørret til 14 - til max 15% vand og dernæst er afkølet, så det er på max +7 C!
Grundregler for tørring og lagring af korn (Dette materiale er udarbejdet, samt revideret ad flere omgange, af maskinteknisk rådgiver Gunnar Schmidt, under sin ansættelse hos Byggeri & Teknik I/S, Herning,
Læs mereHUSSVAMP LABORATORIET ApS
HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon
Læs mereKonsum afgrøder. tørring og salg Poul Christensen Økologi- og planteavlskonsulent
Konsum afgrøder tørring og salg 2019 Poul Christensen Økologi- og planteavlskonsulent Disposition: Kalkule konsumafgrøder 2019 konsum rapsolie. Eksempel på maltbygafregning Skal der arbejdes på faste aftaler
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereVomitoksin < 1 ppm a**) Fodervægring, opkastning, T-2 toksin DAS. Aflatoksin B1
Indlæg på Seminar om Planteværn 2003 arrangeret af Landbrugets Rådgivningscenter Fusarium i korn Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Megen nedbør under blomstring og forsinket høst som
Læs mereVarmluftsaggregat og styring, kr. 25.000 30.000 34.000 - - - 25.000 30.000 34.000
Bilag 1. Priser på lager og tørringskapacitet på bedriften I tabel 1.1 er opgivet priser for etablering af planlager i eksisterende bygning samt priser for gastæt silo eller stålsilo. I planlager og stålsilo
Læs mereNEER ENGI OVERVÅGNING AF KORN- LAGRE MED INTEGREREDE TRÅDLØSE SENSORER. Mechanical Engineering Technical Report ME-TR-8
NEER ENGI OVERVÅGNING AF KORN- LAGRE MED INTEGREREDE TRÅDLØSE SENSORER Mechanical Engineering Technical Report ME-TR-8 DATA SHEET Titel: Overvågning af kornlagre med integrerede trådløse sensorer. Undertitel:
Læs mereForebyggelse af mykotoksindannelse i økologisk brødkorn. -med fokus på Penicillium verrucosum og dannelse af ochratoksin A
Forebyggelse af mykotoksindannelse i økologisk brødkorn -med fokus på Penicillium verrucosum og dannelse af ochratoksin A Specialeprojekt Maiken Schioldann Haase Biologisk Institut Aarhus Universitet April
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereFarmTest - Bygninger nr. 6-2002. Stålsiloer til korn
FarmTest - Bygninger nr. 6-2002 Stålsiloer til korn Stålsiloer til korn Af landskonsulent Jens Johnsen Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner Titel: FarmTest - Bygninger nr. 6. Stålsiloer til korn
Læs mereOpbevaring og formaling af korn.
Opbevaring og formaling af korn. Henning Sjørslev Lyngvig Maskinkonsulent, Videncentret for Landbrug Planteproduktion & Michael Holm Chefforsker, Videncenter for Svineproduktion L & F Hvilken opbevaringsform
Læs mereMælkesyrebakterier og holdbarhed
Mælkesyrebakterier og holdbarhed Navn: Forsøgsvejledning Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål med forsøget Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge
Læs mere12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars
Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 19. september 2014 437198_FFM14_1131 12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,
Læs mereStudiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS
Studiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS 1 Makroskopisk og mikroskopisk undersøgelse af bakterier Formål: At udføre makroskopiske og mikroskopiske bakterieundersøgelser.
Læs mereMaskiner og planteavl nr. 58 2006 FarmTest
Maskiner og planteavl nr. 58 2006 FarmTest Rensning, tørring og lagring af korn på økologiske bedrifter Rensning, tørring og lagring af korn på økologiske bedrifter Status af Jens J. Høy og Peter Mejnertsen,
Læs mereFusarium i korn. Ghita Cordsen Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Skejby
Fusarium i korn Ghita Cordsen Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Skejby Aksfusarium i hvede Fusarium i hvede Pct. kerner med Fusarium 8 6 4 2 0 2 2,5 mm 2,5 2,75 mm 2,75 3 mm > 3 mm (Piorr, 1991) Aksfusarium
Læs mereGrundregler for tørring og lagring af korn
Grundregler for tørring og lagring af korn - 2019 Rev 19/8-2019 Korn og frø skal nedtørres hurtigst muligt efter høst til det fugtindhold, som sikrer varens kvalitet ved lagring over lang tid. Basisvandprocenterne
Læs mereINSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Læs mereØvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene
Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene Biologi, 9. klasse til 1.g Forfattere: Janus Hendrichsen, Flemming Nielsen, Jens Prom Illustrationer: Bryan d Emil Redaktion: Line Anne Roien
Læs mereBestemmelse af celletal
Bioteknologi 2, Tema 3 Forsøg 4 Bestemmelse af celletal Mange klassiske mikrobiologiske metoder har til formål at undersøge hvor mange mikroorganismer man har i sin prøve. Det undersøger man gennem forskellige
Læs mereDet kunne konstateres, at skillerumsvæggene ikke gik til underside af tagkonstruktionen, altså der var fri luftpassage over kontorlokalernes lofter.
RAPPORT 6.0.07 Sag: Benløse Skole Præstevej 9, Ringsted Mikrobiel indeklimaundersøgelse BETONVEJ 5 4000 ROSKILDE TELEFON 56 3 08 00 TELEFAX 56 3 08 09 OEBIT@OEBIT.DK WWW.OEBIT.DK Den 6. oktober 07 har
Læs mereLæggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning. Aftenkongres Aulum 2016
Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning Aftenkongres Aulum 2016 Disposition Indledning Forudsætninger for succes Phoma og Fusarium Vejrets indflydelse i høst og
Læs mereForeningen af Danske Handelsmøller Association of Danish Millers - Association Danoise de Meunerie
B R Ø D K O R N Møllernes anbefalinger og kvalitetskrav 2009 Foreningen af Danske Handelsmøller Association of Danish Millers - Association Danoise de Meunerie Brødkornskvalitet De vigtigste arter af korn
Læs mereIndeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars
Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 17. december 2012 427198_FFM12_061 Indeklimakontrol, Østermarksskolen,
Læs mere11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars
Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 15. august 2014 437198_FFM14_1121 11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,
Læs mereE 10: Fremstilling af PEC-solceller
E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur
Læs mereUndersøgelse af forskellige probiotiske stammer
Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Formål Formålet med denne øvelse er: 1. At undersøge om varer med probiotika indeholder et tilstrækkeligt antal probiotiske bakterier, dvs. om antallet svarer
Læs mereDyrkning af svampe fra ost
Dyrkning af svampe fra ost Forord Velkommen til øvelsen Dyrkning af svampe fra ost der hører til undervisningsmaterialet Svampe laver din ost. Øvelsen er udarbejdet af Julie Mahler Nilsson med uundværlig
Læs mereHøjere indhold af mykotoksinerne deoxynivalenol DON og zearalenon i foderprøver i 2011 end i 2010
Højere indhold af mykotoksinerne deoxynivalenol DON og zearalenon i foderprøver i 2011 end i 2010 Formål Formålet med kampagnen er at give erhvervet en indikation på indholdet af DON (deoxynivalenol) og
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereForeningen af Danske Handelsmøller Association of Danish Millers - Association Danoise de Meunerie
B R Ø D K O R N Møllernes anbefalinger og kvalitetskrav 2012 Foreningen af Danske Handelsmøller Association of Danish Millers - Association Danoise de Meunerie Brødkornskvalitet De vigtigste arter af korn
Læs mere3. Tørring og tørringsanlæg til økologisk korn
3. Tørring og tørringsanlæg til økologisk korn Valg af tørringsanlæg bør afhænge af, om kornet skal bevare sin spireevne eller ej. Med spireevne: Køling/beluftning Koldlufttørring Lavtemperaturtørring
Læs mereHUSSVAMP LABORATORIET ApS
HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon
Læs mereSupplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier
Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereAB RYESGADE/HEDEMANNSGADE
AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger
Læs mere2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU
3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU I et plantefrø findes bl.a. anlægget til en ny plante i form af det såkaldte kimanlæg. Dette anlæg skal kunne udvikle sig til en ny plante under
Læs mereTørringsteori. Hvad sker der under tørringsprocessen? Erik Fløjgaard Kristensen
Tørringsteori Hvad sker der under tørringsprocessen? Institut for Ingeniørvidenskab, Science and Technology, Aarhus Universitet. Email: ErikF.Kristensen@agrsci.dk Frø er levende organismer og indeholder
Læs merePlantørringsanlæg. Kongskilde's gode råd om Plantørring
Plantørringsanlæg Kongskilde's gode råd om Plantørring Kongskilde's gode råd om Plantørring Plananlæg er en meget populær metode til tørring og opbevaring af korn mange steder i verden. De omkostninger,
Læs mere10. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars
Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 30. januar 2014 437198_FFM12_151 10. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,
Læs mereHUSSVAMP LABORATORIET ApS
HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon
Læs mereMikroskopering af fotosyntesens maskineri
Øvelsesvejledning og journal for Mikroskopering af fotosyntesens maskineri Navn: Klasse: Dato: Baggrund Plan Find følgende organeller og cellebestanddele i figur 34 i Vækstlys og forklar hvilken funktion
Læs mereGrøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Grøn Viden Ramularia-bladplet på byg Hans O. Pinnschmidt og Mogens S. Hovmøller, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereFugt og skimmel i kirker
Fugt og skimmel i kirker oplæg Konference om kirken og dens bygninger 15. maj 2013 v/frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut . Typisk livscyklus for skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampene danner:
Læs mereRegnskovens hemmeligheder
Center for Undervisningsmidler, afdeling København Regnskovens hemmeligheder Øvelsesvejledning Formål Et gen for et kræfthelbredende protein er blevet fundet i nogle mystiske blade i regnskoven. Forskere
Læs mereSammenhæng mellem klimaændringer og angreb af Fusarium
Sammenhæng mellem klimaændringer og angreb af Fusarium Jens Due Jensen - jensdue@life.ku.dk Ph.d.-studerende Institut for Plantebiologi og Bioteknologi Formål At belyse sammenhænge mellem mulige fremtidige
Læs mereKan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?
Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.
Læs mereKøerne trives ikke er de forgiftede?
Køerne trives ikke er de forgiftede? - Køerne trives dårligere end normalt og har flere små-sygdomme end vanligt. Gennemgang af fodringsteknik, foderets robusthed, dyrenes håndtering og opstaldning afslører
Læs mereSkadedyr i korn- og frølagre. Karakteriseret ved: Stabilt klima ~ Beskyttet mod nedbør, vind, sol Lang tidsfaktor Mængder af tørre frø
AARHUS UNIVERSITET Skadedyr i korn- og frølagre Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr Skadedyrlaboratoriet LiseS.Hansen@agrsci.dk Lagre med
Læs mereMetoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø
Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Tidlig høst Lysgroning Forspiring Fordele merudbytte på 15 20 pct. eller 50 80 hkg pr. ha ved korrekt forspiring
Læs mereHalmkvalitet på Biomassefyret Kraftvarmeværk A/S
Halmkvalitet på Biomassefyret Kraftvarmeværk A/S Læs om kriterierne for godkendelse af halmballer FORMÅL OG AFVISNINGSKRITERIER FORMÅL Hos Biomassefyret Kraftvarmeværk A/S bygger vi kriterier til halmkvalitet
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/kvaeg/sider/gaardtoastning.aspx
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Kvæg - økologi > Bedre proteinkvalitet med gårdtoastning Oprettet: 07-08-2012 Bedre proteinkvalitet med gårdtoastning Proteinværdien af danskdyrkede hestebønner
Læs mereÆrter som kvælstofsamler i vinterafgrøder
1 Ærter som kvælstofsamler i vinterafgrøder Finn P. Vinther, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Forord På initiativ af gårdejer Esben Tøttrup, Vindum og under medvirken
Læs mereStationsvej 2, 7000 Fredericia. Den 16. februar 2011 foretog vi en skimmelbesigtigelse i ovennævnte bolig, og udtog prøver til laboratorieanalyse.
Haderslevvej 108 DK 6000 Kolding JOL/- Telefon: + 75 52 21 00 Telefax: + 75 52 26 27 E-mail: lab@goritas.dk Fredericia Kommune Ejendomscenteret Prangervej 7 7000 Fredericia Att.: Flemming Qvick. Vedr.:
Læs mereSidste nyt om ensilering
Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage
Læs mere04-12-2014. Opbevaring og formaling af korn. Hvilken opbevaringsform skal jeg vælge? Skal du opbevare kornet?. Argumenter for selv at opbevare kornet
Opbevaring og formaling af korn. Henning Sjørslev Lyngvig Maskinkonsulent, Videncentret for Landbrug Planteproduktion Hvilken opbevaringsform skal jeg vælge? Argumenter for og imod egen opbevaring af foderkorn?
Læs mereFormålet er at foretage en undersøgelse af bygningens indeklima set i relation til forekomst af skimmelsvampevækst samt skimmelsporer i indeluften.
Rekvirent STAB FBE HANDELSAFDELING Ejendomssektionen Arsenalvej 55 9800 Hjørring Vedr.: Indeklima- skimmelundersøgelse, Nordenskovvej 18, Rønne Baggrund Formål Formålet er at foretage en undersøgelse af
Læs mereMikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder.
Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder. Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler (MBM) baseret på udvalgte mikroskopiske svampe har stort potentiale til forebyggelse af plantesygdomme.
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes
Læs mereVelkommen. Bygninger & Miljø
Velkommen Bygninger & Miljø Indeklima i boliger oplæg for Lokale Uddannelsesudvalg v. seniorspecialist/bygningskonstruktør Frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut, Bygninger & Miljø Mulige faktorer:
Læs mereSystemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led
Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold
Læs mereHUSSVAMP LABORATORIET ApS
HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Topstykket 18 DK-3460 Birkerød
Læs mereRAPPORT Benløse Skole Præstevej 19, Ringsted. Mikrobiel undersøgelse
RAPPORT 09..207 Sag: Benløse Skole Præstevej 9, Ringsted Mikrobiel undersøgelse BETONVEJ 5 4000 ROSKILDE TELEFON 56 3 08 00 TELEFAX 56 3 08 09 OEBIT@OEBIT.DK WWW.OEBIT.DK Den 2. november 207 har Anders
Læs mereSTÆVNEN BEBOERMØDE
STÆVNEN BEBOERMØDE 28-06-18 GORITAS INDLÆG GORITAS HVAD ER SKIMMEL HVORDAN KAN DET PÅVIRKE HVORDAN VURDERES SKIMMEL SKIMMELSCREENING I STÆVNEN HVAD HAR VI GJORT,, HVOR LANGT ER VI BILLEDET INDTIL NU FUGT,
Læs mereDen bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.
Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som
Læs mereFodersæson 2011/2012
Fodersæson 2011/2012 Hvilke udfordringer har vi i år??? Svinerådgiver Gitte Hansen 21630397 Udfordringer Håndtering af korn på lager Kornanalyser Indtastninger Formalingsgrad kontra mavesår Kontrolvejninger
Læs mereRapport. Optimal brug af ressourcer i den sorte ende Forsøg med recirkulering af vand i hårstødere. Hardy Christensen og Vinnie H.
Rapport Optimal brug af ressourcer i den sorte ende Forsøg med recirkulering af vand i hårstødere 26. november 2013 Proj.nr. 2002277 Version 01 HCH/VHR/JUSS Hardy Christensen og Vinnie H. Rasmussen Sammendrag
Læs mereForsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier
Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Formål: at undersøge udviklingen i mængden af tilsatte patogene bakterier til hønsegødning.
Læs mereMontage- og brugsanvisning PST. plantørringsstyring
Montage- og brugsanvisning PST plantørringsstyring Montage- og brugsanvisning for Kongskilde PST plantørringsstyring Generelt Kongskilde PST plantørringsstyring anvendes til automatisk start/stop af lavtryksblæser
Læs merePlanters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske faktorer
Page 1 of 5 Planters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske Baggrund Figur 166 på side 120 i Biologi til tiden viser hvordan to planter ud fra samme grundlæggende opbygning i rod, stængel,
Læs mereForeningen af Danske Handelsmøller Association of Danish Millers - Association Danoise de Meunerie
B R Ø D K O R N Møllernes anbefalinger og kvalitetskrav 2016 Foreningen af Danske Handelsmøller Association of Danish Millers - Association Danoise de Meunerie Brødkornskvalitet De vigtigste arter af korn
Læs mereIndeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars
Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 437198_FFM12_101 Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard
Læs mereKornopbevaring. Skal jeg investere i tørrings- og lageranlæg?
Kornopbevaring Skal jeg investere i tørrings- og lageranlæg? Udarbejdet af Produktionsøkonomigruppen Planteavl, Svin og Fjerkræ Landbrugets Rådgivningscenter 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvordan vurderes økonomien?...3
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereGrøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen
Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad
Læs mereFoto: CT SkadedyrsService
Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereER DU I TVIVL, OM HALMEN VIL BLIVE GODKENDT? Halmkvalitet på Fynsværket. Læs om kriterierne for godkendelse af halmballer
ER DU I TVIVL, OM HALMEN VIL BLIVE GODKENDT? Halmkvalitet på Fynsværket Læs om kriterierne for godkendelse af halmballer Formål og afvisningskriterier Formål Fynsværket har fyret med halm siden 2009, og
Læs mereFind enzymer til miljøvenligt vaskepulver
Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet
Læs mereHVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?
42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på
Læs mereKend dine råvarer og reducer toksinindholdet Kongres for svineproducenter, 2014 d. 21. september 2014, Herning kongrescenter
Kend dine råvarer og reducer toksinindholdet Kongres for svineproducenter, 2014 d. 21. september 2014, Herning kongrescenter v. Projektchef Else Vils, Videncenter for Svineproduktion og Landskonsulent
Læs mereRyttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk
ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,
Læs mereAktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning
Aktuelt nyt om majs Martin Mikkelsen Landscentret Planteavl Aktuelt nyt om majs Plantetal Status på plastdækning Hvordan dyrker man Fusarium Høsttid og Pioneer-metoden Plantetal i majs Optimale plantetal
Læs mereDyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler
Dyrkningsvejledning Avl af pulverkartofler 2 Dyrkningsvejledning pulverkartofler Indhold Specifikke krav...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning...4 Vanding er vigtig... 6 Ensartet afmodning... 6 Nænsom
Læs mereICOPAL SYNTAN. Arbejdsanvisning
ICOPAL SYNTAN Arbejdsanvisning Icopal med SYNTAN overflader SYNTAN er en tynd acrylcoating som primært anvendes til produkterne fra 500-serien. SYNTANEN er påført de bituminøse overflader for at få optimale
Læs mereHVAD ER SKIMMELSVAMPE
HVAD ER SKIMMELSVAMPE Information om skimmelsvampe Der findes tusindvis af forskellige arter af skimmelsvampe. Skimmelsvampe er en vigtig del af naturens kredsløb og findes overalt i naturen i jord, på
Læs mereLivet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereUddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)
Uddrag af lovstof EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) Kapitel II Artikel 5 Egenkontrol Risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004
Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,
Læs mere2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken
Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt
Læs mereDesinfektion - overordnet set
Desinfektion - overordnet set Temadag for Hygiejnekontaktpersoner 31. marts 2014 Bodil Forman Hygiejnesplejerske Stigende antibiotikaforbrug til mennesker og dyr her i landet har bevirket en stigende forekomst
Læs mereGrønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier
Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier Peter Stougaard og Charlotte Frydenlund Michelsen* Institut for Plante- og Miljøvidenskab Sektion for Genetik og Mikrobiologi
Læs mereBedre udnyttelse af produktionen og mindre spild
Bedre udnyttelse af produktionen og mindre spild Merete Edelenbos, Marianne Bertelsen, og Hinrich Holthusen Institut for Fødevare, Aarhus Universitet merete.edelenbos@food.au.dk ProtectFruit er støttet
Læs mereProjekt KORN PÅ FYN 2011. Overgaard. Projekt KORN PÅ FYN
Overgaard Projekt KORN PÅ FYN 2011 Børge Jensen var initiativtager til Genbevaring ved oprettelsen af museumsmarken på Hjemstavnsgården i Gummerup, der drives med henblik på at bevare gamle kulturplanter.
Læs mereEt rent grundlag. Kim Petersen Teknisk direktør FoodSafe as
Et rent grundlag Kim Petersen Teknisk direktør FoodSafe as Generelle rengøringsfakta Hvordan udføres rengøring (faser) Rengøringsmidler Desinfektion og desinfektionsmidler Rengøringskontrol Rengøringsprocedurens
Læs mereFIX-T200 tørrekasse DeLuxe Brugermanual
FIX-T200 tørrekasse DeLuxe Brugermanual FIX GØR DIG»AFHÆNGIG«AF KVALITET Indholdsfortegnelse Indledning / Sikkerhed... side 4 Indstillinger / Indstilling af håndtag... side 5 Konditioner i tørrerum...
Læs mere