Ledelse af de nye, styrkede læreplaner fra og med 2018

Transkript

1 Ledelse af de nye, styrkede læreplaner fra og med 2018 v/ Mathilde Nyvang Hostrup Cand.pæd.pæd.psyk, lektor i pædagogik Områdedirektør, UCN act2learn

2 Program Kort om forskellene mellem de gamle læreplaner og den nye læreplan Kommende fokusområder i dagtilbudspædagogikken Hvilken ledelse kalder det på?

3 Oplæggets centrale pointer Den nye læreplan er ikke så ny endda Det nye er at vi skal arbejde mere integreret med temaerne og at vi bl.a. skal have mere fokus på, at planlægge for læring ikke for aktiviteter Det nye er også det fælles pædagogiske grundlag og en stærk positionering af, at der er noget der er bedre end noget andet Fokus på: Inddragelse af børnene, et inkluderende børnesyn, læringsmiljø for alle børn, læring sker hele dagen, læring OG leg (ikke læring eller leg), dannelse, kreativitet, forældreinddragelse, systematisk evalueringskultur

4 Oplæggets centrale pointer Det er personalets opgave, at tilrettelægge, gennemføre og evaluere et læringsmiljø, der understøtter kerneopgaven Kerneopgaven kan udføres med forskellig kvalitet Det er ledelsens opgave, at personalet holder fokus på kerneopgaven og udfører den med høj kvalitet Den pædagogiske ledelse er og bliver meget central: Facilitere, udfordre, opfordre, stille forventninger til, stille spørgsmål ved, give feedback/feedforward, anerkende og vejlede ift. det pædagogiske grundlag (den pædagogiske kvalitet i kerneopgaven)

5 Undervejs i oplægget vil I blive inviteret ind til at vise hvordan jeres praksis ser ud. Hav det røde og grønne papir klar.

6 De gamle vs. den nye læreplan

7 Evalueringerne viste udfordringer De lokalt opsatte mål for børns læring kan være vanskelige for personalet at udarbejde, og målene er ofte aktivitetsmål og ikke læringsmål Mange steder bliver der ikke systematisk evalueret på det pædagogiske arbejde Personalet oplever, at læreplanen ikke fungerer i forhold til at understøtte læring hos børn, der befinder sig i udsatte positioner Sammenhæng mellem dagtilbud og børnehaveklasse er en udfordring Der er mange forskellige forståelser af, hvad læring er, og hvad der ligger i de enkelte læreplanstemaer Udfordringerne pegede på et behov for en mere tydelig fælles ramme for arbejdet med pædagogiske læreplaner, som kan understøtte det lokale arbejde med børns trivsel, læring og udvikling. Undersøgelser fra bl.a. EVA - BSM, 2018 Der peges videre på, at dagtilbuddene ( ) i overvejende grad har fokus på dokumentation af aktiviteterne frem for dokumentation af børnenes læring (EVA 2016)

8 Andreas Rasch-Christensen udtaler: Den nye læreplan er ikke en revolution og betegnelsen Styrkede læreplaner er et politisk begreb. Men det er korrekt, at vi har forsøgt at bygge videre på grundtankerne i den læreplan, der var. Også fordi de forskellige evalueringer, der er foretaget, har været ganske positive. Men vi har ønsket, at det pædagogiske fundament får en styrket plads og med et forstærket fokus på børnefællesskaber, dannelse (som ikke står så stærkt i det eksisterende). Er ikke noget nyt i den forstand, men nyt at det står så stærkt. Dette er centralt, fordi ude i det enkelte dagtilbud har man aldrig haft modsætningsforhold mellem leg og læring. Man har arbejdet med det, nogle steder mere systematisk end andre, men det har været en tavs viden, og nu er nogle af de elementer skrevet ind i lovgivningen. Uddrag af interview: Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef ved professionshøjskolen VIA samt formand for arbejdsgruppen i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling om den nye, styrkede pædagogiske læreplan. Interview foretaget af Kjeld Rasmussen, Pædagogik Forum, 2017

9 Den nye læreplan Vi har lavet en sammenligning til jer set fra vores perspektiv. Den ligger på jeres borde. Centrale perspektiver i den nye læreplan: Én pædagogisk læreplan hvor temaerne skal spille sammen og ses/arbejdes med tværgående Bygger på et defineret videnbaseret pædagogisk grundlag Fastholdelse af de seks temaer med få ændringer i dét temaerne skal rumme men alle seks temaer opdateres Stærkere fokus på: Et bredt og helhedsorienteret læringssyn (leg og læring), dannelse, børnesyn, fællesskabets betydning, inddragelse, evalueringskultur, pædagogisk ledelse, tilrettelæggelse af et læringsmiljø

10 Den nye læreplan Hvad skal læringsmiljøet lære Og ikke kun: hvad skal børnene lære? Dvs. et stort fokus på de professionelles (medarbejdere/ledelse) ansvar for at skabe et læringsmiljø for alle børn Læring bor ikke i det enkelte barn og derfor skal læringsmålene ikke rettes den vej. Læring sker i samspillet mellem barn og omgivelser; læringsmiljøet. Derfor mål om hvordan læringsmiljøet kan understøtte Leg som både fri og organiseret inden for en ramme Både voksen- og børneinitierede læreprocesser Brede læringsmål skal sikre fagligt råderum Evaluering skal anvendes til at skabe faglig refleksion over pædagogik og didaktik

11 Hvad sker hvornår? Uddrag fra Master for en styrket pædagogisk læreplan Børne- og socialministeriet:

12 Temaerne - nu og fremadrettet Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Social udvikling Kommunikation og sprog Krop, sanser og bevægelse Natur, udeliv og science Kultur, æstetik og fællesskab

13 Brede pædagogiske læringsmål Hvorfor brede læringsmål? De lokalt opsatte læringsmål kan være vanskelige for personalet at udarbejde, og målene er ofte aktivitetsmål og ikke pædagogiske læringsmål Mange steder bliver der ikke systematisk evalueret på samspillet mellem læringsmiljøet og børnenes læring og udvikling

14 Alsidig personlig udvikling - et eksempel Temabeskrivelse Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse, hvilket børn i særlig grad udvikler gennem leg. Børn skal have erfaringer med, at de selv kan påvirke deres livsbetingelser inden for rammerne af et fællesskab. Dermed opnår børnene gode forudsætninger for at navigere trygt, nysgerrigt og udforskende i det nære miljø, hvilket ruster dem til at håndtere fremtidige uddannelses- og livsarenaer.

15 Tværgående mål Læringsmiljøet understøtter og drager omsorg for alle børnenes dannelse, læring, trivsel og udvikling i et fællesskab, hvor alle er betydningsfulde T1 Lokale mål T2 Lokale mål T3 Lokale mål T4 Lokale mål T5 Lokale mål T6 Lokale mål FÆLLES PÆDAGOGISK GRUNDLAG Børnesyn dannelse legende læring fællesskaber relationskompetence inklusion - evalueringskultur Punkter for det gode læringsmiljø Pædagogisk personale børnefællesskaber pædagogisk ledelse fysiske læringsrum Mathilde Nyvang Hostrup, 2018

16 Kommende fokusområder i dagtilbudspædagogikken

17 Det pædagogiske grundlag Kerneopgaven: Den opgave dagtilbuddene skal løse jf. dagtilbudsloven (herunder den nye læreplan) Det pædagogiske grundlag: Videnbaseret grundlag for, hvordan kerneopgaven skal løses med afsæt i, at der er noget der er bedre end noget andet (kvaliteten i dagtilbuddet)

18 Det store spørgsmål er så: Hvad er så bedre end noget andet?

19 Forskning i kvalitet i dagtilbud Måling af læringsmiljøet i fire jyske kommuner viser, at der er stor variation mellem institutionerne - måling via ECERS-3 (Forskningsprojektet Evaluering af kvalitet i dagtilbud, Torben Næsby, UCN, 2018). Denne variation i kvaliteten af læringsmiljøet fører ganske givet til forskelle i børnenes kompetencer. Dagtilbuddene har en høj kvalitet i den sociale og følelsesmæssige understøttelse af børnene og i at sikre en tryg og varm ramme for børnenes læring. Dagtilbuddene har middel kvalitet i forhold til at organisere læringsmuligheder og lav kvalitet i forhold til at styrke børns læring i bred forstand (Fremtidens Dagtilbud, 2017) Understøtter resultaterne af UCNs forskningsprojekt: Den højeste scorer inden for interaktioner og organisationsstruktur og de laveste inden for læringsaktiviteter.

20 Indblik i jeres praksis Er I generelt bedre til at skabe trygge og nære relationer end til at arbejde med læring i bredere forstand?

21 Dagtilbud af høj kvalitet Et trygt men udfordrende læringsmiljø for børnene Understøttende, opmuntrende personale Intensiv sproglig og social støtte Muligheder for oplevelser og erfaringer, der fremmer deres kognitive, fysiske, sociale og emotionelle udvikling EU-kommissionen, 2014 I: Næsby, T. Barndom og pædagogisk kvalitet i dagtilbud

22 Dagtilbud af høj kvalitet Overordnede resultater: 1. Samvær med vedvarende fælles opmærksomhed med børnene 2. Der veksles mellem børne- og vokseninitierede aktiviteter 3. Viden om, hvordan små børn lærer og udvikler sig 4. Uddannet personale 5. Forældreinvolvering 6. Dialog med børnene konflikter løses gennem samtale 7. Understøttende sprogstrategier Sylva, K.; Melhuish, E.; Sammons, P.; Siraj-Blatchford, I, & Taggart, B. (2010): Early Childhood Matters. Evidence from the Effective Pre-School and Primary Education project. London. Routledge/Taylor & Francis.

23 Forskningsinformerede fokusområder i den inkluderende dagtilbudspædagogik: Inklusionsblomsten Hostrup, M. N. (2014): Inkluderende dagtilbudspædagogik en grundbog. Akademisk Forlag.

24 Læringsmiljømodellen Hostrup, M. N. (2014): Inkluderende dagtilbudspædagogik en grundbog. Akademisk Forlag.

25 Et helhedsorienteret læringssyn Læringsmiljø: Læring er allestedsnærværende og foregår i formelle og uformelle læreprocesser. Læring i hverdagsrutiner og planlagte aktiviteter Både mellem 9-11 og resten af dagen! Leg ELLER læring? NEJ: Leg ER læring Leg i både en fri og organiseret ramme 50/50 fordeling (Ringsmose, 2017)

26 At planlægge for læring ikke aktiviteter! Hvad har du lavet i dag? Vs. Hvad har du lært i dag?

27 Praksiseksempel På vuggestuens tavle: I dag har vi malet med vandfarver I denne periode øver vi finmotorik og farver. Og derfor har vi malet med vandfarver!

28 Indblik i jeres praksis Forskningen viser, at de danske tilbud (og skoler) oftest har mest fokus på aktiviteten i sig selv (vandfarverne, fastelavn, juleklip, vande blomster) og ikke altid holder fokus på dét der skal læres (motorik, fællesskab, relationer, naturfænomener, mængder)? Kan I genkende det fra jeres dagtilbud?

29 Den voksne er ALTID ansvarlig for relationen

30 Andre vigtige elementer, der fortjener udfoldelse Forældresamarbejde, involvering og hjemme-læringsmiljøet Sammenhænge og overgange i børns liv, herunder sammenhængen til indskolingen Børn i udsatte positioner og den inkluderende pædagogik Et grundlæggende mindset og børneperspektiv: Kids do well if they can

31 Og hvad så med ledelsen?

32 10 udviklingstendenser: Ledelse i dagtilbud EVA, 2017: Udvikling i ledelse på dagtilbudsområdet. Notat til ledelseskommissionen.

33 Områdeledere og faglige ledere Reaktiv områdeledelse: Områdelederen trækker sig fra den faglige ledelse, for ikke at træde ind i det faglige ledelsesrum Proaktiv områdeledelse: Områdelederen involverer sig i den faglige ledelse af det enkelte dagtilbud diskuterer og udfordrer pædagogikken og didaktikken Moos (2012): Uafklarede ledelsesroller bremser for positivt udbytte af områdeledelse

34 Pædagogisk ledelse Faglig ledelse som drivkraft tæt på Facilitere læreprocesser og organisatorisk læring Chef vs. faglig coach Bidrage til refleksions- og evalueringskultur Insistere på høj faglig og videninformeret tilgang Kulturskaber og leder af forandringsprocesser Gå forrest ved siden af og bagved Forandringer gør ondt Culture eats strategy for breakfast Udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud socialstyrelsen

35 Ansvaret som det pædagogiske personale har ansvaret for at rammesætte som det pædagogiske personale har ansvaret for at skabe fremmes af det pædagogiske personale det pædagogiske personale i dagtilbuddet skal invitere til de voksne har et ansvar for at have en opmærksomhed på

36 Den faglige leders opgave Hvordan bruger I jeres tid?

37 Hvad kalder den faglige leders rolle på set i lyset af den nye læreplan? Strategisk ledelse: Strategiske overvejelser om dagtilbuddets retning og kultur set i relation til kerneopgaven: Hvordan er vores kultur og vores pædagogik? Hvilke in- og ekskluderende mekanismer har vi? Hvor er vores pædagogiske kvalitet høj hvorfor? Hvor er vores pædagogiske kvalitet lav hvorfor? Hvordan understøtter vores organisering og strukturer den faglige opgave? Hvilke ændringer må der foretages og hvordan? Pas på ubådsledelse! Opdateret på faglig viden om dagtilbud

38 Indblik i jeres praksis Har I et fælles pædagogisk grundlag i din institution?

39 Hvad kalder den faglige leders rolle på set i lyset af den nye læreplan? Pædagogisk ledelse: Ledelse helt tæt på kerneopgaven Implementere et fælles, pædagogisk grundlag De nære kulturprocesser (kulturforandringer?) Facilitere refleksionskultur og evalueringskultur Udfordre og diskutere faglighed 1:1 samtaler og gruppesamtaler om faglighed Noget er bedre end noget andet den pædagogiske kvalitet Den faglige leder må kende det pædagogiske indhold - uddannelse Medpraktiker eller leder?

40 Indblik i jeres praksis Har du medarbejdere der ikke lever op til dine forventninger ift. den pædagogiske kvalitet?

41 Faglig ledelse helt tæt på. Men hvordan? Læringssamtaler med den enkelte Læringssamtaler med gruppen/personalegruppen Skabe en kultur hvor det ikke bare er i orden men forventeligt at udfordre hinanden på faglige valg og fravalg et kollegialt, fagligt fællesskab Professionelle læringsfællesskaber Sammenhæng til evalueringskultur: Udfordre fagligheden ud fra NOGET (hverdagens data) Hverdagens data: Relationsskema, praksisfortællinger, observationer, forældreundersøgelser, video, børneperspektivet (interviews, billeder fra ipad).

42 Faglig ledelse helt tæt på. Men hvordan? Arbejde med forskningsbaserede tegn på høj og lav kvalitet: Hvordan ser kvalitet ud? Videoobservation og anerkendende feedback/feedforward Forudsætter at DU har viden og faglighed Mod Både kompetencegivende og helt nære, organisatoriske efteruddannelsesforløb Pas på hensynsbetændelsen: Hensynet til den enkelte må aldrig overstige det organisatoriske hensyn 49/51 reglen: Max 49 % individuelt hensyn og min. 51 % hensyn til organisationens kerneopgave

43 Eksempel fra KVALid: Kvalitet i dagtilbud

44 Eksempler på spørgsmål: Læring og læringsmiljø Hvordan forstår vi begrebet læringsmiljø? Hvordan lærer børn? Hvad vil det sige, at læringsmiljøet understøtter til forskel fra det enkelte barn skal lære at. Og hvad gør det ved vores rolle? Hvad er forskellene mellem at læring er knyttet til aktiviteter vs. læring er knyttet til alle planlagte og uplanlagte situationer og rutiner i hverdagen? Hvilken værdifuld hverdagsdata har vi i forvejen og hvad har vi brug for at indsamle, for at få mere viden om vores egen praksis? Og NOGET at reflektere ud fra?

45 Eksempler på spørgsmål: Pædagogisk grundlag Den reviderede pædagogiske læreplan kalder på et fælles, pædagogisk grundlag. Hvad karakteriserer jeres pædagogisk grundlag og er I enige indbyrdes? Hvilken viden (forskningsviden, professionsviden/teori og praksisviden) bygger I jeres pædagogik på? Hvordan er sammenhængen mellem jeres pædagogiske grundlag (grundlæggende værdier og kultur) og jeres konkrete pædagogiske tiltag, metoder og handlinger? Er der strukturer, mekanismer og handlinger der direkte modarbejder vores egne visioner om at skabe et inkluderende læringsmiljø for alle børn? Hvordan ser de ud? Hvorfor sker det?

46 Eksempler på spørgsmål: Arbejdet med læreplanen Hvordan har vi tidligere arbejdet med sammenhængen mellem de forskellige læreplanstemaer? Hvad er forskellene på at arbejde med ét læreplanstema (silo-tænkning) vs. at mixe relevante temaer? Gode eksempler? Med udgangspunkt i dokumentet om forskellene: Hvori ser vi henholdsvis de praktiske og pædagogiske forskelle i den nuværende og kommende læreplan? Kalder det på nye/ændrede arbejdsgange, rutiner og organiseringer?

47 Eksempler på spørgsmål: Inkluderende vinkel Det fælles læringsmål fokuserer på, at hverdagens voksenog børneinitierede aktiviteter og rutiner skal have fokus på ALLE BØRN Set i et børneperspektiv: Føler alle børn sig lige betydningsfulde i vores institution? Er der nogle børn der får mere end andre? Er vores aktiviteter, kultur og hverdag planlagt med udgangspunkt i de forskellige børns behov og interesser? Har vi rimelige og tydelige forventninger til børnene? Placerer vi os tættest på de børn, der har behov for det? Ser vi vores institution som børnenes, forældrenes eller personalets?

48 Eksempler på spørgsmål: Min egen ledelse Hvordan prioriterer jeg min tid? Får jeg skabt nok tid til at udføre faglig ledelse eller er der noget jeg kan gøre for at gøre det muligt? Hvordan positionerer jeg mig selv og positioneres af det pædagogiske personale? Medpraktiker og/eller leder? Har jeg den fornødne faglige viden og indsigt i både pædagogik og dét at facilitere refleksionsprocesser, feedback, læringssamtaler, evaluering mv.?

49 Tak for jeres tid og held og lykke med den nye læreplan! Kontaktoplysninger: Mathilde Nyvang Hostrup Tlf.: