Kommunernes rolle i det boligsociale arbejde

Transkript

1 Kommunernes rolle i det boligsociale arbejde V/ Mia Jauernik, boligsocial koordinator i Sønderborg Kommune & Kathrine Bek Nyboe, boligsocial konsulent i KL

2 Hvad undrer dig? Er du i dit boligsociale arbejde stødt på ting, der undrer dig omkring kommunen? Hvad er fortællingen om KOMMUNEN i dit boligområde? Har du konkrete spørgsmål omkring kommunerne, som vi gerne skal besvare?

3 Væsentlige snitflader - Kommunen Styringsdialog Strategisk samarbejde (ghetto) Diverse projekter/tiltag Fremskudte driftsopgaver Helhedsplaner Ældre/plejeboliger Derudover specifikt Boliganvisning Udsættelser

4 Hvad vil vi fortælle om? Kommunernes: Opbygning Beslutningsprocesser Snitflader med boligorganisationerne Opgaver og kerneydelser Kommunerne som samarbejdspartner i det boligsociale arbejde Kontakt til kommunerne

5 Den demokratiske styringskæde Internationale omgivelser (EU) Nationale omgivelser Interesseorganisationer Folketing Regering Kommunaleselvstyre Dom-stole Administration Statsvirksomheder Nationalbanken Medier Vælgerne Store virksomheder

6 KOMMUNALE FAKTA 98 kommuner Gennemsnit: borgere 2462 kommunalpolitikere Bruger over halvdelen af pengene i den offentlige sektor Ansvaret for stort set alle borgernære områder

7 Hvorfor kommuner? Vi bekender os til den nordiske velfærdsmodel, som er karakteriseret ved at være decentral. Hvorfor synes borgerne i Danmark, at de er blandt verdens lykkeligste? Det er fordi det passer til vores psyke, at vi har organiseret os sådan. Det kommer der noget godt ud af - Borgmester Formålet med kommunerne: At yde service til borgerne i deres nærområde

8 Store forskelle Københavns Kommune indbyggere Læsø kommune indbyggere Ringkøbing-Skjern Kommune km2 Frederiksberg kommune 9 km2

9 Fordeling af almene boliger i kommunerne almene boliger - eller næsten hver femte danske bolig er almen. De almene boliger er meget ujævnt fordelt i kommunerne: - Brøndby Kommune har den største andel almene boliger: 64,48 pct. - Gentofte Kommune har den mindste andel almene boliger: 4,01 pct.

10 Udsatte almene boligområder I Den tidligere regerings ghettoliste: Pr. 1. okt indeholdt listen 28 boligområder fordelt på 17 forskellige kommuner, hvoraf 16 kommuner har indgået strategisk samarbejde (initiativaftaler) med regeringen. Ved et ghettoområde forstås fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst beboere, og som opfylder mindst 2 af følgende kriterier: 1. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct. 2. Andelen af beboere i alderen år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. 3. Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer pr beboere på 18 år og derover overstiger 270 personer.

11 Udsatte almene boligområder II Et udsat boligområde er et boligområde, hvor der er konstateret væsentlige problemer af økonomisk, social eller anden karakter, herunder høj husleje, høj flyttefrekvens, stor andel af boligtagere med sociale problemer, vold, hærværk eller nedslidning af bygninger og friarealer (jf. LBF s regulativ og den tidligere regerings ghettostrategi). LBF s puljer : 220 udsatte boligområder fordelt på 56 kommuner. Antal udsatte boligområder i 2012:??

12 Typisk kommune - organisering Politisk organisation Byråd Social- og sundhedsudvalg Børne og ungeudvalg Økonomiudvalg Teknik og miljøudvalg Kultur- og fritidsudvalg Borgmester Kommunaldirektør Social- og Sundhedsforvaltning Børn og ungeforvaltning Økonomiforvaltning Teknik og miljøforvaltning Kultur- og fritidsforvaltning Administrativ organisation

13 Kommunernes beslutningsprocesser Beslutningssag til Byrådet Sagsfremstilling udarbejdes til Direktionen Sagsfremstilling udarbejdes til fagudvalg Økonomisk påtegning Dagsorden dannes Formandsmøde ml. direktør og udvalgsformand Dagsorden evt. justeringer Fagudvalg - beslutning Økonomiudvalg beslutning/godkendelse Byråd Endelig beslutning

14 Kommunens økonomi Hvordan får man fingrene i kommunale midler? Budgetplanlægning Langsigtet Større indsatsområder Mere kortsigtet Eks.: Mindskelse af social ulighed i sundhed - Citat fra sundhedspolitik og indsatsområder i en kommune 18 midler Integrationsrådet Folkeoplysning

15 Kommunernes opgave Kommunerne fungerer som en stor dansk virksomhed eller næsten da Balancen mellem sociale og økonomiske incitamenter: Borgernes trivsel og kommunens/samfundets økonomi er to sider af samme sag.

16 Kommunernes kerneopgaver 1 Social velfærd og sundhed Plejehjem og plejeboliger Dagpasning Skole, skolelæge og skoletandlæge Offentlig sundhed Forebyggelse og rehabilitering Social støtte til familier og individer Offentlig forsørgelse Jobcenter

17 Kommunernes kerneopgaver 2 Uddannelse og kultur Folkeskole Fritidsaktiviteter og uddannelse Offentlige biblioteker Kulturelle aktiviteter (lokale museer, biografer, teatre, koncerter)

18 Kommunernes kerneopgaver 3 Miljø og planlægning By og landplanlægning Lokale og regionale veje Byggetilladelser og -tilsyn Affaldshåndtering Miljøtilladelser og -tilsyn

19 Kommunernes kerneopgaver 4 Forsyning Vandforsyning Spildevand Fjernvarme Gas Elektricitet

20 Hvad bruger kommunerne penge på? Byudvikling, bolig og miljø Uddannelse og kultur Forsyning etc. Social velfærd og beskæftigelse Transport og infrastruktur Sundhed Administration

21 Opgave Hvem er de vigtigste samarbejdspartnere i kommunen inden for de forskellige kerneområder for dig som boligsocial medarbejder?

22 Relevante samarbejdsmuligheder Lokalråd SSP PSP Frivillighedsområdet ( 18) Gadeplansmedarbejdere Fremskudte driftsopgaver Relevante afdelinger/enheder i kommunen

23 Nice to know Sundhedsfremme og forebyggelse Fra 1. januar 2007 har kommunerne fået en række nye opgaver indenfor forebyggelse og sundhedsfremme. Opgaverne har hjemmel i Sundhedslovens 119 stk. 1 og Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for sund levevis Stk. 2 Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne Uddrag af Sundhedsloven, Sundhedsstyrelsen Borger rettet og Patient rettet, Forebyggelse og sundhedsfremme foregår bedst i de miljøer, hvor borgerne færdes.

24 Nice to know Kriminalitetsforebyggelse - Kredsråd og Lokalråd For at sikre en helhedsorienteret og effektiv indsats må kommunerne tage nye initiativer og bl.a. etablere nye samarbejdsfora på tværs af faggrupper, forvaltninger og den offentlige og den private sektor. Lokalrådet kan også inddrage borgerne via f.eks. boligorganisationernes beboerdemokratiske system. Citat fra Lokal forebyggelse af kriminalitet /Kriminalpræventive Råd Lokale samarbejdsfora: Lokalråd, Lokalråd +, SSP, SSP +, Ungesamråd, PSP og boligsociale styregrupper

25 Nice to know SSP samarbejdet relevant lovgivning RETSPLEJELOVEN 115 Stk. 1: Politiet kan videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder, hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til det kriminalitetsforebyggende samarbejde eller af hensyn til politiets samarbejde med de sociale myndigheder og social- og behandlingspsykiatrien som led i indsatsen over for socialt udsatte personer. Stk. 2: I samme omfang som nævnt i stk. 1 kan en myndighed videregive oplysninger om enkeltpersoner til politiet og andre myndigheder, der indgår i de former for samarbejde, som er nævnt i stk. 1. Oplysningerne må i forbindelse med de nævnte former for samarbejde ikke videregives med henblik på efterforskning af straffesager.

26 Need to know Underretningspligt Tavshedspligt Beskæftiger du dig med børn, eller samarbejder du med frivillige, andre aktører der beskæftiger sig med børn Husk børneattest!

27 Hvad er det største udfordringer i samarbejdet med kommunen? Hvad oplever I?

28 Udfordringer (som kan gøre livet surt for boligsociale medarbejdere ) Kommunens myndighedsrolle Tavshedspligten Lovgivning Silotænkning/bureakrati Kommunalpolitisk prioritering Demokrati Den boligsociale indsats er en kommunal KANopgave.

29 KAN og SKAL-opgaver Lovgivning fastsætter KAN eller SKAL-opgaver Eksempler på kommunernes SKAL-opgaver er: Sagsbehandling, foranstaltninger, undervisning, dagtilbud etc. Eksempler på kommunernes KAN-opgaver er: Gadeplansarbejde, lektiecafé og den boligsociale indsats.

30 Det boligsociale som KAN-opgave De boligsociale helhedsplaner befinder sig inden for både kommunernes og boligorganisationernes KAN- opgave Det giver nogle muligheder såvel som udfordringer: o Træffe et valg o Afsætte ressourcer o Ulige indsatser i kommunens opgaveløsning o Mulighed for innovation (ikke lovbundne opgaver) o Kan opgaverne/nye tiltag?

31 Organisering af det boligsociale arbejde Vidt forskelligt fra kommune til kommune De større kommuner har ofte en længere tradition for boligsocialt arbejde og et mere etableret samarbejde internt og eksternt end de mellemstore og små kommuner. Kommunernes organisering af det boligsociale arbejde er ofte afhængig af hvor mange almene boliger i kommunen og hvor store boligsociale udfordringer, der er i kommunen.

32 Hvordan bruger man kommunen? I Kommunens hjemmeside Opsnus opgaver, roller og snit- og samarbejdsflader. Boligsocial koordinator? Politiske dagsorden Kommunens politik Vigtigste lovgivning

33 Hvordan bruger man kommunen? II Kommunen er en politisk ledet organisation: Brug det strategisk! Kommunen er ikke én men mange aktører: Brug din kommunens ordvalg: Vær bevidst!

34 Hvad gør du hvis samarbejdet ikke fungerer? Projektets kommunikationsveje Relevante fagchefer Går gennem afdelingsbestyrelsen eller organisationsbestyrelsen Projektejer er boligorganisationen Samarbejdsaftaler hvad står der i dem?

35 Hvad er det de siger? Se uddelte liste

36 Hvad tager du med dig? Hvad er det vigtigste pointer, du tager med dig fra oplægget? Har du fået nogen konkrete ideer til, hvad du vil gå hjem og gøre, som du vil dele?