Værdi- og Kvalitetskatalog for Stigsborg Havnefront
|
|
- Jette Søndergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Værdi- og Kvalitetskatalog for Stigsborg Havnefront Aalborg Kommune By- og Landskabsforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby info@stigsborghavnefront.dk AALBORG HAVN Langerak 19 Postboks Aalborg Øst info@aalborghavn.dk marts
2 Indledning VISION Aalborg Havn og Aalborg Kommune har i fællesskab taget initiativ til at igangsætte byudviklingen af Stigsborg Havnefront - et ca. 53 ha. stort areal på Nørresundby Havnefront Øst, der strækker sig fra Limfjordsbroen i vest til Limfjordstunnellen mod øst. Projektet er forankret i et samarbejde imellem Aalborg Kommune og Aalborg Havn A/S, som er i gang med at undersøge mulighederne for oprettelse af et fælles udviklingsselskab, som skal varetage omdannelsen af havnefronten fremadrettet. Vision og delvisioner Værdi- og Kvalitetskataloget indledes med en beskrivelse af visionen for Stigsborg Havnefront. Aalborg Havns bestyrelse og Aalborg Byråd har som ejere og initiativtagere vedtaget visionen og de tilhørende delvisioner, som beskriver de langsigtede hensigter med byudviklingen på Stigsborg Havnefront. De beskriver således, hvad der skal kendetegne den nye bydel, men ikke hvordan det skal ske og se ud. Det skyldes respekt for de samfundsmæssige vilkår, der forandrer sig over tid, som det erfaringsmæssigt er yderst vanskeligt at forestille sig. Værdi- og Kvalitetskatalog Værdi- og Kvalitetskataloget skaber rammer og retning for: de værdier, som skal kendetegne arbejdet med og samarbejdet om at realisere visionen de kvalitetskrav, som bliver stillet til investorer, bygherrer og andre samarbejdspartnere, der gennem større eller mindre projekter indgår i realiseringen, ligesom de vil gælde udviklingsselskabets egne aktiviteter. Stigsborg Havnefront skaber sammenhæng i Aalborgs bymidte omkring fjorden. Bydelen giver optimale rammer for liv, i byen, på og ved vandet, for bosætning, for erhvervsliv samt for at bruge og opleve områdets særlige karakteristika. Stigsborg Havnefront er tæt og mangfoldig bymidte med udgangspunkt i nysgerrighed og kvalitet, mangfoldighed, samarbejde, eksperimenter og vilje til at gøre Aalborg til et stadig mere betydende vækstcenter regionalt og nationalt, med stadig stærkere internationale forbindelser. Om visionen Visionen for Stigsborg Havnefront strækker sig til ca Visionen beskriver den tilstand for Stigsborg Havnefront, og dermed dele af Aalborg/Nørresundby, som udviklingsselskabet, Aalborg Havn og Aalborg Byråd vil samarbejde om at realisere. Visionen er også en invitation til samarbejde med alle, der vil engagere sig i arbejdet med at realisere visionen. Værdi- og Kvalitetskataloget vil være under stadig udvikling, da det til enhver tid skal bygge på førende viden og på de vilkår, som samfundsudviklingen skaber. Udviklingen af Værdiog Kvalitetskataloget vil ske på baggrund af løbende evaluering og dialog. 2 3
3 DELVISION BYMIDTE Stigsborg Havnefront er et vigtigt centrum i arbejdet med at udvikle Aalborgs globale relationer. De er tænkt ind i både store og små tiltag. Det betyder, at udviklingsselskabet vil arbejde for at: området er et laboratorium for og udstillingsvindue af nye produktionsformer og virksomhedstyper, der bygger på integration af viden, uddannelse og entreprenørskab. Området er opbygget med teknologier, der løbende skaber de bedste rammer for ændringer i måden, vi arbejder på. Området er karakteriseret ved et tidssvarende samspil mellem bolig og arbejdsplads. DELVISION LIV OG ATTRAKTIVITET Bydelens liv tager afsæt i tætheden i bymidten og i beliggenheden ved vandet. Midlertidige aktiviteter - der er etableret i de første etaper af byudviklingen - sætter sig blivende spor, og er kombineret med en stærk attraktion for hele byen og landsdelen. Det betyder, at udviklingsselskabet vil arbejde for at: udnytte mulighederne i samspillet mellem by og vand for at skabe attraktivitet, allerede mens området udvikles. åbne en forbindelse langs vandet for at skabe adgang til området og rum for aktivitet i samarbejde med bydelens interessenter. skabe et stærkt Værdi- og Kvalitetskatalog, der skaber modvægt til kortsigtet økonomisk tænkning via en høj prioritering af liv og aktivitet. DELVISION HOVEDPRINCIPPER Stigsborg Havnefront understøtter: det lokale centrum ved brolandingen. bolig-, arbejds- og oplevelsesmaskinen i det område og de bygninger, hvor Hedegaard tidligere drev virksomhed. det internationale område i fysisk og strategisk tilknytning til den kommunale organisation. fremtidens bosætningsområder indlands og langs vandet alt sammen forbundet af fjordforbindelser på langs og tværs. Det betyder, at udviklingsselskabet vil arbejde for at: planlægge den langsigtede trafikbetjening af området med hensyntagen til både den langsigtede kvalitet og mere kortsigtede behov for at sælge byggeretter, så der sikres fleksibilitet i udviklingen af byggeretter. DELVISION BÆREDYGTIGHED Stigsborg Havnefront er foregangseksempel for andre inden for bæredygtighed - både miljømæssigt, socialt, kulturelt og økonomisk, ligesom ambitionerne bag smart city er realiseret her. Det er en bydel, der sætter nye standarder i håndteringen af fremtidens energi-, klima- og miljøudfordringer. Det betyder, at udviklingsselskabet vil arbejde for at: gøre området åbent for målrettet samarbejde om at udvikle smarte løsninger og teknologier, som vi ikke kender i dag. 4 5
4 Værdier og kvaliteter DELVISION INFRASTRUKTUR Stigsborg Havnefront fungerer i sammenhæng med bymidten, det øvrige Aalborg og den overordnede infrastruktur for alle trafikarter. Det betyder, at udviklingsselskabet vil arbejde for at: skabe sammenhæng og aktivitet langs med, på tværs af og på vandet. etablere optimale trafikforhold for bydelens beboere, brugere og øvrige interessenter efter moderne byplanmæssige principper og skabe tæt sammenhæng og integration med resten af byens infrastruktur. DELVISION DET MIDLERTIDIGE Stigsborg Havnefront er fra første dag åbent for aktiviteter blivende som midlertidige, der bygger på og fremmer udviklingen af det nye bymidteområde. Mens visionen og delvisionerne beskriver de overordnede, langsigtede hensigter med byudviklingen på Stigsborg Havnefront, skaber Værdi- og Kvalitetskataloget rammer og retning. Værdi- og Kvalitetskataloget beskriver: de værdier, som skal kendetegne arbejdet med og samarbejdet om at realisere visionen for Stigsborg Havnefront, og de kvalitetskrav, som bliver stillet til investorer, bygherrer og andre samarbejdspartnere, der gennem større eller mindre projekter indgår i realiseringen, ligesom de vil gælde udviklingsselskabets egne aktiviteter. Værdi- og Kvalitetskataloget vil være under stadig udvikling, idet det til enhver tid skal bygge på førende viden og på de vilkår, som samfundsudviklingen skaber. Udviklingen af Værdi- og Kvalitetskataloget vil ske på baggrund af løbende evaluering og dialog. Det betyder, at udviklingsselskabet vil arbejde for at: etablere platforme for samarbejde med interessenter og afsætte ressourcer til at skabe og vedligeholde byliv. 6 7
5 VÆRDIER Dialog Hvordan skelner vi bedst mellem information, dialog, involvering, indflydelse og samarbejde? Udviklingen skal bygge på en demokratisk dialog, der sikrer, at kommunens borgere til stadighed er orienteret om væsentlige skridt i og forudsætninger for udviklingen af området. Hjemmesiden for Stigsborg Havnefront vil løbende stille information til rådighed. Ved planlægning og opstart af større projekter/nye etaper vil Udviklingsselskabet arrangere møder og deltage i relevante arrangementer. Som supplement til dette vil der løbende blive arbejdet med interessentanalyser, så det sikres, at alle delopgaver i områdets udvikling involverer den bedste viden og erfaring også fra erhvervslivet. Gennem samarbejdet om disse aktiviteter skal der opbygges et ejerskab til visionen og hermed til områdets fremtidige identitet. 8 9
6 Det midlertidige Med hvilke aktiviteter forener vi på en gang bedst ønsket om aktivitet og synliggørelse på kort sigt med et tydeligt afsæt i visionen? Området skal tidligt åbnes for midlertidige aktiviteter. Den fremtidige funktion som del af Aalborg Bymidte skal kunne genfindes i aktiviteterne, der skal være åbne for og henvende sig til hele Aalborg. De midlertidige aktiviteter skal have som ambition at pege frem mod det endelige mål og rette sig mod de målgrupper, der er interessante for / interesserer sig for den nye del af Midtbyen. De midlertidige aktiviteter kan være mange iskiosk, restaurant, åben kantine, Grøn Koncert, kolonihaver, musikplads, cirkus og meget mere. Udviklingsselskabet har mulighed for at støtte udvalgte aktiviteter ved at stille arealer til rådighed, men også ved at støtte særligt interessante aktiviteter økonomisk, hvis de i særlig grad fremmer udviklingen/synligheden af området. DGI-stævnet er en oplagt mulighed, hvorfor mulighederne for at arrangere det på Stigsborg Havnefont undersøges
7 Internationalt Hvordan sikrer vi bedst Stigsborg Havnefront en central plads i Aalborgs internationaliseringsstrategi samtidig med, at denne gives en central plads i den løbende udvikling af Stigsborg Havnefront? Stigsborg Havnefront skal være en bydel med internationalt udsyn og indsigt, hvorfor områdets udvikling tidligt tænkes sammen med erhvervspolitikken og lokaliseringen af relevante internationale aktiviteter/virksomheder. Dette skal ske med udgangspunkt i den overordnede infrastruktur, der peger ud i verden og ind i området nærheden til motorvej, lufthavn, letbane, havn, jernbane og det lokale trafiknet er unik. Dialogen om områdets udvikling skal sikre, at det internationale perspektiv til stadighed inddrages som en udfordring til byen, investorer, virksomheder og Udviklingsselskabet selv. Det være sig om virksomhed, bolig, kultur, aktivitet og institution både til dem, der er fastboende, og til dem, der er her i kortere perioder
8 Tryghed Hvordan tilrettelægger vi bedst bydelens fysiske, sociale, kulturelle, erhvervsmæssige og trafikale udbygning for at skabe tryghed for brugere og besøgende? Området skal emme af tryghed og udfordring, hvorfor der løbende skal arbejdes med at skabe og understøtte relevante fællesskaber, der inkluderer beboere, virksomheder og besøgende. Relevante fællesskaber omfatter såvel midlertidige som interesse- og projektbårne og mere traditionelle foreningsbårne. Områdets erhverv og beboere skal gensidigt inspirere hinanden, ved at de stadig mere flydende grænser mellem arbejdsliv, fritidsliv og privatliv udnyttes kreativt. I arbejdet med at skabe tryghed er trafiksystemet centralt. Bydelen skal fungere for alle trafikarter. Gode kollektive forbindelser til den overordnede struktur, herunder Letbanen, enkel bærende struktur for biler, men også for alle dem, der bruger byen på fødder og hjul, handicappede, skatere, løbehjulere, cyklister, gående og joggere. Stigsborg Havnefront er en bydel med liv efter kl. 16 helst 24/7. Den er kendetegnet af en Feel Good-stemning, der inviterer til besøg og ophold som konsekvens af muligheder i bydelen, langs vandet, oplevelser og de hurtige forbindelser på tværs af Fjorden
9 Oplevelse, laboratorium, eksperimentarium Hvordan identificerer og inddrager vi de kræfter, der udfordrer og inspirerer, når vi måske ikke allerede kender dem? Stigsborg Havnefront vil invitere, opsøge og samarbejde med projekter, der udfordrer og inspirerer til udviklingen af byer. Det gælder både for udbygningsfasen og for den mere permanente by. Bymidten er i alle større byer et brændpunkt, kendetegnet af høj aktivitet, stor efterspørgsel og mangfoldighed. Udviklingsselskabet vil som katalysator understøtte denne udvikling
10 Midtbytæthed, boliger og erhverv Hvordan sikrer vi den ønskede tæthed og mangfoldighed i alle etaper af det bebyggede miljø? Bydelen skal skabe optimale rammevilkår for fremtidens virksomheder. Mulighederne i nye miljøvenlige produktionsformer og udviklingen i drifts- og organisationsformer skal kendetegne både bygninger/lokaler til erhvervs- og boligformål. Målgruppen er mangfoldighed, hvad enten det drejer sig om beboere, virksomheder, institutioner eller besøgende. I den forbindelse skal der sættes fokus på udviklingen i familiemønstre de unge, singlerne, den moderne børnefamilie, de unge ældre samt de internationale besøgende med behov for en midlertidig bolig. Bydelens institutionsdækning skal ses i denne sammenhæng. Erhvervsudviklingen skal fokusere på nye brancher, nye økonomier, uddannelser, markeder og medarbejdere
11 Bæredygtighed og natur Hvordan sikrer vi den løbende anvendelse af de mest bæredygtige, sundeste og bylivsskabende løsninger? Området skal være bæredygtigt i moderne forstand fysisk, socialt, kulturelt og økonomisk. Området skal kendetegnes af sammentænkning af midtby, grønt og blåt. Ikke på bekostning af tæthed, men med tæthed som forudsætning for aktivitet, attraktivitet og byliv. Rekreative elementer, det grønne, muligheder for aktivitet i byrummet og sundhed skal tidligt ind i planlægningen. Bygninger og anlæg skal udformes smart, så energi- og miljøløsninger optimeres. Det kræver, at der på en gang tænkes i den store og den lille skala. Hvis huset producerer energi, hvilke typer energiforsyning er der så brug for og med hvilken kapacitet? 20 21
12 Smart City hele tiden Hvordan sikrer vi fra starten den rette informationstekniske arkitektur? Bydelen skal være elektronisk fremtidssikret den skal være SMART CITY. Det betyder, at den bygger på en fremtidssikret infrastruktur som fundament for de nye teknologiske løsninger, der kommer til og med stigende hastighed. På Stigsborg Havnefront er teknologien en forudsætning for de smarteste løsninger og den højeste kommunikative tilgængelighed. Bydelen bliver derfor aldrig færdigudviklet teknologisk, men vil til stadighed være et besøg værd for Smart Cities
13 Robusthed og fleksibilitet Hvordan skabes og administreres en udviklingsplan, der på en gang kan sikre Visionen og rumme det uforudsete? Udviklingsplanen for Stigsborg Havnefront skal udstikke retning og skabe rammer, som løbende omsættes til detaljerede beskrivelser af funktioner, bygninger og anlæg. Hermed kan udviklingsplanen løbende optage ændringer i behov, marked, teknologi, mode mv. Da det geniale overgår fantasien, skal udviklingsplanen kunne rumme det geniale frem for at være en barriere for det. Detaljeringsgraden i den mere langsigtede planlægning skal afspejle dette
14 Plan for helheden Hvordan gør vi Stigsborg til dynamo i udviklingen af Aalborgs fortsatte erhvervsmæssige-, befolkningsmæssige og økonomiske udvikling? Udviklingen af Stigsborg Havnefront er en udvikling af Aalborg C. Det er udviklingen af Aalborgs samlede bymidte og dermed en unik mulighed for at skabe sammenhæng, kvalitet og fundament for byens fortsatte udvikling. Området er for vigtigt til kortsigtet spekulation, hvorfor Visionen er den lakmusprøve, alle ideer og projekter skal udsættes for. Visionen/kvaliteten er målet ikke hastigheden. Stigsborg bliver ikke Aalborgs handelscentrum, men vil være central for byens fortsatte udvikling og dermed understøtte grundlaget for fortsat udbygning med erhverv, viden, vækst og øget gang i bymidten
15 Synliggørelse Hvordan sikrer vi, at ethvert skridt i udviklingen af Stigsborg Havnefront bliver synligt og giver genlyd uden for kommunens grænser? Stigsborg Havnefront skal være en magnet den skal udstille sig selv i kraft af sine resultater. Det skal blive et must at besøge den. Allerede tidligt skal det midlertidige vække opmærksomhed og sende signaler. Profileringen af Aalborg får nyt indhold og nye målgrupper. Alle byens store udviklingsprojekter har international betydning og appel Udviklingsselskabet Stigsborg Havnefront vil løfte sin del af opgaven med at synliggøre og udnytte potentialet
16 KVALITETER Boliger og vand Hvordan sikrer vi, at kystlinjen er og forbliver alles samtidig med, at den er et stærkt samlende element i fremtidens Aalborg? Udviklingsselskabet Stigsborg Havnefront vil sælge byggeretter til de investorer og udviklere, der bedst matcher den politiske vision og selskabets ambitioner. Mødet mellem havnefronten og fjorden skaber unikke muligheder, som skal udnyttes, uden at kystlinjen derved privatiseres i form af bebyggelse, parkering mv. Vandet skal integreres i bydelen og være tilgængeligt for alle. Kysten skal forstås som en mulighed, der kan formes og give en rigdom af aktivitetsmuligheder, ligesom de forskellige vanddybder langs fjorden skal udnyttes kreativt. Fjorden skal ses som Aalborgs samlende byrum og som andre byrum befolkes af aktivitet, skønhed og oplevelse
17 Byliv og skala Hvordan sikrer vi byens rum som attraktive rammer om byens liv en menneskelig skala? Bydelens rum skal udformes i en skala, der matcher funktioner og attraktive rammer for ophold, oplevelse og udfordring en særlig udfordring er områder, som af tekniske årsager ikke anvendes til bebyggelse, men som skal danne rammer om en mangfoldighed af mulighed for udfoldelse i byens dagligliv byens dagligstue
18 Udnytte trafikal beliggenhed Hvordan forener vi effektive forbindelser til omverdenen med trygge omgivelser og gode vilkår for bløde trafikanter og kollektiv transport? Området har en beliggenhed, som gør det er let at komme ud i verden og ind i byens hjerte. Der er direkte og effektiv adgang til lufthavn, det overordnede motorvejs- og jernbanenet samt byens kollektive trafiksystem. Det kan give de internationale virksomheder, der kommer til Aalborg, helt særlige muligheder, som skal udnyttes i et samspil mellem virksomheder, universitet, hospital, kommune, institutioner i Aalborg og i verden. Der skal tidligt etableres forbindelser på tværs af vandet og langs med det, så den nye bymidte effektivt bindes sammen. Den fortsatte fragtsejlads på fjorden udelukker ny broforbindelse, hvorfor løsningen er en havnebus. I takt med Letbanens udbygning sikres effektiv forbindelse til denne. I takt med bydelens udbygning indarbejdes de parkeringsløsninger, som kendetegner de centrale dele af bymidten
19 Fyrtårn(e) Hvordan sikrer vi rum til og fundament for, at de næste Aalborg-fyrtårne skyder op på Stigsborg Havnefront? Fremtidens bymidtefunktioner i Aalborg lokaliseres i overensstemmelse med den langsigtede sammenhæng med fjorden som centrum. Hvilke funktioner det præcist kommer til at dreje sig om i Stigsborgområdet, kan ikke forudses, men inspiration kan hentes fra eksempler som Turning Torso (Malmø s vartegn), Hedegaards Anlæg som industriminde med en myriade af aktiviteter, fremtiden for den nuværende tekniske forvaltning i samspil med virksomheder og bydel, nyt internationalt gymnasium, teater, NOVI 2.0, IKT, Mediaby mv
20 Aktiviteter på vand Hvordan skaber vi et vandskab, der bliver en gave til hele byen? Aktiviteter på og ved fjorden er centrale. Det stiller krav til kystlinjens, kajkantens, promenadens udformning, som skal danne ramme om bevægelse, ophold, aktivitet, muligheder for lokale og for hele byen og dens besøgende
21 Varieret arkitektur med kant Hvordan udfordrer vi interessenter og os selv til at turde det fantastiske at hæve bunden og ikke sænke loftet? Bebyggelse og anlæg i området skal signalere bymidte, tæthed, mangfoldighed og afspejle sin tid, det lokale afsæt samt de internationale forbindelser. Aalborg er en fjordby med få boliger ved fjorden, Stigsborg Havnefront er muligheden for at skabe en stadig mere komplet by
Nørresundby, Stigsborg Havnefront. Værdi- og Kvalitetskatalog
Punkt 11. Nørresundby, Stigsborg Havnefront. Værdi- og Kvalitetskatalog 2012-5422 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender ovennævnte Værdi- og Kvalitetskatalog som
Læs merePROGRAM FOR PARALLELOPDRAG
PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG om Stigsborg Havnefront WWW.STIGSBORGHAVNEFRONT.DK KOLOFON 2 Udarbejdet af Aalborg Kommune og Aalborg Havn A/S i samarbejde med COWI A/S Pluss Nykredit Aalborg Universitet INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs mereNotat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Læs mereUDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst
Læs mereGodkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum'
Punkt 13. Godkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum' 2017-012738 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender igangsætning af ovennævnte debat på 9
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs mereSyddjurs Kommune vi gør det sammen
Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev
Læs mereEBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden
EBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden Vi udvikler Ebeltoft sammen Sammen med borgere og andre aktører i Ebeltoft, udarbejdede Realdania i 2016 en analyse af byen. Analysen pegede på, at der med fordel
Læs mereStrateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune
Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500
Læs mereKøge vender ansigtet mod vandet
Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig
Læs mereErhvervspolitik for Syddjurs Kommune
1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset
VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne
Læs mereTeknisk Forvaltning 2007 MUSICON
Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne
Læs mereDanmarks grønne fremtid
Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs mereNotat. Vedr. SMARTE løsninger
Notat Dato: 08.05.2016 Center for Teknik Team Plan horsholm.dk Vedr. SMARTE løsninger Vedlagte notat beskriver mulige spørgsmål og tilgange, der kan inspirere til hvordan parallelopdragets visioner og
Læs mereOPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Læs mereHåndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015
Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst
Læs mereG FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Læs merePlanstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN
Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN 02.04.2014 Men hvad skaber vækst? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi?..så
Læs mereVision for Rebild Kommune
Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereProjekt Nordlys. Teaser. 8. maj 2017
Projekt Nordlys Teaser 8. maj 2017 Aalborg Kommune søger en majoritetsinvestor til Arealudviklingsselskabet (AUS) for Stigsborg Havnefront Stigsborg Havnefront udgør 49,4 ha, og er således blandt Danmarks
Læs mereGENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013
GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og
Læs mereErhvervspolitik for Syddjurs Kommune
1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs
Læs meregladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne
Læs mereUDVIKLINGSPLANEN SOM STYRINGSINSTRUMENT
UDVIKLINGSEN SOM STYRINGSINSTRUMENT PETER FROST-MØLLER PARTNER OG BYLÆGGER VI ER Arkitekter og byplanlæggere (Urban design) Antropolog Master i strategisk byplanlægning Vi hjælper med at træffe gode beslutninger
Læs mereINVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:
INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by
Læs mereByen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer
Læs mereVisioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035
Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge
Læs mereT E K N I S K U D V A L G 8. M A J U d v i k l i n g s p l a n f o r S Y D H A V N S K V A R T E R E T
T E K N I S K U D V A L G 8. M A J 2 0 1 7 U d v i k l i n g s p l a n f o r S Y D H A V N S K V A R T E R E T Sydhavnskvarteret Sydhavnskvarteret skal være en levende og spændende sydligste etape i den
Læs mereODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010
ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereByen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed
Notat Sagsnavn: Byen til Vandet projektbeskrivelse - forundersøgelse Sagsnummer: 01.00.05-P20-14 Forvaltning: Miljø & Teknik, Dato: 15. august 2014 Byen til Vandet Projektbeskrivelse - forundersøgelse
Læs mereHERNING+ Sygehusgrunden i Herning
HERNING+ Sygehusgrunden i Herning NYE MULIGHEDER MIDT I HERNING 55 1 ET PLUS I BYEN 2 nye gadeforløb føres gennem området og danner et stort plus. Der hvor hvor forbindelsesveje krydser, opstår det nye
Læs mereOdder Kommunes vision
Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs mereGrønt Råd Planstrategi 2015 26. november 2015 Navn / stilling / oplæg Bæredygtighed Planstrategi hvad er grundlaget og rammerne Forholdet til Visionen Temaer i Planstrategi 2015 Erhverv Uddannelse Trafik
Læs mereHøringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune
Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni 2012 for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommune er begunstiget med et stærkt kulturliv, der rummer en mangfoldighed af engagerede kulturaktører.
Læs mereGodkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Nørresundby
Punkt 5. Godkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Nørresundby 2019-025285 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender igangsætning af ovennævnte fordebat i perioden
Læs mereUdvalgspolitik Plan-, Bolig- og Miljøudvalget
Udvalgspolitik 2019-22 Plan-, Bolig- og Miljøudvalget Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Indhold Forord...3 Den overordnede politik...4 Sådan vil vi gøre det...7 Attraktive byer og bosætning...8
Læs mereUdvikling af levende byer
Udvikling af levende byer Estate Media konference den 25. marts 2015 om udvikling af byområder Chefkonsulent Claus Ravn, Realdania By, cra@realdaniaby.dk Hvem er Realdania By Vores byudviklingsprojekter
Læs meregladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe
Læs mereKultur og Fritidsudvalget. Referat. Mødedato: 20. februar Mødetidspunkt: 21:40. Mødested: Udvalgsværelse 2. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger:
Referat Mødetidspunkt: 21:40 Mødested: Udvalgsværelse 2 Deltagere: Fraværende: Bemærkninger: Sidetal: 2 Sidetal: 3 Indholdsfortegnelse Sidetal: 4 30. Fortsat udvikling under Bispeengbuen Åbent - 01.11.20-P20-6-17
Læs mereInternational konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge
International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge Et af Danmarks største byudviklingsprojekter indledes i dag med en international konkurrence for tværfaglige teams om at udvikle det
Læs mereByudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan
Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Strategisk byudvikling i Roskilde? Finde sine potentialer potentialer og er begyndt at folde
Læs mereEn kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner
GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav
Læs mereSTRATEGISK MIDTBYPLAN
STRATEGISK MIDTBYPLAN RANDERS MIDTBY INDSATSER RANDERS MIDTBY FORANDRER SIG DETAILHANDEL Detailhandel er med til at skabe byliv og grundlag for andre funktioner fx restauranter og service. Hvor vil vi
Læs mereHØJE TAASTRUP C. VISION
HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen
Læs mereBORGERPROCES FOR EN VISION FOR KALVØEN INDHOLD. Baggrund og proces. Mål for borgerprocessen. Borgerinddragelsen. Form og indhold.
BORGERPROCES FOR EN VISION FOR KALVØEN INDHOLD Baggrund og proces Mål for borgerprocessen Borgerinddragelsen Form og indhold BAGGRUND OG PROCES BAGGRUND Byrådet beslutter 29. marts 2017 at anmode administrationen
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereKunsten at skabe by - eller Byudvikling i Aalborg v. Peder Baltzer Nielsen Stadsarkitekt, Aalborg.
Kunsten at skabe by - eller Byudvikling i Aalborg v. Peder Baltzer Nielsen Stadsarkitekt, Aalborg. Debatoplæg fra Nordic City Network 2018 Demokratisk byudvikling Byplanlægning er lederskab. Politik og
Læs mereAMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.
1 AMAGER ØST BYDEL Nordøstamager Prøvestenen Kløvermarken Amagerbro Kyststrækningen Sundbyøster Villakvartererne Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan 2017-2020. Læs hele planen på
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Læs mereGodkendelse af Liv i Centrum, Strategi - udvikling af Aalborg Midtby 2025
Punkt 8. Godkendelse af Liv i Centrum, Strategi - udvikling af Aalborg Midtby 2025 2018-060931 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Liv i Centrum, Strategi - udvikling af Aalborg
Læs mereVisioner for Ny by ved St. Rørbæk
Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et
Læs mereVelkommen. Borgmester Jacob Bjerregaard. om erhvervsudvikling, bosætning og kulturliv i Fredericia
Velkommen Borgmester Jacob Bjerregaard om erhvervsudvikling, bosætning og kulturliv i Fredericia Hvorfor vælger virksomheder Fredericia? Placering vi er Danmarks geografiske centrum Adgang til kvalificeret
Læs mereRadikal Politik i Skive Kommune
Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet
Læs merePolitik for Kulturhovedstad 2017
Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling
Læs mereDagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereGodkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Vejgaard
Punkt 6. Godkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Vejgaard 2019-020527 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender igangsætning af ovennævnte fordebat i perioden 26.
Læs mereInnovativ planstrategi -samskabelse og vækst
Innovativ planstrategi -samskabelse og vækst Niels Ågesen, Kommunaldirektør i Vejle, 25.09.2014 Men hvad skaber samskabelse og vækst? Men hvad skaber samskabelse og vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi?
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereDestinationsudvikling af Billund
Destinationsudvikling af Billund v/ Borgmester Ib Kristensen og Kommunaldirektør Tove Baisgaard Den 26. marts 2011 Hvad karakteriserer Billund kommune? Billund kommune har ca. 26.200 200 indbyggere. 2
Læs mereDen globale By. Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg
Den globale By Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg MØDET MED AALBORG - 2010 Landsplanredegørelse 2006 STRATEGI FOR
Læs mereBoligpolitik Ballerup Kommune 2017
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store
Læs mere10. Udviklingsudvalget Anlæg
10. Udviklingsudvalget Anlæg Skattefinansieret anlæg 10. Udviklingsudvalget Skattefinansieret anlæg Byen til Vandet... 3 C2C CC Klimabåndet... 5 Byen til Vandet opsparing til Klimabro... 7 Udvalg Udviklingsudvalget
Læs mereVISION. Ringsted - midt i mulighederne
VISION Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne Ringsted - nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed I Ringsted er vi midt i et fællesskab, hvor vi løfter i flok, udvikler
Læs mereVISION. Ringsted - midt i mulighederne
VISION Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne Ringsted - nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed I Ringsted er vi midt i et fællesskab, hvor vi løfter i flok, udvikler
Læs mereAarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.
1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads
Læs mereMasterplan Hersted Industripark
Masterplan Hersted Industripark 1. Fastlæggelse af bebyggelsesprocenter 2. Modeller for privat medfinansiering af byudvikling i HIP 3. Scenarie for byudvikling i HIP 4. Udkast til masterplan Parametre
Læs mereGodkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi
Punkt 5. Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi 2016-2020 2016-000983 Forvaltningen indstiller til, At Forvaltningens forslag til bæredygtighedsmål og -indsatser
Læs merePolitik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter
Læs mereV/ PLAN- & UDVIKLINGSCHEF BO RIIS DUUN
V/ PLAN- & UDVIKLINGSCHEF BO RIIS DUUN SAMMENHÆNG MELLEM PLANER PLANSTRATEGI Udkast til Planstrategi 2011 SUND VÆKST VÆKSTPLAN FREMTIDENS KØBSTAD HAL 3 CAMPUS Projektets udspring - Planstrategi SUND VÆKST
Læs mereForskel på oprindelig proces med masterplan og ny proces med udviklingsplan og konkurrence
Ny Rosborg Forskel på oprindelig proces med masterplan og ny proces med udviklingsplan og konkurrence Den korte forklaring på forskellen I 2016 reserverede ØU 1,35 mio. kr. til udviklingen af bydelen Ny
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereInternationale principper. for Aalborg Kommune
Internationale principper for Aalborg Kommune 2018-2021 De internationale principper for Aalborg Kommune sætter dagsordenen for, at vi kan blive bedre og opnå mere ved aktivt at inddrage internationale
Læs mereVedtaget 12. juni 2017 af Kommuneforeningen. Nye ideer langsigtede løsninger
Vedtaget 12. juni 2017 af Kommuneforeningen. Frederikshavn Kommune skal være kendt som et sted, hvor nye ideer tages imod med åbne arme. Hvor kommunen er medspiller for borgere, erhvervsliv og civilsamfund.
Læs mereHAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN
HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE
Læs mereKøge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst
Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter
Læs mereALLERØD KOMMUNE VISION på hinanden. Høringsoplæg. Tæt Tæt på hinanden
ALLERØD KOMMUNE VISION 2031 Tæt Tæt på hinanden på hinanden Tæt Tæt på naturen på naturen 1 Høringsoplæg VISIONEN 2031 Fordi vi kan mere i fællesskaber Tæt på hinanden Tæt på naturen Fordi vi ønsker en
Læs mereSamspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI
Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Forskellige typer projekter i kommuneplanen Analyse- og udviklingsprojekter
Læs mereByudvikling i Nørresundby
Byudvikling i Nørresundby Borgermøde tirsdag d. 2. oktober 2018 kl. 16.30-18.30 på Gl. Lindholm Skole Dagsorden 16:30 Velkommen v/rådmand Hans Henrik Henriksen 16:40 Baggrund for mødet og intro til temaworkshops
Læs mereReferat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan
Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 18:30 Sted: Byrådssalen i Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 6 Godkendelse af dagsorden 3 7 Tids- og procesplan 4 8 Byens rolle - nu og frem
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereArkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden
Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator
Læs mereVESTKYSTEN VISER VEJEN
VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion
Læs mereRealiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.
Realiseringsplan 1 I 2019 får Allerød Kommune en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces. Det er sket i løbet af 2018, hvor byrådet har involveret borgere, børn og unge, foreningslivet,
Læs mereKommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.
Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereKlimatilpasning Vejle midtby Udfordringer og status
Klimatilpasning Vejle midtby Udfordringer og status Klimatilpasningsprojekter Vejle midtby Områder til forsinkelse af vand i Grejs Å systemet Klimatilpasningsprojekt i Østbykvarteret Symposium Dialog om
Læs merePlanstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov
Fællesskab i Kerteminde Kommune Velkommen til Dialogmøde Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov Aftens program 18.30-19.30 Kommunernes planlægning, ved Jesper Hempler, Formand for Teknik- og
Læs mereDE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?
DE RØDE LØBERE Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? VINDERBYEN VORDINGBORG Vordingborg er nu en vinderby. Sådan
Læs mereReferat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan
Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 19:00 Sted: Byrådssalen i Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 11 Godkendelse af dagsorden 3 12 Opsamling på tema om byens rolle - nu og frem
Læs mere