Fællesskabende didaktikker

Transkript

1 Fællesskabende didaktikker v/ Helle Rabøl Hansen. Ekstern lektor DPU / cand.jur / Ph.d. i pæd.psyk 27. sept Århus

2 Lærerdiskurser om inklusion Hvor mange inklusionsbørn har du Man kan fra et tolerancefagligt perspektiv spørge hvem er inklusionsbørnene? Dem der kommer ind i klassen eller dem, som tager imod?

3 Mild og vild skoleuvillighed Hvor mange er de? Hvad er mørketallet? Passivitet man holder ud uden at holde af (Kun kroppen sendes i skole) Performance man gider ikke, men man spiller med Pjæk man bliver væk (OECD 2016: 33% danske elever pjækker jævnligt i 9.klasse (fjerdesidstepladsen ud af 42 lande) protest man kommer i skole, men man er konstant i opposition/kamp/vrede *) (Hansen in press)

4 Den didaktiske blindhed? Didaktikken forklares ofte som, undervisningsmetodik, undervisningslære og hvorfor, i hvad og hvordan undervises der. (Hansen 2013) - Ex: sådan kan 2.gradsligninger forklares og trænes i på forskellige måder. - Meget didaktisk indføring forudsætter, at der er villige lærende subjekter. - Uvillige elever mødes med forestilling/krav om villighed = konflikt og kritik

5 Fællesskabende didaktikker - At udvikle et undervisnings-vi. Samtænkning af 1) inklusion af børn med særlige behov, 2) udfordring af skoleuvillighed og 3) antimobning ved at gøre undervisning til et fælles tredje. AU

6 - Et begreb bliver til exbus grundforskning udløb At praksisgøre forskningsresultater. Kernefund efter 19 års interventionsarbejde og forskning: Klassernes økøsystemer er lokale kontekster for toleranceudvikling og for mobning. AU

7 Vestegnsundersøgelsen 1 (Hansen, Henningsen og Kofoed 2013) Elevens selvsyn Elevens forhold til sine forældre/hjem Elevens skolegang som sådan Elevens beskrivelse af klassen 7

8 Jo mere negativt elever i en klasse beskriver klassens liv, jo mere mobning rapporteres der. (Hansen, Henningsen & Kofoed 2012)

9 Social praksis teori Social praksisteori beskæftiger sig med, hvordan menneskers identiteter og tilblivelser skabes i socialitet i fællesskaber med andre mennesker. Det betyder, at jeg beskæftiger mig med personlighed, som et aspekt som er mere end egenskaber man er født med og/eller har med hjemme fra men også som et social situeret aspekt. AU

10 Indsatser mod mobning Fakta nr. 1: indsats virker (hbsc.dk). Mobbehyppighed er gået fra 25 % (1998) til 6 % (2010). Fakta nr. 2: Mangel på systematisk viden om, hvad der virker/ikke virker. Fakta nr. 3: Internationale review studier viser, at det er svært at fastholde positive succeser (Cambell 2009). AU

11 .indsatser fortsat Fakta nr. 4: Udviklingen går fortsat langsom ifht. hardcore ofre. Fakta nr. 5: Mangel på viden om indsatsernes mulige negative virkninger. F.eks. Følgevirkninger af: straffende interventionsstrategier. Strategier rettet mod sprog, handlinger og kultur, der findes upassende for skolen (middelklassedominans i antimobbestrategier?) AU

12 Beskrivelser af den hidtidige indsats mod mobning: Mestendels af indsatsen ligger udenpå undervisningen. Mestendels af indsatsen retter sig mod ændring af børnenes kultur og ikke mod lærerkultur og skolekultur. Individualiseret forståelse af mobning er fortsat det herskende paradigme i praksis. ( Elastikken ) Opgaven udføres fortrinsvis af ildsjælene AU

13 Skolens kerneopgave Forslag om at indsatsens (inklusion) kernelokation er netop skolens og lærerens kerneprodukt: Undervisning. Didaktisk faglighed vs. Social dannelse To diskurser i sammenstød. Forslag om at bryde dikotomien mellem faglighed og social dannelse. (Adskilt i retorikken). AU

14 Hvad er fælles tredje? Subjekt, subjekt og objekt. Kan I komme i tanke om et situationelt fælles tredje i en af jeres klasser? AU

15 Fællesskabende didaktik Undervisning retter sig mod at skabe fællesskab, og fællesskabet retter sig mod undervisning, som det fælles tredje. Hvordan er det antimobbende? Mobning er også et fælles tredje AU

16 Mobning som fællesskab Teoretisk antagelse: Mobning kan opstå, når det formelle fællesskab ikke udvikler et reelt fællesskab. Børn har brug for fællesskaber ellers udvikler de sig ikke (longing for belonging). Derfor danner de uformelle fællesskaber, og disse uformelle fællesskaber kan være mobbende fællesskaber. AU

17 Fordele ved at forstå mobning som en fællesskabsform Mobning defineres ikke af selve handlingernes karakter Interventionisterne kigger efter vi og ikke kun efter du og dig. Opgaven bliver at udvikle fællesskaber, der erstatter mobningens behovstilfredstillelse efter at høre til. AU

18 FD hvordan? Metaoverskrifter Undervisningen tilrettelægges, så den faglige passion indfanger flest mulige elever. FD er ikke mere gruppearbejde, men mere arbejde, der skaber grupper. FD er f.eks. at være deltagende i klassekammeraters fremskridt. AU

19 Læringsforløbet 1) Man lærer i processer der giver mening. 2) Man skaber mening vcd at deltage og få adgang til at deltage i processen. 3) Ved at deltage i meningsfuldeprocesser skabes der BELONGING

20 Fællesskabende didaktikker Fællesskabende didaktikker er et praksisbegreb, der samtænker undervisning og fællesopbyggende processer i skoleklassen. Ideen er at undersøge, hvordan sådanne processer kan fungere præventivt mod eksklusionsmekanismer mellem eleverne ved, at undervisningen bliver til fælles tredje mellem eleverne

21 Tre kendetegn 1. Fællesskabende didaktikker indebærer, at undervisningens mål, indhold og veje tilrettelægges som praksisser, der forsøger at samle og inddrage eleverne som deltager i skolens faglige indhold. Det er deltagelsen, der skaber det fælles. Ambitionen er, at flest mulige elever gribes og bidrager til undervisningsdeltagelse. Det betyder ikke, at alle elever gribes på samme måder, men at de gribes

22 Kendetegn 2. Fællesskabende didaktikker er ikke tænkt som et kvantitativt teknisk redskab, der indfører eksempelvis mere gruppearbejde i skolen. Det er snarere den anden vej rundt et kvalitativt begreb, der retter sig mod et skoleliv, der skaber fælles tilhørsforhold til klassens virksomhed

23 Kendetegn 3. Fællesskabende didaktikker placerer undervisningen som mobbeinterventionens kernelokation. På den måde tages der udgangspunkt i, at der allerede eksisterer en dialektik mellem faglighed og socialitet i klasseværelset uanset om den i retorikken ofte adskilles. Fællesskabende didaktik indebærer således, at denne gensidighed er tolerant og inkluderende ved, at fagligheden gøres fælles og dermed social

24 Tre eksempler på FD i praksis Fra force til undervisningsbidrag. Projektopgaven. (peerdidaktik) Fra fredagskage til undervisningsindhold. Mobbeteori på undervisningsplanen. 28 fagbogsforfattere i klassen. Jeg laver min egen matematikbog.

25 Fællesskabende didaktikker Fællesskabende didaktikker samtænker tre kerneopgaver Inklusion Antimobning Høj faglighed

26 Læs mere om fællesskabende didaktikker I bogen (parentesmetoden). Dafolo Forlag