Uddannelsesordning for uddannelsen til elektronikoperatør

Transkript

1 Uddannelsesordning for uddannelsen til elektronikoperatør 1. Ikrafttrædelsesdato: [15. juni 2015] Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens navn]. 2. Der er pr. [dato] sket følgende ændringer: Uddannelsesordningen er udgivet grundet implementering af erhvervsuddannelsesreformen herunder: Indførsel af nye/reviderede obligatoriske uddannelsesrettede fag Nye reviderede praktikmål Etablering af erhvervsuddannelse for voksne (EUV) med særligt standardforløb for voksne som delvist består af AMU-kurser. 3. Uddannelsens formål og opdeling Ingen yderligere bemærkninger 4. Uddannelsens struktur Eksempel på model for en uddannelses struktur: Grundforløb GF 1 GF 2 20 uger 20 uger Praktik Elektronikoperatør 2,5 år. Hovedforløb 1,5 år Skole Skole Skole 4 uger 3 uger 5 uger Praktik Praktik Praktik Skole 5 uger De valgfri specialefag udgør 5 uger ud af de 17 ugers skoleundervisning. 1

2 De valgfri specialefag kan placeres sammen med den øvrige skoleundervisning eller fordeles i praktiktiden alt efter, hvad der passer bedst i elevens samlede uddannelse af hensyn til relevans, udbudsmuligheder og afviklingstidspunkt. De valgfri specialefag bør normalt være gennemført, inden eleven påbegynder sidste skoleperiode. EUV (+25 år) Varigheden af EUV-forløbet kan være væsentlig kortere end EUD afhængig af elevens tidligere uddannelse og relevante erhvervserfaring. Det konkrete uddannelsesforløb for den enkelte elev fastlægges på baggrund af en realkompetencevurdering. For voksne elever med noget relevant erhvervserfaring vil uddannelsen til elektronikoperatør typisk have en varighed på ca. 1 år. Der henvises i øvrigt til Bekendtgørelsen om elektronikoperatøruddannelsen 2. stk Kompetencemål for hovedforløbet Den anbefalede model for uddannelsens struktur bygger på, at kompetencemålene for hovedforløbet opnås ved at uddannelsens grundfag, områdefag, specialefag og valgfag samt praktikmål ud fra pædagogiske overvejelser fordeles og gennemføres i en helhedsorienteret tilrettelæggelse, der kombinerer teori og praktiske øvelser under hovedforløbets skoleophold og praktikophold. 6. Elevtyper og fagrækker Det fremgår af oversigtsskemaerne bagerst i uddannelsesordningen, hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder de uddannelsesspecifikke fag på højeste faglige niveau som betegnes specialefag. Hvert fag er koblet til det eller de kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. Hvert oversigtsskema repræsenterer en elevtype, som har hver sin fagrække. Et skema slettes, hvis den pågældende elevtype ikke eksisterer i uddannelsen. Begrebet elevtype er beskrevet yderligere til sidst i ordningen. Skema 1: Elever under 25 år og voksne, der skal have et tilsvarende hovedforløb I skemaet for denne elevtype er beskrevet den fagrække, der indgår i hovedforløbet for elever under 25 år og for voksne elever, der skal have et hovedforløb, som i omfang og varighed svarer til hovedforløbet for elever under 25 år. Skema 2: Voksne med standardiseret hovedforløb I skemaet for denne elevtype er beskrevet den fagrække, der indgår i det standardiserede hovedforløb for voksne. Den samlede varighed af skoleundervisningen skal som udgangspunkt være mindst 10 pct. kortere end varigheden af skoleundervisningen i skema 1. Skema 3a Talentspor for elever under 25 år og voksne, der skal have et tilsvarende hovedforløb 2

3 I skemaet for denne elevtype er beskrevet den fagrække talentsporet i en uddannelse indeholder. Fagrækken i skema 1 og 3a er ens, men for talentsporet er mindst 25 pct. af skoleundervisningen i hovedforløbet på et højere niveau end det obligatoriske. Skema 3b Talentspor for voksne med standardiseret hovedforløb I skemaet for denne elevtype er beskrevet den fagrække talentsporet i en uddannelse indeholder. Fagrækken i skema 1 og 3b er ens, men for talentsporet er mindst 25 pct. af skoleundervisningen i hovedforløbet på et højere niveau end det obligatoriske. Skema 4: Eux, den gymnasiale del I skemaet for denne elevtype er fagrækken for elever, der kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen, eux. Dette skema indeholder kun den gymnasiale del af eux. Skema 4 skal således kombineres med et af de øvrige skemaer for at få elevens samlede fagrække. I forlængelse af hvert oversigtsskema 1-4 fremgår en oversigt over fag beskrevet med højere præstationsniveau end det obligatoriske. Eleven kan afslutte et fag på et andet niveau end det obligatorisk fastlagte, jf. 34 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr af 22/9-14. Fagets højere niveau erstatter det obligatoriske niveau og fagets bidrag til kompetencemålene undervejs i hovedforløbet. Hovedforløbet kan fra start planlægges således, at eleven når et højere niveau end beskrevet. Det skal bemærkes, at skemaerne 1-4 kun indeholder fagrækken for skoledelen. Praktikmålene fremgår af et særligt skema, skema 5, som er fælles for alle elever hvor praktik indgår i uddannelsen. Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skolefag og praktikmål fremgår af den udvidede oversigt, som ligger under udskriv i uddannelsesordningen. For så vidt angår de grundfag, der indgår i uddannelsen, kan der ses en supplerende beskrivelse af mål og øvrige rammer i den gældende bekendtgørelse om grund- og erhvervsfag nr af 22/ Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen Det er væsentligt, at de kompetencer og kvalifikationer, som den enkelte elev har erhvervet sig igennem bl.a. erhvervserfaringer, synliggøres i undervisningen og inddrages som et aktiv i den løbende planlægning af projekter, temaer og undervisning gennem hele forløbet. For at sikre en god sammenhæng mellem skoleundervisningen og praktik i elevens uddannelse har det faglige udvalg udarbejdet en logbog for elevens uddannelse, som elev og praktikvirksomhed opfordres til at anvende og udfylde i fællesskab. Bedømmelse og beviser mv. Grundlaget for Elektronikoperatøruddannelsen er mål og fagbeskrivelsen for uddannelsen. 3

4 Beskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet og således grundlag for svendeprøvebedømmelsen. Fritagelse for dele af uddannelsen Afkortning af uddannelsens skoleperioder og praktiktid sker med udgangspunkt i en realkompetencevurdering (RKV) udført af skolen, jf. gældende regler i meritbekendtgørelsen og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. I Bekendtgørelse om elektronikoperatøruddannelsen, bilag 1 angives det, hvilken relevant erhvervserfaring eleverne skal have for at gennemføre uddannelsen uden grundforløb og uden praktik samt hvilke uddannelser og hvilken erhvervserfaring der giver standardmerit på uddannelsens hovedforløb. Erfarne ufaglærte operatører i industrien (som dog har under 2 år af den relevante erhvervserfaring som defineres i bilag 1 til Bekendtgørelse om elektronikoperatøruddannelsen) kan typisk gennemføre elektronikoperatøruddannelsen på ca. 1 år. EUV-elever, som har nogen erfaring som operatører i en elektronikproduktion og har taget nedenstående AMU kurser kan starte direkte på hovedforløbet på elektronikoperatøruddannelsen: Grundlæggende montage og loddeteknik på print, Identifikation af gængse elektronikkomponenter Identifikation af specielle elektronikkomponenter Lodning af SMD komponenter ESD-sikring af elektronikarbejdspladser Brug af måleinstrumenter Montage af elektriske apparater Grundlæggende reworkteknik Svendeprøve Den afsluttende svendeprøve består af en skriftlig prøve, en projektopgave og en praktisk opgave. Den skriftlige prøve Den skriftlige prøve består i en skriftlig teoretisk prøve med 40 multiple-choice spørgsmål samt 3 uddybende spørgsmål, som eleven skal besvarer i prosa. Prøven varer to klokketimer og finder sted på skolen i forbindelse med det afsluttende skoleophold. Den skriftlige teoretiske prøve afholdes inden den praktiske opgave. 4

5 Under prøven har eleven egne notater, håndbøger samt lignende materialer til rådighed. Projektopgaven Projektopgaven udarbejdes i praktiktiden imellem Hovedforløb 1 og Hovedforløb 2. I projektopgaven skal eleven skriftligt beskrive og vurdere en praktisk problemstilling fra praktikvirksomheden. Eleven skal i samarbejde med praktikvirksomheden udvælger en konkret praktisk problemstilling, som eleven vil arbejde med at belyse. Problemstillingen beskrives i en kort problemformulering, som skolen skal godkende. Herefter arbejder eleven i praktiktiden med at belyse og evt. løse det valgte problem, herunder lave den nødvendige dataopsamling. Eleven beskriver problemstillingen og det arbejde, der er blevet lavet i forbindelse hermed i en projektrapport. I projektrapporten skal eleven ligeledes give sin vurdering af problemstillingen og evt. alternative løsningsforslag. Rapporten skal afsluttes med en konklusion. Rapporten skal være færdigskrevet og afleveres på skolen på første kursusdag på Hovedforløb 2. Eleven følges i hele projektperioden løbende af en underviser, som vejleder eleven om både udarbejdelsen af problemformuleringen, gennemførelsen af projektet og udarbejdelse af projektrapporten. Som vejledning til eleven udarbejder skolen en skabelon for rapporten samt en række forslag og eksempler på problemformuleringer. Hvis eleven ikke ønsker at udarbejde en projektopgave på praktikvirksomheden, stiller skolen en projektopgave med et tilsvarende niveau til eleven. Den praktiske opgave Prøven finder sted på skolen i forbindelse med det afsluttende skoleophold. Prøven har en varighed på 8 klokketimer og består i gennemførelsen af en mindre elektronikproduktion på udstyret i skolens praktiklokale. Produktionen gennemføres af eleverne i fællesskab og skal tilrettelægges således, at der både er mulighed for at vurdere elevernes individuelle faglige kompetencer og deres evner til samarbejde og fleksibilitet. Eleverne bedømmes på deres evne til at gennemføre og indgå i en elektronikproduktion herunder planlægning, opgaveløsning og produkt. Som en del af prøven indgår også en individuel samtale, hvor eksaminator og skuemestrene har lejlighed til at stille uddybende spørgsmål til eleven. 5

6 Bedømmelse Ved bedømmelsen anvendes bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Sagsnr.: S.541 Svendeprøven bedømmes af 2 skuemestre udpeget af det faglige udvalg samt en lærer (eksaminator) udpeget af skolen. Skuemestrene skal være tilstede under gennemførelsen af hele den praktiske opgave. Skuemestrene udpeges af det faglige udvalg til bedømmelse senest 3-4 uger før svendeprøven. For skolens lærere eller tilsynsførende gælder skolens lokale bedømmelsesplan vedrørende svendeprøveaflæggelsen. Den skriftlige prøve rettes af skolen, som også kommer med et forslag til, hvilken karakter der skal gives for opgaven. Den endelige karakter fastsættes af eksaminator og skuemestrene. Skuemestrene skal have mulighed for at gennemgå den skriftlige prøve mens den praktiske prøve afvikles. Projektopgaven rettes først af eksaminator. Eksaminator har 14 dage til at vurdere rapporten, hvorefter den sendes videre til de to skuemestre, som ligeledes har 14 dage til vurdering. I bedømmelsen af projektrapporten lægges der vægt på elevens elektronikfaglige forståelse og overvejelser samt elevens evne til at arbejde med og belyse den valgte problemformulering og komme med selvstændige vurderinger og løsningsforslag og evt. finde en løsning på det konkrete problem. Det er ligeledes afgørende, at der er sammenhæng mellem opgavens problemformulering og konklusion. Opsætning, stavning og formuleringsmæssige evner indgår ikke i bedømmelsen. Karakteren for projektrapporten gives på baggrund af en vurdering af den samlede rapports indhold. Ved den praktiske prøve observerer eksaminator og skuemestrene eleverne, mens de arbejder med gennemførelsen af opgaven. Eksaminator og skuemestrene kan ligeledes stille spørgsmål til eleverne båder under udførelsen af den praktiske opgave og ved den individuelle samtale. Der gives én karakter for den praktiske prøve på baggrund af den enkelte elevs præstationer i praktiklokalet og under den individuelle samtale. Når den praktiske prøve er afsluttet, samles eksaminator og skuemestrene og fastsætter elevernes karakterer. Eksaminator og skuemestrene skal give tre karakterer til hver elev, én for den skriftlige prøve, én for projektopgaven og én for den praktiske opgave. 6

7 Den endelige karakter for den afsluttende svendeprøve fremkommer som et gennemsnit af karaktererne for de tre delprøver, hvor den skriftlige prøve vægter to, projektopgaven vægter en, og den praktiske opgave vægter syv. For at bestå eksamen skal gennemsnitskarakteren være mindst 2,0 og eleven skal i den praktiske prøve mindst have opnået karakteren 02. Læreren og de to skuemestre meddeler eksaminanden eksamensresultatet umiddelbart efter at den endelige karakter er beregnet. Dette sker ved at eleverne individuelt kaldes ind til en kort samtale med læreren og de to skuemestre. Ved denne samtale får eleven en kort begrundelse for de givne karakterer i henholdsvis den skriftlige prøve, projektopgaven og den praktiske opgave. Hvis en elev opnår en samlet karakter under 2 ved den afsluttende eksamen skal eleven tilbydes reeksamen. Skolen fastlægger i samarbejde med eleven en handlingsplan for reeksamen senest 2 uger efter eksamen. Eleven vil normalt få forlænget sin uddannelsesaftale med praktikvirksomheden svarende til den periode, som skolen har lagt handlingsplan for. Praktikvirksomheden kan alene frasige sig forlængelse af uddannelsesaftale, såfremt der kan dokumenteres ensidig misligholdelse af uddannelsesaftalen fra elevens side Karakterskala Alle tre prøver bedømmes efter 7-trinsskalaen: Karakter Relation til ECTS Betegnelse 12 A Den fremragende præstation 10 B Den fortrinlige præstation 7 C Den gode præstation 4 D Den jævne præstation 02 E Den tilstrækkelige præstation Beskrivelse Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller kun få uvæsentlige mangler Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. 7

8 00 Fx Den utilstrækkelige præstation Sagsnr.: S.541 Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. -3 F Den ringe præstation Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. Den endelige svendeprøvekarakter fastsættes efter afrunding til et tal i 7-trinsskalaen i overensstemmelse med nedenstående afrundingsskema: Afrundingsskema 7-trinsskalaen Interval, beregnet Endelig karakter -3 t.o.m. -1,51-3 F Den ringe præstation -1,5 t.o.m. 1,99 00 Fx Den utilstrækkelige præstation 2,0 t.o.m. 2,99 02 E Den tilstrækkelige præstation 3,0 t.o.m. 5,49 4 D Den jævne præstation 5,5 t.o.m. 8,49 7 C Den gode præstation 8,5 t.o.m B Den fortrinlige præstation 11,0 t.o.m. 12,0 12 A Den fremragende præstation SKEMA 1 elever under 25 år og voksne, der skal et tilsvarende hovedforløb Fagrække for elever under 25 år og for voksne elever, der skal have et hovedforløb, som i omfang og varighed svarer til hovedforløbet for elever under 25 år. Antallet af kolonner med trin eller specialer tilpasses antallet i uddannelsen. Ligeledes indsættes en række pr. speciale under obligatoriske uddannelsesspecifikke fag og valgfri uddannelsesspecifikke fag. 8

9 Fagnavn Sagsnr.: S.541 Faget bidrager til følgende Præstationsstandard kompetencemål Vejledende tid Elektronikoperatør Der indsættes én række pr. fag Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret Antal uger Kryds indikerer, hvilket trin faget skal være gennemført på Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag Antal uger 15 SMD produktion 2,4,5,21 Rutineret 1 Kvalitets- og procesoptimering af SMD produktion 2,8,21 Rutineret 1 IPC inspektion lodninger 1,2,5,8, 17,21 Rutineret 1 Avanceret loddeteknik, HMT komponenter 1,4,5,6,8,9,10,11,21 Rutineret 1 Avanceret loddeteknik, SMT komponenter 2,4,5,7,8,9,10,11,21 Rutineret 1 Grundlæggende reparation af PCB 1,2,5,8,21 Rutineret 0,4 Informationsteknologi for elektronikoperatører 20,17,21 Rutineret 0,6 Arbejdsorganisering og innovation i elektronikindustri 1,2,5,6,7,13,14,15,16, Rutineret 3 17,18,19,21 Automatiske produktionsprocesser i elektronikindustri 1,2,5,6,7, 12,13, Rutineret 5 17,21,22,23 Mekanisk montage 3,21 Rutineret 1 Valgfri uddannelsesspecifikke fag antal uger Sidemandsoplæring 0, Mentoruddannelse for erfarne medarbejdere Robotter i industrien for operatører 0, Robotbetjening for operatører 0, Håndtering med industrirobotter for operatører 1 Antal skoleuger i alt 17 9

10 Fag med valgfrit højere præstationsniveau Elever, der ønsker og har forudsætninger for at gennemføre obligatoriske uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer, har mulighed for dette jf. 4, stk.3 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne. Den vejledende varighed for faget på højere niveau skal svare til varigheden af faget på obligatorisk niveau. Faget har desuden samme fagbetegnelse og fagnummer, fordi det højere niveau blot bygger oven på det obligatoriske niveau. Der kan ikke lægges ekstra tid til skoleundervisning på grundlag af et tilvalgt højere præstationsniveau. Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Præsentationsstandard for tilvalgt højere niveau Rutineret, avanceret, ekspert Vejledende tid Samme varighed som i skema 1 Navn på det fag, hvor niveauet hæves Samme navn som i skema 1 Obligatorisk præsentationsstandard Begynder, rutineret, avanceret [navn] [niveau] [antal uger] [navn] [niveau] SMD produktion Avanceret 1 SMD produktion Rutineret Kvalitets- og procesoptimering af SMD produktion Avanceret 1 Kvalitets- og procesoptimering af SMD produktion Rutineret IPC inspektion lodninger Avanceret 1 IPC inspektion lodninger Rutineret Avanceret loddeteknik, HMT komponenter Avanceret 1 Avanceret loddeteknik, HMT komponenter Rutineret Avanceret loddeteknik, SMT komponenter Avanceret 1 Avanceret loddeteknik, SMT komponenter Rutineret Grundlæggende reparation af PCB Avanceret 0,4 Grundlæggende reparation af PCB Rutineret Informationsteknologi for elektronikoperatører Avanceret 0,6 Informationsteknologi for elektronikoperatører Rutineret Arbejdsorganisering og innovation i elektronikindustri Automatiske produktionsprocesser i elektronikindustri Avanceret 3 Arbejdsorganisering og innovation i elektronikindustri Avanceret 5 Automatiske produktionsprocesser i elektronikindustri Rutineret Rutineret Mekanisk montage Avanceret 1 Mekanisk montage Rutineret 10

11 SKEMA 2 Voksne med standardiseret hovedforløb Fagrække for elever på 25 år og derover, der skal have et standardiseret hovedforløb for voksne. Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål Præstationsstandard Vejledende tid Elektronikoperatør Der indsættes én række pr. fag Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret Antal uger Kryds indikerer, hvilket trin faget skal være gennemført på Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag Antal uger SMD produktion 2,4,5,21 AMU 1 X Kvalitets- og procesoptimering af SMD produktion 2,8,21 AMU 1 X IPC inspektion lodninger 1,2,5,8, 17,21 AMU 1 X Avanceret loddeteknik, HMT komponenter 1,4,5,6,8,9,10,11,21 AMU 1 X Avanceret loddeteknik, SMT komponenter 2,4,5,7,8,9,10,11,21 AMU 1 X Grundlæggende reparation af PCB 1,2,5,8,21 AMU 0,4 X Informationsteknologi for elektronikoperatører 20,17,21 Rutineret 0,6 X Arbejdsorganisering og innovation i elektronikindustri 1,2,5,6,7,13,14,15,16, Rutineret 3 X 17,18,19,21 Automatiske produktionsprocesser i elektronikindustri 1,2,5,6,7, 12,13, Rutineret 5 X 17,21,22,23 Mekanisk montage 3,21 Rutineret 1 X Valgfri uddannelsesspecifikke fag antal uger Sidemandsoplæring 0,4 X Mentoruddannelse for erfarne medarbejdere 1 X Robotter i industrien for operatører 0,4 X Robotbetjening for operatører 0,6 X 47886Håndtering med industrirobotter for operatører 1 X Antal skoleuger i alt 17 11

12 Fag med valgfrit højere præstationsniveau Elever, der ønsker og har forudsætninger for at gennemføre obligatoriske uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer, har mulighed for dette jf. 4, stk. 3 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne. Den vejledende varighed for faget på højere niveau skal svare til varigheden af faget på obligatorisk niveau. Faget har desuden samme fagbetegnelse og fagnummer, fordi det højere niveau blot bygger oven på det obligatoriske niveau. Der kan ikke lægges ekstra tid til skoleundervisning på grundlag af et tilvalgt højere præstationsniveau. Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Præsentationsstandard for tilvalgt højere niveau Rutineret, avanceret, ekspert Vejledende tid Samme varighed som i skema 1 Navn på det fag, hvor niveauet hæves Samme navn som i skema 1 Obligatorisk præsentationsstandard Begynder, rutineret, avanceret [navn] [niveau] [antal uger] [navn] [niveau] SMD produktion Avanceret 1 SMD produktion Rutineret Kvalitets- og procesoptimering af SMD produktion Avanceret 1 Kvalitets- og procesoptimering af SMD produktion Rutineret IPC inspektion lodninger Avanceret 1 IPC inspektion lodninger Rutineret Avanceret loddeteknik, HMT komponenter Avanceret 1 Avanceret loddeteknik, HMT komponenter Rutineret Avanceret loddeteknik, SMT komponenter Avanceret 1 Avanceret loddeteknik, SMT komponenter Rutineret Grundlæggende reparation af PCB Avanceret 0,4 Grundlæggende reparation af PCB Rutineret Informationsteknologi for elektronikoperatører Avanceret 0,6 Informationsteknologi for elektronikoperatører Rutineret Arbejdsorganisering og innovation i elektronikindustri Automatiske produktionsprocesser i elektronikindustri Avanceret 3 Arbejdsorganisering og innovation i elektronikindustri Avanceret 5 Automatiske produktionsprocesser i elektronikindustri Rutineret Rutineret Mekanisk montage Avanceret 1 Mekanisk montage Rutineret 12

13 Fagnavn Præsentationsstandard for tilvalgt højere niveau Vejledende tid Sagsnr.: S.541 Navn på det fag, hvor niveauet hæves Obligatorisk præsentationsstandard Der indsættes én række pr. fag Rutineret, avanceret, ekspert Samme varighed som i skema 2 Samme navn som i skema 2 Begynder, rutineret, avanceret [navn] [niveau] [antal uger] [navn] [niveau] 13

14 SKEMA 3a Talentspor for elever under 25 år og voksne, der skal have et tilsvarende hovedforløb Fagrække for elever, der skal følge talentsporet/unge. Fagrækken er magen til fagrækken i skema 1, men for talentsporet er mindst 25 pct. af skoleundervisningen i hovedforløbet på et højere niveau end det obligatoriske. Antallet af kolonner med trin eller specialer tilpasses antallet i uddannelsen. Ligeledes indsættes en række pr. speciale under obligatoriske uddannelsesspecifikke fag og valgfri uddannelsesspecifikke fag. Om euv [Såfremt FU ønsker at indsætte tekst om euv-forløb, indsættes tekst her] Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Præstationsstandard Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret, ekspert Vejledende tid Antal uger [Indsæt navn på Kryds indikerer, hvilket trin faget skal være gennemført på [Indsæt navn på Indsæt navn på Grundfag [antal uger i alt] [antal uger i alt] [antal uger i alt] [Fag 1] [x, y, z] [niveau] [antal uger] [sæt kryds] [sæt kryds] [sæt kryds] Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag [antal uger i alt] [antal uger i alt] [antal uger i alt] Specialet [indsæt specialenavn] 14

15 Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Præstationsstandard Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret, ekspert Sagsnr.: S.541 Vejledende [Indsæt navn på tid Antal uger Kryds indikerer, hvilket trin faget skal være gennemført på [Indsæt navn på Indsæt navn på Specialet [indsæt specialenavn] Valgfri uddannelsesspecifikke fag [antal uger] [antal uger] [antal uger] Specialet [indsæt specialenavn] Specialet [indsæt specialenavn] 15

16 Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Præstationsstandard Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret, ekspert Sagsnr.: S.541 Vejledende [Indsæt navn på tid Antal uger Kryds indikerer, hvilket trin faget skal være gennemført på [Indsæt navn på Indsæt navn på Antal ugers valgfag [antal uger i alt] [antal uger i alt] [antal uger i alt] Antal skoleuger i alt [antal uger i alt] [antal uger i alt] [antal uger i alt] Andel skoleuger, hvor niveauet er højere end det obligatoriske Følgende fag eller niveauer beskrevet i fagrækken i skema 3 har alene videreuddannelsesperspektiv, og er ikke centrale for opfyldelse af uddannelsens mål. Ét af disse kan derfor udskiftes af den enkelte elev med et andet fra uddannelsens fagrække, jf. 4, stk. 4 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der indsættes kun fag, hvis det er relevant for den enkelte uddannelse. [Fag 1] [Fag 2] [Fag n] 16

17 Fag med valgfrit højere præstationsniveau Elever, der ønsker og har forudsætninger for at gennemføre obligatoriske uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer, har mulighed for dette jf. 4, stk. 3 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne. Den vejledende varighed for faget på højere niveau skal svare til varigheden af faget på obligatorisk niveau. Faget har desuden samme fagbetegnelse og fagnummer, fordi det højere niveau blot bygger oven på det obligatoriske niveau. Der kan ikke lægges ekstra tid til skoleundervisning på grundlag af et tilvalgt højere præstationsniveau. Fagnavn Præsentationsstandard for tilvalgt højere niveau Vejledende tid Navn på det fag, hvor niveauet hæves Obligatorisk præsentationsstandard Der indsættes én række pr. fag Rutineret, avanceret, ekspert Samme varighed som i skema 2 Samme navn som i skema 2 Begynder, rutineret, avanceret [navn] [niveau] [antal uger] [navn] [niveau] 17

18 SKEMA 3b Talentspor for voksne med standardiseret hovedforløb Fagrække for elever, der skal følge talentsporet/voksen. Fagrækken er magen til fagrækken i skema 2 men for talentsporet er mindst 25 pct. af skoleundervisningen i hovedforløbet på et højere niveau end det obligatoriske. Antallet af kolonner med trin eller specialer tilpasses antallet i uddannelsen. Ligeledes indsættes en række pr. speciale under obligatoriske uddannelsesspecifikke fag og valgfri uddannelsesspecifikke fag. Om euv [Såfremt FU ønsker at indsætte tekst om euv-forløb, indsættes tekst her] Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Præstationsstandard Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret, ekspert Vejledende tid Antal uger [Indsæt navn på Kryds indikerer, hvilket trin faget skal være gennemført på [Indsæt navn på Indsæt navn på Grundfag [antal uger i alt] [antal uger i alt] [antal uger i alt] [Fag 1] [x, y, z] [niveau] [antal uger] [sæt kryds] [sæt kryds] [sæt kryds] Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag [antal uger i alt] [antal uger i alt] [antal uger i alt] Specialet [indsæt specialenavn] 18

19 Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Præstationsstandard Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret, ekspert Sagsnr.: S.541 Vejledende [Indsæt navn på tid Antal uger Kryds indikerer, hvilket trin faget skal være gennemført på [Indsæt navn på Indsæt navn på Specialet [indsæt specialenavn] Valgfri uddannelsesspecifikke fag [antal uger] [antal uger] [antal uger] Specialet [indsæt specialenavn] Specialet [indsæt specialenavn] 19

20 Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Præstationsstandard Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret, ekspert Sagsnr.: S.541 Vejledende [Indsæt navn på tid Antal uger Kryds indikerer, hvilket trin faget skal være gennemført på [Indsæt navn på Indsæt navn på Antal ugers valgfag [antal uger i alt] [antal uger i alt] [antal uger i alt] Antal skoleuger i alt [antal uger i alt] [antal uger i alt] [antal uger i alt] Andel skoleuger, hvor niveauet er højere end det obligatoriske Følgende fag eller niveauer beskrevet i fagrækken i skema 3 har alene videreuddannelsesperspektiv, og er ikke centrale for opfyldelse af uddannelsens mål. Ét af disse kan derfor udskiftes af den enkelte elev med et andet fra uddannelsens fagrække, jf. 4, stk. 4 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der indsættes kun fag, hvis det er relevant for den enkelte uddannelse. [Fag 1] [Fag 2] [Fag n] 20

21 Fag med valgfrit højere præstationsniveau Elever, der ønsker og har forudsætninger for at gennemføre obligatoriske uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer, har mulighed for dette jf. 4, stk. 3 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne. Den vejledende varighed for faget på højere niveau skal svare til varigheden af faget på obligatorisk niveau. Faget har desuden samme fagbetegnelse og fagnummer, fordi det højere niveau blot bygger oven på det obligatoriske niveau. Der kan ikke lægges ekstra tid til skoleundervisning på grundlag af et tilvalgt højere præstationsniveau. Fagnavn Præsentationsstandard for tilvalgt højere niveau Vejledende tid Navn på det fag, hvor niveauet hæves Obligatorisk præsentationsstandard Der indsættes én række pr. fag Rutineret, avanceret, ekspert Samme varighed som i skema 2 Samme navn som i skema 2 Begynder, rutineret, avanceret [navn] [niveau] [antal uger] [navn] [niveau] 21

22 SKEMA 4 - Eux I skemaet for denne elevtype indgår den gymnasiale fagrække for elever, der kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen, eux. I dette skema fremgår kun den gymnasiale del af eux. Dette skema skal derfor ses i sammenhæng med et af de øvrige skemaer for at få elevens samlede fagrække. Dog skal det bemærkes, at valgfag og grundfag, som indgår på lavere eller samme niveau i fagrækken på gymnasialt niveau, og fag med grundfagslignende indhold, som fremgår på de øvrige skemaer, ikke skal indgå hos en eux elev. Konkret betyder det, at følgende fag fra erhvervsuddannelsen udgår: [de relevante fag oplister i punktform herunder. Et eksempel i træfagenes byggeuddannelse forventes at være faget Samfund og sundhed (samt angivelse af speciale, hvis faget ikke indgår i alle uddannelsens specialer)] Placeringen af fagene på skoleperiode er alene vejledende for skolerne. Om eux [såfremt FU ønsker at beskrive eux-forløbet, indsættes tekst her] Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Præstationsstandard Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret Vejledende tid Antal uger Skoleperiode [x] Kryds indikerer, hvilken skoleperiode faget anbefales at være på. Skoleperiode [x] Skoleperiode [x] Eux gymnasiale fag: [antal uger i alt] [antal uger i alt] [antal uger i alt] Specialet [indsæt specialenavn] hvis det knytter sig til et bestemt speciale. Hvis ikke slettes [indsæt specialenavn ] Obligatoriske fag (fælles fag fra eux-modellen samt fag målrettet den enkelte erhvervsuddannelse) [Fag 1] [x, y, z] [niveau] [antal uger] [sæt kryds] [sæt kryds] [sæt kryds] 22

23 Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Præstationsstandard Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret Vejledende tid Antal uger Sagsnr.: S.541 Skoleperiode [x] Kryds indikerer, hvilken skoleperiode faget anbefales at være på. Skoleperiode [x] Skoleperiode [x] Valgfag [fx løft af niveau i et fag ( minimumsudbud: matematik A)] Specialet [indsæt specialenavn] hvis det knytter sig til et bestemt speciale. Hvis ikke slettes [indsæt specialenavn ] Obligatoriske fag (fælles fag fra eux-modellen samt fag målrettet den enkelte erhvervsuddannelse) Valgfag [fx løft af niveau i et fag ( minimumsudbud: matematik A)] 23

24 Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Præstationsstandard Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret Vejledende tid Antal uger Sagsnr.: S.541 Skoleperiode [x] Kryds indikerer, hvilken skoleperiode faget anbefales at være på. Specialet [indsæt specialenavn] hvis det knytter sig til et bestemt speciale. Hvis ikke slettes [indsæt specialenavn ] Obligatoriske fag (fælles fag fra eux-modellen samt fag målrettet den enkelte erhvervsuddannelse) Skoleperiode [x] Skoleperiode [x] Valgfag [fx løft af niveau i et fag ( minimumsudbud: matematik A)] Antal skoleuger i alt [antal uger i alt] [antal uger i alt] [antal uger i alt] 24

25 Skema 5 Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene Sagsnr.: S.541 Praktikmål Der indsættes én række pr. praktikmål Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. [Indsæt navn på trin eller speciale] Kryds indikerer, hvilket trin/speciale praktikmålet skal være nået på. [Indsæt navn på trin eller speciale] Indsæt navn på trin eller speciale] Praktikmål Specialet [indsæt specialenavn] hvis det knytter sig til et bestemt speciale. Hvis ikke slettes [indsæt specialenavn ] [Praktikmål 1] [x, y, z] [sæt kryds] [sæt kryds] [sæt kryds] Specialet [indsæt specialenavn] hvis det knytter sig til et bestemt speciale. Hvis ikke slettes [indsæt specialenavn ] 25

26 Begrebet elevtyper: Fagrækken for den enkelte elev afhænger af elevens baggrund. Der er oprettet nogle såkaldte elevtyper, som fortæller noget om elevens baggrund. Ved hjælp af disse elevtyper, bliver det muligt at få angivet den enkelte elevs fagrække. I oversigt 1 er angivet de elevtyper, der er oprettet i systemet. I første kolonne er angivet forkortelsen af elevtypen og i anden kolonne er der givet en uddybning af, hvad den enkelte elevtype betyder. De forskellige elevtyper kan kombineres, eksempelvis en elev under 25 år direkte fra 9. kl. (EU9) som gerne vil tage talentsporet (TAL). En række af de forskellige eletypekombinationer kan efterfølgende grupperes, i og med en del af dem skal have samme fag på uddannelsen. I oversigt 2 er vist de forskellige kombinationer af elevtyper samt grupperingen af disse. I den sidste kolonne i oversigt 2 er angivet hvilket skema i uddannelsesordningen grupperingen hører under. Af skemaerne 1-4 i uddannelsesordningen fremgår det hvilke fag den enkelte elevtype skal have. Oversigt 1 herunder angiver, hvordan disse elevtyper kan kombineres og efterfølgende grupperes. Grupperingen afhænger som sagt af, om de skal have samme fagrække. I uddannelsesordningen har vi taget udgangspunkt i 4 fagrækker, og de er som følgende: Skema 1: EU9, EU9+ og EUV3 elever Skema 2: EUV1 og EUV2. Ved EUV1 skal praktikmål dog udelades. Skema 3a: Talentspor, unge + EUV3 Skema 3b: Talentspor, voksen Skema 4: EUX-elever Oversigt 1: Elevtyper Oversigten viser de enkelte elevtyper, samt en uddybning af disse. Elevtype Uddybning EU9 EU9+ EU9X EU9X+ EUV1 EUV2 Elever starter direkte fra 9. og 10. klasse. Grundforløbet varer et år. Elever under 25 år, der ikke kommer fra 9. eller 10. klasse, starter direkte på 2. del af grundforløbet, der har en varighed på 20 uger. EU9 elever, der kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen EU9+ elever der kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen. De starter direkte på grundforløbets 2. del. Voksen-elever der skal have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne. Uddannelsesforløbet vil udelukkende bestå af et reduceret hovedforløb, og er således uden grundforløb og uden praktikuddannelse. Voksen-elever der skal have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne. Uddannelsesforløbet vil bestå af grundforløbets 2. del med en varighed op til 20. uger, samt et reduceret hovedforløb inklusiv praktikuddannelse med en maksimal varighed på 2. år. 26

27 Elevtype EUV3 EUX MEST PREUD Uddybning Voksen-elever, der skal have et uddannelsesforløb, der i omfang og varighed svarer til en erhvervsuddannelse for unge, dog kun med grundforløbets 2. del. Praktikuddannelsens længde vil svare til praktikperioden for de unge. EUX Ny mesterlære: 1. år af uddannelsen foregår som praktisk arbejde hos mester. Eleven skal ikke igennem det almindelige grundforløb på skole. Oplæringen hos mester eller i virksomheden erstatter grundforløbet. Produktionsskolebaseret EUD, grundforløbet erstattes helt eller delvist af grundlæggende praktisk oplæring på en produktionsskole efter modellen om ny mesterlære. Den praktiske oplæring afsluttes med en praktisk opgave, som indgår i den samlede vurdering af elevens kompetencer. Hovedforløbet gennemføres på normal vis. TAL GYM Talentspor med højniveauer i specialefag For elever med en afsluttet gymnasial uddannelse indføres standardmeritter på alle de merkantile uddannelser, så studenterne får merit for dele af grundforløbet og den studiekompetencegivende del af eux-forløbet samt for en del af praktikuddannelsen og skoleundervisningen i hovedforløbet. Oversigt 2: Gruppering af elevtype Oversigten viser de forskellige kombinationsmuligheder af elevtyper samt grupperingen af disse. Dvs. hvilke kombinationer har samme fagrække. Den sidste kolonne angiver hvilket skema i uddannelsesordningen grupperingen henhører til. ELEVTYPE BETEGNELSE Skema EU9 EUD lige efter 9. (10) klasse 1 EU9+ EUD ikke lige efter 9. (10) klasse 1 EU9+M EU9 + og mesterlære 1 EU9+P EU9 + og produktionsskolebaseret EUD 1 EU9M EU9 og mesterlære 1 EU9P EU9 og produktionsskolebaseret EUD 1 EUV3 Voksenelever fuldt forløb, ikke 1. del 1 EUV3M EUV3 og mesterlære 1 EUV2 Voksenelever standardiseret forløb, ikke 1. del 2 EUV2M EUV2 og mesterlære 2 EUV1 Voksenelever uden grundforløb og praktik 3b EU9+X EU9+ og EUX ikke lige efter 9. (10) klasse 4 EU9X EUD9 og EUX lige efter 9. (10) klasse 4 EUV3X EUV3 og EUX 4 EUV2X EUV2 /EUV1 og EUX 2+4 EU9+X+T EU9+ og EUX ikke lige efter 9. (10) klasse og talent 3a+4 27

28 ELEVTYPE BETEGNELSE Skema EU9X+T EUD9 og EUX lige efter 9. (10) klasse og talent 3a+4 EUV3X+T EUV3 og EUX og talent 3a+4 EUV2X+T EUV2 og EUX og talent 3b+4 EUV1X+T EUV1 og EUX og talent 3b+4 EU9T EUD9 og talentspor 3a EU9+T EUD9+ og talentspor 3a EUV3T EUV3 og talentspor 3a EUV2T EUV2 og talentspor 3b EUV1T EUV1 og talentspor 3b EU9+G EUV2G EU9+ og GYM EUV2 og GYM EUV1G EUV1 og GYM Herudover kommer praktikmålene som fremgår af skema 5.. I uddannelsesadministration er der indarbejdet let tilgængelige funktioner, som vil understøtte de faglige udvalgs arbejde i, at tilknytte fag til de enkelte elevtyper. Elevtyperne er grupperet efter ovennævnte skema 2. Såfremt det faglige udvalg ikke tilknytter fag på disse elevtype grupperingen vil fagrækken ikke være synligt i systemet for skolerne. Fagene skal tilknyttes på elevtype i eud.adm.dk. Det vil foregå ud fra man laver en bruttoliste af fag for uddannelsen og efterfølgende sætter man flueben i et skema ud for hvilke elevtyper/grupperingen der skal have det pågældende fag. Der er ikke i eud-adm.dk sat regel for hvor mange af disse elevtyper man skal lave for at få godkendt en uddannelsesordning, men der skal dog mindst være to. Herudover skal de faglige udvalg være opmærksom på, er der ikke udarbejdet voksen er det frit for den enkelte skole, at bestemme hvor de 10% reducering skal ligge jf. 16, stk. 5 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. 28