undervisningsmateriale: Erhvervsskolernes valg
|
|
- Rikke Mikkelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 undervisningsmateriale: Erhvervsskolernes valg
2 indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Overblik over forløbet... 4 Hvad betyder noget for dig?... 5 Hvordan vil jeg argumentere for min sag?... 9 Hvem har løsningen? Nyttige links Ansvarshavende redaktør: Henriette Laursen Redaktion: Jens Nygaard Nielsen, Mikkel Mejling Andersen og Christian Klauber Layout: Anne-Mette Thomsen, Grafiliokus.dk Forsidefoto: Mikal Schlosser
3 introduktion I år er det 100 år siden, at stemmeretten blev givet til den brede befolkning til de fattige, til tjenestefolkene og til kvinderne. Sådan et jubilæum er grund til fejring. I dag oplever vi til stadighed, at der er grupper i samfund- Der er visse grupper i dagens Danmark, der særligt er ramt et, der ikke får brugt den stemmeret, de for alvor fik sikret af manglende lyst til at stemme. Især de unge kommer ikke i Ikke fordi de ikke har retten, men af helt andre til stemmeboksen i lige så høj grad som deres forældre. årsager. Ofte bliver det nævnt, at politik og i særdeles- Men selv blandt de unge er skellene store. hed politikere er for kompliceret, og at det handler om ting, der ikke længere er vedkommende i vores hverdag. Dette undervisningsmateriale har til formål at give eleverne på Danmarks erhvervsskoler rammerne for en bedre Vidste du, at Erhvervsuddannelseselevers valgdeltagelse i 2013 var 20,6 procentpoint lavere end gymnasieelevernes? forståelse af de debatter, der kommer til at foregå under folketingsvalgkampen Særligt skal det bringe diskussionerne i øjenhøjde med eleverne og vise relevansen af politik i deres hverdag. Elever og lærlinge på erhvervsuddannelserne har Dermed får eleverne øjnene op for, at de selv har evnerne 39 procent lavere politisk selvtillid end unge til at danne holdninger om politiske valg, og netop det er generelt? grundlaget for den demokratiske selvtillid, der i sidste ende fører til, at de unge stemmer. 3
4 overblik over forløbet Materialet her kan anvendes som idékatalog til et undervisningsforløb, der er tænkt til at strække sig over de tre ugers folketingsvalgkamp. Forløbet er tænkt således, at hver uge har ét overordnet spørgsmål, som eleverne gerne skal kunne besvare, når ugen er overstået: Hvad betyder noget for mig? Hvordan vil jeg argumentere for min sag? Hvem mener det samme som mig? Forløbet skal således hjælpe eleverne med at opdage, hvad de går op i, og hvad der betyder noget for dem i deres hverdag. Således gøres politik relevant for eleverne, og den bringes i øjenhøjde. Ved derefter at få eleverne til selv at argumentere for deres holdninger styrkes deres politiske selvtillid. I sidste ende skal eleverne stå med alle de relevante fakta og den fornødne selvtillid for at kunne træffe deres valg på valgdagen. Forløbet er tænkt til at skulle kunne gennemføres på en lektion per uge, men kan godt tilpasses til både længere eller kortere tidsforbrug, alt efter hvad der passer skole, underviser og elever bedst. I forbindelse med Grundlovens jubilæum har DUF desuden produceret en række kortfilm, der viser unge, der diskuterer politik med folketingspolitikere. Disse film kan findes på og kan bruges som inspiration i timerne eller til at vise, at unges holdninger sagtens kan stå på mål for, hvad selv de dygtigste politikere har at sige. Valgkampens tre uger 1. 2 uge 1: Eleverne præsenteres for en række emner, der bliver taget op i valgkampen. Emnerne er udvalgt efter deres relevans for eleverne og skal samtidig kunne angribes fra flere vinkler, for at debatten ikke skal blive ensidig..uge 2: Eleverne skal her selv til at argumentere for deres holdninger. Det skal give dem troen på, at de kan og må tage stilling til politiske emner. Det giver dem også muligheden for at høre andres refleksioner. 3. uge 3: Eleverne skal her møde politikerne i øjenhøjde. DUF tilbyder et skræddersyet kampagnekoncept, hvor vi sender et færdiglavet debatkoncept ud, der skal bringe politikerne i øjenhøjde, holde tempoet i debatten oppe og først og fremmest fokusere på emner, der vedrører eleverne. 4
5 hvad betyder noget for dig? Forløbet kan introduceres med en kort gennemgang af den politiske proces fra underviseren: de politiske partier, hvor mange mandater det kræver at komme ind osv. Hvis det for nylig er gennemgået, kan det springes over eller gøres kort. Det vigtigste er dog, at fokus rettes mod eleverne og deres interesser. Eksempel på program for undervisningstime i uge 1: 8:00-8:10 Introduktion til forløbet Hvad betyder det at stemme, og hvorfor er det vigtigt? Folketinget: Hvem er det? Hvad bestemmer de? 8:10-8:40 Øvelse: Mærkesager 8:40-8:45 Opsamling Hvad betyder noget for eleverne? Kig på mærkesagerne, og lad eleverne diskutere Hvad har relevans for dem i deres hverdag? Hvad fik eleverne ud af det? Hvad skal der ske i næste uge? Giv eleverne idéer til at kigge efter politiske budskaber til næste gang i aviser, på stationer osv. Et folketingsvalg byder på en lang række politiske emner. Spørgsmålet er, hvilke emner der betyder noget for den enkelte elev og får ham eller hende til at stemme. Spørgsmålet, eleverne skal stilles, er: Hvad betyder noget for dig? Nedenfor er listet en række emner, som partierne sandsynligvis tager op under valgkampen. Emnerne er udvalgt med fokus på at have relevans for elevernes dagligdag, og at de spejler samtlige partiers mærkesager og holdninger. Det kan være meget gavnligt for eleverne, hvis de enkelte sager hurtigt gennemgås, så faglige spørgsmål såsom: Hvad er 24-årsreglen? bliver afklaret. Listen er på den ene side hverken udtømmende eller en nødvendig tjekliste. Hvis der er nogle mærkesager, der ikke giver mening i den lokale kontekst, skal de selvfølgelig ikke medtages. 5
6 Forslag til undervisningsmetode: Klip mærkesagerne ud, og læg dem på bordene. Eleverne bliver nu bedt om at placere sig ved bordene. Her skal de så tale om de/den mærkesag(er), der ligger på bordet. Det er vigtigt, at eleverne bliver bedt om at give svar på, hvordan mærkesagen har eller kan få indflydelse på deres liv og hverdag. Hvis ikke de kan det, kan de prøve at relatere sagen til en bekendt eller et familiemedlems hverdag. Målet er at få bragt de politiske emner i øjenhøjde med eleverne og give dem en følelse af, at politik faktisk betyder noget. Øvelsen skal ligeledes hjælpe eleverne med at sortere i alle de sager, der opstår under en valgkamp. Det er lige så vigtigt, at eleverne finder ud af, hvad der betyder noget for dem, som hvad der ikke betyder noget for dem. Eleverne kan også bruge øvelsen som en informationssøgningsøvelse. Dansk politik er præget af meget faktuel viden, der er nødvendig for at forstå debatten, men med en søgemaskine ved hånden kan man dog hurtigt finde svarene. Den erfaring er god for eleverne at have, så politik hurtigere kan oversættes også fremadrettet. Partiernes mærkesager Husleje I dag er der et loft over, hvor meget man kan opkræve i husleje af sin lejer. Det loft vil nogle partier gerne fjerne, så man selv kan bestemme, hvor meget man vil kræve i husleje. Andre partier tror, det vil betyde, at huslejen bliver for høj for almindelige mennesker. Hvad tror du? Sænk afgifter på biler Det foreslås f.eks., at registreringsafgiften sænkes med kroner. Det ville betyde, at det var meget billigere at købe nye biler. Men ville vi så ikke bare få mange flere biler på vejene? Skatte- og udgiftsstop I Danmark er skatten høj. Det er ikke bare afgifter, som vi betaler, når vi køber ind, men også den skat, vi betaler af vores løn. Nogle partier synes, der skal sættes et loft, så vi ikke indkræver mere i skat. Synes du, skatten er for høj, og bliver den i virkeligheden brugt på noget fornuftigt? 6
7 Skolepraktik Mange erhvervsskoleelever kan i dag ikke finde en praktikplads. Derfor er skolepraktikken alternativet. Men giver det den samme læring at være på en skole? Og hvordan får man lavet flere praktikpladser? Social dumping Social dumping dækker over løntrykkeri, dårlige arbejdsforhold og meget mere. Hvem kæmper imod det og hvordan? Og er det overhovedet vigtigt? Karakterkrav Skal alle kunne komme ind på en erhvervsskole, eller skal man have et karakterkrav? Hvorfor vil man egentlig have karakterkrav, og hvor høje skal de være? Skal det koste penge at gå til lægen? Flere politikere har sagt, at de mener, det skal koste penge at gå til lægen. Hvad synes du? Lærlingeløn Er lærlingelønnen høj nok i dag? Og hvem fastsætter den i det hele taget? Hvor høj er den i forhold til SU, og er den balance rimelig? 24-årsreglen Flere partier ønsker 24-årsreglen afskaffet, men den blev det hverken under Thorning eller Løkke. Hvorfor har man den overhovedet, og hvorfor skal den afskaffes? Videreføre bolig-jobordningen Bolig-jobordningen går ud på, at man kan trække renoveringer på sit hus fra i skat. Pointen er, at det skal få flere til at få lavet håndværksarbejde i og på deres hus og dermed skabe flere jobs. Ordningen er dog blevet sløjfet. Hvorfor? Og skal den genindføres? 7
8 Øremærket barsel Nogle partier foreslår, at mænd skal have afsat en særlig del af barslen. Det betyder måske, at kvinder bliver mere attraktive at ansætte. Men er det ikke op til familierne at afgøre? Første kroner skattefrit Nogle politikere synes, at man ikke skal betale noget i skat af de første kroner, man tjener. Så sikrer man, at selv de lavestlønnede får lidt flere penge mellem hænderne. Men hvor skal pengene komme fra? Halvering af genoptjeningsperioden For at kunne få dagpenge i dag skal du have arbejdet i 52 uger. Flere partier kunne godt tænke sig, at det blev forkortet til 26 uger, så man nemmere kan tage midlertidige jobs uden at behøve at miste sine dagpenge. Hvad synes du? Job Næsten alle i dansk politik går op i, at der skal skabes jobs, men hvordan gør man det bedst? Der er flere muligheder: Man kan sænke skatten, forbedre uddannelser, investere i offentlige projekter og meget mere. Hvad tror du, der virker? Overvågning og terrorbekæmpelse København blev i foråret udsat for et terrorangreb. Hvis Politiets Efterretningstjeneste havde mulighed for at aflytte flere telefonsamtaler, kunne de måske opsnappe forbrydelser, før de skete. Men skal man ikke også have lov til at have noget privat for myndighederne? Og hvor går grænsen? 8
9 Hvordan vil jeg argumentere for min sag? Et forhold, der ofte nævnes som årsag til, at erhvervsskoleelever ikke stemmer så meget som deres jævnaldrende, er, at de mangler politisk selvtillid. Altså grundlæggende troen på, at de forstår, hvad der bliver snakket om, og at deres mening er gyldig og god nok. Eksempel på program for undervisningstime i uge 2: 8:00-8:10 Opsamling fra sidst og introduktion Er eleverne blevet mere opmærksomme på politiske emner? Har de lagt mærke til, at deres mærkesager er blevet nævnt? Introduktion til dagens indhold 8:10-8:25 øvelse: Dilemma Hvad brænder eleverne for? Hvorfor har de den holdning, de har? Er der nogen, der ændrer holdning? øvelse: Enig, uenig eller midtimellem Lad eleverne diskutere med hinanden Se på, om eleverne kan se sagen fra flere sider Sørg for at lade dem skifte regelmæssigt Opsamling Var det svært at skulle forholde sig til alle emnerne? Er der nogen, der har ændret holdning eller set tingene på en ny måde? Introducer eleverne til, hvad der skal ske næste gang Målet med anden uge i forløbet er at få eleverne til at forsøge at overbevise andre om deres overbevisning og dermed få afprøvet, om deres argumenter er gode nok til, at de også kan overbevise sig selv. At skabe politisk selvtillid kan gøres igennem mange forskellige kanaler og med mange forskellige metoder. Det vigtigste er dog, at eleverne beskæftiger sig med emner, der har relevans for dem. Derudover er det også vigtigt, at kommu- 9
10 nikationen ikke bliver envejs, men at eleverne selv bliver tvunget til at tage stilling og argumentere. Herunder er op- listet forskellige øvelser, der kan være med til at styrke elevernes politiske selvtillid. Dilemma Bring et politisk emne på banen, som har optaget eleverne i den første uge, og oprids gerne hovedargumenterne for og imod. Lav derefter en linje på tværs af klassen f.eks. fra væg til væg. Linjen skal repræsentere en skala, hvor de to vægge repræsenterer henholdsvis helt enig og helt uenig. Eleverne skal nu gå hen på det sted på skalaen, hvor de føler, at de hører til. Det er vigtigt at kommunikere til eleverne, at de gerne må skifte holdning og bevæge sig på linjen undervejs. Eleverne skal nu spørges, hvorfor de står på linjen netop der, hvor de gør. Det er vigtigt, at elevernes egne argumenter og refleksioner bringes på bane. Det kan være relevant ikke kun at tage dem, der er helt uenige eller enige, men også dem, der har knap så konsekvente holdninger, og høre dem hvorfor. Det er meget givende for øvelsen, hvis eleverne får hinanden til at flytte sig på linjen med deres argumenter. Øvelsen skal gerne give eleverne følelsen af at kunne overbevise hinanden. Den skal i øvrigt også gerne vise nuancerne af argumenterne, og at det er i orden ikke at være kategorisk enig eller uenig i alting. Enig, uenig eller midtimellem De emner, der vakte mest genklang hos eleverne i den første uge, printes ud, og de vigtigste argumenter for og imod ridses op for eleverne. Emnerne fordeles ud på forskellige borde i klassen. Ud for hvert emne lægges der 3-4 sedler med bagsiden opad. På sedlerne står der enig eller uenig. Eleverne bliver nu bedt om at sætte sig ved et bord med et emne, de har fundet interessant. Eleverne skal, efter at de har sat sig, vende papiret om og finde ud af, om de er enige eller uenige i det givne udsagn. Herefter skal eleverne argumentere ud fra den holdning, de har fået givet. Efter et passende tidsrum bliver eleverne bedt om at rotere, så de tager et andet emne, de finder interessant. Øvelsen kan eventuelt krydres med, at de, før de roterer videre, skal bytte sedler, så de får det modsatte standpunkt. Det er essentielt for øvelsen, at eleverne kan tilgå emner, de synes er interessante. Det er for at holde fokus på emner, der har relevans for netop dem. Øvelsens formål er at træne eleverne i at argumentere og samtidig give dem blik for den anden side af sagen, som de ellers normalt ikke ser. Øvelsen virker især godt på unge med konkurrencegen, der vil gå endnu højere op i at finde de nye argumenter. 10
11 hvem har løsningen? Spørgsmålet i valgkampens tredje uge bliver mere og mere presserende: Hvor skal krydset sættes? Det er vigtigt at give eleverne en mulighed for at møde de politikere, der skal lede landet de kommende fire år. Ikke mindst for at lade eleverne stille de spørgsmål, som trænger sig på: Hvorfor gør I ikke bare sådan her? Hvorfor stoppede I med det? Kan det overhovedet lade sig gøre? Eksempel på program for undervisningstime i uge 3: 8:00-8:10 Introduktion til paneldebatten Præsentér de politikere, der kommer til paneldebatten Hvem repræsenterer de? Hvad vil eleverne spørge dem om? 8:10-9:00 Paneldebat 8:10-9:15 Opsamling Hvad fik eleverne ud af det? Hvad var deres indtryk af politikerne? Mind eleverne om vigtigheden af at stemme, nu hvor de har forudsætningerne for at træffe deres valg. Det er vigtigt at diskutere politik og holdninger, men ligeså vigtigt er det, at eleverne møder politikerne i øjenhøjde og indser, at politikere bare er almindelige mennesker. Eleverne inddrages og bliver under hele debatten udfordret til at tage stilling og forholde sig til, hvad der bliver debatteret. Den tredje uge i undervisningsforløbet kan indrettes på flere forskellige måder, men her er tre bud: 1skræddersyet Debatkoncept Vi tilbyder at få et debatkoncept ud, der er skrædder- syet til erhvervsskoleelever. Debatten bliver ikke arrangeret som den klassiske paneldebat, men fokuserer på højt tempo og debat uden for mange floskler. Der er intromusik, indslagene kommer hurtigt, og vi holder tempoet højt og tvinger politikerne til at undgå lange, kedelige svar. Debatten handler om konkrete politiske problemer, og løsningerne skal være lige så konkrete. Konceptet er gratis og indebærer både en debat-facilitator, en række korte film, der skal illustrere cases fra elevernes hverdag, rig mulighed for eleverne for at komme både med deres holdninger og spørgsmål, men også mulighed for elev- 11
12 erne for at reflektere over, om de har rykket sig i løbet af debatten m.m. Bestilling af konceptet sker gennem: Kasper Sand Kjær, konsulent i LO-Ungdom ksj@lo.dk Direkte tlf.: Mobil: Vær opmærksom på, at der er begrænsninger på, hvor mange debatkoncepter DUF kan formidle, så derfor foregår tilmeldingen efter først til mølle-princippet. 2Den lokale debat Det kan være en god idé at arrangere debatten selv. Ønsker man f.eks. et lokalt snit i sin debat, eller er der andre grunde til at holde debatten selv, er der her tre gode råd, når debatten skal arrangeres og afholdes. Relevans: Først og fremmest skal emnerne være relevante for eleverne. Derfor er det vigtigt at forventningsafstemme med politikerne, hvad der skal snakkes om. Tag udgangspunkt i de emner, eleverne selv har arbejdet med, så de fastholder interessen gennem debatten Tempo: Tilhørere taber typisk interessen, når tempoet i debatten daler. Derfor er det vigtigt, at værten for debatten sørger for at holde tempoet oppe. Det kan gøres ved at have fast taletid for politikerne, afbryde dem, hvis de bevæger sig væk fra emnet, eller stille dem spørgsmålet igen, hvis de ikke har svaret på det. Politikerne: Der skal tages flere hensyn, når politikere inviteres til en paneldebat. Der skal være en rimelig balance mellem røde og blå politikere, da det giver de mest livlige debatter. De bedste paneldebatter har oftest ikke mere end seks debattører, da der så er plads til flere spørgsmål fra eleverne. Fokusér dernæst på at få nogle politikere, der også selv har en erhvervsuddannelse. På den måde finder I kandidater, som kan relatere til de unges problemstillinger. Det kan også være en god idé at finde lokale kandidater, der kender til problemerne i lokalområdet. 3Mød partierne digitalt Har skolen ikke kapacitet til at afholde en panel- debat, passer det ikke i undervisningen eller andet, kan sidste uge i valgkampen også bruges alternativt. En valgkamp er f.eks. et oplagt tidspunkt at træne eleverne i informationssøgning. Bag på dette undervisningsmateriale er alle partiernes hjemmesider angivet. Det kan f.eks. være oplagt at lade eleverne selv søge på partiernes hjemmesider efter informationer og løsninger, der henvender sig mest til dem. Sørg for, at eleverne fokuserer på de emner, der har været gennemgående for hele valgkampen, så fokus stadig rettes mod, hvad eleverne finder interessant. Det kan også være en idé at lade eleverne søge information uden for partiernes hjemmesider. Her kan en oplagt træning være, at eleverne skal prøve at finde de samme historier fra forskellige medier. På den måde kan de også finde nyhedsmedier, der henvender sig mest til dem. Det kan give eleverne smag for at opsøge nyheder også efter valget. Politikerne har meget travlt i valgkampsdagene, og derfor er det en fordel at kontakte partierne så hurtigt som muligt. Partiernes hjemmesider kan findes på materialets sidste side. 12
13 nyttige links Partiernes hjemmesider: Grunde til at stemme: Samarbejdspartnere:
UNDERVISNINGSMATERIALE: UNGEFOLKEMØDE MØN
UNDERVISNINGSMATERIALE: UNGEFOLKEMØDE MØN Materialet er finansieret af DUF Dansk Ungdoms Fællesråd INDHOLDSFORTEGNELSE FOTO: MARTIN THAULOW forord... 4 Introduktion... 5 materialets opbygning (til læreren)...
Læs mereundervisningsmateriale: folkemøde møn Materialet er finansieret af DUF Dansk Ungdoms Fællesråd
undervisningsmateriale: folkemøde møn Materialet er finansieret af DUF Dansk Ungdoms Fællesråd indholdsfortegnelse foto: Martin thaulow forord... 4 Introduktion... 5 materialets opbygning (til læreren)...
Læs mereDU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?
DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Handelsskoler Denne forestilling er et samarbejde
Læs mereDU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?
DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mereSlagt & Æd. Fag Følgende fag er repræsenteret i forløbet: Biologi, geografi, samfundsfag, hjemkundskab og dansk.
Baggrund for materialet Materialet dækker over et undervisningsforløb på 5 lektioner a 45 minutter. To lektioner før besøget og ca 3 lektioner under besøget samt en kort evaluering som en del af konceptet.
Læs mereDet er MIT bibliotek!
Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket
Læs mereDit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING
Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING DIT DEMOKRATI: OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dit Demokrati film og opgaver Folketinget ønsker at engagere unge i demokrati
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereSide. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?
Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du
Læs mereForebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.
Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt
Læs mereKommunalvalg Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse
Kommunalvalg 2017 Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse 1 Det kan du finde i materialet 1. Kommunalvalg i Friluftsrådets kredse 2. Idékatalog med eksempler på mærkesager 3. Guide og værktøjer
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereHvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.
Side 1 af i alt 15 sider August Uge 31 01-02 Uge 32 05-09 Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Uge 34 19-23 Hvad er samfundsfag? Uge 35 26-30 Hvem er vi? Meningen med dette forløb er, at eleverne først skal
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER
LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER FORMÅL Denne øvelse fungerer som opvarmning til forløbet. Formålet med øvelsen er at skabe nysgerrighed omkring emnet, så eleverne føler det vedkommende og relevant
Læs mereIdéhæfte til brug af filmen om
1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,
Læs mereInterviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November
Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November Formålet med fokusgruppen i Odense er at få de unge til at tage stilling til en række tiltag, som Odense kommune har taget for netop at få de unge til
Læs mereSpørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.
Intro Dette emne sætter fokus på: omsorg for andre. at lyve. forskellen på at sladre og hjælpe. Formål Når man er sammen hver dag, er det naturligt, at der indimellem opstår konflikter og uenigheder. Heldigvis
Læs mereSuperbrand: Anders Samuelsen.
Superbrand: Anders Samuelsen. Patrick, Mathias og Rolf. 2.q Charlotte Waltz, Jeppe Westengaard guldagger Intro til opgave 1 Da vores opgave går ud på at analyserer Anders Samuelsen. Altså en selvvalgt
Læs mereDigital literacy. Digital kompetence
Digital literacy Digital kompetence 1 Formål og læringsmål Eleverne skal lære at begå sig på de sociale medier på en kritisk og reflekteret måde. Eleverne skal udvikle kendskab til sociale mediers fremstillingsformer.
Læs mereDER ER BRUG FOR ALLE
Undervisningsmateriale til Forumteater forestillingen: DER ER BRUG FOR ALLE Forberedelsesmateriale til lærere og sprogkursister Konsulentgruppen FORUMTEATRET Dette projekt er et samarbejde mellem: 1 DER
Læs mereINSPIRATION TIL UNDERVISERE UNGDOMMENS FOLKEMØDE 2018
INSPIRATION TIL UNDERVISERE UNGDOMMENS FOLKEMØDE 2018 1 KÆRE UNDERVISER Den 6.-8. september afholdes Ungdommens Folkemøde 2018 i Valbyparken i København, og du og dine elever er selvfølgelig inviteret
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser
Læs mereGør dine elever aktive i diskussioner på klassen
Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,
Læs mereÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM
Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs mereElevnøgler. - inspiration til elevindragelse
Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs merePROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser
til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri
Læs mereRessourcen: Projektstyring
Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper
Læs mereFremtiden set gennem danske erhvervsskoleelever
Dato: 9. maj 2018 Fremtiden set gennem danske erhvervsskoleelever Resultatrapport for DUFs spørgeskemaundersøgelse blandt erhvervsuddannelseselever gennemført i forbindelse med temadag konceptet Demokratiets
Læs merePædagogisk værktøjskasse
Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen
Læs merePRAKTISKE OPLYSNINGER
PRAKTISKE OPLYSNINGER Hvornår? Seminar I: 2 dage, 21.-22. november 2005 Seminar II: 2 dage, 16.-17. januar 2006 Seminar III: 2 dage, 13.-14. marts 2006 Seminar IV: 12. juni 2006 kl. 12.00-15.00 Øvrige
Læs mereArgumentations battle om O M
Argumentations battle om nedsa Ettelse af valgretsalderem D A O M K E T R I Indhold Argumentations battle. På baggrund et af kort læreroplæg om argumentation, inddeles klassen i to grupper der skal battle
Læs mereLukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer
Lukke-øvelser til dine processer En e-bog om at afslutte og samle op på processer I denne e-bog får du tre øvelser, du kan bruge, når du skal afslutte en proces. Øvelserne har til formål at opsamle idéer
Læs mereLEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.
LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER
Læs mereLÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.
TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan
Læs mereUU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b
UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling
Læs mereSta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M
o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt
Læs mereintroduktion tips og tricks
Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra
Læs mere1Unge sportudøveres prioritering og planlægning
1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer
Læs merePræsentations øvelser frem til forumsnak.
Præsentations øvelser frem til forumsnak. Verdenskortet - en præsentationsøvelse Alle står i en cirkel og skal forestille sig at der mellem dem er et stort verdenskort. Bed nu alle om at tænke på et sted
Læs mereFortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.
Frihedsrettighedernes betydning Sådan gør du Introduktion af elementet (5-10 minutter) Start med at fortælle eleverne, at de nu skal arbejde med grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder herunder,
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereKonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder
Lektion 3 Bliv klar til dialog Dias 1/10 Bliv klar til dialog Formålet med denne lektion er at forstå at al konflikthåndtering handler om at gå i dialog at få indsigt i hvad der sker med os, når vi er
Læs mereInspirationskatalog Kommunalvalg 2013. Kommunerne og valgdeltagelsen
Inspirationskatalog Kommunalvalg 2013 Kommunerne og valgdeltagelsen Kommuna Den 19. november 2013 er der kommunalvalg. Det er vigtigt, at så mange som muligt tager del i demokratiet den dag. Derfor opfordrer
Læs mereWorkshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.
Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,
Læs mereVEJLEDNING TIL DEN VALGANSVARLIGE
VEJLEDNING TIL DEN VALGANSVARLIGE UNDERVISNINGSFORLØB 12.-29. JANUAR 2015 Fotograf: Ehrbahn Jacob/Polfoto Velkommen som valgansvarlig til Skolevalg 2015! Skolevalg er en valghandling, der foregår torsdag
Læs mereFOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING
FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING 1 Om temaet Til læreren Dette tema er lanceret i forbindelse med folketingsvalget 2015 og indeholder artikler, videoer, opgaver og en quiz, som er særligt målrettet undervisning
Læs mereStrategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk
Kan du heller ikke finde rundt i alle de slankekure, du bliver bombaderet med i ugeblade, aviser og tv så se med på min blog, hvor jeg foreløbig har samlet 23 slankekure her kan du finde lige den, der
Læs mere19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375
19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereFA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M
FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereTEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.
TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser
Læs mere31-10-2013, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse 31-10-2013, 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig. 31-10-2013, 10:10:49 Mads: Hej,
31-10-2013, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse 31-10-2013, 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig. 31-10-2013, 10:10:49 Mads: Hej, Kan det lade sig gøre at man kommer ud som elev, efter
Læs mereLÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Jeg siger op OPGAVER TIL
OPGAVER TIL Jeg siger op NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES FÆLLES I KLASSEN Før I læser romanen Kig på bogens forside og bagside og kapitel-overskrifter. Hvad tror I, den handler om? Lav en brainstorm med alle
Læs mereUndervisningsforløb i Materialekendskab
Forberedelse inden forløbet: Undervisningsforløb i Materialekendskab - Aftal rundvisning med pedellen. - Aftal besøg på (nær)genbrugsstation. (alternativt kan I besøge en baggård i nærheden med tydelige
Læs mereRegionsformand Lise Hansens mundtlige beretning til generalforsamlingen 2.februar 2010.
Regionsformand Lise Hansens mundtlige beretning til generalforsamlingen 2.februar 2010. Kære medlemmer. Regionsbestyrelsens ambition er, at den skriftlige beretning skal være det sted, hvor medlemmerne
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereLÆR AT TALE, SÅ FOLK VIL LYTTE (OG LYTTE, SÅ FOLK VIL TALE) EN E-BOG OM EFFEKTIVE MØDER
LÆR AT TALE, SÅ FOLK VIL LYTTE (OG LYTTE, SÅ FOLK VIL TALE) EN E-BOG OM EFFEKTIVE MØDER ATTRACTORKURSER ER RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTINGS AFDELING FOR KURSER OG UDDANNELSER. HER SKABER VI BÆREDYGTIGE LÆRINGSFORLØB
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs mereReligion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark.
Q&A Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Resam tilvejebringer herudover fakta og viden samt understøtter
Læs mereGeneralforsamling d. 23. april 2013
Generalforsamling d. 23. april 2013 Det har været en lidt mærkelig oplevelse at skulle skrive dette års beretning, og jeg har prøvet at udskyde den så længe som muligt, for tidligere år er jeg kommet ind
Læs mereJeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.
1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos
Læs mereGuide: Politisk arrangement i forbindelse med valg
Guide: Politisk arrangement i forbindelse med valg Om lidt er der valg til både Folketinget og Europa-Parlamentet. Heldigvis er der rigtig mange ungdomsuddannelser og ungdomsorganisationer landet over,
Læs mereSe filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.
Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker
Læs mere2 Sørg for en vis højde og drøjde for mange er det nok nemmere med drøjden end højden
TANKER OM TRÆNINGS-KULTUR OG GOLFSKOLEN Hvordan bliver man en god spiller: 1 Begynd før du er fyldt 12. 2 Sørg for en vis højde og drøjde for mange er det nok nemmere med drøjden end højden 3 Få styr på
Læs mereTANKE-EKSPERIMENTER:
TANKE-EKSPERIMENTER: Samfundsfilosofisk og etisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 2 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige
Læs meretegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I
tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,
Læs mereWorkshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014
Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og
Læs mere2. Håndtering af situationer i undervisningen
2. Håndtering af situationer i undervisningen Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen. Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler med forslag til håndtering.
Læs mereFrivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!
idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport
Læs mereSa gor / dog noget O M
O Sa gor / dog noget T D A O M K E R I Indhold En kombination af formidlings- og vurderingsøvelser, hvor eleverne skal lære at vurdere, hvordan man sætter fokus på og forandrer utilfredsstillende situationer
Læs mereDIALOG. Tale TALE. Lærervejledning. Dialog. til BuildToExpress. Dialog. Lytte. Refleksion Tale DIA
sion sionrefleksion e Tale Refleksion le Lytte DIALOG TALE Dialog g Dialog RefleksionR TERefleksion R efleksiontale DI Dialog Refleksion Tale DIA Dialog Lærervejledning til BuildToExpress LEGOeducation.com
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereSamfund og Demokrati. Opgaver til historie
Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs mereEvaluering af 'Mindfulness '
4. oktober 211 Evaluering af 'Mindfulness ' I perioden 13-5-211 til 16-9-211 blev kurset 'Mindfulness ' afholdt for 41 deltagere. I forbindelse med kurset er der foretaget en evaluering. Resultaterne af
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs merePige. Kærlighed. Årstid: Hele året
Pige Kærlighed Målgruppe: Seniorspejdere Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Kærlighed - niveau 4 - trin for trin En stor del af en piges hverdag og tanker handler om kærlighed. Det kan
Læs mereFacilitering af deltagerinvolverende
Facilitering af deltagerinvolverende undervisning National konference om undervisningspædagogik Det Faglige Fællesudvalg for Ledelse Akademiuddannelserne i Ledelse og HR Tirsdag d. 18. august 2015, kl.
Læs mereForløbet er lavet med udgangspunkt i 9. klassetrin, men rummer udfordringer for alle elever i udskolingen.
On the Run Niveau 9.klasse Varighed 6-8 lektioner Om forløbet Medierne flyder over med historier om hidtil usete flygtningestrømme, lukkede grænser og et Europa under pres. I dette forløb sætter vi fokus
Læs mereMedicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden
Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.
Læs mereTema Samarbejde: Den gode gruppe
Tema Samarbejde: Den gode gruppe Mål Målet med undervisningsforløbet er, at eleverne skal blive bevidste om gruppevalg, dvs. at de skal træffe valg om, hvem de vil være i gruppe med ud fra saglige og faglige
Læs mereGirls Day in Science - En national Jet
Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere
Læs mere4 VEJE. Materiale til undervisningsbaseret. vejledning i 6. og 7. klasse MATERIALET. fået et lokalt perspektiv på erhvervsfaglige jobmuligheder
TIL LEDERE 4 VEJE Materiale til undervisningsbaseret vejledning i 6. og 7. klasse DE UNGES UDBYTTE AF 4 VEJE? MATERIALET EN UNG, DER HAR PRØVET 4 VEJE HAR: fået grundlæggende information om erhvervsuddannelser
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereTILLYKKE NY TILLIDSVALGT
TILLYKKE NY TILLIDSVALGT KÆRE TILLIDSVALGT (TV) Først og fremmest vil vi ønske dig velkommen i din nye rolle som frontfigur for kollegerne på din arbejdsplads og ikke mindst, som aktiv medspiller i HK
Læs mereSkibet er ladet med rettigheder O M
Skibet er ladet med rettigheder T D A O M K E R I Indhold Dilemmaøvelse. Eleverne forestiller sig, at de skal sejle til et nyt kontinent, men for at nå frem må de vælge, hvilke nødvendige eller unødvendige
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereINVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER
12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og
Læs mereEvaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den
Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne
Læs mereHvad kan jeg blive? - nu med rewind knap
Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap HVAD KAN JEG BLIVE? er en interaktions forestilling i 3 akter om valg af livsbane og uddannelse, som udforsker spændingsfeltet mellem virkelighed og drømme. Hvor
Læs mere