Krop og Hoved. Natur/Teknik INDSKOLING

Transkript

1 Krop og Hoved Natur/Teknik INDSKOLING

2 Natur og teknik er lang fra et stillesiddende fag i skolen, det er tænkt som et eksperimenterende fag, hvor eleverne undersøger og gør sig nogle erfaringer som leder frem til den faglige læring. Her er det selvfølgelig oplagt at inddrage bevægelse og fysisk aktivitet. Det er en selvfølgelighed, at man bruger det højloftet klasseværelse(skoven) i dette fag og det giver mange elever mulighed for albuerum og bevægelse. Der vil selvfølgelig også være mange emner i faget, hvor de stillesiddende aktiviteter vil være at foretrække, men en god kombination af begge dele vil giver mange elever den optimale undervisning. De emner der er berørt i dette materiale er følgende: Fiskestime: en slags stoledans, hvor det gælder om at være hurtig med de faglige svar. Matematik og træer: Kombinerer matematik og natur/teknik og få elever ud i skoven og arbejde. Planetløb: Eleverne arbejder og lære om årstider, Solen, Månen samt ændringer i længde på dag og nat. Her få eleverne en forståelse af vores store univers vha. bevægelse. Gang i skelettet: Hvis I skal arbejde med kroppen og bevægeapparatet er denne øvelse god. Vis det på skelettet og lad eleverne mærke på egen krop. Prøv også skeletdans. Opmåling og tegning: Eleverne lærer om optegning af kort over nærmiljøet, hvor du som lærer godt kan få den fysiske del integreret. 2 - Krop og hoved - Natur/Teknik - indskoling

3 Fiskestime Læringsaspekt Formålet er at lære eleverne at kende dyr og planter fra forskellige naturområder. Materialer Stole (eventuelt kridt, hvis legen leges udenfor). Opgavens forløb Læreren fortæller om havet og de dyr, der lever i havet. Hvordan svømmer en fisk f.eks., hvordan får den vejret under vandet, hvordan formerer den sig, og hvordan den svømmer i stimer osv. Eleverne nævner forskellige fisk, de kender, og derefter kan der så tales om hver enkelt fisk Hvilke af dem kan man spise, hvordan spiser vi fisk, og hvad siger anbefalingerne. Få mere inspiration på under fag og klassetrin. Herefter placeres klassens stole i en rundkreds, men med én stol mindre, end antallet af elever. Del nu eleverne op i grupper af fisk (f.eks. makrel, torsk rødspætte og laks) og bed eleverne om at sætte sig på stolene. Eleven, der er i overskud, råber så et fiskenavn. Alle fisk med dette navn rejser sig op og skal finde en ny plads, og det gælder også eleven uden stol. Derefter er det den nye elev, der ikke fik en stol, der skal vælge fisk. Eleven uden stol kan også råbe Fiskestime, og så skal alle rejse sig op og finde en ny stol. Variation Legen kan leges med forskellige temaer, som f.eks. blomsterarter, vilde dyr eller frugter, afhængigt af, hvad der arbejdes med i natur og teknik. Skal der være fokus på mere bevægelse, kan legen leges i skolegården, og stolene byttes ud med ringe tegnet med kridt. Krop og hoved - Natur/Teknik - indskoling - 3

4 Planetløb Læringsaspekt Formålet er at lære eleverne noget om årstider, Solen og Månen samt ændringer i længde på dag og nat. Formålet er også at eleverne lærer at formidle egne resultater og erfaringer gennem tegning og fortælling, ud fra enkelte forsøg og eksperimenter i klassen, i naturen og i lokalsamfundet. Materialer Billeder af planeterne. Opgavens forløb Læreren finder materiale om planeterne, som bliver kopieret til eleverne. Brug eventuelt Tycho Brache Planetariums hjemmeside, hvor der er nogle simple beskrivelser af planeterne i solsystemet. Del eleverne ind i ti grupper og lad grupperne få en planet hver, som de skal lære lidt om. Eleverne skal forberede en kort forklaring på, hvordan deres planet opfører sig og hvad den er lavet af. Tag derefter ud på et planetløb for at eleverne kan danne sig en fornemmelse af de store afstande i Solsystemet. Eksempelvis er Jordens radius ved Ækvator ca km, og dens afstand til Solen er ca km, Jupiters radius er ca km og dens afstand til Solen ca km, mens afstanden til Pluto er km. Den nærmeste stjerne i forhold til Solen befinder sig 4,5 lysår væk, dvs. i en afstand af km. Begynd ved Solen (hjemme på skolen). Lad eleverne, der har Solen, fremlægge deres viden. Solen er gange større end Jorden. Fra 4 - Krop og hoved - Natur/Teknik - indskoling

5 Solen, som er en stjerne, bevæger man sig nu ud i Solsystemet. Næste planet er Merkur, som er 29 meter væk. Gå eller løb de 29 meter, som er opmålt på forhånd, og eleverne med Merkur fortæller så, hvad de ved om planeten. Sådan bliver man ved efter nedenstående målestok, indtil I når Pluto. Brug eventuelt følgende. webbaserede ruteopmåler, som gør det nemmere at forberede planetløbet (vælg ruteplanner). Vær opmærksom på, at der skal beregnes tid til at komme de tre km. hjem igen, hvis der laves en planetrute, der kun fører væk fra skolen. Til gengæld giver denne ruteform det bedste billede af planeternes placering og indbyrdes afstand. Såvel Solen som planeterne er i denne øvelse angivet og placeret i målestoksforholdet 1: Merkur: Afstand fra Solen 29 m Venus: Afstand fra Solen 54,1 m Jorden: Afstand fra Solen 74,8 m Mars: Afstand fra Solen 114 m Jupiter: Afstand fra Solen 389,2 m Saturn: Afstand fra Solen 716,5 m Uranus: Afstand fra Solen 1436 m Neptun: Afstand fra Solen 2247,5 m Pluto: Afstand fra Solen 2934,8 m Solen: Diameter 69,6 cm Merkur: Diameter 2,4 mm Venus: Diameter 6,1 mm Jorden: Diameter 6,4 mm Mars: Diameter 3,4 mm Jupiter: Diameter 71 mm Saturn: Diameter 60 mm Uranus: Diameter 26 mm Neptun: Diameter 25 mm Pluto: Diameter 1,2 mm Variation Øvelsen kan også laves med ældre elever. Krop og hoved - Natur/Teknik - indskoling - 5

6 Gang i skelettet Læringsaspekt Formålet er at introducere eleverne til enkle kropsfunktioner og bevægeapparatet. Materialer Skelet eller billeder af skelettet og store vinkelmålere. Opgavens forløb Introducer eleverne for skelettet og vis, hvordan forskellige bevægelser involverer knogler og muskler. Fortæl om de forskellige led. Skelettet består af ca. 200 knogler, hvorpå musklerne er fastgjort. Alle muskler har et udspring og hæfte. Når musklerne trækker sig sammen, vil de hive i knoglerne og få dem til at bevæge sig. Det sted, hvor to eller flere knogler mødes, kaldes for et led. Et hængselled har kun én akse, som det kan bevæge sig omkring, hvilket giver begrænsninger for bevægeligheden. En anden type led er kugleleddet, som kan bevæge sig omkring flere akser, hvilket giver større bevægelighed. Skulder-og hofteleddet er kugleled. Knoglerne sidder godt sammen ved hjælp af ledbånd og muskler. På den måde bliver leddet stabilt og kan kun bevæge sig i den ønskede retning. Motion styrker både knogler, muskler og led, så de bliver stærkere og kan klare mere. Skelettet kan kaldes kroppens stativ, der, ligesom bilens karosseri, bestemmer formen. Den måde, musklerne styrer kroppens bevægelser på, kan sammenlignes med Pinocchio, der spræller og danser, når der bliver trukket i trådene. Man kan sammenligne hængselled (f.eks. albue-og knæleddet) med et hængsel på en dør, og et kugleled med et joy-stik. Forslag til øvelser Ledtyper Undersøg hele kroppen og find ud af, hvor du har forskellige led (hængsel/kugle). Lav øvelsen sammen to og to, og brug eventuelt arbejdsark (figur med kroppen og felter til at skrive leddets art ned på). Fleksibilitet Undersøg hvor store vinkler, du kan lave med kroppen. Del eleverne op i grupper og lad dem bruge de store vinkelmålere. Statue Læreren viser hvordan han/hun bøjer forskellige led på en elev og dermed laver en statue. 6 - Krop og hoved - Natur/Teknik - indskoling

7 Derefter skal eleverne forme en statue to og to, ud fra lærerens dessiner. Eksempelvis Bøj tre hængselled og et kugleled. Stræk to hængselled, stræk et og bøj to kugleled. Find selv på flere. Denne øvelse kan udvides til, at man trykker på statuen, så den bliver levende (bevæger sig). Statuerne bevæger sig kun i de led, der i forvejen er blevet bøjet/strukket. Øvelsesanalyse Læreren skal sige nogle bevægelser, som eleverne skal prøve at lave, og derefter skal de fortælle, hvilke led (og måske muskler), de brugte. Det kan både være sportsbevægelser som løbe, hoppe, svømme, og hverdagsbevægelser som børste tænder, åbne en dør, røre i en gryde. Skeletdans Læreren er dukkefører og eleverne er marionetdukker. Fortæl om de usynlige snore, der sidder i marionetdukkerne, og som dukkeføreren har kontrol over. Læreren fortæller og viser, hvilken kropsdel / snor han / hun trækker i, og eleverne skal starte bevægelsen med den kropsdel. Dette kan både foregå på stedet, eller som bevægelser i rummet. Hvis der bliver sagt albue, er det albuen, som starter bevægelsen osv. Husk at gøre eleverne opmærksomme på, hvor mange forskellige måder, de kan bevæge sig på: Baglæns, forlæns, hurtigt, langsomt, bløde bevægelser, skarpe bevægelser osv. Lad eleverne gå sammen to og to og lad dem skiftes til at være dukkeførere. Fortæl dem derefter, at de sammen med en kropsdel også skal sige, hvor bevægelsen skal slutte, eksempelvis knæ til gulvet. Man bestemmer selv hvilke bevægelser, knæet skal lave, før det slutter i gulvet. Derfra (med knæet i gulvet) siger dukkeføreren endnu en kropsdel og et slutpunkt, eksempelvis finger til næsen. Øvelsen bliver til sidst en kæde af bevægelser, som har forskellige udgangspunkter. Husk, at man gerne må flytte sig i rummet. Krop og hoved - Natur/Teknik - indskoling - 7

8 Skovturen - en skovmusical Beskrivelse En musical om skovens væsner der kan opføres i skoven. Formål At eleverne: oplever naturens væsen i skoven gennem en musical opøver og udvikler sammenhæng mellem stemme og krop opøver og udvikler rytmisk og kropslig udtryksfærdighed og sikkerhed Forberedelse Ideen er at flytte musikundervisningen ud i skoven, og henlede børnenes opmærksomhed på skoven og dens væsener. Forløbet ville passe godt til en tema- eller emneuge, men kan også gennemføres som ren musikundervisning. Der kan være en eller flere klasser om projektet fra 20 til 100 børn. Lærerens forberedelse er at sætte sig grundigt ind i Skovturen af Inger Ubbesen, udgivet på Folkeskolens Musiklærerforenings Forlag. Hvis din skole abonnerer på B-serien fra forlaget findes hæftet allerede på skolen. Du kan få informationer om forlaget på deres hjemmeside og her kan du i øvrigt også se omtale af og bestille materialet. Du kan også rette telefonisk henvendelse på Tlf Hvad skal du bruge I Skovturen er der et udførlig rekvisitliste over, hvad man skal bruge. Hvor lang tid tager undervisningsforløbet? 8 10 lektioner til indøvning + tid til opførelse. 8 - Krop og hoved - Natur/Teknik - indskoling

9 Sådan gør du Vejledning og anvisninger om indstudering, rekvisitter m.m. er beskrevet i Skovturen Jeg har forsøgt at lave en meget enkel og fleksibel ramme, som giver plads til de forskellige børnetyper vi kender giver børn og lærere mulighed for at præge og tilvirke indslagene Indholdsmæssigt er der tale om enkle sange med mange gentagelser, som børnene hurtigt lærer. Dansene er også simple og lette, og det er oplagt at bygge videre på dem. Start med at fortælle børnene historien, og lær dem introduktionssangen med dans. Gennemgå dernæst hver gruppe for sig så hele klassen prøver at være træer, stentrolde, skovsvin og alfer. Først når man har prøvet hvad noget indebærer er man i stand til at vælge. Når børnene har valgt sig ind i en gruppe, øver og finpudser I. Baggrund Skovturen handler om forskellige væsner i skoven. Den indledes med en rammehistorie, som skitserer problematikken og universet. I musicalen optræder fire grupper af væsner. Børnene deles ind i disse fire grupper. Træerne er de rå soldateragtige drenge der gerne vil prøve kræfter og slås. Vi oplever hvordan grantræerne og løvtræerne mundhugges og kæmper om, hvem der er stærkest gennem en kampdans og en rap. De finder heldigvis ud af, at når de står sammen er de allerstærkest. Stentroldene er de små pus, der gerne vil lege og klatre i træer. De passer på skoven og straffer dem der laver svineri. De kan fremtrylle regnvejr. De danser og synger en sang. Skovsvinene er de børn der gerne vil klæde sig ud og lave skuespil. Vi ser hvordan skovsvinene kommer ud i skoven med deres madpakker, flasker, parasoller og tæpper osv. Der sker underlige ting og sager under deres besøg i skoven, og efterhånden har de lavet så meget svineri at stentroldene straffer dem ved at lave regnvejr. Alferne er de yndefulde og prinsesseagtige piger og drenge. Alferne kan ikke lide ufred, og de gør alt for at skabe god stemning. Således åbner de skovsvinenes øjne for det svineri de har lavet, så skovsvinene rydder op efter sig herefter stopper regnvejret. Stykket slutter med alle synger med på alfernes sang om hvor underfuld og dyrebar skoven er - med en opfordring om at værne om naturen. Der er bevidst tænkt udenom brug af elektriske instrumenter en guitar og en tromme er hvad man behøver. Hensigten med Skovturen er at lade børnene opleve naturen i naturen. Ud over de musikalske, personlige og sociale dimensioner materialet indeholder, henledes børnenes opmærksomhed på, hvordan vi passer på naturen eller hvordan vi måske netop ikke gør det. Andre undervisningsforløb Kristendom Operation oprydning (kristendom klasse) Mit yndlingssted (kristendom klasse) Krop og hoved - Natur/Teknik - indskoling - 9

10 Matematik og træer Materialer Muligvis et målebånd, men ellers kan pinde bruges. Aktiviteten kan med fordel laves i skoven, men det er også muligt at lave dele af aktiviteten, hvis blot skolen er i umiddelbarhed nærhed af nogle træer. Fremgangsmåde Eleverne kan på forhånd få forskellige opgaver inden selve aktiviteten. I skoven, eller der hvor aktiviteten finder sted, skal disse opgaver så løses. Eleverne kan arbejde med måling af træernes omkreds og beregning af træernes højde og rumfang. Mere information eller hjælp til dette kan hentes på: Variation og progression Hvis eleverne oplyses brændværdien og salgsprisen for forskellige træsorter, kan der yderligere beregnes på brændværdi og økonomisk værdi af træerne. For mere info og hjælp til dette se følgende webadresse: En yderligere aktivitet i skoven kan i den sammenhæng være at finde det træ med den største/ mindste brændværdi ved enten at gå efter størrelsen af træet eller typen af træet Dette kræver selvfølgelig, at der er forskellige træer i pågældende skov. Der kan beregnes på forskellige træsorters vækstrate, altså hvor meget de vokser i meter eller kubikmeter pr. år i gennemsnit. Dermed kan eleverne også introduceres til, hvorfor det er vigtigt at genplante træer. Hvis der kan findes nedhugget træ, der ligger på langs, kan eleverne lave præcise opmålinger af længde og rumfang. Yderligere aktiviteter kan findes på Krop og hoved - Natur/Teknik - indskoling

11 Opmåling og tegning Materialer: Måleredskaber til at måle både mindre og store afstande. Papir og blyant. Muligvis lommeregner. Fremgangsmåde: Eleverne får til opgave at lave et kort over et af skolens områder. Dette kan eksempelvis være klasseværelset, fællesrum eller hele skolens område. Eleverne går herefter i grupper ud for at lave en opmåling af det udpegede område og noterer de relevante afstande ned. Herefter laves kortet, som eventuelt efter færdiggørelse kan sammenlignes med rigtige kort, hvis sådanne eksisterer. Variation og progression: Opgavens sværhedsgrad kan varieres ved at ændre på målestoksforholdene eller detaljeringsgraden på kortet. Lettest er det naturligvis, hvis eleverne kun skal tegne flader, stier og veje ind, sværest hvis alle konkrete objekter fra virkeligheden skal med på kortet. Hvis en høj fysisk aktivitet ønskes, kan læreren lægge op til en konkurrence, hvor grupperne konkurrerer om at lave det mest præcise kort på en forudbestemt tid, eksempelvis 30 min. Læreren kan eventuelt på forhånd have taget kopier af rigtige kort af det pågældende område, således at de kan bruges som rette vejledning. Krop og hoved - Natur/Teknik - indskoling - 11

12 Sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod I skal bruge: Papir, blyant og saks Gør sådan: Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i foden, mens du bøjer tæerne frem og tilbage. Lidt efter kan du få fingrene længere ind, men det må ikke gøre ondt. Mærk, hvor fint fodsålen passer ind i håndfladen. I skal helst kunne holde helt inde om tæernes base, måske skal I prøve flere gange. Prøv også med den anden fod. Prøv også: Saml ting op fra gulvet med tæerne, f.eks. et stykke viskelæder eller et stykke køkkenrulle. Passer jeres sko? Undersøg det på følgende måde: Stil dig på et stykke papir og tegn med en blyant omridset af dine bare tæer. Klip foden ud og læg den i skoen. Kan papiret være der uden at blive bukket i kanterne, så passer din sko. Ellers har dine fødder det for trangt. Kroppens dimensioner I skal bruge: Målebånd eller lineal, vinkel eller trekant. 1) Mål afstanden mellem dine fingerspidser, når du har udstrakte arme. Sammenlign med din kropshøjde. 2) Gæt, hvor midten på din krop er. Klip et stykke garn i samme længde som din krop. Del garnstykket i to lige store dele. Nu kan du finde midten. Passede dit gæt. 3) Sammenlign fodsålens størrelse med underarmens. Hold armen strakt og mål fra albue-bøjningen til begyndelsen af hånden. Sammenlign med længden af din fod. 4) Sammenlign næsens længde med længden på pegefingerens to yderste led. Sæt tommelfingerens spids bag på pegefingeren netop på det sted, hvor pegefingeren bøjer. Der skal være to led ovenover din tommelfingers spids. Sæt tommelfingerspidsen mod din næsespids og mærk om enden af pegefingeren rammer enden af din næse. Umulig balance Gør sådan: Stå med ryggen mod en væg og med hælene helt ind til væggen forsøg at bøje dig ned mod gulvet uden at flytte fødderne. Prøv igen: Stå ligesom før. Prøv, om du på en anden måde kan nå gulvet. Sid på en stol med fødderne på gulvet et lille stykke foran stolen. Forsøg nu at rejse dig uden at tage tilløb eller flytte på fødderne Krop og hoved - Natur/Teknik - indskoling

13 Balance Gør sådan: Lig på ryggen på gulvet. Løft det ene ben lige op i luften, strakt. Hold benet der et stykke tid, så du kan nå at mærke tyngden og mærke, hvordan du spænder kroppens muskler. - Sænk LANGSOMT benet. Mærk, hvordan spændingerne forsvinder, når benet ligger på jorden igen. Hvad sker der med åndedrættet? - Gør det samme med andre krops-dele (arm, hoved...) I skal bruge: ur med sekundviser, bog, blyant Gør sådan: Stå på ét ben og tag tid på, hvor længe I kan holde balancen. Gør det igen, men med lukkede øjne. Prøv mere: Læg en bog ovenpå hovedet. Hvor langt kan du gå med bogen, før den falder ned? Mål! Prøv, hvor langt du kan gå med en blyant, der balancerer på pegefingeren. Prøv også, om du kan balancere med blyanten stående lodret. Farligt balanceforsøg I skal bruge: En taburet Gør sådan: Gå ud i aulaen/hallen Sæt den ene hånd på taburetten og løb 5-10 gange rundt om den Rejs dig op og forsøg at gå i lige linje hen mod en af dine kammerater, der står cirka 5 meter foran dig. Det er godt, hvis der er nogen omkring dig til at passe på, at du ikke falder. Prøv også: Prøv om det er lettere at gå lige, hvis du i stedet kun snurrer 3-5 gange rundt til hver side altså først 3-5 gange den ene vej og så 3-5 gange den anden vej. Pulsen I skal bruge: et ur med sekundviser Gør sådan: Føl med pege- eller langfinger på halsen, kan du finde pulsen? Prøv at finde pulsen andre steder på kroppen f.eks. Krop og hoved - Natur/Teknik - indskoling - 13

14 indvendigt i albuebøjningen, når armen er strakt, i tindingen (kanten af panden), på fodens overside... Hvor kan du ellers mærke din puls? Prøv også: Prøv skiftevis at tælle hinandens pulsslag i et minut i hvile. Løb op og ned ad trapper eller lav noget andet anstrengende i mindst 5 minutter (husk, I må ikke forstyrre nogen). Tæl pulsslagene igen (helst på hinanden). Hvad er forskellen? Læg dig på gulvet og slap af i 3 minutter. Tæl pulsslagene igen. Det er fint, hvis pulsen nu er tilbage i hvilepuls. Når hjertet pumper blodet ud i blodkarrene, føler vi blodbølgen som et pulsslag. Hvilepulsen er forskellig hos forskellige mennesker og afhænger af, hvor stor man er og hvor god kondi man har. Nyfødte har en hvilepuls på 140 slag i minuttet, en tiårig på cirka 90, en voksen på cirka 70. Er man i god form, har man en lavere hvilepuls, og den omstiller sig hurtigere mellem arbejde og hvile. Blodstandsning I skal bruge: En bog (ikke for stor, ikke for lille), et ur med sekundviser Gør sådan: Hold en bog i strakt arm lige ud fra kroppen. Hvor længe kan du holde den sådan? Hvordan føles det i musklerne? Prøv med den anden arm, men hver gang der er gået 15 sekunder, skal du hvile i 3 sekunder, og så holde den i 15 sekunder igen osv. osv. Er der nogen forskel på, hvor længe du kan holde ud? Iltmangel I skal bruge: Et sugerør Gør sådan: Hold dig for næsen. Ånd igennem et sugerør et stykke tid. Bliv ved med at ånde igennem sugerøret, imens du løber eller hopper på stedet. Ånd almindeligt og læg mærke til forskellen. Reflekser I skal bruge: en blyant, der ikke er spidset i begge ender Gør sådan: Sid på et bord med støtte under lårene og underbenene hængende frit. Slap af i benene Krop og hoved - Natur/Teknik - indskoling

15 Lad en kammerat slå (ikke ret hårdt) med håndkanten lige under knæskallen. Hvad sker der? Prøv videre: Bliv siddende på bordet. Du skal have skoene af, men ikke strømperne. En af dine kammerater skal trække den ikke-spidse ende af en blyant hen under din fod. Enten bøjer storetåen sig automatisk ned mod fodsålen, eller også trækker kammeraten automatisk foden til sig Prøv også: Gab meget højt også med lyd, og se om det smitter nogen af dine kammerater. I kan skiftes til at gabe. Hurtig reaktion I skal bruge: En lineal Gør sådan: Hold linealen i den ene ende, hvor det højeste tal står, og lad den hænge lige ned. Lad en kammerat holde en hånd lige under linealen parat til at fange den Slip linealen og se på tallene, hvor langt den faldt, før den blev grebet. Prøv flere gange, for at se om I kan gøre det bedre. Prøv også: Gør det samme igen, men lad nogle andre aflede opmærksomheden fra den, som skal gribe ved at stille forskellige spørgsmål. F.eks. hvad hedder din hund? Hvordan staver man til skoletaske? osv. Prøv, hvad der sker, hvis den, der holder linealen, først tæller til tre og så slipper linealen. Prøv også at gribe med lukkede øjne. To ting på én gang I skal bruge: papir og blyant Gør sådan: En af jer skal sidde med ansigtet vendt mod de andre i gruppen. Den ene laver store cirkelbevægelser med den ene hånd Du skal følge håndens bevægelser med øjnene hele tiden Samtidig skal du svare på spørgsmål, som de andre stiller (Dem, der ikke laver cirkelbevægelser) F.eks. Hvad er ? Hvordan staves blyant? osv. osv. Prøv også: Prøv at bevæge hænderne på to forskellige måder samtidig, f.eks. klappe dig på brystet med den ene hånd, mens laver cirkelbevægelser på maven med den anden hånd. Prøv, om du kan skifte hænder. Prøv at skrive dit navn samtidig med, at du fører den ene fod rundt og rundt i en cirkel. Krop og hoved - Natur/Teknik - indskoling - 15

16