Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.13 Odense Fjord. Bilag 3

Transkript

1 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.13 Odense Fjord Bilag 3

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand 6. Punktkilder 7. Belastningsopgørelser

3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat til vandplanen for Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord indeholder en uddybende beskrivelse og anvendelse af vandplanenes datagrundlag. Baggrundsnotatet skal betragtes som en del af grundlaget for vandplanen med tilhørende indsatsprogram. Notatet redegør for de beregningsforudsætninger og metoder, der inden for de forskellige områder er anvendt ved vurdering af vandområdernes tilstand, belastningsforhold, påvirkninger m.v. i forhold til vandløb, søer, kystvande og grundvand. Desuden fremgår de konkrete punktkildedata og belastningsdata, der er anvendt som udgangspunkt for fastlæggelse af vandplanens indsatsprogram. Planerne er baseret på det bedst tilgængelige datagrundlag; men det skal bemærkes, at det grundlag, der har været til rådighed, af historiske årsager, kan variere mellem de forskellige oplande. Vandplanen og baggrundsnotatet er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne beskrevet i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer (Miljøministeriet, By- og Landskabstyrelsen, 2010) samt under anvendelse af virkemidler som fremgår af Virkemiddelkatalog (Miljøministeriet, By- og Landskabstyrelsen, 2010). Som supplement til vandplanen og baggrundsnotatet er desuden på internettet udgivet en række dynamiske kort (WebGIS), der mere detaljeret præsenterer de anvendte data. 1. Indledning, side 1

4 2. Vandløb Redegørelse for datagrundlaget og anvendte retningslinjer i Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord Indhold 2.1 Indledning Datagrundlaget Opdeling af vandløbsstrækninger Stationsnettet Kvalitetselementer Problemårsager Retningslinjer for indsatsprogrammer Udpegning af national vandløbstype (blødbundsvandløb) Udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb Fastsættelse af tilstand Fastsættelse af mål Virkemiddelkatalog og indsats Grundlag for dosering af de enkelte virkemidler Undtagelsesbestemmelser Datamodellen Miljøministeriets Web-Gis Referencer Indledning Dette tekniske baggrundsnotat for vandløb rummer en beskrivelse af vandplanens datagrundlag og de anvendte retningslinjer for fastsættelse af mål, vurdering af tilstand og målopfyldelse, samt en oversigt over egnede virkemidler og anvendte undtagelser. Notatet omtaler og henviser til væsentlige dokumenter anvendt i vandplanlægningen, herunder Virkemiddel-kataloget /1/, Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer /2/, Datamodeller for vandløb /3/ og kontinuitet (spærringer) /4/. For datagrundlaget vedr. indsatser overfor punktkilder og grundvandindvinding henvises til tekniske baggrundsnotater for disse. 2.2 Datagrundlaget Vandløb medtaget i vandplanen omfatter: o Tidligere specifikt målsatte vandløb i regionplanerne (A, B0, B1, B2, B3, C, D o.s.v.). o Ikke målsatte vandløb beliggende i Habitat-områder, hvor vandløbsnaturtyper er en del af udpegningsgrundlaget. o Ikke målsatte rørlagte vandløbsstrækninger, som ligger nedstrøms specifikt målsatte åbne vandløbsstrækninger Opdeling af vandløbsstrækninger I det GIS værktøj (datamodel) som ministeriet har anvendt ved tilblivelsen af vandplanerne er vandløbene opdelt. Opdelingen er 2. Vandløb, side 1

5 foretaget dels af Gis-tekniske grunde og dels af hensyn til udarbejdelsen af vandplanerne og den efterfølgende afrapportering til EU. Opdelingen er foretaget på følgende niveauer efter stigende størrelse: segment, strækning, delvandområde og vandområde /2/. Figur 1 illustrerer hvordan et vandområde kan være underinddelt ned til den mindste enhed, segment. Figur 1: Eksempel på vandområde og underinddeling i delvandområde, strækning og segment Stationsnettet På landsplan er medgået data fra ca stationer. Data fra disse er anvendt til at beskrive tilstanden på de ca km vandløb, som indgår i vandplanen. For landet som helhed er der i gennemsnit ca. én station pr. 2 kilometer vandløb. Mindst én station repræsenterer én strækning. I hovedopland 1.13 Odense Fjord, er der anvendt data fra 555 stationer til beskrivelse af tilstanden på 1109 km vandløb Kvalitetselementer Tilstanden og miljømålene fastsættes ud fra en række kvalitetselementer. Kvalitetselementerne kan inddeles i Biologiske, Hydromorfologiske, Kemiske og Fysisk-kemiske Biologiske kvalitetselementer o o o Bentisk invertebratfauna (smådyrsfauna) Fisk Vandplanter Bentisk invertebratfauna (Vandløbenes smådyrsfauna) Dette kvalitetselement er det eneste, som er EU interkalibreret. Det er derfor det bærende kvalitetselement for vandløbene. Vandløbskvaliteten er beskrevet ved faunaklasser fastsat efter Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DFVI), samt i nogle tilfælde faunaklasser oversat fra forureningsgrad (saprobiesystemet). Oversættelse fra forureningsgrad til faunaklasse er foretaget som angivet i /2/. Oversættelsen er vist i tabel 1. Forureningsgrad Faunaklasse Økologisk tilstandsklasse I 7 Høj I II 6 God II 5 God II III 4 Moderat III 3 Ringe III IV 2 Dårlig 2. Vandløb, side 2

6 IV 1 Dårlig Tabel 1. Oversættelse fra forureningsgrad (saprobiebedømmelse) til faunaklasse og økologisk tilstandsklasse. Data for faunaklasser og forureningsgrader til vandplanlægningen er hentet fra den landsdækkende database Winbio. Data er især indsamlet af de tidligere amter og de nuværende miljøcentre, samt de nye kommuner. Der er anvendt data fra perioden og i nogle tilfælde Det antages i vandplanen, at tilstanden bedømt på en given station er repræsentativ for en længere strækning (i gennemsnit 2 km lang), hvilket ikke nødvendigvis altid er tilfældet. Et eksempel herpå er, at tilstanden på visse lokaliteter, som ligger meget tæt ved vejbroer, kan være noget afvigende, især hvad angår den fysiske kvalitet. Fisk og vandplanter Disse kvalitetselementer er endnu ikke EU interkalibreret, og det er derfor besluttet, at de ikke anvendes i denne første vandplan Hydromorfologiske kvalitetselementer o o o Vandføring Kontinuitet Morfologiske forhold (fysisk variation i vandløbet) Vandføring Der er stillet krav til maksimalt tilladelig påvirkning af medianminimumsvandføringen i vandløb. En nærmere redegørelse for dette fremgår af det tekniske baggrundsnotat for grundvand. Kontinuitet (spærringer) Kontinuitet for fisk og fauna er anvendt som et kvalitetselement i vandplanen. Oplysninger om spærringer for fisk og anden fauna stammer fra ældre amtslige spærringstemaer, samt i nogle tilfælde indhentede oplysninger fra Winbio databasen, kommuner, konsulenter m.v. Indskudte rørlagte strækninger er i vandplanen defineret som en spærring, hvis de er mere end 20 meter lange og i øvrigt beliggende indskudt med målsatte åbne vandløbsstrækninger både op- og nedstrøms rørlægningen. Yderligere definition af kontinuitet findes i /2/. Da nogle af oplysningerne om forekomst af spærringer i vandløb er af ældre dato (mere end 10 år gamle) eller mangelfulde, er der en usikkerhed ved angivelse af såvel placering, som antallet af spærringer Morfologiske forhold (fysisk variation i vandløbet) Vandløbenes fysiske tilstand er ikke i denne vandplan anvendt som et kvalitetselement. Oplysninger om den fysiske tilstand er alene anvendt som en såkaldt støtteparameter. Oplysninger om vandløbenes fysiske tilstand er anvendt til vurdering af, om der skal anvendes virkemidler, der forbedrer vandløbenes fysiske tilstand. Oplysninger i form af fysiske indeks værdier er på landsplan uens, så tilvejebringelse af datagrundlaget er geografisk 2-delt. 1. Fysiske forhold i vandløbene i Jylland og på Fyn. 2. Vandløb, side 3

7 Til beskrivelse af vandløbenes fysiske tilstand er anvendt data fra overvågningsstationer med oplysninger om Dansk Fysisk Indeks (DFI) /6/ og/eller Aarhus Indekset (AaI) /7/. Der er her antaget, at tilstanden på stationerne er repræsentativ for længere strækninger. Værdierne af de anvendte indices er for at lette sammenligningen på landsplan normaliserede til værdier mellem 0 (dårligste tilstand) og 1 (bedste tilstand) /2/. Data for den fysiske vandløbskvalitet er oparbejdet til strækningsniveau og dækker ca. 75 % af den samlede jyske og fynske vandløbsstrækning opgjort i kilometer. Data er hentet fra databasen Winbio eller anden tidligere amtsdatabase. 2. Fysiske forhold i vandløbene på Sjælland og Bornholm samt Lolland-Falster og Møn. Der foreligger kun ganske få punktvise registreringer af de fysiske forhold (DFI eller AaI) på stationer i vandløb på Sjælland og Bornholm, samt Lolland-Falster og Møn. I forbindelse med udarbejdelsen af vandplanerne i disse landsdele, har der derfor været behov for at udarbejde strækningsvise og dækkende beskrivelser af de fysiske forhold. Hertil er udviklet en model, der bygger på erfaringer fra en analyse af sammenhænge fundet på stationer med kendt fysisk indeks (en regressionsanalyse). Ved denne metode estimeres DFI for de vandløbsstrækninger, hvor den fysiske tilstand i dag er ukendt. Følgende strækningsrelaterede data indgår i regressionsmodellen: o o o o o o Terrænets fald i promille beregnet på grundlag af vandløbsstrækningens startkote, slutkote og strækningens længde (top10dk højdemodel). Vandløbets slyngningsgrad beregnet som antal knudepunkter pr. meter (i det anvendte vandløbs-gistema), der efterfølgende er normaliseret i forhold til vandløbets størrelse. Landbrugsintensiteten indenfor vandløbsnært areal, beskrevet som 5 gange vandløbsbredden + 10 meter. Vandløbsstrækningens opland inklusive det opstrøms beliggende opland. Koten for vandløbsstrækningens midtpunkt (Top10DK højdemodel). Hvilken landsdel den pågældende vandløbsstrækning ligger i ( Bornholm, Sjælland og Møn-Lolland- Falster ). Med baggrund i modellen er der for øerne oparbejdet stræknings-baserede data for ca. 75 % af den samlede vandløbstrækning der indgår i vandplanen. 2. Vandløb, side 4

8 Kemiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer Der er generelt ikke fastsat krav omkring disse kvalitetselementer, men der er udarbejdet vejledende kvalitetskrav for udvalgte fysiskkemiske parametre, som fremgår af tabellen herunder. Tabellen er gengivet fra /2/ Miljøfarlige forurenende stoffer For hovedvandopland Odense Fjord foreligger der data for miljøfarlige forurenende stoffer for Odense Å. Af bilag 1 fremgår, hvilke stoffer der er målt for, middel og max værdien af de enkelte stoffer, hvilke år data er fra, hvor mange prøver der er taget, samt om miljøkvalitetskravet for det pågældende stof er overskredet. I beregningen af middel for de analyserede miljøfarlige forurenende stoffer er anvendt følgende metode: Hvis mere end eller lig 50 % af analyserne er over detektionsgrænsen, er resultater under detektionsgrænsen sat til ½ gange detektionsgrænsen. Hvis færre end 50 % af analyserne er over detektionsgrænsen, er resultater under detektionsgrænsen sat til 0. På flere vandløbsstrækninger foreligger der desuden oplysninger om forarmet vandløbsfauna, der sandsynligvis er forårsaget af påvirkninger fra pesticider. På bilag 2 ses, på hvilke strækninger der er observeret forarmet fauna, hvilke år oplysninger er fra samt den vurderede kilde Problemårsager På strækninger med manglende målopfyldelse er årsagerne bl.a. fundet ved en gennemgang af tilsynsdata, som findes i databasen Winbio og i tidligere amtslige rapporteringer af vandløbenes tilstand. Der er også anvendt eksisterende gis-tematiseringer af forureningskilder som spredt bebyggelse, rensningsanlæg og dambrug m.m. Datagrundlaget er forskelligartet og afspejler forskelle i de tidligere amters fokusområder og tilgang til opgaven. Opgaven med fastsættelsen af årsager til manglende målopfyldelse er derfor løst af det enkelte miljøcenter med særligt øje for disse historiske forskelligheder. Blandt andet er vandløb med ringe fysisk tilstand fremsøgt via fysiske indeks værdier og/eller registreringer af regulering, overuddybning, opgravning m.m. I visse tilfælde er 2. Vandløb, side 5

9 påvirkningstype og -omfang i dag ukendt og skal belyses nærmere i den kommende planperiode Vandindvinding påvirkning af vandløbene Det eksisterende datagrundlag og de modeller, der har været til rådighed ved beregning af effekter af vandindvinding i de enkelte dele af Danmark, er af historiske årsager ikke ensartede. Det har derfor været nødvendigt at beskrive, hvad der lokalt ligger til grund for opgørelse af påvirkning og indsatsbehov i de enkelte hovedvandoplande. Metoder og usikkerheder ved beregningerne fremgår derfor af det tekniske baggrundsnotat for grundvand. Der er her lagt særlig vægt på at vurdere, om der forekommer overskridelser af de vejledende krav for maksimal tilladt påvirkning af medianminimumsvandføringen, idet faunaklassen ikke er velegnet som mål for den økologiske effekt af reduktioner af vandføringen, herunder de deraf følgende ændringer af afstrømningsmønsteret over året. Hvor datagrundlaget er ufuldstændigt eller manglende, er der ikke fastlagt nogen indsats. 2.3 Retningslinjer for indsatsprogrammer Håndteringen af datagrundlagene og brugen af disse til fastsættelse af tilstand og mål er beskrevet i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer /2/. Til retningslinjerne hører bilag 9, som mere uddybende beskriver håndteringen og tolkningen af vandløbsdata. De to dokumenter kan hentes her. I det efterfølgende gennemgås nogle af de væsentlige retningslinjer Udpegning af national vandløbstype (blødbundsvandløb) Forud for fastsættelse af mål er der udpeget en særlig vandløbstype - blødbundsvandløb. Der er grundlæggende tale om vandløb med ringe faldforhold og bløde bundforhold. Disse vandløb skal ligesom alle andre vandløb have mindst god økologisk tilstand, men kravet til den konkrete faunaklasse er lavere på grund af de naturbetingede ringe bundforhold (finkornet bundsubstrat). Udpegningen af blødbundsvandløb er sket på baggrund af følgende retningslinje: Citat.. For visse vandløb blødbundsvandløb, der er mindre og naturlige vandløb, der på den overvejende del af sin længde har et naturligt ringe fald (< 0,1-0,5 afhængig af vandløbsstørrelsen), ringe vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejende organisk.. Citat slut. Udbredelsen af blødbundsvandløbene er naturligt koncentreret i de mindst kuperede egne af landet Udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb Forud for fastsættelse af mål er de kunstige og stærkt modificerede vandløb identificerede. Et eksempel på kunstige vandløb kan være menneskeskabte pumpekanaler. Udpegningen af stærkt modificerede vandløb er foretaget efter Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, bilag 12. Eksempler på stærkt modificerede 2. Vandløb, side 6

10 vandløb er længere vandløbstrækninger der føres under en motorvej eller rørlagte vandløb i tæt bymæssig bebyggelse. Korte rørlagte vandløbsstrækninger under landeveje er generelt ikke udpeget som stærkt modificerede. De kunstige og stærkt modificerede vandløb skal have mindst godt økologisk potentiale Fastsættelse af tilstand Fastsættelse af vandløbets tilstand tager udgangspunkt i bedømmelser af smådyrsfaunaen foretaget i 5 års perioden fra 2003 til Hvor det har været muligt, er data fra 2008 blevet indarbejdet. Hvor der kun er et ældre datagrundlag (mere end 5 år gammelt), er dette kun anvendt, når det vurderes, at data stadig er repræsentative for tilstanden i vandløbet. Tilstanden på en given station vurderes således, at hvis der er flere bedømmelser i 5 års perioden, vurderes tilstanden ud fra flertallet (tyngden) af data. Hvor der er ligeværdighed, anvendes den laveste tilstand. Tyngden af data bestemmes i hovedregelen som medianen rundet ned til nærmeste hele tal /2/. Hvor der i særlige tilfælde er sket en veldokumenteret positiv udvikling i tilstanden, som følge af allerede iværksatte miljøforbedringer, er den seneste tilstand dog anvendt som udgangspunkt for fastsættelsen. For en del af vandløbene betegnes tilstanden som ukendt. Dette skyldes enten, at der mangler data for smådyrsfaunaen, eller at disse data er forældede (typisk mere end 10 år gamle). 2. Vandløb, side 7

11 2.3.4 Fastsættelse af mål Vandløbenes miljømål udtrykkes ved en økologisk tilstandsklasse og fastsættes i denne vandplan med udgangspunkt i kendskab til smådyrsfaunaens tilstand (faunaklassen). Miljømålene for vandløb er fastsat jf. nedenstående retningslinjer: RETNINGSLINJER Vandløbenes miljømål beskrives på grundlag af invertebratfaunaen og udtrykkes ved en faunaklasse, beregnet ved vurderingsmetoden DVFI. Det generelle miljømål for god økologisk tilstand fastsættes til faunaklasse 5 og 6. For visse vandløb blødbundsvandløb, der er mindre og naturlige vandløb, der på den overvejende del af sin længde har et naturligt ringe fald (< 0,1-0,5 afhængig af vandløbsstørrelsen), ringe vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejende organisk, er miljømålet for den nedre grænse for god økologisk tilstand fastsat til faunaklasse 4, jf. afsnit Såfremt den aktuelle tilstand er faunaklasse 7, fastsættes miljømålet til høj økologisk tilstand. Miljømålet god økologisk tilstand for et vandløbs-delvandområde beskrives på baggrund af den aktuelle tilstand for vandområdet. For vandområder, hvor tilstanden er bedømt til faunaklasse 5 eller 6, indgår begge disse i beskrivelsen for de respektive delstrækninger. Beskrivelsen af målfastsættelsen sker på baggrund af bedømmelserne på flertallet af stationerne indenfor vandområdet. Eksempelvis vil et vandløbsvandområde med 3 stationer med faunaklasse 5,6 og 6 medføre en målfastsættelse god økologisk tilstand med faunaklasse 6. Et vandløbsvandområde med 2 stationer, hvor faunaklassen er bedømt til hhv. 5 og 6, beskrives miljømålet med faunaklasse 5. Det forudsættes, at der i forbindelse med diverse tilladelser og godkendelser ikke sker forringelser af den tilstand, som miljømålet er beskrevet med. Uddrag af retningslinjer/2/ for fastsættelse af miljømål 2.4 Virkemiddelkatalog og indsats Til brug for indsatsen i vandplanen er der udarbejdet et virkemiddelkatalog /1/. Virkemiddelkataloget kan hentes via By- og landskabsstyrelsens hjemmeside her. Indsatser overfor organisk belastning og grundvandsindvinding er yderligere beskrevet i baggrundsnotat for henholdsvis punktkilder og grundvand. 2. Vandløb, side 8

12 Virkemiddelkatalogets kapitel 3 omhandler virkemidler til forbedring af vandløbenes fysiske forhold og reduktion af okkerbelastning. Omkostningerne i forbindelse med virkemidlerne er beskrevet i virkemiddelkataloget. Med udgangspunkt i kataloget er der foreslået tiltag til opnåelse af miljømålet de steder, hvor tilstanden ikke forventes at nå miljømålet i I afklaringen af, om der er målopfyldelse i 2015, er der foretaget en fremskrivning af tilstanden (baseline) under hensyntagen til allerede iværksatte tiltag. Dette kunne f.eks. være vedtagne spildevandsplaner eller større iværksatte vandløbsrestaureringer. Figuren herunder illustrerer denne proces. Miljømål Behov for indsats { Miljøtilstand i 2015 (baseline) Figur 2. Indsats doseres når den fremskrevne tilstand i 2015 (baseline) ikke når miljømålet. Nedenstående tabel 2 indeholder de virkemidler foreslået som indsats til forbedring af de fysiske forhold i vandløbene. Virkemiddel nr. Virkemiddel Kriterier for indsats Indsats overfor 3.1 Ændret vandløbsvedligeholdelse 3.2 Fjernelse af spærringer 3.3 Vandløbsrestaurering 3.4 Genåbning af rørlagte vandløb 3.5 Vandstandshævning Tabel 2. Anvendte virkemidler i vandløbene. Okkerbelastede vandløb og vandløb med ringe fysik, som ikke er forurenede med spildevand fra spredt bebyggelse. Manglende kontinuitet ved opstemninger, bygværker, rørstyrt m.v. Vandløb med ringe fysik, som ikke er forurenede med spildevand fra spredt bebyggelse. Rørlagte strækninger > 20 meter indskudt på målsatte vandløbsstrækninger. Moderat til stærkt okkerbelastede vandløb Ringe fysiske forhold og okker Manglende kontinuitet Ringe fysiske forhold Manglende kontinuitet Okker 2. Vandløb, side 9

13 Hvor virkemidlerne er doseret fremgår af miljøministeriets WebGIS løsning. Se mere under afsnittet Miljøministeriets WebGIS Grundlag for dosering af de enkelte virkemidler Virkemiddel ændret vedligeholdelse (3.1) er doseret, hvor den normaliserede fysiske indeksværdi er mindre end 0,5 /2/, eller hvis der foreligger andre oplysninger om vandløbets fysik, der dokumenterer, at de fysiske forhold er forringede. Virkemidlet er ligeledes doseret for alle okkerbelastede vandløb og for rørlagte strækninger, der skal genåbnes. Virkemiddel fjernelse af spærringer (3.2) er doseret, når en menneskeskabt spærring forhindrer en velfungerende op- og nedstrøms passage for vandløbets fisk og insekter. Rørlagte strækninger af mere end 20 meters længde er regnet som spærringer. Virkemiddel vandløbsrestaurering (3.3) er doseret, hvor den normaliserede fysiske indeksværdi er mindre end 0,3 /2/, eller hvis der foreligger andre oplysninger om vandløbets fysik, der dokumenterer at de fysiske forhold er forringede. Virkemiddel genåbning af rørlagte vandløb (3.4) er doseret hvor rørlagte vandløbsstrækninger er indskudt mellem åbne målsatte vandløbsstrækninger. Virkemiddel vandstandshævning (3.5) er anvendt i okkerbelastede vandløb hvor indholdet af ferrojern er større end 0,5 mg/l som gennemsnit over vinterhalvåret /1/. 2.5 Undtagelsesbestemmelser Der er i denne første vandplan anvendt undtagelsesbestemmelsen: udskydelse af målopfyldelse til Undtagelsen er primært begrundet i tekniske årsager (manglende viden), men der er også anvendt begrundelser relateret til naturgivne årsager og forsinket respons efter doseret indsats. I tabel 3 herunder er angivet de anvendte undtagelser: Problemstilling Undtagelse Begrundelse for anvendelse af undtagelse Konsekvens af undtagelse Visse rørlagte vandløb i højt prioriterede vandløbssystemer, primært rørlagte vandløb i spidser af vandløbssystemer. Spærring med rørlægning på stærkt modificeret vandløbsstrækning Udskydelse af tidsfrist for målopfyldelse Tekniske årsager Der mangler tilstrækkelig viden til at vurdere indsatsen i Virkemiddel 3.4 udskydes Virkemiddel 3.2 udskydes 2. Vandløb, side 10

14 Vandløb hvor der mangler viden om tilstand og/eller indsatsbehov. første planperiode. Indsats eller dele af indsats udskydes I vandløb, hvor hovedårsagen til manglende målopfyldelse skyldes udledning af spildevand fra spredt bebyggelse, afventes effekten af en forbedret spildevandsrensning før det vurderes, hvorvidt der også er brug for at foretage en vandløbsrestaurering for at kunne opfylde miljømålene Virkemiddel 3.3 udskydes Naturlig saltvandpåvirkning af nedre strækninger af vandløb med udløb i havet. Naturgivne Restaurerede vandløb forhold Forsinket respons indebærer, at målet ikke nås inden 2015 Tabel 3. Anvendte undtagelser og konsekvens heraf. Målopfyldelse kan ikke afgøres ved DVFIsystemet Miljømål forventes ikke opnået i Datamodellen Tilstandsdata, miljømål, målopfyldelse, anvendte virkemidler og anvendte undtagelser er samlet i to GIS-tabeller. Tabellerne indeholder henholdsvis vandløbsdata på strækningsform og kontinuitetsdata på punktform. Tabellerne omfatter udelukkende vandløb og spærringer, som er omfattet af denne første vandplan. Der er udarbejdet to tilhørende datamodeller for henholdsvis vandløb /3/ og kontinuitet /4/. Begge gistabeller og tilhørende datamodeller og anvendte tematiseringer på Webgis kan hentes via Miljøministeriets WebGIS side her. Der er mulighed for at hente data i formater til ESRI (Arc-gis) eller Mapinfo. Af strækningstemaet fremgår det blandt andet, hvor der skal gennemføres vandløbsrestaurering, åbnes rørlægninger eller skal ske ændret vedligeholdelse. Her er det også muligt at identificere de strækninger, som er organisk belastede fra f.eks. spredt bebyggelse, lokale rensningsanlæg, dambrug m.m. Spærringstemaet indeholder samtlige spærringer, som indgår i denne første vandplan. Spærringerne er geografisk identificeret ved x,y koordinatsæt og i visse tilfælde også relateret til strækningstemaet via et unikt vandløbs-segmentnummer. Ligeledes er spærringstypen angivet. Rørlagte vandløbsstrækninger over 20 meter er medtaget i begge temaer. 2. Vandløb, side 11

15 2.7 Miljøministeriets Web-Gis Via miljøministeriets WebGIS løsning er det muligt at se de fastsatte miljømål, vandløbenes tilstande, foreslåede indsatser til forbedring af miljøtilstanden og undtagelser m.m. Web-Gis løsningen finder du her Sådan ser WebGIS løsningen ud. I menuen til venstre på er det bl.a. muligt under VPF09 - Indsatsprogram og prioriteringer at få vist indsatser, som f.eks. indsatskrav Restaurering i vandløb. 2.8 Referencer /1/ Virkemiddel-kataloget /2/ Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer /3/ Datamodeller for vandløb /4/ Datamodel for kontinuitet /5/ Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 5, 1998, Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. /6/ Pedersen, M.L. & Baattrup-Pedersen, A.(red.)., Økologisk overvågning i vandløb og på vandløbsnære arealer under NOVANA Teknisk Anvisning fra DMU nr. 21. /7/ Kaarup, P., Indeks for fysisk variation i vandløb. Vand og Jord 6(4): Vandløb, side 12

16 Bilag 1. Data for miljøfarlige forurendende stoffer anvendt i vandplanen stof/stofgruppe Miljøkvalitetskrav Kvalitetskrav Vandløbsstrækning Gældende bekendtgørelse *) Årsgennemsnit Gældende bekendtgørelse*) Korttidskvalitetskrav Bek 921 **) Odense Å µg/l µg/l Årstal antal prøver middel max pesticider 2,4-dichlorphenoxyeddikesyre, 2,4-dichlorethansyre <0,01 0,21 2,6-Dichlorbenzamid ,03 0,34 aldrin <0,01 <0,01 dieldrin <0,01 <0,01 endrin <0,01 <0,01 isodrin Σ 0,01 ***) anvendes ikke <0,01 <0,01 Aminomethylphosphorsyre, Nedbryd. af glyphosat ,15 0,78 Azinphos-methyl <0,01 <0,01 Azinphos-ethyl <0,01 <0,01 Bentazon ,01 0,78 Bromoxynil <0,01 <0,01 Carbofuran <0,01 <0,01 Chloridazon <0,01 <0,01 Chlorsulfuron <0,01 <0,01 Cyanazin <0,01 <0,01 Desethylisopropylatrazin,Deisopropyldeethylatrazin <0,01 <0,01 Dichlobenil <0,01 <0,01 Dichlorprop <0,01 0,04 dichlorvos 0, <0,01 <0,01 Dimethoat <0,01 0,03 DNOC ,01 0,2 endosulfan 0,005 0, <0,01 <0,01 Esfenvalerat <0,01 <0,01 Ethofumesat <0,01 0,12 Ethylenthiourea <0,01 <0,01 Fenitrothion <0,01 <0,01 Fenpropimorph <0,01 <0,01 Glyphosat ,1 0,94 Hexazinon ,01 0,27 Hydroxysimazin <0,01 0,01 Ioxynil <0,01 <0,01 isoproturon 0, ,02 0,39 Lenacil <0,01 <0,01 lindan (Gamma) 0,01 0, <0,01 <0,01 Malathion 0, <0,01 <0,01 Maleinhydrazid <0,01 <0,01 MCPA ,07 2,6 Mechlorprop <0,03 0,03 Metamitron <0,01 <0,01 Metazachlor <0,01 <0,01

17 stof/stofgruppe Miljøkvalitetskrav Gældende bekendtgørelse *) Årsgennemsnit Kvalitetskrav Vandløbsstrækning Gældende bekendtgørelse*) Korttidskvalitetskrav Bek 921 **) Odense Å Methabenzthiazuron ,01 0,2 metoxuron <0,01 <0,01 Metribuzin <0,01 <0,01 Metsulfuron methyl <0,01 <0,01 Mevinphos <0,01 <0,01 Parathion <0,01 <0,01 Parathion-methyl <0,01 <0,01 Pendimethalin <0,01 0,03 Pirimicarb <0,01 <0,01 Propachlor <0,02 <0,02 Propiconazol <0,02 <0,02 simazin 1,00 4, ,01 0,16 Terbuthylazin ,01 0,11 Terbutylazin, desethyl / Desethylterbuthylazin <0,01 0,06 trifluralin 0,03 anvendes ikke <0,01 <0,01 DDT (sum o,p'+p,p') 0,025 anvendes ikke <0,01 <0,01 Trichloroethanoic acid (C13CCO2H) ,12 1,5 Halogener 1,2-dichlorethan 10 anvendes ikke <0,05 <0, dichlorpropan <0,05 <0,05 trichlorethylen 10 anvendes ikke <0,05 <0,02 hexachlorbenzen 0,01 0, <0,03 <0,03 Trichlormethan (Chloroform) 2,5 anvendes ikke ,06 0,9 polyaromatiske kulbrinter (PAH) 2-methylphenanthren ,058 1,5 3,6-dimethylphenanthren ,01 0,51 Acenaphthen 3,8 3, ,01 0,06 anthracen 0,1 0, ,05 5,1 Benz(a)anthracen 0,012 0, ,08 7 benz(b+j+k)flouranthen Σ=0,03****) anvendes ikke ,04 2,7 benz(ghi)perylen ,003 0,06 indeno(1,2,3-cd)pyren Σ=0,002 anvendes ikke ,003 0,051 Benzo(e)pyren ,32 12 Dibenz(ah)anthracen 0,0014 0, ,05 1,8 Dibenzothiophen ,01 0,44 Fluoranthen 0, ,01 0,11 Fluoren 2,3 21, ,01 0,61 Naphthalen 2,4 anvendes ikke , perylen ,09 4,2 Pyren 0,0046 0, ,34 15 phthalater di(2-ethylenhexyl)phthalat (DEHP) 1,3 anvendes ikke ,17 5,8 Metaller Zink 7,8 tilføjet 8, ,2 81

18 stof/stofgruppe Miljøkvalitetskrav Gældende bekendtgørelse *) Årsgennemsnit Kvalitetskrav Vandløbsstrækning Gældende bekendtgørelse*) Korttidskvalitetskrav Bek 921 **) Odense Å Kobber 1 tilføjet, 12 øvre værdi ,98* 18 Arsen 4,3 (i) / ,7 6 Kviksølv 0,05 0,007 tilføjet ,002 0,065 Bly 0,34 anvendes ikke ,36 4,3 Cadmium (afhænger af vandets hårdhed, se bek for forklaring) 0,25 1, ,03 1,1 Chrom Cr IV 3, ,76 12 Cr III 4,9 124 Nikkel 2,3 tilføjet, 3 øvre værdi anvendes ikke ,76 6,4 Phenoler nonylphenolethoxylater <0,05 <0,05 C15H24O, nonylphenol, mixed isomers <0,01 0,42 4-Nitrophenol ,02 0,35 pentachlorphenol 0, <0,02 <0,02 Ether tert-butylmethylether (MTBE) 10,00 90, ,05 0,45 Anioniske etergenter lineær alkyl benzensulfonater (LAS) , furaner Hydroxy carbofuran <0,01 <0,01 *) Gældende Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. **) Bekendtgørelse om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet. ***) For endrin og isodrin er der fastsat skærpet krav nationalt krav i bekendtgørelsens bilag 2. ****) Dette kvalitetskrav er gældende for summen af benz(b)flouranthen og benz(k)flouranthen, og kan kan analyseresultaterne for benz(b+j+k)flouranthen ikke entydigt sammenlignes hermed. prioriteret stof og tidligere list 1 stof, vurderes under kemisk tilstand Overskidelse, der fører til ikke god økologisk tilstand mht miljøfarlige forurenende stoffer Stoffer angivet på bilag 3 i gældende bekendtgørelse vurderes under kemisk tilstand og ved overskridelser placeres strækningen i indsatskategori 3 "vandområder med stofbestemt indsats" Stoffer angivet på bilag 2 i gældende vuderes under økologisk tilstand og ved overskridelser placeres strækningen i indsatskategori 3 "vandområder med stofbestemt indsats" Stoffer angivet i bek 921 (og ikke i gældende) vurderes under supplerende vurderinger og ved overskridelser placeres i indsatskategori 2 "vandområde under observation" For metaller: For data fra år 2000 og frem er der kun analyseresultater af den total mængde metal i prøven. Miljøkvalitetetskravet er imidlertid for den opløste fraktion af stoffet. Da der ikke er overskidelser af miljøkvalitetskravet på trods af, at de totale mængder er med i gennemsnitsberegningerne, er der ikke gjort yderligere.

19 stof/stofgruppe Miljøkvalitetskrav Gældende bekendtgørelse *) Årsgennemsnit Kvalitetskrav Vandløbsstrækning Gældende bekendtgørelse*) Korttidskvalitetskrav Bek 921 **) Odense Å * Miljøkvalitetskravet for kobber gælder for den opløste fraktion, og den aktuelle konc er for totalkonc. Det kan derfor ikke konkluderes om miljøkvalitetskraet er overskredet

20 Bilag 2 Oversigt over vandløbsstrækninger med oplysninger om forarmet vandløbsfauna Vandløbsstrækning År Vurderet på baggrund af Vurderet kilde Vibækrenden Faunaliste I / faglig Væksthusgartneri Skyllebæk Faunaliste I / faglig Væksthusgartneri/Landbrug Everenden Faunaliste I/ faglig Væksthusgartneri Afløb fra Tving 2006 Faunaliste I/ faglig Væksthusgartneri Bondehaverenden/Knebenrenden Faunaliste I/ faglig Væksthusgartneri/Landbrug Odense Å 2008 (1992) Faunaliste I/ faglig Væksthusgartneri/Landbrug Hågerup Å (øvre del) Faunaliste I/ faglig Landbrug Killeruprenden og Lindved Å ( ) Faunaliste I/ faglig Væksthusgartneri/Landbrug Volderslev-Lindvedafløbet 2006 Faunaliste I / faglig Væksthusgartneri/Landbrug Lettebæk 2006, 2009 Faunaliste I/ aglig Væksthusgartneri/Landbrug Holmehave Bæk 2002 (1999) Faunaliste I/ faglig Væksthusgartneri/Landbrug Tørringe 2004 (1995,1999) Faunaliste I/ faglig Væksthusgartneri/Landbrug Bæk/Nydamsbækken/Posebækken Vejrup Å 2005 (1996, 1998) Faunaliste I/ faglig Væksthusgartneri/Landbrug Fraugde Bæk 2006 Faunaliste I /faglig Forgiftning stammer fra Afløbet fra Tving: Væksthusgartneri Allerup Bæk 2003 (1996, 1998) Faunaliste I / faglig Landbrug Pilebækken Faunaliste / faglig Væksthusgartneri/Landbrug Ålebækken Faunaliste / faglig Væksthusgartneri/Landbrug Kvindevad Bæk 2005, 2006 Faunaliste / faglig Væksthusgartneri/Landbrug Horsebæk 2001 Faunaliste / faglig Væksthusgartneri/Landbrug Skelbæk 2005 ( ) Faunaliste / faglig Væksthusgartneri Skelrenden til Heden/Øksemosebækken 2006 Faunaliste / faglig Vejle Møllebæk 2004 ( ) Faunaliste / faglig Væksthusgartneri/Landbrug Afløb fra Lindholm Mose 2006 Faunaliste / faglig Væksthusgartneri/Landbrug Lærreds Å 2003 (2000) Faunaliste / faglig Landbrug Brønserudafløbet 2001, 2009 Faunaliste / faglig Vækshusgartneri Afløb fra Tangmose 2006 Faunaliste / faglig Ukendt Krogagerrenden 2006 Faunaliste / faglig Ukendt Marbækrenden Faunaliste / faglig Væksthusgartneri/Landbrug Lumby Inddæmmede Strand 2006 ( ) Faunaliste / faglig Væksthusgartneri/Landbrug Beldringeafløbet Faunaliste/ faglig Væksthusgartneri/Landbrug Det er kun den del af vandløbet som hedder Øksemosebækken som er påvirket, da forgiftningen stammer fra Afløb fra Lindholm Mose: Væksthusgartneri/Landbrug

21 3. Søer Indhold 3.1 Beregningsforudsætninger og -metoder Datagrundlag Fastsættelse af miljømål Vurdering af tilstand Beregning af belastning Beregning af indsatsbehov Økologisk og kemisk tilstand for søerne Beregnet belastning og indsatsbehov De enkelte søer Referencer Bilag: Bilag 3.1 Stamoplysninger for søen, herunder beliggenhed inkl. kort over oplandet, morfometri, international beskyttelse samt oplandsbeskrivelse, dvs. arealanvendelse og jordbundsforhold Bilag 3.2 Udvikling i sommermiddelværdier af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof i søerne i hovedvandoplandet 3.1 Beregningsforudsætninger og -metoder Datagrundlag Datagrundlaget for fastsættelse af søernes tilstand og belastningsforhold er den nationale og regionale overvågning, der er gennemført frem til og med 2007, dels af det tidligere Fyns Amt og fra 2007 af Miljøcenter Odense. Undersøgelserne har især omfattet næringsstoffer og biologiske forhold, og der er kun i begrænset omfang gennemført undersøgelser af forurenende miljøfarlige stoffer. I langt de fleste søer er status for disse og dermed også søernes kemiske tilstand ukendt Fastsættelse af miljømål Miljømålet for søerne er fastsat i overensstemmelse med kapitel 4.4 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4.0, januar Vurdering af tilstand Økologisk tilstand Søernes nuværende økologiske tilstand er primært vurderet ud fra det gennemsnitlige målte klorofylindhold i sommerperioden i forhold 3. Søer, side 1

22 til kravene til de forskellige økologiske tilstandsklasser, se kapitel i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4.0, januar Søens forventede tilstand i 2015 er beregnet ud fra den nuværende tilstand og belastning samt den forventede reduktion i belastningen frem til 2015 jf. kapitel 3.3.3, i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4.0, januar Kemisk tilstand, herunder miljøfarlige forurenende stoffer Tilstedeværelsen af miljøfarlige forurenende stoffer som tungmetaller, pesticider, PAH er, PCB er mm., kan have indflydelse på både den økologiske og kemiske tilstand i en sø. Effekten af målte miljøfarlige forurenende stoffer på søens økologiske og kemiske tilstand er vurderet og præsenteret ud fra retningslinjerne i afsnit , og i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4.0, januar Beregning af belastning Der er gennemført en beregning af den nuværende belastning og den forventede belastning i 2015 med fosfor og kvælstof. Beregningsmetoden fremgår af det tekniske baggrundsnotat for belastning (Bilag 6 til retningslinjer for indsatsprogrammer: Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse og beskrivelse af indsatsbehov i forhold til søer, fjorde og kystområder). Den atmosfæriske belastning på søoverfladen indgår i beregningen af belastningen for alle søer. Der er regnet med et årligt P bidrag på 0,1 kg pr. ha og et kvælstof bidrag på 15 kg N pr. ha Beregning af indsatsbehov Ekstern fosforbelastning Hvis søen ikke forventes at opfylde miljømålet i 2015 på grund af eksterne tilførsler af fosfor, beregnes et indsatsbehov overfor disse ved anvendelse af simple, empiriske sømodeller, jf. kapitel 6.4 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4.0, januar Intern fosforbelastning / sørestaurering Manglende målopfyldelse kan også skyldes intern belastning eller biologisk træghed i søen. Begge dele er forårsaget af tidligere høje tilførsler af fosfor. Tilstedeværelse af intern belastning er vurderet ud fra årsvariationen i fosforindholdet i søvandet. Hvis fosforkoncentrationen stiger betydeligt i sommerperioden, hvor tilførslen udefra er forholdsvis lille, skyldes denne stigning intern belastning som følge af fosforfrigivelse fra bunden. Biologisk træghed optræder når fosforbelastningen til søen og næringsindholdet i søen er faldet, men de biologiske forhold - især fiskebestanden - stadig ikke er i ligevægt med det nye næringsniveau. Hvis fiskebestanden stadig er domineret af dyreplanktonspisende fisk 3. Søer, side 2

23 som skaller og brasener, kan dette være med til at fastholde søen i en uklar tilstand. Intern belastning og biologisk træghed kan reduceres eller fjernes ved gennemførelse af sørestaurering, hvor man enten fjerner næringsstofferne, binder dem i søbunden eller ændrer på fiskebestanden. Selvom der i en sø er konstateret intern belastning eller biologisk træghed, vil det ikke nødvendigvis være hensigtsmæssigt at gennemføre en sørestaurering. Eksempelvis kan der være usikkerhed om hensigtsmæssighed, metode eller effekt af restaurering i den konkrete sø. Eller der kan stadig være en for stor ekstern belastning af søen. De principper, der er taget i anvendelse ved den tekniske vurdering af, om der bør gennemføres sørestaurering i en konkret sø, fremgår af Vejledning i anvendelse af sørestaurering, Bilag 13 til Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4.0, januar Miljøfarlige forurenende stoffer. For miljøfarlige forurenende stoffer placeres søerne i 4 forskellige indsatskategorier alt efter resultatet af de målinger, der måtte være gennemført i søerne, jf. kapitel i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4.0, januar Søer med betydende udledning fra renseanlæg, spredt bebyggelse, regnbetingede udløb, industri samt dambrug er generelt sat i indsatskategori 2 "under observation" for de stoffer, der nævnes i vandplanens tabel Den foreløbige udpegning af søer med væsentlig spildevandspåvirkning er foretaget på baggrund af en gis-udvælgelse af de søer, hvor der inden for søfladen eller en rand på 25 meter er intersect med punkt(er) fra gis-temaerne renseanlæg, industri, regnbetingede udløb, dambrug eller spredt bebyggelse. 3. Søer, side 3

24 3.2 Økologisk og kemisk tilstand for søerne Økologisk tilstand I tabel nedenfor er givet en oversigt over hvilken økologisk tilstandsklasse de forskellige søer i hovedvandopland Odense Fjord tilhører. Tilstandsklassen er beskrevet på baggrund af klorofylindholdet. Tilstanden vurderes primært på baggrund af målinger fra perioden (tidsvægtede gennemsnit for sommerperioden). Hvis tilstandsvurderingen bygger på ældre eller fåtallige data er den anført i parentes. For myndigheder er der adgang til primærdata gennem Danmarks Miljøportal. Sø navn Søtype Klorofyl a, µg/l, sommermiddel middel max min Periode Antal måleår Økologisk tilstands klasse Arreskov Sø Moderat Brahetrolleborg Slotssø Ringe Brændegårds Sø Dårlig Dallund Sø Ringe Fjellerup Sø Ringe Grusgravssø Grusgravssø Høj Hovlung ) (1) (Ringe) Langesø Dårlig Nr. Søby Sø Dårlig Nørresø Ringe Sellebjerg Sø God 98,37 Sortesø , Dårlig Store Øresø 9 8,5 11,5 5, Høj Søbo Sø Ringe Tabel Oversigt over klorofylindhold og heraf følgende tilstandsklasse for søerne i hovedvandoplandet. 1) Enkeltmåling i sommerperioden Miljøfarlige forurenende stoffer og kemisk tilstand For mange søer i hovedvandoplandet foreligger der ingen eller kun sporadiske målinger af miljøfarlige forurenende stoffer. Dog er sedimentet i en del søer undersøgt for indhold af tungmetaller og i visse søer andre miljøfarlige stoffer. I Arreskov Sø er der endvidere undersøgt for miljøfarlige stoffer i vandfasen. I de tilfælde, hvor målte stoffer overskrider fastsatte grænseværdier, fremgår de målte koncentrationer af vandplanen. Nedenstående tabeller giver en oversigt over resultater fra de søer, hvor der foreligger målinger af miljøfarlige forurenende stoffer. For myndigheder er der adgang til primærdata gennem Danmarks Miljøportal. 3. Søer, side 4

25 1) Tungmetaller i sedimentet Tabel angiver resultaterne fra målinger af tungmetaller i søsedimenter. Sønavn og årstal Bly Cadmium Krom Kobber Kviksølv Nikkel Zink Arreskov Sø ,0 3,20 14,0 21,2 0,21 13,2 281 Brahetrolleborg Slotssø ,2 2,70 66,0 0,38 27,2 389 Brahetrolleborg Slotssø Brændegård Sø ,6 2,72 10,7 35,0 0,23 18,9 231 Dallund Sø ,0 0,73 4,7 10,4 0,07 7,3 58 Fjellerup Sø ,5 1,10 12,0 18,5 0,16 10,0 135 Langesø ,7 1,03 10,7 32,9 0,25 15,1 153 Nr. Søby Sø ,0 0,84 12,5 19,0 0,12 16,0 102 Nørresø ,15 Nørresø ,0 2,00 9,4 21,0 10,0 140 Søbo Sø ,8 1,11 9,2 19,4 0,11 11, % fraktil 65 1, , % fraktil 90 2, , Tabel Indholdet af tungmetaller (mg/kg TS) i overfladesedimentet i de dybere dele i søer. Gennemsnit af 1-3 stationer pr. sø. Prøvedybde 0-5 cm, dog * 0-10 cm. Som vurderingskriterier er 75%- og 90%- fraktilen for indholdet i danske søsedimenter angivet, jf. Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, og værdier over disse er markeret. 2) Andre miljøfarlige forurenende stoffer i sedimentet Tabel angiver resultaterne fra en undersøgelse af et udvalg af andre miljøfarlige stoffer end tungmetaller gennemført i Kun resultater over detektionsgrænsen er angivet. Undersøgelsen omfattede 28 PAH-forbindelser, 12 polychlorerede biphenyler, 4 phenoler, 5 chlorphenoler, 4 nonylphenoler, 10 chlorerede pesticider (DDT m.fl.), 4 fosfor-triestere, 5 blødgørere, 5 chlorbenzener, 1 lineær alkylbenzensulfonater (LAS) samt 9 bromerede biphenyletere (PBDE er), i alt 87 stoffer. Undersøgelsen omfattede i alt 6 søer på Fyn, og i disse blev der fundet 26 af 28 PAH-forbindelser (93 %), 6 af 12 polychlorerede biphenyler (50 %), 2 af 4 phenoler (50 %), 1 af 1 LAS (100 %) og 1 af 9 PBDE er (11 %). Chlorphenoler, nonylphenoler, chlorerede pesticider, fosfor-triestere, blødgørere og chlorbenzener blev ikke fundet. De stoffer, der blev analyseret for, men som ikke blev fundet over detektionsgrænsen er: 1,2,3,4-tetrachlorbenzen, 1,2,4- trichlorbenzen, 1,4-dichlorbenzen, 2,3,4,6-tetrachlorphenol, 2,4+2,5- dichlorphenol, 2-methylphenol, 3,6-dimethylphenanthren, 3- methylphenol, 4-chlor-3-methylphenol, 9_10-dimethylphenanthren, alfa-hch, BDE-28, BDE-47, BDE-85, BDE-99, BDE-100, BDE-153, BDE-154, BDE-183, Bisphenol A, Butylbenzylphthalat, DDD (op), DDD (pp), DDE (op), DDE (pp), DDT (op), DDT (pp), delta-hch, Di- (2-ethylhexyl)adipat, Di-2-ethylhexyl-phthalat(DEHP), Di-nbutylphtalat, Di-n-octylphthalat, gamma HCH, Hexachlorbenzen, Nonylphenoldiethoxylater, Nonylphenoler, Nonylphenolmonoethoxylater, 3. Søer, side 5

26 PCB nr. 28, PCB nr. 31, PCB nr. 52, PCB nr. 105, PCB nr. 156, PCB nr. 170, Pentachlorbenzen, Pentachlorphenol, Tributylphosphat, Trichlorpropylphosphat (TCPP), Tricresylphosphat og Triphenylphosphat. 3) Miljøfarlige forurenende stoffer i vandfasen Der er gennemført undersøgelser af miljøfarlige forurenende stoffer i vandfasen i Arreskov Sø som en del af et landsdækkende overvågningsprogram. Resultaterne fremgår af tabel Tabellen angiver ligeledes de miljøkvalitetskrav, der anvendes i vandplanerne. Stoffer angivet på bilag 3 i bekendtgørelse 1022 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet vurderes under kemisk tilstand og ved overskridelser placeres søen i indsatskategori 3 "vandområder med stofbestemt indsats" Stoffer angivet på bilag 2 i bekendtgørelse 1022 vurderes under økologisk tilstand og ved overskridelser placeres søen i indsatskategori 3 "vandområder med stofbestemt indsats" Stoffer angivet i bekendtgørelse 921 (og ikke i bekendtgørelse 1022) vurderes under supplerende vurderinger og ved overskridelser placeres søen i indsatskategori 2 "vandområde under observation". I beregningen af middel for de analyserede miljøfarlige forurenende stoffer er anvendt følgende metode: Hvis mere end eller lig 50 % af analyserne er over detektionsgrænsen, er resultater under detektionsgrænsen sat til ½ gange detektionsgrænsen. Hvis færre end 50 % af analyserne er over detektionsgrænsen, er resultater under detektionsgrænsen sat til Søer, side 6

27 Stof Arreskov Sø Langesø Store Øresø Danske søer 75% fraktil 90% fraktil PAH-forbindelser 1-Methylnaphthalen 1,8 4,4 2,9 2-Methylnaphthalen 2 6 4,8 1-Methylphenanthren 2,3 3,5 7,5 2-Methylphenanthren 5 5,1 8,2 Acenaphthen 6,3 0,82 1-Methylpyren 3,9 6,2 7,9 Acenaphthylen 4,8 14 5,1 Anthracen 5,8 12 9,3 Benz(a)anthracen Benzafluoren Benz-a-pyren Benz-e-pyren Benzfluoranthener - b+j+k Benz-ghi-perylen Chrysen/triphenylen Dibenz-ah-anthracen Dibenzothiophen 3,2 7,3 Dimethylnaphthalener Fluoranthen Fluoren 7, Indeno-1,2,3-cd-pyren Naphathalen 8,5 8,2 11 Perylen Phenanthren Pyren Trimethylnaphathalener 3,1 4,9 5,4 Sum ) ) Polychlorerede biphenyler PCB nr ,3 0,6 0,3 PCB nr ,8 0,9 0,5 PCB nr ,3 0,5 PCB nr ,5 0,8 0,4 PCB nr ,3 0,4 0,3 PCB nr.118 Sum 2,2 3,2 1,5 48 2) 89 2) Phenoler Phenol Methylphenol Sum LAS Alkylbenzensulfonat - LAS, mg/kg ts 6,4 Bromerede diphenyletere (PBDE) BDE-209 4,2 Karakterisering af sedimentet Dybde, m 3,2 4,8 1,0 Tørstof, % 6,5 17,1 5,5 Glødetab, % af TS Kvælstof, total, g/kg TS Fosfor, total, g/kg TS 1,6 2 1,3 TOC, total org. kulstof, g/kg TS ,1 284 Tabel Koncentrationen (i µg/kg TS med mindre andet er nævnt) af miljøfarlige forurenende stoffer (ud over tungmetaller) over detektionsgrænsen i overfladesedimentet (0-2 cm) i de dybeste dele i søer, november/december Som vurderingskriterier er 75%- og 90%- fraktilen for indholdet i danske søsedimenter angivet, jf. Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4. 1) Sum af 18 PAH 2) Sum af 7 PCB 3. Søer, side 7

28 Stof/stofgruppe Miljøkvalitetskrav/kvalitetskrav Sø Gældende bekendtgørelse * Bek 921 **) Arreskov Sø antal prøver middel max Årstal Enhed µg/l µg/l µg/l µg/l Pesticider 2,4-D 2001, < 0,01 < 0,01 2,6-Dichlorbenzamid (BAM) , < 0,01 < 0,01 Aldrin Σ 0,01 0,01 Dieldrin Σ 0,01 Endrin 0,005 Isodrin 0,005 Aminomethylphosphorsyre (AMPA) 2001, ,013 0,031 Atrazin 0, , < 0,01 < 0,01 Bentazon 2001, < 0,01 < 0,01 Bromoxynil 2001, < 0,01 < 0,01 Carbofuran 2001, < 0,01 < 0,01 Chloridazon 2001, < 0,01 < 0,01 Chlorsulfuron 2001, < 0,01 < 0,01 Cyanazin 2001, < 0,01 < 0,01 Dalapon 2001, < 0,01 < 0,01 Desethylatrazin 2001, < 0,01 < 0,01 Desethylisopropylatrazin 2001, < 0,01 < 0,01 Desethylterbutylazin 2001, < 0,01 < 0,01 Desisopropylatrazin 2001, < 0,01 < 0,01 Dichlobenil 2001, < 0,01 < 0,01 Dichlorprop , < 0,01 < 0,01 Dimethoat , < 0,01 < 0,01 Dinoseb 2001, < 0,01 < 0,01 Diuron 0,2 2001, < 0,01 < 0,01 DNOC 2001, < 0,01 0,024 Endosulfan 0,005 Esfenvalerat 2001, < 0,01 < 0,01 Ethofumesat 2001, < 0,01 < 0,01 Ethylenthiourea 2001, < 0,01 < 0,01 Fenpropimorph 2001, < 0,01 < 0,01 Glyphosat 2001, ,012 0,049 Hexazinon 2001, < 0,01 < 0,01 Hydroxyatrazin 2001, ,011 0,019 3-hydroxycarbofuran 2001, < 0,01 < 0,01 Hydroxysimazin 2001, < 0,01 0,015 Ioxynil 2001, < 0,01 < 0,01 Isoproturon 0,3 2001, < 0,01 < 0,01 Lenacil 2001, < 0,01 < 0,01 Lindan (Gamma) 0,01 Maleinhydrazid 2001, <0,02 <0,02 MCPA 2001, < 0,01 < 0,01 Mechlorprop , < 0,01 < 0,01 Metamitron 2001, < 0,01 < 0,01 Metribuzin 2001, < 0,01 < 0,01 Metsulfuron methyl 2001, < 0,01 < 0,01 Pendimethalin 2001, < 0,01 < 0,01 Pirimicarb 2001, < 0,01 < 0,01 Propiconazol 2001, < 0,01 < 0,01 Simazin , < 0,01 0,01 Terbuthylazin 2001, < 0,01 0,017 Trifluralin 0,03 0,1 2001, < 0,01 < 0,01 DDE (sum o,p'+p,p') 0,002 DDT (sum o,p'+p,p') 0,002 0,00,2 Trichloreddikesyre (TCA) 2001, ,04 0,27 Halogener 1,2-Dichlorethan 10 Trichlorethylen 10 Hexachlorbenzen Trichlormethan (Chloroform) 2,5 0,01 (iii) Tabel (fortsættes) 3. Søer, side 8

29 Stof/stofgruppe Miljøkvalitetskrav/kvalitets-krav Gældende bekendtgørelse * Bek 921 **) Arreskov Sø antal Årstal prøver middel max Enhed µg/l µg/l µg/l µg/l Polyaromatiske kulbrinter (PAH) 2-Methylphenanthren 2001, < 0,01 < 0,01 3,6-Dimethylphenanthren 2001, < 0,01 < 0,01 Acenaphthen 3,8 2001, < 0,01 < 0,01 Anthracen 0,1 0, , < 0,01 < 0,01 Benz(a)anthracen 0, , < 0,01 < 0,01 Benz(a)pyren 0, , < 0,01 < 0,01 Benz(b+j+k)flouranthen Σ 0, , < 0,01 < 0,01 Benz(ghi)perylen Σ 0, , < 0,01 < 0,01 Benzo(e)pyren 2001, < 0,01 < 0,01 Chrysen/triphenylen 2001, < 0,01 < 0,01 Dibenz(ah)anthracen 0, , < 0,01 < 0,01 Dibenzothiophen 2001, < 0,01 < 0,01 Fluoranthen 0,1 2001, < 0,01 < 0,01 Fluoren 2,3 2001, < 0,01 < 0,01 Indeno(1,2,3-cd)pyren Σ 0, , < 0,01 < 0,01 Naphtalen 2, , < 0,02 < 0,02 Perylen 2001, < 0,01 < 0,01 Phenanthren 1,3 2001, < 0,01 < 0,01 Pyren 0, , < 0,01 < 0,01 Phthalater Di(2-ethylenhexyl)phthalat (DEHP) 1,3 2001, < 0,5 < 0,5 Metaller Zink 7,8/3, < 5 < 5 Kobber < 0,4 0,95 Arsen 4,3 (i) < 3 < 3 Kviksølv 0,05 (iii) < 0,005 < 0,005 Bly 0,34 (i) 3, ,6 2,8 Cadmium (afhænger af vandets hårdhed, se bek for forklaring) 0,08-0, < 0,1 < 0,1 Chrom Cr IV 3,4 (i) ,5 1,1 Nikkel 2,3 (i) tilføjet (ii) 3 (i) øvre værdi < 1 1,1 Phenoler Nonylphenolethoxylater 2001, < 0,01 < 0,01 C15H24O, nonylphenol, mixed isomers 2001, ,12 0,17 4-Nitrophenol 2001, ,01 0,11 Pentachlorphenol 0,4 Ether Tert-butylmethylether (MTBE) , < 0,1 < 0,1 Andet Lineær alkylbenzensulfonater (LAS) , < 2 < 2 Sø Prioriteret stof og tidligere list 1 stof, vurderes under kemisk tilstand Tabel (fortsat) *) Bekendtgørelse 1022 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. **) Bekendtgørelse om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet. (i) Miljøkvalitetskravet gælder for koncentrationen i opløsning, dvs. den opløste fase af en vandprøve, der er filtreret gennem et 45 µm filter eller behandlet tilsvarende. (ii) Miljøkvalitetskravet er denne stofkoncentration tilføjet den naturlige baggrundskoncentration (iii) Hvis miljøkvalitetskravene for biota ikke anvendes til vurdering af tilstand, skal der anvendes strengere miljøkvalitetskrav for vand for at opnå 3. Søer, side 9

30 samme beskyttelsesniveau som miljøkvalitetskravene for biota. Når denne fremgangsmåde benyttes, underrettes By- og Landskabsstyrelsen om årsagen til, at denne fremgangsmåde benyttes, og oplyses om grundlaget herfor, om de alternative miljøkvalitetskrav for vand, der er fastsat, herunder de data og den metode, de alternative miljøkvalitetskrav bygger på, og om hvilke kategorier af overfladevand, de finder anvendelse på. 3.3 Beregnet belastning og indsatsbehov Ekstern belastning med fosfor Den beregnede belastning af søerne med fosfor i 2005 og 2015 (baseline og målbelastning) fremgår af tabel Sønavn Belastning 2005 Baseline belastning 2015 Beregnet maksimal belastning ved målopfyldelse Indsatsbehov Indløbskoncentration 2005 Maksimal indløbskoncentration ved målopfyldelse Kg kg kg kg mg/l mg/l Arreskov Sø ,114 0,112 Brahetrolleborg Slotssø ) - 1) 0,117-1) Brændegårds Sø ) - 1) 0,239-1) Dallund Sø ,111 0,053 Fjellerup Sø ,105 0,105 Grusgravsø ) - - Grusgravsø ) - - Hovlung ved Nr. Søby ,132 0,115 Langesø ,158 0,106 Nr. Søby Sø ,177 0,080 Nørresø ,053 0,053 Ringe Sø ,110 - Sellebjerg Sø ,139 0,139 Sortesø ,062 0,062 Store Øresø ,115 0,115 Søbo Sø ,132 0,118 Tabel Belastning med fosfor til søer i Hovedvandopland Odense Fjord. Den beregnede totale indløbskoncentration (samlet belastning divideret med samlet vandtilførsel) er ligeledes angivet, dels i 2005 og dels ved målopfyldelse. Belastningen og indløbskoncentrationen ved målopfyldelse angiver den maksimale belastning/indløbskoncentration søen vurderes at kunne tåle ud fra anvendelse af en model for sammenhængen mellem belastning og søens tilstand. I alle tilfælde er anvendt den såkaldte Vollenweidermodel jf. afsnit i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4.0, januar Bemærkninger: 1) På grund af belastning fra skarvkoloni kan belastningen ved målopfyldelse og dermed indsatsbehovet ikke angives, se vandplan. 2) Søen forventes at opfylde miljømålet i 2015 uden yderligere indsats. 3. Søer, side 10

31 Belastningen ved målopfyldelse angiver den belastning søen vurderes at kunne tåle ud fra anvendelse af en model for sammenhængen mellem belastning og søens tilstand. I alle tilfælde er anvendt den såkaldte Vollenweidermodel jf. afsnit i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4.0, januar For de søer der ikke forventes at opfylde miljømålet i 2015 er indsatsbehovet beregnet efterfølgende. Intern belastning med fosfor / sørestaurering I mange søer er der en intern belastning med fosfor som følge af, at tidligere fosfortilførsler er akkumuleret i søbunden, hvorfra de stadig kan frigives til vandet og danne grundlag for øget algevækst. I Hovedvandopland Odense Fjord vurderes det teknisk set hensigtsmæssigt at gennemføre en sørestaurering i Dallund Sø og Fjellerup Sø. Begrundelsen er anført under de enkelte søer i afsnit Søer, side 11

32 3.4 De enkelte søer I det følgende er der for hver sø angivet en kort beskrivelse indeholdende: Målsætning, international beskyttelse, tilstand, belastning, indsatsbehov. Hvis der foreligger målinger af miljøfarlige forurenende stoffer, som placerer søen i indsatskategori 1, 2 eller 3 (jf. vandplanens tabel 2.4.1), er dette anført under tilstand og for kategori 2 og 3's vedkommende også under indsats. For de søer, hvor der ikke er lavet undersøgelser af miljøfarlige stoffer i søvand og/eller sediment, fremgår placeringen i indsatskategori og en evt. heraf følgende indsats af vandplanens tabel og tabel I bilag 3.1.og 3.2 er angivet en række af de data, der ligger til grund for beskrivelsen af de enkelte søer. Arreskov Sø Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl (25,0 µg/l). International beskyttelse Søen indgår i udpegningsgrundlaget for Habitatområdet H 105 Arreskov Sø med naturtypen 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger og 3150 Næringsrige søer med flydeplanter eller store vandaks. Den ligger desuden i fuglebeskyttelsesområdet F 78 Arreskov Sø. Tilstand Efter flere år med kraftig intern belastning har fosforindholdet i været markant lavere end i de foregående. På baggrund af denne periode vurderes tilstanden som moderat, især fordi der stadig forekommer en betydelig intern belastning i søen. Der forekommer betydelige algeopblomstringer oftest domineret af blågrønalger, især Aphanizomenon flos-aquae og Microcystis spp.. I 2006 dækkede undervandsvegetationen 47 % af søens bundareal og dybdegrænsen var 3,25 m. Vegetationen omfattede 9 arter med stilket vandkrans og spinkel vandaks som dominerende arter (hhv. 25 % og 20 % dækning). Der forekom 3 arter af kransnålalger. Resultatet af undersøgelser af miljøfarlige forurenende stoffer i søvand og sediment fremgår af tabel Søen vurderes at være i god kemisk tilstand, men tilstedeværelsen af forhøjede indhold af zink, kviksølv, cadmium og bly i sedimentet gør, at søen placeres som et vandområde under observation (indsatskategori 2). Der er dog tale om gamle undersøgelser fra 1981, hvor der stadigvæk var tilførsler af byspildevand til søen, og niveauerne er formentlig lavere nu. Belastning Arreskov Sø tilføres næringsstoffer fra det åbne land, spredt bebyggelse, regnvandsudløb samt atmosfærisk deposition direkte på søoverfladen. Der er etableret vådområder i Geddebækken og Hammerdam, som tilsammen forventes at reducere belastningen til søen med ca. 5 t kvælstof. Da en evt. reduktionen af fosfor er usikker, regnes der ikke med en sådan. Foreløbige målinger tyder på at reduktionen ligger mellem 0 og 50 kg P/år. 3. Søer, side 12

33 Indsatsbehov Der synes ikke at være behov for yderligere indsats overfor den eksterne belastning for at opfylde miljømålet. Det vurderes dog ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i Det er dog usikkert om den indsats, der er forbundet med en sørestaurering - f.eks. i form af kemisk fældning af fosfor i sedimentet - kan føre til målopfyldelse. I forhold til miljøfarlige forurenende stoffer betyder placeringen i indsatskategori 2, at udledningen af miljøfarlige forurenende stoffer i oplandet skal reguleres efter gældende regler, og at der skal tilvejebringes viden om kilder og belastning. Brahetrolleborg Slotssø Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl (25,0 µg/l). Tilstand Tilstanden er ringe, idet den bl.a. er påvirket af skarvkolonien ved Brændegård Sø, hvorfra der tilføres store mængder kvælstof og især fosfor med skarvernes ekskrementer. Der er et højt indhold af næringsstoffer og alger, og der er ingen undervandsvegetation. Desuden har sedimentet et højt indhold af krom som følge af tidligere udledninger af spildevand fra et garveri i oplandet. Resultatet af undersøgelser af miljøfarlige forurenende stoffer i sedimentet fremgår af tabel 2.2. Tilstedeværelsen af forhøjede indhold af krom, kobber, zink, kviksølv, cadmium, nikkel og bly i sedimentet gør, at søen placeres som et vandområde under observation (indsatskategori 2). Der er dog tale om gamle undersøgelser fra 1981 og 1984, og de høje niveauer af specielt krom kan tilskrives tidligere udledninger fra et garveri i oplandet. Niveauerne er formentlig lavere nu. Belastning Stoftilførslen til Brahetrolleborg Slotssø kommer fra to søafløb (Brændegård Sø og Nørresø) samt fra restoplandet uden for de to søoplande. Havde Brændegård Sø ikke huset en skarvkoloni, ville miljømålet for Brahetrolleborg Slotssø kunne overholdes med fosfortilførslerne i baseline (ca. 460 kg). Fra skarvkolonien kommer yderligere 375 kg, hvilket svarer til omkring 45 % af den samlede fosfortilførsel. Kvælstoftilførslen bliver ligeledes øget af skarvkolonien, men kun med ca. 3 %. Indsatsbehov Med den nuværende størrelse af skarvkolonien ved Brændegård Sø er det ikke muligt at reducere fosfortilførslen tilstrækkeligt til at opnå god økologisk tilstand i Brahetrolleborg Slotssø. Samtidig gør usikkerhed på påvirkningen fra skarvkolonien det ikke muligt at fastsætte et miljømål, der tager hensyn til de naturgivne forhold. Der er derfor ikke opgjort et indsatsbehov for reduktion af fosfortilførslen, men tilførslerne må heller ikke forøges. I forhold til sedimentets forhøjede indhold af tungmetaller medfører placeringen i indsatskategori 2 en indsats, der fremgår af tabel i vandplanen. Brændegård Sø Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl (25,0 µg/l). 3. Søer, side 13

34 International beskyttelse Søen indgår i udpegningsgrundlaget for Habitatområdet H 104 Skove og søer syd for Brahetrolleborg med naturtypen 3150 Næringsrige søer med flydeplanter eller store vandaks. Den ligger desuden i fuglebeskyttelsesområdet F 74 Skove ved Brahetrolleborg. Tilstand Tilstanden er påvirket af skarvkolonien ved søen, idet der tilføres store mængder kvælstof og især fosfor med skarvernes ekskrementer. Algemængden og dermed vandets klarhed kan være stærkt svingende fra år til år. I 2006 var klorofylkoncentrationen på 41 µg/l svarende til moderat tilstand. Undervandsvegetation var sparsom eller manglende. Fosforindholdet var højt (0,79 mg/l) og kan ikke gøres begrænsende for algeproduktionen. Resultatet af undersøgelser af miljøfarlige forurenende stoffer i sedimentet fremgår af tabel 2.2. Tilstedeværelsen af forhøjede indhold af, kobber, kviksølv, cadmium og bly i sedimentet gør, at søen placeres som et vandområde under observation (indsatskategori 2). Der er dog tale om gamle undersøgelser fra Belastning Ud over tilførslen af kvælstof og fosfor fra oplandet belastes Brændegård Sø af skarvernes ekskrementer. Beregning af belastning fra skarvkoloni: Et ynglepar med unger afgiver 0,28 kg P og 0,70 kg N med ekskrementer. Det kan antages at 50-75% føres til søen. (Fyns Amt og Skov- og Naturstyrelsen, 1997). Med 2500 par i 2007 (DMU) giver det en tilførsel på kg P (gns. 440 kg) og kg N (gns kg). Belastningen fra omgivelserne er beregnet til ca. 130 kg fosfor og 10,4 t kvælstof pr. år i Hvis det forudsættes at skarvkolonien holder sig på sit nuværende niveau vil belastningen fra denne udgøre ca. 75 % af fosforbelastningen, men kun ca. 7 % af kvælstofbelastningen til søen. Indsatsbehov På grund af en stor fosfortilførsel fra skarvkolonien ved søen udgør fosforbelastningen fra menneskeskabte kilder mindre end 5 % af den samlede fosfortilførsel til søen. Det er således ikke muligt at reducere den menneskeskabte fosfortilførsel tilstrækkeligt til at opnå god økologisk tilstand. Samtidig gør usikkerhed på påvirkningen fra skarvkolonien det ikke muligt at fastsætte et miljømål, der tager hensyn til de naturgivne forhold. Der er derfor ikke opgjort et indsatsbehov for reduktion af fosfortilførslen, men tilførslerne må heller ikke forøges. I forhold til sedimentets forhøjede indhold af tungmetaller medfører placeringen i indsatskategori 2 en indsats, der fremgår af tabel i vandplanen. Dallund Sø Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl (25,0 µg/l). Tilstand Tilstanden er ringe. Efter en succesrig biomanipulation i slutningen af 1990 erne er algemængden igen steget og sigtdybden faldet. En tidligere sparsom undervandsvegetation er forsvundet. Belastning Belastningen fra oplandet er forholdsvis beskeden, men et regnvandsudløb bidrager med 25 kg P svarende til knap 50 % af den forventede belastning i Den beregnede fosforbelastning bekræftes 3. Søer, side 14

35 af målinger (stikprøver). Der sker generelt en stigning i fosforindhold om sommeren på grund af intern belastning. Indsatsbehov Den allerede vedtagne indsats i oplandet gør, at der ikke er behov for en supplerende indsats over for den eksterne belastning. For at opnå målopfyldelse i 2015 vurderes det nødvendigt med en indsats overfor den interne belastning gennem en sørestaurering, f.eks. i form af kemisk fældning af fosfor i sedimentet. Fjellerup Sø Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl (25,0 µg/l). Tilstand Tilstanden er ringe. Indholdet af fosfor og kvælstof har været signifikant stigende siden Der er ingen undervandsvegetation. I 1950 erne var søen tilsyneladende klarvandet og havde undervandsvegetation. Den nuværende bredvegetation tyder ligeledes på tidligere næringsfattige forhold. Belastning Søen belastes af næringsstoffer fra diffus tilstrømning fra dyrkede arealer og intensivt andehold. Den aktuelle andefodring er ikke kendt. I 1993 blev der udsat 200 ænder. Det blev anslået at andefodringen tilførte søen ca. 4 kg fosfor (Fyns Amt, 1994), svarende til 40 % af tilførslen fra oplandet. Med de nuværende regler må der maksimalt udsættes 380 ænder i søen svarende til en fosfortilførsel på ca. 8 kg. Der er en betydelig intern belastning, som skyldes tidligere tilførsler fra bl.a. andefodring. Indsatsbehov Den eksterne fosforbelastning synes at være på et tilstrækkeligt lavt niveau til at nå målopfyldelse. Det er dog af afgørende betydning for målopfyldelsen, at andeopdrættet ved søen ophører. I modsat fald skal der gennemføres en supplerende indsats overfor fosfortilførslen fra andre kilder svarende til tilførslen fra andeopdrættet. For at opnå målopfyldelse i 2015, skal der endvidere gennemføres en indsats overfor den interne belastning gennem en sørestaurering, f.eks. i form af kemisk fældning af fosfor i sedimentet. Grusgravsø 1.1, Davinde Sø Målsætning Målsættes god tilstand med et klorofylindhold, der svarer til indholdet i Grusgravsø 7.1, da de to søer er sammenlignelige. Klorofylgrænsen er dermed 11,4 µg/l. International beskyttelse Søen er udpeget som badevandsområde/badelokalitet jf. badevandsdirektivet Tilstand Søens klorofylindhold er ikke undersøgt, men det vides, at søen var meget klarvandet i 1997, hvor der voksede undervandsplanter ned til 4, 9 m dybde. I vinteren blev søen slået sammen med en anden grusgravsø, hvor der stadig graves. Herved er søens areal mere end fordoblet. Den aktuelle tilstand er derfor ikke repræsentativ for de fremtidige tilstand, som forventes at svare til tilstanden i grusgravsø 7.1. Badevandskravene er opfyldt iflg. Odense Kommune. Belastning 3. Søer, side 15

36 Ingen kendte kilder. Søen tilføres kun grundvand Indsatsbehov Intet indsatsbehov. Grusgravsø 7.1 Målsætning Målsættes god tilstand med den nuværende klorofylværdi (11,4 µg/l) da tilstanden ikke må forringes. Tilstand Søen er i høj tilstand. Belastning Ingen kendte kilder. Søen tilføres kun grundvand Indsatsbehov Intet indsatsbehov. Hovlung Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl (25,0 µg/l). Tilstand Søen er i ringe tilstand. Bedømmelsen hviler på en enkelt måling fra 1998, hvor det også blev konstateret, at der ikke er undervandsvegetation. Belastning Især diffus belastning fra dsområder. Indsatsbehov Den eksterne fosforbelastning skal reduceres med 2 kg årligt. Da der ikke er punktkilder i oplandet, skal dette gøres ved indsats overfor den diffuse afstrømning fra oplandet. Der er antagelig behov for sørestaurering, men der mangler data om søens tilstand og eventuelle interne belastning. Langesø Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl (25,0 µg/l). På baggrund af palæoøkologiske undersøgelser vurderes det, at søen har været næringsrig siden 1850 erne (hvor fosforindholdet var omkring 0,135 mg/l) (Amsinck m.fl. 2003). Det høje fosforindhold dengang kan dels skyldes udledninger fra hovedgården Langesø dels et naturligt højt fosforindhold i grundvandet. Tilstand Søen er i dårlig tilstand, men i bedring, idet P- og N-indholdet er faldende og sigtdybden er svagt stigende. Der er dog ikke sket et tilsvarende fald i klorofylniveau. Dette skyldes formentlig, at næringsstofindholdet fortsat er meget højt. Der er ingen undervandsvegetation. Tilstanden er vurderet på baggrund af målinger fra 2004 og Resultatet af undersøgelser af miljøfarlige forurenende stoffer i sedimentet fremgår af tabel 2.2. Tilstedeværelsen af et let forhøjet indhold af kviksølv i sedimentet gør, at søen placeres som et vandområde under observation (indsatskategori 2). Der er dog tale om gamle undersøgelser fra 1980, og indholdet kan være faldet siden da. Belastning Når der er gennemført videregående rensning af spildvandet fra spredt bebyggelse vil belastningen i 2015 hovedsagelig skyldes fos- 3. Søer, side 16

37 forafstrømning fra dyrkede arealer. Der er desuden en betydelig intern belastning. Indsatsbehov Den eksterne fosforbelastning skal reduceres med 17 kg årligt. Dette skal gøres ved indsats overfor den diffuse afstrømning fra oplandet. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i Datagrundlaget er dog utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevant at restaurere søen, og i givet fald hvilken metode, der er den bedst egnede. I forhold til sedimentets forhøjede indhold af tungmetaller medfører placeringen i indsatskategori 2 en indsats, der fremgår af tabel i vandplanen. Nr. Søby Sø Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl (25,0 µg/l). Tilstand Søen er i dårlig tilstand. Det er en af de få søer, hvor indholdet af fosfor, kvælstof og alger har været stigende siden 1995, ligesom sigtdybden har været faldende. Årsagen til den forværrede tilstand er ukendt. Selv om vandet har en kort opholdstid i søen, er afløbet fra søen i juli-august meget begrænset, hvorfor en aflastning af det ophobede fosfor vil tage lang tid. Tilstanden er især forværret efter 1950 erne. Belastning Når der er gennemført videregående rensning af spildvandet fra spredt bebyggelse vil belastningen i 2015 især skyldes diffus afstrømning fra dyrkede arealer. Indsatsbehov Den eksterne fosforbelastning skal reduceres med 175 kg årligt. Dette skal gøres ved indsats overfor den diffuse afstrømning fra oplandet. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i Datagrundlaget er dog utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevant at restaurere søen, og i givet fald hvilken metode, der er den bedst egnede. Nørresø Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl (25,0 µg/l). En palæoøkologisk undersøgelse (Odgaard m.fl. 1996) viser, at søen i midten af 1800-tallet havde et fosforindhold omkring 30 µg/l svarende til et klorofylindhold på 11 µg/l. Allerede omkring 1930 var fosforindholdet dog steget til 70 µg/l (svarende til 25 µg klorofyl/l), muligvis på grund af øget tilførsel af fosforholdigt grundvand. International beskyttelse Søen indgår i udpegningsgrundlaget for Habitatområdet H 104 Skove og søer syd for Brahetrolleborg med naturtypen 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger. Den indgår desuden i fuglebeskyttelsesområdet F 74 Skove ved Brahetrolleborg. Søen og dens omgivelser er desuden fredet. Tilstand Søen er i ringe tilstand. Klorofyl- og fosforindhold har været svagt stigende, kvælstofindhold faldende siden Undervandsvegetati- 3. Søer, side 17

38 onen er sparsom. Selvom dybdegrænsen for undervandsvegetationen er 3,2 m, er dækningsgraden kun på 1,6 %. Der er registreret 4 arter af undervandsplanter med Liden vandaks som den dominerende art. Den ringe tilstand skyldes først og fremmest intern belastning. Resultatet af undersøgelser af miljøfarlige forurenende stoffer i sedimentet fremgår af tabel 2.2. Tilstedeværelsen af et forhøjet indhold af cadmium i sedimentet gør, at søen placeres som et vandområde under observation (indsatskategori 2). Der er dog tale om gamle undersøgelser fra 1980 og 1989, og indholdet kan være ændret siden da. Belastning Oplandet består altovervejende af skov og belastningen er derfor generelt set moderat. Der er dog tilsyneladende et naturligt forhøjet indhold af fosfor i en kilde på Lucieø, og der er tidligere målt et højt indhold af kvælstof i et tilløb, der afstrømmer fra bl.a. et skovområde, hvor der gødskedes i forbindelse med dyrkning af pyntegrønt Indsatsbehov Ifølge de gennemførte beregninger er der ikke noget indsatsbehov overfor de eksterne tilførsler af næringsstoffer til søen. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i Datagrundlaget er dog utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevant at restaurere søen, og i givet fald hvilken metode, der er den bedst egnede. Den interne belastning kan formodentlig reduceres på sigt ved at øge vandafstrømningen fra søen i sommerperioden, og dermed sørge for at næringsstoffer bliver skyllet ud af søen. Ringe Sø Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl (25,0 µg/l). Tilstand Søen er genetableret i 2004 (14 ha), efter at den blev tørlagt i Der er ikke gennemført målinger til tilstandsvurdering, og tilstanden er dermed ukendt. Belastning Ukendt Indsatsbehov Søen er forholdsvis nyetableret og tilstanden ukendt. Derfor har det ikke været muligt at opgøre et indsatsbehov. Modelberegninger tyder dog på, at der vil blive behov for at reducere belastningen. Sellebjerg Sø Målsætning Målsættes god tilstand med det nuværende klorofylindhold (16,0 µg/l) som grænse, da søens tilstand ikke må forringes. Tilstand Søen er god tilstand. Der er en udbredt og forholdsvis artsrig undervandsvegetation. Belastning Søen er muligvis belastet fra omkringliggende dyrkede arealer. Indsatsbehov Søen opfylder miljømålet, så der iværksættes ikke særskilt indsats. Modelberegning tyder dog på, at fosfortilførslen er for stor, og søen er kun i moderat tilstand hvad angår støtteparametrene fosfor og 3. Søer, side 18

39 kvælstof. Det vurderes derfor, at målopfyldelsen er truet. Det skal endvidere sikres, at der ikke ved aktiviteter ved søen (herunder andeopdræt) eller i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer til søen. Sortesø Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl (12,0 µg/l). International beskyttelse Søen tilhører naturtype 3160 Brunvandede søer og vandhuller, og indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområde H 106 Store Øresø, Sortesø og Iglesø. Tilstand Søen er i dårlig tilstand. Tilførsel af drænvand i forbindelse med afvanding af et nærliggende moseområde har medført en forringelse af tilstanden siden midten af 1980 erne. Efter at tilførslen af drænvand fra moseområdet blev stoppet i 2003, er indholdet af P og N samt farvetallet i søen faldende. Tilstanden vurderes derfor ud fra et gennemsnit for de seneste tre måleår, Søen er ikke i gunstig bevaringsstatus. Belastning Søen tilføres vand fra de omkringliggende skov- og mosearealer. Driften af disse er derfor af stor betydning for søens tilstand. Indsatsbehov På trods af en forventet dårlig tilstand i 2015, er der næppe mulighed for yderligere indsats i oplandet, der består af skov og mose. Søens omgivelser bør fortsat holdes skovdækkede, og mosen ikke afvandes yderligere. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i Datagrundlaget er dog utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevant at restaurere søen, og i givet fald hvilken metode, der er den bedst egnede. Store Øresø Målsætning Målsættes god tilstand med nuværende klorofylindhold som grænse (8,5 µg/l). International beskyttelse Søen tilhører naturtype 3150 (næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter) og udgør en del af udpegningsgrundlaget for habitatområde H106. Da der tidligere er fundet kransnålalger i søen er der endvidere potentiale for naturtype 3140 (kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger). Tilstand Søen har siden 1995 været i høj tilstand hvad angår klorofyl. I relation til støtteparametrene fosfor og kvælstof er tilstanden hhv. god og moderat. Søen er meget lavvandet, og bunden blød. Søen har klart vand og har undertiden undervandsvegetation, som dog er ret artsfattig (spinkel vandaks og trådalger). En vegetation af kransnålalger, som blev fundet i 1999, er siden forsvundet, og i 2006 var søen uden undervandsvegetation. Søen er således ikke i god tilstand hvad angår kvalitetselementet undervandsplanter. Det ville kræve et artsantal på mindst 2-3 og en dækningsgrad på 42 %. Kvælstofindholdet har været stigende siden 1995, hvilket tyder på, at tilstanden er under for- 3. Søer, side 19

40 værring, selv om det ikke umiddelbart kan ses på klorofylindholdet. Fosforniveauet synes at være konstant. Tilstedeværelse af undervandsvegetation er en forudsætning for, at søtypen kan være i gunstig bevaringsstatus. Belastning Søen er belastet af spildevand fra spredt bebyggelse og diffus tilstrømning. Selv om søen opfylder miljømålet med hensyn til klorofyl, er indholdet af kvælstof i vandet stigende. Modelberegningen viser, at fosfortilførslen er for stor til at opnå målopfyldelse. Modellens koncentrationer bekræftes af målinger (stikprøver). Indsatsbehov Søen opfylder miljømålet (høj tilstand) hvad angår klorofyl. Som naturtype opfylder søen dog ikke gunstig bevaringsstatus på grund af manglende/ustabil undervandsvegetation. Årsagen til den ustabile undervandsvegetation er imidlertid ukendt, men skal antagelig findes i den bløde, ustabile bund, som udgør et dårligt substrat for planterne. Der iværksættes ingen indsats, men der er behov for at undersøge dette forhold nærmere. Tilførslerne af næringsstoffer til søen må ikke øges. Søbo Sø Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl (25,0 µg/l). Tilstand Tilstanden er i stærk bedring efter at der i midten af 1990 erne gennemførtes biomanipulation i søen og især efter at der i 2005 blev gennemført spildevandsrensning i oplandet. Dette er antagelig den vigtigste årsag til et markant lavere fosforindhold i søen i Tilstanden vurderes dog på baggrund af gennemsnittet for 2003 og 2006, da også andre forhold, herunder naturlige år- til år- variationer kan spille ind. Selv om klorofylindholdet fortsat er højt, svarende til ringe tilstand, var fosforniveauet i 2006 så lavt, at det opfyldte god tilstand mht. fosfor. Undervandsvegetationen er under udbredelse og havde i 2006 en dækningsgrad på 6 % og en dybdegrænse på 4 m. Der var 4 arter med alm. vandpest som dominerende art. Belastning I 2005 blev der gennemført rensning af spildevandet fra spredt bebyggelse i oplandet. Der er tidligere opdrættet ænder i søen. Det vides ikke om dette opdræt fortsat eksisterer. Et sådant opdræt vil medføre en fosfortilførsel på knap 10 kg om året. Indsatsbehov Der er ikke behov for yderligere indsats overfor næringstilførsler fra oplandet. Dette forudsætter dog, at der ikke er andeopdræt ved søen. I modsat fald skal der gennemføres en supplerende indsats overfor fosfortilførslen fra andre kilder svarende til tilførslen fra andeopdrættet. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i Datagrundlaget er dog utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevant at restaurere søen, og i givet fald hvilken metode, der er den bedst egnede. 3. Søer, side 20

41 3.5 Referencer Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, Version 4.0 Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, januar Bilag 6 til retningslinjer for indsatsprogrammer. Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse og beskrivelse af indsatsbehov i forhold til søer, fjorde og kystområder. Amsinck, S. L., L. S. Johansson, R. Bjerring, E. Jeppesen, M. Søndergaard, J. P. Jensen, E. Bradshaw, N. J. Anderson, O. Bennike, A. B. Nielsen, P. Rasmussen, D. Ryves, B. Stavngaard, K. Brodersen, S. McGowan, B. V. Odgaard og J. Wolin, 2003: Vandrammedirektivet og danske søer, Del 2: Palæoøkologiske undersøgelser. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig Rapport fra DMU nr s. Fyns Amt, 1994: Notat om miljøtilstanden i Fjellerup Sø og mulighederne for at forbedre denne. Fyns Amt. 10 s. Fyns Amt og Skov- og Naturstyrelsen, 1997: Natur- og Miljøtilstanden i Brændegård Sø s. Odgaard, B., P. F. Møller, P. Rasmussen, J. Wolin og N. J. Anderson, 1996: Palæolimnologisk undersøgelse af Nørresø. SØovervågning i Fyns Amt nr s. 3. Søer, side 21

42 Bilag 3.1 Stamoplysninger for søer i hovedoplandet, herunder beliggenhed inkl. kort over oplandet, morfometri, international beskyttelse samt oplandsbeskrivelse, dvs. arealanvendelse og jordbundsforhold. Omfattede søer: Arreskov Sø Brahetrolleborg Slotssø Brændegård Sø Dallund Sø Fjellerup Sø Grusgravsø 1.1, Davinde Sø Grusgravsø 7.1 Hovlung Langesø Nr. Søby Sø (Søby Søgård Sø) Nørresø Ringe Sø Sellebjerg Sø Sortesø Store Øresø Søbo Sø

43 Beliggenhed Kommune(r) 430: Faaborg-Midtfyn Søen: Arreskov Sø Søtype 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet Hovedopland 1.13: Odense Fjord Søareal, ha 317 Delvandopland Middeldybde, m 1,85 Vandløbssystem Odense Å Max. dybde, m 3,70 Tilløb Geddebækken, Rislebæk, Søbo Volumen, m afløb Opholdstid, år 1,4 Opland Afløb Odense å Oplandsareal, km 2 24,80 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område 121: Arreskov Sø Landbrugsjord, % 54 Befæstet/bebygget areal, % 4 EF-habitatområde H105: Arreskov Sø Skov, % 36 Naturarealer, % 0,4 EF-fuglebeskyttelsesområde F78: Arreskov Sø Ferskvand, % 0,7 Habitatarter Andet, % Ikke opgjort % 5 Jordbunds-forhold Ramsar område F1 grovsand, % 0,4 Sø-naturtype 3150: Næringsrige søer og F2 finsand, % vandhuller med flydeplanter eller F3 lerblandet sandjord, % 38 store vandaks F4 sandblandet lerjord, % 8 F5 lerjord, % 0,6 Badevandssø 1) F6 svær lerjord, % Fredning Arealfredning nr F7 humus, % 5 Natur/vildtreservat Vildtreservat, nordlige del F8 Kalkrig jord, % 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv FKX uklassificeret, % 49

44 Beliggenhed Kommune(r) 430: Faaborg-Midtfyn Søen: Brahetrolleborg Slotssø Søtype 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet Hovedopland 1.13: Odense Fjord Søareal, ha 5,4 Delvandopland Middeldybde, m 0,50 Vandløbssystem Odense Å Max. dybde, m 0,60 Tilløb Silke Å Volumen, m Opholdstid, år 0,003 Opland Afløb Silke Å Oplandsareal, km 2 30,38 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 41 Befæstet/bebygget areal, % 2 EF-habitatområde Skov, % 47 Naturarealer, % 0,2 EF-fuglebeskyttelsesområde Ferskvand, % 6 Habitatarter Andet, % Ikke opgjort % 5 Jordbunds-forhold Ramsar område Sø-naturtype F1 grovsand, % F2 finsand, % F3 lerblandet sandjord, % 26 F4 sandblandet lerjord, % 14 F5 lerjord, % Badevandssø 1) F6 svær lerjord, % Fredning F7 humus, % 3 Natur/vildtreservat F8 Kalkrig jord, % 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv FKX uklassificeret, % 57

45 Beliggenhed Kommune(r) 430: Faaborg-Midtfyn Søen: Brændegård Sø Søtype 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet Hovedopland 1.13: Odense Fjord Søareal, ha 108 Delvandopland Middeldybde, m 0,80 Vandløbssystem Odense Å Max. dybde, m 1,60 Tilløb Nybo Mose Volumen, m Opholdstid, år 0,4 Opland Afløb Silke å Oplandsareal, km 2 11,68 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område 120: Skove og søer syd for Landbrugsjord, % 39 Brahetrolleborg Befæstet/bebygget areal, % 1 EF-habitatområde H104: Skove og søer syd for Skov, % 55 Brahetrolleborg Naturarealer, % 0,1 EF-fuglebeskyttelsesområde F74: Skove ved Brahetrolleborg Ferskvand, % 0,3 Habitatarter Andet, % Ikke opgjort % 4 Jordbunds-forhold Ramsar område Sø-naturtype 3150: Næringsrige søer og F1 grovsand, % F2 finsand, % vandhuller med flydeplanter eller F3 lerblandet sandjord, % 34 store vandaks F4 sandblandet lerjord, % 3 F5 lerjord, % Badevandssø 1) F6 svær lerjord, % Fredning Arealfredning nr F7 humus, % 2 Natur/vildtreservat F8 Kalkrig jord, % 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv FKX uklassificeret, % 62

46 Beliggenhed Kommune(r) 480: Bogense Søen: Dallund Sø Søtype 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet Hovedopland 1.13: Odense Fjord Søareal, ha 15 Delvandopland Middeldybde, m 1,87 Vandløbssystem Lunde Å Max. dybde, m 2,60 Tilløb Tilløb 1, Tilløb 3, Tilløb 5 Volumen, m Opholdstid, år 0,6 Opland Afløb Lunde å Oplandsareal, km 2 1,46 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 49 Befæstet/bebygget areal, % 15 EF-habitatområde Skov, % 20 Naturarealer, % 1 EF-fuglebeskyttelsesområde Ferskvand, % 0,2 Habitatarter Andet, % Ikke opgjort % 14 Jordbunds-forhold Ramsar område Sø-naturtype F1 grovsand, % F2 finsand, % F3 lerblandet sandjord, % F4 sandblandet lerjord, % 53 F5 lerjord, % Badevandssø 1) F6 svær lerjord, % Fredning F7 humus, % 2 Natur/vildtreservat F8 Kalkrig jord, % 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv FKX uklassificeret, % 46

47 Beliggenhed Kommune(r) 430: Faaborg-Midtfyn Søen: Fjellerup Sø Søtype 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet Hovedopland 1.13: Odense Fjord Søareal, ha 5,8 Delvandopland Middeldybde, m 1,43 Vandløbssystem Odense Å Max. dybde, m 2,00 Tilløb dræn Volumen, m Opholdstid, år 1,0 Opland Afløb Afløb fra Fjellerup Sø/Sallinge Å Oplandsareal, km 2 0,42 Beskyttelse Natura 2000-område Arealanvendelse Landbrugsjord, % 82 Befæstet/bebygget areal, % 1 EF-habitatområde Skov, % 13 EF-fuglebeskyttelsesområde Naturarealer, % Ferskvand, % 0,7 Habitatarter Andet, % Ikke opgjort % 3 Jordbunds-forhold Ramsar område F1 grovsand, % Sø-naturtype F2 finsand, % F3 lerblandet sandjord, % 60 F4 sandblandet lerjord, % 19 F5 lerjord, % Badevandssø 1) F6 svær lerjord, % Fredning F7 humus, % Natur/vildtreservat F8 Kalkrig jord, % 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv FKX uklassificeret, % 21

48 Beliggenhed Kommune(r) 461: Odense Søen: Grusgravsø 1.1, Davinde Sø Søtype 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet Hovedopland 1.13: Odense Fjord Søareal, ha 7,1 Delvandopland Middeldybde, m 0,00 Vandløbssystem Vejrup Å Max. dybde, m? Tilløb ingen åbne tilløb Volumen, m 3? Opholdstid, år? Opland Afløb ingen åbne afløb Oplandsareal, km 2 2,12 Beskyttelse Natura 2000-område Arealanvendelse Landbrugsjord, % 28 Befæstet/bebygget areal, % 7 EF-habitatområde Skov, % 1 Naturarealer, % 0,7 EF-fuglebeskyttelsesområde Ferskvand, % 29 Habitatarter Andet, % Ikke opgjort % 34 Jordbunds-forhold Ramsar område F1 grovsand, % Sø-naturtype F2 finsand, % F3 lerblandet sandjord, % 30 F4 sandblandet lerjord, % 48 F5 lerjord, % Badevandssø 1) Ja F6 svær lerjord, % Fredning F7 humus, % Natur/vildtreservat F8 Kalkrig jord, % 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv FKX uklassificeret, % 22

49 Beliggenhed Kommune(r) 461: Odense Søen: Grusgravsø 7.1 Søtype 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet Hovedopland 1.13: Odense Fjord Søareal, ha 12 Delvandopland Middeldybde, m 3,60 Vandløbssystem Vejrup Å Max. dybde, m? Tilløb ingen åbne tilløb Volumen, m Opholdstid, år 0,79 Opland Afløb ingen åbne afløb Oplandsareal, km 2 2,12 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % VÆRDI! Befæstet/bebygget areal, % VÆRDI! EF-habitatområde Skov, % VÆRDI! Naturarealer, % VÆRDI! EF-fuglebeskyttelsesområde Ferskvand, % VÆRDI! Habitatarter Andet, % Ikke opgjort % 100 Jordbunds-forhold Ramsar område F1 grovsand, % I/T Sø-naturtype F2 finsand, % I/T F3 lerblandet sandjord, % I/T F4 sandblandet lerjord, % I/T F5 lerjord, % I/T Badevandssø 1) F6 svær lerjord, % I/T Fredning F7 humus, % I/T Natur/vildtreservat F8 Kalkrig jord, % I/T 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv FKX uklassificeret, % I/T

50 Beliggenhed Kommune(r) 430: Faaborg-Midtfyn Søen: Hovlung v. Nr. Søby Søtype 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet Hovedopland 1.13: Odense Fjord Søareal, ha 5,4 Delvandopland Middeldybde, m 1,40 Vandløbssystem Odense Å Max. dybde, m? Tilløb ingen åbne tilløb Volumen, m Opholdstid, år 0,6 Opland Afløb ingen åbne afløb Oplandsareal, km 2 0,47 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 76 Befæstet/bebygget areal, % 0,4 EF-habitatområde Skov, % 12 Naturarealer, % 2 EF-fuglebeskyttelsesområde Ferskvand, % 8 Habitatarter Andet, % Ikke opgjort % 2 Jordbunds-forhold Ramsar område Sø-naturtype F1 grovsand, % F2 finsand, % F3 lerblandet sandjord, % 45 F4 sandblandet lerjord, % 8 F5 lerjord, % Badevandssø 1) F6 svær lerjord, % Fredning F7 humus, % 22 Natur/vildtreservat F8 Kalkrig jord, % 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv FKX uklassificeret, % 25

51 Beliggenhed Kommune(r) 480: Nordfyns Søen: Langesø Søtype 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet Hovedopland 1.13: Odense Fjord Søareal, ha 18 Delvandopland Middeldybde, m 3,10 Vandløbssystem Stavids Å Max. dybde, m 4,50 Tilløb Kapelbæk,Travn Skov afløb Volumen, m Opholdstid, år 0,4 Opland Afløb Stavids Å Oplandsareal, km 2 5,62 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 65 Befæstet/bebygget areal, % 4 EF-habitatområde Skov, % 23 Naturarealer, % 0,1 EF-fuglebeskyttelsesområde Ferskvand, % 0,7 Habitatarter Andet, % Ikke opgjort % 8 Jordbunds-forhold Ramsar område Sø-naturtype F1 grovsand, % F2 finsand, % F3 lerblandet sandjord, % 24 F4 sandblandet lerjord, % 44 F5 lerjord, % 0,1 Badevandssø 1) F6 svær lerjord, % 0,8 Fredning F7 humus, % 2 Natur/vildtreservat F8 Kalkrig jord, % 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv FKX uklassificeret, % 30

52 Beliggenhed Kommune(r) 430: Faaborg-Midtfyn Søen: Nr. Søby Sø Søtype 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet Hovedopland 1.13: Odense Fjord Søareal, ha 18 Delvandopland Middeldybde, m 0,50 Vandløbssystem Odense Å Max. dybde, m 1,00 Tilløb Lindved Å, Bondehaverenden Volumen, m Opholdstid, år 0,05 Opland Afløb Lindved å Oplandsareal, km 2 13,39 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 79 Befæstet/bebygget areal, % 7 EF-habitatområde Skov, % 8 Naturarealer, % 0,2 EF-fuglebeskyttelsesområde Ferskvand, % 0,9 Habitatarter Andet, % Ikke opgjort % 5 Jordbunds-forhold Ramsar område F1 grovsand, % 2 Sø-naturtype F2 finsand, % F3 lerblandet sandjord, % 68 F4 sandblandet lerjord, % 14 F5 lerjord, % Badevandssø 1) F6 svær lerjord, % Fredning F7 humus, % 4 Natur/vildtreservat F8 Kalkrig jord, % 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv FKX uklassificeret, % 12

53 Beliggenhed Kommune(r) 430: Faaborg-Midtfyn Søen: Nørresø Søtype 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet Hovedopland 1.13: Odense Fjord Søareal, ha 69 Delvandopland Middeldybde, m 2,30 Vandløbssystem Odense Å Max. dybde, m 6,00 Tilløb Nybo, Lammehave, Kostenborg, Volumen, m Kirkeskov Opholdstid, år 1,6 Opland Afløb Afløb fra Nørresø Oplandsareal, km 2 2,67 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område 120: Skove og søer syd for Landbrugsjord, % 21 Brahetrolleborg Befæstet/bebygget areal, % 0,2 EF-habitatområde H104: Skove og søer syd for Skov, % 74 Brahetrolleborg Naturarealer, % 0 EF-fuglebeskyttelsesområde F74: Skove ved Brahetrolleborg Ferskvand, % 0,2 Habitatarter Andet, % Ikke opgjort % 4 Jordbunds-forhold Ramsar område Sø-naturtype F1 grovsand, % 3140: Kalkrige søer og vandhuller F2 finsand, % med kransnålalger F3 lerblandet sandjord, % 6 F4 sandblandet lerjord, % 3 F5 lerjord, % Badevandssø 1) F6 svær lerjord, % Fredning Arealfredning nr F7 humus, % Natur/vildtreservat F8 Kalkrig jord, % 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv FKX uklassificeret, % 91

54 Beliggenhed Kommune(r) 430: Faaborg-Midtfyn Søen: Ringe Sø Søtype 0: ikke oplyst Hovedopland 1.13: Odense Fjord Søareal, ha 14 Delvandopland Middeldybde, m 0,75 Vandløbssystem Odense Å Max. dybde, m? Tilløb ingen åbne tilløb Volumen, m Opholdstid, år 0,1 Opland Afløb Ringe Sø afløb Oplandsareal, km 2 3,12 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 47 Befæstet/bebygget areal, % 35 EF-habitatområde Skov, % 2 Naturarealer, % 0 EF-fuglebeskyttelsesområde Habitatarter Ferskvand, % Andet, % Ikke opgjort % 16 Jordbunds-forhold Ramsar område Sø-naturtype F1 grovsand, % F2 finsand, % F3 lerblandet sandjord, % F4 sandblandet lerjord, % 30 F5 lerjord, % Badevandssø 1) F6 svær lerjord, % Fredning F7 humus, % Natur/vildtreservat F8 Kalkrig jord, % 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv FKX uklassificeret, % 70

55 Beliggenhed Kommune(r) 440: Kerteminde Søen: Sellebjerg Sø Søtype 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet Hovedopland 1.13: Odense Fjord Søareal, ha 9,2 Delvandopland Middeldybde, m 2,00 Vandløbssystem Krags Å Max. dybde, m? Tilløb ingen åbne tilløb Volumen, m Opholdstid, år 0,5 Opland Afløb ingen åbne afløb Oplandsareal, km 2 1,50 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 62 Befæstet/bebygget areal, % 14 EF-habitatområde Skov, % 8 EF-fuglebeskyttelsesområde Naturarealer, % Ferskvand, % 6 Habitatarter Andet, % Ikke opgjort % 10 Jordbunds-forhold Ramsar område Sø-naturtype F1 grovsand, % F2 finsand, % F3 lerblandet sandjord, % 80 F4 sandblandet lerjord, % F5 lerjord, % Badevandssø 1) F6 svær lerjord, % Fredning F7 humus, % Natur/vildtreservat F8 Kalkrig jord, % 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv FKX uklassificeret, % 20

56 Beliggenhed Kommune(r) 430: Faaborg-Midtfyn Søen: Sortesø Søtype 6: Kalkfattig, brunvandet, fersk, dyb Hovedopland 1.13: Odense Fjord Søareal, ha 1,2 Delvandopland Middeldybde, m 2,30 Vandløbssystem Odense Å Max. dybde, m 3,70 Tilløb ingen åbne tilløb Volumen, m Opholdstid, år 3,35 Opland Afløb ingen åbne afløb Oplandsareal, km 2 0,09 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område 122: Store Øresø, Sortesø og Landbrugsjord, % I/T Iglesø Befæstet/bebygget areal, % I/T EF-habitatområde H106: Store Øresø, Sortesø og Skov, % I/T Iglesø Naturarealer, % I/T EF-fuglebeskyttelsesområde Ferskvand, % I/T Andet, % I/T Habitatarter Ikke opgjort % I/T Jordbunds-forhold Ramsar område F1 grovsand, % I/T Sø-naturtype 3160: Brunvandede søer og F2 finsand, % I/T vandhuller F3 lerblandet sandjord, % I/T F4 sandblandet lerjord, % I/T F5 lerjord, % I/T Badevandssø 1) F6 svær lerjord, % I/T Fredning F7 humus, % I/T Natur/vildtreservat F8 Kalkrig jord, % I/T 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv FKX uklassificeret, % I/T

57 Beliggenhed Kommune(r) 430: Faaborg-Midtfyn Søen: Store Øresø Søtype 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet Hovedopland 1.13: Odense Fjord Søareal, ha 6,4 Delvandopland Middeldybde, m 0,50 Vandløbssystem Odense Å Max. dybde, m 0,70 Tilløb ingen åbne tilløb Volumen, m Opholdstid, år 0,2 Opland Afløb ingen åbne afløb Oplandsareal, km 2 2,40 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område 122: Store Øresø, Sortesø og Landbrugsjord, % 58 Iglesø Befæstet/bebygget areal, % 2 EF-habitatområde H106: Store Øresø, Sortesø og Skov, % 34 Iglesø Naturarealer, % 0,3 EF-fuglebeskyttelsesområde Ferskvand, % 1 Habitatarter Andet, % Ikke opgjort % 5 Jordbunds-forhold Ramsar område Sø-naturtype 3150: Næringsrige søer og F1 grovsand, % F2 finsand, % vandhuller med flydeplanter eller F3 lerblandet sandjord, % 46 store vandaks F4 sandblandet lerjord, % 6 F5 lerjord, % Badevandssø 1) F6 svær lerjord, % Fredning Arealfredning nr F7 humus, % Natur/vildtreservat F8 Kalkrig jord, % 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv FKX uklassificeret, % 48

58 Beliggenhed Kommune(r) 420: Assens Søen: Søbo Sø Søtype 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet Hovedopland 1.13: Odense Fjord Søareal, ha 21 Delvandopland Middeldybde, m 3,60 Vandløbssystem Odense Å Max. dybde, m 6,60 Tilløb Nydamsbækken Volumen, m Opholdstid, år 2,2 Opland Afløb Posebækken/Tørringe bækken Oplandsareal, km 2 3,21 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 72 Befæstet/bebygget areal, % 3 EF-habitatområde Skov, % 20 Naturarealer, % 0,1 EF-fuglebeskyttelsesområde Ferskvand, % 0 Habitatarter Andet, % Ikke opgjort % 4 Jordbunds-forhold Ramsar område Sø-naturtype F1 grovsand, % F2 finsand, % F3 lerblandet sandjord, % 44 F4 sandblandet lerjord, % 31 F5 lerjord, % Badevandssø 1) F6 svær lerjord, % Fredning F7 humus, % Natur/vildtreservat F8 Kalkrig jord, % 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv FKX uklassificeret, % 25

59 Bilag 3.2 Udvikling i sommermiddelværdier af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof i søer i hovedvandoplandet. Omfattede søer: Arreskov Sø Brahetrolleborg Slotssø Brændegård Sø Dallund Sø Fjellerup Sø Grusgravsø 7.1 Langesø Nr. Søby Sø (Søby Søgård Sø) Nørresø Sellebjerg Sø Sortesø Store Øresø Søbo Sø

60 Arreskov Sø Stations nr: FYN Stationsnavn: Arreskov Sø DMU Nr: X_ETRS89: Y_ETRS89: Sommermiddelværdier, overfladevand 3 Sigtdybde, m 0,3 Total P, mg/l 2,5 0,25 2 0,2 1,5 0,15 1 0,1 0,5 0, Sommermiddel 2007: 1,16 Sommermiddel 2007: 0, , gns. (min-max): 1,22 (1,16-1,25) , gns. (min-max): 0,165 (0,077-0,273) Procentvis ændring i perioden (-36%) Procentvis ændring i perioden (30%) r²(log) 0,204 p(log) 0,1210 r²(log) 0,031 p(log) 0,5630 r²: 0,232 p: 0,0960 r²: 0,028 p: 0, Klorofyl a, µg/l 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Total N, mg/l Sommermiddel 2007: 54,25 Sommermiddel 2007: 1, , gns. (min-max): 100,11 (54,25-173,97) , gns. (min-max): 2,207 (1,506-3,739) Procentvis ændring i perioden (102%) Procentvis ændring i perioden (32%) r²(log) 0,218 p(log) 0,1080 r²(log) 0,071 p(log) 0,3780 r²: 0,123 p: 0,2410 r²: 0,063 p: 0,4080 Beregningsforudsætninger: Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 90 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 5 data indenfor perioden 20/4-10/10. Gennemsnit af sommermiddel er udført for perioden Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.

61 Brahetrolleborg Slotssø Stations nr: FYN Stationsnavn: Brahetrolleborg Slotssø/001 DMU Nr: X_ETRS89: Y_ETRS89: Sommermiddelværdier, overfladevand 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Sigtdybde, m 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Total P, mg/l Sommermiddel 2003: 0,61 Sommermiddel 2003: 0, , gns. (min-max): 0,61 (0,61-0,61) , gns. (min-max): 0,896 (0,896-0,896) Klorofyl a, µg/l 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Total N, mg/l Sommermiddel 2003: 64,61 Sommermiddel 2003: 1, , gns. (min-max): 64,61 (64,61-64,61) , gns. (min-max): 1,871 (1,871-1,871) Beregningsforudsætninger: Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 90 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 5 data indenfor perioden 20/4-10/10. Gennemsnit af sommermiddel er udført for perioden Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.

62 Brændegård Sø Stations nr: FYN Stationsnavn: Brændegård Sø/001 DMU Nr: X_ETRS89: Y_ETRS89: Sommermiddelværdier, overfladevand 0,7 Sigtdybde, m 3,5 Total P, mg/l 0,6 3 0,5 2,5 0,4 2 0,3 1,5 0,2 1 0,1 0, Sommermiddel 2006: 0,47 Sommermiddel 2006: 0, , gns. (min-max): 0,49 (0,47-0,51) , gns. (min-max): 1,122 (0,793-1,45) Procentvis ændring i perioden % Procentvis ændring i perioden % r²(log) 0,817 p(log) 0,0350 r²(log) 0,678 p(log) 0,0870 r²: 0,798 p: 0,0410 r²: 0,584 p: 0, Klorofyl a, µg/l 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Total N, mg/l Sommermiddel 2006: 41,27 Sommermiddel 2006: 2, , gns. (min-max): 108,09 (41,27-174,9) , gns. (min-max): 3,546 (2,757-4,335) Procentvis ændring i perioden (198%) Procentvis ændring i perioden (-9%) r²(log) 0,316 p(log) 0,3240 r²(log) 0,020 p(log) 0,8200 r²: 0,168 p: 0,4930 r²: 0,020 p: 0,8200 Beregningsforudsætninger: Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 90 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 5 data indenfor perioden 20/4-10/10. Gennemsnit af sommermiddel er udført for perioden Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.

63 Dallund Sø Stations nr: FYN Stationsnavn: Dallund Sø/001 DMU Nr: X_ETRS89: Y_ETRS89: Sommermiddelværdier, overfladevand 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Sigtdybde, m 0,18 0,16 0,14 0,12 0,1 0,08 0,06 0,04 0,02 0 Total P, mg/l Sommermiddel 2007: 0,67 Sommermiddel 2007: 0, , gns. (min-max): 0,7 (0,54-0,89) , gns. (min-max): 0,091 (0,078-0,107) Procentvis ændring i perioden % Procentvis ændring i perioden (8%) r²(log) 0,756 p(log) 0,0050 r²(log) 0,020 p(log) 0,7360 r²: 0,818 p: 0,0020 r²: 0,020 p: 0, Klorofyl a, µg/l 2,5 Total N, mg/l ,5 1 0, Sommermiddel 2007: 58,96 Sommermiddel 2007: 1, , gns. (min-max): 76,43 (58,96-102,92) , gns. (min-max): 1,329 (1,122-1,74) Procentvis ændring i perioden (64%) Procentvis ændring i perioden (3%) r²(log) 0,204 p(log) 0,2610 r²(log) 0,005 p(log) 0,8740 r²: 0,201 p: 0,2650 r²: 0,002 p: 0,9170 Beregningsforudsætninger: Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 90 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 5 data indenfor perioden 20/4-10/10. Gennemsnit af sommermiddel er udført for perioden Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.

64 Fjellerup Sø Stations nr: FYN Stationsnavn: Fjellerup Sø DMU Nr: X_ETRS89: Y_ETRS89: Sommermiddelværdier, overfladevand 0,7 Sigtdybde, m 0,35 Total P, mg/l 0,6 0,3 0,5 0,25 0,4 0,2 0,3 0,2 0, ,15 0,1 0, Sommermiddel 2005: 0,37 Sommermiddel 2005: 0, , gns. (min-max): 0,37 (0,37-0,37) , gns. (min-max): 0,215 (0,215-0,215) Procentvis ændring i perioden (-45%) Procentvis ændring i perioden (22%) r²(log) 0,262 p(log) 0,3780 r²(log) 0,158 p(log) 0,5080 r²: 0,325 p: 0,3160 r²: 0,111 p: 0, Klorofyl a, µg/l 3,5 Total N, mg/l , , , Sommermiddel 2005: 86,99 Sommermiddel 2005: 2, , gns. (min-max): 86,99 (86,99-86,99) , gns. (min-max): 2,197 (2,197-2,197) Procentvis ændring i perioden (-15%) Procentvis ændring i perioden (14%) r²(log) 0,056 p(log) 0,7010 r²(log) 0,066 p(log) 0,6780 r²: 0,044 p: 0,7340 r²: 0,037 p: 0,7560 Beregningsforudsætninger: Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 90 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 5 data indenfor perioden 20/4-10/10. Gennemsnit af sommermiddel er udført for perioden Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.

65 Grusgravsø nr. 7.1 Stations nr: FYN Stationsnavn: Grusgravsø 7.1 DMU Nr: X_ETRS89: Y_ETRS89: Sommermiddelværdier, overfladevand 3,5 Sigtdybde, m 0,025 Total P, mg/l 3 2,5 2 0,02 0,015 1,5 1 0,5 0,01 0, Sommermiddel 2005: 3,33 Sommermiddel 2005: 0, , gns. (min-max): 3,33 (3,33-3,33) , gns. (min-max): 0,023 (0,023-0,023) 12 Klorofyl a, µg/l 0,6 Total N, mg/l 10 0,5 8 0,4 6 0,3 4 0,2 2 0, Sommermiddel 2005: 11,41 Sommermiddel 2005: 0, , gns. (min-max): 11,41 (11,41-11,41) , gns. (min-max): 0,544 (0,544-0,544) Beregningsforudsætninger: Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 90 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 5 data indenfor perioden 20/4-10/10. Gennemsnit af sommermiddel er udført for perioden Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.

66 Langesø Stations nr: FYN Stationsnavn: Langesø/002 DMU Nr: X_ETRS89: Y_ETRS89: Sommermiddelværdier, overfladevand 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Sigtdybde, m 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Total P, mg/l Sommermiddel 2007: 1,33 Sommermiddel 2007: 0, , gns. (min-max): 1,23 (1,08-1,36) , gns. (min-max): 0,17 (0,145-0,182) Procentvis ændring i perioden (25%) Procentvis ændring i perioden % r²(log) 0,321 p(log) 0,1120 r²(log) 0,353 p(log) 0,0920 r²: 0,322 p: 0,1110 r²: 0,264 p: 0, Klorofyl a, µg/l 3 Total N, mg/l 250 2, , , Sommermiddel 2007: 92,37 Sommermiddel 2007: 1, , gns. (min-max): 153,35 (92,37-267,86) , gns. (min-max): 1,781 (1,47-2,078) Procentvis ændring i perioden (132%) Procentvis ændring i perioden % r²(log) 0,315 p(log) 0,1160 r²(log) 0,465 p(log) 0,0430 r²: 0,220 p: 0,2030 r²: 0,442 p: 0,0510 Beregningsforudsætninger: Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 90 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 5 data indenfor perioden 20/4-10/10. Gennemsnit af sommermiddel er udført for perioden Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.

67 Nr. Søby Sø (Søby Søgård Sø) Stations nr: FYN Stationsnavn: Nr. Søby Sø (Søby Søgård Sø)/001 DMU Nr: X_ETRS89: Y_ETRS89: Sommermiddelværdier, overfladevand 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0, r²(log) 0,776 p(log) 0,0480 r²: 0,781 p: 0,0470 Sigtdybde, m ,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Total P, mg/l Sommermiddel 2006: 0,17 Sommermiddel 2006: 0, , gns. (min-max): 0,19 (0,17-0,21) , gns. (min-max): 0,465 (0,409-0,522) Procentvis ændring i perioden % Procentvis ændring i perioden (18%) r²(log) 0,068 p(log) 0,6720 r²: 0,082 p: 0, r²(log) 0,665 p(log) 0,0920 r²: 0,630 p: 0,1090 Klorofyl a, µg/l Total N, mg/l Sommermiddel 2006: 424,96 Sommermiddel 2006: 5, , gns. (min-max): 353,18 (281,4-424,96) , gns. (min-max): 5,756 (5,538-5,974) Procentvis ændring i perioden % Procentvis ændring i perioden % r²(log) 0,715 p(log) 0,0710 r²: 0,676 p: 0,0880 Beregningsforudsætninger: Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 90 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 5 data indenfor perioden 20/4-10/10. Gennemsnit af sommermiddel er udført for perioden Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.

68 Nørresø Stations nr: FYN Stationsnavn: Nørresø DMU Nr: X_ETRS89: Y_ETRS89: Sommermiddelværdier, overfladevand 2,5 Sigtdybde, m 0,12 Total P, mg/l 2 0,1 1,5 1 0,08 0,06 0,04 0,5 0, Sommermiddel 2006: 1,34 Sommermiddel 2006: 0, , gns. (min-max): 1,27 (1,07-1,41) , gns. (min-max): 0,09 (0,074-0,098) Procentvis ændring i perioden % Procentvis ændring i perioden (27%) r²(log) 0,351 p(log) 0,0710 r²(log) 0,149 p(log) 0,2700 r²: 0,266 p: 0,1270 r²: 0,126 p: 0, Klorofyl a, µg/l 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Total N, mg/l Sommermiddel 2006: 68,17 Sommermiddel 2006: 1, , gns. (min-max): 61,18 (55,79-68,17) , gns. (min-max): 1,544 (1,384-1,638) Procentvis ændring i perioden (36%) Procentvis ændring i perioden (-30%) r²(log) 0,188 p(log) 0,2110 r²(log) 0,201 p(log) 0,1930 r²: 0,202 p: 0,1930 r²: 0,211 p: 0,1820 Beregningsforudsætninger: Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 90 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 5 data indenfor perioden 20/4-10/10. Gennemsnit af sommermiddel er udført for perioden Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.

69 Sellebjerg Sø Stations nr: FYN Stationsnavn: Sellebjerg Sø/001 DMU Nr: X_ETRS89: Y_ETRS89: Sommermiddelværdier, overfladevand 2,5 Sigtdybde, m 0,07 Total P, mg/l 2 1,5 0,06 0,05 0,04 1 0,03 0,5 0,02 0, Sommermiddel 2005: 2,13 Sommermiddel 2005: 0, , gns. (min-max): 2,13 (2,13-2,13) , gns. (min-max): 0,061 (0,061-0,061) Klorofyl a, µg/l ,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Total N, mg/l 2005 Sommermiddel 2005: 15,88 Sommermiddel 2005: 1, , gns. (min-max): 15,88 (15,88-15,88) , gns. (min-max): 1,023 (1,023-1,023) Beregningsforudsætninger: Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 90 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 5 data indenfor perioden 20/4-10/10. Gennemsnit af sommermiddel er udført for perioden Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.

70 Sorte Sø Stations nr: FYN Stationsnavn: Sorte Sø/001 DMU Nr: X_ETRS89: Y_ETRS89: Sommermiddelværdier, overfladevand 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Sigtdybde, m 0,2 0,18 0,16 0,14 0,12 0,1 0,08 0,06 0,04 0,02 0 Total P, mg/l Sommermiddel 2007: 0,32 Sommermiddel 2007: 0, , gns. (min-max): 0,34 (0,29-0,38) , gns. (min-max): 0,126 (0,09-0,173) Procentvis ændring i perioden % Procentvis ændring i perioden (55%) r²(log) 0,738 p(log) 0,0000 r²(log) 0,199 p(log) 0,1260 r²: 0,703 p: 0,0000 r²: 0,160 p: 0, Klorofyl a, µg/l 2,5 Total N, mg/l , , Sommermiddel 2007: 89,63 Sommermiddel 2007: 1, , gns. (min-max): 95,13 (33,61-209,78) , gns. (min-max): 1,841 (1,472-2,321) Procentvis ændring i perioden (-8%) Procentvis ændring i perioden (12%) r²(log) 0,020 p(log) 0,6460 r²(log) 0,044 p(log) 0,4900 r²: 0,002 p: 0,8950 r²: 0,040 p: 0,5110 Beregningsforudsætninger: Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 90 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 5 data indenfor perioden 20/4-10/10. Gennemsnit af sommermiddel er udført for perioden Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.

71 Store Øresø Stations nr: FYN Stationsnavn: Store Øresø DMU Nr: X_ETRS89: Y_ETRS89: Sommermiddelværdier, overfladevand 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 r²(log) 0,011 p(log) 0,8950 r²: 0,013 p: 0,8840 Sigtdybde, m ,044 0,043 0,042 0,041 0,04 0,039 0,038 0,037 0,036 0,035 0, Total P, mg/l Sommermiddel 2006: 0,73 Sommermiddel 2006: 0, , gns. (min-max): 0,75 (0,73-0,76) , gns. (min-max): 0,039 (0,037-0,042) Procentvis ændring i perioden (-2%) Procentvis ændring i perioden (-2%) r²(log) 0,011 p(log) 0,8930 r²: 0,011 p: 0, r²(log) 0,005 p(log) 0,9320 r²: 0,001 p: 0,9720 Klorofyl a, µg/l ,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0, Total N, mg/l Sommermiddel 2006: 5,60 Sommermiddel 2006: 1, , gns. (min-max): 8,54 (5,6-11,48) , gns. (min-max): 1,592 (1,576-1,608) Procentvis ændring i perioden (2%) Procentvis ændring i perioden (20%) r²(log) 0,704 p(log) 0,1610 r²: 0,708 p: 0,1590 Beregningsforudsætninger: Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 90 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 5 data indenfor perioden 20/4-10/10. Gennemsnit af sommermiddel er udført for perioden Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.

72 Søbo Sø Stations nr: FYN Stationsnavn: Søbo Sø DMU Nr: X_ETRS89: Y_ETRS89: Sommermiddelværdier, overfladevand 2,5 Sigtdybde, m 0,12 Total P, mg/l 2 0,1 1,5 1 0,5 0,08 0,06 0,04 0, Sommermiddel 2006: 1,31 Sommermiddel 2006: 0, , gns. (min-max): 1,26 (1,21-1,31) , gns. (min-max): 0,073 (0,055-0,091) Procentvis ændring i perioden (-17%) Procentvis ændring i perioden (-4%) r²(log) 0,039 p(log) 0,6410 r²(log) 0,003 p(log) 0,9060 r²: 0,051 p: 0,5920 r²: 0,003 p: 0, Klorofyl a, µg/l ,5 2 1,5 1 0, Total N, mg/l Sommermiddel 2006: 72,09 Sommermiddel 2006: 1, , gns. (min-max): 78,17 (72,09-84,25) , gns. (min-max): 1,563 (1,546-1,58) Procentvis ændring i perioden % Procentvis ændring i perioden (6%) r²(log) 0,550 p(log) 0,0350 r²(log) 0,030 p(log) 0,6840 r²: 0,660 p: 0,0140 r²: 0,014 p: 0,7780 Beregningsforudsætninger: Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 90 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 5 data indenfor perioden 20/4-10/10. Gennemsnit af sommermiddel er udført for perioden Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.

73 4. Kystvande Det tekniske baggrundsnotat består af dels en oversigtstabel med de områder, der indgår i hovedvandoplandet, og dels en tekstdel der kort redegør for datagrundlaget og fastsættelse af værdier i tabel 4.1. Områder af samme typologi og med samme grundlag kan være behandlet samlet i tekstdelen. Procedurer for fastsættelse af referencetilstand, miljømål og tilstand fremgår af Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord Reference Miljømål Tilstand Ålegræs Ålegræs Ålegræs Typologi Vidensniveau Dybdegrænse (m) Grundlag (procedure) Navn Nordlige Bælthav OW2 V3 12, ,1 B 0,5 M N Odense Fjord, ydre del P3 V1 5,6 3A 4,2 2,6 A 0,46 M N Seden Strand M4 V1 5,6 5 4,2 2,0 A 0,36 R N Lillestrand P2 V2 6,9 5 5,1 B IK N Nærå Strand M4 V2 5,8 3C 4,3 0 A 0 D N Dalby Bugt P4 V2 7,5 3A 5,6 4,5 A 0,6 M N Fællesstrand P2 V2 4,8 3C 3,6 1,0 A 0,21 D N Dybdegrænse (m) v. G/M Dybdegrænse (m) Grundlag (procedure) EQR Kvalitetsklasse Målopfyldelse (J/N) Forklaringer jf. Retningslinje 4.0 (bilag 5) Vandområde Typologi Bekendtgørelse om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer (BEK nr af 11/12/2006) Vidensniveau V1, V2 eller V3. Vidensniveau for fastsættelse af målpåvirkning/indsatsbehov jf. Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, bilag 5 Reference Ålegræs Dybdegrænse (meter) Grundlag Procedurenummer er beskrevet i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, bilag 5 Miljømål Ålegræs Dybdegrænse (meter) ved grænsen mellem God og Moderat tilstand Tilstand Ålegræs Aktuel dybdegrænse for ålegræs (meter) Grundlag Procedurerne er beskrevet i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, bilag 5. Dog er betegnelserne her forenklet: klassifikationen af miljøtilstanden 4. Kystvande, side1

74 foretages i områder, hvor der foreligger brugbare ålegræsdata (A) eller områder hvor der ikke foreligger ålegræsdata (B). EQR Ecological Quality Ratio Kvalitetsklasse H, G, M, R, D eller Mål ej opfyldt, ikke klassificerbar (IK) Målopfyldelse (J/N) Opfylder tilstanden miljømålet? Tabel 4.1. Vandområder i hovedvandopland 1.13 Odense Fjord. Referencetilstand, miljømål og aktuel tilstand. 4.1 Nordlige Bælthav Referencetilstand ålegræs Referencetilstanden i det Nordlige Bælthav, 12.2 m, er fastsat ved en typespecifik værdi gældende for åbne vandområder (her type OW1/OW2) Miljømål ålegræs Miljømålet for ålegræs dybdegrænse, 9 m, er fastsat på baggrund af den typespecifikke referencetilstand, jf ovenfor, og findes ved at gange referencetilstanden med 0, Tilstand ålegræs Ålegræs dybdegrænse i det Nordlige Bælthav er ikke beskrevet i perioden , men i 2007 blev der observeret en dybdegrænse på 5,8 m i området ved Fyns Hoved. Figur og tabel viser værdier for ålegræs dybdegrænse for de år, hvor der foreligger overvågningsdata. Idet der ikke haves data fra , er tilstanden i det Nordlige Bælthav i perioden vurderet ud fra en gennemsnitlig TN koncentrationen på 236 µg N/l (martsoktober, ) ved brug af den såkaldte Laurentius-relation mellem koncentrationen af total kvælstof og en hertil svarende ålegræs dybde, se Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, Bilag 5. Tilstanden for ålegræs vurderes heraf at være en dybdegrænse på 6,1 m i det Nordlige Bælthav. Figur og tabel viser værdier for ålegræs dybdegrænse for de år hvor der foreligger overvågningsdata. 4. Kystvande, side2

75 Ålegræs dybdegrænse (m) Figur Ålegræs dybdegrænse (hovedudbredelse) i Nordlige Bælthav (1 transekt ved Fyns Hoved). Miljømålet er indtegnet som en stiplet linje. Dybdegrænse SD Transekter År (m) (n) , , , , , , ,8 1 Tabel Ålegræs dybdegrænse (hovedudbredelse) i Nordlige Bælthav (Fyns Hoved). Middelværdi (m), evt. standardafvigelse (SD), og antal transekter (n) for hvert år Metode til opgørelse af indsatsbehov De målsatte næringsstofpåvirkninger kan ikke fastsættes specifikt for områderne Miljøfarlige stoffer Tabel og viser de stoffer, der er vurderet i forhold til placering af området i indsatskatagorierne 2 og 3. Vurderingskriterierne for hhv. muslinger og sediment er angivet sammen med målte værdier i området. 4. Kystvande, side3

76 Stof, blåmuslinger Vurderingskriterier 75 % - fraktil 90 %- fraktil EAClav * Gældende bek.** BEK nr 148 *** Enhed Nordlige Bælthav 2007 Antal prøver koncentration bly 1,70 2,60 7,5 mg/kg TS 1 0,7 cadmium 1,7 2,3 5 mg/kg TS 1 1,3 kobber 11,1 16,4 mg/kg TS 1 13,9 kviksølv 0,23 0,36 0,1 mg/kg TS 1 0,1 nikkel 3,20 4,30 mg/kg TS 1 1,9 zink mg/kg TS TBT 53, ,40 µg Sn/kg TS Sum PAH µg/kg TS 1 345,7 Naphtalen 43,8 54,9 500 µg/kg TS 1 33,8 Phenanthren µg/kg TS 1 77,6 Benz(a)anthracen 18,5 29,1 µg/kg TS 1 12,7 Fluoranthen 92, µg/kg TS 1 54,8 Anthracen 5,3 8,3 5 µg/kg TS 1 3,6 Pyren 60,7 83, µg/kg TS 1 37,8 Benz[a]pyren 20,1 33, µg/kg TS 1 7,3 Crysen 34,8 50,7 µg/kg TS 1 34,6 *EAC er den vejledende økotoksikologiske effektværdi som er udarbejdet af Oslo-Paris Kommissionen ** Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer og havet. Værdierne omregnet fra vådvægt til tørvægt. Tørvægt udgør 20 % af vådvægt. Dette indbefatter krav i relevante EU/EF direktiver. *** Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders bekendtgørelse nr. 148 af om visse forureninger af fødevarer. angiver værdier der giver anledning til at området placeres i indsatskatagori 2 angiver værdier der giver anledning til at området placeres i indsatskatagori 3 Tabel Vurderingskriterier og målte værdier for muslinger i vandområdet i forhold til placering i indsatskatagori 2 og 3. Stof, sediment Vurderingskriterier Nordlige Bælthav 2007 bly cadmium kobber kviksølv nikkel zink Sum PAH 16 Naphtalen Phenanthren Benz(a)anthracen Fluoranthen Pyren Benz[a]pyren Crysen 75 %- fraktil 90 %- fraktil ,22 0,32 10,2 13,6 0,08 0,13 12,9 18,4 57,1 84, , ,1 98,9 42,4 86,9 94, , ,8 104 EAClav * Enhed, normaliseret til 1 % TOC Antal Prøver Enhed, normaliseret til 1 % TOC 5 mg/kg TS 1,00 5,90 0,1 mg/kg TS 1,00 0,20 5 mg/kg TS 1,00 5,00 0,05 mg/kg TS 1,00 0,01 5 mg/kg TS 1 5,6 50 mg/kg TS 1,00 19,10 µg/kg TS 1 171,70 50 µg/kg TS 1,00 2, µg/kg TS 1,00 5, µg/kg TS 1,00 5, µg/kg TS 1,00 11,40 50 µg/kg TS 1,00 10, µg/kg TS 1,00 6, µg/kg TS 1,00 4,80 62,3 154 *EAC er den vejledende økotoksikologiske effektværdi som er udarbejdet af Oslo-Paris Kommissionen Til beregning af medianværdier indgår værdier under detektionsgrænsen med detektionsgrænsen, da stofferne i nationale screeningsundersøgelser er påvist i marint biota og sediment angiver værdier der giver anledning til at området placeres i indsatskatagori 3 angiver værdier der giver anledning til at området placeres i indsatskatagori 2 Tabel Vurderingskriterier og målte værdier for sediment i vandområderne i forhold til placering i indsatskatagori 2 og Kystvande, side4

77 4.2 Odense Fjord, ydre del og Seden Strand Referencetilstand ålegræs Referencetilstanden er for Odense Fjord, ydre del, 5.6 m, er fastsat ud fra historiske data af hovedudbredelsen af ålegræs fra omkring år 1900, i den ydre del af fjorden. For den lavvandede indre del af fjorden, Seden Strand, er datagrundlaget ikke tilstede for at fastlægge referencetilstanden ud fra historiske observationer. Den typespecifikke værdi for type M4 giver 5.8 m, hvilket imidlertid er dybere end referenceværdien for Odense Fjord, ydre del, hvilket ikke giver mening. Derfor er referencedybden for Seden Strand indtil videre sat til det samme som for den ydre del, 5.6 m, og det er således forholdene i Odense Fjord, ydre del, der i denne vandplan vil være udslagsgivende for indsatsen, jf. afsnit Et kommende arbejde med andre kvalitetselementer vil kunne resultere i at der separat kan opstilles referencetilstand (og miljømål) for de to fjordafsnit i næste vandplan. Af beregningstekniske årsager overstiger referencetilstanden bunddybden i det lavvandede Seden Strand (se nedenfor) Miljømål ålegræs Miljømålet på 4,2 m for ålegræs dybdegrænse i Odense Fjord, ydre del er fastsat på baggrund af værdierne for referencetilstand beskrevet i 4.2.1, og findes ved at gange referencetilstandene med 0,74. I Seden Strand overstiger miljømålet på 4,2 m for ålegræs dybdegrænse dybden i området. Målopfyldelse forudsætter her, at ålegræs, hvor bundforholdene tillader, vokser på den maksimale dybde i området med en dækningsgrad på minimum 10% Tilstand ålegræs Tilstanden i Odense Fjord er fastsat ud fra målinger af ålegræs maksimale udbredelse i på et transekt beliggende mellem Egense Dyb og Enebærodde. Ålegræs dybdegrænse er beregnet som 90 % af den maksimale udbredelse, den såkaldte hovedudbredelse, svarende til 2,6 m. Figur og tabel viser værdier for ålegræs dybdegrænse for de år hvor der foreligger overvågningsdata. 4. Kystvande, side5

78 Ålegræs dybdegrænse (m) 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, Figur Ålegræs dybdegrænse (hovedudbredelse) i Odense Fjord, ydre del. Middelværdi med evt. standardafvigelse (m). Miljømålet er indtegnet som en stiplet linie. Dybdegrænse SD Transekter År (m) (n) , , , , , , , , , , , , , , , , , ,6 1 Tabel Ålegræs dybdegrænse (hovedudbredelse) i Odense Fjord ydre del. Middelværdi (m), evt. standardafvigelse (SD), og antal transekter (n) for hvert år. Tilstanden i Seden Strand er fastsat ud fra et transekt sydvest for Vigelsø og ud fra direkte observation af dybdegrænse for ålegræs hovedudbredelse i 2004, samt målinger af ålegræs maksimale udbredelse i 2002, 2005 og For sidstnævnte værdier er ålegræs dybdegrænse beregnet som 90 % af den maksimale udbredelse, svarende til 2 m. Figur og tabel viser værdier for ålegræs dybdegrænse for de år hvor der foreligger overvågningsdata. 4. Kystvande, side6

79 4,5 4 3,5 Ålegræs dybdegrænse (m) 3 2,5 2 1,5 1 0, Figur Ålegræs dybdegrænse (hovedudbredelse) i Seden Strand. Middelværdi med evt. standardafvigelse (m). Miljømålet er indtegnet som en stiplet linie. Dybdegrænse SD Transekter År (m) (n) , , ,6 1 Tabel Ålegræs dybdegrænse i Seden Strand. Middelværdi (m), evt. standardafvigelse (SD), og antal transekter (n) for hvert år Metode til opgørelse af indsatsbehov Næringsstofpåvirkningen ved målopfyldelse mht. kvælstof er estimeret for Odense Fjord på baggrund af miljømålet for ålegræs dybdegrænse i den ydre del (jf ovenfor), af den generelle relation mellem ålegræs dybdegrænse og TN (Laurentius-relationen) samt af en relation mellem kvælstofpåvirkningen fra hele oplandet og kvælstofkoncentrationen (TN) i fjordvandet (Odense Fjord, ydre del; figur 4.2.3), se Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, Bilag Kystvande, side7

80 2500 Odense Fjord 2000 TN (µg N/l) y = 0,43x R 2 = 0, N-tilførsel (tons N) Figur Kvælstofkoncentration (total kvælstof, TN) i Odense Fjord (station ODF17 i ydre del af fjorden) som funktion af kvælstoftilførsel til området ( ). Kvælstoftilførslen omfatter både landbaserede og atmosfæriske kilder. TN-koncentration er gennemsnit januar-juli, N-tilførsel er opgjort juli (det foregående år)-juni Miljøfarlige stoffer Tabel og viser de stoffer, der er vurderet i forhold til placering af områderne i indsatskatagorierne 2 og 3. Vurderingskriterierne for hhv. muslinger og sediment er angivet sammen med målte værdier i områderne. 4. Kystvande, side8

81 Stof, Blåmusling Vurderingskriterier Odense Fjord ydre del Seden Strand 2002 EAClav Gældende BEK nr Enhed 75 % - 90 %- * bek. ** 148 Antal median/gns Antal median/gns fraktil fraktil *** prøver **** max prøver **** max bly 1,70 2,60 7,5 mg/kg TS 49 1,00 2, ,7 cadmium 1,7 2,3 5 mg/kg TS 49 1,00 2,31 5 0,85 0,9 kobber 11,1 16,4 mg/kg TS 49 8,90 30, ,02 16,3 kviksølv 0,23 0,36 0,1 mg/kg TS 49 0,12 0,40 5 0,15 0,17 nikkel 3,20 4,30 mg/kg TS 49 2,20 6,00 5 1,5 1,7 zink mg/kg TS ,00 312, ,9 265 TBT 53, ,40 µg Sn/kg TS , , ,7 256,6 Sum PAH µg/kg TS , , ,3 947 Naphtalen 43,8 54,9 500 µg/kg TS 49 28,80 97, ,2 69,7 Phenanthren µg/kg TS 49 56,30 198, ,5 68,9 Benz(a)anthracen 18,5 29,1 µg/kg TS 49 2,42 8, ,6 91,8 Fluoranthen 92, µg/kg TS 49 62,30 189, ,8 185,2 Anthracen 5,3 8,3 5 µg/kg TS 49 5,06 59, ,7 213,6 Pyren 60,7 83, µg/kg TS 49 30,80 97, ,9 90,1 Benz[a]pyren 20,1 33, µg/kg TS 49 12,80 84, ,3 29,1 Crysen 34,8 50,7 µg/kg TS 49 31,00 87, ,5 99,6 Sum PCB 7 22,7 37,3 5 µg/kg TS 55 32,10 64, ,1 127,7 hexachlorbenzen <dl <dl 0,05 µg/kg TS (HCB) (0,5) (0,5) 55 0,77 4,21 5 0,7 0,7 p.p.-dde 3,8 4,4 5 µg/kg TS ,7 5 1,3 5,1 Lindan (g-hch) <dl <dl µg/kg TS (o,5) (0,5) 55 1,58 4,32 5 0,9 1,5 *EAC er den vejledende økotoksikologiske effektværdi som er udarbejdet af Oslo-Paris Kommissionen ** Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer og havet. Værdierne omregnet fra vådvægt til tørvægt. Tørvægt udgør 20 % af vådvægt. Dette indbefatter krav i relevante EU/EF direktiver. *** Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders bekendtgørelse nr. 148 af om visse forureninger af fødevarer. ***** Gennemsnitsværdi for analyser i området for stoffer der er omfattet af bekendtgørelse 1022 om miljøkvalitetskrav og median for øvrige stoffer Til beregning af median- og gennemsnitværdier indgår værdier under detektionsgrænsen med detektionsgrænsen, da stofferne i nationale screeningsundersøgelser er påvist i marint biota og sediment angiver værdier der giver anledning til at området placeres i indsatskatagori 2 angiver værdier der giver anledning til at området placeres i indsatskatagori 3 Tabel Vurderingskriterier og målte værdier for muslinger i vandområderne i forhold til placering i indsatskatagori 2 og 3. Stof, sediment Vurderingskriterier Odense Fjord (Ydre) 2000 og 2003 Seden Strand 2000 og %- fraktil 90%- fraktil EAClav * Enhed, normaliseret til 1 % TOC Antal prøver Median, normaliseret til 1 % TOC Max, normaliseret til 1 % TOC Antal Prøver Median, normaliseret til 1 % TOC Max, normaliseret til 1 % TOC bly mg/kg TS 8 3,8 7,3 4 14,91 32,6 cadmium 0,22 0,32 0,1 mg/kg TS 8 0,1 0,2 4 0,23 0,41 kobber 10,2 13,6 5 mg/kg TS 8 5,7 8,8 4 16,50 34,4 kviksølv 0,08 0,13 0,05 mg/kg TS 8 0,03 0,05 4 0,14 0,3 nikkel 12,9 18,4 5 mg/kg TS 8 3,4 5,8 4 5,1 10,6 zink 57,1 84,2 50 mg/kg TS ,7 4 67,70 176,5 TBT 6,02 14,1 0,002 µg Sn/kg TS 8 10, ,00 15,60 30,4 Sum PAH µg/kg TS 8 201, Naphtalen 25, µg/kg TS 8 5,00 10,4 4 74,50 228,7 Phenanthren 52,1 98,9 100 µg/kg TS 8 12,60 27, ,50 411,3 Benz(a)anthracen 42,4 86,9 100 µg/kg TS 8 11,30 19, ,20 337,6 Fluoranthen 94, µg/kg TS 8 26, , ,8 Anthracen 18,3 34,3 50 µg/kg TS 8 9,50 28, ,80 187,3 Pyren 65, µg/kg TS 8 22,00 69, , Benz[a]pyren 49, µg/kg TS 8 13, ,90 400,4 Crysen 62, µg/kg TS 8 13,90 54, ,40 624,6 Sum PCB 7 2,24 4,64 1 µg/kg TS 8 0,50 1,94 4 7,50 27,6 hexachlorbenzen µg/kg TS 8 <dl (HCB) 0,12 0,26 4 0,2 0,6 p.p.-dde 0,4 0,68 0,5 µg/kg TS 8 0,1 0,3 0,5 1,4 Lindan (g-hch) 0,42 0,95 µg/kg TS 8 0,03 0,2 4 0,4 0,6 *EAC er den vejledende økotoksikologiske effektværdi som er udarbejdet af Oslo-Paris Kommissionen Til beregning af medianværdier indgår værdier under detektionsgrænsen med detektionsgrænsen, da stofferne i nationale screeningsundersøgelser er påvist i marint biota og sediment angiver værdier der giver anledning til at området placeres i indsatskatagori 3 angiver værdier der giver anledning til at området placeres i indsatskatagori 2 Tabel Vurderingskriterier og målte værdier for sediment i vandområderne i forhold til placering i indsatskatagori 2 og Kystvande, side9

82 4.3 Lillestrand Referencetilstand ålegræs Da der ikke foreligger historiske data for Lillestrand, er referencetilstanden for ålegræs dybdegrænse, 6.9 m, pga dets halvåbne karakter, fastsat som et gennemsnit af typespecifikke værdier for type P2 og det Nordlige Bælthav (OW1/OW2). Referencetilstanden gælder således for den ydre åbne del af området, og når denne skal sammenlignes med tilstanden ifm. klassificeringen anvendes tilstandsdata fra denne del af området Miljømål ålegræs Miljømålet på 5,1 m ålegræs dybdegrænse er fastsat på baggrund af værdien for referencetilstand beskrevet i 4.3.1, og findes ved at gange referencetilstanden med 0, Tilstand ålegræs Tilstanden er ikke undersøgt i området i perioden /2007. I 1990 blev der observeret ålegræs i den ydre del vest for Mejlø til en dybdegrænse på 4,3 m. Området vurderes at være under et miljømæssigt pres i lighed med andre vandområder i hovedvandoplandet, hvor belastningsforholdene er sammenlignelige og miljømålet ikke er opfyldt. På denne baggrund er tilstanden i området klassificeret som mål ej opfyldt, ikke klassificerbar Metode til opgørelse af indsatsbehov Den målsatte næringsstofpåvirkning kan ikke fastsættes specifikt for området Miljøfarlige stoffer Der foreligger ingen data for miljøfarlige stoffer i området. 4.4 Nærå Strand Referencetilstand ålegræs Da det ikke er muligt at basere referencetilstanden på historiske data for området er denne fastsat som den typespecifikke værdi for type M1-4 (da der foreligger meget få data for M-typerne, er disse slået sammen) med en dybdegrænse for ålegræs på 5.8 m. Af beregningstekniske årsager overstiger referencetilstanden bunddybden i Nærå Strand (se nedenfor) Miljømål ålegræs Miljømålet på 4,3 m for ålegræs dybdegrænse er fastsat på baggrund af værdien for referencetilstand beskrevet i 4.4.1, og findes ved at gange denne med 0,74. Miljømålet overstiger områdedybden i Nærå Strand. Målopfyldelse forudsætter her, at ålegræs, hvor bundforholdene tillader, vokser på den maksimale dybde i området med en dækningsgrad på minimum 10%. 4. Kystvande, side10

83 4.4.3 Tilstand ålegræs Undersøgelser i 2003 og 2006 viste at ålegræs ikke fandtes i området. Undersøgelser i såvel 1950 erne som 1980 erne viste forekomst af ålegræs, særligt i 1950 erne. Nærå Strand er et relativt højt belastet nor (afstrømnings arealet er relativt stort i forhold til vandfladeareal), og koncentrationerne af næringsstof og mængden af fytoplankton (klorofyl-a) således relativt høje. Foruden nnæringsstoftilledningen fra land og atmosfære, er Nærå Strand også påvirket af en intern belastning med fosfor og kvælstof Metode til opgørelse af indsatsbehov Den målsatte næringsstofpåvirkning kan ikke fastsættes specifikt for området Miljøfarlige stoffer Der foreligger ingen data for miljøfarlige stoffer i området. 4.5 Dalby Bugt Referencetilstand ålegræs For Dalby Bugt er referencetilstanden, 7.5 m, baseret på stedspecifikke historiske data Miljømål ålegræs Miljømålet på 5,6 m for ålegræs dybdegrænse er fastsat på baggrund af den stedspecifikke referencetilstand beskrevet i 4.5.1, og findes ved at gange referencetilstanden med 0, Tilstand ålegræs Tilstanden i Dalby Bugt er fastsat ud fra målinger af ålegræs maksimale udbredelse i 2002 og Ålegræs dybdegrænse er beregnet som 90 % af den maksimale udbredelse, den såkaldte hovedudbredelse, svarende til 4,5 m. Figur og tabel viser værdier for ålegræs dybdegrænse for de år hvor der foreligger overvågningsdata. 6 Ålegræs dybdegrænse Figur Ålegræs dybdegrænse (hovedudbredelse) i Dalby Bugt. Middelværdi med standardafvigelse (m). Miljømålet er indtegnet som en stiplet linie. 4. Kystvande, side11

84 Dybdegrænse SD Transekter År (m) (n) ,7 0, ,5 0, ,5 0, ,5 0,4 2 Tabel Ålegræs dybdegrænse (hovedudbredelse) i Dalby Bugt. Middelværdi (m), standardafvigelse (SD), og antal transekter (n) for hvert år Metode til opgørelse af indsatsbehov Den målsatte næringsstofpåvirkning kan ikke fastsættes specifikt for området Miljøfarlige stoffer Der foreligger ingen data for miljøfarlige stoffer i området. 4.6 Fællesstrand Referencetilstand ålegræs Referencetilstanden for Fællesstrand, 4.8 m, er fastsat som den typespecifikke værdi for type P2, idet der ikke foreligger historiske data for området. Af beregningstekniske årsager overstiger referencetilstanden bunddybden i det lavvandede Fællesstrand (se nedenfor) Miljømål ålegræs Miljømålet på 3,6 m for ålegræs dybdegrænse er fastsat på baggrund af den typespecifikke referencetilstand, se 4.6.1, og findes ved at gange denne med 0,74. Miljømålet overstiger områdedybden i Fællesstrand. Målopfyldelse forudsætter her, at ålegræs, hvor bundforholdene tillader, vokser på den maksimale dybde i området med en dækningsgrad på minimum 10% Tilstand ålegræs Der er ingen observationer af ålegræs i området i Ved undersøgelser i 2007 blev der observeret spredte forekomster (1-10 % dækning) af ålegræs i den dybe del, omkring 1 m, af Fællesstrand samt spredt forekomst af Alm. Havgræs på lavere vand. Den invasive rødalge, Brunlig Gracilaria blev registreret som udbredt, om end spredt, i Fællesstrand i Metode til opgørelse af indsatsbehov Den målsatte næringsstofpåvirkning kan ikke fastsættes specifikt for området Miljøfarlige stoffer Der foreligger ingen data for miljøfarlige stoffer i området. 4. Kystvande, side12

85 5 Grundvand Opgørelse af indsatsbehov overfor grundvandsindvinding i Hovedvandopland Odense Fjord (opgørelse af kvantitativ tilstand) Indhold 5.1 DATAGRUNDLAG INDVINDINGSDATA OG BORINGER MEDIANMINIMUMSVÆRDIER OG VANDLØBSOPLANDE VANDLØBSMÅLSÆTNINGER METODEVALG OG BAGGRUND FOR METODEVALG BEREGNING AF VANDBALANCE BEREGNING AF OPRINDELIG MEDIANMINIMUM BEREGNING AF INDVINDINGENS PÅVIRKNING FREMGANGSMÅDE FOR BEREGNING AF VANDLØBSPÅVIRKNING RESULTATER REDUKTIONSBEHOV GENERELLE METODISKE RAMMEBETINGELSER KOBLING TIL GRUNDVANDSFOREKOMSTER REFERENCER... 18

86 5.1 Datagrundlag Indvindingsdata og boringer Ved beregninger af grundvandsforekomsternes kvantitative tilstand indgår indvindingsdata: Ved opgørelsen af vandbalancen på forekomstniveau I den regionale model til at vurdere påvirkningen af medianminimumsafstrømningen i vandløbene Til begge vurderinger har Miljøcenter Odense valgt at anvende resultater fra DK-model Fyn. Modelopsætningen svarer stort set til den, GEUS har anvendt til en opgørelse over ferskvandets kredsløb i Danmark (Henriksen, H.J. og A. Sonnenborg, 2003). Beregning af vandbalancen er udført for samtlige regionale grundvandsforekomster men ikke for den terrænnære forekomst. Det sidste skyldes, at den geografiske afgrænsning af den terrænnære grundvandsforekomst svarer til hovedvandoplandets afgrænsning. Her vurderes det, at den langsigtede oppumpning på hovedoplandsniveau ikke overstiger indvindingen fra terrænnære grundvandsforekomster. I beregningen af den del af vandbalancen, der vedrører oppumpningsmængderne, indgår samtlige indvindingsboringer. Til den endelige vandbalanceberegning er hver af disse boringers filtre blevet entydigt relateret til en grundvandsforekomst. Der er beregnet ved hjælp af tal for den årlige indvinding i tiårsperioden , som har været den periode for hvilken beregninger af grundvandsdannelsen har stået til rådighed fra DK-modellen. I beregning af påvirkningen af vandløbenes medianminimumsafstrømning er brugt tal for den årlige indvinding for perioden , svarende til den nyeste periode, for hvilke vandføringsberegninger har stået til rådighed fra DK-modellen. Beregningerne er lavet ved hjælp af de faktiske indvindingsmængder, og ikke de tilladte indvindingsmængder, for at få en prognose for den faktiske påvirkning og ikke den teoretisk set størst mulige påvirkning. Den tilladte indvindingsmængde er typisk 25 % større end den faktiske indvindingsmængde. Det valgte datamateriale er bearbejdet elektronisk ud fra den form, det har i de respektive databaser JUPITER og GeoGis. Der kan således være data, der ikke indgår i beregningsgrundlaget, fordi de ikke er inddateret, eller boringer, der ikke er opdateret med nyeste oplysninger. Samtlige oppumpninger større end m 3 pr. år har været repræsenteret i modellen, uanset om indvindingen har fundet sted fra terrænnære eller regionale forekomster. Dermed er påvirkningen fra alle forekomstniveauer taget med i påvirkningsberegningen. Indvindingen fra overfladevand fra vandløb og kanaler er ikke indregnet i modellen, men som en del af efterbearbejdning af modelresultaterne. Når der til indvinding er valgt 1 årlig værdi, er der dermed set bort fra eventuelle sæsonvariationer. Grundvand, side 2

87 Figur 1.1 Middelindvinding i perioden for Hovedvandopland Odense Fjord Koblingen af boringer og indtag til grundvandsforekomster blev foretaget manuelt under hensyntagen til den geografiske og dybdemæssige beliggenhed af såvel grundvandsforekomsterne som de enkelte filtre. Hvis en kildeplads har flere boringer, er den årlige indvindingsmængde fordelt ligeligt mellem antal boringer og herunder antal filtre, der er tilknyttet den enkelte indvindingstilladelse, da der ikke er indhentet oplysninger hos de enkelte boringsejere om den aktuelle indvindingsfordeling. Indvindingsmængder, hvor der er tilknyttet et anlæg, udgør for hovedvandopland til Odense Fjord 25,71 mio. m 3 pr. år og er fordelt på i alt 460 boringer, se figur 1.1. Grundvand, side 3

88 5.1.2 Medianminimumsværdier og vandløbsoplande De nyeste medianminimumsvandføringer er beregnet ud fra synkrone vandføringsmålinger udført i perioden (Hedeselskabet, 1995), hvor medianminimum er medianen af en tidsserie af årlige døgnmiddel-minimumsvandføringer for perioden. Der er i perioden udført 1800 vandføringsmålinger fordelt på ca. 600 målestationer. For synkronmålingerne i Fyns Amt bestod beregningen af medianminimumvandføringen af følgende punkter: Korrektion for middelpåvirkninger Beregning af medianminimum på referencestationer Fastsættelse af omsætningsfaktorer Beregning af medianminimum på enkelte målesteder Beregning af medianminimumvandføringens kontinuerte forløb: o o Model for nettovandføringen Fastlæggelse af medianminimumvandføringens kontinuerte forløb Middelpåvirkningerne skyldes primært udledning fra renseanlæg, og der korrigeres for disse unaturlige middelbidrag ved at trække dem fra afstrømningen fra målepunkter nedstrøms det sted, hvortil der udledes. Medianminimum bestemmes herefter ved udvalgte referencepunkter i vandløbssystemerne, hvilket typisk er lokaliteter, hvor faste målestationer er eller har været i drift gennem en årrække. På baggrund af de beregnede medianminimumvandføringer beregnes nettomedianminimumvandføringer i hovedløb, dvs. at tilløbenes bidrag til medianminimum er fratrukket. Baseret på de omsatte nettovandføringer opstilles en model af nettomedianminimumvandføringen Q mm : Q mm = a exp(- exp(b + c L) - hvor L er længden i vandløbet. Det gælder her om at bestemme koefficienterne a, b og c ved at logaritmetransformere ovenstående ligning og lave lineær regression på denne. Herefter kan a, b og c bestemmes og indsættes i ovenstående ligning, og en modelberegnet nettovandføring kan beregnes for alle punkter i vandløbet. Det endelige medianminimum for vandløbet findes ved at addere nettotilstrømningen og bidragene fra mindre tilløb. Bidraget fra de mindre tilløb findes ved at omsætte den målte værdi i tilløbet med omsætningsfaktoren. Beregningsmetoden er anvendt på Storå, Odense Å, Sallinge Å, Hågerup Å og Pugemølle Å. Grundvand, side 4

89 Udover medianminimumsdatasettet fra 1995, som mest afspejler hydrometeorologiske og indvindingsmæssige forhold i 1980 erne, forligger der ingen systematiske målingsbaserede vurderinger af minimumsvandføringer for hele det tidligere Fyns Amt, som vil kunne anvendes til påvirkningsberegningerne. Til vurderingen af indvindingsbetingende afstrømningspåvirkninger har Miljøcenter Odense valgt at anvende resultater af DK-model Fyn (Modelopsætningen svarer stort set til den, GEUS har anvendt til en opgørelse over ferskvandets kredsløb i Danmark (Henriksen, H.J. og A. Sonnenborg, 2003). Modellens grundvandsdel består i alt af 7 beregningslag, hvor det øverste beregningslag består af 3 geologiske lag. Da disse øverste lag mangler en detailleret kalibrering, er resultaterne nær terrænoverfladen mindre pålidelige end fra dybere lag, hvilket der skal tages hensyn til ved vurdering af kontakt til overfladevand og grundvandsafhængige terrestriske naturtyper. Beregningen af medianminimumsvandføringen, som antages overvejende at være afhængig af tilstrømning fra grundvand, er baseret på medianminimums-værdierne for perioden Der foreligger ca. 3 gange så mange beregningspunkter i modellen (ca. 1600) end det antal målestationer (556), der indgår i den ovennævnte medianminimums database. Det betyder, at modelresultaterne i teorien kan være egnet til en mere geografisk opløst vurdering, men i praksis er der mange steder hvor der mangler målte værdier til at sammenligne med modelresultater. Desuden har miljøcenteret valgt at anvende en nyere periode til vurderingen af påvirkningsforholdene end den, der har dannet baggrund for medianminimum databasen. Resultaterne på vandløbsstrækningsniveau blev senere relateret til i alt 459 deloplande, som det tidligere Fyns Amts oplandsdatabase indeholder. Oplandenes gennemsnitsstørrelse er på ca. 2 km 2, hvilket indiker at amtets database er noget mere detaljeret end DMU s nationale oplandsdatabase på ca. 3 km 2 for det fynske område. På figur 1.2 ses oplande til de enkelte vandløbssystemer med tilhørende deloplande. Af figuren fremgår placeringen af de steder i vandløbsnetværket, for hvilke der foreligger modelbaserede resultater af medianminimumsafstrømninger. Oplande hvor der ikke eksisterer medianminimumsberegninger på strækningsniveau er skraveret med gul. For disse mangler en vurdering af vandløbspåvirkningen. Grundvand, side 5

90 Figur 1.2. Fordelingen af deloplande med tilhørende vandløbsstrækninger, der indgår i vurderingen af vandløbspåvirkningerne Vandløbsmålsætninger Til brug for Vandplan 2009 er der givet vejledende retningslinjer for fastsættelsen af kravværdier for medianminimumsvandføringen Q medmin i forhold til vandindvindingen (Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Miljøministeriet, 2010): Grundvand, side 6

91 1. Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % og % af det oprindelige medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er hhv. høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion indenfor sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt. 2. I områder der er påvirket af almene vandforsyninger kan der for vandløb, hvor miljømålene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for medianminimumsvandføringen, der accepterer en større %-reduktion end ovenfor angivet, hvis det ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås. Figur 1.3 viser vandløbsmålsætningerne i % for Hovedvandopland Odense Fjord. Det fremgår af retningslinjerne, at kravværdier for Q medmin er defineret som en påvirkningsgrad af den oprindelige Q medmin. I det følgende beskrives det, hvordan Miljøcenter Odense har vurderet og fastlagt disse krav som forarbejde til Vandplan Det er blevet besluttet at bevare vandløbsmålsætningerne på strækningsniveau og relatere alle de punkter, for hvilke der foreligger simulerede medianminimums oplysninger til disse strækninger. Grundvand, side 7

92 Figur 1.3. Vandløbsmålsætningerne i % for Hovedvandopland Odense Fjord. Grundvand, side 8