Evaluering af Sund Uddannelse

Transkript

1 Evaluering af Sund Uddannelse Martin Sandberg Buch, Projektchef, VIVE Temamøde om bevægelse i Folkeskolen onsdag d. 6.september

2 Formål og datagrundlag Er interventionen implementeret som planlagt? Hvilke resultater oplever deltagerne? Særligt fokus på Forhold der påvirker implementering og forankring Elevernes oplevelse af delindsatserne For at kunne Understøtte udvikling, implementering og monitorering undervejs Give anbefalinger til konsolidering og evt. spredning fremadrettet Opstart: Workshop med udarbejdelse af programteori Midtvejs: 2 workshops opsamling og revision af programteori med Sund Uddannelses styregruppe Slut: Interview med 29 involverede fagpersoner og 47 elever Skriftlige vurderinger af implementering fra 49 ledere og fagpersoner på de deltagende skoler 2

3 Sund Uddannelses programteori 3

4 Projektorganisation og implementering Broen til Bedre Sundhed Styregruppe Sund Uddannelse Styregruppe Programkontor Projektledelse Referencegruppe Netværksgruppe Koordinatorer Netværksgruppe Skolesportsledere Arbejdsgruppe Skole 1-8 Ledelse Koordinatorer Tovholdere 4

5 Perspektiver på projektorganisationen Udfordringer Stærk forankring på direktionsniveau vs. inddragelse og ejerskab Initial modstand (Folkeskolereform, manglende oplevelse af inddragelse, fagfordelingen havde fundet sted). Uddelegering og ledelsesopbakning Overraskende tidskrævende for skoler og forvaltninger Styrker og betydning Grundlæggende tilfredshed med projektorganisationen, som langt hen ad vejen har fungeret efter hensigten Projektledelsen og ressourcer har været afgørende for at implementering ikke er gået i stå - I et vist omfang kompenseret for barrierer vedr. timing og ejerskab - Løbende koordination, videndeling og facilitering af arbejdet med sundhedspædagogiske dage mm. 5

6 Anbefalinger til projektorganisation Behold projektorganisation og projektledelse Ved udvidelse/i andre sammenhænge anbefales det at: - der er tid til informering og involvering forud for opstart - øge valgfriheden, så skolerne selv vælger indenfor en palet af prædefinerede indsatser Fortsat støtte fra de kommunale forvaltninger - Monitorering er godt, men vigtigt at det leveres som et konkret og handlingsorienteret output fx fra skolesundhed.dk 6

7 Implementeringsgrad Alle skoler har arbejdet med alle delindsatser og alle ønsker at fortsætte med Sund Uddannelse Implementering er godt på vej og der er en forventning om fortsat konsolidering Faktorer der fremmer implementering Sund uddannelse og delindsatser opleves generelt relevant af fagpersoner og elever Ledelsesopbakning, koordinatorer og tovholdere med ejerskab og daglig elevkontakt = god implementering Kombination af gennemarbejdet undervisningsmateriale, afgrænsede aktiviteter, eksterne undervisere og projektmidler fremmer meningsfuldhed og implementering 7

8 Egne indsatser som løftestang for ejerskab og engagement Fremhæves som et meget positivt element Sparer ressourcer, giver mulighed for at vælge målrettet, giver en oplevelse af medinddragelse Mulighed for fokus på sociale aspekter Indarbejdelse i årshjul og sundhedspædagogiske dage giver god mening 8

9 Oplevede resultater sundhedsprincipper Opbakning til at have politikker og regler der fremmer elevernes sundhed og trivsel Oplevelse af tydeligere rammer og fokus på trivsel i projektperioden Viden samles og koordineres af ressourcepersoner Arbejdet tager tid og resultater ses først på længere sigt Forældre- og elevinddragelse? Tidskrævende og modsætningsfyldt Elevråd og skolebestyrelser optaget af reform Modsætninger mellem sundhedsfremmende tiltag og regler vs. elevernes ønsker om øget ansvar og selvbestemmelse Der er skabt et grundlag for fortsat udvikling og resultater på længere sigt 9

10 Oplevede resultater samlet set Kort sigt: Indsatser der er fuldt implementeret forbindes generelt ønskede resultater i form af: Øget aktivitetsniveau, øget viden og nye handlekompetencer Opmærksomhed på sociale relationer Mellemlang- lang sigt: større usikkerhed omkring betydning for kost- motions- rygevaner etc. Hvilken social profil har Sund Uddannelse og kunne ressourcerne være brugt mere målrettet? Sund Uddannelse som del af Broen til Bedre Sundhed mange indsatser der spiller sammen og effekter undersøges overordnet på lang sigt 10

11 Er der synergi i projektpakken? Ja det er oplevelsen på tre måder Bedre resultater af pakken end indsatserne hver for sig Indsatser der spreder sig til andre klassetrin Organiseringen og tankegangen i Sund Uddannelse inspirerer i andre sammenhænge og genbruges i andre indsatser på skolerne Synergieffekterne bidrager til intern udvikling som styrker skolernes fokus på sundhed og trivsel Eksterne faktorer Folkeskolereformen fra barriere til understøttende faktor 11

12 Muligheder for at sætte resultaterne i spil Det fulde set-up kræver dedikation og ressourcer ikke et quick fix Skolesundhed.dk eller lignende redskab til at kvalificere valg af indsatser - Styrket samarbejde mellem forvaltning og skoleniveau - Lettilgængeligt inspirations- og undervisningsmateriale Tovholdere og ledelsesfokus (planlægning og opbakning) Ramme for at vælge egne indsatser fleksibilitet, ejerskab Inddragelse af eleverne som en ressource Kombinationen af sociale og fysiske indsatser 12

13 Tak for i dag VIVE følger fortsat arbejdet med implementeringen af Folkeskolereformens element om øget motion og bevægelse. Det gør vi i to projekter: Længere og Varieret skoledag Udeskole Du kan tilmelde dig til vores nyhedsbrev på 13