Bergen sep Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Transkript

1 Bergen sep Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

2 Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse Aalborg Universitet

3 Projektgruppe og - støtte Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltningen Forvaltning for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Aalborg Universitet Institut 1 Sociologi DGI Nordjylland

4 Hvorfor Projekt 3A? Professor, dr. med. Bente Klarlund Formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed. Vi har brug for mere forskning. Vi ved jo godt, hvad der er usundt, men vi ved ikke nok om, hvad der faktisk skaber forandringer.

5 Formål At afdække valide og bæredygtige metoder med dokumenterbar effekt til fremme af den fysisk aktivitet og sundhed blandt unge i aldersgruppen år (6. klasse til 8. klasse). At øge de inaktives motivation til at dyrke motion At øge bevidstheden om hvad der kræves for leve et sundt liv hos unge og deres forældre

6 Lettere omskrevet Kan skolen få de inaktive børn til at blive aktive? Idrætsforeninger/-klubberne?

7 Projektforløb og aktiviteter (3-årig projektperiode fra aug dec 2011) 2. halvår halvår halvår halvår halvår Interventionsstudier Test-karavane nr. 1 KONDITALSTEST, SUNDHEDSMÅLINGER og SPØRGESKEMA 6. Klasse. 37 skoler (37) elever (1638) Udtrækning af interventionsskoler Intervention nr. 1 Løbende test (6 skoler) Intervention nr. 2 Høj intensitet (6 skoler) Intervention nr. 3 Idrætskaravane (6 skoler) Intervention nr. 4 Sundhedscoach (7 skoler) Kontrolgruppe (12 skoler) 6 skoler +information og 6 skoler - information. Ph. d. studie Test-karavane nr. 2 KONDITALSTEST, SUNDHEDSMÅLINGER og SPØRGESKEMA 8. Klasse. 37 skoler. Analyse af Testtværsnitsundersøgelser Analyse af interventioner Ph. d. - afhandling

8 Test-karavanen 1. Spørgeskema - 37 skoler - 57 testdage

9 2. Sundhedsmålinger (81 klasser)

10 3. Kondital - watt max. (1150 elever fik to test)

11 Vts_01_0.ifo

12 Projektets metodevalg Interventionsstudier USA Kliniske data (+ register) Samfundsvidenskabelig Stratificeret/randomiseret Sundhed og arbejdsmarked Formidling Lettere fra eksperiment Naturlig eksperiment Skandinavien Registerdata Skolereformen 1958 Lovgivning Svære fra analyser, der anvender avanceret metoder

13 Projekt design Karaktergennemsnit (fra 7,48 til 8,53 i år ) Interventioner Kontrol C1 C2 Coach Høj Bib-test Forening Info(6. Kl.) Ingen SBU SoK DGI Høj Middel Lav Deltagelse Udvalgt Alle Alle Alle

14 Intervention: Høj-intensitetstræning Sundhedsstyrelsens anbefalinger: Fysisk aktivitet af høj intensitet 2 3 gange om ugen af minutters varighed. Fysisk aktive ved procent af pulsreserven.

15 De 6 skoler med høj intensitet Høj: Hskole1 Hskole2 Karaktergennemsnit: 8,24 8,13 Lokation: Land Land Middel: Mskole1 Mskole2 Karaktergennemsnit: 7,97 7,96 Lokation: By By Lav: Lskole1 Lskole2 Karaktergennemsnit: 7,81 7,74 Lokation: By By

16 Tabellerne Udformet ud fra beskrivelserne i interviewene (gruppe- og enkeltinterview). Udelukkende lærernes synspunkter, der bliver fremlagt (bias?). Fremført med henblik på deres formodede indvirkning på implementeringen. Overblik over de omstændigheder lærerne har skullet arbejde under på de enkelte skoler.

17 Lærervalg for deltagelse Høj Middel Lav Specielt udvalgt til Projekt 3A Mskole1a Lskole1 Lskole2, Lærere i klassen Hskole1 Mskole2 Lskole1 Overtog klassen og Projekt 3A Hskole2 Mskole1b Lskole2

18 Fysiske rammer (indendørsfacilitet, grønne arealer, etc.) Høj Middel Lav Hskole1 Gode rammer Hskole2 Nogenlunde rammer Dårlige rammer Mskole2 (sal) Mskole1b Mskole1a (ikke plads i starten) Lskole1 (sal + stærkt trafikeret) Lskole2 (sal + grønne arealer)

19 Opbakning fra ledelsen Høj Middel Lav Stor opbakning Hskole1 Mskole2 Lskole1 Okay opbakning Mskole1a Ringe/ingen Hskole2 Mskole1b Lskole2 opbakning (savnet) (savnet)

20 Lærernes motivation Høj Middel Lav Stor Hskole1 Lskole1 Middel Hskole2 Mskole1 (dalende) Mskole2 (dalende) begrænset Lskole2 (dalende)

21 Børnenes motivation Høj Middel Lav Stor Hskole1 (status quo*) Lskole1 (positiv*) Middel Ringe Hskole2 (negativ*) Mskole1 (negativ*) Mskole2 (status quo*) Lskole2 (negativ*) *UNI C statistik og analyse (status quo = +/- 0,2): Forskel mellem faktisk karakter og socioøkonomisk referencer.

22 Citater HSkole2 (lav motivation) Det er egentlig ved en tilfældighed vi har fået det. Så er der skader i gåseøjne eller manglende idrætstøj eller så går de bare hjem. Det er sådan, at idræt ikke betyder noget for dem,..(.) Det er også lidt kulturen, som er svær at ændre. hvor det ses lidt som et fyld ud fag, så er det nok heller ikke der man ligger mest energi. LSkole1 (høj motivation) Hun er sådan en af vores ildsjæle. Vi har også fået lov til at få frie hænder, hvilket også er et cadeau til lederen. I forhold til alle de skøre ideer har vi ikke fået et nej til nogle af dem...da jeg fik dem i 6. klasse var de en uregerlig bande. De gad ikke og havde ikke lyst. Men efterhånden som tiden gik havde specielt drengene fanget den og ville bare det. De var omklædte og klar til tiden. Det har flyttet en stor del af dem.

23 Generelle barrierer Manglende idrætskultur på skolen og i lokalområdet Manglende opbakningen fra ledelsen Ikke engagerede lærere Kommunikationen mellem styregruppen og skolerne kunne være bedre. BEMÆRK: Fysiske rammer ikke essentiel

24 Gode forudsætninger Nøje udvalgte lærere Gerne lærere med kendskab til eleverne. Hensigtsmæssig overdragelse til nye lærere Engageret ledelse

25 Gode forudsætninger i aktiviteten I aktiviteten høj intensitet. Opdeling i niveauer, køn, klasser etc. Utraditionelle sportsgrene. Udgangspunkt i børnenes interesser. Ikke være bange for at presse eleverne Indbyg konkurrence

26 Succes i implementering Høj intensitet forudsætter, at skolen har en overordnet og synlig idræts- og bevægelseskultur. Den enkelte voksnes (lærer/skoleleder) engagement er meget determinerende for udviklingen af den fysisk aktivitet for unge. BEMÆRK. De fysiske rammer har mindre betydning.

27 Kortlægning og talmaterialet - Rå datamateriale - Ingen videnskabelige konklusioner på nuværende tidspunkt

28 Spredning i kondital kondital Piger 6 klasse i 2008 Piger 8 klasse i 2010 Drenge 6 klasse i 2008 Drenge 8 klasse i 2010 kondital

29 Procent forskel i kondital mellem skoler 2008 Piger 41,2 % 2010 Piger 46,9 % 2008 Drenge 33,3 % 2010 Drenge 35,0 %

30 De 5 skoler med laveste kondital i 6. klasse (år 2008) Generel profil Piger Drenge - Lav karakter gennemsnit - Lav karakter gennemsnit - Byskoler (én landsbyskole) (én skole = høj karakter)

31 De 5 skoler med højeste kondital i 6. klasse (år 2008) Generel profil Piger Drenge - Høj karakter gennemsnit Ingen - Store skoler

32 Skolens antal af elever (18 skoler 400 elever og 19 skoler < 400 elever) 50,0 48,0 46,0 44,0 42,0 Pige - skoler > 400 Pige - skoler < 400 Drenge - skoler > 400 Drenge - skoler < ,0 38,0 1 2

33 Projekt 3A perspektivering Resultatformidling Artikel i Scandinavian Journal of Public Health Ph. D. afhandling Medio januar 2012 Afslutningskonference ultimo jan /primo feb Database