Produktnyhed. Fermentering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktnyhed. Fermentering"

Transkript

1 Produktnyhed Fermentering

2 Fermentering Konservering & forbedring af vådfoder Fermentering bruges bl.a. i fødevareindustrien til at give mad en længere holdbarhed (f.eks. kærnemælk). Disse fødevarer har en positiv effekt på sundheden, da de støtter det naturlige immunsystem hos mennesker og derved fremmes sundheden. Disse og andre fordele ved fermentering (se side 5) er også velegnede til anvendelse inden for svineavl. Ved fermentering kan bestemte foderkomponenter ændres så meget, at der allerede foregår en slags præ-fordøjelse. Dette har den fordel, at dyret bruger betydeligt mindre energi og styrke til fordøjelse med fermenteret foder. Og kan derfor optage næringsstofferne bedre. Energien der spares udnyttes af dyret, med et mindre foderforbrug til følge. Evalueringer viser 0,3 enheder bedre foderudnyttelse, hvilket tydeligt viser reducerede foderomkostninger pr. gris. Fermenteringen kan styres som et kontinuerligt, eller som et kontrolleret forløb. Da den kontrollerede proces, den såkaldte fase-metode, bedst kan styres, er den derfor også den mest hensigtsmæssige. Den kontrollerede fermentering kan enkelt udføres af et vådfodringsanlæg med 2 ekstra fermenteringstanke, med hver 24 timers fermentering. Måleværdier til fermentering ph-værdi 3,5-4,0 Mælkesyre Eddikesyre Max. Fermenteringstid Anvendte mængde 1-3% i. FM 0,2% i. FM Ved C i mindst 18 timer (de første 12 timer er afgørende) Op til 90% fermentandel i foderet, afhængigt af sammensætningen. Standarden er højst 50% Som en grov tommelfingerregel for iblanding (ved 50% fermentering) gælder: 1/3 (70gr.C) hældes i tanken og lad det dampe i 5 min. herefter tilsættes 1/3 koldt og tilsæt til sidst 1/3 korn. Værdierne i den viste tabel skal overholdes. 02

3 Muligheder med fermentering Biprodukt Stivelsesprodukt Proteinprodukt Koldt Varmt Mineraler Bakterier Stivelsesprodukt Proteinprodukt Koldt Varmt Bakterier Mineraler Ferment 1 Ferment 2 Biprodukt Blandetank Ferment 1 Ferment 2 Blandetank Dyr Dyr Iblanding i blandetanken Iblanding i fermenteringstanken Stivelsesprodukt Proteinprodukt Koldt Varmt Stivelsesprodukt Proteinprodukt Koldt Varmt Bakterier Fermentblandetank Ferment 1 Ferment 2 Bakterier Fermentblandetank Ferment 1 Ferment 2 Fermenteret foder bestilles via en fri komponentudgang Foderblandetank Mineraler Biprodukt Foderblandetank/ Fremmed anlæg Mineraler Biprodukt Dyr Dyr Iblanding i en separat tank Iblanding i et fremmed anlæg (f.eks. FermCube) 03

4 Fordele for dyr og landmand Lavere omkostninger med højere sundhed Tjen min. 140,- kr. ekstra på søer, 10,- kr. ekstra på smågrise og 25,- kr. ekstra på slagtesvin. Følgende fordele ved fermentering bidrager væsentligt her til: Lavere foderomkostninger Stigende dyresundhed med lavere udgifter til sundhedspleje Miljøbeskyttelse med faldende gylle omkostninger Fordele ved fermentering - Bedre foderoptagelse med højere fodereffektivitet (stigning ca. 4-5%) - Anvendelse af billigere fodermidler, indenlandske foderkomponenter (f.eks.raps og rug) muligt. - Ingen tilsætning af mineralsk fosfor og fodersyre påkrævet - Positiv tarm sundhed - Sundere og mere vitale dyr - Reduktion af hoste og diarré problemer - Kraftig reduktion af coli og salmonella (ca %) - Betydeligt lavere antibiotika- og medikamentforbrug (ca %) - Lavere dyrlægeregninger - Lavere dødelighed - Reduktion af fosfor og kvælstofindhold i gødningen. Derved lavere miljøbelastning - Fodring med højere tørstofindhold og dermed et højere næringsstofindhold. Derigennem reduceres gyllemængden. Lavere foderomkostninger Sundere dyr Reduktion af veterinære omkostninger Beskyttelse af miljøet Reduktion af gylle omkostninger Omsætningsstigning gennem bedre produktionsresultater Tilbagebetalingstiden på investeringen er i reglen betydeligt mindre end 3 år 04

5 Kontrolleret fermentering Den optimale, kontrollerede fermentering: Hardwaren: Vådfodringsanlæg (hver fermenteringsproces kræver vådt foder) To syrefaste beholdere med røreværk til skiftevis fyldning og tømning (batchproces). Den volumetriske kapacitet af fermenteringsbeholderne skal være stor nok til 24 timer. Vigtigt: Langsomt drejende røreværk, så der ikke skabes luft i fodersuppen. Ved selvproduktion af bakteriekultur, skal der også bruges to isolerede podningsbeholdere. Ved anvendelse af en tør færdigblandings bakteriekultur er en enkel doserer, type MD15 tilstrækkelig. Separate Tanke til varmt- og koldts opbevaring. Varmebestandige rør (f.eks. PCV-C) for varmtsforsyningen til blandetanken. Normale PVC-rør tåler max. 60 C. Montering af passende pumper og rengøringsmulighed (alkalisk rengøring) til fermenteringsbeholderne. Anbefaling: Installering af elektronisk styrings- og måleteknik i begge fermenteringstanke (regelmæssig overvågning af temperaturer og mængder). Softwaren: Fermi 4PX (se side 6 & 7) Foderkomponenter og bakteriekultur: Foderblandinger af korn og proteinfoder. Korn: hvede, byg, rug, triticale og majs. Proteinfoder: soja og rapsekstrakt, ærter og hestebønner. Bakteriekultur: enten bakterier i kombination med et vækstmedie til fremføring fra podningsbeholdere, eller et færdig tørt komponent, der skal doseres direkte i blandetanken. De grundlæggende regler: 1. Temperaturen skal være konstant ved 39gr. C. Dette sikrer, at fermenteringen af mælkesyrebakterier formeres ensartet og hurtigt. 2. Opnå det optimale temperaturområde: med masser af varmt og koldt. 3. Vigtigt: miljøet til de for fermenteringens nødvendige bakterier skal være optimale. Det betyder derfor en meget god hygiejne. Foreberedelsen og udførelsen: 1. Beregn mængden af koldt og varmt til den planlagte mængde melkomponenter via receptfunktionen i computeren (Fermi 4PX). 2. Melkomponenter og blandes, starttemperaturen skal indstilles inden for det ønskede område på 39gr. C (temperaturen angives af fabrikanten af bakterierne). 3. Tilsæt startkulturen 4. Efter tilsætning af startkulturen i fermenteringsbeholderen sker en hurtig formering af mælkesyrebakterier og ph falder hurtigt. Vigtigt: løbende overvågning af ph med Fermi 4PX. Mål: sænkning af ph fra ca. 6,5 til 3,8 inden for 10 timer (under 4 ph er en opformering af uønskede bakterier og svampe egentlig udelukket). 5. Efter endt fermentering kan der fodres. 05

6 Spar penge fra dag ét Fermenteringsforsøg (forsøgsgård m. slagtesvin) Beregningsgrundlag: Beregningsgrundlaget er en gård med stipladser til slagtesvin, med vådfoder,der er blevet evalueret i løbet af en periode på et år. De to første fjerdedele af dyrene blev fodret uden fermenteret foder, og i de to sidste fjerdedele blev der fodret med fermenteret foder. Dyrene i begge grupper blev fodret med 40% majs, 35% biprodukter (Hvede stivelse, hvedegærkoncentrat og kartoffelaffald) og 25% tilskudsfoder. I gruppen med fermenteret foder blev tilskudsfoderet specielt tilpasset efter kundens ønsker. Kornblandingen til gruppen uden fermentering bestod af hvede og byg. I gruppen med fermenteret foder bestod kornblandingen af rug og byg. Antal døde grise var identiske i begge grupper. Resultat: Foderudnyttelsen hos gruppen uden fermenteret foder: 2,50kg. foder / kg. tilvækst. Foderudnyttelsen hos gruppen med fermenteret foder: 2,40kg. foder / kg. tilvækst. Den daglige tilvækst i gruppen uden fermentering var, med 820g, lavere end gruppen med fermenteret foder, der havde en tilvækst på 853g. De højere daglige tilvækster i gruppen med fermenteret foder fører til en merindtjening på 4,5 kr. pr. stiplads/ år. Og på grund af den bedre foderudnyttelse spares der yderligere 49,- kr. pr. stiplads/år. Da omkostningerne til rug er væsentligt lavere end for hvede, kunne der i gruppen med fermenteret foder spares 3,75 kr. pr. 100kg. (88% TS) foder. Pr. stiplads/år er dette en besparelse på 28,- kr. for gruppen med fermenteret foder. Den beregnede fortjeneste pr. stiplads/år er herefter: 4,5kr. + 49kr. + 28kr. = 81,5 kr. 06 Kilde: ForFarmers (tysk foderstoffirma)

7 Fermenteringsforsøg (forsøgsgård m. slagtesvin) Beregningsgrundlag: Forsøget blev gennemført i en slagtesvinestald med stipladser med vådfodring. Stalden blev opdelt i to grupper, en kontrolgruppe og en gruppe med fermenteret vådfoder. Foderblandingen i fermenteringsgruppen bestod af rug, hvede, rapskage og en specielt til fermenteret foder skræddersyet startkultur. Kontrolgruppen blev fodret med færdigfoder af høj kvalitet. Resultat: Kontrolgruppe Fermenteret foder Antal dyr Indsættelsesvægt (kg) 30,2 30,2 Slagtevægt (kg) 121,7 119,5 Tilvækst (kg) 91,4 89,3 Døde (%) 3,76 1,57 Daglig tilvækst (g) Kg tilvækst / kg foder 1:2,94 1:2,69 Foderomk./kg. tilvækst (kr.) 5,15 4,77 Kødprocent (%) 57,6 57,1 DB / 100 kg tilvækst (kr.) Resultat pr. stiplads/år: 348kr. 300kr. = 48kr. x 2,8 = 134,4kr. (tungsvin) Kilde: Schaumann (tysk foderstoffirma) 07

8 Software Fermi 4PX Temperatur kontrolleret opblanding og overvågning Fermenteringssoftwaren Weda Fermi 4PX beregner de nøjagtige mængder af de nødvendige komponenter og deres blandingsforhold og genererer en opblandingsplan. Driftslederen skal på Receptsiden forinden indtaste de ønskede recepter med de nødvendige temperaturer for hver recept. 08 Overskuelig præsentation og kontrol af recepten Opblandingsplanen viser detaljerne for iblandingen, herunder de nødvendige mængder og temperaturer. Systemet kontrollerer, om de i anlægget eksisterende komponenter, og den tilgængelige opvarmning kan gennemføre en implementering af recepten. Hvis dette ikke er tilfældet, skal manuelle justeringer foretages. Blev ingen manuelle justeringer foretaget, så gør computeren senest når receptsiden forlades, opmærksom på at forudsætningerne ikke er overholdt.

9 Ændringer med et klik Med det visualiserede skærmbillede har driftslederen det samlede overblik over fermenteringsanlægget og han kan derfor let overskue hele processen. F.eks. ses de aktuelle niveauer i alle siloerne konstant. Brugervenlighed På det visualiserede skærmbillede vises fermentationsbeholderne samt siloerne. Et dobbeltklik på en beholder åbner et separat vindue med alle vigtige informationer (f.eks. temperatur, ph, vægt / neveau osv.). Computeren kan låse beholderen, for at forhindre utilstrækkeligt fermenteret foder bliver udfodret. Spærringen er angivet med en rød LED-lampe på beholderen. Derudover er en spærring mulig ved forkert ph og/eller temperatur. 09

10 Software Fermi 4PX Sporbarhed og automatisk system advarsel Med siden Måleværdier kan anlæggets betjener til en hver tid følge med i de seneste dages observationer. Dobbeltklik på displayet giver oplysninger om f.eks. ph, temperatur og vægt afhængigt af tidspunktet. Gennem disse værdier, er det muligt til enhver tid, efterfølgende at analysere processer og følge op på eventuelle fejl. Overholdes brugerens værdier ikke, så gør systemet opmærksom på dette. Evaluering af data Fermi 4PX indsamler alle relevante fermentationsdata fra anlægget i tabelform og gemmer dem i en periode på 30 dage. Disse oplysninger kan via videresendes til f.eks. foderstof- eller bakterieleverandør. Rettidigt kan der så fra disse leverandører foreslås andre løsninger hvis dette er påkrævet. Desuden kan processerne også fjernovervåges og eventuelt optimeres yderligere. 10

11 FermCube Stigende dyresundhed lavere omkostninger Som et standardiseret modulsystem i en container, er WEDA FermCube umiddelbar klar til enhver staldstørrelse. Det integrerede overvågningssystem i FermCube evaluerer fermenteringsdata, hvilket sikrer en høj processikkerhed. FermCube kan individuelt og let tilpasses eksisterende staldsystemer og er kompatibelt med fodringsanlæg fra andre producenter. Tricket: der er ingen ventetid på en byggetilladelse. Fordelene ved systemet giver en enorm lettelse: Landmanden behøver ikke at bekymre sig om fermenteringen og dens udfodring mere, herunder også tildelingen. Alle fermentationsdata kan overføres automatisk dagligt fra WEDA software Fermi 4PX via et interface til det respektive foderstofselskabs software. På denne måde På denne måde opdages mulige fejl omgående og rettidig ageren er muligt. Den bæredygtige fodring gør også brug af GMO-soja overflødig. Med FermCube stiger dyresundheden, og brug af antibiotika er kun nødvendig i særtilfælde. Også miljøet for fordele: Et reduceret fosfor brug i foderet, sørger også for mindre fosfor holdig gødning til udspredning på landbrugsjorden; i lyset af de stadig mere restriktive regler for gødning, en klar fordel. Alt i alt deltager alle sider ligeligt til de fordele, fordi der ud over lavere foderomkostninger og bedre foderudnyttelse også opnås en god balance imellem virksomheden og ansatte igennem bedre resultater. Selvstændigt modulsystem Kompakte fermenteringsanlæg som containerløsning Inklusiv komplet processtyring, -overvågning og blandeteknik med varmtstilberedning Ingen byggetilladelse kræves Lettelse til anlæggets bruger Bæredygtig fodring Automatiske processer 11

12 We care about pigs WEDA Danmark a/s Gl. Silkeborgvej Randers Denmark Phone: [email protected] Internet: 11_16.DAN Er underlagt forandring

We care about pigs. WEDA Danmark a/s Gl. Silkeborgvej 2 8920 Randers Denmark. Phone: +45 5122.1166 Email: [email protected] Internet: www.weda.

We care about pigs. WEDA Danmark a/s Gl. Silkeborgvej 2 8920 Randers Denmark. Phone: +45 5122.1166 Email: info@weda.dk Internet: www.weda. We care about pigs WEDA Danmark a/s Gl. Silkeborgvej 2 8920 Randers Denmark Phone: +45 5122.1166 Email: [email protected] Internet: 02_15.DA Der tages forbehold for trykfejl. Ret til ændringer uden varsel forbeholdes.

Læs mere

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! Else Vils, Chefforsker, SEGES Husdyrinnovation Randers 13. marts 2017 Sorø 16. marts 2017 Billund 21. marts 2017 Thisted 23. marts 2017 EMNER Sammenhænge: Foderstyrke,

Læs mere

10 ÅR MED RESTLØS VÅDFODRING JENS KORNELIUSSEN

10 ÅR MED RESTLØS VÅDFODRING JENS KORNELIUSSEN 10 ÅR MED RESTLØS VÅDFODRING JENS KORNELIUSSEN DISPOSITION Hvilke muligheder giver restløs vådfodring? Hvilke firmaer kan levere restløs vådfodring? Hvad skal man være opmærksom på ved restløs fodring?

Læs mere

SpotMix SpotMix multifasefodring, blande- og distributionsanlæg

SpotMix SpotMix multifasefodring, blande- og distributionsanlæg SpotMix SpotMix multifasefodring, blande- og distributionsanlæg BoPil SpotMix er til alle svineproducenter, som ønsker at optimere foderøkonomi, arbejdskraft, effektivitet og tilvækst m.m. SpotMix fodresystem

Læs mere

Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO [email protected] 21480899

Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899 Fejlfinding i vådfoder Peter Mark Nielsen LMO [email protected] 21480899 Problemer med dårligt vådfoder Lav foderooptagelse Lav produktivitet Udskudt endetarm Universel tarmblødning Kødprocent Alarmer i anlæg

Læs mere

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2 Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder

Læs mere

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO [email protected]

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO [email protected] Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det

Læs mere

Kernemajs i praksis. Kongres for Svineproducenter, Herning d. 24. oktober Ved svineproducent Torben Heisel, Rødekro, og projektchef Else Vils, VSP

Kernemajs i praksis. Kongres for Svineproducenter, Herning d. 24. oktober Ved svineproducent Torben Heisel, Rødekro, og projektchef Else Vils, VSP Kernemajs i praksis Kongres for Svineproducenter, Herning d. 24. oktober Ved svineproducent Torben Heisel, Rødekro, og projektchef Else Vils, VSP Indhold Mulige udbytter i kernemajs i Danmark Ensilering

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER

ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER Jesper Poulsen, Husdyrinnovation Slagtesvineseminar 2018 Horsens 23 Maj,Sorø 31 Maj EMNER Næringsstoffer : Aminosyrer, ford. råprotein og vitaminer Relation mellem

Læs mere

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug

Læs mere

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark Præsentation Ny Endrupholm Nye normer til slagtesvin Nye normer på Ny Endrupholm Brug af råvareanalyser Nye normer til slagtesvin Økonomi SLAGTESVINEFODRING Svinerådgiver Birgitte Bendixen, Ny Endrupholm

Læs mere

Gainmax.Svinevet.dk. Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden. SvineVet

Gainmax.Svinevet.dk. Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden. SvineVet Gainmax.Svinevet.dk Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden Dagsorden Hvor ligger produktiviteten i dag? Hvorfor Vejehold? Hvordan startede det? GainMax GainMax eksempler Opsumering Hvor

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning

Læs mere

KOMPONENTER... 2 1.1 ÅBEN OVERSIGT KOMPONENTER... 2 1.2 ÅBEN KOMPONENT-VINDUE...

KOMPONENTER... 2 1.1 ÅBEN OVERSIGT KOMPONENTER... 2 1.2 ÅBEN KOMPONENT-VINDUE... Kap. 6 Komponenter 1 KOMPONENTER.... 2 1.1 ÅBEN OVERSIGT KOMPONENTER.... 2 1.2 ÅBEN KOMPONENT-VINDUE.... 3 2 OPRET/RET KOMPONENT.... 4 2.1 OPRET NY KOMPONENT.... 4 2.1.1 Nødvendige komponent-data.... 4

Læs mere

Den gennemtænkte foderlade og den daglige systematik

Den gennemtænkte foderlade og den daglige systematik Den gennemtænkte foderlade og den daglige systematik Jens Korneliussen [email protected] Disposition Planlægning og etablering (nyt anlæg /renovering) Motivation! Hvilke muligheder er der i den konkrete situation?

Læs mere

FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

FASEFODRING TIL SLAGTESVIN FASEFODRING TIL SLAGTESVIN Niels Morten Sloth, Husdyrinnovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt den 19. september 2018 1-, 3- ELLER 5-FASEFODRING TIL SLAGTESVIN? SPØRGSMÅL: 1. Er det store hop i gram ford.

Læs mere

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Hvor svært kan det være sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S

Hvor svært kan det være sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S Hvor svært kan det være sådan gør vi Boje og Eriksen Landbrug I/S Disposition 1 Generel information om Boje og Eriksen 2 Information om driften 3 Tal for Voer Færgevej og Tranemose 4 Driftsledelse 5 Konklusion/afslutning

Læs mere

Nå nye højder med din slagtesvineproduktion

Nå nye højder med din slagtesvineproduktion Nå nye højder med din slagtesvineproduktion Climate for Growth Foder Afskrivninger Arbejdsløn, energi, veterinær etc. 70% foderomkostninger Nøglen til god økonomi i smågrise- og slagtesvineproduktion er

Læs mere

Fra vådfodertank til krybbe

Fra vådfodertank til krybbe Fra vådfodertank til krybbe Driftsleder Henrik Berg og chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP Disposition Nye forsøg med vådfoder Formalingsgrad af korn Tab af syntetiske aminosyrer Ædetidsstyring Vådfodring

Læs mere

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde

Læs mere

Kvalitetshåndbog i hjemmeblanding. Kongres for svineproducenter d. 26. oktober 2011 ved projektchef Else Vils, VSP

Kvalitetshåndbog i hjemmeblanding. Kongres for svineproducenter d. 26. oktober 2011 ved projektchef Else Vils, VSP Kvalitetshåndbog i hjemmeblanding Kongres for svineproducenter d. 26. oktober 2011 ved projektchef Else Vils, VSP Påstande Foto: Øgendahl Maskinfabrik Fordele ved hjemmeblanding Billigere foder Frisk foder

Læs mere

FEJLFRI VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

FEJLFRI VÅDFODRING AF SLAGTESVIN FEJLFRI VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Erik Bach Stisen, Krarup Nygaard Anni Øyan Pedersen, Innovation Foredrag nr. 25, Herning 25. oktober 2016 KRARUP NYGAARD DISPOSITION Fodringsanlægget hos Erik Vådfoderhygiejne

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise

Læs mere

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges

Læs mere

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE MEDDELELSE NR. 1023 Restriktiv vådfodring med hjemmeblandet foder gav samlet set bedre

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)

Læs mere

SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER

SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme [email protected] Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

Brochure. Vådfodrings system B-3040-DK

Brochure. Vådfodrings system B-3040-DK Brochure Vådfodrings system B-3040-DK Vådfodersystemer De væsentligste fordele ved vådfodring er muligheden for at bruge billige rester fra fødevareindustrien samt mulighed for at kunne styre fodertildelingen

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring

Læs mere

Fodermøde Svin SI Center. Onsdag d. 6. juni 2012 V/ Christina Fensholt-Hansen, ATR Landhandel

Fodermøde Svin SI Center. Onsdag d. 6. juni 2012 V/ Christina Fensholt-Hansen, ATR Landhandel Fodermøde Svin SI Center Onsdag d. 6. juni 2012 V/ Christina Fensholt-Hansen, ATR Landhandel Optimale blandinger smågrise Tre meget vigtige faktorer for gode smågriseblandinger Gode og sunde råvarer At

Læs mere

HVORDAN SKAL DER BYGGES?

HVORDAN SKAL DER BYGGES? HVORDAN SKAL DER BYGGES? Økonomisk stormøde for svineproducenter VKST den 14. november - 2017. Helle Christensen, Tove Goldbeck Jensen og Gitte Hansen Dagsorden 2 Det første 3 Hvilken produktion vil du

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Mandag d. 4. juni 2012 V/ Christina Fensholt Hansen, ATR Landhandel

Mandag d. 4. juni 2012 V/ Christina Fensholt Hansen, ATR Landhandel Fodermøde Svin KHL Mandag d. 4. juni 2012 V/ Christina Fensholt Hansen, ATR Landhandel Kornkvalitet i ATR Altafgørende, at kvaliteten af råvarerne er i orden. Hvilke kriterier skal sættes op, for at sikre

Læs mere

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Peter Jacobsen, Landbonord Landbonord D. 16. nov. 2016 At reducere det samlede

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber

Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber Vådfoder - Udnyt potentialet Svinerådgiver Inga Riber Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling af dagsration

Læs mere

Færre døde og behandlede grise

Færre døde og behandlede grise Færre døde og behandlede grise Årsmøde & Kongress 24 oktober 2012 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme [email protected] Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter af

Læs mere

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå De forsvundne penge i smågrise- og slagtesvineproduktionen Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå 7 steder hvor pengene tabes #1. Dårlig opstart (udtørring) #2.

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet

Vådfoder - Udnyt potentialet Vådfoder - Udnyt potentialet Fodermøde 2014 Svinerådgiver Bjarne Knudsen Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling

Læs mere

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Oversigt, forhold Fodersammensætning og foderforbrug Foderblanding: FEsv pr kg tørstof, dvs. fordøjelighed Højt/lavt

Læs mere

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur

Læs mere

Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver

Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver Niels Finn Johansen Videncentret for Landbrug Agro Food Park 15 8200 Aarhus N Tlf. 21717768 E-mail: [email protected] Næringsstofindhold

Læs mere

Billigere, men ikke ringere foder

Billigere, men ikke ringere foder Billigere, men ikke ringere foder Torben Skov Ancker Produktchef, Cand. Agro Hornsyld Købmandsgaard A/S [email protected] & Chefforsker Hanne Maribo, Videncenter for Svineproduktion, L&F [email protected] 2 Hvad

Læs mere

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning

Læs mere

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg.

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg. Prøv vores nye kundeportal Få en lidt nemmere hverdag ved online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/kundeportal Tilbud og aktuelle varer marts + april Innovative løsninger

Læs mere

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus Handlingsplaner Enkeltstående tiltag Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus 1. Afdække forbedringsmuligheder (stald, foderlade, mark, finansiering) 2. Synliggøre det økonomiske potentiale ved tiltag

Læs mere

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD    Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: [email protected] Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og projektchef Torben Jensen 11. november 2009 1 DISPOSITION Struktur Systemer Fodring

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Tel: (+45) Fax: (+45) Kap. 4 Foderkurver

SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Tel: (+45) Fax: (+45) Kap. 4 Foderkurver Kap. 4 Foderkurver 1 FODERKURVER... 2 1.1 VIRKEMÅDE.... 2 1.2 ÅBEN OVERSIGT FODERKURVE.... 3 1.3 ÅBEN FODERKURVE.... 3 1.4 ÅBEN GRAFISK FODERKURVE.... 4 1.5 ÅBEN ANVENDT FODERPLAN... 5 2 OPRET/RET FODERKURVE....

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og hestebønner

Læs mere

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice [email protected] AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform

Læs mere

REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE

REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation Juni 2017 Svinerådgivningen DAGSORDEN Zink og kobber problematikken Forbrug og problemer Status på zink Status på kobber Forsøg med

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen.

Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen. MEDDELELSE NR. 873 Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN

Læs mere

Mikrobiologiske processer og sundhed

Mikrobiologiske processer og sundhed Mikrobiologiske processer og sundhed 1. CASE: Hjælp en landmand med sundhedsproblemer i svinebesætning En landmand, der fodrer sine grise med vådfoder, oplever døde grise og grise med diarre. Han frygter

Læs mere

SUNDE GRISE Poul Bækbo, Chefkonsulent, dyrlæge

SUNDE GRISE Poul Bækbo, Chefkonsulent, dyrlæge SUNDE GRISE Poul Bækbo, Chefkonsulent, dyrlæge 23. maj 2.. Salmonella hos slagtesvin hvordan reducerer jeg risikoen for salmonella-fradrag? Jan Dahl, Dyrlæge Status Forskellige typer besætninger Negative

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Kap.10 Grunddata / System indstillinger

Kap.10 Grunddata / System indstillinger Kap.10 Grunddata / System indstillinger 1. Service menu... 2 1.1 Bruger Indstilling... 2 1.1.1 Ventil A+B... 2 1.1.2 Print til RS232... 2 1.1.3 Beregn pris... 2 1.1.4 Beregn TS,FE/kg... 3 1.1.5 Auto reg.

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere