Borgerbudgettering - Direkte demokrati

Transkript

1 Borgerbudgettering - Direkte demokrati Morten Ronnenberg - Vi hjælper dem, der hjælper andre!

2 Morten Ronnenberg Møller - Partner, Strategihuset (2010) - Hjælper foreninger og organisationer i DK/udland med strategi, ejerskab, deltagelse, fundraising - Samarbejder med kommuner om styrket borgerdeltagelse - Havde FMK på studietur til UK om samskabelse og deltagelse

3 Hvad er borgerbudgettering? Hvor kommer det fra og hvor bruges det nu? Værdien af borgerbudgettering Lidt om struktur og proces Eksempler på borgerbudgettering Hvordan kunne borgerbudgettering bruges hos dig? Over til jer. Debat og idéværksted

4 Porto Alègre, Brasilien, siden Vi hjælper dem, der hjælper andre!

5 Over 30 lande og tusindvis af projekter På tværs af politiske skel Kaldes også direkte demokrati Hedder participatory budgeting (PB) på engelsk BB på dansk

6 En officiel definition Borgerbudgettering er en proces og metode for demokratisk drøftelse og beslutningstagning hvor lokale borgere beslutter, hvordan man skal anvende en lille del af det offentlige budget. (Wikipedia, Strategihuset) Den definition folk bruger: Hvis det føles som om vi har besluttet, så er det borgerbudgettering. Hvis det føles som om andre har, så er det ikke (borgere i Brasilien)

7 Sum penge fx kr. Afgrænset område du skal kunne relatere til det Initiativtageren ( Kommunen / Politiet/ Ungerådet ) former de ydre rammer (fx tid, sted) Borgerne: Sætter kriterier Udvælger projekter Styrer processen Præsenterer projekter Stemmer og beslutter om projekter Sørger for at projekter gennemføres

8 Hvorfor borgerbudgettering gør en forskel for borgere og lokalsamfund Hvad handler borgerbudgettering om? Tillid til borgerne Mere informeret dialog så penge bruges bedre Lokaldemokrati der styrker lokalsamfund Udfordrer plejer og særinteresser En værdibaseret tilgang til civilsamfundsudvikling Ikke en høring eller konsultation

9 Ambitionen med borgerbudgetterings-projektet Passiv deltagelse Aktiv deltagelse & bemyndigelse Udvikling

10 Borgerbudgettering bruges på forskellige niveauer 1. Scor Sparebøssen Helt lokalt. F.eks. beslutning via BB på en skole 2. Lokalpuljen til mobilisering på kvarterniveau 3. Kommune-puljen brug af BB som instrument til bred mobilisering fx inden for tema 4. Demokrati-vinklen brug af BB til at gøre borgerne til deltagere i styring og levering af services

11 Overordnet formål kan f.eks. være: - Understøttelse af udviklingsstrategi ved at tiltrække flere borgere til FMK - Så kan det specifikke mål eksempelvis være: Flere borgere er aktive frivillige og i gang med at lave projekter, der skaber liv. Overordnet formål kunne f.eks. også være: - Flere unge som aktive frivillige i FMK - Mere social sammenhængskraft i FMK

12 Temabestemt Fx: Fremme naturpleje i Faaborg-Midtfyn Kommune Målgruppebestemt Fx: Gøre FMK mere attraktiv for unge mobilisere unge som aktive frivillige Områdebestemt Fx: Frit tema i afgrænset del kommune, fx et kvarter i Faaborg eller 5 landsbyer

13 Eksempel på borgerbudgettering i provinsbyen Figaro (Spanien), hvor man går linen ud: Mål: - at vende en negativ demografisk og økonomisk udvikling - at skabe ny dynamik og engagement blandt borgerne - at styrke lokaldemokratiet i en krisetid Player - Borgerbudgettering i Figaro, Spanien

14 Brændkær boligkvarter 3 x Stort engagement Knap så mange unge Trekanten - Holstebro

15 Hedensted 5 landsbymiljøer Tværgående sammenhæng Mål: mere frivillighed Stenderup dans, gaming, Øen Hjarnø bredbånd Børn på 2 skoler i Lindved og Uldum

16 Bedre metode til prioritering. Alle adspurgte (20) mente at det var bedre end andet de havde prøvet som metode til at prioritere offentlige midler. Gør folk mere aktive. Der blive flere og nye aktive borgere og de i forvejen aktive bliver endnu vildere Det skaber ejerskab og tiltrækker ressourcer. Fx TDC på Hjarnø

17 Særlige karakteristika for borgerbudgettering 1. Processen går længere ud 2. Direkte deltagelse og inddragelse 3. Involverer bredt men også marginalerne 4. Lokalt ejerskab 5. Understøtter det repræsentative demokrati 6. Tilgængelighed og transparens 7. Uddelt og delt ansvar

18

19 Første trin Forbered design Start forberedelse Tag en beslutning

20 Intern/ ekstern Design Finansiering Byråd med input fra borgere Borgernes ansvar Evaluering Klar igen Invitation til at være med Borgere nedsætter arbejdsgruppe Gennemførelse af projekter Kriterier sættes, BB markedsføring Arbejdsgruppe med input fra bagland Alle borgere der møder op Afstemning Projektforslag indkommer Obs Sendes til borgergruppen, ikke til kommunen Arbejdsgruppe hjælper borgere Borgere sender projekter ind

21 Allokere 1-2 portioner (2x eller ) til at køre 1 proces over hele FMK Fordele: Der er større midler at komme efter Stor ulempe: Det kan risikere ikke at motivere Dele i flere mindre portioner til flere områder Fordele: Flere får lejlighed til at blive del af initiativet Potentiel ulempe: Det kan være svært at holde et formål God tommelfingerregel for borgerbudgettering: Det skal foregå inden for gåafstand af din bolig for at få dig virkelig engageret

22 Afklarende spørgsmål? Behov for sparring? Kontakt: Morten Ronnenberg / Strategihuset Tlf [email protected]