Del 1. Udfordringer i overgangen til digital kultur Forskningsbibliotekernes strategiske situation

Transkript

1 Indhold Forord 11 Del 1. Udfordringer i overgangen til digital kultur Forskningsbibliotekernes strategiske situation Michael Cotta-Schønberg Indledning: Er forskningsbibliotekerne i krise? 21 Omverdensanalyse 22 Strategiske udfordringer 35 Fremtidsscenarier 38 Litteratur Det analoge bibliotek i den digitale verden biblioteksprofessionen i forandring 45 Luke Tredinnick Indledning 45 Transformationen af information og bibliotekets død 46 Knaphed og biblioteksprofessionen 49 Kritiske overvejelser over gatekeeper-rollen 53 Bibliotekets fremtid 61 Litteratur Videnskabelig kommunikation og forskningsbiblioteker i en digital tid 67 Hans Jørn Nielsen Det videnskabelige dokument under forandring 68 Dokument og data 75 E-forskning og datasyndflod 77 Funktioner i diffundering 83 5

2 Konklusion 87 Litteratur Informations- og dokumentformidlingens teoretiske grundlag 93 Birger Hjørland Introduktion 93 Begrebet information 95 Begreber, sprog og dokumenter 101 Browsing som eksempel på informationssøgning 105 Relevansbegrebet 108 IR som en læreproces 114 Konklusion vedrørende forskningsbiblioteker 117 Litteratur 118 Del 2. Nye modeller for informationsformidling Forskningsbibliotekers udstillingsvinduer og digitalisering som opmærksomhed 129 Niels D. Lund Indledning udadvendthed og opmærksomhed 129 Forskningsbiblioteker institutioner og abm 130 Samlinger fra gemmerne 132 Kulturarv som åbning 136 Formidlingsdiskussionerne 138 Eksponering, branding og oplevelse 140 Tilgængeliggjort folkelig kulturel arv 142 Brugere den almindelige og de mange 144 Digital Humanities en skærpet formidlingsplatform 146 Afslutning flytter forskningsbibliotekerne sig? 148 Litteratur Viden i spil KVINFOs biblioteks digitale informationsformidling 153 Jytte Nielsen og Siri Falkenstrøm KVINFOs historie 154

3 KVINFOs digitaliseringsprojekter 155 Brugernes modtagelse af projekterne 156 Nordisk Kvindelitteraturhistorie på nettet 157 Receptionen 158 Værket set ud fra en bibliotekarisk synsvinkel 158 Revitalisering af værket nu i en gratis onlineudgave på tre sprog 159 Digital informationsformidling 160 Spørg KVINFO 161 KVINFOs referencemodel 163 Hvem henvender sig til Spørg KVINFO, og hvad spørger de om? 164 Hvad lægges der vægt på ved besvarelser? 165 Afslutning 166 Litteratur 167 talte til oss på twitter: digitalt fødte objekter som kulturarv 168 Yngvil Beyer Innledning 168 Artikkelens oppbygning 170 Del 1. Tradisjonell samlingspolitikk 170 Del 2. Å arkivere en hendelse: 22. juli en empirisk gjennomgang 176 Bruken av Twitter 181 Konklusjon 190 Litteratur Metadata i spil 194 Birger Hjørland Introduktion 194 Typer af metadata 194 Udfordringer for metadata i teori og praksis 197 Kriterier for tilskrivning og evaluering af emnedata 200 Klassifikation og epistemologi 205 Konklusion 208 Litteratur 209 7

4 9. Informationssøgning på højt niveau? Om UNISIST, Kunsthistorie og videnskabelige domæner i teorien 211 Hans Dam Christensen Introduktion 211 UNISIST på vej 213 Nyere kunsthistoriske domæner 219 Det kunsthistoriske domæne anno Teoretiske forskydninger 231 Litteratur 234 Del 3. Udvikling i forsknings- og læringssupport At genskabe forbindelsen mellem forskere og bibliotekarer igennem personaliserede meta-tjenester 243 Jan Nolin Introduktion 243 Afsnit 1: Aspekter af en fragmenteret forskningspraksis 245 Politisk pres for traditionel faglig dygtighed 245 Politisk pres for mere eksternt samarbejde 246 Forskningspolitik for topkvalitet og innovation 248 Afsnit 2: Udviklingen af personaliserede digitale redskaber. Personalisering og overflod af information 249 At imødegå negative aspekter ved personalisering 252 Afsnit 3: Personaliserede metatjenester 253 Biblioteksfunktioner for den avancerede slutbruger 254 Personalisering af metafunktioner, discipliner og domæner 254 Domænespecifikke metafunktioner og -tjenester 256 Metafunktioner og -ydelser der understøtter samarbejde 257 Metafunktioner og -tjenester for præsentation 260 Afsluttende diskussion 261 Litteratur Forskningsbibliotekernes bidrag til produktion af evidensbaseret viden 266 Carl Gustav Johannsen Indledning 266

5 Hvad er evidens og produktion af evidens? 267 Produktion af evidens i praksis 270 Evidensproduktion og forskningsbibliotekernes traditioner og forudsætninger 275 Konklusion 277 Litteratur Akademiska bibliotekariers förhållningssätt till forskares publiceringsstrategier med särskilt avseende på frågan om open access 280 Krister Johannesson og Joacim Hansson Indledning 280 Open access 282 En analytisk utgångspunkt 284 Biblioteken och forskarna 286 Vetenskaplig publicering 287 Bibliotekarieprofessionens villkor 288 Mötet mellan forskare och bibliotekarier 291 Bibliotekariers bidrag till forskningsprocessen: Några exempel 293 Konklusion 296 Litteratur Biblioteker som katalysator for udviklingen af Danmark som innovativt samfund 303 Bo Öhrström Indledning 303 DEFF og den nye strategi 303 Ny strategi nyt fokus 304 Mission, vision og hovedindsatsområder 304 Mission 305 Vision 305 Finansiering af nuværende formål og nye tiltag 305 Strategiudviklingen 306 Ny DEFF-styregruppe 306 De bærende ideer 306 Forudsætninger 307 Erfaringer 307 Roller for forskningsbibliotekerne og DEFF 309 Pilotprojekter med erhvervslivet 310 9

6 Ydelser til smv er gennem erhvervsfremmesystemet 311 Betjening af smv er og nye offentlige institutioner gennem indtægtsdækket virksomhed 313 Barrierer for adgang til forskningsbaseret viden 315 Adgang baseret på en licensaftale 316 Adgang gennem pay per view 316 Adgang gennem e-kopi 317 Adgang gennem fjernlån 317 Adgang gennem open access 318 Forsøgsprojekt 318 Kan det lade sig gøre? 319 Antal licenser og brug af disse til virksomheder og nye offentlige institutioner 320 Adgang for pensionerede forskere og alumner 320 Antal deltagende biblioteker og antal servicer over for de nye målgrupper 320 Tilførsel af nye midler 321 Effekt hos de to målgrupper 321 Afslutning 321 Litteratur Digital information og læring tre modeller for integration 323 Helene Høyrup Indledning 323 Biblioteker og læring 325 Model 1: E-læring og digitale teknologier som forstærkning af trykkekulturens præmisser 330 Model 2: Digital dannelse og didaktik Digital dannelse og Ny Literacy som socialt mål 333 Didaktik 2.0 og integration af digitale medier og informationskompetencer i problemløsning 335 Model 3: Læringsinstitutioner for det 21. århundrede 341 Konklusion 347 Litteratur 348 Om forfatterne 353