Fælles udspil fra regionerne og universiteterne omkring organiseringen af infrastruktur for kliniske kræftforskning

Transkript

1 N O T A T Sundhedsstyrelsens følgegruppe for klinisk kræftforskning Fælles udspil fra regionerne og universiteterne omkring organiseringen af infrastruktur for kliniske kræftforskning Danske Regioner ønsker på vegne af de fem sundhedsdirektører og de tre dekaner for de sundhedsvidenskabelige fakulteter - med dette notat at levere et fælles bud på, hvordan der kan etableres en hensigtsmæssig organisering af infrastrukturen for den kliniske kræftforskning. Notatet præciserer de synspunkter, som regionerne og universiteterne hver især tidligere har fremført i notater af hhv. d. 12. oktober 2006 og d. 6. februar Sag nr. 06/3598 Dokumentnr /06 Sagsbehandler Martin Thor Hansen Tel mth@regioner.dk Overordnet model for infrastruktur for klinisk kræftforskning Danske Regioner og de sundhedsvidenskabelige fakulteter er enige om, at den struktur og det samarbejde, der skal bygges op med udmøntningen af puljen til styrkelse af den kliniske kræftforskning skal tjene følgende formål: Vilkårene for den kliniske kræftforskning i Danmark skal forbedres, og traditionen for en fri forskning skal videreføres. Infrastrukturen for klinisk kræftforskning skal støtte og være til rådighed for alle væsentlige dele af kræftforskningen fra tidlig opsporing (i primærsektoren mv.) over udredning til behandling (kirurgisk, medicinsk, strålebehandling mv.) og rehabilitering. Infrastrukturen skal resultere i, at klinisk kræftforskning udvikles på afgørende punkter. Det gælder såvel translationel forskning (fra basal til klinisk forskning) som sundhedstjenesteforskning (fra projektbaseret klinisk praksis til evidensbaseret daglig klinisk praksis) Infrastrukturen skal organisatorisk bygges op omkring en struktur med en entydig og klar ledelsesmæssig forankring. Infrastrukturen for klinisk kræftforskning skal tilrettelægges på en sammenhængende og rationel måde, sådan at ressourcerne anvendes mest hensigtsmæssigt.

2 Hovedsigtet med puljen til styrkelse af den kliniske kræftforskning er først og fremmest at give kræftforskningen bedre betingelser med det mål for øje at øge kvaliteten af forskningen, herunder at forskningens resultater omsættes til god klinisk praksis i det danske sundhedsvæsen. I sidste ende er formålet, at denne indsats skal komme de danske kræftpatienter til gode i form af en bedre og mere effektiv kræftbehandling. Side 2 Det er Danske Regioners og universiteternes opfattelse, at selve forskningsaktiviteten, herunder hvilket genstandsfelt forskningen præcist skal beskæftige sig med, er et fagligt anliggende. Dvs. at det er de fagprofessionelle, som har indsigt i og føling med hvilke emner, der er særligt relevante i en forskningsmæssig sammenhæng. Således er en af de udfarende kræfter i forhold til at definere relevante projekter bl.a. de såkaldte Danske Multidiciplinære Cancer Grupper (DMCG), som er multidiciplinære faglige sammenslutninger inden for et kræftområde f.eks. lungekræft eller gynækologisk kræft. DMCG erne er imidlertid ikke de eneste aktører, som bedriver klinisk kræftforskning, idet der på sygehusafdelingerne, på forskningsenheder baseret på kliniske enheder, i primær sektoren samt andre relevante steder udføres projekter og produceres forskningsresultater af central betydning for at øge kvaliteten af den kliniske kræftbehandling. Ofte er forskerne ansat i kombinationsstillinger mellem sygehus og fakultetet. Infrastrukturmæssigt består udfordringen i at få etableret en struktur, som på en ubureaukratisk måde kan understøtte den forskning, som især er baseret på investigator-initerede protokoller fra de forskellige forskningsmiljøer, herunder DMCG, men altså også andre forskningsmiljøer. For at sikre en rationel anvendelse af puljens ressourcer finder Danske Regioner og universiteterne, at det er væsentligt, at der etableres en overordnet og sammenhængende infrastruktur for klinisk kræftforskning, som forskningsmiljøerne kan trække på, når de gennemfører deres forskningsaktiviteter. Hensigten er at undgå, at der opbygges en række parallelle enheder, som hver især suboptimerer ved at udvikle egne kompetencer, metoder og redskaber. I stedet bør disse kompetencer samles i tre regionale enheder med henblik på at sikre en effektiv arbejdsdeling og ressourceanvendelse. Dette var da også baggrunden for forslaget om at etablere de tre såkaldte RIKK-enheder (dvs. enheder for Regional Infrastruktur for Klinisk Kræftforskning). med udgangspunkt i de tre Fora for Sundhedsvidenskabelig Forskning, som det fremgår af Ledelsesforums oplæg fra 6. februar I det senere forløb er behovet for en klarlægning af en national koordinering blevet tydeliggjort da støtten til klinisk kræftforskning ikke kun hentes lokalt men principielt på tværs af de tre lokale RIKK-enheder.

3 Det er Danske Regioners og universiteternes synspunkt, at dette bedst opnås ved at etablere tre nationale kompetencecenter for klinisk kræftforskning (hidtil benævnt RIKK-enheder) - et i øst hjemhørende i Region Hovedstaden/Københavns Universitet, et i syd hjemhørende i Region Syddanmark/Syddansk Universitet og et i Nord hjemhørende i Region Midtjylland/Århus Universitet - som hver især skal have en koordinerende rolle i forhold til at opbygge en række relevante støttefunktioner for klinisk kræftforskning (dette dog inden for rammerne af nogle overordnede nationale retningslinier jf. tankerne omkring Det Nationale Koordinerende Sekretariat for Infrastruktur for Klinisk Kræftforskning). Side 3 Hovedtanken bag modellen kan således beskrives ved, at forskningsmiljøerne udvikler idéerne til forskningsprojekterne, mens der under kompetencecentrene samles en række relevante spidskompetencer og støttefunktioner, som forskningsmiljøerne efter aftale med kompetencecentrene kan trække på med henblik på at gennemføre de pågældende projekter. I forbindelse med etableringen af en sådan struktur bør det indtænkes, hvordan nytten af infrastrukturen kan anskueliggøres og dokumenteres, sådan at det bliver muligt at evaluere infrastrukturen, samt at vurdere i hvor høj grad infrastrukturen har bidraget til at øge de enkelte projekters forskningsmæssige output. Organisering af infrastruktur for klinisk kræftforskning I forhold til den overordnede organisering af infrastrukturen for klinisk kræftforskning er særlig fire forhold vigtige for Danske Regioner og universiteterne. For det første er det væsentligt, at hele området ledelsesmæssigt forankres på en entydig og klar måde. Regionerne og universiteterne finder i den forbindelse, at det er naturligt, at de to parter går sammen om at sikre den fornødne ledelsesmæssige forankring. Derfor foreslås, at en kreds bestående af de fem regionssundhedsdirektører samt de tre dekaner skal udgøre en overordnet styregruppe for området. I praksis er der tale om, at det nuværende Ledelsesforum for Medicinsk Sundhedsforskning, som består af de tre dekaner samt sundhedsdirektørerne fra de tre nuværende universitetsamter, udvides med sundhedsdirektørerne fra Region Sjælland og Region Nordjylland. I relation til kompetencecentrene foreslås endvidere, at centrenes bestyrelse udgøres af ledelsesrepræsentanter fra hhv. regionerne og universiteterne ved de tre fora for sundhedsvidenskabelig forskning. Derved sikres, at

4 de to ledelsesstrenge fra hhv. regionerne og universiteterne genfindes såvel nationalt som på kompetencecenter-niveau. Side 4 For det andet skal den organisatoriske opbygning tilgodese, at alle landets fem regioner får adgang til at trække på infrastrukturen for klinisk kræftforskning. Dette tilgodeses nationalt ved, at alle regionerne foreslås at være repræsenteret i Ledelsesforum (jf. ovenfor). I relation til kompetencecentrenes bestyrelser foreslås, at Region Hovedstadens bestyrelse suppleres med en repræsentant fra Region Sjælland, mens Region Midtjyllands bestyrelse suppleres med en repræsentant fra Region Nordjylland. Kompetencecentrenes bestyrelse skal dog være sammensat, sådan at værtsregionen har flertal i bestyrelsen. For det tredje skal der sikres en overordnet koordination af de tre kompetencecenters aktiviteter. Danske Regioner og universiteterne anbefaler i den forbindelse, at der etableres et Nationalt Koordinerende Sekretariat for Infrastruktur for Kliniske Kræftforskning med reference til Ledelsesforum. Det Nationale Koordinerende Sekretariat foreslås placeret i Danske Regioner, og det skal organiseres på en sådan måde, at der etableres faste samarbejdsrelationer til hvert af de tre nationale kompetencecentre. Sekretariatet samarbejder og koordinere således tæt med kompetencecentrene. Derudover indhenter sekretariatet også faglig rådgivning fra faglige fora, som indstiller til ledelsesforum. På dette grundlag dvs. i tæt samspil med kompetencecentrene og efter indstilling fra de faglige fora - foreslås, at sekretariatet får ansvaret for, at: Udforme og vedligeholde overordnede retningslinier for hvilke støttefunktioner kompetencecentrene skal kunne levere, sådan at en forsker kan modtage samme ydelser, hvad enten vedkommende er tilknyttet Kompetencecenter Øst, Syd eller Nord. Udforme og vedligeholde basiskrav for hver af de enkelte støttefunktioner dvs. hvilke opgaver henhører som minimum under de enkelte støttefunktioner, og hvilke grundlæggende krav stilles der til kompetencecentrenes organisering af de pågældende områder. Definere basisydelser inden for de enkelte støttefunktioner, herunder grænserne for forskningsmiljøernes trækningsret. Med basisydelser forstås ydelser, som forsker omkostningsfrit kan trække på. Udforme og vedligeholde basiskrav for DMCG ernes aktiviteter dvs. hvilke grundlæggende minimumskrav kan der opstilles for DMCG ernes aktiviteter først og fremmest på databaseområdet.

5 Sikre at DMCG erne lever op til de basiskrav, der gælder for de øvrige databaser, der finansieres af sygehusejernes fælles databasepulje for landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Sikre landsdækkende koordination på andre områder, hvor det må skønnes relevant. Side 5 Det Nationale Koordinerende Sekretariat skal således i tæt samarbejde med kompetencecentrene og de faglige fora primært medvirke til at opstille nogle overordnede rammer, som sikrer, at kompetencecentrene og andre infrastrukturenheder - som f.eks. DMCG erne - regionalt opbygges og drives efter den samme grundlæggende skabelon. For det fjerde finder Danske Regioner og universiteterne, at det er væsentligt at hele organiseringen understøttes fagligt, ved at det sikres, at der er adgang til faglig rådgivning på de forskellige organisatoriske niveauer. Derfor foreslås i alt fire faglige fora etableret. Et fagligt fora i tilknytning til ledelsesforum, samt tre faglige fora i tilknytning til hvert af kompetencecentrene. Der foreslås endnu ikke en præcise bemanding af disse fora, men det er givet, at DMCG.dk påtænkes at skulle indtage en væsentlig rolle i denne sammenhæng. Derudover skal sammensætningen af de faglige fora afspejle bredden i den kliniske kræftbehandling (dvs. kirurgi, onkologi, patologi, almen medicin m.m.). Mht. de enkelte kompetencecentre skal Danske Regioner og universiteterne anbefale, at disse etableres omkring et regionalt sekretariat, som referer til centrets bestyrelse. Derudover skal hvert sekretariat, som nævnt ovenfor, også etablere en fast samarbejdsrelation til Det Nationale Koordinerende Sekretariat. Kompetencecentrenes sekretariater skal indenfor de nationalt udstukne rammer lede og koordinere støttefunktioner for kliniske kræftforskning. Det er vigtigt, at sekretariaterne tilføres den nødvendige procesog skrivekraft, sådan at de reelt kan løfte deres opgave, idet centrene vil skulle koordinere på kryds og tværs af mange forskellige områder. For så vidt angår bestykningen af kompetencecentrenes sekretariat, så vurderes det mest hensigtsmæssigt, at dette håndteres som et lokalt anliggende, da det bl.a. vil afhænge af, hvordan det tidligere samarbejde mellem region og universitet har været udformet, samt hvor mange DMCG ere, der er tilknyttet det enkelte kompetencecenter, og hvilke projekter de tilknyttede DMCG ere ønsker at gennemføre.

6 Som sagt foreslås, at kompetencecentrene for klinisk kræftforskning forankres i hhv. Region Hovedstaden/Københavns Universitet, Region Syddanmark/Syddansk Universitet og Region Midtjylland/Århus Universitet. I forlængelse heraf foreslås, at kompetencecentrene for klinisk kræftforskning bygges op med udgangspunkt i de tre eksisterende kompetencecentre for kliniske kvalitetsdatabaser 1, som allerede kan levere støttefunktioner til klinisk kræftforskning indenfor: Udvikling og drift af forsknings- og kvalitetsdatabaser Epidemiologi og biostatistik. Side 6 Udover ovennævnte støttefunktioner som givet skal opgraderes - vil det være nødvendigt at udbygge de eksisterende kompetencecentre, sådan at de også kan udføre støttefunktioner indenfor: Biobanker Almen medicin Andre relevante funktioner f.eks. God Clinical Practice (GCP), at sikre at kræftafdelingerne har de nødvendige redskaber og ressourcer til at indberette til databaser og deltage i protokollerede forsøg m.m. Mht. de tre sidstnævnte støttefunktioner forudsættes, at kompetencecentrene forpligtiges til at bygge organisationen op omkring eksisterende enheder, sådan at der ikke etableres nye strukturer, som løber parallelt med allerede eksisterende strukturer. F.eks. vil det være oplagt at etablere et samarbejde med de tre Centre for Almen Medicinsk Forskning for på denne led at blive leveringsdygtig i støttefunktion indenfor almen medicin. Såfremt der på visse områder ikke eksisterer den fornødne infrastruktur må den dog etableres. I vedlagte bilag illustreres en samlet grafisk fremstilling af, hvordan Danske Regioner og universiteterne forestiller sig, at man mest hensigtsmæssigt kan organisere infrastrukturen for klinisk kræftforskning. Finansiering 1 Det er vigtigt at understrege, at selvom kompetencecentrene for kliniske kvalitetsdatabaser anvendes som model for, hvordan kompetencecentre for klinisk kræftforskning kan opbygges, så er det ikke ensbetydende med, at opgaverne med at understøtte kvalitetsarbejdet og kræftforskningen sammenblandes, da der i sagens natur er tale om to forskellige opgaver. Der vil derfor fortsat være en separat organisatorisk struktur for kvalitetsarbejdet, som vil fungere adskilt fra den organisatoriske struktur, der her foreslås etableret for kræftforskningen.

7 For at sikre, at der opbygges den nødvendige infrastruktur for klinisk kræftforskning er det afgørende, at de nationale kompetencecentre sikres en relativ stor basisbevilling, da det vil give centrene budgetsikkerhed, og dermed et grundlag for at planlægge og koordinere deres aktiviteter. Side 7 For det første vil budgetsikkerheden fjerne de risici, som i givet fald vil afholde de nationale kompetencecentre fra at foretage de nødvendige investeringer i opbygningen af infrastrukturen. Således vil en relativ stor basisbevilling give den fornødne sikkerhed til, at kompetencecentrene tør investere i de infrastrukturkomponenter - som f.eks. personale og IT der er nødvendige for, at de kan levere de ydelser, som forskningsmiljøerne efterspørger. For det andet vil den øgede budgetsikkerhed medvirke til at forbedre mulighederne for at koordinere og samordne infrastrukturen på landsplan, sådan at der på tværs af de tre kompetencecentre anvendes ensartede redskaber og metoder (f.eks. principper for opbygning af biobanker, IT-systemer til både forsknings- og kvalitetsdatabaser, samt ensartede metoder til at understøtte protokolleret forskning og GCP). Forudsætningen for, at denne model kan fungere er dog, at det præcist defineres, hvilke støttefunktioner de nationale kompetencecentre forventes at skulle levere omkostningsfrit til forskningsmiljøerne, herunder hvilken trækningsret den enkelte forsker har på disse funktioner. Dette spørgsmål søges behandlet i næste afsnit, men det er for indeværende ikke muligt at give et udtømmende svar på spørgsmålet, hvilket vil sige, at der stadig er uafklarede elementer, som der vil skulle tages stilling til. Snitflader mellem De Nationale Kompetencecentre for Klinisk Kræftforskning og DMCG og andre aktører De to væsentligste snitflader mellem de nationale kompetencecentre og DMCG vurderes umiddelbart at være på hhv. databaseområdet (som omfatter de to støttefunktioner: I) Udvikling og drift af forskningsdatabaser samt II) Epidemiologi og biostatistik) samt biobankområdet. I det følgende beskrives hvert område separat. Databaseområdet Det anbefales, at DMCG ernes databaser forankres i et af de tre nationale kompetencecentre for klinisk kræftforskning hvad enten der er tale om forskningsoverbygninger på allerede eksisterende kvalitetsdatabaser, eller

8 helt nye forskningsdatabaser 2. Spørgsmålet omkring den konkrete fordeling af DMCG-databasernes tilknytning til de enkelte kompetencecentre bør tage afsæt i nogle faglige betragtninger om at samle overlappende sygdomsområder med det formål at opnå en synergieffekt. Derudover bør der være en balanceret fordeling af databaserne, som alle kan bakke op om. Side 8 For at få klarhed over pengestrømmene på dette område foreslås følgende procedure. Inden DMCG erne fremsender deres ansøgninger, har den enkelte DMCG været i dialog med sit kompetencecenter med henblik på at aftale de ydelser indenfor IT, epidemiologi, biostatik m.m., som den pågældende DMCG vil købe i perioden. Aftalen skal være bindende for DMCG og kompetencecentret, og omkostningerne for de aftalte kompetencecenterydelser indarbejdes efterfølgende i DMCG s ansøgningsbudgetter (kompetencecenter-delen af DMCG ernes ansøgningsbudgetter skal eksplicit fremgå). Det skal fremgå af DMCG ernes ansøgninger om den er godkendt af kompetencecentret. En hensigtsmæssig ressourceudnyttelse skal som tidligere nævnt være et bærende princip for, hvordan infrastrukturen skal etableres og dermed også hvordan puljen skal udmøntes. Det indebærer, at hver enkelt DMCG ikke skal opbygge egne sekretariater og kompetencer indenfor datamanagement, epidemiologi og statistik. Disse kompetencer skal i stedet samles som en fælles ressource i Kompetencecentrene, mens DMCG ernes adgang til denne ressource skal reguleres i aftaler om køb af Kompetencecenter-ydelser. Ved udmøntningen af puljen bør man derfor sikre, at dette princip er efterlevet i DMCG ernes ansøgninger. Med henblik på at sikre DMCG-databasernes datakomplethed foreslås, at de nationale kompetencecentre påtager sig opgaven med at lave løbende datakomplethedsanalyser, sådan at de data, der er registreret i databaserne i videst muligt omfang er tidstro. I forhold til snitfladen til de kliniske kvalitetsdatabaser anbefales, at DMCG ernes aktiviteter på dette område fortsat finansieres via sygehus- 2 En del DMCG er vil allerede have kvalitetsdatabaser, som er forankret i et af de tre kompetencecentre for kliniske kvalitetsdatabaser. En DMCG bør have sin forsknings- og kvalitetsdatabase forankret ved samme kompetencecentre, da forsknings- og kvalitetsdatabasen typisk vil være baseret på samme IT-platform, hvilket skyldes at forsknings- og kvalitetsdatabasernes datasæt i langt de fleste tilfælde vil være delvist overlappende dvs. at en række oplysninger anvendes til både forskning og kvalitetsmonitorering.

9 ejernes fælles databasepulje, sådan at denne del af DMCG ernes arbejde finansieringsmæssigt holdes adskilt fra puljen til styrkelse af infrastruktur for klinisk kræftforskning. Side 9 Biobankområdet På nuværende tidspunkt vurderes det vanskeligt at danne sig et samlet billede af biobankområdet, herunder omfanget af de opgaver som skal varetages. Der vil derfor under alle omstændigheder være hårdt brug for, at Det Nationale Koordinerende Sekretariat for Infrastruktur for Klinisk Kræftforskning i samarbejde med de faglige fora straks påtager sig opgaven med at få klarhed over, hvordan området mest hensigtsmæssigt kan organiseres samt at få defineret basiskrav til biobanker. Det er dog nu allerede muligt at pege på enkelte overordnede anbefalinger. Biobankområdet, og den funktion biobankerne opfylder, kan ikke entydigt defineres i relation til kræftområdet. I stedet skal biobankerne betragtes som en fælles ressource, som mange forskellige grupper indenfor sundhedsvæsenet skal have adgang til. Organiseringen af biobankfunktionen må derfor tilgodese dette grundlæggende vilkår, hvilket bl.a. indebærer, at adgangen til biobankerne skal ske på objektive kriterier, som er ens for alle, sådan at det undgås, at en bestemt gruppe favoriseres frem for andre. Patologerne har og bør fortsat have ansvaret for at indsamle, processere, og opbevare vævsmaterialet. Derudover er der - især inden for forskningsområdet biobanker, der er baseret på blodprøver. Biobankerne bør derfor kunne dække begge disse behov dvs. vævsmateriale og blodprøver. Danske Regioner og universiteterne anbefaler derfor, at biobankerne etableres i et samarbejde mellem patologer, som er ansvarlige for vævsbiobanker, og klinisk biokemiske laboratorier, som er ansvarlige for blod-biobanker. Adgangen til disse biobanker skal ske i henhold til ovenstående princip om gennemsigtig og lige adgang for alle. I forlængelse heraf anbefales, at hvert nationalt kompetencecenter får ansvaret for i samarbejde med en patologi-klinisk biokemisk-enhed at organisere og opbygge én regional biobank, som skal ligge indenfor rammerne af et endnu ikke vedtaget sæt af basiskrav til biobanker. Det indebærer i forhold til forskningsmiljøerne, at deres adgang til biobankerne sker via kompetencecentrene dvs. at kompetencecentrene og forskerne forudgående skal aftale de ydelser, som forskerne ønsker at rekvirere fra biobanken. Er der tale om ydelser, som kræver en indsats fra alle tre biobanker, skal det enkelte kompetencecenter koordinere i forhold til de to øvrige centre.

10 Danske Regioner og universiteterne finder det essentielt, at de tre biobanker opbygges efter så ensartede principper som mulig, idet biobankernes materiale skal kunne anvendes på landsplan og dermed på tværs af biobankerne. I forlængelse heraf bør biobankernes IT-løsning ligeledes overvejes. Umiddelbart synes den mest hensigtsmæssige model at være en fælles national IT-løsning (som omfatter både vævsmateriale og blodprøver) med snitflade til Patobanken og andre relevante register, sådan at der undgås dobbeltregistrering i de to registre. Derudover bør IT-løsningen have en standardiseret snitflade, som DMCG ernes databaser kan anvende. Side 10 Et forhold som komplicerer processen med at indsamle relevant biologisk materiale til f.eks. DMCG ernes forskning er, at det angiveligt er vanskeligt på selve indsamlingstidspunktet at vurdere, om der blot skal tages prøver til rutinemæssig diagnostik eller om der også skal udtages prøver til forskningsmæssig brug. Derfor anbefaler DMCG.dk, at puljemidlerne anvendes til at finansiere indsamling af biologisk materiale fra alle kræftpatienter og ikke blot de patienter, som hører under DMCG ernes sygdomsområder. Hvorvidt dette er hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt vanskeligt at vurdere. Finansieringsmæssigt anbefaler Danske Regioner og universiteterne, at puljemidlerne til udvikling og drift af biobanker alene tildeles de nationale kompetencecentre. Det indebærer dermed også, at det bliver kompetencecentrenes ansvar at udføre denne opgave. Det forudsætter dog, at den ydelse som centrene forventes at skulle levere på biobankområdet er klart defineret f.eks. hvilke og hvor mange prøver skal der tages pr. patient. I forlængelse heraf skal DMCG ernes ret til at trække på biobankerne klart defineres, sådan at det samlet bliver muligt at anslå kompetencecentrenes udgifter til biobankområdet. DMCG.dk har anbefalet, at der afsættes i alt 20,0 mio. kr. til området, og at disse midler fordeles med 9 mio. kr. i øst, 5 mio. kr. i syd og 6 mio. kr. i nord. Dansk Regioner vil i den forbindelse gerne understrege, at det på nuværende tidspunkt er vanskeligt at vurdere realismen bag denne budgetramme samt fordelingsnøglen, idet en nærmere afklaring heraf må afvente, at der foreligger konkrete ansøgninger. De Kliniske Kræftforskningsenheder (KFE) De Kliniske Kræftforskningsenheder (KFE) er typisk forankret i en klinisk afdeling og medvirker til at understøtte protokolleret forskning, dvs. KFE

11 besidder særlige kompetencer i relation til at køre forskningsprotokoller i sygehusvæsnet. Dette arbejde foregår typisk i et samspil med private parter. Side 11 Hidtil har KFE erne typisk været forankret i onkologiske afdelinger, og den forskning som har været bedrevet har overvejende været onkologisk/medicinsk. KFE ernes forskere har oftest en kombinationsansættelse ved såvel sygehus som universitet. Fra især kirurgisk side har der været kritik af KFE erne, idet kræftkirurgerne opfatter, at KFE erne er for ensidige i deres forskning. Udover kirurgien bør forskningsindsatsen også tilgodese diagnostik og paliation. Eftersom det umiddelbart vurderes, at KFE i samspil med private parter hidtil har leveret en god støtte til den onkologiske forskning, handler udfordringen om, hvordan KFE kan bidrage med en indsats, som overordnet er balanceret og multidisciplinær. Det foreslås, at der udvikles en model, hvor kompetencecentrene og forskningsmiljøerne indgår aftaler om en portefølje af bestemte forskningsmæssige aktiviteter (f.eks. protokolleret forsøg), som kompetencecentrene efterfølgende kan understøtte ved bl.a. at entrere med KFE for at trække på de relevante kompetencer i KFE. Denne model indebærer, at det er kompetencecentrene og forskerne, der i fællesskab aftaler og definerer en given opgave, som kompetencecentret efterfølgende kan overdrage til KFE. Det skal understreges, at modellen kun vedrører de forskningsprojekter, som udspringer fra aftaler mellem kompetencecentrene og forskningsmiljøerne. Modellen udelukker med andre ord ikke, at KFE kan fortsætte sit hidtidige samarbejde med private parter, da disse projekter netop ikke er omfattet af modellen. Disse joint-venture-projekter kan derfor fortsætte som hidtil. Øvrige områder Udover de to ovenfornævnte områder skal de nationale kompetencecentre også bygge støttefunktioner op i forhold til f.eks. almen praksis 3. Et andet væsentligt område er selve de kliniske kræftafdelinger, idet forudsætningen for at styrke den kliniske kræftforskning er, at der etableres en infrastruktur på de enkelte kræftafdelinger, som understøtter de aktiviteter, 3 At organiseringen og opgaverne i relation til almen praksis ikke er mere udføreligt beskrevet, må ikke tages som udtryk for at opgaven ikke betragtes som væsentlig, men derimod, at der endnu ikke har været tid til at undersøge dette nærmere.

12 som forskningen afstedkommer. Infrastrukturen på afdelingerne skal bl.a. sikre: at ny viden løbende implementeres, sådan at afdelingernes kliniske praksis er tidssvarende at protokoller indføres at patienterne tilbydes at indgå i forskningsprojekter at hele dataopsamlingen understøttes både IT-mæssigt og mandskabsmæssigt at der rekrutteres nye læger til den kliniske kræftforskning Side 12 Ovenstående punkter er alle væsentlige i henhold til at sikre, at de kliniske kræftafdelingers infrastruktur er gearet til at understøtte de forskningsrelaterede aktiviteter, som gennemføres i regi af f.eks. DMCG erne og kompetencecentrene. For hvert af disse øvrige områder er det kompetencecentrenes opgave at identificere relevante samarbejdspartner samt at få aftalt vilkårene og rammerne for et fremtidigt samarbejde i forhold til almen praksis vil de tre centre for almen medicinsk forskning f.eks. være relevante samarbejdspartnere. Aftalerne mellem kompetencecentrene og samarbejdspartnerne skal også koordineres landsdækkende, sådan at de tre centers infrastruktur opbygges ensartet, idet forskningsmiljøerne skal kunne få adgang til samme ydelser, hvad enten de er forankret i øst, syd eller nord. Ligesom på de tre ovenfornævnte områder anbefales, at kompetencecentret og forskningsmiljøerne forudgående aftaler prisen og retten til at trække på disse støttefunktioner. Anbefalinger til det kommende forløb vedr. puljens udmøntning Danske Regioner og universiteterne skal i forhold til den kommende ansøgningsproces anbefale: Der skal udarbejdes standardisere ansøgningsskemaer og ansøgningsbudgetter, sådan at det reelt er muligt at sammenligne ansøgningerne med hinanden. Det kan overvejes om der bør udarbejdes standardisere ansøgningsskemaer og budgetter for f.eks. kompetencecentre og DMCG ere. Det skal forud for ansøgningsprocessen specificeres hvilke typer af organisatoriske enheder, der kan ansøge puljen til styrkelse af infrastruktur for klinisk kræftforskning om støtte.