Hvem er omfattet Nedenstående er lavet en kort skitse over hvordan konflikten fordeler sig.

Transkript

1 Konfliktvejledning for bestyrelser Vejledning om generelle forhold for bestyrelserne i selvejende daginstitutioner i forbindelse med den overenskomstmæssige strejke og lockout af pædagoger 2008 Med den kommende udvidelse af konflikten på daginstitutionsområdet, kan der opstå spørgsmål, om hvilket ansvar, kompetence og rolle bestyrelsen skal påtage sig under pædagog konflikten. Indledningsvis skal Landsorganisationen Danske Daginstitutioner gøre opmærksom på, at der ikke er forskel på konfliktregler under strejke og lockout. Optrapning af konflikten Med mindre der snart kommer et politisk indgreb bliver konflikten på dagtilbudsområdet optrappet. Fra 17/ kl har KL varslet lockout af overenskomstansatte pædagoger (assistenter), souschefer og afdelingsledere. Det betyder, at institutionslederne ikke er omfattet af KLs lockout. Endvidere er reglementsansatte, pædagogmedhjælpere og pædagoger der ikke er medlem af BUPL, heller ikke omfattet af lockouten. De skal derfor som hidtil passe deres arbejde evt. også passe børn efter den beregningsmodel, der er aftalt mellem KL og BUPL. På vores hjemmeside har vi lavet en konfliktvejledning, hvor beregningen gennemgås. BUPL har, som modstykke til KLs lockout, varslet strejke af de ledere, der ikke er omfattet af KL s lockout. Det betyder at, fra fredag den 20/ kl omfatter pædagogstrejken også ledere der er organiseret i BUPL, medmindre disse er reglementsansatte. Hvem er omfattet Nedenstående er lavet en kort skitse over hvordan konflikten fordeler sig. Pr. 17/ kl er situationen følgende: Konflikten omfatter overenskomstansatte: i de kommuner, hvor BUPLs strejke startede 19/ souschefer i alle institutioner under overenskomsten mellem KL og BUPL stedfortrædere i alle institutioner under overenskomsten mellem KL og BUPL afdelingsledere i alle institutioner under overenskomsten mellem KL og BUPL pædagoger (assistenter) i alle institutioner under overenskomsten mellem KL og BUPL støttepædagoger i alle institutioner under overenskomsten mellem KL og BUPL Hvem er ikke omfattet pr. 17/ Konflikten omfatter ikke: ledere i daginstitutionerne reglementsansatte og tjenestemænd pædagogstuderende i lønnet praktik pædagoger, afdelingsledere, souschefer og ledere der ikke er organiseret i BUPL pædagoger, afdelingsledere, souschefer og ledere ansat i private daginstitutioner og puljeordninger pædagogmedhjælpere køkkenmedarbejdere rengøringsassistenter havemænd øvrige faggrupper der ikke er medlem af BUPL Side 1

2 Fra 20/ kl er situationen således: Konflikten omfatter alle overenskomstansatte: ledere souschefer stedfortrædere afdelingsledere pædagoger (assistenter) støttepædagoger Hvem er ikke omfattet pr. 20/ Konflikten omfatter ikke: reglementsansatte og tjenestemænd pædagogstuderende i lønnet praktik pædagoger, afdelingsledere, souschefer og ledere der ikke er organiseret i BUPL pædagoger, afdelingsledere, souschefer og ledere ansat i private daginstitutioner og puljeordninger pædagogmedhjælpere køkkenmedarbejdere rengøringsassistenter havemænd øvrige faggrupper der ikke er medlem af BUPL Hvordan forholder bestyrelsen sig Bestyrelsen i selvejende daginstitutioner bør omgående indkaldes til ekstraordinært bestyrelsesmøde, eller lederen og formanden bør som minimum tage en (telefonisk) snak om den kommende situation. På mødet, eller i snakken mellem lederen og formanden, skal det aftales hvordan den kommende lockout og strejke klares. Bestyrelsen i selvejende daginstitutioner er driftsherre af institutionen, og skal sikre at der træffes de nødvendige forholdsregler i forbindelse med konflikten. Ofte vil kommunen have indkaldt lederne til møder og udsendt relevant materiale. Bestyrelsesformanden bør få en kopi af referater mv., således at bestyrelsen har de nødvendige informationer hvis der opstår behov for, at bestyrelsen skal reagere i løbet af den periode konflikten løber. Landsorganisationen Danske Daginstitutioner anbefaler, at bestyrelsen beslutter at følge de retningslinier og anvisninger, som kommunen udmelder. Bestyrelsens beslutning om hvordan man forholder sig, bør indskrives i referatet af bestyrelsesmødet, eller hvis mødet afholdes af formanden og lederen, orienteres bestyrelsen via et notat til bestyrelsen. Notatet udarbejdes af lederen. Lederen er den der tilrettelægger evt. nødberedskab og andre forholdsregler ifm. strejken. Disse forhold bør medtages i notatet. Kan der passes børn Nogle kommuner har valgt helt at lukke for pasning under konflikten, mens andre har besluttet, at der kun kan ske pasning såfremt der er pædagogisk uddannet personale til stede og min. i alt 2 personaler. Enkelte kommuner har besluttet at begrænse/forholdsberegne hvor mange børn der kan passes - uanset om der udelukkende er pædagogmedhjælpere til stede. I de kommuner har man udmeldt til de selvejende institutioner, at såfremt der ikke er en leder i institutionen, skal de ansatte afklare alle ledelsesmæssige forhold med bestyrelsesformanden for institutionen. Forvaltningen står til rådighed med råd og vejledning. Spørgsmålet om hvilke ledelsesmæssige forhold bestyrelsesformanden kan blive involveret i, kan være svær at forudsige, men som udgangspunkt kan der ridses følgende op: Side 2

3 I dagtilbudsloven beskrives klart, at det pædagogiske ansvar i institutionen er placeret hos institutionens leder, hvilket betyder at dette ansvar ikke er bestyrelsens, og derfor heller ikke kan overdrages til bestyrelsen heller ikke af en kommune. Når lederen strejker kan der derfor ikke, som udgangspunkt, placeres et pædagogisk ansvar under konflikten. Dog har reglementsansatte og ikke-organiserede pædagoger, der ikke er omfattet af konflikten, et naturligt dagligt pædagogisk ansvar i kraft af deres uddannelse. Blot ikke ledelsesmæssigt! Normalt er der i institutionen ansat en leder til at varetage bestyrelsens arbejdsgiveransvar, hvilket normalt betyder at bestyrelsens arbejdsgiveransvar er af overordnet karakter. Når lederen er strejkeramt, bliver det bestyrelsesformanden, som på bestyrelsens vegne, må varetage de opgaver der medfølger. Bestyrelsesformanden anbefales derfor at sikre sig: at kommunen får/har fået de relevante informationer om situationen. F.eks. om sygdom hos personalet betyder evt. reduktion i antal børn der kan passes. Der skal altid være min. 2 ansatte tilstede at forældrene får/har fået den nødvendige og relevante information om ændringer i åbningstid, antal børn der passes mv. Kan ske gennem personalet, opslag, hjemmeside, telefonsvarer eller via kommunens informationer at der er aftalt kommunikationsmuligheder mellem det personale der er i institutionen og bestyrelsen, hvem personalet skal kontakte ved formandens fravær, hvem af de ansatte bestyrelsen skal kontakte at det tilbageværende personale er informeret om at de regler og procedurer der hidtil har været gældende, og som, hvor det er relevant, fortsat gælder blot med justeringer de fysiske rammer i institutionen er i orden at institutionen til hver en tid kun passer det forholdsmæssigt beregnede antal børn i forhold til antal tilstedeværende personaler En selvejende institution er er via driftsoverenskomsten med kommunen forpligtet til at følge de overenskomster KL og BUPL har indgået, og er derfor også omfattet af konflikten. Dette betyder samtidig, at en bestyrelse ikke uden kommunens accept kan vælge, at lukke institutionen under konflikten. Dette kan kun ske i de situationer hvor antallet af personaler kommer under 2. Kommunerne ajourfører løbende deres hjemmesider og det er vigtigt, at bestyrelsesformanden stort set dagligt - holder sig informeret om evt. ændrede anvisninger på kommunens hjemmeside. Særligt om ledere Landsorganisationen Danske Daginstitutioner er af den opfattelse, at kommunen som udgangspunkt ikke kan pålægge en selvejende institutions personale, at være underlagt ledelse af andre end ledere, end en der er ansat af samme bestyrelse som det øvrige personale i den enkelte selvejende daginstitution (bestyrelsen af den enkelte institution). Dvs. personale i en selvejende daginstitution ikke kan underlægges ledelse af en kommunal ansat leder eller en leder af en anden selvejende daginstitution end den personalet er ansat i. Institutionens bestyrelse kan efter Landsorganisationen Danske Daginstitutioner s opfattelse ikke af kommunen pålægges at lade andre ledere end den af bestyrelsen ansatte og aflønnede leder varetage ledelsesopgaver af institutionen. Dvs. at kommunen ikke kan pålægge bestyrelsen at, lade en kommunalt ansat leder eller en leder ansat i en anden selvejende daginstitution, overtage ledelsen af institutionen under konflikten. Side 3

4 Ovenstående kan dog afhænge af overenskomsterne med kommunerne. I institutioner der er medlem af Landsorganisationen Danske Daginstitutioner bør bestyrelsen søge råd og vejledning, hvis ovenstående spørgsmål opstår. Når lederen indgår i strejken, skal vedkommende forinden strejken påbegyndes sikre at relevant og nødvendigt informationsmateriale er overdraget til bestyrelsen og de tilbageværende medarbejdere. Særligt om konstituerede ledere Medlemmer af BUPL, som ved lock-outens begyndelse er konstituerede som leder efter reglerne om funktion i højere tjeneste, er efter Landsorganistionens opfattelse undtaget fra KL s lock-outvarsel. BUPL s udvidelse af konflikten indebærer dog, at de pågældende bliver omfattet af konflikten fra den 20. juni. Konstituerede ledere skal således forrette tjeneste på sædvanlig vis indtil dette tidspunkt. Hvordan vides hvem der er medlem af BUPL Tjenestemænd, reglementsansatte og pædagoger, der ikke er medlem af BUPL, er ikke omfattet af konfliktvarslerne og skal derfor udføre deres sædvanlige arbejde. Det er medlemskab af forbundet BUPL, der er afgørende. Medlemskab af arbejdsløshedskasse sidestilles ikke med medlemsskab af forbundet. Pædagoger, der alene er medlem af BUPL s arbejdsløshedskasse uden samtidig at være medlem af forbundet BUPL, er således ikke omfattet af konflikten. Ansættelsesmyndigheden kan, efter Landsorganisationen Danske Daginstitutioner s opfattelse, anmode pædagogerne om på forhånd at gøre ansættelsesmyndigheden opmærksom på hvorvidt de er medlem, men kan ikke afkræve den enkelte medarbejder et svar på hvorvidt vedkommende er omfattet af konflikten. Ansættelsesmyndigheden kan dog gøre de ansatte opmærksom på, at pædagoger der ikke er medlem af BUPL, har pligt til at møde på arbejde i overensstemmelse med de anvisninger ansættelsesmyndigheden giver herom. Konfliktramt arbejde Ansatte, der ikke er i konflikt, må ikke pålægges at udføre konfliktramt arbejde, idet de har krav på at blive holdt neutrale. De skal derfor under konflikten udelukkende udføre deres sædvanlige arbejde. Hvis der i en institution, på grund af en overenskomstmæssig konflikt, opstår mangler på materialer (børn eller andet), og medarbejderne derfor ikke kan udføre deres arbejde, kan de varsles til afspadsering i henhold til overenskomsternes varselsbestemmelser herom. Medarbejderne kan som hovedregel ikke hjemsendes uden løn. De kan fritages for tjeneste med bevarelse af deres hidtidige løn. Det fremgår af varslet hvilke arbejdstagere og hvilke arbejdsfunktioner, der vil være omfattet af varslet og fra hvilket tidspunkt. Med hensyn til hvem der er omfattet af konfliktvarslet, henvises til afsnittet Hvem er omfattet. Spørgsmålet, om et arbejde er konfliktramt eller ej, bør i tvivlstilfælde søges afklaret i med kommunen, ligesom Landsorganisationen Danske Daginstitutioner kan kontaktes. Hvilket arbejde må udføres Udgangspunktet er, at de ansatte der ikke er omfattet af konflikten skal udføre det arbejde de normalt udfører. Det betyder, at tilbageværende pædagoger ikke kan sættes til at udføre f.eks. administrativt arbejde, hvis det ikke er noget vedkommende hidtil har gjort. Side 4

5 Da der ikke passes børn eller passes reduceret antal børn, opstår spørgsmålet om, hvilke opgaver de ansatte der ikke er omfattet af konflikten kan pålægges. Det bør fremgå af de enkeltes stillings- og funktionsbeskrivelser hvilke opgaver det drejer sig om. En pædagog eller pædagogmedhjælper kan for eksempel som en del af sit arbejde, have opgaven med at vaske legoklodser, sørge for stropper i håndklæder, rydde op i grupperum, reparerer udklædningstøj eller holde orden i institutionens bibliotek. Disse opgaver vil forsat kunne udføres uden det drejer sig om konfliktramt arbejde. Køkkenmedarbejdere vil, hvis det er en del af deres hidtidige stillingsbeskrivelse, kunne rengøre køleskabe, afrime fryser, rengøre køkkenskabe, bage til fryseren. Rengøringsmedarbejdere vil tilsvarende kunne foretage hovedrengøring mv. Kontakt og spørgsmål til Landsorganisationen Danske Daginstitutioner Opstår der yderligere spørgsmål opfordres medlemmer af Landsorganisationen Danske Daginstitutioner, til at rette henvendelse til faglig konsulent Hanne Hvedehave, hh@ldd.dk, tlf , faglig konsulent Berit Poulsen-Jensen, bpj@ldd.dk, tlf , pædagogisk konsulent Marianne Nielsen mn@ldd.dk, tlf eller faglig konsulent, Steen Sterndorf, sts@ldd.dk, tlf Vi kan anbefale, at bestyrelsesmedlemmer og institutioner tilmelder sig vores elektroniske nyhedsbrev Landsorganisationen Danske Daginstitutioner bruger det elektroniske nyhedsbrev til at give informationer om konflikten og er en af vore muligheder for hurtigt at komme i kontakt med bestyrelserne, når institutionen er omfattet af konflikten. Institutionens ledelse bør sikre, at bestyrelsen (og institutionen) bliver informeret og tilmeldt nyhedsbrevet. Vær opmærksom på, at I kun skal afkrydse én kategori. Iøvrigt holder vi løbende vores hjemmeside opdateret med informationer mv. om strejken og lockouten. Faglig konsulent Steen Sterndorf Kilder: KL, BUPL, relevante love og vejledninger Side 5