Undervisnings- og. infomateriale til Coastalkursus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisnings- og. infomateriale til Coastalkursus"

Transkript

1 Undervisnings- og Dansk Forening for Rosport infomateriale til Coastalkursus for styrmænd og roere Dansk Forening for Rosport 2017 Udarbejdet af Kate og Jesper Skavin i samarbejde med Niels Ryhding, Styrmandsudvalget, maj 2017 Copyright 2017 Dansk Forening for Rosport

2 1. Forord I bølger er coastalbådene fantastiske. De kan roes af erfarne roere med den rette uddannelse i ret frisk vind. Det vil sige pæne, store bølger med skum på. Kanon oplevelse! De går super i bølgerne, er hurtige, taber ikke fart, er meget, meget stabile og kan faktisk gå parallelt med bølgerne. De er stadig stabile, lette og elegante. Og de er også gode at ro i, når der er blikvand. Det er bådene til bølger, til fart, til roere der vil udfordres, til roere der kan lide tempo, bølger, og vand. Masser af vand. Man skal kunne lide vand, hvis man vil ro i en Coastalbåd. Coastalbådene er selvlænsende og det virker fortræffeligt i bølger. Og det er her vi virkelig kan tiltrække den yngre generation, som ofte synes at vores inriggere ser lidt gammeldags ud. Det er tidens trend i dag med fart, spænding, prøve grænser og mærke at man lever. Så er coastalbådene et godt tilbud på det. Her kan man virkelig få en super oplevelse med skumsprøjt, bølger, adrenalinen der pumper osv. Bådene er sjove, elegante, spændende, og giver bassis for en helt anden type roning end vi nok er vant til i DFfR. Det vil sige, at nu kan man ligge som klub i sit lokal-roområde og træne i bølger og vind, som man ofte ikke vil gå ud i med en inrigger. Men kan virkelig bruge bådene til at træne kondition, styrke, fart og balance plus det bare er sejt at kunne surfe rundt på bølger. Det giver i den grad mulighed for at lave konkurrence på en afmærket bane med bøjer og vendinger. Det giver muligheder for at virkelig at afholde ro/surfkonkurrence i nærområdet. Og dette er bare temmelig publikumsvenligt. Her sker noget, her er noget at se på. Der er fart og spænding. Plus, man kan afholde sådanne konkurrencer tæt på land ligesom sejlernes match-race. Det er rosportens nye matchracebåde. Undervisnings- og infomateriale til Coastalkursus, maj 2017, ver.1.9 Side 2 af 20

3 2. Coastalbådens typer og form Coastalbådens form minder meget og sejlsportens matchracer. Og den går også sådan i vandet. Let og elegant bevæger den sig. og man fornemmer hurtigt bådens kraft og energi. Bådens form gør, at den ligger utrolig stabilt på vandet og i bølger. Roerne sidder forholdsvis højt i båden, men samtidig bevirker bådens skrogform, at bådens dybgang er forholdsvis lille. Båden ligger relativt højt på vandet, og det hele sammenlagt, giver en hurtig båd på vandet trods bådens vægt. Coastalbådene findes i tre variationer eller størrelser uanset hvilken leverandør båden kommer fra. Coastal-fireren C4X+ C4X+ er den største type og den eneste coastalbåd, der har en fast styrmandsplads agter, som det kendes fra andre både. De fire roere sidder på linie bag hinanden, som det kendes fra outriggerbådene. Båden er utrolig sødygtig og med den korrekte styring og et godt sammenroet mandskab, kan den godt klare 2-3 meter høje bølger og kraftig brænding. C4X+-båden har samme længde som en 4 årers inrigger meter - vægt ca. 140 kg. Den er dobbeltskroget, der er en finne under båden, den er selvlænsende, og den har et meget effektivt ror. C4X+ coastalbådens bygning virker meget stærk, enkel og ikke mindst funktionel. Det relative store agterror med finér-rorplade hæftes let på bådens ror-beslag eller sænkes ned i et særligt ror-skot ved lige foran styrmanden. Bådens montering med rustfri materialer og aluminium virker enkelt og yderst funktionsdygtigt. Bådens dybgang er minimal og kun hvis båden komme ind på meget lavt vand, skal man tænke over at båden er monteret med en lille kølfinne placeret lige under styrmands-pladsen. Har båden vipperor, vil det vippe op, hvis roret rammer modstand nedefra. Har båden sænkeror skal styrmanden hive roret op i tide. Coastal-toeren C2X C2X er uden styrmand og kan bedst sammenlignes med en dobbeltsculler, men er selvfølgelig bredere og tungere. Den har ikke noget ror, så al styring foregår med årerne. Det er sædvanligvis roeren på etter-pladsen der har ansvaret for at orientere sig i sejlretningen og give kommandoer til styring af båden. Også denne bådtyper er meget sødygtig og kan klare store bølger og brænding. C2X-bådens opbygning minder meget om C4X+. Den er selvfølgelig kortere og uden styrmandssæde or uden ror. Undervisnings- og infomateriale til Coastalkursus, maj 2017, ver.1.9 Side 3 af 20

4 Den har den samme type finne agter, hvilket kræver særlig opmærksomhed ved isætning og optagning, samt ved transport på bådvogn og trailer. C2X-båden er ikke tungere end at de to roere sammen både kan løfte den og evt. vende den rundt for tømning af vand efter spuling. Især ved medsø vil man kunne opnå at båden surfer på bølgefronten og dermed nemt kan komme op at ro km/t. Coastal-eneren C1X C1X er i sagens natur kun for een roer, og sammenlignes bedst med en singlesculler. C1X-roeren skal være trænet i såvel styring med årerne samt det at holde udkig udover selvfølgelig det at ro. Båden er meget levende i søgang og roeren skal derfor ofte rette kursen op med årerne. Den er lige så sødygtig som de øvrige både, men pga den kortere længde og med kun en roer ombord, anbefales den ikke til stor søgang, med mindre roereren er meget rutineret. C1X-båden er kort og let og kan nemt håndteres af een roer ved isætning og optagning ved brug af bådvogn. Den er dog for tung og bred til at blive båret af een person. C1X har også en agterfinne, som de andre både. Rigge og årer Generelt er riggene monteret på hængselbeslag, siddende fast i bådens dæk. Riggene kan derfor vippes ind i båden, hvilket bevirker, at båden ikke kræver den store plads i bådhallen, ligesom dette også er en stor fordel ved transport af båden på bådtrailer. Nogle leverandører har dog coastalbåde med faste ving-rigge, som de kendes fra visse scullerbåde. Svirvelakslen den lange model, monteres traditionelt på riggen, og som standard leveres bådene med scullersvirvler med smigpropper til justering af smig, ligesom der er standard klemskiver (Cringe) med til justering af svirvelhøjden. Umiddelbart opleves det let og simpelt at udmåle og justere optimale indstillinger f.eks. svirvelhøjder, svirvelafstande osv. (Se mere i afsnit 8) Der benyttes almindelige scullerårer til coastalbådene, og umiddelbart er erfaringen, at gearingen på årerne skal være lidt lettere end ved klassiske scullerbåde. Sidst men ikke mindst, er bådene selvlænsende via en bagud vendt lænseluge agter i båden (kun C4X+). Ved C2X og C1X er skroget formet således at vandet blot løber agterud for hvert rotag man tager. Undervisnings- og infomateriale til Coastalkursus, maj 2017, ver.1.9 Side 4 af 20

5 På nogen både er der forberedt for eftermontering af beslag til f.eks. ekstra årer, beslag til bagagebærer agter for styrmandssædet osv. markeringer i fiberen viser hvor der skal monteres beslag - markeringerne er ikke fejl ved leveringen! 3. Ro og styring af en Coastalbåd Coastalbådene kan bemandes fra start med roere uden dobbelt-årer erfaring. Man finder netop hurtigt ud af det i denne bådtype. Fordi den ligger så stabilt, finder roerne hurtigt ud af at bruge 2 årer. Og båden kommer af sted på vandet. Så her er et klart plus for at man meget hurtigt kan lære roere at ro med 2 årer. Især C4X+ kan bruges til at lære folk at ro, som aldrig har roet før. Bare man er 2-3 roere, der er vant til at ro med 2 årer og kan stroke og har en erfaren styrmand/instruktør med. Og selvfølgelig som alle andre bådtyper, jo bedre teknik, og samordnet rotag, jo bedre bliver båden i fart og balance. Og man kan ligefrem mærke hvordan båden glider let i vandet, når der er fokus og koncentration i rotaget. Vendninger og styring med ror/årer Her er der en markant forskel fra coastal-bådene og til inriggerbåden. C4X+ kan nærmest kan vende på en tallerken uanset rortypen. Det er en meget lille venderadius båden har. Og båden føles lidt tung at vende med årerne indtil man finder balancen i at bruge roret lidt af gangen. Alternativt kan man lægge den ene sides årer på vandet, medens der roes i den anden side, og dreje i flere ryk med roret. Men det er også en ganske særlig oplevelse og give båden fuldt fart og så dreje roret helt over. Så bliver man næsten slynget rundt i pæn høj fart. Båden er klart meget bedre til at vende og dreje end en inrigger. I C2X og C1X vendes og styres coastalbåden med årerne. Men pga. coastalbåden jollefacon, vil den reagere lynhurtigt på forskelle i trækket mellem styrbord og bagbord ved en vending. Man vil hurtigt fornemme hvor nemt og hurtigt C1X og C2X kan styres og vendes. Dog kræver det lidt tilvænning at bruge sænkeroret i en C4X+. Undervisnings- og infomateriale til Coastalkursus, maj 2017, ver.1.9 Side 5 af 20

6 Coastalbådene i bølger Det er her bådene virkelig viser sin styrke. Coastalbådene er bygget til roning i store bølger, uden at gå på kompromis med sikkerheden. De er designet til Atlanterhavsbølger, så de kan holde til lidt af hvert på havet. Alle coastalbådtyper er bygget med selvlænsende skrog, dvs. vandet løber ud igen agter efterhånden som man ror i dem. De kan ikke bordfyldes og kan ikke miste deres opdrift. Pladsskift i C4X+-båden Der er flere måde at skifte på i C4X+-coastalbåden. 1. I stillevejr og let vind, kan man faktisk med skridsikre sko på gå oppe på den brede rælingskant, medens resten af besætningen har årerne på vandet. 2. Man kan også vælge at hver roer, som sidder på sin plads, læner sig skiftevis ud til siden. Og så går dem, der skifter, stort set i midten af båden. 3. Andre igen vælger nærmest at lægge sig ned i båden imidten. Og så kan man gå hen over dem. Hvis det blæser en del, bølger med hvidt skum, skal man selvfølgelig have båden op i søen, og skifte på måde 2 eller 3. Og hvis bølgerne er store anbefales det at søge læ ved kyst, mole, i havn eller hvad der nu kan være, hvis der skal skiftes. 4. At være styrmand på en coastalbåd Vi har valgt også at skrive noget om det at være styrmand på en coastalbåd. Styrmand på CX4+ Det giver sig selv på en CX4+, hvor båden er bygget til 4 roere og en, der styrer fra styrmandsædet af. Ligesom i inriggeren er den, der er skrevet ud som styrmand på turen, derfor styrmand og ansvarlig for turen uanset hvor i båden vedkommende sidder. Styrmand på CX2 Men CX2 er bygget til 2 roere. Hvem er så styrmanden? Det er et vigtigt spørgsmål, som skal være afklaret inden man går ud og ror på vandet, således at man har skrevet i roprotokollen, hvem der er styrmand. Og hvor sidder så denne styrmand i en coastal toer? Det mest almindelige vil være at etteren, dvs den, der sidder i spidsen af båden, er styrmand. Han/hun kan holde udkig og styre båden med Undervisnings- og infomateriale til Coastalkursus, maj 2017, ver.1.9 Side 6 af 20

7 årerne. Den der sidder toer er stroke og motor i båden og holder båden i gang og styrer med årerne, når styrmanden siger til. Der er også nogen der sætter sig som styrmand og stroke i båden, og beder etteren om at holde udkig. Det vigtigste er at man er enige om det - hvem der gør hvad og hvem der har ansvaret. Det at holde udkig fra coastalbåden At holde udkig fra coastal-toeren og coastal-eneren er også en ret vigtigt funktion. Man skal huske på, at man sidder med ryggen mod sejlretningen. Der kan komme andre robåde, kajakker, sejl- og motorbåde, svømmere, badende osv. Plus der kan være nogle forhindringer, så som sten, bøjer og andet i vandet. Derfor er det absolut nødvendigt og et krav, at den, der sidder etter, har styr på situationen og holder udkig med meget jævne mellerum, så vedkommende hele tiden kan tage bestik af retningen. Udkig i en coastal-ener Her skal man huske, at man selv er stroke, motor, styrmand og udkig. Så her skal man endnu mere være opmærksom på at holde udkig, og vende sig om mange gange, når man ror. Holde kursen i blikvand og i bølger At holde kursen i blikvand er ikke så svært, når man ellers trækker lige meget med begge årer hvad enten det nu er en C1X eller en C2X. En god ide kan være at finde et punkt i horisonten agterude, som passer med den retning man skal ro. Så har man det som pejlemærke over agterenden på sin coastalbåd, og kan ro og justere efter det. Men noget andet er at ro i bølger og stadig holde kursen. Det er ikke noget man kan læse sig til, men noget der skal øves i praksis på vandet. Og igen kommer det an på, om det er medsø, modsø eller sidesø. Det kommer også an på hvilken coastalbåd man er ude i. I C4X+ er der styrmand på, som kigger i sejlretningen. Og her er det noget nemmere at styre båden og give kommandoer til roerene. Medsø En coastalbåd kan surfe på bølgerne og det kan gå rigtigt stærkt. I modsætning til inriggeren er coastalbåden virkelig bygget til bølger og det at surfe. Og båden kan ikke blive bordfyldt hvis man får en sø ind over sig. Det løber ud igen, og det er virkelig en af de bedste ting ved disse både. Kunsten er så at blive på bølgerne i medsø, og surfe på dem. Her gælder det om at ligge rigtigt på bølgen, så man ligesom rider lige på bølgetoppen. Det gælder om at holde samme hastighed som bølgerne med sit rotag. Derved kan der komme ganske meget fart i båden. Hvis man ikke kan holde farten i båden, vil båden gå i stå i bølgedalen og dreje mere over på siden. Undervisnings- og infomateriale til Coastalkursus, maj 2017, ver.1.9 Side 7 af 20

8 Modsø, sidesø og sidevind I modsø handler det om at ro skråt op i bølgerne. Ellers kan det blive meget hårdt at ro båden op lige på i bølgen. I sidesø skal man både i en C2X og en C1X forholde sig til, at her vil båden automastisk dreje til den ene side, da bølgerne drejer båden. Og her må man så hele tide justere sit rotag og trække mere i den ene side end den anden. Det kan hjælpe noget at krydse op i søen, alt efter hvor høje bølgerne er. Alle tre bådtyper er gode til at gå parallelt med bølgen og ligger ret stablie i vandet. De kan dog være følsome over for vinden. En C4X+ er en forholdvis tung båd, og selvfølgelig alt efter mandskabets størrelse ligger den ret stabilt i vandet og er ikke særlig vind følsomt. Der er C2X og især C1X mere følsomme for sidevind, men afhængig af størrelsen på roeren, der sidder i båden. CX 1 er dog allermest følsom for sidevinden, og man kan opleve at man ligesom kurer hen over vandet. Alle tre bådtyper er nemme at dreje rundt med. De reagerer meget hurtigt på styretag med årerne, og vender på en tallerken, hvis man ror og skodder i hver sin side samtidigt. Forslag til øvelser med coastalbådene. Husk ved alle øvelser at bruge det, der sidder mellem ørerne. Tænk jer om. Og øv når vandet er blevet varmt. Det er en rigtig god ide at have det rigtige rotøj på al efter vandet og luftens temperatur. Træn selvfølgelig i at ro med 2 årer. Med CX4+: Det er en god øvelse at: styre og ro båden i forskellige bølgertyper og vindretninger vende båden rundt om en bøje lægge til med båden ved forskellige broer, pontoer skifte i båden prøve og træne i at surfe med båden i medsø. øve langgang på stranden i blikvand og i bølger. øve afgang fra standen i blikvand og bølger Med CX 2: Man skal øve sig i at holde udkig, dvs vende sig om for at se hvad der sker foran en i bådens sejlretning. Husk af tale hvem der er styrmand på båden og har ansvaret! Ellers samme øvelser som i C4X+, men husk at her sker al styring med årerne. Og det er noget man skal øve sig i - at ro og styre med årere. Undervisnings- og infomateriale til Coastalkursus, maj 2017, ver.1.9 Side 8 af 20

9 Med CX1: Igen her gælder det om at øve sig i at holde udkig! Og ellers kan man øve de samme øvelser som i C2X og C4X+. Her er det om noget vigtigt at øve sig i at styre og holde kurs med årerne. 5. Landgang med Coastalbådene Landgang på åben strand med denne båd er intet problem. Bare man husker at båden stikker lidt dybere, og at der også er en finne på. Det anbefales at bruge de oppustlige båderuller 1 til 3 stk båderuller. til at få båden og på stranden. Alt efter bådetype. Og det gør sig også gældende, når man skal ud i vandet fra stranden af igen med båden hvis det er stille vand. Man kan også gå ud med båden i stor brænding. Det er en oplevelse ud over det sædvanlige. Men det kræver øvelse. Husk først at øve i stille vand. 6. Øvelser i entring og makkerredning med line Det er vigtigt som coastalroer at kunne entre sin båd, hvis man falder overbord. Chancen for at falde i vandet er størst ved C1X og C2X, især hvis man er ude og udfordre bølgerne. Det kan også ske i en C4X+, især ved pladsskift, men også ved roning i større bølger. Man skal ikke være bange for at falde i vandet fra en coastalbåd, for den er utrolig nem at komme op i, og årerne flyder ikke væk, da de sidder fast i svirvlerne. Nogen gange sker det at båden vender rundt og ligger med kølen i vejret. Det sker dog stort set aldrig for C4X+. Ror man mest i C1X og C2X anbefales det kraftigt at lære at vende båden på ret køl og komme op iden igen. Nogle klubber har dette som krav for at få lov til at ro C1X og C2X. Vending af C1X og C2X Når båden ligger med kølen i vejret vendes den således: 1. Hvis båden har wing-rig (fast rig) svømmer du hen til riggen, der ligger lidt under vandoverfladen. Ved C2X svømmer begge hen til hver sin rig. Har den bevægelig rig svømmer du hen til ca midten af båden (ved C2X fordeler de to personer sig ligeligt langs båden). 2. Ved fast rig trædes nu forsigtigt på riggen, så den presses ned i vandet, hvorefter båden langsom vender. Så snart man kan nå den modsatte ræling, griber man fat i den og styrer bådens vending. Riggen fra den modsatte side kommer nu med rundt efterhånden som båden vender, og man skal passe på ikke at få den i hovedet. Undervisnings- og infomateriale til Coastalkursus, maj 2017, ver.1.9 Side 9 af 20

10 3. Har båden bevægelig rig må man kravle lidt op over kølen, så man kan få fat i den modsatte ræling, hvorefter man med sin egen vægt kan vende båden rundt. Det er vigtigt at holde godt fast og kontrollere vendingen, så man ikke bliver ramt af hverken rigge eller årer. 4. Når båden er vendt rundt skal om nødvendigt svømme hen til årerne, og få dem lagt rigtigt i svivlerne. Herefter svømmer man hen til agterenden og entrer båden herfra. Entring af C1X og C2X Det er nemmest at entre C1X og C2X fra agterenden af, men man kan også entre dem på scullermaner ved at kravle op fra siden af, når man først har fået styr på årerne. Hvis makkeren i en C2X allerede er i båden, kan han/hun holde balancen med sine årer, mens den anden kravler op. Ved entring fra agterenden er proceduren: 1. Svøm hen til agterenden og lig på maven fladt i vandet (benene i overfladen), og tag fat i begge sider af båden med hver sin arm. 2. Løft dig lidt op i armene og træk stille og roligt bådens agterende ind under kroppen med armene således at først overkroppen kommer op i båden og derefter hofte og ben. 3. Bliv med ved at mave/kravle længere ind i båden, til du kan få fat i årerne. 4. Hvis det er i roligt vand kan du måske nu vende dig rundt og komme til at sidde i båden, evt. på sædet. Er der søgang, er det vigtigt du først får fat i årerne og holder fast i dem, inden du vender dig rundt. 5. Hold på begge årer med den ene hånd og brug den anden til at komme op på sædet. 6. Ved C2X kravler først den ene roer op som beskrevet ovenfor og sætter sig på 2-er pladsen og holder fast i årerne. Herefter kravler makkeren op og overtager 2-er årerne fra den anden, stadig liggeende på maven Undervisnings- og infomateriale til Coastalkursus, maj 2017, ver.1.9 Side 10 af 20

11 7. Den første kravler herefter baglæns hen til etter-pladsen, får fat i årerne, og holder balancen med dem. 8. Først nu vender den sidste roer sig, sætter sig på sædet, og tager sine årer. 9. Der tjekkes at alt er OK og man ror herefter direkte i land for at tjekke båd og udstyr. 10. Hvis kæntringen er sket på havet er det muligt nogen har set det fra land og har slået alarm. Derfor skal man ringe til 114 og oplyse sted og tidspunkt for kæntringen og melde at man er i god behold. Entring af C4X+ Entring af en C4X kan gøres på samme måde som ved C1X og C2X, dvs fra agterenden. Her er dog blot et par forhindringer i form af styrmandssædet og styrmanden, som skal passeres for at nå hen til ropladserne. Alternativt kan man entre båden hen over siden ud for ens egen plads. De øvrige roere skal holde deres årer på vandet og evt. hjælpe til. Pga den lave ræling er det meget nemmere at entre en C4X+coastalbåd end en inrigger. Makkerredning med redningsline Makkerredning med line selvfølgelig kun relevant for C2X og C4X+ hvis der en tilbage i båden. Ved afdrift pga. strøm og vind kan en hurtig reaktion fra makkeren i båden gøre det meget nemmere for den, der ligger i vandet, at komme tilbage til båden. Ved mand over bord tages redningslinen hurtigt frem, der holdes godt fast i den løse ende, og posen indeholdende resten af linen kastes med et ordentligt sving i retning af personen i vandet. Når han/hun har fat i linen hiver makkeren i båden i linen og trækker den overbordfaldne roer tilbage til båden. Entringen foregår så som ovenfor beskrevet. Billedet viser en kasteline på 20 meter med gult flydereb og håndtag i begge ender. Stammer oprindeligt fra whitewater kajakroning, hvor kasteliner typisk bruges til at redde kæntrede kajakroere ud af det strømmende vand. Sidder du selv i en robåd, så kan du sjældent kaste mere end 15 meter, hvorfor 15 meter line normalt er nok. Står du på land og kaster ud en til person i vandet, så er 20 meter en fin længde, da du kan kaste længere, end når du sidder i båden. Undervisnings- og infomateriale til Coastalkursus, maj 2017, ver.1.9 Side 11 af 20

12 7. Sikkerhed og påklædning Da disse både lægger op til roning i bølger,skal sikkerheden og udstyret være i orden. Med hensyn til påklædning er det ikke noget problem, når vi har en varm sommer og vandet er varmt. Men hvis sommeren ikke er varm er vandet heller ikke varmt, eller når der roes på alle andre tider af året, så kræver det at man ror i neoprenrotøj, neoprensko osv. Og her kan det anbefales meget at bruge det sammen tøj som havkajakfolket bruger. Det virker glimrende, lige fra heldragt, trikot, kajakjakke, kajaksko superundertøj, uldsokker osv. Man skal selvfølgelig have fat i det lidt lette og bevægelige neoprentøj samt tørdragsttøj/våddragttøj, så man også kan ro ubesværet i det. Og det findes der masser af i havkajak- og kajakbranchen. Så det er et intet problem. Dette udstyr er også samtidigt sikkerhedsudstyr, når man ror i koldt vand eller hvis man ror over større afstande og langt fra land. Så er der meget fornuftigt sikkerhed i sådan en påklædning. Vinterroning i Coastalbådene kræver udstyr i form af tøj og sko som nævnt ovenfor. Men også at det kun er rutinerede roere, outriggerroere som gigroere, der ror om vinteren. Man ror selvfølgelig med oppustelig vest på - har prøvet at tage vesten på i vandet, samt prøvet at entre båden, da det er vigtigt med et højt sikkerhedsniveau. Det skal være en kort redningsvest, så man kan komme til med årerne i afviklingen. Hvis bare det er i orden, kan man få utrolig meget glæde af vinterroning i de både. Brug af redningsvest og øvelse i entring af Coastalbådene generelt kan kun anbefales, da det er en båd til roning i bølger, således at man ligesom i kajak, bliver dus med entring af båden, og tage redningsvest på i vandet. Desuden er det en god ide at lære at hjælpe hinanden i en mand over bord situation i C2X og C4X. Udstyr Med lidt snilde kan der kan monteres holder til flag og stander, selvom bådene ikke er født med beslag til dette. Nogle leverandører tilbyder forskelligt ekstraudstyr til bådene. Dette kan f.eks. være: fodspark med fastmonterede sko bagagehylde til f.eks. redningsveste konsol til montering af GPS, strokebox, kompas og lignende rigge til 1-åres roning Undervisnings- og infomateriale til Coastalkursus, maj 2017, ver.1.9 Side 12 af 20

13 Man kan have både fendere og oppustelige båderuller, 3 til 4 styks, med i f.eks. C4X+-båden, og færre i C2X og C1X. De kan bruges som ekstra redningsudstyr til roerne, hvis man ryger i vandet. Og de kan bruges til landgang og afgang på strand. Så kan man købe extra udstyr til C2X og C4X+, såsom en slags bagageribbe, hvor man kan have drybags eller redningsveste liggende spændt fast med elastikker. Bådevogn Man kan godt bruge en af de almindelige bådevogne, der er i mange roklubber. Man skal bare hæve gjordene i den ene ende hvor finnen er, så den ikke støder på. Og ellers kan vi anbefale de helt almindelige jolletrækvogne til små sejljoller. De er glimrende og båden ligger godt på dem. Visse leverandører har også særlige bådvogne til coastalbådene. Coastalbådene på trailer Der skal man lige være lidt opmærksom på at C4X+-båden er lidt bredere, ca.15 cm, end en 4-årers inrigger. Så det er ikke alle trailere C4X-båden kan være på. C2X og C1X er nemmere at få til at ligge stabilt og sikkert på en almindeling robådstrailer Igen skal man være opmærksom på finnen på undersiden af skroget, når coastalbådene placeres på traileren. Coastalbåden og langtursroning Der er jo forskellige holdninger til om disse både kan bruges til langtursroning. Bortset fra, at de ikke kan have så meget bagage med, da de ikke har lastrum, er de ganske glimrende til langtursroning. De bliver og mere og mere brugt til det, især meget til en-dages ture Men også ferieture og langture går det ganske fint med at bruge denne bådtype, hvis man har alt tøj, udstyr, telt i drybags. Dem kan man sætte fast på de bagageholdere, der er. I udlandet ror man rigtigt meget i alle 3 coastaltyper på mange forskellige langture. 8. Roteknik, indstilling og trimning af rigge og årer For alle bådene handler det selvfølgelig også om at stille årerne og fodsparket rigtigt i forhold til de enkelte roere, samt at bruge noget tid på at stille højden rigtigt på årerne. Også smiget (hældningen på åren) skal stilles rigtigt. Al det gør det nemmere og sjovere at ro. Og man bruger faktisk færre kræfter på rotaget, når det hele står rigtigt. Principperne for indstilling af rigge, årer og fodspark er de samme som ved andre outrigger-både, blot skal man ved coastal tænke ind i indstillingerne, at bådene er tungere end scullerbåde, at der roes på havet (bølger og vind), samt at flertallet af coastalroerne er motionister. Det betyder at Undervisnings- og infomateriale til Coastalkursus, maj 2017, ver.1.9 Side 13 af 20

14 gearingen skal sættes lettere (årerne er nemmere at trække) og højdeindstillingen af svirvlerne evt. skal lidt op pga. bølger, men det skal vurderes fra plads til plads i båden. Da der roes med to årer i coastalbådene, skal styrbord svirvler sættes 1-2 cm højere end bagbord svirvler, for at roerne kan holde styrbord åre over bagbord åre i trækket, når årehåndtagene mødes i midten af rotaget. Vær opmærksom på at denne højdeforskel kan være fast indbygget, således at man med faste skiver har monteret styrbord svirvler 1-2 cm højere end bagbord. Er det tilfældet skal man som roer altså have samme antal plastikskiver eller C-ringe under både styrbord og bagbord svirvler. Der henvises til litteraturen og søgning på nettet for detaljeret gennemgang af trimning af årer. Nedenstående links giver en god introduktion til emnet, men ellers kan man tage fat i erfarne materialeforvaltere eller kaproere. Bogen Roning af Morten Larsen giver også en god gennemgang af teknikkerne med mange fine illustartioner (engelsk) (engelsk) (engelsk) Indstilling af smig sker nemmest med et digitalt smigmål (se side 54 i DFfR Klubtræner Modul A kursusmateriale). Et digitalt smigmål kan anskaffes for ca. 400 kr. Roteknik Roteknikken i coastalbåde er den samme som i andre robåde, dog skal man være tryg ved at ro med to årer. Er man ny to-årers roer anbefales det at starte i C4X+ for at øve teknikken. De vigtigste elementer i roteknikken er: Alle årer skal samtidigt i vandet og ud af vandet Spark lige meget med begge ben og træk lige med begge arme Få lange tag ved at bukke i hoften (frem i indsatsen og tilbagelænet i afviklingen) og træk årerne helt ind til brystet Spark med benene i indsatsen før ryggen sættes på. En gennemgang af det korrekte rotag kan ses på på dette link til DFfR, hvor små videoer viser det korrekte rotag. Skadesforebyggende øvelser Al roning bør suppleres med skadesforbyggende øvelser, som især mange motionister ikke tager sig tid til at udføre. Det bør sættes tid af til dem efter roturen de tager ikke mange minutter at lave. DFfR har på deres hjemmeside en udmærket gennemgang af skadesforebyggende øvelser illustreret med billeder og små færdige træningsprogrmmer lige til at printe ud: Undervisnings- og infomateriale til Coastalkursus, maj 2017, ver.1.9 Side 14 af 20

15 9. Krav til Coastal-roeren Vedrørende krav til coastal-roeren ude i den enkelte klub vil vi komme med følgende anbefalinger: Husk disse krav og øvelser er noget man kan øve igen og igen. Så gå på vandet og træn og leg dem ind, disse grundlæggende gode sikkerhedsøvelser. Og gør det gerne sammen med andre coastalroere på de gode varme rodage i jeres klub. 1. Kend din båd, lær at stille på årerne, smig, rigge, fodspark osv., så de passer til den enkelte roer. 2. Tag en svømmeprøve hvert år, gerne ud på havet, i søen eller i fjorden. Og meget gerne med opsyn på. 3. Øv jer i at entre en coastalbåd, uanset om det er en C1X, C2X eller en C4X. 4. Prøv og øv også i at kæntre en C1X og C2X, og kravl op i den igen. 5. Øv jer sammen med andre i at ro i bølger. Og her er der meget stor forskel på at ro og styre en C4X med styrmand og skulle ro og styre en C2X, og endnu mere forskel hvis I går ud i en C1X, hvor I selv skal det hele. Det er en vældig god ide at øve dette sammen med andre. roere og gerne flere både sammen. Eller have en motorbåd liggende ved siden af jer. 6. Tag et redningsflydetov med ud i båden og prøv sammen med andre at kaste dette tov. Prøv at hoppe vandet fra båden en varm sommerdag og red hinanden med dette tov. 7. En oppustelig båderulle eller to er også godt redningsudstyr at have med i båden. Sådan en oppustet båderulle, alt efter den vægt den er beregnet til, kan holde en eller flere roere oppe hvis man ryger i vandet. 8. Hvis I ror C4X så øv jer i at skifte i båden enten ude på vandet eller inde ved en bro. 9. Få en holdning til hvor når det ikke er ok at skifte mere i båden pga af vind 10. Ro meget gerne med redningsvest på af de små slags, oppustelige eller selvoppustelige. 11. Det er en skidt ide, især hvis I er ude og ro i bølger eller koldt vand under 12 grader at vestene bare er bundet fast i coastalbåden. Hvis I ryger i vandet i disse temperaturer kommer man meget hurtigt til at fryse, og så er det svært at få fat i en vest og få den på hvis den er bundet fast på båden. 12. Krav til udstyr og tøj alt efter vandets temperatur: Her kan det være en god ide, under meget kontrolleret forhold og med det rette tøj (neoprentøj, superundertøj, uld, tørdragtstøj) og udstyr på, at prøve at komme i vandet, når det er er under 12 grader. Mange bliver overrasket over hvor hurtigt det går med at fryse. 13. I C1X og C2X skal I øve jer i og vende jer om og kigge i ny og næ om der er fri bane, om der kommer andet trafik på vandet? Find nogle fixpunkter at styre efter. Og man kan med fordel også bruge GPS at styre efter. 14. Man kan lave 2 coastalrettigheder i en klub. Dem der kun vil ro i stille vand. Og så for dem der vil ro i ganske mange bølger og frisk vind eller strøm. Og især for C1X og C2X kunne det være en god løsning især af hensyn til sikkerheden, at man stiller krav til den enkelte, hvis man vil ud og ro i de friske bølger eller have vinterroningsret i C1X og C2X. Undervisnings- og infomateriale til Coastalkursus, maj 2017, ver.1.9 Side 15 af 20

16 10. Coastalroning på Vesterhavet Vedrørende krav til coastal-roeren ude i den enkelte klub vil vi komme med følgende anbefalinger: Med etablering af DFfRs Coastal Rowing Center i Thorsminde i 2015 i samarbejde med Holstebro Kommune og stiftelsen af Thorsminde Coastal Roklub (TCR) er det blevet muligt at prøve at ro coastalbåd i bådens rette element store bølger. Der er helt særlige sikkerhedsforhold omkring roning på Vesterhavet ved Thorsminde, som man skal kende og følge, men det vil føre for vidt at komme ind på her. Det anbefales at kontakte TCR for yderligere oplysninger om medlemskab og deres sikkerhedsreglement. Der skal ikke meget vind til fra vest før Vesterhavets bølger rejser sig til 2-3 meter fra bølgedal til bølgetop. Allerede ved 5-7 m/s i vindstyrke er bølgerne pænt store, og ved mere end 8 m/s frarådes roning på Vesterhavet i andet end C4X, og så da kun med et særdeles rutineret mandskab. Men hvor bølgerne i de indre danske farvande kommer tæt efter hinanden, er store bølger på Vesterhavet dønninger med stor afstand mellem bølgetoppene. Det giver en helt anden oplevelse at ro coastal i disse bølger, da man bedre kan få båden til at holde hastigheden uden at den dykker i søen og taber fart. Det kræver en vis rutine og gode kræfter, især i C1X og C2X, at styre i dønningerne uden at de tager kontrollen over bådens retning, men det er en helt anden oplevelse end den vi kender fra de indre farvande. Ind og ud gennem Vesterhavsbrændingen Ved pålandsvind er der altid brænding med pænt store bølger ved Vesterhavskysterne, idet bunden stiger stejlt ind mod kysten. Så med mindre man går ind og ud fra en havn, hvilket er muligt fra Thorsminde, så skal man igennem brændingen. Undervisnings- og infomateriale til Coastalkursus, maj 2017, ver.1.9 Side 16 af 20

17 Brændingen når ofte helt ind til stranden, så det er svært at få en C1X eller C2X i vandet, komme op i den og begynde at ro, uden at have nogen til at hjælpe sig. Er der smult vande ved strandkanten og først brådsø længere ude, kan det lade sig gøre, men man skal være hurtig og præcis. Derfor anbefales det at få hjælp til at holde båden. Ved C4X+ er båden dels tungere og mere stabil, men her er der også en styrmand til at holde båden mens roerne gør sig klar. Teknikken her er meget lig den ved inrigger. Når der roes ud gennem brændingen skal det være lige op i bølgerne, altså 90 grader. Vandet vil skylle ind over en selv og båden, men det løber ud igen, og iført den rigtige beklædning, kan alle holde varmen trods gentagne vandfald ind over roerne. Ved landgang ind over brændingen er det vigtigt styrmanden forbereder den/de øvrige roere på hvad planen er, inden der tages kurs mod kysten. Herefter roes der ind mod land og det er extremt vigtigt at holde båden vinkelret på bølgerne og brændingen, især i C1X og C2X. Der skal styres kraftigt med årerne i alle bådtyperne for at holde båden lige i søen. Der skal roes med stævnen ind mod kysten, og ikke med agterenden først, som nogle styrmænd praktiserer i inrigger. Coastalbådenes agterende er slet ikke stærk nok til at støde ind i stranden (ved C4X+ vil roret blive smadret), og desuden er roerne ikke i stand til at se bølgerne og styre derefter, hvis der bakkes ind. Undervisnings- og infomateriale til Coastalkursus, maj 2017, ver.1.9 Side 17 af 20

18 11. Yderligere information på nettet En søgning med Google på coastal eller coastal rowing giver et utal af hits og viser hvor udbredt coastalroning er især syd for grænsen. Disse links på nettet kan anbefales: FISA World Rowing / Coastal: DFfR Coastal: Coastalroning i Danmark og Norden Facebookgruppe: Thorsminde Coastal Roklub: Grundlæggende roteknik (DFfR): Leverandører: Danmark: Eurow Coastalbåde: Sverige: Leo Coastal Rowing: Frankrig: Euro Diffusion s: Frankrig: Lite Boats: Italien: Salani Costruzioni Nautiche: Italien: Fililppi Boats: Portugal: Ave Rowing Boats: You Tube Videoer: Officiel Intro-video for World Rowing Coastal Championships i Monaco i 2016: World Rowing Coastal Championships 2015, Lima, Peru: World Rowing Coastal Thessaloniki 2014: World Coastal Rowing Championships Helsingborg, Sweden. Final A CM2x / Beach Finish: Undervisnings- og infomateriale til Coastalkursus, maj 2017, ver.1.9 Side 18 af 20

19 Det kan gå hedt til ved VM i Coastalroning. Her en scene fra Lima i Afslutning Som ved al anden roning i DFfR er coastalbådene også en bådtype, som man skal lære at ro i, samt uddanne og øve sig i god roteknik og styrmandens færdigheder. Og vi kan kun endnu en gang understrege at øvelse gør mester. Også i en coastalbåd. Vi kan bruge båden i stille og roligt vand, og man kan særdeles også bruge den i bølger. Men husk hvis man vil ro i bølger og vind, så øv med coastalbåden først i stille vand. Bliv dus med rotaget, teknikken, styringen og det at entre båden fra vandet. Prøv også at lave en kæntringsøvelse i den. Rutine og erfaring er en god ting, som man aldrig kan få for meget af. Og så kan man efterhånden øve roning og styring i bølger. Husk sikkerheden er vigtigt, når vi er ude og ro. Hav altid det fornødne udstyr med og din redningsvest med og gerne på, når du ror i bølger. Da denne uddannelse i coastalbåden er ny og under udvikling, er vi også i gang med at se på Dansk Kano og Kajak Forbunds færdighedsniveuer og sikkerhed i havkajak nemlig deres Euro Paddle Pass system. Der er mange gode ting i det, som vi kunne bruge og indføre i coastalroningen i Danmark. Det kunne hedde Costal Rowing Pass, CRP. Men mere om det senere. Tak for at I ville være med i dette nye projekt. Og I er nu også blevet en del af et netværk indenfor coastalroningen. Undervisnings- og infomateriale til Coastalkursus, maj 2017, ver.1.9 Side 19 af 20

20 Henriette Skavin i C1X ved en bøjevending på banen ved Coastal VM i 2013 i Helsingborg. Båden er skjult af bølgen. Undervisnings- og infomateriale til Coastalkursus, maj 2017, ver.1.9 Side 20 af 20

Coastal både fra Eurodiffusion s

Coastal både fra Eurodiffusion s Coastalbåden Coastal både er en bådtype beregnet og bygget til brug på de store vande. Bådtypen har været benyttet af roere gennem flere år i områder som Middelhavet, Atlanterhavet, Den engelske kanal

Læs mere

Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling.

Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling. Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling www.odense-roklub.dk Velkommen i Odense Roklub Vi er rigtig glade for, at du vil være medlem af Odense Roklub. Vi håber, at du vil synes at Odense Roklub er et

Læs mere

Velkommen til VORDINGBORG RO- OG KAJAKKLUB Lidt om Vordingborg ro-og kajakklub Program for roskole Oversigt over rokommandoer

Velkommen til VORDINGBORG RO- OG KAJAKKLUB Lidt om Vordingborg ro-og kajakklub Program for roskole Oversigt over rokommandoer Stiftet den 21. Marts 1904 Velkommen til VORDINGBORG RO- OG KAJAKKLUB Lidt om Vordingborg ro-og kajakklub Program for roskole Oversigt over rokommandoer VRK tryk april 2013 Lidt om os selv... Vordingborg

Læs mere

KOMMANDOER. Det er altid styrmandens ansvar at båden manøvreres korrekt. Det er ikke en undskyldning at roerne ikke gjorde, hvad der blev sagt.

KOMMANDOER. Det er altid styrmandens ansvar at båden manøvreres korrekt. Det er ikke en undskyldning at roerne ikke gjorde, hvad der blev sagt. En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i alle situationer, der kan opstå på en rotur. Det er en god idé at øve kommandoerne i praksis. I kritiske situationer

Læs mere

Instruktion i kommandoerne.

Instruktion i kommandoerne. Instruktion i kommandoerne. Velkommen til Risskov Roklub. Roklubben er fra 1935 og har altid ligget på Bellevue Strand. Vi er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under D.I.F. Vores daglige rofarvand

Læs mere

Hjælpeinstruktør Kapitel 9.2

Hjælpeinstruktør Kapitel 9.2 Tips til at komme godt i gang Det er ekstra vigtigt at starte rigtigt med begyndere i kano, fordi det er sværere for dem at se fremskridt, i forhold til kajak. Så for at de ikke mister modet, men derimod

Læs mere

Materiel Anders Bressendorff HR Styrmandskursus Materiel 2013 1

Materiel Anders Bressendorff HR Styrmandskursus Materiel 2013 1 Materiel 1 Styrmandens materielansvar Styrmanden har ansvaret for at kontrollere og godkende materiellet inden turens påbegyndelse at båden er i fuld sødygtig stand under hele turen Husk styrmanden har

Læs mere

Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling. www.odense-roklub.dk

Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling. www.odense-roklub.dk Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling www.odense-roklub.dk Velkommen i Odense Roklub Vi er rigtig glade for, at du vil være medlem af Odense Roklub. Vi håber, at du vil synes at Odense Roklub er et

Læs mere

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i

Læs mere

Vejledning i kæntringsøvelse

Vejledning i kæntringsøvelse Vejledning i kæntringsøvelse Denne vejledning er lavet ud fra de erfaringer, jeg har fra Rungsted Roklub og de steder, jeg har været med til at gennemføre en kæntringsøvelse suppleret med den viden jeg

Læs mere

Håndbog for. Roning i Inrigger. Skelskør Roklub

Håndbog for. Roning i Inrigger. Skelskør Roklub Håndbog for Roning i Inrigger Skelskør Roklub Indholdsfortegnelse Velkommen Vi vil hermed gerne byde dig velkommen i Skelskør Roklub. Forhåbentlig vil du hurtigt føle dig godt tilpas her og blive et aktivt

Læs mere

Roerniveau 2 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 2 kayak. Niveaubeskrivelse. Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund

Roerniveau 2 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 2 kayak. Niveaubeskrivelse. Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund Roerniveau 2 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 2 kayak Niveaubeskrivelse Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund 2. udgave, april 2009 www.kano-kajak.dk 1 Niveaubeskrivelse EPP 2 (tur/konkurrencekajak)

Læs mere

Ry roklub BÅD OG KOMMANDOER INRIGGERINSTRUKTION. Sommerferielangtur 2016, Themsen, England. Inriggerudvalget Feb 2019/Jan. Side 1

Ry roklub BÅD OG KOMMANDOER INRIGGERINSTRUKTION. Sommerferielangtur 2016, Themsen, England. Inriggerudvalget Feb 2019/Jan. Side 1 INRIGGERINSTRUKTION Ry roklub BÅD OG KOMMANDOER Sommerferielangtur 2016, Themsen, England Inriggerudvalget Feb 2019/Jan Side 1 Båden Lommen (åreklemring) Side 2 Årerne Årerne er tilpasset/justeret til

Læs mere

Outriggerret. Outriggerkursets overordnede indhold:

Outriggerret. Outriggerkursets overordnede indhold: Outriggerret Forudsætninger: Aflagt 300 meter svømmeprøve indenfor de sidste 2 år Kan ro 2000 meter i ergometer på 10 minutter for herre og 11 minutter for damer. Omfang: Ved træning 1-2 gange/uge må det

Læs mere

Instruktion havkajak

Instruktion havkajak Instruktion havkajak Discipliner for havkajak 24-04-2009 Fredericia Roklub Per Jørgensen Side 2: Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Side 8: Side 9: Side 10: Side 12: Side 14: Side 15: Skadesforebyggende

Læs mere

Indhold - Løft, håndtering, isætning og indstigning i kajakken

Indhold - Løft, håndtering, isætning og indstigning i kajakken EPP 1 (Tur/Kap) Tur- og Kapkajak Introduktion Målet med dette kursus er at introducere kursisterne til kano- og kajaksporten, og skabe gode oplevelser i sikre rammer. Der arbejdes med grundlæggende manøvrering

Læs mere

Instruktør Kapitel 8.5

Instruktør Kapitel 8.5 Paddlefloatredning Denne redningsteknik er beregnet på at roeren selv skal kunne komme op i kajakken efter at være kæntret og have foretaget wet exit. Teknikken diskuteres ofte i litteraturen som sidste

Læs mere

FREDERIKSHAVN ROKLUB

FREDERIKSHAVN ROKLUB FREDERIKSHAVN ROKLUB -INSTRUKTION OG KOMMANDOER- Vi er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under Danmarks Idrætsforbund. Vores daglige rofarvand er Kattegat. ROKURSUS: For at ro i en roklub i Danmark

Læs mere

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam Kajak VÅDBOG Version 5. marts 2011 Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak Dette hæfte kan både benyttes af instruktører og roere i begynderundervisningen.

Læs mere

EPP 3 Forudsætninger EPP 2 el. tilsvarende samt tre forskellige ture i vindstyrke 5-8 m/s. Have roet min. 100 km indenfor 1 år.

EPP 3 Forudsætninger EPP 2 el. tilsvarende samt tre forskellige ture i vindstyrke 5-8 m/s. Have roet min. 100 km indenfor 1 år. Om EPP3 Niveauet Niveauet sigter på sikker roning på havet i vindstyrker på op til 5-8 m/s. [note 1]. Fokus er lagt på udvikling af roerens evne til at vurdere forholdene, håndtere problemer der opstår,

Læs mere

EPP 3 (Havkajak) Havkajak Fortsætter

EPP 3 (Havkajak) Havkajak Fortsætter Standarder for teknik- og egenfærdighedsniveauet: EPP 3 (Havkajak) Havkajak Fortsætter Udarbejdet af Dansk Kano og Kajak Forbund 1. udgave, januar 2007 - www.europaddlepass.dk På www.europaddlepass.dk

Læs mere

KKKK, Sikkerhedskursus. Juni 2012

KKKK, Sikkerhedskursus. Juni 2012 KKKK, Sikkerhedskursus Juni 2012 Dagens program 1. Sikkerhed før tur 2. Kuldepåvirkning 3. Søfartsregler 4. Vind og bølger 5. På vandet 1. Makkerredning 1 og 2 2. Selvredning 3. Svømning med kajak 4. Bugsering

Læs mere

EPP 2 Havkajak Havkajak Introduktion (DKFs anbefalede frigivelsesniveau)

EPP 2 Havkajak Havkajak Introduktion (DKFs anbefalede frigivelsesniveau) Standarder for teknik- og egenfærdighedsniveauet: EPP 2 Havkajak Havkajak Introduktion (DKFs anbefalede frigivelsesniveau) Udarbejdet af Dansk Kano og Kajak Forbund 1. udgave, januar 2007 - www.europaddlepass.dk

Læs mere

ROREGLEMENT. Roklubben Furesø s daglige rofarvand er Furesø, Vejlesø, Farum Sø, Bagsværd Sø og Lyngby Sø.

ROREGLEMENT. Roklubben Furesø s daglige rofarvand er Furesø, Vejlesø, Farum Sø, Bagsværd Sø og Lyngby Sø. ROREGLEMENT Roklubben Furesø Medlem af Dansk Forening for Rosport Under Dansk Idræts Forbund Vedtaget af bestyrelsen den 24 november 2014, gældende fra vintersæsonens start i 2015 Afsnit A. Roning i dagligt

Læs mere

Gør dette. Eksperimenter med

Gør dette. Eksperimenter med Version 2010 Kom ned i kajakken. Du må gerne få hjælp. Hold balancen i kajakken uden at holde fast i noget. Se om du samtidig kan holde en bold eller pagaj. Ro fremad. At styre kajakken. At ro fremad i

Læs mere

Roerniveau 1 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 1 kayak. Niveaubeskrivelse. Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund

Roerniveau 1 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 1 kayak. Niveaubeskrivelse. Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund Roerniveau 1 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 1 kayak Niveaubeskrivelse Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund 2. udgave, april 2009 www.kano-kajak.dk 1 Niveaubeskrivelse Tur/konkurrencekajak

Læs mere

HOBRO ROKLUB. Klubbesøg 14. april 2015

HOBRO ROKLUB. Klubbesøg 14. april 2015 HOBRO ROKLUB Klubbesøg 14. april 2015 HVEM ER JEG? KAN MAN BLIVE FOR GAMMEL TIL AT RO? Hvad er jeres eget bud? I har rederansvaret = I definerer svaret på spørgsmålet DFfR s holdning = JA. Det kan man

Læs mere

RO REGLEMENT KALUNDBORG ROKLUB

RO REGLEMENT KALUNDBORG ROKLUB RO REGLEMENT KALUNDBORG ROKLUB Side 1! af 10! Ro reglement for Kalundborg Roklub Opdateret af bestyrelsen 28. marts 2015 Indhold: 1. Generelt 2. Dagligt rofarvand 3. Sikkerhed 4. Benyttelse af klubbens

Læs mere

RO REGLEMENT KALUNDBORG ROKLUB

RO REGLEMENT KALUNDBORG ROKLUB RO REGLEMENT KALUNDBORG ROKLUB Side 1 af 9 Ro reglement for Kalundborg Roklub Opdateret af bestyrelsen 28. marts 2015 Indhold: 1. Generelt 2. Dagligt rofarvand 3. Sikkerhed 4. Benyttelse af klubbens udstyr

Læs mere

Roerniveau 3 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 3 Flatwater /Marathon Racing. Niveaubeskrivelse

Roerniveau 3 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 3 Flatwater /Marathon Racing. Niveaubeskrivelse Roerniveau 3 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 3 Flatwater /Marathon Racing Niveaubeskrivelse Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund 2. udgave, april 2009 www.kano-kajak.dk Niveaubeskrivelse

Læs mere

DYKNING FAKTA GODT AT VIDE OM AKTIVITETEN

DYKNING FAKTA GODT AT VIDE OM AKTIVITETEN DYKNING DYKNING Til dykning lærer du at bevæge dig under vandet og får en god fornemmelse for din krop og din vejrtrækning. Når du skal lære at dykke, er der både teoriundervisning på land og praktisk

Læs mere

HOLTE ROKLUB. Frederikslundsvej 41B, 2840 Holte, Tlf. 4542 4232 www.holte-roklub.dk. Roning i Inrigger

HOLTE ROKLUB. Frederikslundsvej 41B, 2840 Holte, Tlf. 4542 4232 www.holte-roklub.dk. Roning i Inrigger HOLTE ROKLUB Frederikslundsvej 41B, 2840 Holte, Tlf. 4542 4232 www.holte-roklub.dk Roning i Inrigger Revideret april 2008 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 BÅDTYPER... 4 2.1 INRIGGER... 4 2.2 GIG...

Læs mere

Kajakuddannelse i Hellerup Roklub

Kajakuddannelse i Hellerup Roklub Kajakuddannelse i Hellerup Roklub Indhold 1. Kajakroer-status... 2 2. Aspirant - Roning... 2 3. Frigivelseskrav for aspiranter... 2 4. Kajakroere frigivet i anden kajakklub eller kursusudbyder... 2 5.

Læs mere

EPP 4 (Havkajak) Havkajak Videregående

EPP 4 (Havkajak) Havkajak Videregående Standarder for teknik- og egenfærdighedsniveauet: EPP 4 (Havkajak) Havkajak Videregående Udarbejdet af Dansk Kano og Kajak Forbund 1. udgave, januar 2007 - www.europaddlepass.dk På www.europaddlepass.dk

Læs mere

TEORI for kajakroere på styrmandskursus.

TEORI for kajakroere på styrmandskursus. TEORI for kajakroere på styrmandskursus. Ansvar og reglement, roområde Styreteknik Materiel Knob Organisation-DKF Der skelnes ikke mellem tur og havkajak i undervisningen Roklubbens kajak roområde. Definitioner

Læs mere

Hvad enhver roer bør vide

Hvad enhver roer bør vide Hvad enhver roer bør vide 1 af 13 Behandling af rosportsmateriel, manøvrering m.m. Denne vejledning for roere og styrmænd i Fredericia Roklub, som er skrevet af Danske Studenters Roklub DSR og derefter

Læs mere

- er et uafhængigt samråd og netværk til fremme af sikkerheden ved friluftsliv med havkajak i Danmark. Havkajaksamrådet har følgende

- er et uafhængigt samråd og netværk til fremme af sikkerheden ved friluftsliv med havkajak i Danmark. Havkajaksamrådet har følgende Havkajaksamrådet - er et uafhængigt samråd og netværk til fremme af sikkerheden ved friluftsliv med havkajak i Danmark. Havkajaksamrådet har følgende medlemmer: Dansk Kano og Kajak Forbund Danske Gymnastik

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

ROREGLEMENT. 22. juli 2015. Thorsminde Coastal Roklub. Skolegade 25, Thorsminde 6990 Ulfborg. Stiftet 2015. Medlem af DFfR under DIF og FISA.

ROREGLEMENT. 22. juli 2015. Thorsminde Coastal Roklub. Skolegade 25, Thorsminde 6990 Ulfborg. Stiftet 2015. Medlem af DFfR under DIF og FISA. ROREGLEMENT 22. juli 2015 Thorsminde Coastal Roklub Skolegade 25, Thorsminde 6990 Ulfborg Stiftet 2015 Medlem af DFfR under DIF og FISA Generelt 1. Den daglige roning foregår under ledelse af bestyrelsen.

Læs mere

Nyborg Roklubs ROREGLEMENT

Nyborg Roklubs ROREGLEMENT Roreglementet gælder for alle medlemmer og for alle bådtyper, undtagen kajakker. Kajakker har et særskilt reglement. Ved tilfælde af kæntring, og hvor båden efterlades, ring 114 og til en fra Nyborg Roklubs

Læs mere

EPP 1 (Havkajak) Havkajak Introduktion

EPP 1 (Havkajak) Havkajak Introduktion Standarder for teknik- og egenfærdighedsniveauet: EPP 1 (Havkajak) Havkajak Introduktion Udarbejdet af Dansk Kano og Kajak Forbund 1. udgave, januar 2007 På www.europaddlepass.dk findes de nyeste og opdaterede

Læs mere

Reglement for Strib Ro- og Kajakklub Roning i kajakker

Reglement for Strib Ro- og Kajakklub Roning i kajakker Godkendt af bestyrelsen den 20. juni 2012 Reglement for Strib Ro- og Kajakklub Roning i kajakker Kajakreglement Dette reglement er gældende for de af Strib Ro- og Kajakklubs medlemmer, der måtte ønske

Læs mere

Jakob Hertz. Havkajak. Atelier

Jakob Hertz. Havkajak. Atelier Jakob Hertz Havkajak Atelier 2005 For la get Ate li er, Almindingen 39, 2870 Dyssegård tlf. 33939898, mail@atelier.dk ISBN 978-87-7857-798-6 2005 Tekst og billeder Jakob Hertz Om forfatteren Jakob Hertz,

Læs mere

Begynder kursus 2016 Turkajak - Kajakklubben Krogen

Begynder kursus 2016 Turkajak - Kajakklubben Krogen Begynder kursus 2016 Turkajak - Kajakklubben Krogen Klubhuset åbner en halvtime før kursisterne skal være klar omklædte. Instruktører: Lisa - Birgit M. - Andres J. Hjælpeinstruktør: Anette, Program Efter

Læs mere

Månedens kajak November 2010 Necky Chatham 17 & 18

Månedens kajak November 2010 Necky Chatham 17 & 18 Månedens kajak November 2010 Necky Chatham 17 & 18 (Foto: Michael i hans Necky Chatham 18 - Februar 2010) Det var egentlig ikke fordi, jeg skulle have en ny kajak jeg var bare taget af sted sammen med

Læs mere

Korttursreglement. Sidst revideret 2010. Skelskør Roklub

Korttursreglement. Sidst revideret 2010. Skelskør Roklub Korttursreglement Sidst revideret 2010 Skelskør Roklub Korttursreglement 1. Formål m.v. 1. Nærværende reglement gælder for den daglige roning i Skelskør Roklub. 2. Det daglige rofarvand dækker Skælskør

Læs mere

www.nordborg-roklub.dk KANIN MANUAL

www.nordborg-roklub.dk KANIN MANUAL KANIN MANUAL Denne manual indeholder lidt om de forskellige ting, man skal vide som roer. Du kan læse om roklubben, bådene, ro kommandoer, sikkerhed, dagligt ro-farvand og hvad der ellers er godt at vide.

Læs mere

Begynder kursus 2017 Turkajak - Kajakklubben Krogen

Begynder kursus 2017 Turkajak - Kajakklubben Krogen Begynder kursus 2017 Turkajak - Kajakklubben Krogen Klubhuset åbner en halvtime før kursisterne skal være klar omklædte. Instruktører: Lisa - Birgit M. - Anders J. Hjælpeinstruktør: Anette, Program Efter

Læs mere

Skærbæk Kajakklubs Introduktionskursus for nye medlemmer Formål At give kursisten en grundig introduktion til klubbens regler og praksis, samt at

Skærbæk Kajakklubs Introduktionskursus for nye medlemmer Formål At give kursisten en grundig introduktion til klubbens regler og praksis, samt at Skærbæk Kajakklubs Introduktionskursus for nye medlemmer Formål At give kursisten en grundig introduktion til klubbens regler og praksis, samt at gøre kursisten i stand til at færdes sikkert i klubbens

Læs mere

Manual til instruktion af begyndere i Aarhus Havkajakklub

Manual til instruktion af begyndere i Aarhus Havkajakklub Manual til instruktion af begyndere i Aarhus Havkajakklub Dette hæfte kan både benyttes af instruktører og roere i begynderundervisningen. Kravene, der senere skal aflægges prøve i, bygger på EPP 2, men

Læs mere

Roreglement for Hellerup Roklub

Roreglement for Hellerup Roklub gældende roning i inrigger og outrigger både. Rosæson 1 Rosæsonen, hvis nøjagtige længde fastlægges af bestyrelsen, går maximalt fra 1.april til og med 31. oktober. Styrmandsvagten 2 Bestyrelsen udpeger

Læs mere

Din guide til paddle-surfing

Din guide til paddle-surfing Din guide til paddle-surfing Stand up-paddlesurfing er den nyeste trend og hurtigst voksende sport i surfverdenen. Man kan sejle på en å, i kanalerne i København eller bare mod solnedgangen og nyde roen

Læs mere

Sikkerhedsbestemmelser og generelle retningslinjer for Jordløse Boldklubs Kajakafdeling

Sikkerhedsbestemmelser og generelle retningslinjer for Jordløse Boldklubs Kajakafdeling Sikkerhedsbestemmelser og generelle retningslinjer for Jordløse Boldklubs Kajakafdeling A: Sikkerhedsbestemmelser for Jordløse Boldklubs Kajakafdeling 1 Formål og gyldighed Sikkerhedsbestemmelserne skal

Læs mere

Velkommen til Horsens Kajakklub

Velkommen til Horsens Kajakklub Velkommen til Horsens Kajakklub Vi stiller trænere og materiel til rådighed og forventer så af dig, at du har lysten og viljen til: At lære at ro kajak At du efter endt træning deltager i den sociale del

Læs mere

Sikkerhedsbestemmelser

Sikkerhedsbestemmelser for Kajakklubben Krogen vedtaget af bestyrelsen 2015-06-01. Bestemmelserne gælder i overensstemmelse med DKF s sikkerhedsbestemmelser både for klubbernes medlemmer og deres gæster og gælder for al roning

Læs mere

ROREGLEMENT FOR ISHØJ ROKLUB

ROREGLEMENT FOR ISHØJ ROKLUB ROREGLEMENT FOR ISHØJ ROKLUB Indhold: Dagligt farvand og langture for Ishøj Roklub Opnåelse af rettigheder i Ishøj Roklub DFfR's langtursreglement Revideret september 2008 ROREGLEMENT FOR ISHØJ ROKLUB

Læs mere

Viborg Ro- og Kajakklub Erik Menvedsvej Viborg januar Reglement for Viborg Ro- og Kajakklub

Viborg Ro- og Kajakklub Erik Menvedsvej Viborg januar Reglement for Viborg Ro- og Kajakklub Viborg Ro- og Kajakklub Erik Menvedsvej 28-30 Udkast 8800 Viborg januar 2013 A. Generelt B. Roreglement Reglement for Viborg Ro- og Kajakklub Dette reglement er udarbejdet af bestyrelsen og erstatter tidligere

Læs mere

HOLTE ROKLUB. Roning i Kajak. Frederikslundsvej 41B, 2840 Holte, Tlf. 4542 4232 www.holte-roklub.dk 2004 SP, LM, NKA

HOLTE ROKLUB. Roning i Kajak. Frederikslundsvej 41B, 2840 Holte, Tlf. 4542 4232 www.holte-roklub.dk 2004 SP, LM, NKA HOLTE ROKLUB Frederikslundsvej 41B, 2840 Holte, Tlf. 4542 4232 www.holte-roklub.dk Roning i Kajak 2004 SP, LM, NKA Indholdsfortegnelse 1 KAJAK ROREGLEMENT... 3 1.1 D AGLIGE RO - OMRÅDER :... 3 1.2 R ONINGEN...

Læs mere

Risskov Roklubs klubreglement Gældende fra 1. april 2016

Risskov Roklubs klubreglement Gældende fra 1. april 2016 Risskov Roklubs klubreglement Gældende fra 1. april 2016 1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER Enhver roer er klubbens repræsentant, hvad enten den pågældende opholder sig i eller udenfor klubben. Rovagt: Enhver

Læs mere

V.R. TIDENDE. Vestervig Roklubs. Vestervig Roklub. Tryk: Sparekassen Thy

V.R. TIDENDE. Vestervig Roklubs. Vestervig Roklub. Tryk: Sparekassen Thy VESTERVIG ROKLUB Vestervig Roklub Vestervig Roklub Vestervig Roklubs Tidende V-R TIDENDE V.R. V.R. TIDENDE TIDENDE Nr. 1 2012 Inde i bladet: Ny sæson står for døren den 77. sæson Formandens bemærkninger

Læs mere

God sommer! Respekt for vand!

God sommer! Respekt for vand! Sikker strandtur God sommer! Danmark er omgivet af vand, og hver sommer lokker mere end 7.000 km kyst små og store vandhunde ud under åben himmel. Livet på stranden er sjovt, men vand kan være vildt, og

Læs mere

Sikkerhedsbestemmelser

Sikkerhedsbestemmelser for Kajakklubben Krogen vedtaget af bestyrelsen 2015-06-01. Bestemmelserne gælder i overensstemmelse med DKF s sikkerhedsbestemmelser både for klubbernes medlemmer og deres gæster og gælder for al roning

Læs mere

Sikkerhedsbestemmelser

Sikkerhedsbestemmelser Version: 2018.04.24 Sikkerhed.docx Side 1 af 8 Version: 2018.04.24 Sikkerhed.docx Side 2 af 8 Formål Det er formålet med disse bestemmelser, at sikre klubbens medlemmer og andre bedst muligt mod fare og

Læs mere

Ro reglement for robåde. Korsør Roklub

Ro reglement for robåde. Korsør Roklub Ro reglement for robåde. Korsør Roklub 1 KORSØR ROKLUB - Reglement for roning i alle robåde Generelt Korsør Roklub er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) og er i den forbindelse forpligtiget til

Læs mere

Sikkerhedsbestemmelser Vordingborg Ro- og Kajakklub

Sikkerhedsbestemmelser Vordingborg Ro- og Kajakklub Sikkerhedsbestemmelser Vordingborg Ro- og Kajakklub Godkendt af bestyrelsen den 10. december 2018 1 Formål og gyldighed Formålet med sikkerhedsbestemmelserne er at fremme sikker roning og forhindre drukneulykker.

Læs mere

Thisted Ro- og Kajakklub Reglement og sikkerhedsbestemmelser marts 2015

Thisted Ro- og Kajakklub Reglement og sikkerhedsbestemmelser marts 2015 1: Formål og gyldighed Formålet med disse sikkerhedsbestemmelser er at fremme sikker roning i Thisted Ro- og Kajakklub Disse sikkerhedsbestemmelser supplerer DKF s sikkerhedsbestemmelser og Dansk Forening

Læs mere

Makkerredning eller T- redning

Makkerredning eller T- redning Makkerredning eller T- redning En af grundpillerne for sikkerheden er at kunne udføre en overbevisende makkerredning på omkring et minut. Nogle lærer bedst ved at prøve i praksis, og andre vil have gavn

Læs mere

Sikkerhedsbestemmelser

Sikkerhedsbestemmelser Version: 2018.06.23.docx Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Generelle bestemmelser... 3 3 Læsevejledning... 4 4 Risikovurdering... 4 5 Sikkerhedsinstruks... 4 6 Krav... 5 6.1 Vinterroning....

Læs mere

Egen erfaring og viden om kajak, vejr og kulde. Vandtemperatur. Afstand til kysten. Soloroning eller gruppe, herunder erfaring i gruppen.

Egen erfaring og viden om kajak, vejr og kulde. Vandtemperatur. Afstand til kysten. Soloroning eller gruppe, herunder erfaring i gruppen. Sikkerhedsregler Egen erfaring og viden om kajak, vejr og kulde. Vandtemperatur. Afstand til kysten. Soloroning eller gruppe, herunder erfaring i gruppen. Egne færdigheder kajakteknisk. Udstyr, kajak,

Læs mere

HVIDOVRE ROKLUB RO-REGLEMENT

HVIDOVRE ROKLUB RO-REGLEMENT HVIDOVRE ROKLUB RO-REGLEMENT Ro-reglement for Hvidovre Roklubs roaktiviteter. Dette reglement gælder for alle medlemmer, medlemmer af Hvidovre Roklubs Venner og for ikke-medlemmer, der gæster klubben.

Læs mere

Reglement KDR Revideret Marts 2015 Stiftet 27. Juni 1922. Medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under Dansk Idrætsforbund.

Reglement KDR Revideret Marts 2015 Stiftet 27. Juni 1922. Medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under Dansk Idrætsforbund. Reglement KDR Revideret Marts 2015 Stiftet 27. Juni 1922. Medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under Dansk Idrætsforbund. Kolding Dame- Roklub Gl. Strandvej 3, 6000 Kolding Reglement: 1 Sæson Sæsonen

Læs mere

ROKLUBBEN STEVNS RO-REGLEMENT

ROKLUBBEN STEVNS RO-REGLEMENT Side 1 af 5 1. Klubbens Hjemsted og Farver. Klubbens hjemsted er Stevns, DK. Klubbens farver er Rød og Hvid. Klubpåklædningen afhænger af aktivitet og vejrlig. Samlet gælder at reglement for påklædningen

Læs mere

HVIDOVRE ROKLUB. Medlem af DFfR under DIF. Roreglement. Vinter roreglement ROREGLEMENT.

HVIDOVRE ROKLUB. Medlem af DFfR under DIF. Roreglement. Vinter roreglement ROREGLEMENT. HVIDOVRE ROKLUB Medlem af DFfR under DIF Roreglement og Vinter roreglement Hvidovre Roklub Vedtaget på medlemsmøde den 16. september 2014. ROREGLEMENT. Reglementet for Hvidovre Roklubs roaktiviteter. Dette

Læs mere

KORSØR ROKLUB - Reglement for roning i alle robåde

KORSØR ROKLUB - Reglement for roning i alle robåde Generelt KORSØR ROKLUB - Reglement for roning i alle robåde Korsør Roklub er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) og er i den forbindelse forpligtiget til at overholde de af DFfR vedtagne regler

Læs mere

VARIGT TILBUD. En opskrift på Sportsroning

VARIGT TILBUD. En opskrift på Sportsroning VARIGT TILBUD En opskrift på Sportsroning 01-12-2017 Indledning I det her hæfte sætter vi fokus på sportsroning. Men før vi går i dybden og forklarer hvad sportsroning er -så skal du lige lave lidt noter.

Læs mere

Du må ikke anvende romateriel, som du ikke er fortrolig med og har fået instruktion i.

Du må ikke anvende romateriel, som du ikke er fortrolig med og har fået instruktion i. Roreglement Dagligt rofarvand Dagligt rofarvand er Tissø. Roning skal foregå fra 100 til 300 m fra søbredden. Den enkeltes ansvar Du har som roer i et fartøj medansvar for sejladsen og sikkerheden. Du

Læs mere

1. Stræk op og sving forover

1. Stræk op og sving forover Trænings program Din indstilling til dette program, er hvad du får ud af det. Se muligheder fra gang til gang og læg mærke til de øvelser, der gik flydende og nemt. Hvilke er svære og hvordan kan du forbedre

Læs mere

ROREGLEMENT. Juli Aarhus Roklub. Hjortholmsvej 2, 8000 Aarhus C. Vandværksvej, 8220 Brabrand. Stiftet Medlem af DFfR under DIF og FISA

ROREGLEMENT. Juli Aarhus Roklub. Hjortholmsvej 2, 8000 Aarhus C. Vandværksvej, 8220 Brabrand. Stiftet Medlem af DFfR under DIF og FISA ROREGLEMENT Juli 2019 Aarhus Roklub Hjortholmsvej 2, 8000 Aarhus C Vandværksvej, 8220 Brabrand Stiftet 1886 Medlem af DFfR under DIF og FISA GENERELT 1 1. Medlemmerne er forpligtede til at rette sig efter

Læs mere

Graasten Roklub. Roreglement

Graasten Roklub. Roreglement Graasten Roklub Roreglement Dette reglement (vedtaget d. 11.06.2015) består af generelle bestemmelser, Korttursafsnit, inriggere, Langtursafsnit, inriggere, Outriggerafsnit og Kajakafsnit. Generelle bestemmelse

Læs mere

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015 Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Hvad hedder udstyret på optimistjollen Længde: Bredde: Skrogvægt: 230 cm 113 cm 35 kg Sejlareal:

Læs mere

Roning er tilladt fra ½ time før solopgang til ½ time efter solnedgang. Roning udenfor dette tidsrum er natroning.

Roning er tilladt fra ½ time før solopgang til ½ time efter solnedgang. Roning udenfor dette tidsrum er natroning. oklubs RO Formål Nyborg Roklubs kajakreglement har til formål at udstikke rammer, der tilgodeser både sikkerhed og trivsel i klubben. Det er ønsket at give medlemmerne de optimale muligheder, så de på

Læs mere

ROREGLEMENT. Redigeret af bestyrelsen sidste gang d. 14.04. 2015. Aarhus Roklub. Hjortholmsvej 2. 8000 Århus C. Stiftet 1886

ROREGLEMENT. Redigeret af bestyrelsen sidste gang d. 14.04. 2015. Aarhus Roklub. Hjortholmsvej 2. 8000 Århus C. Stiftet 1886 ROREGLEMENT Redigeret af bestyrelsen sidste gang d. 14.04. 2015 Aarhus Roklub Hjortholmsvej 2 8000 Århus C Stiftet 1886 Medlem af DFfR under DIF og FISA GENERELT 1 1. Medlemmerne er pligtige til at rette

Læs mere

Roreglement for Hellerup Roklub

Roreglement for Hellerup Roklub gældende roning i inrigger og outrigger både. Rosæson 1 Rosæsonen, hvis nøjagtige længde fastlægges af bestyrelsen, går maximalt fra ultimo marts til og med oktober. Styrmandsvagten 2 Ved rosæsonens begyndelse

Læs mere

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr.7 Juli årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr.7 Juli årgang. Faaborg Roklub, tlf , ÅREBLADET Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr.7 Juli 2017 36. årgang Læs inde i bladet... Formandens hjørne Fællesture til Ærø, Helnæs og Gudenåen Aktivitetskalender Faaborg Roklub, tlf. 62 61 07 71, www.faaborg-roklub.dk

Læs mere

2019 Horsens Kajaklub UNDERVISNINGSMATERIALE FOR BEGYNDERHOLD

2019 Horsens Kajaklub UNDERVISNINGSMATERIALE FOR BEGYNDERHOLD 2019 Horsens Kajaklub UNDERVISNINGSMATERIALE FOR BEGYNDERHOLD Side 1 af 34 Indhold IPP1 - Generel beskrivelse af undervisningsemner... 3 IPP1 - Roning over 50 meter... 4

Læs mere

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Preben og jeg deltog i år i turen rundt om Mors, også kaldet Limfjords Challenge. Det er en tursejlads i tre etaper, ca. 110 km lang. Det var en rigtig

Læs mere

KKKK, Begyndertræningsprogram Begyndertræningsprogram 2012

KKKK, Begyndertræningsprogram Begyndertræningsprogram 2012 Indhold Introduktion... 3 Moduler til fremad, stop og bagud roning... 5 Fremad... 5 Stop... 5 Baglæns... 5 Rotation i overkroppen... 6 John Travolta... 6 Roning med helt samlede hænder... 6 Brug af fodspark...

Læs mere

Velkommen til Roklubben Skjold

Velkommen til Roklubben Skjold Velkommen til Roklubben Skjold Vi ønsker dig velkommen i Roklubben Skjold. Roklubben Skjold blev stiftet i 1887 og er dermed en af Danmarks ældste roklubber. Siden 1950 erne har vi haft til huse i Svanemøllehavnen

Læs mere

Reglement for Strib Ro- og Kajakklub Roning i robåde

Reglement for Strib Ro- og Kajakklub Roning i robåde Godkendt af bestyrelsen den 20. juni 2012 Reglement for Strib Ro- og Kajakklub Roning i robåde Rovagten leder den daglige roning og træffer de nødvendige dispositioner med hensyn til benyttelse af materiellet,

Læs mere

Esbjerg Roklubs RO- & SIKKERHEDSREGLEMENT for in og out riggede både

Esbjerg Roklubs RO- & SIKKERHEDSREGLEMENT for in og out riggede både Esbjerg Roklubs RO- & SIKKERHEDSREGLEMENT for in og out riggede både Indholdsfortegnelse: side Generelle regler 2 Svømmefærdigheder og lign - dispensation 2 Bådenes anvendelsesområder 3 Korttursstyrmand

Læs mere

REGLEMENT FOR ROSKILDE ROKLUB

REGLEMENT FOR ROSKILDE ROKLUB Afsnit 1 Roområde, rotidspunkter REGLEMENT FOR ROSKILDE ROKLUB 1: Dette reglement er gældende for medlemmer af Roskilde Roklub, og er udfærdiget med bemyndigelse i vedtægter for Roskilde Roklub 20. Reglementet

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Dansk Kano og Kajak Forbund Lege og øvelser for børn og barnlige sjæle

Dansk Kano og Kajak Forbund Lege og øvelser for børn og barnlige sjæle Dansk Kano og Kajak Forbund Lege og øvelser for børn og barnlige sjæle Dansk Kano og Kajak Forbund 2003 Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse Forord I dette hæfte finder du forskellige forslag til

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1

Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1 side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1 Udarbejdet: 30. april 2013 09:36 Godkendt af bestyrelsen for FDF Vejle 1: Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e)

Læs mere

Esbjerg Roklubs RO- & SIKKERHEDSREGLEMENT for in og out riggede både

Esbjerg Roklubs RO- & SIKKERHEDSREGLEMENT for in og out riggede både Esbjerg Roklubs RO- & SIKKERHEDSREGLEMENT for in og out riggede både Indholdsfortegnelse: side Generelle regler 2 Svømmefærdigheder og lign - dispensation 2 Bådenes anvendelsesområder 3 Korttursstyrmand

Læs mere

Instruktioner for Skildpadden

Instruktioner for Skildpadden Instruktioner for Skildpadden Vuggestilling Mave mod mave Den lette og enkle slynge! Masser af muligheder passer alle størrelser voksen og barn! Der er ikke noget dejligere end at bære sit barn! På hoften

Læs mere

Introduktion til step

Introduktion til step Øvelser til step Introduktion til step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler

Læs mere

Færdighedsniveauer i Havkajak

Færdighedsniveauer i Havkajak Færdighedsniveauer i Havkajak EPP 1-4 Oversigt over de tekniske færdighedsniveauer for EPP havkajak niveau 1-4, som aftalt mellem Dansk Kano og Kajak Forbund og Havkajaksamrådet 2010. Læseren refereres

Læs mere

1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet

1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet Teknikmærke 1. Gå på hænder Beskrivelse: Hænderne sættes på madrassen, hvorefter der sættes af med fødderne fra madrassen, således at man står på sine hænder. Gå derefter mindst 3 m fremad. 2. Gå bagover

Læs mere

Mountain b. Masser af tekniske. 10 tip til bedre teknik på. Stil dig op, når det bliver svært. Læg vægten bagud, når det går stejlt nedad

Mountain b. Masser af tekniske. 10 tip til bedre teknik på. Stil dig op, når det bliver svært. Læg vægten bagud, når det går stejlt nedad 10 tip til bedre teknik på Mountain b At køre på mountainbike handler ikke kun om at have stærke ben og gode lunger. din teknik er mindst lige så vigtig. Ved hjælp af nogle få fif og trick fra vores eksperter

Læs mere