Københavns Miljøregnskab

Transkript

1 Københavns Miljøregnskab Tema om Trafik Grøn mobilitet Cykeltrafik Kollektiv trafik Biltrafik Fodgængere Trafiksikkerhed November Teknik- og Miljøforvaltningen

2 Tema: Trafik Emne: Grøn mobilitet Visioner for grøn mobilitet Mobiliteten i København skal effektiviseres og forgrønnes for at stimulere væksten, bidrage til en CO2 neutral by og det gode københavnerliv (Handlingsplan for Grøn Mobilitet, 2012) Antallet af personture i byen med kørende trafik skal være fordelt med mindst 1/3 på cykel, mindst 1/3 med kollektiv trafik og højst 1/3 med bil (Københavns Kommuneplan 2011) Mål for grøn mobilitet 75 % af alle ture i København foregår med gang, cykel eller kollektiv trafik i 2025 (KBH 2025 Klimaplanen, 2012) Frem mod 2025 skal mindst 2/3 af væksten i det samlede antal personture ske med grønne transportmidler, dvs. gang, cykel og kollektiv trafik (Københavns Kommuneplan 2011) Andelen af alle ture til arbejde og uddannelse i København, der foregår på cykel er mindst 50 % i 2015, og samme niveau er målet i 2025 (Miljømetropolen, 2007 og Fra god til verdens bedste Københavns Cykelstrategi ) Handlingsplan for Grøn Mobilitet Handlingsplanen indeholder 25 initiativer omhandlende grøn mobilitet. En opfølgning følger i udgangen af Trafikledelsesplans servicemål, vedtaget Servicemål 2018 (basis 2011) Cykler Den gennemsnitlige rejsetid på det udpegede stinet skal reduceres med 10 %, således at den gennemsnitlige hastighed øges fra 15,7 km/t til 17,3 km/t Antallet af stop skal reduceres med 10 % Fodgængere Busser Biler I Indre By skal fodgængerne have tilstrækkelig grøntid i signalerne til at krydse vejene uden at skulle stoppe på midten. Desuden må omløbstiden ikke overstige 80 sek. for at sikre, at fodgængere ikke venter for lang tid på at få lov at krydse vejen Udenfor indre by skal der tages særligt hensyn til fodgængere på strøggader samt ved trafikknudepunkter og særlig fodgængerskabende byrum Den gennemsnitlige rejsetid med bus skal reduceres med 5 20% i myldretiden afhængig af strækning Rejsetidspålideligheden skal øges med 10 % Den gennemsnitlige rejsetid på det udpegede vejnet må ikke forringes og skal på enkelte strækninger reduceres med 5 % Rejsetidspålideligheden skal øges med 10 % i myldretiden i retningen med mest biltrafik Antallet af stop på det prioriterede vejnet skal reduceres med 10%

3 Hvad er gjort i 2013 I 2013 har Københavns Kommune fortsat udbygning og udvikling af cyklernes by, bl.a. med det regionale system Supercykelstier. Metroen bliver udbygget med cityringen samt en linje til Nordhavn og Sydhavnen og A og S bussernes fremkommelighed øges, bl.a. ved et nyt Plusway koncept og Nørre Campus projektet, hvor busserne kører i eget spor midt på vejen. Der er ligeledes afsat en større økonomisk pulje til nye signalsystemer, hvilket har ledt videre til en Trafikledelsesplan, der blev vedtaget i september 2014 (se også skabelon om biltrafik). Desuden sikres samspillet mellem cykler og kollektiv trafik gennem en ny generation af bycykler ligesom udbygningen af cykelparkering ved stationer fortsætter. Også på initiativer som delebiler, samkørsel og citylogistik er der mindre projekter i gang. I forhold til lokale samarbejder, er der etableret et virksomhedsnetværk på Amager, som arbejder for grønnere transport for medarbejderne. Hvad er opnået Fra 2003 til 2013 er der kommet 12 % flere københavnere og antallet af arbejdspladser i København er steget med 9 % fra 2001 til Samtidig er antallet af cyklede kilometer steget med 30 % fra 2002 til 2012, og antal passagerer i den kollektive trafik er steget med 24 %. Beregning af trafikarbejdet er baseret på de årlige trafiktællinger og dækker alle vejtyper i København. Trafikarbejdet måles i antal millioner km kørt på et hverdagsdøgn. Bil og cykeltrafikarbejdet fra * 6 mio. km. hverdagsdøgn i København Biltrafikarbejdet Cykeltrafikarbejdet *Fra 2003 kom der også lokalveje med, derfor den store stigning fra

4 Markedsandele Ture til arbejde og udannelse i Københavns Kommune, 2013 Alle ture med start og/eller slut i Københavns Kommune, % 24% 30% 41% Gang Cykel Kollektivtrafik Bil 32% 22% 18% 28% Gang Cykel Kollektiv Bil Det modale split for ture til arbejde og uddannelse i Københavns Kommune har en langt højere cykelandel end i 2012 på 36%. Generelt set er cyklens markedsandel steget over de sidste mange år, mens andelen af biltrafik har været faldende siden Den kollektive trafiks andel er faldet med 1 procentpoint siden 2012, men har generelt været stigende siden Gang har svinget mellem 4% og 10% siden 1995, men er i dag nede på 5% hvilket er det laveste målt siden Billedet ser nogenlunde ens ud for alle ture med start og/eller slut i Københavns Kommune. Andelen af cykelture er steget og var i 2012 på 26%. Andelen af bilture er faldet og er i 2013 det laveste målt i flere år. Andelen af kollektive ture er steget med 1 procentpoint siden 2012, men har ligget jævnt mellem 20 22% i flere år, og det samme ses for gang, det er faldet siden 2010, men også generelt ligger mellem %. Hvad er planlagt Udviklingen går i den ønskede retning idet den stigende transport i byen i højere grad sker med cykel og kollektiv trafik. Dog går det ikke hurtigt nok, da bl.a. målet om en 50% markedsandel på cykelture til arbejde og uddannelse ikke forventes at nås i Derfor kræves en fortsat vedvarende indsats. Via budget 2014 og 2015 er der afsat midler til aktiviteter, som kan medvirke til at nå målene, som fx diverse cykelprojekter, et nyt bycykelsystem, bedre fremkommelighed via ITS, letbaneundersøgelse af Frederikssundsvej, Amagerbrogade som strøggade, øget tilsyn med vejarbejder mm. Cases Københavns Kommune har sammen med Miljøpunkt Amager under det statsstøttede projekt Formel M etableret et virksomhedsnetværk i Ørestad/Islands Brygge (bestående af 15 virksomheder) med fokus på grøn mobilitet og mobilitetsplanlægning (etableret i 2011 og afsluttet i 2014). Virksomhederne er glade for at blive inspireret af hinanden og udefra til at arbejde med mobilitetsløsninger på virksomhederne, som kan føre til, at flere af deres medarbejdere ændrer adfærd i retning af mere grøn mobilitet. Effekten har været mærkbar. På 6 ud af 9 virksomheder, der har lavet transportvaneundersøgelser, er antallet af bilture mindsket med 21 % i alt, og andelen af bilture i pendlingen faldet fra 41 % til 34 % til fordel for cykel, gang og kollektiv trafik.

5 Frederiksberg og Københavns kommuner og DSB står sammen bag det nye bycykelsystem, der gør det nemt for borgere, turister og pendlere at komme rundt i hovedstaden på to hjul. Den nye bycykel indgår som det fjerde ben i kommunens netværk af offentlige transport. I alt bliver der sat cykler op fordelt på 100 cykelstationer i Frederiksberg og Københavns kommuner. De første 250 cykler blev sat op i oktober 2013, mens samtlige cykler står klar i foråret Cykelstationerne bliver placeret ved trafikknudepunkter og S togstationer, så pendlere, der skal på arbejde, hurtigt kan få en cykel og komme det sidste stykke vej fra stationen til mål. Alle cyklerne har fået en elmotor, som brugerne selv kan vælge, om de vil aktivere og betale for. Skærmen på cyklen kan bl.a. vise vej, tage mod betaling og oplyse, hvor man afleverer cyklen igen. Det er målet, at bycykelsystemet skal udbredes til andre byer, og at arbejdspladser investerer i bycykler og cykelstationer, så ansatte og gæster kan klare hele eller dele af strækningen fra hjem til job eller møder med pedalkraft. I 1995 var København den første by i verden, der stillede bycykler til rådighed. Nu 19 år efter har adskillige byer verden over fået bycykelsystemer. Mens den første bycykel primært var målrettet turister, er den nye generation af bycykler også målrettet pendlere. Der har været et offentligt privat innovationssamarbejde indenfor ITS, hvor 15 virksomheder og 2 universiteter brugte Københavns gader som laboratorium i forbindelse med test af 8 nye ITS løsninger. Følgende intelligente trafikløsninger blev testet; Intelligente gadelys Fleksible byrum CITS (Copenhagen Intelligent Transportsystems) der anonymt kortlægger trafikanters ruter gennem byen gennem deres mobiltelefoner En sensorboks, der registrerer trafikanter samt vejr og miljøforhold Intelligent busprioritering Trafikinformations app, der integrerer bil og kollektive transportmuligheder, samt realtidsinformationer om trængsel på veje Trafiksignalerne der kan tilpasses store events o.lign., så fx Parken kan tømmes hurtigt for gæster Grøn bølge for cykeltrafikken Forsøget resulterede i et rigtig godt samarbejde og netværk på tværs af kommunen, universiteter og private virksomheder. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Annette Kayser, Mobilitet og Byrum, [email protected]

6 Tema: Trafik Emne: Cykeltrafik Visioner for cyklisme København skal være verdens bedste cykelby (Miljømetropolen, 2007) Mål for cyklisme Andelen af alle ture til arbejde og uddannelse i København, der foregår på cykel er mindst 50 % i 2015 (Miljømetropolen, 2007 og Fra god til verdens bedste - Københavns Cykelstrategi ) Mindst 80 % af københavnske cyklister skal i 2015 føle sig trygge i trafikken, og i 2025 skal andelen være 90 % (Københavns Cykelstrategi ) Andelen af de københavnske cyklister, som oplever cykelstierne som godt vedligeholdte, er 70 % i 2015 og 80 % i 2025 (Københavns Cykelstrategi ) I 2015 har cykelstierne tre baner på 40 % af de mest benyttede strækninger (PLUSnettet) og i 2025 er andelen 80 % (Københavns Cykelstrategi ) Antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister skal i 2015 være mere end halveret i forhold til 2005, og i 2025 skal det være reduceret med 70 % (Miljømetropolen, 2007 og Fra god til verdens bedste Københavns cykelstrategi ) Hvad er gjort i 2013 Der investeres fortsat i at udvide Københavns PLUSnet med bredere cykelstier og eliminere missing links i netværket. Derudover fokuseres der også på at skabe flere grønne cykelruter til den rekreative cyklist. Projekter af væsentlig betydning kan nævnes Bremerholmen, Gothersgade og Istedgade. På Bremerholmen er det nu muligt at cykle i begge retninger efter etablering af en medstrømsbane på den ene side og en cykelsti/og bane på den anden side. På Gothersgade kan man ligeledes cykle i begge retninger mellem Kongens Nytorv og Kronprinsessegade efter der er etableret cykelsti og cykelbane. På Istedgade, som er en strøggade, er en større ombygning påbegyndt, hvor der i 2013 blev etableret cykelsti/bane mellem Hovedbanegården og Gasværksvej og ligeledes bredere fortov. Derudover er yderligere 22 projekter med nye cykelstier, cykelbaner og dobbeltrettede cykelstier blevet gennemført i Supercykelsti sekretariatet fortsætter deres arbejde med højklassede cykelstier på tværs af kommuner i Region Hovedstaden, og i 2013 åbnede Farumruten, der forbinder Farum og København. Ruten blev etableret fra Farum til Bellahøj og resten af ruten i Københavns Kommune er finansieret gennem andre projekter, som bedre busfremkommelighed af Frederikssundsvej og 1. og 2. etape af Nørrebrogade. I juni 2014 åbnede Cykelslangen, der hidtil har været et missing link mellem Dybbølsbro og Bryggebroen. Hvad er opnået Cykelandelen af ture til arbejde og uddannelse har ligget stabilt de sidste 10 år, men fra 2012 til 2013 steg andelen fra 36 % til 41 %. Stigningen er forbundet med en vis statistisk usikkerhed, men en række indikatorer underbygger en generel stigning i cykeltrafikken. Blandt andet har antallet af kilometer kørt på cykel i København aldrig været målt højere. I 2013 er der målt 1,31 mio. km cyklet på det københavnske vejnet en stigning på 3% siden 2012.

7 Københavnernes tryghed på cykel er steget markant de seneste år, fra 51 % trygge i 2008 til 76 % trygge i Antallet af alvorligt tilskadekomne per år er mere end halveret siden 1995 og var i 2013 på 111 alvorligt tilskadekomne cyklister. I 2013 skete et alvorligt uheld per 4 mio. cyklede km. Hvad er planlagt Stigningen i de cyklede km. forventes at fortsætte. Målet om en cykelandel på 50 % i 2015 vurderes ikke realistisk at nå, bl.a. fordi en forudsætning herfor var indførsel af en betalingsring omkring København. Trygheden er målsat til at 80% i 2015 skal føle sig trygge i trafikken, og den målsætning vurderes mulig at nå. Der er afsat 10 mio. kr. til sikkerhedstiltag i 2014; dog forventer kommunen ikke, at denne indsats kan bringe antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister helt ned på halvt så mange som i Derudover er der stadig cykelpakker med anlægsprojekter, der på nuværende tidspunkt er på vej, og der blev ligeledes på budgetforhandlingerne 2015 bevilget yderligere 75 mio. kr. til en fortsat indsats under overskriften Cykelby for Alle. Cases Bremerholmen Bremerholm er en vigtig forbindelse mellem Amager/Christianshavn via IndreBy og vidre mod Nørrebro/Østerbro, og i 2013 blev det muligt for cyklister at cykle i begge retninger. Tællinger viser, at der nu er over 5600 københavnere, der på en hverdag cykler på den nye cykelsti mod ensretningen på Bremerholm. Før juli 2013 var, der ikke en lovlig mulighed for at cykle der. Godt halvdelen af de københavnere på cykel, som er blevet spurgt i stop-interviews (250 er blevet spurgt) udført i september 2013 siger, at de før cyklede via Kgs. Nytorv. Forvaltningen vurderer, at hver cyklist sparer minimum 3-5 min. på denne nye genvej. Dvs. at min 2800 københavnere sparer ca fire minutter hver, svarer det til samlet knap 190 timer sparet pr dag for den nye genvej. Gothersgade På Gothersgade er det ligeledes blevet muligt at cykle i begge retninger. Gothersgade er en central pendler strækning, da den er en del af Supercykelstien Farumruten, og når Inderhavnsbroen åbner i 2015 bliver den en vigtig forbindelse mellem Indre By og Brokvartererne på den ene side og Christianshavn og Amager på den anden. I 2010 blev talt godt 300 cyklister, der kørte ulovligt mod ensretningen på Gothersgade fra Kgs Nytorv og op til Krydset med Kronprinsessegade. Efter den nye cykelsti, der gør det muligt for københavnerne at køre mod ensretningen på den tohjulede er der nu talt over 2000 cyklister på en hverdag mellem 7 og 19 på den nye cykelsti. Istedgade En evaluering fra juni 2013 af Istedgade viser, at københavnere føler sig mere utrygge her end generelt i København, og det skyldes manglende cykelsti på dele af strækningen, samt mængden af biltrafik og bilparkering. Med strøggade projektet er dette blevet ændret mellem Gasværksvej og Hovedbanegården og projektet fortsætter på resten af Istedgade frem til slut Cykelslangen Ved Fisketorvets hovedindgang måtte københavnerne bære cyklen ned af trapperne til Kalvebod Brygge indtil i juni 2014, hvor Cykelslangen åbnede. Den har været en stor succes og har allerede medført 30%

8 mere cykeltrafik over Bryggebroen. Cykling uden alder Der er mange eksempler på gode initiativer, der starter uden for kommunen på cykelområdet, og et nævneværdigt eksempel er Cykling Uden Alder, der drives af frivillige. Projektet går ud på at ældre borgere fra plejecentre får en cykeltur på en rickshaw med en frivillig, og på den måde får en god oplevelse og vagt gode minder fra da de var aktive og selv cyklede. Cykelture giver dem større livskvalitet og kan være med til at bryde ensomheden og komme ud og tage del i fællesskabet i byen og nærområdet. Projektet har hurtigt spredt sig til flere kommuner i Danmark og i udlandet. Farumruten Supercykelsti Farumruten åbnede i 2013 og har oplevet en væsentlig stigning i antallet af pendler- og motionsture. Efter den blev etableret i april 2013 er cykeltrafikken steget markant. Langs Hareskovvej er cykeltrafikken steget med 33% siden 2012, på Klausdalsbrovej er den steget med 47% og på Frederiksborgvej hele 136%. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Anja Larsen, Mobilitet og Byrum, [email protected]

9 Tema: Trafik Emne: Kollektiv trafik Mål for den kollektive trafik I forhold til 2011 skal der være 2 % flere passagerer i den kollektive trafik i 2015 og 20 % flere i 2025 (Københavns Kommuneplan 2011) Det er visionen på langt sigt, at den kollektive trafik skal stå for mindst en tredjedel af den kørende trafik i kommunen. Frem mod 2025 er det målet at mindst 2/3 af væksten i antal personture skal ske med kollektiv trafik og cykeltrafik samt fodgængere. Udledningen af sundhedsskadelige stoffer (NOx og partikler) fra den kollektive trafik skal i 2025 reduceres med 60% sammenlignet med Ydermere skal den kollektive trafik være CO2-neutral ligeledes i (Ren luft plan, 2013) Hvad er gjort i 2013 Den kvikke vej, der åbnede i 2014 er en højklasset busbane (BRT Bus Rapid Transit), der forbinder Ryparken og Nørreport Station forbi Nørre Campus. Busserne har deres egen busbane i midten af vejen, busstoppestederne er blevet opgraderet og busserne prioriteres i de lysregulerede kryds. Alt i alt reduceres rejsetiden og regulariteten øges. Ombygningen af Flintholm Station blev færdig i Ombygningen betyder bedre tilgængelighed og fremkommelighed for busser. Kapaciteten er i den forbindelse øget til 60 busafgange i timen. Derudover er venteforhold for passagerer, wayfinding og trafikinformation væsentligt forbedret. Der er i 2014 indgået aftaler om etablering af Sydhavnsmetro og Nordhavnsmetro for mere end 12 mia. kr. Derudover laves der forundersøgelser for en letbane af Frederikssundsvej, der skal forbinde Nørrebro Station med Letbanen af Ring 3. Movia og Københavns Kommune samarbejder løbende om at reducere udledningerne af CO2 og sundhedsskadelige stoffer fra busdriften. I 2014 er et forsøg med to store elbusser de lades på natten igangsat. Og samtidig er der taget beslutning om et forsøg med elbusser, der lades ved endestationer, igangsættes i Formålet med forsøgene er at give alle busoperatører viden til at reducere miljøeffekterne. Samtidig samarbejder Movia og Københavns Kommune omkring øget miljøfokus i kommende udbud af buskørsel fx på linje 5A, der er i udbud i foråret Regeringen har sammen med Frederiksberg og Københavns kommuner igangsat ren luft til danskerne, der bl.a. skal opgradere de eksisterende københavnske busser, så udledningen af NOx og partikler reduceres. Hermed forventes målsætningen omkring NOx og partikler at blive nået før Hvad er opnået For Hovedstadsområdet (det er svært at separere kollektive trafiktal på tværs af kommeunerne) er antallet af kollektive ture steget med 17% i løbet af de sidste 10 år. I 2013 blev det til 295 mio. kollektive rejser i Hovedstadsområdet.

10 Udledning af CO2, partikler og NOx fra Movias busser i Københavns Kommune 120 Emissioner fra bustrafikken Index = CO 2 NO x Partikler Kilde: Movias miljøregnskab. Hvad er planlagt Metro cityringen forventes at åbne i juli 2019, hvilket i sig selv forventes at øge antallet påstigere i den kollektive trafik i hovedstadsområdet med 5-6% i forhold til før åbningen. De planlagte udbygninger til Nordhavn og Sydhavn samt det nye bycykelsystem vil yderligere skabe øget brug af den kollektive trafik. Vi er således godt på vej mod målet om 20% flere passagerer i den kollektive trafik i 2025, men meget mere skal til for at vi når hele vejen. I 2013 benytter 70% af københavnerne cykel, gang eller kollektiv transport til og fra arbejde. Hvis andelen der benytter kollektiv transport skal øges, er det derfor nødvendigt at også nogle af dem der pendler over kommunegrænsen, skifter til kollektiv trafik. Førerløse S-tog, nyt signalsystem på regional- og fjernbanerne samt øget samarbejde over Øresund vil således øge adelen af kollektiv transport også i Københavns Kommunes busser. Målsætningen for CO2-neutral kollektiv transport kan nås, men forudsætter en gunstig udvikling i elbusog biogasmarkederne samt et øget miljøfokus i samarbejdet med de øvrige aktører omkring kollektiv trafik i hovedstadsområdet. Målsætningerne omkring udledning af sundhedsskadelige stoffer vil med stor sikkerhed blive nået. Cases Den kvikke vej I 2014 åbnede den kvikke vej en højklasset busbane, der forbinder Ryparken og Nørreport Station forbi Nørre Campus. Busbanen skal reducere rejsetiden med 20%, så det kun tager 12 minutter mellem Ryparken og Nørreport. Ydermere går der ikke mere end 2-3 minutter mellem hver bus, sådan så de mennesker, der dagligt læser eller arbejder på Nørre Campus, kommer hurtigere og lettere frem. Nørre Campus omfatter bl.a. Rigshospitalet, Professionshøjskolen Metropol og dele af Københavns Universitet. Udover selve busbanen vil intelligente lyssignaler prioritere busfremkommeligheden på strækningen, og nye store busperroner uden niveauforskel mellem bus og perron vil forbedre komforten for rejsende.

11 Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Mikkel Krogsgaard Niss, Center for Byudvikling,

12 Tema: Trafik Emne: Biltrafik Kommuneplan 2011 og Handlingsplan for Grøn Mobilitet har som langsigtet vision at biltrafikken højst må udgøre 1/3 af det samlede antal personture med kørende transport. Frem mod 2025 er målet at højst 1/3 af væksten i det samlede antal personture skal ske med bil. Trafikledelsesplan (vedtaget september 2014) servicemål for 2018 i (med basis 2011) for både cykler, busser, fodgængere og biler (her er kun nævnt for biltrafik). Biler - Den gennemsnitlige rejsetid på det udpegede vejnet må ikke forringes og skal på enkelte strækninger reduceres med 5 % - Rejsetidspålideligheden skal øges med 10 % i myldretiden i retningen med mest biltrafik - Antallet af stop på det prioriterede vejnet skal reduceres med 10% Hvad er gjort i 2013 Det er besluttet at 150 parkeringspladser skal reserveres til delebiler i grøn, blå og en meget lille andel i rød zone. Det er vedtaget fordi de eksisterende 150 parkeringspladser til delebiler (der blev vedtaget i 2006) ikke er nok til den store andel delebiler der efterhånden er i København. Desuden deltager kommunen i et forsøg med styrkelse af samspillet mellem kollektiv trafik og delebiler, som Region Hovedstaden gennemfører sammen med i alt 5 kommuner. Sammen med bl.a. Gate21 og Vejdirektoratet er der gennemført en analyse af, hvad der skal til for at øge udbredelsen af samkørsel i Hovedstadsregionen samt peget på de næste skridt. Der arbejdes fortsat på udbredelsen af elbiler i København, hvor kommunen i den forbindelse har deltaget i 2 EU projekter i 2013 og 2014, som både har til formål at fremme elbilen og skabe øget kendskab blandt både kommuner, region og virksomheder. Trafikledelsesplan (vedtaget september 2014) indeholder servicemål for forskellige transporttyper på udvalgte strækninger. Det betyder, at biler bliver prioriteret på de fire største indfaldsveje til København og på dele af Ring 2. Det skal sikre, at bilisterne oplever en god sammenhæng på det regionale vejnet. Samlet set får bilerne prioritet på otte veje. På størsteparten af vejene vil kommunen sikre uændrede rejsetider pga. den forventede stigning i biltrafikken, mens bilisterne på enkelte ruter vil opleve mindre forbedringer af rejsetiden. Derudover er der i 2013 også særligt fokus på at reducere forstyrrelser fra gravearbejder, og sikre en så glidende afvikling af trafikken som muligt. Denne indsats er fortsat i 2014, et eksempel herpå er da der i 2014 skulle ny belægning på Vasbygade og vejarbejdet blev afviklet uden at det gav trafikale gener.

13 Hertil kommer de tiltag, der er omtalt under Grøn Mobilitet, idet disse i høj grad understøtter brug af andre transportmidler end bilen og derved påvirker til mindre brug af bil og mere plads til de nødvendige ture i bil. Hvad er opnået Der blev kørt 4,7 millioner kilometer i bil på et hverdagsdøgn på det københavnske vejnet i Det er sjette år i træk, at biltrafikarbejdet er faldet. Fra 1993 til og med 2007 steg biltrafikarbejdet hvert år, men så knækkede kurven. Fra 2007 til 2013 er biltrafikarbejdet faldet fra 4,92 til 4,69. I 2013 krydser ca biler kommunegrænsen på en hverdag. Over søsnittet er den faldet med 18% siden I 2013 var der køretøjer, der krydsede søsnittet på en hverdag, hvilket er det næstlaveste siden Kommunegræ Søsnitt Søsnitt 0 Kommunegræ Trafikken over kommunegrænsen og søsnittet. Summen af antal køretøjer eller cykler i begge retninger kl og fra 2009 kl Antallet af cykler og knallerter er vejrkorrigeret fra 1989 til 2007.

14 Det samlede bilejerskab i København er steget med 30% siden 1999, men pga. den sideløbende store befolkningstilvækst er bilejerskabet per 1000 indbygger faldet lige siden I dag er der i alt 230 delebiler udbudt af 7 delebilklubber i København. Heraf er der kun 4 til 6 elbiler. Ifølge klubberne sker der for tiden en øget tilvækst i medlemmer og delebiler. Hvad er planlagt Der er i alt sat 19 mio. kr. på i Budget 2015 til en fælles Trafikcentral for København sammen med Vejdirektoratet. Trafikenheden i dag overvåger driften af samtlige signalanlæg i byen, men trafikcentralens opgave er også at overvåge trafikken og gribe aktivt ind ved forstyrrelser. Trafikcentralen vil servicere det prioriterede vejnet fra den yderste motorvejsring (M4) ind mod København. I kommunen omfatter det prioriterede vejnet de vigtigste indfaldsveje for biltrafikken, buslinjerne A og S samt det overordnede cykelnet. Teknik- og miljøforvaltningen flytter otte-ti medarbejdere over i Trafiktårnet og ansætter fem nye. De kommer til at sidde sammen med ca. 50 kollegaer fra Vejdirektoratets TrafikInformationsCentral. Trafikcentralen gør det muligt at nå Trafikledelsesplanens servicemål for Cases Kollektiv trafik & delebiler Projektet har til formål at fremme og kombinere kollektiv trafik og delebiler. I projektet opsættes der delebiler langs en buslinje samtidig med at der udstedes mobility-pass, som giver rabat til både kollektiv trafik og delebil. Projektet gennemføres i samarbejde med Region Hovedstaden, Delebilfonden, Movia, Copenhagen Electric og Ballerup Kommune. Projektet har til formål at reducere transportens miljøeffekter, herunder CO2-udledning, trængsel, støj mv. ved at øge antallet af delebiler og brugere af den kollektive trafik. Projektet gennemføres som et demonstrationsprojekt, der fokuserer på at skabe sammenhæng mellem forskellige transportformer og skabe et mobilitetsalternativ til den privatejede bil, bestående af kollektiv trafik og delebiler. Internationale samarbejde om elbiler Københavns Kommune deltager i en række EU-projekter blandt andet for at udbrede kendskabet til og brugen af elbiler på europæisk niveau. Projektet E-mission i Øresundsregionen med partnere fra Danmark og Sverige løb fra 1. januar juni 2014 og havde til formål at fremme udbredelsen af elbiler og stimulere bæredygtig økonomisk vækst i regionen. Målene blev bl.a. søgt nået gennem et årligt elbilrally fra Danmark til Sverige (Oresund Electric Car Rally) i og et politisk møde i nov. 2013, hvor borgmestre og regionsformænd fra Øresundsregionen underskrev en hensigtserklæring om, at arbejde for at øge andelen af elbiler i regionen. Senest lancerede projektet elbilkampagnen Din nye kollega, målrettet flådeejere i virksomheder. Kampagnen skulle anspore virksomheder til at skifte biler i deres flåde ud med elbiler og resulterede i flere konkrete udskiftninger. Formålet med projektet Green emotion er at skabe forudsætningerne for en større udbredelse af elbiler i Europa. Elbilister skal kunne tanke og betale for strøm, selvom de krydser én eller flere landegrænser. Projektet går bl.a. ud på at udvikle og teste brugervenlige og standardiserede tekniske løsninger, indsamle data og udveksle erfaringer for at udpege best practice mellem projektets 42 partnere fra industrien, energibranchen, elbiloperatører, kommuner, universiteter og forskningsinstitutioner.

15 Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Annette Kayser, Mobilitet og Byrum, i

16 Tema: Trafik Emne: Fodgængere Mål for fodgængere i Metropol for Mennesker 1. I 2015 er forgængertrafikken steget med 20 % i forhold til i dag (Metropol for Mennesker, 2009) 2. I 2015 er 80% af københavnerne tilfredse med mulighederne for at deltage i bylivet 3. I 2015 opholder københavnerne sig 20% mere i byens rum end i dag Hvad er gjort i 2013 Der er sket en renovering af strøggaderne Nørrebrogade og 1. etape af Istedgade, hvor forholdene for fodgængere er blevet forbedret med bredere fortov. Der er løbende sket etablering af gangstier i nye og eksisterende byområder. Sikre Skoleveje projektet fortsatte i 2013 og har bl.a. til formål at få flere børn til at gå i skole og føle sig mere sikre i trafikken på egen hånd. Derudover er der udarbejdet flere trafiksikkerhedsprojekter som øger både trygheden og oplevelsesværdien på en gåtur i København. Der indarbejdes løbende oplevelsesrige facader i Københavns lokalplaner for at motivere flere til at gå og opholde sig på fortove og i byens rum. Kalvebod Bølge åbnede i 2013 og er et byrum, der skaber bedre oplevelse for fodgængere, og gør havnen mere attraktiv, samt den del af Kalvebod Brygge som indtil 2013 ikke har været et sted med en høj andel af fodgængere. Hvad er opnået 1. målsætningen er allerede nået, og det betyder at københavnere går næsten 60% mere end den gennemsnitlige dansker trods metrobyggeri, stationsrenovering, vejomlægning etc. Københavnerne går i gennemsnit flere ture i hverdagene end i weekenderne, men de går typiske længere i weekenderne end i hverdagene. i 2013 gik københavneren 14,94 minutter om dagen (svarende til 1,35 km om dagen). 2. målsætning 87 % af københavnerne var i 2013 tilfredse eller meget tilfredse med mulighederne for at deltage i bylivet. 3. målsætning er næsten nået. I 2013 opholder københavnere sig i gennemsnit om ugen 1 time og 44 minutter på torve, pladser og strøggader. Det er målet, at opholdets varighed i 2015 er 1 time og 45 minutter om ugen (2010: 1 time og 28 minutter om ugen) Hvad er planlagt Strøggader Forhold for fodgængere i København bliver fortsat forbedret. Københavns strøggader skaber bredere fortove til fodgængere og der er Nørrebrogade etape 1 allerede færdig, hvilket har skabt bedre forhold på bl.a. Dronning Louises Bro. Etape 2 er undervejs og forventes færdig inden jul i Istedgades 1. etape er færdig og 2. og 3. etape forventes færdig i slutningen af Også strøggaden Amagerbrogade er undervejs og vil skabe bedre fodgængerforhold, men forventes først færdig i Havneringen Derudover er Havneringen, cykel- og gangforbindelsen rundt om havnen. Projektet forventes færdigt til sommer 2015, og som et led i det åbnes der en forbindelse under Knippelsbro (som burde stå færdig i 2014). Endeligt åbner Inderhavnsbroen, Trangravsbroen og Proviantbroen til marts 2015, som også vil skabe bedre forbindelse mellem Indre By og Christianshavn og Holmen for fodgængere.

17 Ny cykelforbindelse og bedre byrum Cykelslangen stod færdig i 2014 og er en ny cykelforbindelse, der har frigjort byrummet på Havneholmen til glæde for de gående. Trappen fra Havneholmen op til Dybbølsbro er under forbedring for at motivere flere til at gå og opholde sig i byrummet. Derudover er der flere anlægsprojekter rundt i København, hvor pladser forskønnes og indbyder til mere ophold. Cases Vester Voldgade Vester Voldgade er gået fra at være en trafikeret gade med 4 vejbaner til et vejforløb på de bløde trafikanters præmisser. Der er nu to vejbaner og en bred boulevard på solsiden, hvor cyklende og gående færdes side om side på den bredde ens belægning, der medfører en meget blød overgang mellem fortovet og den egentlige cykelsti. Projektet stod færdig i februar 2013, og der er både foretaget tællinger i juni 2013 og juni De viser at over fodgængere færdes på Vester Voldgade på en hverdag i 2014, hvilket er en stigning siden juni 2013 kort efter åbningen, hvor antallet var fodgængere på en hverdag. Dronning Louises Bro Dronning Louises Bro er blevet til et byrum der indbyder til ophold og flere gående efter 1. etape af Nørrebrogade stod færdig, og en evaluering af projektet lå klar i Den var positiv og viste at tre gange så mange mennesker nu opholder sig på Dronning Louises Bro sammenlignet med før ombygningen. Det skyldes, at det fysiske rum er forskønnet med bredere fortov og cykelstier og flere bænke til ophold. Derudover blev der på Dronning Louises Bro i september 2008 på en dag mellem kl , talt fodgængere. På samme sted blev der, i samme tidsrum en dag i maj 2012, talt fodgængere. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Sia Kirknæs, Mobilitet og Byrum, [email protected] Link til mere info: Bylivsregnskabet 2013:

18 Tema: Trafik Emne: Trafiksikkerhed Mål for trafiksikkerhed Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne (i trafikken) skal halveres i perioden med udgangspunkt i et gennemsnit af det samlede tal for årene (Trafiksikkerhedsplan ) Derved lægger sig Københavns plan op mod samme mål som Færdselssikkerhedskommissionen og Europakommissionen. Handlingsplanen afløser den tidligere trafiksikkerhedsplan som dækkede perioden Hvad er gjort i 2013? (Max 1000 anslag) Kommunens arbejde med at reducere antallet af tilskadekomne i trafikken foregår på forskellige måder. En af de vigtigste aktiviteter er at ombygge kryds og strækninger hvor politiet har registreret mange trafikuheld med tilskadekomne. I perioden er et antal strækninger blevet ombygget; Emdrupvej, Gl. Kongevej, Kastrupvej, Mimersgade, og også et par kryds, herunder Peder Lykkes vej, Tingvej. Desuden deltager kommunen i Rådet for sikker trafiks landsdækkende kampagner om hastigheder og uopmærksomhed. Hvad er opnået Udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne har ikke været så positiv i perioden Antallet er kun faldet lidt Øvrige Bil Mc Knallert Fodgænger Cykel Dræbte og alvorligt tilskadekomne i Københavns Kommune Hvad er planlagt

19 Eftersom kommunen har vedtaget en ny handlingsplan fra 2013, så har vi stadigvæk mulighed for at nå målet. Endnu et antal strækninger og kryds vil blive forbedret i og derudover planlægger vi at udføre flere af handlingsplanens initiativer. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Anne Eriksson, Claus Rosenkilde, Trafik, [email protected], [email protected] Links: Se også publikationen Trafikken i København :