Viden om læreplaner i dagtilbud Fagligt temamøde d. 31.januar 2017

Transkript

1 Viden om læreplaner i dagtilbud Fagligt temamøde d. 31.januar 2017

2 Program Oplæg 1: De reviderede læreplaner baggrund, organisering og indhold Baggrunden for at revidere læreplanerne Organisering af læreplansarbejdet Indholdet i de reviderede læreplaner indtil nu.. Dialog ved bordene Pause Oplæg 2: Det pædagogiske grundlag for de pædagogiske læreplaner hvilken viden og forståelse bygger det på? Læring, didaktik og læringsmiljøer Børn i udsatte positioner Evaluering Forældresamarbejde sammenhæng med indskolingen pædagogisk ledelse Dialog ved bordene Tak for i aften!

3 Formålet med mødet Hvordan forstås læring i relation til 0-5års pædagogik? Arbejdet med læreplaner hvad kalder det på? - Vi har nogle bud - Hvor trykker skoen? - hos jer Hvordan og hvorvidt skal der arbejdes med læringsmål i dagtilbud? Hvilken betydning har den pædagogiske, faglige ledelse i arbejdet med læreplaner? Hvordan tilrettelægges et pædagogisk miljø hvor læring er en naturlig del af hverdagsaktiviteterne? Hvordan skabes et læringsfællesskab med fokus på børnegruppens forskellige behov?

4 Formålet med at revidere loven EVA evaluerer på læreplanerne: Læreplanerne har skabt fokus på læring og bidraget til systematik i det pædagogiske arbejde NOTAT: Evaluering af de pædagogiske læreplaner (Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling 2016*)

5 Der er udfordringer Manglende systematik i forhold til dokumentation og evaluering Loven siger EVA evaluerer på læreplanerne Kun syv procent af kommunerne har en fyldestgørende beskrivelse af læringsmål ( ) for de seks læreplanstemaer, formuleret så man kan konstatere om de er indfriet Der peges videre på, at dagtilbuddene ( ) i overvejende grad har fokus på dokumentation af aktiviteterne frem for dokumentation af børnenes læring (EVA 2016)

6 Der er udfordringer Læreplanerne anses ikke som et redskab ift. at styrke udsatte børns læring Loven siger EVA evaluerer på læreplanerne 9 procent af de pædagogiske konsulenter (svarende til 8 kommuner) angiver, at alle læreplaner i deres kommune rummer en fyldestgørende beskrivelse af, hvordan de arbejder med børn med særlige behov. (Ifølge konsulenterne) er årsagen til, at børn med særlige behov ikke alle steder omtales i de pædagogiske læreplanerne, forklares ved, at læreplanernes form og indhold ikke egner sig til at beskrive den indsats, der gøres for børn med særlige behov. Det betones således, at der bliver taget hånd om de udsatte børn, men at det bliver organiseret på andre måder.

7 Pædagogiske læreplaner - hvad er det nye?

8 Sammenhæng mellem læreplanstemaerne og det pædagogiske grundlag

9 Temaerne - nu og fremadrettet Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Social udvikling Kommunikation og sprog Krop, sanser og bevægelse Natur, udeliv og science Kultur, æstetik og fællesskab

10 Brede pædagogiske læringsmål Hvorfor brede læringsmål? De lokalt opsatte læringsmål kan være vanskelige for personalet at udarbejde, og at målene ofte er aktivitetsmål og ikke pædagogiske læringsmål Mange steder bliver der ikke systematisk evalueret på samspillet mellem læringsmiljøet og børnenes læring og udvikling

11 Brede pædagogiske læringsmål Hvad skal de brede læringsmål? De brede pædagogiske læringsmål skal understøtte sammenhænge mellem proces og organisering (læringsmiljø) på den ene side og børns læring og udvikling på den anden side. De brede pædagogiske læringsmål skal bidrage til refleksion omkring hvilken organisering og hvilke processer (læringsmiljø), der understøtter børns læring og udvikling Målet er: at sikre børnenes trivsel, udvikling og legende læring gennem personalets løbende systematiske faglige refleksioner

12 Det nye indtil nu ia/18439/arbejdsgruppernesbidrag.pdf

13 Alsidig personlig udvikling - et eksempel Temabeskrivelse Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse, hvilket børn i særlig grad udvikler gennem leg. Børn skal have erfaringer med, at de selv kan påvirke deres livsbetingelser inden for rammerne af et fællesskab. Dermed opnår børnene gode forudsætninger for at navigere trygt, nysgerrigt og udforskende i det nære miljø, hvilket ruster dem til at håndtere fremtidige uddannelses- og livsarenaer.

14 Gode dagtilbud politisk og samfundsmæssig opmærksomhed

15 Gode dagtilbud fokus på kvalitet! Højkvalitetsdagtilbud ændrer børns livsvilkår: Samfundsøkonomisk investering Langtidseffekter kan øge social mobilitet Styrker barnets tro på sig selv og egne evner Heckmann, 2006; Sylva et al, 2010

16 Ordforråd som eksempel Christina Medom & Anette Hvolby,Act2Learn PÆDAGOGIK 16

17 Pædagogisk grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Læring, didaktik og læringsmiljøer Børn i udsatte positioner Evaluering Forældresamarbejde Pædagogisk ledelse Sammenhæng med indskolingen Børnesyn dannelse leg/læring fællesskaber pædagogens relationskompetence - refleksionskultur

18

19 Dagtilbud af høj kvalitet Et trygt men udfordrende læringsmiljø for børnene Understøttende, opmuntrende personale Intensiv sproglig og social støtte Muligheder for oplevelser og erfaringer, der fremmer deres kognitive, fysiske, sociale og emotionelle udvikling EU-kommissionen, 2014 I: Næsby, T. Barndom og pædagogisk kvalitet i dagtilbud

20 Dagtilbud af høj kvalitet Overordnede resultater: 1. Samvær med vedvarende fælles opmærksomhed med børnene 2. Der veksles mellem børne- og vokseninitierede aktiviteter 3. Viden om, hvordan små børn lærer og udvikler sig 4. Uddannet personale 5. Forældreinvolvering 6. Dialog med børnene konflikter løses gennem samtale 7. Understøttende sprogstrategier EPPE - The Effective Provision of Pre- School Education 21

21 Det pædagogisk grundlag: Læring, didaktik og læringsmiljøer Mathilde Nyvang Hostrup 2015

22 Fokus på tidlig læring er grobund for yderligere læring i folkeskolen (EPPE Sylva et al.) Dagtilbud af høj kvalitet fokuserer på tidlig læring (EPPE Sylva et al) Der er brug for at vi bliver mere tydelig på, hvor, hvornår og hvordan børn lærer for dermed at kunne planlægge læringen (didaktik) Ikke fælles, nationale mål men lokale og individuelle mål med udgangspunkt i pædagogiske læreplaner og med legende læring som læringstilgang (EPPE) Udgangspunkt i et bredt læringsbegreb (kognitiv, social, følelsesmæssig læring) 23

23 Pædagoger som didaktikere Pædagoger er i dag didaktikere, hvilket betyder, at de reflekterer over mål, indhold og pædagogiske principper og sammen med børnene udforsker omverden med henblik på at forfølge børns undren og nysgerrighed, hvilket i stort omfang sker gennem dialoger mellem børn og voksne samt leg og æstetiske virksomheder. Virksomheder der ad mange snørklede veje fører til børns læring. Stig Brostrøm,

24 Læringsmiljøer vil sige miljøer, hvor der arbejdes bevidst og målrettet med børns læring. ( ) Det er de miljøer, der stilles til rådighed, hvor børn gives mulighed for at lære forskelligartede færdigheder og kompetencer. Det handler derfor om de særligt tilrettelagte pædagogiske rammer, der målrettet understøtter alle børns læring (Nyvang Hostrup, M. Inkluderende dagtilbudspædagogik. 2014: 145) Læringsmiljø: Læring er allestedsnærværende og foregår i formelle og uformelle læreprocesser. Læring i hverdagsrutiner og planlagte aktiviteter Både mellem 9-11 og resten af dagen! Kan vi planlægge en konkret læreproces eller blot sætte en ramme for, at læring kan finde sted? Mathilde Nyvang Hostrup

25 Evaluering: Læreplanerne er i høj grad blevet anvendt adskilt fra hverdagens pædagogiske miljø Maj 2016 Sproglige kompetencer Gennemført Mathilde Nyvang Hostrup 2015

26 Læringsmiljøet: Fysisk eller mentalt sted Gul stue i vuggestuen Kommunikation mellem voksne og børn Vinkesituationen Legepladsen om eftermiddagen Bleskift / toiletbesøg Konfliktløsning De korte møder mellem voksne og børn Relationer mellem voksen og barn Socialt medansvar i børnehaven Mathilde Nyvang Hostrup

27 At planlægge for læring ikke aktiviteter! Hvad har du lavet i dag? Vs. Hvad har du lært i dag? Mathilde Nyvang Hostrup

28 Praksiseksempel På vuggestuens tavle: I dag har vi malet med vandfarver I denne periode øver vi finmotorik og farver. Og derfor har vi malet med vandfarver!

29 Det pædagogiske grundlag: Børn i udsatte positioner

30 Inkluderende, kontekstorienteret grundlag At forstå problemstillinger som kontekstuelle frem for en individualisering af problemstillingerne (barn eller forældre) Retten til deltagelse i fællesskabet Anders passer bare ikke ind i den her gruppe laver vi gruppen eller Anders om? Marie kan ikke finde ud af at deltage i denne aktivitet laver vi Marie eller aktiviteten om?

31 Den narrative pædagogiks fokus: Det er som regel aldrig problemet, der problemet, men det er måden, man tænker om problemet, der er problemet (White, 2006) Negative karaktérbeskrivelser klæber til en person som skidt (White, 2006)

32 Kids do well if they can! - Et grundlæggende mindset og børnesyn - Børneperspektiver i pædagogisk arbejde - Tillægger vi børn strategiske intentioner som de ikke har og muligvis ikke engang kan have? - Han gør det med vilje Det er fordi han forsøger at få mig til at - Bare ignorér hende hun vil bare opnå - Jeg siger ikke, at konsekvenser og belønninger ikke virker. Jeg siger bare, at vi anvender denne pædagogik på de børn, hvor det ikke virker. For det virker kun, hvis barnet rent faktisk kan leve op til den forventning vi stiller til det. Og det kan de børn, hvor det anvendes, oftest ikke. (Ross Greene)

33 Den voksne er ALTID ansvarlig for relationen

34 Det pædagogiske grundlag: Meningsfuld evaluering

35 Hvad er evaluering i pædagogisk praksis? En evaluering er en særlig type undersøgelse, hvor man foretager vurderinger på baggrind af evalueringskriterier. Det kan fx være vurderinger af: 1) Effekt (hvordan virker vores relationsgrupper?) 2) Målopfyldelse (er læringsmålet omkring øget deltagelse blevet opfyldt?) 3) Undersøgelse/kortlægning af sin praksis (hvilke ekskluderende mekanismer er der i vores praksis?) EVA, 2016: Den gode evaluering

36 En evaluerende pædagogisk praksis der giver mening for det pædagogiske personale En systematisk evalueringspraksis er central for den løbende udvikling af pædagogisk praksis, og målet er bedre læringsmiljøer for børnene og en meningsfuld udviklende feedback til det pædagogiske personale

37 Eksempler på evaluering SMTTE-model Tegn på læring Observationer/iagttagelser Læringshistorier KVALid evaluering af kvalitet i dagtilbud (UCN) Relationscirkel / relations- og positionsmatrix Undersøgelse af forældreperspektiver Systematisk indhentning af børneperspektiver Tæt sammenhæng til dokumentation Kollegiale processer i fokus! Refleksionskultur

38 Pædagogisk grundlag: Forældresamarbejde Sammenhæng med indskolingen Pædagogisk ledelse

39 Forældresamarbejde Forskning viser, at god involvering og samarbejde fremmer barnets læring og sociale udvikling (Jeynes, 2007) Et godt samarbejde betyder, at forældre får en større forståelse for hvad skole og institution forventer af dem, føler sig mere trygge og engagerer sig mere (Drugli og Onsøien, 2010) Hjemme-læringsmiljø (home-learning-environment) Dialogbaseret frem for information/en-vejskommunikation Forældre som deltagere (Kjær, 2010) Positivt ressourcesyn (VIDA, 2012)

40 Sammenhæng til indskolingen Det har betydning for børns skoleparathed, læring og livschancer at befinde sig i dagtilbud af høj kvalitet (Dyssegaard et.al 2013) Hvad har betydning iflg. forskningen? 1) Åbne kontaktflader mellem dagtilbud og skole med udgangspunkt i en vis kulturel lighed 2) Åbne kontaktflader mellem dagtilbud og skole med udgangspunkt i sociale relationer der forbinder miljøerne 3) Inddragelse og anerkendelse af børneperspektiver i overgangen 4) Samarbejde med forældrene i forbindelse med brobygning Leed og Hostrup (2014): Dagtilbuddenes betydning set i lyset af skolereformen

41 Pædagogiske ledelse Faglig ledelse som drivkraft tæt på Facilitere læreprocesser og organisatorisk læring Chef vs. faglig coach Bidrage til refleksionskultur Insistere på høj faglig og videnbaseret tilgang Kulturskaber og leder af forandringsprocesser Gå forrest ved siden af og bagved Forandringer gør ondt Culture eats strategy for breakfast Udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud socialstyrelsen

42 Ansvaret ligger hos det pædagogiske personale ( et professionelt ansvar) som det pædagogiske personale har ansvaret for at rammesætte som det pædagogiske personale har ansvaret for at skabe fremmes af det pædagogiske personale det pædagogiske personale i dagtilbuddet skal invitere til de voksne har et ansvar for at have en opmærksomhed på OBS forældrene har et medansvar

43 Fremtidige fokuspunkter/indsatsområder - set fra vores stol Jeres pædagogiske grundlag og den fælles retning Relationsarbejde og børnesyn Organisering af arbejdet med læreplaner Inkluderende fællesskaber retten til deltagelse Planlægge for læring frem for aktiviteter - læringskultur Tæt, faglig ledelse og refleksionskultur Integreret arbejde med læreplaner formelle og uformelle læreprocesser Meningsfuld planlægning, evaluering og dokumentation af læring Tæt, anerkendende forældrearbejde Ekskluderende mekanismer?

44 Refleksionsspørgsmål (til jeres næste personalemøde?) Den reviderede pædagogiske læreplan kalder på et fælles, pædagogisk grundlag. Hvad karakteriserer jeres pædagogisk grundlag og er I enige? Hvilken viden (forskningsviden, professionsviden/teori og praksisviden) bygger I jeres pædagogik på? Hvordan er sammenhængen mellem jeres pædagogiske grundlag (grundlæggende værdier og kultur) og jeres konkrete pædagogiske tiltag, metoder og handlinger?

45 Tematiske overskrifter for arbejdet med læreplaner Forældresamarbejde som pædagogisk grundlag Organisering af dialogen med forældrene således at forældrene inddrages i arbejdet med barnets læring Forventningsafstemning Kommunikation til forældre. Hvordan kommunikeres+ og på hvilke medier/i hvilken form? De tre niveauer: individuelt, i forældregruppen, i forældrebestyrelsen Tilgangen til børn i udsatte positioner som pædagogisk grundlag Inkluderende, kontekstorienteret tilgang Særlige indsatser for at tilrettelægge læreplansarbejdet så det inkluderer alle børn Børneperspektiver Inklusions- og eksklusionsmekanismer

46 Læring, didaktik og læringmiljøer som pædagogisk grundlag Bredt læringsbegreb Hverdagsrutiner og læring Hvad kommer først - aktiviteten eller læringsformålet? Organisering og systematik ift. arbejdet med læreplaner Fokus på børnenes oplevelser af de pædagogiske aktiviteter Evaluering som pædagogisk grundlag Sammenhæng mellem læringsmiljø og børns trivsel, udvikling og læring Hvilke tegn kigger vi efter når vi vurderer om arbejdet med læreplanerne opfylder de pædagogiske intentioner som ligger til grund for læringsaktiviteterne Refleksion og evaluering som redskab til at nytænke og videreudvikle praksis Evaluering ikke som et slutprodukt men som et fortløbende værktøj, integreret i forløbet Løbende evaluering af børns trivsel, udvikling og læring frem for dokumentation af aktiviteter

47 Ledelse som pædagogisk grundlag Ledelse hele vejen fra forvaltningsniveau og til dagtilbudsniveau Faglig pædagogisk ledelse (ledelse tæt på): Sparring, coaching, at følge op; før, under og efter Organisatorisk ledelse: Rammer; tid, prioritering, tydelig ansvarsfordeling, at turde sætte retning både generelt og konkret Ledelsen går foran i udvikling af praksis og i at sikre den pædagogiske faglighed Ledelsen udformer strategi og mål og sikrer tilrettelæggelse

48 Sammenhængen til indskolingen som pædagogisk grundlag Åbne kontaktflader mellem dagtilbud og skole med udgangspunkt i en vis kulturel lighed Åbne kontaktflader mellem dagtilbud og skole med udgangspunkt i sociale relationer der forbinder miljøerne Inddragelse og anerkendelse af børneperspektiver i overgangen Samarbejde med forældrene i forbindelse med brobygning

49 Hvad sker der efter i dag? - og kom godt hjem!