1) Tidligt og koordineret indsats i forhold til at få belyst borgerens ressourcer og problemstillinger med efterfølgende iværksættelse af relevante

Transkript

1 Sct. Knuds Allé Bramming Dato 13. december 2010 Login amau Sagsbehandler Anne-Mette Autzen Telefon direkte Notat om de strategiske sigtelinjer Alle organisationer er sat i verden med ét overordnet formål for øje. Social & Tilbud er sat i verden for at gøre en forskel for borgere med funktionsnedsættelse. For at Social & Tilbuds mission lykkes bedst muligt fra det politiske niveau ud til medarbejderniveauet er det derfor vigtigt, at have et fælles sigte som er kendt og accepteret af hele organisationen. I forandringsteoriprocessen blev oplægget til de strategiske sigtelinjer åbent drøftet, hvorefter disse blev drøftet i relation til den overordnede strategiske ramme, som allerede er defineret for området - henholdsvis lovgivningen og Esbjerg kommunes Handicappolitik. I forlængelse heraf blev det drøftet, hvilke muligheder og udfordringer særligt Handicappolitikken rejser i forhold til den strategiske retning på området fremover. I herværende notat udfoldes de 5 strategiske sigtelinjer; 1) Tidligt og koordineret indsats i forhold til at få belyst borgerens ressourcer og problemstillinger med efterfølgende iværksættelse af relevante handlinger. 2) Med udgangspunkt i borgerens funktionsniveau ydes der individuel støtte til udvikling af borgerens kompetencer med henblik på at den enkelte borger er i stand til at føre et liv så tæt på det almindelige som muligt, hvad angår beskæftigelse, uddannelse, fritid og bolig. 3) Hverdagslivet skal tilrettelægges læringsorienteret og fremadrettet for den enkelte borger med mulighed for overskridelse af nuværende tilbudsramme og kompetenceniveau. 4) Via en fleksibel indsats på tværs af formelle strukturer tilgodeses borgerens behov bedst muligt med anvendelse af mindst mulige ressourcer. 5) Udvikling og afprøvning af metoder i forhold til inddragelse af civilsamfundet. Telefon Telefax b-a@esbjergkommune.dk

2 Udfoldelsen af de strategiske sigtelinjer sker på baggrund af de drøftelser og tilbagemeldinger, der er fremkommet i forbindelse med de 3 afholdte forandringsteoriworkshops indenfor følgende 3 målgruppeområder; - Borgere med udviklingshæmning - Borgere med senhjerneskade og fysisk handicap - Borgere med psykosociale problemstillinger, herunder misbrug samt de afholdte interessentmøder indenfor ovennævnte målgruppeområder. Udfoldelsen af sigtelinjerne er dermed baseret på input fra såvel medarbejdere som ledere, tilbud som myndighed samt brugere. Nedenfor uddybes de enkelte strategiske sigtelinjer, og de særlige udfordringer, der er forbundet med hver sigtelinje, beskrives. Den første sigtelinje Tidligt og koordineret indsats i forhold til at få belyst borgerens ressourcer og problemstillinger med efterfølgende iværksættelse af relevante handlinger. Den tidlige belysning af borgerens problemstillinger handler om at få identificeret, hvilke borgere der har brug for en særlig indsats?, herunder særlig koordineret indsats fra Social & Tilbud. Udfordringen består bla. i at kendskabet til en del borgere med særlige behov etableres i andre sektorer, f.eks i Jobcenteret. Den konkrete støtte skal tage udgangspunkt i de ressourcer, borgeren besidder i forhold til mestring af dagliglivet. Borgeren skal mødes med respekt, nærvær og med den tilgang, at borgeren kan tage ansvar for eget liv samt, at borgeren er i besiddelse af ressourcer som kan benyttes aktivt. Borgeren og de professionelle skal kunne mødes med respekt. En god samarbejdsrelation er afgørende for, at der skabes forandring i borgerens liv. Borgeren skal understøttes i at få mest mulig kontrol over eget liv. Håb og ønske om forandring skal anerkendes. Derudover er det vigtigt at understøtte borgerens eget perspektiv samt skabe fælles sprog/forståelse sammen med borgeren i forhold til borgerens funktionsniveau og udviklingspotentialer. Nøgleord i den tidlige belysning af borgerens situation er udredning, inddragelse, motivation og afklaring. Belysningen af borgerens situation skal munde ud i, at der skabes de rette forudsætninger for, at borgeren kan komme videre med eget liv i forhold til at kunne deltage i det almindelige hverdagsliv. Systemets udfordring I forhold til overgangen fra barn til voksenlivet ved det 18. år, er der brug for en særlig opmærksomhed, da ressourcer og forventninger til borgeren er forskellige i børne/unge tilbuddene på den ene side og vok

3 sentilbuddene på den anden side. Hvis vi skal sikre et godt samarbejde, er det vigtigt, at borgerens og de pårørendes forventninger afstemmes med, hvad systemet kan og vil yde. Med hensyn til den tætte koordinering af indsatsen er det nødvendigt at alle aktører omkring borgeren lærer hinandens tilbud at kende. Vi skal tænke hinanden ind i opgaveløsningen ud fra et helhedssyn på såvel borgeren som systemets støttemuligheder. Alle er forpligtet til at tænke udover egen kasse, så borgeren får det rigtige tilbud i det mest kompetente organisatoriske miljø. Samarbejdet med Sundhed & Omsorg skal ligeledes være tæt og helhedsorienteret, så borgeren også på dette område får tilbud i det mest kompetente miljø. Myndighedsafdelingen, Voksen Handicap, har til opgave at få udarbejdet individuelle opgavebeskrivelser til udførelse i tilbuddene. Tilbuddene skal stille sine færdigheder og metoder til rådighed for alle borgere med funktionsnedsættelser. Om den enkelte borger skal have adgang til tilbuddet, skal afgøres ud fra socialfaglig og økonomisk vurdering. Samarbejdet på de nævnte niveauer skal bygge på et humanistisk/helhedsorienteret menneskesyn, så borgerperspektivet bliver klart og tydeligt. Både leverandør og myndighed skal være med til at stille krav til borgeren og støtte denne i at omdefinere dem til mål for sig selv. For at blive bedre til at håndtere det fælles ansvar borger myndighed tilbud, skal vi arbejde med den målrettede dialog og afgivelse/deling af magt, deling af viden, så borgeren oplever, at de professionelle lytter til hinandens viden og vurderinger og ikke starter forfra hver gang indenfor egen forståelsesramme. Denne tanke falder fint i tråd med Esbjerg Kommunes princip om 2 delt lederskab. Dette princip skal betones, så det får gennemslagskraft ud i alle dele af den udførende organisation. Den anden sigtelinje Med udgangspunkt i borgerens funktionsniveau ydes der individuel støtte til udvikling af borgerens kompetencer med henblik på, at den enkelte borger er i stand til at føre et liv så tæt på det almindelige som muligt, hvad angår beskæftigelse, uddannelse, fritid og bolig. Borgeren skal have det bedst mulige tilbud med mindst mulig indgriben, så borgeren bevarer størst mulig kontrol over eget liv. Borgeren skal føle sig som en del af samfundet på lige fod med andre i samfundet. Udfordringen til systemet Den pædagogiske udfordring Der skal skabes et miljø, der kompenserer for borgerens funktionsnedsættelse på en sådan måde, at borgeren mobiliserer sine ressourcer til at udvikle sig. Miljøet skal fagligt, personligt og ledelsesmæssigt kunne rumme - 3 -

4 dilemmaet mellem at give en kompenserende støtte til en borger, der ikke kan selv og samtidig gøde jorden for, at borgeren skal lære at kunne selv. De professionelle skal turde stille relevante og individuelle krav til borgeren. Hvis ikke, bliver borgeren stigmatiseret i andres og egne øjne, som en: der ikke kan/vil selv. Ud fra de bedste intentioner om at passe på borgeren, der må ikke ske ham/hende noget, risikerer omgivelserne at stå i vejen for den enkelte borgers frihed til at prøve sig selv af, til at løbe en risiko og dermed udvikle sig af egen kraft. De professionelle skal turde flytte sig fra en velmenende, beskyttende tilgang, til en mere støttende tilgang, hvor den enkelte borger får mulighed for at afprøve, om det almindelige liv er noget for ham/hende. Den praktiske udfordring Hvis der skal være en realistisk mulighed for at borgeren kan komme i retning af den almindelige livsførelse, er det nødvendigt at etablere fleksible mellemløsninger mellem de traditionelle bo-tilbud og støtte i egen bolig. Der skal kunne skrues op og ned for støtten afhængig af borgerens behov. I forhold til arbejdsmarkedet er det ligeledes centralt at få videreudviklet et tæt og fleksibelt samarbejde med private og offentlige arbejdsgivere. Der er mange initiativer i gang, der alle handler om at gå fra beskyttet til støttet beskæftigelse. Det er en udfordring at etablere et nuanceret beskæftigelsestilbud, der omfatter alle personer i Esbjerg Kommune med funktionsnedsættelse. Det vurderes fremadrettet hensigtsmæssigt at organisere beskæftigelse og uddannelsestilbud på tværs af målgruppesøjlerne. På fritids foreningsområdet er det ligeledes nødvendigt at give en individuel indsats for at få flere personer med funktionsnedsættelse med i de almindelige fritidsorganisationer. I 2011 etableres der eksempelvis et forsøg med fritidsguider i Esbjerg Kommune for at understøtte dette. Den tredje sigtelinje Hverdagslivet skal tilrettelægges læringsorienteret og fremadrettet for den enkelte borger med mulighed for overskridelse af nuværende tilbudsramme og kompetenceniveau. Borgeren skal altid forstås i en sammenhæng eller kontekst. Borgeren er det han/hun får mulighed for at være i det konkrete tilbud, i den givne ramme. Mennesker har altid et uudnyttet ressourcepotentiale, som ikke umiddelbart kommer til udtryk, enten fordi det ikke efterspørges i miljøet, eller fordi den pågældende ikke umiddelbart har mod til eller mulig

5 hed for at realisere sine udviklingsmuligheder. Borgeren skal derfor have den rette støtte til at realisere sine udviklingsmuligheder. Tryghed er naturligvis vigtigt for den enkelte borger. Statisk tryghed vi gør som vi plejer stiller imidlertid ikke de store krav, hvilket betyder, at borgeren ikke mødes i et udviklingsperspektiv med risiko for stilstand, fastlåshed m.v. Tryghed kan også forstås mere dynamisk: Vi prøver noget nyt, vi løber en vis risiko. Borgeren og den professionelle står sammen om at lære af forløbet uanset om det går godt eller mindre godt. Resultatet er, at borgeren personligt erfarer, at det er muligt at overskride egne personlige og faglige grænser. Udfordringen til systemet Udfordringen til de professionelle er at holde fast i ovenstående forståelse af borgeren. Det vil sige, at personalet skal forholde sig til 2 rammer om borgerens liv. 1. Den nuværende ramme som den er. Bolig, beskæftigelse og fritid. Hvordan opnås det bedste i den nuværende sammenhæng? 2. Men også den mulige ramme, den principielt rigtige, den optimale for borgerens udviklingsmuligheder. Hvordan kan borgeren opnå endnu mere i en anden sammenhæng? Ændringer i rammen om borgerens hverdagsliv vil kunne opleves meget indgribende og angstprovokerende for den enkelte borger. Derfor skal den enkelte borger have indflydelse på de givne beslutninger om ændringer. Det er de professionelles opgave sammen med borgeren at se mulighederne, og derefter målrettet og læringsorienteret at samarbejde med borgeren hen imod disse muligheder. De professionelle skal anerkende de resultater, borgeren opnår på baggrund af den læringsorienterede tilgang og motivere borgeren til at sætte sig nye mål. De professionelle skal tilskynde borgeren til at forlade den trygge ramme og være der hvis noget går galt. Den enkelte skal opleve, at vi går vejen sammen. Borgeren skal støttes i at orientere sig ud fra sine muligheder, støttes i at overskue sine valgmuligheder, støttes i at veje for og imod. Hvilke risici er der i situationen - hvilke chancer for succes og mestring er der? Den fjerde sigtelinje Via en fleksibel indsats på tværs af formelle strukturer tilgodeses borgerens behov bedst muligt med anvendelse af mindst mulige ressourcer. Denne sigtelinje handler om at etablere et kraftfuldt og fleksibelt samarbejde omkring den enkelte borgers situation. Det handler om at skabe respekt om de systematiske faglige beskrivelser og vurderinger, som skal være den røde tråd for det samlede system

6 Hvert delsystem kan have en tendens til at etablere sine egne sandheder, faste tankegange, vanemæssige fremgangsmåder m.v. som passer til de gængse opgaveløsninger. Men når der kommer en opgave, der er uden for det sædvanlige, en der ikke lige passer ind, skal der være tilstrækkelig faglig (over)kapacitet til at forlade vanetænkningen og tilstrækkelig organisatorisk fleksibilitet til at gå ind i en opgaveløsning som er uden for nummer. Styregruppen og Følgegruppen for Masterplanen og de respektive ledelsespersoner skal derfor ville den tværgående proces, skal efterspørge den, og skal fungere som kulturbrydere i denne sammenhæng. Den femte sigtelinje Udvikling og afprøvning af metoder i forhold til inddragelse af civilsamfundet. Esbjerg Kommunes handicappolitiks vision, er at Esbjerg Kommune skal være et tilgængeligt og inkluderende levested, hvor borgere med handicap har mulighed for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Fritidslivet skal således også være tilgængeligt og inkluderende i forhold til personer med funktionsnedsættelser. Udfordringen til systemet Der er ikke tradition for at tænke det almindelige fritidsliv og organisationer ind i opgaveløsningen. Udfordringen til systemet er at skabe adgang og deltagelse i foreningslivet, så borgerne lærer at deltage, og foreningslivet lærer at værdsætte den mangfoldighed, dette medfører