ANTIMOBBEPROGRAMMER VIRKER

Transkript

1 HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Farrington D P, Ttofi M M: School-Based Programs to Reduce Bullying and Victimization. Campbell Collaboration, 2009 Artiklen er skrevet af Anne-Sofie Due Knudsen, SFI Campbell og godkendt af forskningsoversigtens forfatter. Se desuden ANTIMOBBEPROGRAMMER VIRKER Mobning spiller en stadig større rolle både på skoler, i daginstitutioner, hos politikere og i befolkningen. Alle er enige om, at mobning er et alvorligt emne, og at der skal tages initiativer for at komme det til livs. En ny forskningsoversigt fra Campbell Collaboration har undersøgt effekten af antimobbeprogrammer, der foregår i skolen. Konklusionen er, at programmerne generelt virker mobning mindskes i gennemsnit med cirka en femtedel. BØRN MOBBER OG BLIVER MOBBET Mobbeofre kan tage skade såvel fysisk som psykisk, og følgerne kan være langvarige. Derfor er mobning et emne, der får mere og mere opmærksomhed både i befolkningen og i forskningen verden over. Dette ses tydeligt i antallet af studier, der omhandler mobning, som er steget markant gennem de sidste 20 år. Forskerne, der har lavet denne forskningsoversigt, har ønsket at få viden om, hvorvidt antimobbeprogrammer er effektive og hvilke delelementer af et antimobbeprogram, der viser succes i forhold til målet nemlig at reducere mobning. MOBNING SOM BEGREB Der findes flere definitioner på mobning. I denne sammenhæng defineres mobning som fysiske, verbale eller psykiske angreb, der skal skabe frygt eller skade på offeret. Der er tale om en ubalance i styrkeforholdet, enten fysisk eller psykisk, hvor det stærke barn undertrykker det svage barn. Mobningen indebærer gentagne hændelser mellem de samme børn, gennem længere tid. Mobning kan forekomme i skolen eller på vej til og fra skole. PROGRAMMERNE VIRKER Forskningsoversigten konkluderer, at skolebaserede antimobbeprogrammer overordnet virker. Samlet set bliver mobning reduceret med ca. 20 %. For børn, der mobber andre børn, reduceres mobningen i gennemsnit med 20%-23% og for børn der mobbes, altså mobbeofre, reduceres mobningen i gennemsnit med 17%-20%. FLERE DELELEMENTER INDGÅR Et antimobbeprogram indeholder oftest flere elementer. Forskerne har identificeret 20 delelementer i de inkluderede studier og undersøgt hvilke af disse elementer der særligt bidrager til en reduktion i mobning.

2 Et af de elementer der viser positiv sammenhæng med reduktionen i mobning er oplysning til forældre og møder med forældre. Det får forskerne til at anbefale, at kommende antimobbeprogrammer sætter fokus på mere end skolens område et program skal også rettes mod forældrene. Disciplin er et af de elementer som ifølge forsknings-oversigten også giver en positiv sammenhæng med mindre mobning. Et andet positivt element i mobbeprogrammerne er forbedret opsyn og hjælp i skolegården. Teknologi som fx film og computerspil der skal forbedre elevers opmærksomhed og viden om mobning, er også positivt i forhold til at reducere mobning. I modsætning til disse positive elementer viser forskningsoversigten, på baggrund af de inkluderede studier, at der er en negativ sammenhæng mellem inddragelse af andre elever i konfliktløsning og reduktionen i mobning. FOKUS PÅ ALDER, VARIGHED OG INTENSITET Forskningsoversigten sætter også fokus på, hvordan antimobbeprogrammer virker i forhold til forskellige aldersgrupper. Analysen viser, at der er en positiv sammenhæng mellem elevernes alder og reduktionen i mobning - jo ældre eleverne er, når antimobbeprogrammet foregår, jo mere reduceres mobning. Resultatet af analysen viser, at et godt program er intenst og langvarigt. Antallet af dage og timer, der blev brugt på at give lærerne kompetencer til at håndtere mobning, hænger positivt sammen med reduktionen i mobbere og mobbeofre. For børnene gælder det samme nemlig, at antallet af dage og timer, programmet løber over for børnenes vedkommende, spiller positivt ind på reduktionen i mobbere og mobbeofre. NYE ANTIMOBBEPROGRAMMER Forskningsoversigten viser altså, at antimobbeprogrammer virker mobning reduceres med ca. 20 %. Forskerne anbefaler, at nye antimobbeprogrammer bliver lavet med inspiration fra allerede kendte succesfulde programmer og justeres, så de indeholder de mest effektive delelementer. Kvaliteten af programmet er utvivlsomt meget vigtig, men måden, det implementeres på, er mindst lige så vigtig kvalitet i implementeringen af et program sikrer, at programmet har størst mulig effekt. Derudover anbefaler forskerne, at nye antimobbeprogrammer rækker ud over skolegårdens område familien skal i højere grad være en del af indsatsen mod mindre mobning. Samtidig mener forskerne, at fremtidige initiativer med antimobbeprogrammer skal bringe førende eksperter sammen, så al erfaring bruges i kampen mod mobning. Det bliver også gjort klart, at fremtidige studier skal indeholde målinger af børnenes tilstand både før og efter et antimobbeprogram bruges dette skal gælde i både forsøgsgruppen og kontrolgruppen så resultaterne bliver så retvisende som muligt. Endelig foreslår forskerne, at der udarbejdes cost-benefit analyser af antimobbeprogrammer, så det bliver muligt at se hvor meget, der er sparet ved mindre mobning i forhold til omkostningen ved programmerne.

3 METODEN BAG RESULTATET FAKTA OM FORSKNINGSOVERSIGTEN Forskerne bag forskningsoversigten fandt samlet 89 rapporter af tilstrækkelig høj kvalitet til at inkludere i den systematiske forskningsoversigt. De 89 rapporter omhandler 53 forskellige studier men 9 studier indeholdt ikke nok data til beregning af en effektstørrelse og kunne derfor ikke medtages i den endelige meta-analyse. Den samlede analyse bygger således på i alt 44 studier. De 44 forskellige studier er udført mellem 1983 og midten af 2009 og stammer fra 16 forskellige lande: Norge (7), Italien (4), Canada (4), England (3), Australien (2), USA (11), Holland (1), Finland (2), Sydafrika (1), Tyskland (2), Schweiz (1), Grækenland (1), Spanien (2), Tjekkoslovakiet (1), New Zealand (1) og Irland (1). STUDIEDESIGN I forskningsoversigten er medtaget fire forskellige former for studiedesigns 14 lodtrækningsforsøg (randomiserede kontrollerede forsøg), 17 studier med før- og eftermålinger med kontrolgruppe (kvasi-randomiserede forsøg), 9 alder-kohorte studier og 4 andre studier med interventionsgruppe og kontrolgruppe. Forskerne bag forskningsoversigten påpeger, at de forskellige former for studiedesign alle har forskellige fordele og ulemper.

4 MOBNING I DANMARK PROBLEMET I DANMARK Børnerådet har gennemført en undersøgelse af mobning på baggrund af ca elever i 6. klasse. Størstedelen af mobning foregår i skolegården og i klasseværelset - 28 % af de adspurgte svarer, at mobning foregår i skolegården mens 19 % svarer, at mobning for det meste foregår i klasseværelset. Derudover finder mobningen sted på toiletterne, på gangene, i kantinen og på vej til og fra skole. Mobning foregår oftest i frikvartererne - 58 % svarer, at mobning for det meste foregår i frikvartererne, 8 % mener det mest foregår efter skoletid. Af de adspurgte der mobbes, bliver 53 % kaldt øgenavne, 44 % bliver mobbet med deres udseende mens 42 % bliver holdt udenfor fællesskabet. Mange mobbes digitalt 8 % af de adspurgte svarer, at de bliver mobbet over sms. Omkring 16 % af de adspurgte der bliver mobbet svarer, at de bliver mobbet over sms. Mobning er en del af hverdagen for mange 22 % af de adspurgte er enige i, at mobning er en naturlig del af hverdagen, mens 6 % er meget enige i udsagnet. Der er sket er reelt fald i mobningen i Danmark fra 2002 til 2006 andelen af danske børn, der mobbes nogle gange/2-3 gange månedligt, er faldet fra 11 % til 8 %. Også for gruppen af børn der mobbes hver uge er der sket et reelt fald fra 8 % i 2002 til 5 % i DANMARK I INTERNATIONALT PERSPEKTIV På tværs af lande er der store forskelle i andelen af elever der mobbes og mobber fx mobbes 4 % af de 11-årige i Sverige mens andelen er 33 % i Tyrkiet. Også for andelen af mobbere er der store forskelle på tværs af lande fx mobber 2 % af de 11-årige i Sverige mens det er 24 % i Grækenland. Internationalt ses en sammenhæng mellem velstand og mobning - jo mindre velhavende familien er, jo større er risikoen for, at barnet mobbes. Danmark befinder sig under gennemsnittet for både piger og drenge gældende i alle aldersgrupper og for både mobbere og mobbeofre. MERE OM MOBNING: REFERENCER Mobning 2008, Børnerådet Skolebørnsundersøgelsen 2006, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Inequalities in young people s health HBSC International report, World Health Organization 2008.

5 PRAKSIS I DANMARK Bidrag fra Karin Villumsen, specialkonsulent i Dansk Center for Undervisningsmiljø. Er resultatet af forskningsoversigten overraskende i forhold til dansk erfaring? Ja, nogle af resultaterne er til dels overraskende. For eksempel at disciplin virker, eller rettere, at disciplin med straf virker. Dog savnes en nuancering af, hvad der mere konkret menes med disciplin, og hvad der er det virksomme stof heri. Fungerer det fordi, de voksne er tydelige, er moralske dommere og er konsekvente i handlingen? Fungerer det alene eller sammen med andre tiltag? Og hvad er det børnene/eleverne lærer af det? Omvendt er det ikke overraskende, at disciplin i form af tydelige retningslinjer og værdier virker men igen er det mere interessant at vide, hvordan det konkret udøves, og hvad det eventuelt kan suppleres med. Et andet til dels overraskende resultat er, at inddragelse af andre elever i forbindelse med konfliktløsning medfører en stigning i mobbeofre i de undersøgte studier. I Danmark er der mange tiltag, der netop involverer eleverne som aktive agenter i elevelev konflikthåndtering eller i det hele taget arbejder med elevernes sociale kompetencer, handlemuligheder og sociale ansvarlighed. Der er mange forskellige erfaringer og resultater med inddragelse af elever, men alle tiltag baserer sig på en grundlæggende antagelse om dialog, ansvarlighed og demokratisk deltagelse. Rapportens konklusioner baserer sig på et meget tyndt kvantitativt grundlag, ligesom der ikke er medtaget substantielle og kvalitative analyser af elevinddragelse i forbindelse med konflikthåndtering. Et tredje overraskende resultat er, at jo ældre eleverne er, når antimobbeprogrammet foregår, jo bedre virker det. Den modsatte teori/antagelse er den udbredte i dansk sammenhæng, hvor man vægter den forebyggende og tidlige trivselsindsats, samt særlige antimobbetiltag primært aktiveres på mellemtrinnet. Resultatet er interessant, blot det ikke bruges til at konkludere, at det er formålsløst at arbejde med trivsel og antimobning for de yngre elever. Endelig kan resultatet anfægtes ud fra danske undersøgelser og praksiserfaringer, der viser, at der i overgange fra institutioner, nye sammenhænge og relationer samt krav og forventninger opstår en social usikkerhed eller skrøbelighed, der latent rummer mulighederne for mere negative sociale processer, hvori udelukkelse og mobning kan forekomme uanset alder. Hvilke delelementer er mest udbredte i Danmark og hvorfor netop dem? En samlet billede er svært at give, men der arbejdes med en palet af metoder og tiltag - fx kompetenceudvikling af lærere, bedre skole-hjemsamarbejde, mere forældreinvolvering, regulering af social adfærd blandt elever (fx gennem sanktioner, straf og med et individuelt mangel og problemadfærdspædagogik), trivelsindsatser og forebyggende aktiviteter (fx legepladsgrupper, klasseregler og ture), elevmægling, trivselsråd, klassemøder, pige- og drengemøder, samarbejdsøvelser, individuelle samtaler når mobning konstateres og eventuelt et skoleskift. Hvilken udvikling af delelementer og antimobbekampagner foregår lige nu i Danmark? Flere af ovennævnte elementer, der allerede er udbredte i Danmark, er fortsat også

6 under udvikling, fx forældreinvolveringen og kompetenceudvikling af lærerne. Det skal igen understreges, at Danmark ikke har en tradition for at arbejde med store antimobbeprogrammer men med en palet af forskellige lokale tiltag og metoder. Der kører ingen store antimobbekampagner i Danmark i øjeblikket. Den seneste nationale kampagne blev kørt i foråret 2008: Sammen mod mobning. Ud over ovenstående er flere tiltag/elementer under udvikling eller fungerer som orienteringspunkter for skolerne fx antimobbestrategier, tilgangen til mobning (hvad er mobning?), forældreinvolverede tiltag, individuelt og fagligt fokus på den enkelte elevs trivsel og udvikling, mere fokus på disciplin (fx regler, konsekvens og straf i skolen), kobling af trivsel med andre sundhedstiltag og skoleudviklingsprogrammer hvor programmerne arbejder bredt med trivsel og læring og dermed har indirekte forebyggende perspektiv på mobning. Er der områder, der er relevante i dansk sammenhæng, som forskningsoversigten ikke nævner? Ja, at se indsatsen mod mobning som en del af en større sammenhæng om at skabe et godt undervisningsmiljø. Det er vigtigt at arbejde systematisk og kompetent med hele det sociale og psykiske undervisningsmiljø i skolen, hvor der både arbejdes med elevernes trivsel, relationer, kommunikation, adfærd osv. En selvstændig indsats med både forebyggende metoder og indgribende metoder mod mobning er vigtige elementer i det gode undervisningsmiljø, men også samspillet med de øvrige områder som det faglige, fysiske og æstetiske miljø er vigtigt at tage med. Et andet område er, at mobning har med elevernes sociale identiteter, positioner og positioneringer at gøre både i relationen til andre elever, og i relation til de voksne, primært lærerne i skolen. Det betyder, at der er helt andre forståelser af og tilgange til mobning, som der er ved at vokse frem i Danmark både i forskningen (fx exbus) og i praksis selv om langt de fleste skoler tager udgangspunkt i den individuelle tilgang til mobning, jf. Olweus definition. Indholdet i boksen er et uddrag af mere fyldestgørende kommentarer fra Karin Villumsen, DCUM. Læs hele bidraget på SFI Campbell s hjemmeside.