Afsluttende projektrapport for Projekt Uddannelse til Alle, UTA1 Projektperiode fra 2010 til 2014.

Transkript

1 UTA - et projekt der har gjort en forskel Det der især har kendetegnet projektet, har været at der har været en opadstigende kurve. Man kunne have forestillet sig, at et projekt som dette, har et maksimum og så fader det ud. Det der har karakteriseret det her projekt, var at der var en lidt vanskelig begyndelse, fordi det var et meget stort og komplekst projekt. Hvis man overhovedet kan tillade sig at sige det er ét projekt, for det er jo et utal af projekter, og det er det der har været svært at holde styr på. Men det har vist sig, at mere og mere er blevet udbygget og gennemført, organiseret og struktureret og det er blevet klart for mange unge mennesker og mange professionelle på Bornholm. Kurven har været stødt stigende. Og det kører så godt nu, at vi også har på fornemmelsen at det er noget der kan bære videre, og ikke bare bliver et brat fald til det nulpunkt vi var på, da vi begyndte. Steen Ebdrup, Skolechef Afsluttende projektrapport for Projekt Uddannelse til Alle, UTA1 Projektperiode fra 2010 til 2014.

2 Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse Landemærket Rønne Projektejer: Arbejdsmarkedschef Allan Westh

3 Indhold 3 Læsevejledning til den afsluttende projektrapport % målsætningen - kom vi i mål?... 7 Forventninger til projektet... 9 Bornholms Vækstforum: Forretningsudvalget: Camps: Informations- og PR-foranstaltninger: Hjemmesiden og Facebook: Videoer og billeder: Artikler, information og offentlig debat Den interne information: Hvad kan jeg blive på Bornholm formidling af Bornholm til de unge UTA1 Parat til Uddannelse Opkvalificering af medarbejderne Indsamling af eksisterende viden og UU som videnscenter Opsamling og perspektivering Effektvurdering Et projekt der har gjort en forskel Bilag: Fra talbanken Eksempler på pressedækning, oplæg og anden formidling i UTA projektperioden.. 43

4 Læsevejledning til den afsluttende projektrapport Dette dokument indeholder opsamling på og en overordnet evaluering af projekt Uddannelse til Alle. I afslutningsrapporten vil der være specifikke afsnit med fokus på UTA1, som blev afsluttet med udgangen af marts Det er vigtigt at pointere, at UTA har været og er et udviklingsprojekt ikke et drifts- eller forskningsprojekt, hvilket heller ikke ligger i præmissen i projektansøgningen. 4 Uddannelse til Alle består af to hovedprojekter, UTA1 og UTA2, samt en lang række delprojekter, hvor nogle har kørt i hele projektperioden, mens andre har kun kørt i en kortere periode. For hvert delprojekt er der udformet et såkaldt faktaark, som kort opsummerer projektet i forhold til aktiviteter, resultater, konklusioner og anbefalinger. Som en del af den afsluttende evaluering er der på udvalgte projekter og initiativer gennemført kvalitative interviews, disse interviews findes på hjemmesiden. Faktaarkene indgår som en del af denne afsluttende projektrapport og er tilgængelige på hvor de findes under de enkelte delprojekter. På mange af delprojekterne er der i projektperioden lavet midtvejs og afsluttende evaluering. På UTA1 har der, hvor det har været muligt, været anvendt virkningsevaluering. En del af disse evalueringer er ikke egnet til offentliggørelse idet gruppen af unge, der har indgået i projektudviklingen, er så lille at de vil kunne genkendes. Evalueringerne indgår dog i det projektdokumentationsmateriale som vil blive gemt sammen med al anden EU-dokumentation. Dette materiale vil blive opbevaret til udgangen af Der er ikke anvendt ekstern evaluering i projektet, hvilket var en præmis i ansøgningen. Opsamlingen og evalueringen er foretaget af projektkontoret i samarbejde med projektlederne på de enkelte delprojekter. Det overordnede effektparameter, som der er taget udgangspunkt i, er den faktuelle uddannelsesprocent som er blevet målt kontinuerligt i projekteperioden. Det vil være alt for omfattende at inddrage al opsamlings- og evalueringsmateriale i dette dokument, men hjemmesiden er blevet omdannet til projektdatabase, hvor man kan finde relevant information om de enkelte projekter. Kontekst for igangsættelse af projektet Uddannelse til Alle blev som projekt sat i værk dels som en fortsættelse af KL projektet UTA, men i høj grad også som et samarbejdsprojekt imellem BRK og de forskellige uddannelsesinstitutioner på

5 Bornholm. Projektet blev muliggjort med EU-socialfondsmidler bevilliget af Bornholms Vækstforum. Vækstforum var skeptisk overfor et så stort uddannelsesprojekt, og derfor blev det besluttet at der skulle indlægges stopklodser i projektet, så det kunne lukkes ned og afsluttes, hvis ikke der kunne konstateres udvikling og fremdrift i projektet. 5 Projektlederen blev ansat den 1. august 2010 af UTA projektets forretningsudvalg, der på det tidspunkt bestod af Område- og Jobcenterchef Allan Westh, Uddannelseschef på Erhvervsskolen René Nordin Bloch, Ungecenterchef Jens Zachariasen, Skolechef Steen Ebdrup og Vicekommunaldirektør Lene Koch Langhoff. Vicekommunaldirektør Lene Koch Langhoff havde en markant rolle i fasen med at udvikle og beskrive projektet. Der var mange og meget forskellige projektidéer, der skulle samles og koordineres til ét projekt, og udfordringen blev ikke mindre af, at der var mange partnere, der skulle engageres og indgå et forpligtende samarbejde. To uger efter projektleders ansættelse stoppede Vicekommunaldirektøren. Projektet var ikke endeligt godkendt, så der pågik en længere proces med at tilrette projektet inden dets endelige godkendelse i slutningen af december Baggrunden for projektet var en konstatering af, at Bornholm kommer til at stå med en markant udfordring i form af en stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft. Dette set i lyset af den bornholmske demografi med et faldende antal af unge og flere, der på grund af alder forlader det bornholmske arbejdsmarked. I 2010 blev det anslået at 35 % af den bornholmske arbejdsstyrke ville forlade arbejdsmarkedet inden Målet med projekt Uddannelse til Alle har været at sikre at Bornholm får en veluddannet arbejdsstyrke. For at komme dertil er det overordnede mål, at 95% af en bornholmsk ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. På landsplan benytter man sig af modelprofil 1 tallene når man forholder sig til den såkaldt 95% målsætning. For at kunne følge den faktiske udvikling af uddannelsesprocenten på Bornholm, har projektet i hele projektperioden valgt at følge de faktiske tal ved hjælp af tal fra UV-data, og ved at lave 4 årlige nedslag for at følge uddannelsesprocenten for de unge mellem 15 og 25 år, som enten er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. Uddannelse til Alle har været opdelt i to hovedprojekter, UTA1 Parat til Uddannelse under Socialfondens prioritet 1 - En kvalificeret arbejdsstyrke og UTA2, Ungdomsuddannelse til Alle, under Socialfondens prioritet 2 - Udvidelse af arbejdsstyrken. UTA1 sluttede den 31. marts 2014 og UTA2 1

6 slutter den 31. december 2014, idet begge projekter har ansøgt om og fået bevilliget projektforlængelse i henholdsvis 3 og 12 måneder. 6 Fra projektlederens stol Projekt Uddannelse til Alle var og er en god idé. Modigt at man gik sammen for at skabe et fælles projekt og ikke kun satsede på enkeltstående projekter. Prisværdigt at Bornholms Vækstforum tog chancen og gav den bevilling, som var nødvendig for at gennemføre projektet. Der var, af forskellige årsager, meget kaos forbundet med opstarten af projektet. Projektpartnerne var meget forskellige og deres motivation for at deltage i projektet var ligeledes meget forskellig. For mange var det første gang, at de var involveret i et EU socialfondsprojekt med alle de regler og formaliteter, der er forbundet med det. Det betød, at vi måtte bruge meget tid på at udforme og formelt indgå partnerskabsaftaler udover de standardiserede aftaler, der normalt tages udgangspunkt i. Vi udformede nogle mere omfattende samarbejdsaftaler, som specificerede de betingelser, forpligtelser samt økonomiske forventninger, der var forbundet med deltagelse i projektet. Vigtigheden af at de administrative funktioner var samlet centralt og ikke decentralt hos partnerne blev tydeligt helt fra begyndelsen af projektet. En vigtig læring at tage med ved etablering af nye projekter. UTA kom godt fra start, og hurtigt viste det sig, at UTA i sin grundtanke var mere end et projekt. Det kom bl.a. til udtryk i et af de første møder i UTA-udvalget, hvor et af medlemmerne meget rigtigt sagde, at UTA er meget mere end et projekt, det er en måde at tænke på. Det har været vigtigt for mig som projektleder at holde fast i dette statement, og det har udviklet sig til en italesættelse af Uddannelse til Alle som en bevægelse. En bevægelse som fortsætter, når projektet er slut. Etablering af projektkontor: For at lede og være med som proceskonsulenter var det meget vigtigt at få etableret et dynamisk og kreativt projektkontor med medarbejdere, der kunne manøvrere i dette isfyldte projektfarvand. Projektleder og delprojektleder for UTA1 blev sammen med økonomimedarbejderen ansat i august og september Med projektkontoret blev der skabt en fysisk platform og et arbejdsmiljø, hvor der var fokus på projektledelse og -udvikling samt procesrådgivning til partnere og deltagere i de enkelte projekter, samt et sted hvor administration og dokumentation kunne sikres. Det var samtidig vigtigt, at projektkontoret blev et frirum med højt til loftet og plads til at kreativitet og nytænkning for at sikre energi og udvikling i projekterne. Hele projektperioden har været præget af megen aktivitet, højt energiniveau og mange samarbejdsudfordringer i forhold til partnerne. Og heldigvis har projektkontoret været præget af godt

7 kollegaskab, samarbejde, kreativitet, luft og rum. Der har konstant været fokus på den fælles udfordring/opgave på trods af personaleudskiftninger i projektperioden. 7 Projektkontoret har gjort alt hvad der var muligt for at sikre fremdriften af projektet og hjælpe de mange delprojekter på vej og for at sikre en stabil drift i form af regnskabsføring og dokumentation ud fra de gældende regler og særlige vilkår. Projektet har haft 3 revisionsbesøg, dels obligatoriske besøg af revisionsfirmaet PWC og dels et meget omfattende revisionsbesøg, EU's 2. niveaukontrol, hvor både UTA1 og UTA2 var udvalgt ved en tilfældig stikprøve. Ved sidstnævnte kontrolbesøg blev der udformet 2 18 siders revisionsrapporter uden anmærkninger. Der har ligeledes ikke været anmærkninger i forbindelse med de to andre besøg. Figur 1. UTA fra Idé til virkelighed 95% målsætningen - kom vi i mål? Det overordnede mål for projekt Uddannelse til Alle var at 95 % af en bornholmsk årgang i 2015 har gennemført mindst en ungdomsuddannelse senest 10 år efter afsluttet grundskole.

8 Hvis vi tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets modelprofil tal, så er udviklingen gået på følgende måde: Modelprofiltal for Bornholm Ungdomsuddannelse Mindst en ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Det betyder at Bornholm, ifølge disse tal, med årgang 2012 er oppe på at 94% forventes at få mindst en ungdomsuddannelse, hvilket må siges at være særdeles tilfredsstillende i forhold til 95% målsætningen. Læs med om modelprofiltallene i afslutningsrapportens bilag. Som nævnt tidligere i rapporten, så har vi valgt at bruge det faktuelle tal og ikke modelprofiltallene, for at kunne følge de bornholmske unge. Figur 2. Faktiske tal fra UV-data årige i gang med eller som har gennemført en ungdomsuddannelse Figuren 2 viser at der i perioden fra marts 2011 til marts 2014 er sket en positiv udvikling i antallet af unge, 15 til og med 24 år, som er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. Udgangspunktet var 82,4 % i marts I Marts 2014 var uddannelsesprocenten oppe på 86,8%. Mest bemærkelsesværdigt er det at se udviklingen for de unge mænd. Marts 2011 var tallet 80,9%. I marts 2 Figurene er udarbejdet af UU Bornholm på bagrund af talmateriale fra UV-data

9 2014 er dette tal steget til 87,2. hvilket betyder at drengene faktisk har overhalet pigerne. Samlet har der været en fremgang i projektperiode på 4,6%. 9 Figur 3. Faktiske tal fra UV-data årige, der ikke er i uddannelse Grafen viser antallet af unge i aldersgruppen fra 15 til og med 24 år, der ikke er i uddannelse. Denne gruppe af unge var i marts 2011 på 750 personer. I marts 2014 var denne gruppe faldet til 537 personer, et fald på 213 personer. UTA er kommet i mål i forhold til den overordnede målsætning, både fordi vi med 94% er tæt på 95% målsætningen, og fordi vi har kunnet se en markant stigning i antallet af unge, der er i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse. Specielt er det godt at se at antallet af mænd, som er i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse er steget markant, hvilket også var en af de effekter, der var efterspurgt UTA1 ansøgningen. Forventninger til projektet De mange delprojekter som der er blevet udviklet på og arbejdet med er naturligvis det mest synlige og håndgribelige ved UTA-projektet, men der har været arbejdet på mange andre niveauer, som måske ikke har været så synlige, men som har været med til at kitte hele projektet sammen, og skabe fremdrift og bevægelse i projektet. I projektansøgningerne er der beskrevet forskellige forventninger og krav til projektet, som der er blevet arbejdet på at imødekomme. Den næste del af rapporten vil beskæftige sig med disse områder, hvor hovedparten vedrører begge projekter. Der vil være en kort evaluering og perspektivering på de enkelte områder.

10 10 17,4 udvalg - UTA-udvalget: Som noget ret unikt nedsatte borgmester Winni Grosbøll et såkaldt 17,4 udvalg. Udvalget blev nedsat og igangsat ved projektets start. UTA-udvalget har bestået af følgende medlemmer: Bornholms Regionskommunes Borgmester Formand for Børne- og Skoleudvalget Formand for Beskæftigelsesudvalget Dansk Metal, Bornholm Dansk Industri, Bornholm Campus Bornholm Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole FTF Bornholm Dansk Byggeri Bornholm Projektlederen for UTA har sammen med Jobcenterchefen stået for udvalgsbetjeningen, og begge har deltaget i møderne. Det samme har Bornholms Regionskommunes servicedirektør. Herudover har været inddraget relevante ressourcepersoner, bl.a. fra Center for Regional og Turismeforskning (CRT). Udvalget har været samlet ca. hver 3. måned. På hvert udvalgsmøde har der været en statusgennemgang af UTA-projektet. En vigtig del af UTA-udvalgets arbejde har været drøftelse af den aktuelle uddannelsessituation på Bornholm, vidensdeling og samarbejde. Udvalget er fx blevet præsenteret for statistik vedr. uddannelsessituationen på Bornholm, bl.a. for at skabe et fælles billede. I den sidste del af projektperioden har CRT, efter en udbudsrunde, udviklet på et UTA-årshjul. I forbindelse med planlægning og gennemførelse af Bornholms UddannelsesMesse BUM fungerede UTA-udvalget som styregruppe. Den nye kommunalbestyrelse har på sit møde den 27. februar 2014 besluttet, at der også i valgperiode fra 2014 til 2018 skal være et UTA-udvalg, og at det skal udvides til bl.a. også at indbefatte formanden for Socialudvalget. I UTA-udvalget har der i hele perioden været arbejdet med udviklingen af en Uddannelse til Alle strategi. Dette arbejde vil blive fortsat i 2014 som en del af UTA2.0. Evaluering og perspektivering:

11 11 UTA-udvalget har været et unikt forum til drøftelse og skabelse af en fælles forståelse for og viden om unge- og uddannelsessituationen på Bornholm. Udvalget har været vigtigt i arbejdet med at udvikle projekt Uddannelse til Alle og at sikre ejerskab, både politisk og ude hos samarbejdspartnerne. Fremadrettet vil der være 4 årlige møder, som følger UTA-årshjulet, hvilket forhåbentlig vil sikre bred opbakning og bedre fremmøde fra specielt arbejdsgiverdelen. Strategien for unge og uddannelse på Bornholm bør prioriteres højt i den kommende arbejdsperiode, da den vil blive styrende for prioriteringen af fremtidige indsatser. Det er også et vigtigt signal, at der også i den næste valgperiode vil være et UTA-udvalg og at det er blevet styrket med formanden for Socialudvalget. Bornholms Vækstforum: Bornholms Vækstforum var fra begyndelsen skeptisk overfor at bruge så mange midler på et projekt med fokus på unge og uddannelse. Derfor blev der også indlagt stopklodser, som betød at det efter 1. år og 2. år skulle være muligt at lukke projektet ned, hvis ikke der kunne fremvises fremdrift i projektet. I den forbindelse skulle projektejer og projektleder deltage og fremlægge status til samtlige møder i Bornholms Vækstforum. I forbindelse med oplæggene deltog bl.a. unge og medarbejdere fra delprojekterne, og der er også ved flere lejligheder vist videoer fra projektet. Der har ved hver statusrapportering været mange gode spørgsmål og en god drøftelse. Projektleder og projektejer har også udfordret Vækstforum til medansvar for de unge. Det indebar bl.a. at medlemmerne af Vækstforum deltog i en konkurrence om, hvem der kunne være med til at oprette flest praktikpladser, hvilket også var beskrevet i ansøgningen som en af Bornholms Vækstforums forpligtigelser. I forbindelse med Bornholms Vækstforums partnerskabsaftale med Regeringen har UTA-projektet været inddraget i arbejdet med at gøre Bornholm til en praktikpladsø. I den anledning var der møder med bl.a. daværende undervisningsminister Troels Lund Poulsen og embedsmænd fra Undervisningsministeriet. UTA-projektet har haft en Fadder tilknyttet projektet, som har været et af medlemmerne af Bornholms Vækstforum. Evaluering og perspektivering: Set i lyset af den skepsis der var forbundet med projektet, så er det positivt at se tilbage på udviklingen, som bl.a. medførte at stopklodserne blev fjernet og at afrapporteringerne lige så meget blev en tid med positiv debat og idé udveksling. På trods af at det på de fleste møder i Vækstforum af projektejer og projektleder er blevet pointeret, at udviklingen af uddannelsesområdet kun kan ske i samarbejde med erhvervslivet, så har det været svært at fornemme ejerskab til den fælles udfordring og det fælles ansvar, som de bornholmske unge er.

12 12 Forretningsudvalget: Til at stå for den overordnede ledelse af begge UTA-projekter har der været nedsat et forretningsudvalg. Forretningsudvalget har repræsenteret de største partnere i projektet: Jobcenter Bornholm, Campus Bornholm, BornPro tidl. Bornholms Produktionshøjskole, Ungecenter Bornholm samt Børn- og Skolesekretariatet. Gennemgående personer for hele projektperioden har været Jobcenterchefen som projektejer, samt Skolechefen. Forretningsudvalget har fulgt projektet tæt med en mødefrekvens på hver 14. dag de første år. I den afsluttende del af projektperioden har mødefrekvensen været ca. 1 gang om måneden. På forretningsudvalget er der løbende blevet informeret om fremdriften i projektet, og forretningsudvalget har i høj grad fungeret som et netværksforum, hvor der løbende er blevet udvekslet informationer og udtænkt nye idéer. Forretningsudvalget har besluttet at fortsætte med at mødes efter UTA-projektets afslutning. Evaluering og perspektivering: I forbindelse med evalueringen blev der lavet et interview med forretningsudvalget, og der er ingen tvivl om at samarbejdet på tværs af kommunale og ikke kommunale instanser har været særdeles givende. Det er også med til at understrege vigtigheden af at mødes på tværs og med et fælles fokus. På den måde er problemer blevet løst og nye idéer skabt. Det anbefales at Jobcenter Bornholm (pr Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse) tager ansvar for at forretningsudvalget som forum forsætter efter UTA projektets afslutning. Camps: Iht. projektansøgningen skulle der i projektperioden gennemføres 4 workshops eller Camps for at skabe en fælles forståelse på tværs af projektet og for at udvikle strategiske pejlemærker. Det blev også beskrevet, at det var vigtigt at inddrage ressourcepersoner udenfor Bornholm. Den første Camp blev afholdt januar 2011 i samarbejde med et andet bornholmsk EU-projekt, Kompetenceforum Bornholm. Hovedformålet med denne Camp var at præsentere resultatet af en stor undersøgelse vedr. det fremtidige kompetencebehov på Bornholm. På KompetenceCampen var der foruden fremlæggelse af resultaterne også oplæg ved fremtidsforsker Jesper Bo Jensen og et oplæg ved Borgmester Winni Grosbøll. Der var ca. 100 deltagere på Campen, hvor DR journalist Johannes Langkilde var konferencier. I den afsluttende paneldrøftelse blev der fuldt op på de udfordringer, der kom til udtryk i

13 13 rapporten. Resultatet blev en arbejdsgruppe med fokus på at få flere unge til øen for at sikre en positiv udvikling af Bornholm. UTAs projektleder var med i denne arbejdsgruppe, som blev til Bornholm din fremtid, hvor der bl.a. blev planlagt og gennemført en bustur for unge med interesse for job på Bornholm. Det netværk af deltagere og interesserede er efterfølgende blevet brugt ved tilsvarende arrangementer. Den 31. oktober 2013 blev 2. Camp gennemført. Denne gang med fokus på samarbejdet imellem uddannelsesinstitutioner, skoler og det bornholmske erhvervsliv. Der var oplæg ved Jacob Rolsted Jensen, produktionschef hos Jensen Denmark, om deres erfaringer med samarbejdet med UTA og skolerne, og hvilke perspektiver han ser i samarbejdet. Herefter var der et inspirerende og provokerende oplæg ved Morten Albæk, Group Senior Vice President, Vestas. Der var også inspiration at hente fra København, hvor Ivar Horte og Nina Raaschou fra Købehavns Kommunes projekt PLUS fortalte om deres erfaringer med samarbejdet mellem skolerne og de lokale virksomheder. Herefter var der mulighed for at date, skabe kontakt imellem de fremmødte virksomheder og skoler. Campen blev afsluttet af Kommunaldirektør Laila Kildesgaard, der perspektiverede det fremtidige samarbejde. Camp 3 og 4 blev samlet i den store fælles satsning BUM13, Bornholms UddannelsesMesse. Dette var første gang både uddannelsesinstitutioner, fritidstilbud, offentlige og private virksomheder var samlet for at informere de bornholmske unge fra 7. til 10. klasse om uddannelse, karriere og jobmuligheder. BUM13 præsenteres på et særskilt faktaark i bilagene. Den 20. marts 2014 blev der lavet en mini Camp som afslutning på UTA-projektet, hvor partnere, projektdeltagere og andre interesserede var inviteret. Med en ekstern konferencier, interviews og musikindslag med en tidlige projektdeltager blev gæsterne inspireret med erfaringer fra projektperioden, hvilken betydning projektet har haft, hvordan delprojekterne er blevet implementeret i drift samt anbefalinger fremadrettet. Evaluering og perspektivering: KompetenceCampen blev gennemført kort tid efter UTA-projektets start, hvilket med sit fokus og indhold, var en rigtig god måde at etablere et fælles vidensgrundlag og sætte ord på Bornholms udfordringer. Det har betydet, at ovennævnte undersøgelse har været et fast tilbagevendende tema i forskellige debatter. Det var også positivt, at Campen gav anledning til at igangsætte arbejdet med at få flere unge tilflyttere til Bornholm. Oprindeligt var det tænkt, at de forskellige Camps skulle spredes udover projektperioden og med forskelligt fokus. I praksis blev det til en Camp i begyndelsen og 2 Camps i afslutningen af projektperioden.

14 14 I alle 3 Camps har det været berigende med inputs udefra, men det har også været vigtigt for projektet at afprøve forskellige former for Camps som også, med visse begrænsninger, ville kunne gennemføres uden fondsmidler. Det vil kunne ske med både dating imellem skoler og virksomheder samt med BUM. Vi vil klart anbefale, at UU fortsætter med BUM konceptet og at Børn- og Skolesekretariatet (pr Center for Børn og Skole) med jævne mellemrum gennemfører dating møder med skoler og virksomheder. Informations- og PR-foranstaltninger: Hjemmesiden og Facebook: Helt fra begyndelsen blev der etableret en kommunikationsplatform i form af hjemmesiden Den har været central i formidlingen af de mange delprojekter som efterhånden er vokset frem i projektet. Det er også her, at man har kunnet finde nyhedsbreve, og tilmelde sig nyhedsbrevet. Hjemmesiden vil i forbindelse med projektafslutningen blive konverteret til en projektdatabase, hvor alt relevant materiale om projektet og delprojekterne vil kunne findes. På hjemmesiden har man også kunnet finde de videoer, der er blevet fremstillet i løbet af projektet. Fra hjemmesiden har man kunnet linke sig videre til partnernes hjemmesider, og dermed få den direkte kobling fra projekt til partner. I forbindelse med BUM13 blev der etableret en selvstændig hjemmeside som formidlede alle relevante informationer vedr. BUM13. Ligeledes var den formidlingsplatform for delprojektet TechNørd, hvor de unge via hjemmesiden kunne tilmelde sig. I forbindelse med etableringen af Campus Bornholm og etablering af deres ny fælles webplatform fik UTA-projektet også mulighed for at fortælle om projektet via indgangen andre veje til uddannelse. Der er etableret Facebooksider både i forbindelse med selve UTA-projektet, i forbindelse med BUM13 og som en del af delprojekt Uddannelse Ovre. Evaluering og perspektivering: Effekter og resultater er blevet formidlet med nyhedsbreve og informationssider for de forskellige projekter, hvilket har været den fordelagtige måde at gøre det på. Hjemmesiden er blevet brugt til at hente information om de enkelte projekter og om UTA-projektet som helhed. En hjemmeside er et rigtig godt forankringspunkt for et så omfattende projekt som UTA, og med et projekt på tværs af organisationer og institutioner er det vigtigt med en organisationsneutral hjemmeside. Det giver rigtig god mening at ved projektafslutningen bliver omdannet til en UTA-database, som fortæller historien om UTA, og som kan være til inspiration for andre. Der har i gennemsnit være ca. 5 unikke besøg pr. dag på

15 15 BUM hjemmesiden vil fremadrettet være platform for formidlingen af BUM og stedet, hvor kommunikationen med deltagerne vil blive gennemført. Facebook: Det kræver en meget aktiv indsats at bruge Facebook, dels for at få skabt en relevant platform med mange likes eller medlemmer, men ikke mindst kræver det meget energi at skabe debat og lægge nyheder ind. I forhold til BUM og Uddannelse Ovre giver det rigtig god mening at bruge dette sociale medie, men det har været udfordrende at få skabt et flow. Videoer og billeder: Projektets brug af Ipads har givet adgang til både videokamera og redigerings mulighed, hvilket har betydet, at der løbende har kunnet laves videoer. Det drejer som alt lige fra personinterviews til små videofortællinger. Projektet har også haft mulighed for at få fremstillet 3 professionelle videoer. Evaluering og perspektivering: Det har vist sig at de små videoer har været et særdeles effektivt formidlingsredskab, og de har derfor været flittigt brugt i forskellige formidlingssituationer. Videoerne og billederne siger mere end 1000 ord og har været effektive til at fortælle historien om UTA på Vækstforum. Det anbefales at man i denne type projekt benytter sig af video som historie- og dokumentationsformidling. Det er godt med video i professionel kvalitet, men det er absolut ikke afgørende. Hellere en autentisk videofortælling i ikke så god kvalitet end ingen historie. Ipads er et godt redskab i denne sammenhæng. Artikler, information og offentlig debat I hele projektperioden har der været en bred vifte af artikler og indslag i de lokale medier. Der har været rigtig mange indslag, hvor der er taget udgangspunkt i konkrete delprojekter og synlige aktiviteter i forbindelse med disse. Mange af disse artikler, radio eller tv-indslag har haft en markant styrke i og med, at der ofte har været interviews med deltagere i projektet. Den personlige historie virker stærkt. På hjemmesiden kan man finde flere af artiklerne samt links til nogle af tv-indslagene. Al dokumentation i form af artikler, mm. findes i mapper sammen med øvrigt dokumentationsmateriale. Som en del af formidlingen har der været holdt oplæg vedr. projektet i mange forskellige sammenhænge, både på og udenfor Bornholm. Der har været besøg af politikere og projektfolk fra Trelleborg, fra Fremtid Kronoberg, Sverige og fra Færøerne. Projektet er endvidere blevet præsenteret for forskellige ministre og EU-politikere. Bl.a. besøgte EU parlamentarikerne Christel Schaldemose og Morten Messerschmidt Erhvervsklasse 9, hvor de fik mulighed for at høre de unges historie og efterfølgende svare på spørgsmål. Christel Schaldemose udtalte efterfølgende, at det havde været en stor oplevelse for hende at se og opleve ét at de projekter som EU's Socialfond er med til at finansiere og ved selvsyn erfare, at det gjorde en forskel.

16 16 UTA har haft besøg af daværende Europaminister Nicolai Wammen, som på Mad til Mennesker blev informeret om UTA og mødte de unge SKP elever på Campus Bornholm. Der har været besøg af Beskæftigelsesminister Mette Fredriksen, som mødte og talte med de unge på Nye Veje. Europaparlamentariker Margrethe Auken har været på besøg. Klimakommissær Connie Hedegård og Generaldirektør i EU Kommissionen Claus Sørensen, blev i forbindelse med Folkemødet 2011 informeret om UTA og siden interviewet af unge fra nogle af projekterne. UTA har præsenteret projektet og tankerne om Bornholm som praktikplads-ø for daværende Undervisningsminister Troels Lund Poulsen. Der er afholdt oplæg om UTA for Beskæftigelsesregionen og jobcenternetværket til konference i Roskilde Hallen. UTA har haft informationsstande på læringsfestivallen i Bella Centret samt på CABIs topledertræf i Ørestaden. Endvidere oplæg om UTA på Ø-samarbejdskonference på Gotland, arrangeret af NVL under Nordisk Ministerråd. Endeligt har der været en større artikel om UTA i Jyllandsposten i indstik vedr. div. EU projekter. Uddannelse til Alle har også været synlig på Folkemødet i Allinge. Det første år som nysgerrige og undersøgende. Det andet år på aktiv informationsstand sammen med andre strukturfondsprojekter. Tredje år sammen med UU Bornholm og en Christianiacykel, masser af informationsmateriale samt gadeteaterstykker med fokus på unge og uddannelse i samarbejde med Bornholms Dramaskole. Som bilag til rapporten kan ses en liste med samtlige artikler, tv- og radioindslag, oplæg m.m. fra hele projektperioden. Evaluering og perspektivering: Projektet har skabt rigtig mange gode historier, som løbende er blevet formidlet. Det har ikke altid været lige let at få formidlet, at den gode historie fra et delprojekt er en del af et større og overordnet projekt UTA, og at det er midler fra EU's socialfond, der har gjort det muligt at lave al denne projektudvikling. Fra projektkontoret har vi gjort meget for at sikre denne formidling af sammenhænge, men i sidste ende er det journalisten, der bestemmer hvad der formidles. Der er lykkedes at få formidlet UTA som projekt og bevægelse til både europapolitikere, landspolitikere og lokalpolitikere, og via oplæg at skabe kontakt med andre aktører både i Danmark og Sverige. Der har været en kontinuerlig medieopmærksomhed på projektet og på uddannelsesområdet generelt. Se bilag. Det anbefales, at der ved lignende projekter bruges energi på at tage udgangspunkt i den lille og gode historie, at få den bragt op på et mere overordnet plan og at lade den blive en del af en overordnet debat.

17 17 Det er vigtigt kontinuerligt at få fortalt den gode historie, fordi man let kan glemme, at man faktisk er i gang med noget spændende, som også har interesse for andre. Det anbefales, at der allerede fra starten af et projekt laves en strategi for dette. Den interne information: Siden projektets start er der blevet arbejdet strategisk med den interne information. Det blev hurtigt klart at var den bedste platform for information og ikke mindst det månedlige nyhedsbrev. Det skal ses i lyset af, at der blandt partnerne i projektet ikke er nogen fælles formidlingsplatform, og det vil derfor ikke give mening eksempelvis at bruge BRKs intranet Dragenettet, da det kun ville kunne nå en afgrænset del af målgruppen. Desuden blev vi opmærksomme på, at særligt lærerne på de bornholmske folkeskoler hverken benytter sig af Dragenettet eller deres BRK mail. Det har derfor ikke været simpelt at rundsende informationer selv internt i BRK. I forbindelse med afvikling af kurser og temadage har vi konsekvent informeret om UTA-projektet og udleveret mapper med projektblade på de enkelte projekter. Evaluering og perspektivering: Det er en stor udfordring at nå helt ud til partnerne og delprojekter og sikre forståelse og ejerskab for delprojekterne hos de enkelte partnere. Det er ligeledes vores erfaring, at det tager lang tid før partnerne får integreret et projekt. For mange partner var det helt nyt at arbejde med Socialfondsprojekter, hvilket krævede endnu mere integrationsarbejde. Selv for Campus Bornholm, som tidligere har arbejdet med denne typer projekter, tog det lang tid at få skabt ejerskab og få integreret projektet. Vi vil anbefale, at man får udnævnt projektambassadører på udførerniveau, hvis opgave det bliver at formidle projektet og projektidéen til kollegaer og sikre implementeringen. Denne ambassadørfunktion bør indskrives i partnerskabsaftalen. Hvad kan jeg blive på Bornholm formidling af Bornholm til de unge I UTA har der været meget fokus på hele formidlingen af Bornholms som uddannelsesø og som et sted med mange forskellige og spændende arbejdspladser. For de unge er det rimeligt klart, hvilke uddannelsesmuligheder der findes på Bornholm, men derimod er der ikke mange der ved, hvilke jobmuligheder der findes. Fra projektets start stod det klart, at det fremadrettet ikke handlede om flotte foldere, men at der skulle tænkes meget mere strategisk og bredt. I den første projektperiode var der en del kritik af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) fra både erhvervslivet og erhvervsuddannelserne. Kritikken lød på, at vejlederne vejledte de unge både for dårligt og forkert med den konsekvens, at færre og færre unge valgte en erhvervsfaglige uddannelse. En af de helt centrale opgaver for UTA-projektet har været at stoppe den udbredte tradition med at pege fingre af hinanden,

18 18 og i stedet via mødet og samarbejdet se, at det grundlæggende er en fællesopgave og en fælles udfordring at kommunikere med de unge og formidle Bornholm og mulighederne her på øen. Allerede fra begyndelsen blev UTA-udvalget præsenteret for ideen om at lave en webplatform målrettet de unge og delvis styret af de unge, Der blev taget godt imod idéen, og som en del af udviklingsprocessen blev der i samarbejde med medielinjen på 10. klasse Centret arbejdet med indholdet af en sådan hjemmeside. Tanken var at denne webplatform skulle fortælle både om de bornholmske uddannelser og arbejdspladser, men også om fritidsliv og muligheder på øen. Det skulle også være en platform, hvor man som ung kunne få hjælp, hvis livet gør ondt. Ideen blev båret videre i forbindelse med projekt Nye Veje under UTA2. De unge, der var en del af dette projekt, etablerede hjemmesiden hvor de skrev artikler om unge og for unge på Bornholm. Hjemmesiden blev en stor succes med rigtig mange besøgende og mange spændende og relevante artikler. Hjemmesiden blev overdraget til de unge, så de kunne fortsætte og udvikle den i eget regi. Desværre overlevede den ikke så længe i denne form. Som en del af en ungeplatform som ville et vigtigt emne være: hvad kan jeg blive på Bornholm. I samarbejde med Det Lokale Beskæftigelsesråd blev det muligt at lave et forsøg med Ipads som hjælpemiddel til at lave små videoer med unge, der fortæller om den uddannelse de er i gang med eller har gennemført. Disse små videoer skulle efterfølgende indgå på hjemmesiden som inspiration for de unge og deres forældre. Samtidig skulle bornholmske virksomheder også i gang med at lave små videoer og fortællinger, som kunne være med til at fortælle historien om de uddannelses-, job- og udviklingsmuligheder der er på Bornholm. En af videoerne blev bl.a. vist i Bornholms Vækstforum og blev taget godt imod. I mange år er der blevet udformet et lille hæfte, Uddannelser på Bornholm, hvor de bornholmske uddannelser, studieretninger m.m er blevet præsenteret. Dette koncept havde overlevet sig selv og var ved at lukke ned. Formidlingsopgaven er overgået til UU og UTA og indgår i hele arbejdet med konceptet og formidlingen af hvad kan jeg blive på Bornholm. I forbindelse med udviklingen og afviklingen af Campen BUM13 (Bornholms Uddannelsesmesse), blev der udformet et mere enkelt hæfte, som blev uddelt til de unge og deres forældre inden de besøgte BUM13.

19 19 Evaluering og perspektivering: Processen omkring hvad kan jeg blive på Bornholm vidner om det faktum, at UTA har været et dynamisk udviklingsprojekt hvor mange holdninger og meninger har skullet bearbejdes og hvor mange forskellige ting har skullet afprøves. Det vidner også om at ting tager tid. Alle disse mange om- og udviklingsveje har været nødvendige for at skabe den platform som der nu kan arbejdes videre med i UTA 2.0. Mange af de forskellige delprojekter har været med til at gøre fundamentet endnu bedre. Fx har delprojekterne TechNørd, First Lego League, Undervisning i virkeligheden og BUM13 været med til at bryde mure ned imellem skolerne, de unge og de bornholmske virksomheder. Det anbefales at dette område får højprioritet også efter at UTA 2.0 er slut. Erfaringerne fra viser, at de unge sagtens kan opbygge og skabe liv i en platform, men omskifteligheden blandt de unge gør det svært at basere hele ansvaret her. Der må der afsættes midler og personaleressourcer hos UU, som kan sikre udviklingen og fremdriften af en sådan platform. Det anbefales, at der samarbejdes med og høstes erfaringer fra 10. klasse Centrets samarbejde med Bornholms tidende vedr. webavisen UngKant. UTA1 Parat til Uddannelse Som nævnt tidligere så er UTA ét projekt, som består af to overordnede projekter og som igen består af en lang række delprojekter. Det betyder, at selvom projekterne har været skarpt adskilt økonomisk, så er der rigtig mange ting, der går på tværs og som gensidigt er afhængige af hinanden. Derfor vil der, som tidligere nævnt, være områder hvor der naturligt er en fælles opsamling og evaluering. I UTA1 har der været specielt fokus på overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Helt overordnet må vi sige, at det faktisk går rigtig godt på Bornholm, idet 96,9 % af de der afslutter grundskolen starter på en ungdomsuddannelse. Men af forskellige årsager er det ikke alle, der formår at gennemføre ungdomsuddannelsen. For at sikre dette skal der arbejdes både med de unge, skolernes tilbud og medarbejderne i grundskolen samt med de ungdomsuddannelser og andre tilbud, der tager imod de unge. UTA1 har fokus på grundskolen og overgangene. Delprojekter under UTA1

20 20 UTA1 har bestået af en række delprojekter med fokus på udvikling af forskellige områder af overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Samtidig har alle disse delprojekter været genstand for medarbejdernes kompetenceudvikling. Et projekt som UTA, der strækker sig over så lang tid og som også har haft en lang fase med udformning og reformulering af projektansøgningen, vil opleve en naturlig udvikling og forandring. Det kan være delprojekter, der ikke udvikler sig som forventet, problemer med samarbejdet, modstand mod kravene, organisationsændringer, lockout/strejker eller nye delprojekter, der er spiret frem. En vigtig læring er, at det tager tid at etablere et projekt. Når to eller flere partnere skal arbejde sammen omkring et projekt, så er det meget der skal afklares, fordi traditioner, kulturer, arbejdsgange, m.m. er forskellige. Vi har erfaret, at der kan være træghed i et projekt, fordi det er påført udefra og ikke har fået lokalt ejerskab. Til gengæld har vi kunnet se, at dér hvor fagligheden kommer i fokus og dér, hvor der skabes glød og engagement, dér opstår en helt speciel projektdynamik. Efter aftale med Erhvervsstyrelsen gav vi i slutningen af 2012 partnerne mulighed for at melde ind med nye projektidéer, som kunne være med til at styrke hele grundtanken bag UTA projektet. Denne proces resulterede i forslag til en række nye delprojekter, som efter en grundig bearbejdning blev forelagt og godkendt af UTAs forretningsudvalg, UTA-udvalget og til slut Erhvervsstyrelsen. I mange af disse ny delprojekter var en ny dynamik og glød. Måske afledt af, at projektidéerne var spirret frem nedefra, og måske især fordi mange af partnerne nu havde vænnet sig til at arbejde ud fra de særlige rammer, der gælder for et EU-socialfondsprojekt og havde set lyset ved at arbejde sammen på tværs. Figur 4 viser en oversigt over UTA1 s delprojekter. Nedenstående skema gennemgår kort delprojekterne.

21 21 Figur 4. Oversigt over delprojekter i UTA1 Delprojekter i UTA1 Delprojektnavn Præsentation Rampen Et 2 årigt forsøgsprojekt som et tilbud til elever i 7. og 9. klasse med et bekymrende fravær. Idéen var, at eleverne via et målrettet og individuelt tilrettelagt forløb igen fik lyst til og overskud til at passe skolen og dermed få en bedre mulighed for at tage en afgangsprøve. Afsluttende kommentar og vigtig læring Der skete et væsentligt fald i fraværet for en stor del af eleverne, og de var mere motiverede omkring deres skolegang. Forældrene oplevede, at deres børn havde det bedre end i den almindelige folkeskole. Rampen forsatte ét skoleår, efter at det var afsluttet som UTA udviklingsprojekt, men måtte lukke ned pga. kommunale nedskæringer. Erfaringerne er inddraget i Ungdomsskolens øvrige arbejde. Rampen fik som projekt afprøvet de forventede aktiviteter. Projektet havde en positiv indflydelse på flere af de deltagende unge, og mange er fortsat i uddannelse. Se talbilag.

22 22 Højskoleprojekt Et udviklingsprojekt for unge, der har vanskeligheder i forhold til sociale og personlige kompetencer. Målet har været at udnytte højskolens særlige rammer og ånd til at hjælpe denne gruppe unge i forhold til uddannelse. EGUforsøgspulje Nem overgang En stor gruppe unge På Bornholm kan ikke gennemføre en ordinær uddannelse og har derfor behov for en praktisk baseret uddannelse. Dette projekt har arbejdet med at udvikle forståelsen af EGUs særkende som uddannelse og med at udvikle og etablere flere EGU praktikpladser. Nem overgang har handlet om at sikre samarbejdet på tværs, fx i form af mentorsamarbejde, den særlige SPS ordning samt hele arbejdet med etableringen af Ungeporten, hvor jobcentermedarbejdere og medarbejdere fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU arbejder sammen. Der er arbejdet med udveksling af data imellem Campus Bornholm og UU. Der har været arbejdet med metodeudvikling omkring modtagerklassen. Ud af de 12 der har deltaget i projekter, var i august i gang med uddannelse, 2 i arbejde og kun én på offentlig forsørgelse (barsel). Resultaterne er således tilfredsstillende, men det kræver at kommunen vil investere de fornødne midler til højskoleophold. Højskolen har, med sit fokus på dannelse, et stort potentiale i at nå de unge, der ligger i udkanten af uddannelsessystemet. Samtidig er det en lokal forankret institution med udsyn til verden. Der ligger en færdigudarbejdet aftale til fremadrettet kommunalt brug af højskolen. Erfaringerne fra UTA delprojektet er i dag en del af højskolens almindelige tilbud. I perioden er der udviklet og etableret 28 nye praktikpladser til EGU elever, især inden for det merkantile område. Der er lavet aftaler om udvikling af offentlige EGU aftaler med Bornholms Regionskommune. Der er sket en løbende implementering af de opnåede resultater fra udviklingsarbejdet. UU på Bornholm har formået at skabe en konstruktiv kontakt til det private erhvervsliv og dermed sikret EGU praktikpladser. Nem Overgang har haft stor fokus på det tværgående samarbejde, som er et væsentligt omdrejningspunkt i UTA-projektet, og på arbejdet med UU som videnscenter. Samarbejdet er blevet konkretiseret med etablering af Ungeporten på Campus Bornholm og med sammenlægning af UU og Ungeporten. Sammenlægningen og den fysiske placering på Campus Bornholm har givet en unik mulighed for et tæt samarbejde mellem de forskellige aktører omkring de unge. Det anbefales, at denne platform yderligere udbygges, så andre kommunale aktører omkring de unge inddrages. På den måde sikres endnu kortere arbejdsgange samt hurtigere og mere effektiv hjælp til de unge. Udviklingen af SPS-støtte-overdragelsesmødet, hvor de forskellige fagpersoner mødes fysisk, har vist at mødet med og kendskabet til hinanden er vigtigt for at sikre en nem overgang for de unge. Det anbefales, at det fysiske møde og samtale imellem aktøerne videreudvikles. Der arbejdes videre med at samle fagligheden

23 UU som videnscenter, forløbsanalyser og statistik Pædagogisk samarbejde og vidensdeling, Dansk Pædagogisk samarbejde, Matematik Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) er et vigtigt omdrejningspunkt, når det handler om unge og uddannelse, men også når det handler om viden, både lokalt og regionalt. Erfaringen fra UTA-projektet vil blive samlet i og omkring UU. Forløbsanalyser: En 8. og 9. klasse på Paradisbakkeskolen er blevet fulgt i projektperioden. Selve forløbsanalysen forholder sig til de unges valg og følger deres vej gennem uddannelsessystemet i en 3-års periode. Ligeledes udarbejdes en forløbsanalyse, der følger gruppen af 20- årige i hele projektperioden. Dette materiale vil indgå i UUs arbejde fremadrettet. Statistik: UV-data, som et udmærket redskab i stedet for et eget udviklet system, bruges som et aktivt redskab til at følge udviklingen blandt unge på Bornholm. Hvert kvartal laves et nedslag, som bl.a. giver et her og nu billede af, hvor mange unge fra 15 til 25 år, som er i gang med eller har afsluttet en uddannelse. Projektet har arbejdet med at sikre unges overgange mellem og gennemførelse af grundskole og ungdomsuddannelse. Projektet har indeholdt to faser: Et samarbejde mellem lærere fra grundskoler og ungdomsuddannelser med fokus på elevernes danskfaglige kunnen. Samt efterfølgende et samarbejde omkring ung-til-ung-formidling for at bevidstgøre grundskolens overbygningselever om de dansk-faglige krav, de vil blive mødt med, når de starter på en ungdomsuddannelse. Projektet har arbejdet med at sikre unges overgange mellem og gennemførelse af grundskole og ungdomsuddannelse. Projektet har indeholdt to faser: Et samarbejde mellem lærere fra grundskoler og ungdomsuddannelser med fokus på gennemførelse af matematiktests samt efterfølgende bearbejdning og formidling af resultaterne. 23 omkring ungeindsatsen i Ungeporten i projektforlængelsen UTA 2.0. UU er kommet langt i processen med at blive et regionalt videnscenter og har i hele projektperioden forsynet UTA-udvalget med opdateret og relevant statistisk materiale. UU har været med til at sætte dagsordenen, fx i forbindelse med fremlæggelse af undersøgelse vedr. de bornholmske unge, der forlod grundskolen i I og med at UU er blevet en del af Ungeporten og underlagt Beskæftigelsesudvalget, senere Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, er UU som videnscenter blevet styrket. Det er politisk besluttet, at UTA-udvalget fortsætter i valgperioden 2014 til 2018, hvilket vil yderligere styrke UU som videnscenter og sikre en kvalificeret drift af UTA-årshjul, udviklet i samarbejde med Center for Regional- og Turismeforskning (CRT). Der arbejdes videre med UTA-udvalget og vidensgrundlaget for dette i projekt UTA 2.0 i delprojektet med fokus på Samarbejde. Det tog tid at få etableret det tværgående samarbejde mellem de forskellige dansklærere, samt at få fundet frem til fokus for samarbejdet, som udviklede sig markant med ung-til-ung formidlingen. Danskgruppen gennemførte i perioden op til BUM-messen 2013 ung-til-ung oplæg for klasser på hele øen. Her var oplæg fra studerende på HTX, HHX, HF, STX, SOSU, BHES og 10. Klasse Centret (10KCB) med fokus på danskfaglige krav på ungdomsuddannelserne. Implementering: Det er besluttet, at samarbejdet og erfaringsudvekslingen skal fortsætte til fordel for både elever og den gensidige faglige kompetenceudvikling. Mere en 1200 unge har deltaget i de matematiktests som gruppen har gennemført. I efteråret 2013 (med fortsættelse i 2014 efter projektperioden er afsluttet) har syv matematiklærere fra grundskolens overbygning og STX evalueret resultaterne og undervisningens langtidsvirkning på tre problemområder samt arbejdet med at udvikle nye undervisningsforløb, der kan understøtte og forbedre elevernes matematikfærdigheder.

24 Pædagogisk samarbejde, Talentprojekter Erhvervsklasse Bornholm / Erhvervsklasse 9 Erhvervsklasse 10, Oprindeligt Formålet med talentprojekterne var at udvikle og dyrke den enkelte elevs interesse for science og engelsk. Projekterne satte undervisningsdifferentiering i højsædet med fokus på udvikling af elevernes stærke sider, samtidig med at projekterne virkede som brobygning mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Et væsentligt parameter var samspillet mellem medarbejderne på de forskellige uddannelsesinstitutioner. Erhvervsuddannelsesklassen er et tilbud til unge på folkeskolens 9. klassetrin. Klassen henvender sig til elever, der er normaltbegavede og derfor ikke har behov for specialundervisning; men som har behov for et andet tilbud, fordi de af andre grunde ikke kan tilpasse sig det traditionelle undervisningstilbud. Det overordnede formål er at afprøve og gennemføre et organisatorisk og pædagogisk forsøg med udvikling af en erhvervsrettet 9.klasse i et samarbejde mellem skolevæsenet og Campus Bornholm. Dette gennem at udvikle et ødækkende 9. klassetilbud, hvor der lægges vægt på praktisk tilrettelagt undervisningsforløb og erhvervsafklaring gennem virksomhedspraktik. Den oprindelige tanke, var at der skulle etableres en Erhvervsklasse 10 i et tæt samarbejde mellem Campus Bornholm og 10KCB. 24 Den endelige rapport vil blive formidlet til alle matematiklærere på Bornholm og vil i efteråret 2014 søges medtaget på en konference for matematiklærere. Endelig afventes Professor Mogens Niss s, RUC, kommenterer på projektets resultater. Samarbejdet på tværs giver stor indsigt i gensidig faglighed og de unges faglige udgangspunkt. Fra i første omgang kun at omhandle Rønneskolerne, blev det efterfølgende et tilbud til alle øens folkeskoler, inkl. Heldagsskolen. Engelsk talent er endvidere blevet udviklingsplatform for delprojekt Undervisning i Virkeligheden. Både Science og Engelsk talent er implementeret i drift. Erfaringerne kan med stor fordel bruges i arbejdet med spor i overbygningen samt i implementeringen af den nye folkeskolereform. Erhvervsklasse 9 har lokaler på Campus Bornholms håndværkerafdeling hele skoleåret. To skolelærere er flyttet med på fuld tid, og i samarbejde med lærere på Campus Bornholm har de udviklet konceptet samt metoder for undervisning i relevant pensum på en anderledes måde. Desuden samarbejdes der med private virksomheder, så eleverne kan komme i praktik og få stærkere tilknytning til mulige lærepladser. Projektet er afsluttet i UTA regi, men pga. meget positive resultater fortsætter Erhvervsklasse 9 i ordinær drift i folkeskolen. 35 af de 37 elever, der har været tilknyttet klassen gennem årene, er kommet videre i uddannelse eller beskæftigelse. De gode erfaringer fra projektet bør lede hen til, at der etableres et lignende tilbud målrettet pigerne, fx med fokus på det merkantile- og/eller sundhedsområdet. Det lykkedes aldrig at etablere en egentlig Erhvervsklasse 10. Projektet er løbende blevet omformuleret og ombudgetteret og godkendt. Det kræver tid at opbygge et tilbud, der går på tværs af folkeskole og ungdomsuddannelse, og det kræver vilje til samarbejde blandt partnerne. Disse faktorer var ikke til stede, og delprojektet blev i stedet godkendt i form af 3 underprojekter.

25 Erhvervsklasse 10, Agent i dit eget liv Erhvervsklasse 10, Talentlab Science Erhvervsklasse 10, Merkantil & Mad til Mennesker First LEGO League Agent i dit eget liv som en måde at styrke overgangen fra 10. klasse til ungdomsuddannelserne ved at udvikle brobygningsaktiviteter, som skaber sammenhæng i uddannelsesvalget. Typisk for unge med særlige behov elever som ofte er tilknyttet et specialklassetilbud. Målet har været at udvikle et tilbud om undervisningsdifferentiering, der samtidig kan være brobygning mellem grundskole og ungdomsuddannelse. At være med til at motivere og udfordre dygtige elever, som ellers kan have tendens til at kede sig i timerne. Målet med projektet er at styrke overgangen fra 10. klasse til ungdomsuddannelserne ved at udvikle brobygningsaktiviteter, som skaber sammenhæng i uddannelsesvalget for unge med særlige behov, som typisk er tilknyttet et specialklassetilbud. Et samarbejdsprojekt med udgangspunkt i First Lego League konceptet omkring robotteknologi, produktudvikling, projektskrivning og formidling og altid med et globalt relevant tema (fx klima, seniorproblematikker, m.m.). FLL er blevet en vigtig platform i forhold til samarbejdet mellem grundskolerne, privatskolerne, 10KCB og en række bornholmske virksomheder. Projektet danner grundlag for det fremtidige obligatoriske folkeskolesamarbejde med det omgivende samfund. 25 Agent i dit eget liv var tænkt som et mentorsamarbejdsprojekt mellem 10KCB og Campus Bornholm for at sikre en smidig overgang. Campus trak sig fra samarbejdet, så projektet ikke har været muligt at gennemføre helt som oprindeligt tænkt. I stedet for en fælles ansættelse af en mentor endte 10KCB med alene at gennemføre dele af den påtænkte mentorstøtte. Det har alligevel resulteret i, at flere unge har bedre udsigt til at komme i gang med og gennemføre en ungdomsuddannelse. Projektet er ikke blevet videreført i den nuværende form, da der ikke er økonomiske ressourcer til dette. Projektet har vist, at samarbejdet mellem 10KCB og Campus Bornholm er meget vigtigt for de elever, der ikke tidligere har været blandt de bedste i deres klasse. Projektet har på lige fod med science projektet for 9. klasse vist sin berettigelse. Både elever og lærere har fået et stort udbytte af projektet. Talentlab er implementeret i drift. Det anbefales tillige, at der igangsættes tilsvarende talentprojekter indenfor andre fagområder og gerne med flere relevante aktører. Samarbejdet mellem 10KCB og Merkantil & MTM (Campus Bornholm) har fungeret efter hensigten. Medarbejderne fik udvekslet idéer og erfaring omkring gruppen af elever, og der blev gennemført en brobygningsuge på Gudhjem Mølle. Eleverne fik indblik i, hvad det vil sige at være på en merkantil & MTM uddannelse, hvilke opgaver der skal løses, samt hvilke krav der stilles til den enkelte. Næsten 350 elever har i 2013 været involveret i projektet. Hertil kommer lærere, virksomheder og andre aktive deltagere. 9. november 2013 blev FLL finalestævnet afholdt med 12 hold, og det vindende hold deltog efterfølgende i den nordiske finale i Bodø. Desuden skal vinderholdet præsentere deres projekt på Folkemødet 2014 i regi af Dansk Industri. Projektet har fået stor bevågenhed blandt politikerne, og det er besluttet, at FLL skal fortsætte som en nyttig platform i den nye skolereform med tæt samarbejde mellem

26 26 Task Force Frivilligt arbejde Ungemægler Et projekt om at fastholde frafaldstruede elever i skolegang ved at tilbyde hurtig og relevant rådgivning og støtte i forhold til den enkeltes personlige problemer. Afsluttet den 28. februar Erfaringer fra projektet benyttes som grundlag for nyt projekt i UTA2, Task Force 2.0. Målet var dels at afprøve, om unge der var uddannelsestrætte og som stod i fare for eller var droppet ud af en ungdomsuddannelse, kunne motiveres til at fuldføre og/ eller genoptage uddannelsen ved at blive en del af en frivillighedsorganisation. Herudover at afprøve, hvordan hele klasser kunne inddrages som ressourcer i det frivillige arbejde og dermed skabe kobling imellem undervisningen og det virkelige liv. Projektet søger at lave metodeudvikling målrettet frafaldstruede elever vha. kursusdage på tværs af skoler og offentlige sociale virksomheder iht. kompetenceudvikling af medarbejdere til håndtering af konfliktsituationer i skolen. skoler og erhvervslivet. Task Force tilbuddet er blevet tilgængeligt på alle ungdomsuddannelser såvel som 10KCB. Elever såvel som lærere er blevet vejledt og støttet gennem Task Force. Task Force 2.0 vil fremadrettet som funktion være tilknyttet henholdsvis Jobcenterets Ungeport og Bornholms Familiecenters skole/dagtilbuds rådgivere. Der vil desuden fortsat være tilknyttet psykologfunktion. To områder skulle afprøves. Kun forsøget med skoleklasser i samarbejde med frivillige organisationer lykkedes. Arbejdet resulteret i 3 forløb, hvor frivilligorganisationer har samarbejdet med lærere og elever fra HHX. Forløbene har haft succes med at skabe opmærksomhed og må ses som prototyper på udvikling af og opdyrkning af samarbejde mellem uddannelser og frivilligorganisationer. Idéen med at bruge det frivillige har vist sig effektiv, og Jobcenteret har taget idéen op i forhold til frivillige mentorer. På landsplan viser erfaringen, at brugen af ungemægling/konfliktmægling har en positiv effekt på bl.a. destruktiv adfærd. Det er derfor vigtigt, at der stadigvæk er mulighed for at anvende denne mæglingsform på Bornholm. De bornholmske ungemæglere er klar til at blive brugt som mæglere mellem unge samt mellem unge og voksne. Ungemægling er nu en del af tilbudspakken fra UU.

27 Undervisning i Virkeligheden Østersøen som Læringsrum Et pædagogisk samarbejde mellem grundskole og erhvervsliv. Projektet har arbejdet med at udvikle forslag til undervisningsmaterialer, som den enkelte virksomhed og skoler kan benytte i forbindelse med virksomhedsbesøg og inddrage i undervisningen. Udgangspunktet er, at der findes megen viden i de bornholmske virksomheder, som ønskes gjort tilgængeligt og kanaliseret videre til de bornholmske skoleelever. For at sikre et ensartet og brugbart undervisningsmateriale har Center for Undervisningsmidler på Bornholm indgået som koordinator på projektet. Projektet har arbejdet med at sikre unges overgange fra og gennemførelse af grundskole og ungdomsuddannelse. Projektet har haft som mål at udvikle en netværksmodel mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Projektet var opdelt i to underprojekter, hvor grundskoledelen var tilknyttet UTA 1 og ungdomsuddannelserne UTA 2. Delprojektet er en del af det samlede fokus på samarbejde mellem skoler og Bornholms erhvervsliv på samme måde som delprojekterne "Undervisning i Virkeligheden" og "First Lego League". 27 Der er arbejdet med tre sideløbende delprojekter omkring hhv. indsigt i engelsk som koncernsprog, udvikling af miljørigtig undervisning samt historieformidling med udgangspunkt i lokale virksomheder. Projektet har involveret ca. 64 elever samt en lang række lærere og medarbejdere fra private og offentlige virksomheder. Samarbejdet omkring engelsk som koncernsprog er en videreudvikling af talent engelsk projektet. Det udviklede undervisningsmaterialerne er foreløbigt samlet i et inspirationshæfte, bl.a. med kontaktinformation, til undervisere. Der arbejdes pt. med at finde den mest optimale formidlingsplatform. Erfaringerne er herudover bl.a. formidlet på Læringsfestivalen i Bellacentret den marts Der har været gennemført en række aktiviteter på Paradisbakkeskolen afd. Nexø og Campus Bornholm STX i samarbejde med virksomheden Aquabaltic. Projektet har involveret i alt ca. 50 elever samt ca. 10 lærer og medarbejdere. Der har bl.a. været ture med Skibet Mester for at samle materialer til undersøgelser. Det udviklede materiale er blevet præsenteret på Læringsfestivalen i Bellacentret den marts 2014 og er stillet til rådighed for øvrige skoler. Erfaringerne vil blive brugt i implementeringen af den nye folkeskolereform. Læse mere om de enkelte delprojekter under UTA, dels som faktaark i bilag til denne rapport og dels på hjemmesiden

28 28 Opkvalificering af medarbejderne I hele projektperioden har der i Vækstforum, i UTA-udvalget, i medierne m.m. været meget fokus på de mange spændende delprojekter, og hvad det har betydet for de unge. Det har været rigtig godt og vigtigt, men for projektet har de unge ikke været selve målet, men derimod medarbejderne omkring de unge. Målet har været at arbejde med opkvalificering af medarbejderne hos partnerne, fx lærerne i grundskolen og lærerne på ungdomsuddannelserne. Principielt kunne vi have valgt at bruge rigtig mange midler og ressourcer på at opkvalificere og kompetenceudvikle medarbejderne kun via kurser og uddannelsesforløb. I stedet har UTA prioriteret at opkvalificering og kompetenceudvikling af medarbejderne er sket i samarbejdet i og omkring de enkelte delprojekter. Men det er naturligvis ikke kun medarbejderne, der har fået noget ud af dette samarbejde, som også er kommet mange elever til gode. Det betyder dog også, at UTA1 er et projekt, hvor et stort antal medarbejdere på den ene eller anden måde har været involveret og fået nye kompetencer og ny indsigt, men ikke fået udleveret et diplom for gennemført efteruddannelse, hvilket er helt ok og helt i overensstemmelse med ånden i UTA projektet. Der er stor kompetenceudviklingspotentiale i at fagpersoner fra forskellige partnere mødes og arbejder sammen om et konkret projekt. Ikke mindst i delprojekt Pædagogisk Samarbejde, som både rummer samarbejde omkring matematik, dansk, science og engelsk. Når lærerne tager udgangspunkt i egen faglighed og møder andre som arbejder indenfor det samme fagområde, udvides og udfordres deres faglige viden, og ens egen didaktik udvikles, når man arbejder sammen med andre undervisere fra både grundskole og ungdomsuddannelserne. Resultatet af den faglige kompetenceudvikling fremkommer meget tydeligt i en video, som har fokus på samarbejdet og som tager sit udgangspunkt i delprojekt Pædagogisk Samarbejde samt i underprojekt Talentudvikling Science. Her fortæller to af delprojekternes nøglepersoner, som kommer fra hhv. grundskole og ungdomsuddannelse (STX), om hvordan kendskabet til hinandens skoler og undervisningsområde var før projektet, og hvordan det har udviklet sig i løbet af projektet, samt hvilken betydning det har fået for deres syn på de enkelte elever, og hvordan de kan bruge det i de unges overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. 3 I UTA1 er der i de enkelte delprojekter blevet arbejdet med nye pædagogiske metoder og meget konkrete værktøjer. Et af målene har været at skabe en holdningsændring hos undervisere både i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. En holdningsændring i forhold til hvordan man ser og opfatter hinanden, og den store betydning underviseren har for den unges overgang fra grundskole til 3 Videoen kan ses her

29 29 ungdomsuddannelse. Der har været og er stadigvæk en kløft, som de unge skal bevæge sig over, men kløften er efter projektet blevet mindre, og forståelsen for hinanden er blevet større. Her er det vigtigt at understrege, at holdningsændringen er sket i mødet og i dialogen mellem de forskellige parter, og ikke mindst i samarbejdet omkring det konkrete delprojekt eller de konkrete unge. Det betyder også, at der ikke ligger nogen manual. Den fortsatte udvikling kan kun ske i et fortsat dynamisk samarbejde. Derfor er det godt, at fx delprojekterne Erhvervsklasse 9, Talentprojekterne, samarbejdet omkring Nem Overgang samt Pædagogisk Samarbejde fortsætter i drift efter afslutningen af UTA-projektet. Indsamling af eksisterende viden og UU som videnscenter I hele projektperioden har der været fokus på at indsamle viden og erfaring fra andre steder i landet samt fra Sverige. Denne viden, erfaring og personkontakt er kontinuerligt blevet brugt i arbejdet med projektudviklingen. Konkret har det handlet om alt lige fra indhentning af viden og erfaringer fra hjemmesider over deltagelse i kurser og konferencer til studieture for UU. Det er vigtigt at pointere, at når det handler om indsamling af viden, så er det ikke spørgsmål om at printe ud og sætte i mapper, netop fordi viden er noget flygtigt og noget som hele tiden er i udvikling. Det handler om den umiddelbare brug af viden og kontakter. Eksempelvis udviklingen af BUM13 på baggrund af kontakt til UTA-kontoret i Slagelse. Efter et studiebesøg var der etableret personlige kontakter, som efterfølgende kunne udnyttes, da planerne om BUM13 blev født, og dermed var der en viden om et lignende arrangement i Slagelse, SUK festivalen, som der kunne trækkes på. På samme måde er der etableret en kontakt til et Socialfondsprojekt Navigator Centrum i Trelleborg. Viden om det fremtidige kompetencebehov I projektansøgningen er det beskrevet, at der skulle være et tæt samarbejde imellem UTA og et andet bornholmsk EU-socialfondsprojekt, Kompetenceforum Bornholm(KFB) om gennemførelsen af en stor undersøgelse vedr. det fremtidige kompetencebehov på Bornholm. Der blev brugt meget tid sammen med Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) og KFB på at udvikle et spørgeskema, der skulle udsendes til bornholmske virksomheder. Desuden skulle CRT arbejde med statistisk fremskrivning af det fremtidige kompetencebehov. Resultatet blev en meget omfattende undersøgelse, hvis resultater blev fremlagt på UTAs første Camp, som blev afviklet i januar 2011 i samarbejde med KFB. Efter fremlæggelsen blev der etableret både et virksomhedspanel, med repræsentanter fra bornholmske virksomheder og et ungepanel med unge fra grundskolen og ungdomsuddannelserne. Målet var at drøfte resultaterne og ud fra forskellige kontekster drøfte konsekvenser og

30 handlingsmuligheder i forhold til Bornholm, unge og virksomheder. Denne viden er i hele projektperioden blevet inddraget både i den politiske debat og i fx UTA-udvalget. 30 Analytisk grundlag en særlig type unge? Er de bornholmske unge anderledes end andre danske unge? - vel egentlig ikke. Det, der er markant anderledes, er de grundvilkår som det giver de unge at leve på en ø, og som naturligvis har indflydelse på de valg, de kan og skal tage. En undersøgelse vedr. den sociale arv og mønsterbrydning 4 viser, at selvom der på Bornholm er forholdsvis mange der er ufaglærte, så ligner Bornholm mere kommunerne i Nordsjælland end de såkaldte sammenlignelige udkantskommuner, når man ser på den sociale arvs betydning i forhold til uddannelse. Der er langt flere børn af ufaglærte på Bornholm, som får eller er i gang med en uddannelse, end tilfældet er i de sammenlignelige kommuner. I samarbejdet med Ungecenter Bornholm fik UTA lavet en undersøgelse af, hvad der er sket med de unge på ca. 15 år der forlod grundskolen i Det tankevækkende ved denne undersøgelse var, at ud af denne gruppe var der kun 37 % af de unge tilbage på Bornholm i Tilbage på øen var der forholdsvis mange med en kort eller slet ingen uddannelse. En stor gruppe af de faglærte er flyttet væk fra Bornholm, hvilket i praksis betyder, at fx for hver håndværker der er brug for her på øen, skal der uddannes mindst 2. Det har ikke været muligt at udvikle en generel og fyldestgørende ungetypologi. Derimod har vi arbejdet med udformning af en unge- og uddannelsesstrategi inddelt 3 hovedgrupper af unge. Ambassadørerne. - de unge der rejser fra øen på grund af job eller uddannelse. Ansatte - den gruppe af unge som bliver eller kommer tilbage til øen og for ansættelse indenfor det offentlige eller det private. Endelig Iværksætterne - den gruppe unge som bliver eller kommer tilbage til øen for at blive selvstændige/ Iværksætter. Arbejdet fortsætter i det nye UTA-udvalg. Der er iværksat en række analyser i forhold til gruppen af 20 årige som er uden arbejde, og der gennemføres en række forløbsanalyser, hvor en gruppe elever fra Paradisbakkeskolen følges i en årrække for at se, hvad det er for en type valg de unge foretager efter folkeskolen. Denne forløbsanalyse er forankret i UU, og resultaterne præsenteres løbende i UTA-udvalget

31 31 Opfyldelse af mål og delmål i UTA1 Mål: Metodeudvikling af indsatser om uddannelsesparathed og fastholdelse i uddannelsessystemet for forskellige typer af unge. I UTA1 er der i høj grad blevet arbejdet med metodeudvikling, og der har i de forskellige udviklingsprojekter været arbejdet med forskellige typer/grupper af unge. Delprojekt Pædagogisk Samarbejde havde i første omgang fokus på pædagogisk samarbejde på matematik- og danskområdet. Efterfølgende er projektet fortsat i to selvstændige delprojekter omkring matematik og dansk. På matematikområdet blev der gennemført matematikprøver for samtlige unge i grundskolens afgangsklasser samt på første år af ungdomsuddannelserne. Resultaterne blev benyttet til analyse og drøftelse af den fremtidige indsats på området. På danskområdet blev resultatet et omfattende ung-tilung projekt, hvor unge fra ungdomsuddannelserne forklarede vigtigheden af danskundervisningen i grundskolen. Pædagogisk Samarbejde udviklede sig til også at omfatte forsøgsprojekter med fokus på talentudvikling. Der blev tale om en række talentforløb, først omkring science og siden engelsk. Først for unge fra Rønneskolen, efterfølgende for unge fra hele øen. På Science har der foruden elever fra normalklasserne også været elever fra Heldagsskolen, som uagtet deres problemer havde et stort udbytte af undervisningen. Delmål: At der udvikles en unge typologi, der kan identificere ikke-uddannelsesparate unge tidligt og kan angive hvilke særlige behov de forskellige målgrupper har. Der har i UTA-udvalget været en lang proces med at udforme en unge- og uddannelsesstrategi. Udgangspunktet er inddeling af unge i 3 hovedgrupper. Ambassadørerne - de unge der rejser fra øen på grund af job eller uddannelse. Ansatte - den gruppe af unge som bliver eller kommer tilbage til øen og får ansættelse indenfor det offentlige eller det private. Endeligt Iværksætterne - den gruppe unge som bliver eller kommer tilbage til øen for at blive selvstændige/iværksættere. Arbejdet fortsætter i det nye UTAudvalg. Hovedgruppeinddelingen har erstattet en specifik ungetypologi, da vi har vurderet, at unge på Bornholm ikke adskiller sig fra den generelle danske ungdom på anden måde, end det vilkår at være bosat på en ø. At kendskabet til undervisningsniveauet og de pædagogiske metoder i udskoling, på 10. Klasse Centret samt på ungdomsuddannelserne er kendte af alle parter efter mottoet rette elever til rette tid.

32 32 Samarbejde har været et gennemgående tema i UTA-projektet, og særligt pædagogisk samarbejde har givet resultater. Bl.a. vha. fællesundervisning er der blevet arbejdet med at øge kendskabet til elevernes undervisningsniveau og de pædagogiske metoder hos såvel 10KCB- som ungdomsuddannelseslærere. Dette øgede kendskab har ikke blot ledt til større gensidig forståelse, men danner også grundlag for nye samarbejdsmetoder og -relationer. Effekten og deltagernes udbytte af projektet fremgår klart i en video vedr. delprojektet. Se den på At antallet af normaltbegavede elever, der starter på en ungdomsuddannelse og oplever store faglige overgangsudfordringer, bliver kendt og efterfølgende reduceret væsentligt. UU har via UV-data og delprojekt Nem Overgang fået et øget kendskab til disse unge, og de er blevet fulgt tæt i forbindelse med truende frafald. Det samme sker på Campus Bornholm, hvor de unge, der står i fare for at falde ud, følges af mentorer. Samarbejdet mellem UU og ungdomsuddannelserne er styrket gennem systematisk arbejde med unge, der har behov for SPS-støtte i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, og der er ligeledes, for at sikre overgangen, arbejdet med mentorordning i samarbejdet mellem JCB, UU og ungdomsuddannelserne. Det pædagogiske arbejde mellem lærere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne har bidraget til at sætte fokus på overgangsproblemerne. Disse tiltag kan sandsynligvis tages til indtægt for, at gruppen af unge i uddannelse, specielt blandt drengene, er steget. Stabile overgangstal fra grundskole til ungdomsuddannelse sammen med den stigende uddannelsesprocent, indikerer at de unge forbliver i uddannelse. At sikre at alle mentorer, uanset om de er voksne eller elever, er tilstrækkeligt kvalificerede. I UTA projektet har der bl.a. været afholdt en konference med fokus på mentorstøtte. Der blev efterfølgende udarbejdet en samarbejdsaftale imellem Campus Bornholm og UU vedr. et fælles mentorsamarbejde. På Campus Bornholm har man haft positive erfaringer med udvikling af mentorarbejdet. 6 Mentorerne bliver løbende opkvalificeret via af kurser og tværgående samarbejder, som løbende udvikles og justeres. 6 Campus Bornholm&fra= &til= &antal=20&Artikler=True&Video=False&Sider=False&range=90&newsID=81216&offset=0

33 33 At bornholmske elever, der må rejse udenfor Bornholm for at gennemføre deres ungdomsuddannelse også har adgang til mentorstøtte. I forbindelse med delprojekter Uddannelse Ovre og Bornholmerpakken er der blevet arbejdet med at formalisere et samarbejde imellem i første omgang Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland- Falster (CELF) og Campus Bornholm, bl.a. i forhold til de unge, der som en del af uddannelsen bor på skolehjem og måske derfor har behov for mere støtte end de elever, som kommer fra nærområdet. Der er desuden blevet etableret en netværksgruppe forankret i Facebookgruppen, Østersøens Perle, hvor unge eksilbornholmere kan støtte hinanden. Det er helt klart et område der skal arbejdes videre med, så det bliver mere synligt, hvilken type mentorfunktioner, der er nødvendig på de forskellige udenøs uddannelsesinstitutioner. At antallet af unge med behov for social og psykologisk rådgivning bliver kortlagt og en målrettet indsats udvikles. Sammen har UU, Bornholms FamilieCenter og Ungeporten udviklet et udbredt kendskab til og samarbejde omkring målgruppen, som især delprojekterne Task Force og Rampen har arbejdet med. Effekten af de tidlige indsatser påviste behovet for Task Force-funktionen, hvorfor den nu er implementeret hos henholdsvis Bornholms FamilieCenter og Ungeporten. Der vil i forbindelse med UTA 2.0 blive arbejdet med at få knyttet endnu flere relevante aktører til Ungeporten. At de bornholmske aktørers kvalifikationer står mål med de nødvendige indsatser. Kompetenceudviklingen af medarbejderne under UTA1 er først og fremmeste sket i udviklingsarbejdet omkring de konkrete delprojekter. Eksempelvis er der via øget virksomhedssamarbejde i delprojekter Undervisning i Virkeligheden, Østersøen som Læringsrum og First Lego League blevet udviklet og opnået kvalifikationer, som bliver særdeles nyttige i forbindelse med den nye folkeskolereform. Medarbejderne er bl.a. blevet opkvalificeret i håndteringen og vedligeholdelsen af det tværgående og tværfaglige samarbejde. I de enkelte delprojekter har der været afholdt fag- og metodespecifikke kurser, fx i matematik. Det er i fagligheden og omstillingsparatheden at de bornholmske aktører skal være kvalificerede, og deltagelse i UTA-projektet har understøttet omstillingsparathed såvel som faglighed. Opsamling på projekterne ud fra ansøgninger og milepæle I forhold til de milepæle der er beskrevet i projektet henvises til hjemmesiden hvor alle de afrapporteringer, der er lavet til Erhvervsstyrelsen ligger og hvor samtlige milepæle er adresseret fra projektets begyndelse til slut.

34 Opsamling og perspektivering 34 UTA har kørt som projekt siden maj 2010, men UTA er i projekt perioden blevet til mere end et projekt - Uddannelse til Alle en bevægelse! UTA1 er afsluttet og UTA2 fortsætter resten af 2014 i form af UTA2.0. Der var fra starten meget skepsis forbundet med at gennemføre et stort projekt som Uddannelse Til Alle. Men projektet har vist at der var brug for UTA, og UTA har sat varige spor i form af nye samarbejdsrelationer og delprojekter, som er implementeret i daglig drift. Den 20. marts 2014 blev der afholdt en afsluttende Camp for partnerne, deltagere og venner af projektet. Mange gode fortællinger om UTA fremkom i løbet af de 2 timer, som var afsat. Unge, der havde været med i nogle af projekterne og var taknemlige for at have fået den mulighed. Projektejere, som kunne se tilbage på en intensiv projektperiode, men som også kunne se de høstede erfaringer og konkrete projekter implementeret i drift. Medarbejde der havde fået et kompetenceløft enten igennem konkret projektsamarbejde eller igennem kurser. Lige fra starten af UTA har en af de gennemgående illustrationer været tandhjul. Hver for sig kan de snurre, men det er først når tandhjulene begynder at køre sammen at der virkelig sker noget og der bliver den nødvendige kraft til at flytte og rykke. Det er det vi har set ske i UTA, at partnerne har flyttet sig tættere mod hinanden og hjulene er begyndt at dreje sammen. Den eneste grund til at det har kunnet ske, er ved at den enkelte medarbejder, teamet, skole, institution, med deres engagement har været med til at få tingene til at flytte sig. Det har indimellem givet meget knas, når hjulene skulle køre sammen, på samme måde som det sker når man skifter gear uden at få koblingen helt i bund. UTAs logo har været det kinesiske tegne R-en det kinesiske tegn for menneske, UTA handler først og fremmest om mennesker. Samtidig har det illustreret UTA som den samlende paraply, der har haft til opgave at binde mennesker og projekter sammen. Visionen bag logoet og tandhjulsillustrationen er lykkedes. UTA er sammen med partnerne kommet langt i forhold til at flere unge er kommet i uddannelse. Antallet af unge fra 15 til 24 år, der er i gang med eller har afsluttet en uddannelse, er steget fra 82,4% til 86,8%. Det er det, der kan måles og vejes. De samarbejdsrelationer, der er skabt og det kendskab til hinanden, der er etableret, kan ikke måles på samme måde. Men af spørgeskemaer, kvalitative interviews, m.m. fremgår det klart, at UTA projektet har været med til at fremme samarbejdet internt hos partnerne og ikke mindst på tværs af partnerne. Hvilken læring, kan der uddrages af UTA projektet?

35 35 At det er en god investering at lave et stort projekt sammen i stedet for en række små selvstændige projekter. Selvom der var mange udfordringer forbundet med at etablere UTA i to store projekter, så har det klart været en fordel. Dels i forhold til den administrative del, og ikke mindst i forhold til den synergieffekt, der har været forbundet med at de mange delprojekter organisatorisk har været koblet sammen. Det kan klart anbefales, at fremtidige projekter samles og koordineres centralt for at få den største effekt af projektmidlerne. At UTA-udvalget har været en rigtig og vigtig satsning, både i forhold til den politiske og den lokale forankring af projektet. Et overordnet udvalg, som fortsætter efter projektets afslutning og som er med til at sikre at UTA ikke kun er et projekt, men en bevægelse. At kun hvis vi tager udgangspunkt i, at det er vores fælles unge og det er vores fælles ansvar, kan vi tage udfordringen op omkring det faktum, at der bliver færre unge på Bornholm, og at de, der er her, skal hjælpes og udfordres i deres uddannelsesvalg,. At fokus på udvikling i de enkelte projekter betyder, at projekterne er blevet implementeret i drift, også selvom der ikke længere er UTA-projektmidler. At det er en styrke at være et dynamisk projekt som har turdet, sammen med partnerne, at udvikle nye delprojekter inden for de eksisterende rammer. At Bornholm har et stort udviklingspotentiale, når det gælder samarbejdet imellem de unge, skolerne og de lokale virksomheder. Det potentiale er kommet til udtryk i delprojekter som Undervisning i Virkeligheden, BUM, TechNørd, mm. Det er et område, som bør udvikles samtidig med arbejdet med at tiltrække unge til Bornholm. At det fysiske møde har betydning. Det kommer bl.a. til udtryk i tilbagemeldingerne fra arbejdet i UTAs forretningsudvalg, hvor erfarings- og vidensudveksling har været to centrale temaer af så stor betydning, at udvalget vil fortsætte efter projektets afslutning. Mange UTA1 og UTA2 delprojekter er nu implementeret i drift. Men det betyder ikke, at der ikke kan udvikles videre på disse delprojekter. De enkelte faktaark indeholder korte evalueringer og anbefalinger. Effektvurdering Som det klart fremgår af denne slutrapport, er der kommet mange positive effekter af UTA projektet. Effekten på kort sigt er, at rigtig mange unge har været i kontakt med UTA og for mange har UTA været en mulighed for at afprøve en ny skoleform eller afprøve nye læringsredskaber. Der er etableret en erhvervsklasse, lavet talentundervisning, undervisning i virkeligheden, Middelalderværksted og meget andet som beskrevet i de forskellige faktaark. Der er blevet samarbejdet på kryds og tværs i et omfang, der ikke har været prøvet før. 246 medarbejdere har indtil nu lagt timer i projektet, hertil skal lægges 94

36 36 personer under UTA1 og 106 under UTA2 der er blevet opkvalificeret i form af kurser. Det forventes, at de er blevet opkvalificeret i forhold til deres nuværende jobfunktion, samt at mere en 100 af disse vil være opkvalificeret til at varetage nye funktioner, fx i forhold til samarbejdet imellem skole og erhvervsliv. 49 stande har arbejdet sammen om at kommunikere med de unge på BUM, hvor elever og 350 forældre deltog nysgerrigt. 40 matematiklærere fra grundskolen og ungdomsuddannelserne var sammen på en matematikkonference. En del af disse lærere har over 2 år sammen udviklet og gennemført en matematiktest for 2360 elever. Det forventes, at disse personer og institutioner har genereret nye samarbejdsformer. På UTA2 har 227 virksomheder samarbejde med det nye Praktikpladscenter. En del af virksomhederne deltog i samarbejdet om BUM, og flere virksomheder har indledt samarbejde om eksempelvis Technørd og First LEGO League. Ved den afsluttende finale for First LEGO League d. 9. november 2013 deltog 12 skoleklasser fra de bornholmske skoler, i alt 198 elever. Udover eleverne deltog en lang række lærere, forældre og medarbejdere fra lokale virksomheder. Inden finalen deltog op imod 400 elever i de indledende runder på de enkelte skoler. Internt på de enkelte skoler har arbejdet med FLL givet nye måder at arbejde sammen på samt nye pædagogiske undervisningsmetoder, som kan inddrages både fremadrettet i arbejdet med FLL, men også i obligatoriske fag som fx dansk. Hvor det er muligt, har virksomheder øget fokus på at promovere praktikpladsmuligheder i udlandet. Ved at eksponere virksomhedernes virke og praktikmuligheder har virksomhederne fået øget mulighed for at rekruttere ny arbejdskraft. Et projekt der har gjort en forskel Det der især har kendetegnet projektet, har været at der har været en opadstigende kurve. Man kunne have forestillet sig, at et projekt som dette, har et maksimum og så fader det ud. Det der har karakteriseret det her projekt, var at der var en lidt vanskelig begyndelse, fordi det var et meget stort og komplekst projekt. Hvis man overhovedet kan tillade sig at sige det er ét projekt, for det er jo et utal af projekter, og det er det der har været svært at holde styr på. Men det har vist sig, at mere og mere er blevet udbygget og gennemført, organiseret og struktureret og det er blevet klart for mange unge mennesker og mange professionelle på Bornholm. Kurven har været stødt stigende. Og det kører så godt nu, at vi også har på fornemmelsen at det er noget der kan bære videre, og ikke bare bliver et brat fald til det nulpunkt vi var på, da vi begyndte. Steen Ebdrup, Skolechef

37 37 Regnskab og projektledelse generelt Som pointeret i ansøgningen er der ikke blevet udbetalt støttekroner til aktiviteter, der er forbundet med lovpligtige ydelser. Afsluttende bemærkning I løbet af en lang projektperiode på 3,5 år kan det ikke undgås, at der ude i virkeligheden sker store forandringer, og derfor har projektet haft gennemgående dialog med Erhvervsstyrelsen i forhold til tilpasning af aktiviteter og mål for på den måde at sikre projektets relevans. UTA har gennemført de aftalte hovedaktiviteter og nået de aftalte milepæle. Man kan ovenfor og i faktaarkene læse om de konkrete resultater af projektet, som har levet op til de opstillede resultatmål. Størstedelen af projektets aktiviteter er implementeret i praksis, som vil blive videreført i drift. Se de enkelte faktaark på Bilag: Fra talbanken. I de forskellige faktaark, vil der, hvor det er muligt, være taldata om de enkelte delprojekter. I dette bilag vil der være forskellige talmaterialer fra projektperioden, samt en oversigt over presseomtale og andre informationsindsatser Den lokale uddannelsesprocent Udgangspunktet var 82,4% i marts I Marts 2014 var uddannelsesprocenten oppe på 86,8%. Mest bemærkelsesværdigt er det at se udviklingen for de unge mænd. I Marts 2011 var tallet 80,9%. I marts 2014 er dette tal steget til 87,2. hvilket betyder at drengene faktisk har overhalet pigerne. Samlet har der været en fremgang i projektperioden på 4,6%.

38 38 Figur 5 Tal hentet fra UV-data. Faktiske tal med unge, årige, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse Antal medarbejdere med registrerede timer i UTA1 og UTA2 fra 2010 til 2013: 246 medarbejdere har i projekt perioden registreret timer i UTA projektet. Hertil skal lægges et ukendt antal medarbejdere, der har lagt interessetimer i projektet. Antal medfinansierende deltagere UTA1 og UTA2 fra 2010 til 2013: 856, som alle har udfyldt start- og ophørsskemaer samt registreret tilstedeværelse ved underskrift af fremmødeprotokol. Kun reelt fremmøde er blevet anvendt i forbindelse med registrering af medfinansiering. Det har fra starten været antaget, at der blandt dele af den deltagende målgruppe har kunnet forventes en svingende deltagelse. De manglende timer i forhold til forventet fremmøde har ikke fået konsekvens for den enkeltes deltagelse i projektet, og de manglende timer er naturligvis ikke blevet anvendt i medfinansieringen.

39 39 Figur 6 Tal fra UV data, trukket af UU Bornholm Nøgleprofiltal for Bornholm Ungdomsuddannelse Mindst en ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er regeringens mål, at: 95 procent af ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, 60 procent af ungdomsårgang 2020 skal gennemføre en videregående uddannelse, heraf 25 procent en lang videregående uddannelse. Tabellen 7 viser andelen af ungdomsårgangene fra 2008 til 2012, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse, mindst en ungdomsuddannelse, en videregående uddannelse og en lang videregående uddannelse inden for 25 år efter afsluttet niende klasse. I forhold til de seneste tal fra Undervisningsministeriet er vi på Bornholm meget tæt på at nå 95% målsætningen, med 94% i UTA-projektet har, som nævnt flere gange, valgt at følge de faktiske tal, som vi har hentet fra UV-data. 7 Tallene er henter fra Undervisning Ministeriets hjemmeside.

40 40 Kompetenceudvikling i form af kurser og workshops Aktivitetetsoversigt 2012 Aktivitetetsoversigt 2013 Resultat BUM

41 41 Hvor mange unge har deltaget i nogle af delprojekterne under UTA1 og hvor er de i dag? status på deltagere i UTA1 projekter feb 14 Talent Engelsk , 19 elever, 4 fra 8.kl og 15 fra 9.klasse 6 STX 2G 6 STX 1G 2 HTX 2G 1 HF (Århus) 1 SSI Hovedforløb 2 10KCB 1 Fraflyttet Talent Engelsk elever alle 9.klasse 11 STX 1G 2 HTX 1 G 1 HHX 1 G 1 SOSU grund 1 MERK grund 3 10 Klasse E elever 1 BA grund 1 BA Hoved 1 DPN hoved 1 SSI Hoved 2 SOSU Hoved 2 EGU 4 Arbejde 4 Produktionsskole 1 Orlov 1 Ledig E elever 1 BFT hoved 1 BA Grund 1 BBS Grund 1 DPN Hoved

42 42 1 DPN Grund 1 MTM Grund 1 MTM Hoved 2 PU Grund 2 SSI Grund 6 10 Klasse 2 Praktik mv Rampen 25 unge i perioden 1 BA hovedforløb 1 BBS Grund 2 SOSU Grund 2 EGU 2 9 Klasse 7 10 klasse (5 spec) 1 Fritaget for pligt 1 Ledig 1 Arbejde 4 Produktionsskole 3 Fraflyttet øen Science Talent elever 17 STX 3g 1 HTX 1g 1 HTX 2g 1 Fraflyttet (STX) Science Talent elever 13 STX 2 g 4 HTX 2g 1 HF enkeltfag 1 BFT Hoved 1 SSI grund Science Talent elever 14 STX 1g 3 HTX 1 g 5 10 Klasse

43 43 Eksempler på pressedækning, oplæg og anden formidling i UTA projektperioden "Her vågner de skoletrætte op til dåd" af Torben Østergaard Møller. En artikel om Erhvervsklasse 9, hvor de unge fortæller om hvad det har betydet for dem at blive en del af erhvervsklassen. Artiklen var i Bornholms Tidende den 22. september Om talentklassen. Den 20. oktober 2010 var der indslag på TV2 Bornholm, både i aftennyhederne og på deres hjemmeside, som omhandlede talentklasseprojektet. Samme dag var der også indslag i DR Bornholm, hvor bl.a. undervisningsministeren medvirkede i interviewet. Om Rampen. Den 7. oktober 2010 var der indslag både hos TV2Bornholm og hos DR Bornholm om Rampen. "Samarbejde om erhvervsklasser" af Henrik Nielsen om Erhvervsklasse 10. Artiklen var i Bornholms Tidende den 11. januar "Blødere overgang fra skole til uddannelse" af Henrik Nielsen om Erhvervsklasse 10. Den 20. januar 2011 i Bornholms Tidende. KompetenceCamp. Den 27. januar var der indslag i både DR Bornholm og hos TV2Bornholm om KompetanceCampen, som blev afviklet i samarbejde med EU-socialfondsprojektet Kompetenceforum Bornholm. "Vi skal have uddannelse til alle" af Ulf Førstelin. En artikel om UTA-projektet. Temasider fra Bornholms Tidende den 24. februar Eksempler på pressedækning: Pelle erobrede Muzikhuset. Artikel om Dagens Lærling i Bornholms Tidende d.4/ Artikler på Uddannelsesstyrelsens hjemmesiden den 31/ _z=z René Bloch skal sikre praktikpladser. Artikel i Bornholms Tidende d.26/ Godt for de unge at komme tættere på hvor tingene sker. Artikel i Bornholms Tidende d.27/ om Produktionshøjskolens flytning til Campus i Rønne. Kommunale praktikpladser til unge på kontanthjælp. Nyheder fra dr.dk/p4/bornholm d.8/ Hellere elevpladser end kontanthjælp. Artikel i Bornholms Tidende d.8/ Antallet af praktikpladser dykker. TV2/Bornholm nyheder d.9/ Der mangler praktikpladser: Nyheder fra dr.dk/p4/bornholm d.16/8 og den 17/ Unge leder forgæves efter praktikpladser. Nyheder fra dr.dk/p4/bornholm d.17/ Kommunen viser ansvar omkring praktikpladser. Nyheder fra dr.dk/p4/bornholm d.5/ unge mangler praktikplads. Nyheder fra dr.dk/p4/bornholm d.6/ Bugnende ordrebøger giver praktikpladser. Nyheder fra dr.dk/p4/bornholm d.6/ Inviterer mulige tilflyttere til Bornholm. Nyheder fra dr.dk/p4/bornholm d.9/ Nyt initiativ inviterer unge på opdagelsesrejse til Bornholm. Artikel i Bornholms Tidende d.15/ Ipads i undervisningen skal fastholde eleverne på HG merkantil. Uddannelsestillæg til Bornholms Tidende d.16/ Autoområdet slutter strømmen til. Uddannelsestillæg til Bornholms Tidende d.16/ om El-biler.

44 44 Bornholm din fremtid. Bussen er ladet til bristepunktet med kompetencer. Artikel i Business Bornholm d.22/ Praktikpladsmangel sender unge på kontanthjælp. Artikel i Bornholms Tidende d.22/ Unge bør sikres via et praktikpladscenter. Artikel i Bornholms Tidende d.23/ Som samfund producerer vi problemer for de unge. Artikel i Bornholms Tidende d.24/ Det er jo ikke sundt at være på kontanthjælp i længere tid. Artikel i Bornholms Tidende d.24/ Naturvidenskabelige talenter kan være fremtidens opfindere. Artikel i Bornholms Tidende Vi kommer til at mangle over 200 faglærte håndværkere. Artikel i Bornholms Tidende d.8/ Kæmpe udfordring omkring øens unge. Artikel i Bornholms Tidende d.14/ Synspunkt: Damernes magasin? Artikel i Bornholms Tidende d. 18/ Eksempler på møder og oplæg: UTA har bl.a. deltaget i forbindelse med: Dagens lærling den 3. mart 2011 Europadagen den 9. maj 2011 Rotary Rønne, den 19. september og den 31. oktober 2011 Bornholms Efterskole, den 15. september Virksomhedspanel som arrangeres af Kompetenceforum Bornholm Møde i Dansk Industri, den 14. juni og den 21. september Folkemødet, den 17. juni, ungepanelets interview med EU's Klima kommissær og EU's kommunikationsdirektør. Deltagelse i EU-debat. Temamøde med kommunalbestyrelsen og UTA-udvalget, den 23. august. PRESSE Flere skolepraktikpladser Nyhed fra TV2/Bornholm d Konference på Institut for Uddannelse og Pædagogik, Generation Målrettet. Deltagelse, d rundturen på bornholmske virksomheder. Deltagelse, d Video om virksomheder Artikel i Bornholms Tidende d om unge og ipad projektet Godt styr på de bornholmske unge Artikel i Bornholms Tidende d om Regionskommunens kontrol af unge Trelleborg Navigator Centrum Besøg og oplæg samt diskussion om et projekt, der arbejder med sammen målgruppe som UTA Bornholm og som også får midler via EU's Socialfond. D Erhvervsskolen: Giv lærlingene en chance Nyhed fra dr.dk/p4/bornholm d om virksomhedernes forventninger til lærlinge Højskole vil hjælpe unge i gang Nyhed fra dr.dk/p4/bornholm d Beskæftigelsesministeren på besøg Nyhed fra TV2/Bornholm d Mentordag på Bornholm med oplæg fra Haderslev om erfaringer med brugen af Mentornetværk. Deltagelse fra Jobcenter Bornholm, Campus Bornholm, Ungecenter Bornholm, UU-Bornholm m.fl. d Seks unge skal have et løft Artikel i Bornholms Tidende d om Højskoleprojektet Bliv uddannelsesparat på højskolen Artikel i Bornholms Tidende d om Højskoleprojektet

45 45 Vigtigt fokus på ledige unge Artikel i Bornholms Tidende d om forebyggelse af unge på kontanthjælp Længere vinterkursus Artikel i Bornholms Tidende d om Højskoleprojektet Virksomheder må skabe spændende lærepladser Artikel i Bornholms Tidende d om praktikpladskoordinering UU Bornholm som et regionalt videnscenter Temadrøftelse, d Fra kontanthjælpsmodtager til ung i arbejde Nyhed fra TV2/Bornholm d om Bygnings- og brugeruddannelsen Produktionselever går videre af uddannelsesvejen Artikel i Bornholms Tidende d Kommende Folkemøde på Bornholm Arbejdsgruppemøde om deltagelse, d Engelsktalenter får netvenner fra USA Nyhed fra dr.dk/p4/bornholm d Talentklasse bygger bro til USA Artikel i Bornholms Tidende d om talentklassens kontakt med en amerikansk skole Hidtil største lederhold starter torsdag Artikel i Bornholms Tidende d om udviklingen af uddannelser på Bornholm Det Lokale Beskæftigelsesråd Oplæg og deltagelse, d Talentengelsk på amerikansk Artikel i Bornholms Tidende d om talentklassens kontakt med en amerikansk skole Sjov med matematik Nyhed fra TV2/Bornholm d om Science på 10. KlasseCenter Bornholm Uddannelse drøftes Artikel i Bornholms Tidende d om projekt UTA s projektperiode Nyt værksted på BornPro Temaaften, deltagelse fra Jobcenter Bornholm, Campus Bornholm, UU Bornholm og Bornholms Produktionshøjskole d Science Talentklassens camp på Mærsk McKinney Møller Videncenter i Sorø videooptagelser d Praktikpladskonsulent: Unge bliver skræmte Nyhed fra dr.dk/p4/bornholm d om krise på erhvervsuddannelserne Unge på kontanthjælp bliver lærlinge Nyhed fra dr.dk/p4/bornholm d om kontanthjælpsprojektet TV Lærlingepris, Tv-indslag, TV2 Bornholm, Jensen får Praktikpladsprisen for at være et godt sted for lærlinge &antal=20&Artikler=True&Video=True&Sider=True&range=90&newsID=&videoID=28032&offset=0&vidL oc=newdb Årets lærling - en solstrålehistorie, Tv-indslag, TV2 Bornholm, Burmesiske Sang Ku er årets bedste bornholmske lærling &antal=20&Artikler=True&Video=True&Sider=True&range=90&newsID=&videoID=31980&offset=0&vidL oc=newdb Lærlingedag, Tv-indslag, TV2 Bornholm, Uddannelsesinstitutioner holdt læringslørdag med svigtende publikum &antal=20&Artikler=True&Video=True&Sider=True&range=90&newsID=&videoID=53526&offset=0&vidL oc=newdb

46 46 Folketinget hjælper erhvervsuddannelserne 9. november 2012, nyhed, TV2 Bornholm Der er gode nyheder til elever på erhvervsuddannelserne. Et flertal i Folketinget har indgået en aftale om at sikre praktikpladser til alle. Gode ideer fra Bornholm 13. november 2012, nyhed tv2 Bornholm Bornholm kan inspirere andre inden for blandt andet uddannelse og grøn energi. Derfor var europaminister Nicolai Wammen i dag på Bornholm. Matematiklærere på skolebænken , TV2 Bornholm En flot matematiklærere fra grundskole og ungdomsuddannelser var samlet for at diskutere bornholmske børsn matematik-problemer, netværk og høre fordrag af professor Mogens Niss fra RUC Nyt ungecenter på Bornholm , nyhed TV2 Bornholm UU flyttes under Jobcenter Bornholm. Det nye Ungecenter kommer til at bestå af 10.KCB og ungdomsskolen &antal=20&Artikler=True&Video=False&Sider=False&range=90&newsID=67412&offset=0 Web og aviser Ricky vil gribe sin nye chance, Baggrund, Bornholm.dk, marts 2012 Ricky har været gennem projektet fra kontanthjælp til uddannelse og har fundet mening i livet Unge på kontanthjælp bliver lærlinge, Nyhed, DR P4 Bornholm, Bornholms Kommune konverterer kontanthjælp til lærerpladser, og stiller lærepladser til rådighed Bornholm er god til at tilbyde uddannelse, Nyhed, TV2 Bornholm, Bornholm ligger i den bedste ende, når det handler om opgradering og uddannelse af arbejdsløse Uddannelsesmål er ikke realistisk, Nyhed, DR P4 Bornholm, Alligevel er UTA-projektet en succes 255 flere i arbejde 267 nye lærepladser, Nyhed, Bornholms Tidende, Status fra LO-formand Ernst Jensen på repræsentantskabsmødet Flere penge til mindre pjæk, Omtale, TV2 Bornholm, Børne- og skoleudvalget skal diskutere øget bevilling til projekt Rampen Campus Bornholm får fælles hjemmeside, Nyhed, DR P4 Bornholm, Den nye hjemmeside er lavet i samarbejde med diverse partnere og med stor elev-involvering Campus Bornholm får ny hjemmeside, Nyhed, Bornholms Tidende, Ny hjemmeside dækker alle uddannelser på Campus og laves bl.a. med hjælp fra elevjournalister

47 47 Når det er svært at finde sin egen vej, Artikel, Bornholms Tidende, Artikel og interview med to unge der har deltaget i UTA-projektet på Bornholms Højskole Nyt jobcenter til unge, Nyhed, TV2 Bornholm, Unge arbejdsløse under 30 år får nyt jobcenter på Campus Lærere på kursus i ipads, Nyhed, TV2 Bornholm, UTA står bag ipad-kursus for 17 lærere fra flere uddannelsesinstitutioner fra hele øen Bornholm halter efter 2010 mål for uddannelse, Nyhed, TV2 Bornholm, Målet om at få 95% af en ungdomsårgang igennem en ungdomsuddannelse, bliver svær at nå på Bornholm, men med projekt UTA er vi på rette vej Elever glade for talentklasser, Nyhed, TV2 Bornholm, Forsøget med at undervise talentfulde 9. klasseselever på gymnasieniveau, er så stor en succes at ordningen fortsætter 38 nye arbejdspladser til unge på Bornholm, Nyhed, Bornholms Tidende, Kampagne giver forløbigt gode resultater Der arbejdes med mange politiske mål, artikel, Bornholms Tidende, Bl.a nævnes UTA-projektet med ansættelse af unge kontanthjælpsmodtagere i praktik i kommunen. Debat om uddannelse, Foromtale Bornholms Tidende, Omtale af UTA og Dansk Metals fælles debatarrangement/konference Jo, uddannelse betaler sig for alle bornholmere, Artikel, Bornholms Tidende, deltagere var mødt op til debat om uddannelsespolitiske udfordringer Uddannelsesprojekt på højskolen har været en succes, Artikel, Bornholms Tidende, Det lokale beskæftigelsesråd nikker ja til endnu et hold unge som kan komme gratis på Højskole. Projektet er et samarbejde mellem UTA og Bornholms Højskole. Gratis højskole, Note, Højskolebladet, Juli 2012 Omtale af de gode midtvejsresultater af UTAs højskole-projekt Ros til jobcentrets mange indsatser, Nyhed, Bornholms Tidende, Positiv udvikling på Bornholm fald på 16% inden for de fuldtidsledige Gode resultater af uddannelsesprojekt, Nyhed, Bornholms Tidende, Bjørn Hasslund-Gjerrind og Allan Westh til Vækstforums møde for at gøre statsus på UTA-projektet Det kan du høre torsdag, Note, Bornholms Tidende, Omtale af Speakers Corner på Folkemødet, hvor unge fra Nye Veje holder tale som afslutning på deres performance-kursus. Kritik af vækstpenge, Nyhed, TV2 Bornholm, Dansk Erhverv kritiserer Vækstforum for at sætte for mange projekter i søen der dør ud, når støttekronerne forsvinder. UTA nævnes som et godt projekt der bør fortsætte. Uddannelse til alle også på Bornholm, Artikel, Bornholms Tidende, Baggrund og interview med deltager i UTA-grundforløb med efterfølgende praktikpladsgaranti. Høflighed og fremtoning er på skoleskemaet, Artikel, Bornholms Tidende, Hvis de unge skal have en lærerplads, er de nødt til at kunne begå sig Færrest bornholmere tager en uddannelse, Artikel, Bornholms Tidende Ministeriet for børn og Undervisning kigger 25 år frem

48 48 Skoleelever skal ud og prøves af i virksomheder, Artikel, Bornholms Tidende, Dansk Byggeri Bornholms årlige møde, med fokus på unge og erhvervsuddannelserne Flere erhvervsklasser, tak, Nyhed, P4 Bornholm, Erhvervsklassen er en succes, og Rene Nordin Bloch ønsker flere af dem Campus Bornholm vil gøre skolepraktik bedre, Note, DR P4 Bornholm, Unge skifter kontanthjælp ud med uddannelse, Note, DR P4 Bornholm, Antallet af kontanthjælpsmodtagere under 25 år er faldende og flere af dem fastholdes i uddannelse Uddannelse frem for tvangsarbejde, Artikel, DR P4 Bornholm, På Bornholm opfordrer man unge under 30 år der søger kontanthjælp, til at uddanne sig. Skolepraktik bedre end sit rygte, nyhed DR P4 Bornholm, Ny undersøgelse viser, at skolepraktik-ordningen giver lige så dygtige elever som dem med almindelige praktikpladser. Det glæder Rene Block fra UTA. The power ninjas sejrede i First Lego League, nyhed, TV2Bornholm, Bornholmske skoleelever dystede om at være bedst til blandt andet robotkørsel, da teknologiturneringen First Lego League, blev afholdt på Søndermarksskolen. Unge og erhvervslivet dyrker naturvidenskab sammen, nyhed, Bornholms Tidende Bornholmske skoleelever dystede om at være bedst til blandt andet robotkørsel, da teknologiturneringen First Lego League, blev afholdt på Søndermarksskolen. Gode ideer fra Bornholm, Nyhed, TV2 Bornholm, Bornholm kan inspirere andre inden for blandt andet uddannelse og grøn energi. Derfor var europaminister Nicolai Wammen i dag på Bornholm, og blandtandet besøgte uta-projektet Regional Madkultur Bornholm satser rigtigt i forhold til EU, Nyhed, DRP4 Bornholm, Nicolai Wammen siger at EU-midler i højere grad skal bruges på blandt andet uddannelse. Europaminister glad for Bornholm, Nyhed, DR P4 Bornholm, Jeg er utroligt glad for at se, hvordan man får unge mennesker i uddannelse på Campus Bornholm, med Uddannelse Til Alle, siger europaminister Nicolai Wammen Europaminister på tour, Nyhed, Bornholms Tidende, Resten af Danmark kan lære af projekt Uddannelse til Alle, sagde Nicolai Wammen efter mødet med UTA og Mad Til Mennesker på Campus Bornholm. EU skaber fred og job, Reportage, Bornholms Tidende, Europaminister Nicolai Wammen holdt eu-møde i Rønne Lufthavn for interesserede bornholmere. Han roser bl.a de eu-uddannelses-projekter som kører på Bornholm. Jensen Group inviterer skoler til tæt samarbejde, forside-nyhed, Bornholms Tidende, Store muligheder i skolernes samarbejde med Jensen, Nyhed, Bornholms Tidende, Skoler og Virksomheder skal lytte til hinanden, interview, Bornholms Tidende, Et nyt samarbejde mellem Jensen og øens skoler er sat i værk. Bjørn Haslund-Gjerrild fra UTA er begejstret. Flere unge bornholmere får en uddannelse, nyhed DRP4 Bornholm, Mere uddannelse, note Bornholms Tidende, Egne udgivelser UTA Nyhedsbrev, Marts 2012 Med bl.a. foromtale af UTA på folkemødet 2012 UTA Nyhedsbrev, April 2012 UTA Nyhedsbrev, November 2012 Med bl.a. omtale af besøg af europaministeren

49 49 Fakta ark om de forskellige projekter i UTA, alle samlet i en UTA mappe Mødeaktiviteter/konferencer Informationsmøde om UTAs Højskoleprojekt for unge uden uddannelse Erhvervsrådsmøde med oplæg om muligheder med UTA LUU formandsskabsmøde. Oplæg om UTA og de udfordringer der er på erhvervsskole området Statusmøde "En ungeindgang i BRK" Fleksibel praktik tænketank. Tænketank om alternative praktikpladser. Gudhjem Mølle Kan uddannelse betale sig? Konference i samarbejde med Dansk Metal Vækstforum. Statusoplæg om UTA Euroregion Baltic - Baltic Sea Konference om stigende ungdomsarbejdsløshed og om at sikre kvalificeret arbejdskraft. Rene Nordin Bloch præsenterer projekt UTA Folkemøde 2012 Speakers Corner - Unge fra Nye Vejeholder holder taler som afslutning på deres performance-kursus Bestyrelsesmøde LO med følgende tema: Den lokale indsats mod ungdomsarbejdsløshed på Bornholm Kan vi gøre det bedre? Oplæg af Bjørn Haslund-Gjerrild Læringslørdag i Rønne. UTA, AOF, CB og UU i samme stand Den digitale skole og hvad så? Konference om it i skolen. Arrangør: UTA - 60 deltagere Besøg af Europaparlamentarikerne Morten Messerschmidt og Christel Schaldemose. De besøgte Erhvervsklasse, samt fik et oplæg om UTA projektet på Bornholm Friskoleledermøde. CG deltager i forhold til UTA1 og implementering af SP-støtte i overgangen til ungdomsuddannelserne Oplæg for Beskæftigelsesregionen og jobcenternetværket om UTA Bornholm. Bjørn Haslund-Gjerrild

50 50 Mentor netværksmøde Bjørn Haslund-Gjerrild holder 45 minutters oplæg om UTA Dansk Byggeri Bornholms årlige møde - med fokus på unge og erhvervsuddannelserne. Rene Nordin Bloch hold UTA oplæg om praktikpladssituationen på Bornholm Besøg fra Færøerne. Bjørn Haslund-Gjerrind holder oplæg om UTA BBS-afslutning på Hoffmann 30.oktober-1. november 2012 Besøg af Framtid Kronoberg.De møder UTA medarbejdere og besøger Campus og Nye Veje Vidensdeling kongeskærskolen og Neksø Skole. HHX og 10KCB-elever holder foredrag for klasser om dansk i undervisningen First Lego League, Bjørn deltager som dommer 13. november Europaminister Nicolai Wammen på besøg på Campus for at høre om UTA og smage Regional Madkultur. 14. november 2012 Møde på Jensen om koblingen mellem erhvervsliv og uddannelserne, Bjørn Haslund-Gjerrild deltager. 14. november 2012 UTA FU-møde 26. november 2012 Afrapportering i Væksforum,Bjørn og Allan 28. november 2012 Møde i UTA-udvalget, Bjørn 11. december 2012 Matematikkonference med undersøgelse af regnefærdigheder blandt bornholmske elever og med foredrag ved matematik-professor Mogens Niss, RUC, 34 deltagere 19. december 2012 Evalueringsmødeom Pædagogisk Samarbejde i hhv Danskgruppen og Matematikgruppen, Geira 17. december Vejlednings temamøde, Beskæftigelsesregion hovedstaden og Sjælland, Roskilde Kongres- og idrætscenter. Bjørn og Allan afsted oplæg? Kurser for unge Dans og bevægelse, workshop , samt , Undervisere: Jon Schmidt og Christina Brandt fra Bornholms Dramaskole Ca. 11 deltagere, alle fra BornPro Vaner årsag til dine succeser og fiaskoer , 9-11 samt Formiddag: 119 deltagere

51 51 Eftermiddag: ca 110 deltagere Kurser for undervisere/vejledere Unges mistrivsel , Aakirkebyhallerne Underviser: Per Straarup Søndergaard, uddannelseskonsulent, Metropol 53 deltagere Pædagogisk survival kit A , Aakirkebyhallerne Underviser: Annie Godt-Hansen, uddannelseskonsulent, Metropol 9 deltagere Pædagogisk survival kit B , Aakirkebyhallerne Underviser: Annie Godt-Hansen, uddannelseskonsulent, Metropol 19 deltagere Kognitivt grundkursus A , Aakirkebyhallerne Underviser: Annika Annas, privatpraktiserende psykolog 20 deltagere Kognitivt grundkursus B , Aakirkebyhallerne Underviser: Annika Annas, privatpraktiserende psykolog 24 deltagere Kognitivt grundkursus C , Aakirkebyhallerne Underviser: Annika Annas, privatpraktiserende psykolog 20 deltagere

52 Pressedækning 52 TV , TV2Bornholm Eliteuddannelse, om ny erhvervsuddannelse for fagligt stærke, , TV2Bornholm Øens 8.klassser var inviteret til iværksætter camp hos Young Enterprise Bornholm , TV2Bornholm Elever fra erhvervsklasse 9 er bekymrede over mistet skoletid under den igangværende lockout , TV2Bornholm Mellem os indslag med Jakob Rolsted fra Jensen Denmark om TechNørd ugen en sommerskole for børn i klasse der skal dyste i chainreaction -maskiner. Et samarbejde mellem Jensen, Marel, UU og UTA TV2Bornholm Udsatte unge i uddannelse. Projektet Fra kontanthjælp til ungdomsuddannelse Har været en succes. Interview med Ricky der har ADHD og som er i gang med BBS. Interview med Bjørn Haslund-Gjerrild fra UTA TV2Bornholm 7. klasse klar til Lego dyst. På Rønne Privatskole gjorde 7.x sig i dag klar til lørdagens LEGO-dyst blandt 12 bornholmske klasser. Lørdagens vinder går videre til hovedkonkurrencen i Norge TV2 Bornholm Første uddannelsesmesse på Bornholm. Omtale af Bum som foregår i morgen i Aakirkebyhallerne

53 TV2Bornholm Udsendelse fra BUM13 i Aakirkebyhallerne med interviews og overblik over dagen TV2Bornholm Udsendelse om BUM13 og omtale af at 300 forældre deltog i BUM , TV2Bornholm Uddannelse til Alle stopper en gennemgang af projektets tre år, interview med Bjørn Haslund-Gjerrild Web og aviser , DR.DK/P4 Bornholm, Nyhed, Jobcenterchef: Lettere at uddanne sig ovre Et brobygningsprojekt mellem Jobcenter Bornholm og Campus skal gøre det muligt for unge at uddanne sig ovre , Bornholms Tidende, Synspunkt, Sådan får man en praktikplads Kurt Sjøholm, medlem af Tekniq-råd Hovedstaden giver gode råd til hvad de unge kan gøre anderledes, og forøje chancerne for at få en praktikplads , Tidende.dk, Nyhed, Erhvervsuddannelse på højt niveau , Bornholm.nu, Nyhed, Ny uddannelse for stærke elever , TV2 Bornholm, Nyhed, Nyt uddannelsesforløb på Campus Fra august 2013 udbyder Campus Bornholm et nyt forløb kaldet EUD højniveau en erhvervsuddannelse der henvender sig til fagligt stærke elever , Bornholms Tidende, Baggrund, Basisår kan vende udviklingen Danske Erhvervsskoler foreslår at indføre basisår på erhvervsskolernes erhvervsuddannelse. Lars Vesløv er begejstret , Bornholms Tidende, Baggrund, Erhvervsskolernes tilbud uoverskuelig for de unge. Forslag om basisår vækker begejstring hos Lars Vesløv, Uddannelseschef på Campus. Det vil gøre at flere søger erhvervsuddannelserne og det vil gøre at der bliver noget mere socialt sammenhold hvis man indfører et basisår. LV ser gerne hele to basisår Succes med talentforsøg, kort nyt, Bornholms Tidende 10kcb samarbejder med Campus Bornholm om talentforløb til elever med ekstra stor interesse indenfor matematik og fysik/kemi , Bornholms Tidende, Nyhed, Succes med talentforsøg i flere fag Der er planer om at udvide talentsamarbejdet mellem 10kcb og Campus , Bornholms Tidende, Nyhed, 10. klasse gavner den videre skolegang 10. klasse er ikke et fjumreår, men et sted hvor man udvikler sig menneskeligt og fagligt, soger Jørgen Helbro, leder af 10kcb.

54 , unge ildsjæle og gode ideer, omtale, bornholmstidende.dk For tredje år i træk afholdes Young Enterprises Bornholm for øens 8. klasser , En hård tid, men der sker også noget godt, note Bornholms Tidende Borgmester Winnie Grosbøll roser UTA tiltag som erhvervsklasse og rampen , Unge skal lade lysten råde Unge der vælger uddannelse efter lyst, klarer sig bedst, siger Claus Gjerrild UU Bornholm , Bornholms Tidende, Bornholms Højskole får donation til bornholmske unge Rotary på Bornholm donerer pengegave til en gruppe unge der er med i projekt Uddannelse til Alle , DRP4 Bornholm, Nyt uddannelsestilbud for unge bornholmere BornPro åbner værksted på Middelaldercentret bla med midler fra UTA II , Skoler bør have tablets til elever, DR P4, nyhed Forsøg med brug af tablets i undervisningen på fire skoler er evalueret, og man anbefaler forsat inddragelse af tablets i undervisningen , Bornholm får EU-pokal, nyhed, DR P4 Bornholm Bornholms Regionskommune fik prisen som Årets Europaby. Prisen gives af Europabevægelsen, og der lægges vægt på at EU er en indgroet del af samfundet på Bornholm , EU pokal til borgmesterkontoret, Nyhed, Bornholms Tidende , Årets Europaby er en ø, Nyhed, Bornholms Tidende Winnie Grosbøl modtog mandag på vegne af Bornholms Regionskommune vandrepokalen for Årets Europaby. Pokalen gives af Europabevægelsen til en kommune der har udmærket sig ved at inddrage EU i den lokale debat og som bruger EU flittigt , BornPro har åbnet Middelalder-satellit, nyhed, Bornholms Tidende BornPro åbnede forleden et produktionsskoleværksted midt i en oplevelsesvirksomhed, nemlig på Bornholms Middelaldercenter , Talentlejer på Rønne privatskole, Bornholms Tidende. Rønne privatskole afholder talentlejer for 80 særligt talentfulde elever , Fuld tilfredshed med talentlaboratorium, nyhed, Bornholms Tidende. Talenforløb for særligt engagerede elever har succes, og derfor er det aftalt at gentage forløbet mellem Campus Bornholm og grundskolerne igen næste år Tvungen uddannelse kan give mening, nyhed DR P4 Bornholm, Uddannelsesleder Eva Højmark mener at unge bistandsklienter kan få øjnene op for meningen med at få en uddannelse, når de tvinges. Men det kan også have negative konsekvenser Erhvervsklassen bekymret for karakter og praktik Elever fra erhvervsklassen er bekymrede over konsekvenserne af lockouten, det kan påvirke deres muligheder for at få den praktik der var planlagt, for at de kan afslutte deres uddannelse som planlagt Østersøen som læringsrum, campusbornholm.dk Nyt UTA-projekt i samarbejde med Campus Bornholm og Paradisbakkeskolen Fuld fart på Uddannelse til Alle, campusbornholom.dk Østersøen som læringsrum, Bornholm.nu Nyt UTA samarbejde med Campus Bornholm, Paradisbakkeskolen og Aquabaltic skal udvikle og udforske mulighederne for praktiske undervisningsforløb uden for klasseværelset Campus Bornholm støtter unges udenøs uddannelse med netværk, nyhed Bornholms Tidende

55 55 UTA og Campus samarbejder om at lave aftaler med skoler uden for bornholm, for bornholmske unge. Der arbejdes også på en virtuel platform som kan samle de bornholms unge der studerer uden for øen Undervisning ud til eller på havet, Bornholms Tidende Østersøen som læringsrum er et af de nye projekter under projekt UTA som er udviklet i samerbejde med Campus Bornholm og Aquabaltic UngePorten holder fødselsdag og udvider, Bornholms Tidende Det er et år siden UngePorten åbnede dørene og det fejres, samtidig med at man lægger UngePorten og UU sammen på adressen UTA projekt fortætter, Bornholms Tidende, omtale Bjørn Haslund-Gjerrild fortæller om de gode erfaringer der er draget af projektet ind til videre. Der er flere af projekterne der går i drift. Der er også flere nye projekter på vej, bl.a Uddannelse Ovre og BUM Uddannelsesmesse i november, bornholm.nu Der er uddannelsesfest den 21. november for de unge i grundskolens overbygning, når Bornholms UddannelsesMesse afholdes første gang Ægte bonderøve på middelaldercentret, Bornholms Tidende Den 1. marts åbnede BornPro en sattelit på Middelaldercentret. Her er ti unge tilmeldt det nye værksted Særligt tilbud hjælper unge til uddannelse En gruppe unge bornholmere er efter individuelle førløb kommet videre, på trods af bekymrende fravær og trivselsproblemer i folkeskolen. Tilbudet Rampen har hjulpet 24 elever videre i systemet Byg den sejeste chainreaction maskine, Bornholms Tidende Omtale at TechNørd-ugen. Jensen Danmark, Marel og UTA i samarbejde om en teknik-nørd uge for grundskolens overbygning. Det er gratis at deltage og der er plads til 20 elever Nu har Anders fundet sin vej, Bornholms Tidende Anders Mogensen fortæller sin personlige historie om ophold på højskole, og Bjørn Haslund-Gjerrild fra UTA fortæller om projekt Uddannelse Til Alle på Folemødets store scene Stadig plads til Nørder TV2 Bornholm, artikel Stadig ledige pladser på TechNørdUgen arrangeret af Jensen og UTA Sommerskole hos Jensen Denmark, DR P4 Bornholm, tekst samt radioindslag på 3.48 min. Jensen Denmark og UTA står bag sommerskole for technørder i uge Nørder kan blive fremtidens ansatte, Bornholms Tidende forside samt artikel inde i avisen To virksomheder arrangerer sammen med UU og UTA sommerskole for nørder Uddannelsesmesse forberedes, Bornholms Tidende, artikel UTA og Young Enterprise har netop holdt introduktionsdag for overbygningslærere fra hele øen Unge kom videder efter højskoleophold, DRP4 Bornholm, artikel Stor succes med højskoleforløb for kontanthjælpsmodtagere. Det bedste og mest konkrete resultat af et projekt vi længe har set, siger formand for beskæftigelsesrådet Ny bornholmsk uddannelsesmesse, DRP4 Bornholm, artikel + radioindslag med interview med Marie Anker Jackson. Bornholm får nu sin egen uddannelsesmesse, der skal sætte fokus på alle uddannelser. BUM er en rigtig god ide, fordi den er med til at præsentere de erhvervsrettede uddannelser på lige fod med de gymnasiale, siger Jakob Rolsted fra Jensen Denmark Speak english with Jensen, DRP4 Bornholm, artikel Jensen Denmark involverer sig I et projekt for 22 elever der er ekstra gode til engelsk , Talent engeslk, DRP4 Radioindslag, to styks

56 56 Interview med lærer og elever fra forskellige skoler på Bornholm der deltager i UTAs talent-engelsk projekt. Velformulerede unge der ønsker udfordringer. Og en lærer der er glad for at give de dygtige elever disse udfordringer Uddannelse til Alle er en bevægelse med succes, Tillæg til Bornholms Tidende: Job og Uddannelse, Artikel Baggrundsartiklel om UTA, og interview med Henrik Ipsen fra rojektet der fortæller om forskellige delprojekter og mottoet vores fælles unge Stort program til møde om åben skole, Bornholms Tidende, artikel Bornholms Regionskommune holder tema dag om fremtidens folkeskole. Bjørn Haslund Gjerrild fra UTA holder oplæg om projektets erfaringer omkring samarbejde mellem folkeskole og andre aktører Ny 10 klasse skal kunne ruste elever til erhvervsuddannelse, Bornholms Tidende, artikel I regeringens udspil til en ny reform af erhvervsuddannelserne indgår et forslag om en 10 klasse målrettet erhvervsuddannelserne.jørgen Helbro fra 10 klasse Center Bornholm synes det er en god ide, og 10 klasse center Bornholm er klar til at føre en sådan ud i livet , Mere Uddannelse til Alle, Bornholms Tidende, artikel Projekt Uddannelse til Alle nærmer sig sin afslutning, men har søgt om forlængelse af UTA2. Dette er blevet bevilget og UTA2 skal have fokus på smarabejde på tværs, uddannelse på Bornholm, Ungeporten og ind i uddannelse/uda af misbrug , Byggebranchen vil påtage sig ansvaret for uddannelse, Bornholms Tidende, artikel Formanden for Dansk Byggeri Bornholm opfordrer byggebranchen til at tage flere lærlinge. Han roser i den forbindelse Rene Blochs arbejde i projekt Uddannelse til Alle , Naturkatastrofer og Lego-robotter, Bornholms Tidende, Artikel De bornholmske skoleelever arbejder på højtryk op til finalen i First Lego League den 9. november. FLL inddrager både elever, skoler og det lokale erhvervsliv. FLL er startet op af 10 klassecentret og bakkes op af Uddannelse til Alle Halinspektør godt fra start, Bornholms Tidende, note Dern nye halinspektør i Aakirkebyhallerne er kommet godt fra start og den næste store aktivitet i hallerne er Bornholms UddannelsesMesse Tæt samarbejde mellem erhvervschefer og skoler, DR p4 Bornholm 40 erhvervs- og skole chefer mødtes i dag i Lufthavnen for at snakke om et tættere samarbejde mellem skole og erhvervsliv Elever på produktionsskoler har det hårdt, tv2bornholm, Hver femte ung har det så svært at de ikke kan gennemføre en uddannelse, og hjælpen er nærmest for unge der går i gymnasiet. Tilbud om spykologhjælp er sjældent på erhvervsuddannelser, og helt fraværende på produktionsskoler. Forskningsleder mener at der skal mere hjælp ud på disse steder , 7. klasse klar til Lego dyst, TV2Bornholm På Rønne Privatskole gjorde 7.x sig i dag klar til lørdagens LEGO-dyst blandt 12 bornholmske klasser. Lørdagens vinder går videre til hovedkonkurrencen i Norge Lego-dyst snerper til, Bornholms Tidende, note I morgen mødes elever fra hele øen for at dyste i den bornholmske finale i First Lego Legue Spændende dyst på Søndermarksskolen, TV2 Bornholm Naturkatastrofer er temaet når flere bornholmske skoleelever i dag dyster om at vinde First Lego League Elever fra 10. klassecenter bornholm vandt I eftermiddag blev der afholdt bornholmsk finale i First Lego League. The snow stormers fra 10.kcb vandt, og skal nu til Norge Snestormere på vej til Norge, Bornholms Tidende

57 57 Vinderne af First Lego League blev fundet lørdag på Søndermarkskolen. Det var et hold fra 10. klassecentret der vandt i år Flere lærepladser, tak, TV2 Bornholm, artikel Der er gode muligheder for praktikpladser på Bornholm. Men der er brug for flere, og det vil Dansk Byggeri og Campus Bornholm gøre noget ved med kampagnen Vi tager ansvar- vi tager lærlinge Det er ansvar at tage lærlinge, DR P Bornholm, artikel Dansk Byggeri, Campus Bornholm og UTA søsatte i dag kampange for flere lærepladser på Bornholm Unge kigger ind i fremtiden, TV2 Bornholm, foromtale af arr. Samtlige klasser på Bornholm skal i dag deltage på Bornholms Uddannelsesmesse i Aakirkebyhallerne , øens unge til uddannelsesfest, Bornholms Tidende, forsidehenvisning I dag skal alle klasser deltage i BUM i aakirkebyhallerne Fokus på øens erhvervsuddannelser, Bornholms Tidende, Artikel Repportage fra Bum, og interview med elever og Michael Engkær fra Jensen om deres stand på BUM, og om at Jensen har brug for lærlinge for at kunne blive på Bornholm i fremtiden , Bornholm har brug for de unge, Bornholms Tidende, artikel Artikel om det arbejde der er gjort de sidste par år i forhold til unge og uddannlse , bornholms unge skal vælge uddannelse, DR P4 Bornholm Foromtale af BUM Bornholms UddannelsesMesse i Aakirkebyhallerne Hvad kan jeg blive når jeg bliver stor? Ungkant.dk Reportage fra BUM der er i fuld gang for første gang Kendis på BUM, Ungkant.dk Adrian Mikkelsen kendt fra Mentor underholder i Loungen på BUM, bornholms første uddannelsesmesse Over 300 forældre til uddannelsesmesse, TV2 Bornholm, Artikel + video Interview med Marie Anker Jackson fra UU. Messen var en succes, også ift forældre-deltagelsen Intelligent demonstration, Bornholms Tidende, forsideartikel + artikel inde i avisen Der var rift om kommunalbestyrelsens opmærksomhed da FLL Stormtroopers fra 10.kcb fremviste deres vinderprojekt. December Dansk Sejr i Bodø, DAT Inflight nr 4 Artikel om First Lego Leagues vinderhold og Uddannelse til Alle. Bent Nørregaard citeres fra videoen fra UTAs hjemmeside Bornholms Tidende, Succesrig bornholms virksomhed, note og artikel Paradisbakkeskolen vil gerne inddrage det lokale erhvervsliv i undervisningen og har besøgt virksomheden Madam Stoltz Nexøskole i tæt samarbejde med erhvervslivet. Tidende.dk 8.K på Paradisbakkeskolen har arbejdet med UTA-projektet Undervisning i virkeligheden i fagene dansk og samfundsfag. I den forbindelse har de interviewet medarbejdere på virksomhederne Nexø Vodbinderi og Ocean Prawn Rejer på Skemaet, Meget fedt at få den viden + Forsmag på skolereform, forside+artikler Bornholms Tidende 8. Klasse fra Paradisbakkeskolen har i forbindelse med UTA projektet Undervisning i Virkeligheden haft et samarbejde med de lokale virksomheder Ocean Prawn og Nexø Vodbinderi. Projektet er samtidig en forsmag på den kommende skolereform, hvor der samarbejdet mellem skoler og lokale erhversdrivene også skal opdyrkes unge mødt af uddannelser allerede på færgen, Bornholms Tidende

58 elever fra 3.g og 2.hf på vej på studietur i København, blev allerede på Færgen mødt af Bornholms Akademi, der var til stede for at give de unge et indblik i hvilke uddannelsesmuligheder der eksisterer på Bornholm Børnene ved bare hvornår de møder, Bornholms Tidende Artikel og interview om den nye skolereform med Paradisbakkeskolens leder Pia Laub Tofte, der fortæller om den mere projektorienterede undervisning som er en del af den nye skolereform, hvor man vil undervise på tværs af fag og også inddrage mere bevægelse i løbet af skoledagen. En anden del af reformen er at skoler skal åbne op ift det private erhvervsliv, hvilket Paradisbakkeskolen allerede har taget hul på igennem UTA projektet , Talenter afslutter grundforløb på Campus, TV2Bornholm, Nyhed De første seks elever på den særlige talentlinje på Håndværkerafdelingen har netop afsluttet grundforløbet på Strøm, styring & IT samt Bygge & Anlæg. Talent-eleverne på BFT og P&U afslutter deres grundforløb i februar. Det er første gang at Campus kører talentforløb, og man vil fortsætte med screeningen af talentelever på håndværkeruddannelsens grundforløb Talenter afslutter grundforløbet, Bornholms Tidende De første elever på den særlige talentlinje på Campus Bornholms Talentlinje har netop afsluttet grundforløbet på SSI og B&A. Eleverne er blevet udpeget af lærergruppen, og er blevet udfordret med udvidet fagteori, hjemmearbejde og særligt tilrettelagt praktik Undervisningsminister besøger Bornholm, Bornholms Tidende Undervisningsminister Christine Antorini besøger Bornholm, og skal blandt andet høre om Ny Nordisk Skole og de lokale erfaringer med projekt Uddannelse til Alle, hvor man allerede har haft godt samarbejde mellem grundskole, ungdomsuddannelser og det lokale erhvervsliv. Egne udgivelser , UTA Nyhedsbrev Januar, med særligt fokus på Pædagogisk Samarbejde-projekter , UTA Nyhedsbrev April, om ung-til-ung formidling Projektkatalog over nye projekter ifm afrapportering i Vækstfurum UTA nyhedsbrev maj om Uddannelsesporten og Middelalderværkstedet UTA Nyhedsbrev Juni Folkemøde Special UTA Nyhedsbrev september UTA Nyhedsbrev om BUM og Østersøen som Læringsrum Annonce for BUM i Rytterknægten Annonce for BUM i Rytterknægten UTA Nyhedsbrev December Aktiviteter/konferencer Vidensdeling ung-til-ung, Kongeskær og Neksø skole, i alt 124 elever mødt frem , UTAs Matematikgruppe og Danskgruppe på Skoleledermødet , Virksomhedsbesøg med erhvervsklassen , Møde UTA udvalget , Vidensdeling ung-til-ung, Aaker skole, 112 elever mødt frem Statusmøde UTA UTA FU-møde Vidensdeling ung-til-ung, Østre skole, 59 elever mødt frem Konference Kvalitet i SKP, Lars Vesløv oplæg om SKP på Bornholm: Et udvidet praktikcenter: Vejledning af elever og dialog med beskæftigelsesaktører , Vækstforum, afrapportering, Bjørn og Allan Westh Studietur til Slagelse, alle fra UTA-kontoret Bjørn holder oplæg om UTA for Quintum netværk Oplæg om UTA på Hans Rømer Skolen Møde på Bornholms Akademi om brochuren "Uddannelser på Bornholm, Bjørn Besøg fra SUK festival SUK holder oplæg for skoleledere og UUvejledere, alle Folkemøde, diverse aktiviteter, alle Møde med Bornholms Fælleselevråd ifb BUM forberedelser, Geira, Rie, Marie TechNørd Uge, Geira, Henrik Infomøde om BUM for overbygningslærere, i samarbejde med YE, alle

59 BUM Bornholms UddannelsesMesse, Aakirkebyhallerne. Over gæster konference om kontanthjælpsreformen, Allan West holder oplæg om om et tværfagligt ungeteam i et uddannelsesmiljø, om erfaringerne fra Bornholm, over 800 deltagere Kurser , ipad kursus, ca 50 campuslærere deltagere , Kognitivt opfølgningskursus, 20 deltagere, kursusbeviser udstedt , Kognitivt Opfølgningskursus, 20 deltagere, kursusbeviser udstedt Ipad superbruger kursus, 18 deltog Sårbarhed hos unge på vej til eller i gang med en uddannelse, 33 deltagere UTA-konference om unges hjerne, 74 deltagere Uddannelse Ovre - Studietur med HTX og Ungeporten, 21 deltagere Netop kursus 1, Kursus om netværksdannelser, 20 deltagere , Unge og Misbrug, Psykiatrifonden, 33 deltagere Netop Kursus 2, kursus om netværksdannelser, 20 deltagere Kurser for unge Sårbarhed hos unge, 2 gange

60 UTA l + ll samling af fakta-ark

61 Periode: Januar 2013 december 2013 Partnere: Ungeporten, BRK Kontaktpersoner: Gitte Hagelskjær Svart, Teamleder, Ungeporten PÆDAGOGISK SAMARBEJDE Uge 47 + BUM FORMÅL At være afsluttende camp for UTA. At synliggøre job- og uddannelsesmuligheder på og uden for Bornholm. At samle uddannelsesinstitutioner og virksomheder for at inspirere og udfordre de unge i deres uddannelsesvalg. At inddrage den lovpligtige UEA-undervisning i uge 47 i grundskolens klasse. Aktiviteter Oprettelse af arbejdsgruppe, koordineringsgruppe samt organisation for BUM. Intromøde om BUM og Uge 47 for overbygningslærere Invitere lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner til at deltage på BUM Gennemførelse af Uge 47-aktiviteter Afholdelse af BUM Gennemførelse af evalueringsundersøgelse af udstillere, samt lærere der deltog på BUM Udvikle en forældre-orienteret del på BUM Udarbejdelse af drejebog for BUM Aktivitetsbeskrivelse Hjemmesiden blev oprettet som base for information og samling af inspirationsmateriale i forbindelse med uge 47 og BUM. Intromøde for overbygningslærerne blev afholdt i august for at give overbygningslærerne inspiration til at inddrage UEA i undervisningen i Uge 47. Herunder også ide-ark med forslag til undervisningsforløb i Uge 47. Invitation af lokale virksomheder, uddannelsesinstitutioner, samt enkelte uddannelser uden for Bornholm om deltagelse i BUM. Gennemførelse af Uge 47-aktiviteter, med bl.a. virksomhedsbesøg og forberedelse af eleverne i forhold til BUM. Afholdelse af BUM13 i Aakirkebyhallerne den 21. november 2013, herunder lounge med ung-til-ung foredrag, oplæg for lærerne om ungdomsuddannelser, oplæg for forældre om ungdomsuddannelser, spots for forældre på forskellige stande på BUM samt afholdelse af koncert som afslutning på BUM. Gennemførelse af evaluering af BUM blandt udstillere og lærere. Samt indsamling af skriftlige tilbagemeldinger fra enkelte elever. Produktion af BUM-drejebog med tidsplan samt udførlig beskrivelse af arbejdsopgaver og arbejdstidsbehov i forbindelse med messen.

62 PÆDAGOGISK SAMARBEJDE Uge 47 + BUM Resultat Afholdelse af BUM13 i Aakirkebyhallerne den 21. november, herunder lounge med ung-til-ung foredrag, oplæg for lærerne om ungdomsuddannelser, oplæg for forældre om ungdomsuddannelser, spots for forældre på forskellige stande på BUM samt afholdelse af koncert som afslutning på BUM. 49 stande, elever, 150 lærere, 350 forældre, 300 udstillere og to koncerter. Evaluering blandt udstillerne viser, at 94% af udstillerne enten er meget tilfreds eller tilfreds med afviklingen af BUM13. Uge 47 blev af lærerne brugt forskelligt. De lærere der deltog i intromødet var de mest aktive i forhold til inddragelse af UEA i undervisningen, hvorimod de der ikke deltog i mødet, groft sagt, ikke lavede andet end at deltage i BUM. BUM blev dækket bredt i pressen. Der foreligger en drejebog indeholdende tidsplan, budget, evalueringer og anbefalinger, skrevet ud fra de erfaringer der er blevet gjort med BUM og Uge 47. KONKLUSION Med i alt deltagere blev BUM13 større end forventet. Det gør BUM13 til én af de største begivenheder på Bornholm, målrettet bornholmske unge. BUM var en kæmpe succes, og på baggrund af en utroligt vellykket gennemførelse og et utal af positive tilbagemeldinger anbefales det at BUM med UU som hovedkraft, implementeres som en årlig tilbagevendende begivenhed, som er obligatorisk for 7-9. klasse. Det anbefales at lærere og elever klædes godt på omkring formålet med Uge 47 og BUM, så de bliver bevidste om at bruge BUM aktivt til at blive klogere på job- og uddannelsesmuligheder. Det er vigtigt at arbejde for at udstillere på BUM deltager med aktiviteter, der giver inspiration og ny viden til deltagerne. Det er ligeledes vigtigt at BUM udvikler sig fra år til år, da de samme elever vil deltage i messen fl ere gange. Det kræver ressourcer at gennemføre og afholde Uge 47 og BUM, og UTA anbefaler at der afsættes tilstrækkeligt med økonomi og arbejdstimer til dette, og at der nedsættes et sekretariat der sørger for gennemførelse af Uge 47 og BUM. Se BUM drejebog for yderligere anbefalinger, evalueringer og budgetter

63 Periode: Marts december 2013 Partner: Børne- og Skolesekretariatet, 10KCB, Campus Bornholm, SOSU Kontaktperson: Steen Ebdrup, skolechef, Børne- og Skolesekretariatet Dorthe Strøjer, projektleder, 10KCB PædAgogisK samarbejde Dansk 2.0 FoRmål Gruppens formål er at videreudvikle ung-til-ung erfaringsudvekslinger, hvor elever fra ungdomsuddannelser fortæller elever i klasse om danskfaglige krav og forventninger der stilles på en kommende ungdomsuddannelse. Målet er endvidere at disse erfaringsudvekslinger bliver implementeret som en fast og naturlig del af årsplanlægningen på de enkelte folkeskoler. Gruppen består af dansklærere i grundskoler og på ungdomsuddannelser. Delprojektet er en udløber af det oprindelige projekt Pædagogisk Samarbejde. Aktiviteter En række forberedende møder op til erfaringsudvekslingerne. November 2013: Ung-til-ung erfaringsudvekslinger omkring faget dansk på Aaker Skole, Neksø Skole, Kongeskærskolen, Østre Skole samt på 10. KlasseCenter Bornholm. Oplæg for i alt 28 klasser. Aktivitetsbeskrivelse I uge 46 og 47 blev der afholdt erfaringsudvekslinger med fokus på faget dansk for i alt 28 8., 9., og 10. klasser. Her fortalte studerende fra ungdomsuddannelser HTX, HHX, HF, STX, SOSU, BHES, 10KCB - om de krav der stilles til elevers danskfaglige kundskaber på de respektive uddannelser. Resultat 321 elever i 8.9. og 10. klasse har svaret på evaluering af erfaringsudvekslingerne, 90% af dem svarer at de har fået gode råd ifm. erfaringsudvekslingerne. Samlet set mener hele 95% at det har været Super godt, Godt og Ok at have besøg fra de forskellige uddannelsesinstitutioner. KonKlusion Tallene fra evalueringen er tydelige; Størstedelen af eleverne giver udtryk for at de kan bruge de informationer de får via erfaringsudvekslingerne. Oplæggene lå i ugen op til BUM-messen, hvilket giver eleverne god mulighed for opfølgning på selve messen. Gruppen anbefaler at man fortsætter disse erfaringsudvekslinger. For at disse udvekslinger skal lykkes, skal de indtænkes som en fast del af aktivitetsplanlægningen på de enkelte skoler. Gruppen anbefaler at der udpeges en tovholder på hver enkelt skole, samt en overordnet projektleder der kan være samlende og koordinerende tovholder. Gruppen vurderer at der skal gives 20 timer til tovholdere ude på skolerne og 50 timer til den overordnede tovholder.

64 Periode: Marts 2011 juli 2013 Partnere: Børne- og skolesekretariatet, Rønneskolen, Campus Bornholm Kontaktpersoner: Anne- Lise Aagesen, Distriktsskoleleder, Rønneskolen, Steen Ebdrup, Skolechef, BRK Lars Vesløv, Uddannelseschef, Campus Bornholm PædAgogisK samarbejde Erhvervsklasse 9 FoRmål At udvikle et ødækkende erhvervsrettet 9. klassetilbud til elever med faglige vanskeligheder, hvor der lægges vægt på praktisk tilrettelagt undervisningsforløb og erhvervsafklaring ved virksomhedspraktik. At afprøve og gennemføre et organisatorisk og pædagogisk forsøg med udvikling af en erhvervsrettet 9.klasse i et samarbejde mellem de bornholmske skoler og Campus Bornholm. Aktiviteter Folkeskolens 9. klasses pensum. Udvikling af personlige kompetencer Udvikling af sociale kompetencer Udvikling af erhvervsfaglige kompetencer Virksomhedspraktik Motion på programmet dagligt Lave dele af undervisningen i samlede forløb Aktivitetsbeskrivelse Elevernes undervisning tilrettelægges ud fra folkeskoleloven, samt hvor det er muligt indarbejdes fag fra erhvervsskoleundervisning. Der arbejdes i stor udstrækning med praktisk undervisning og i vidt omfang deltager eleverne i virksomhedspraktik på bornholmske virksomheder. For den enkelte elev skal der tilrettelægges individuel og fleksibel undervisningen, som sikrer at tilbuddet modsvarer den enkeltes faglige udvikling. Tilbuddet skal sikre målgruppen en stabil ramme/base og give den enkelte en oplevelse af gode muligheder for udvikling af sociale og personlige kompetencer. Resultat 35 af de 37 elever der har været tilknyttet klassen gennem årene er kommet videre i uddannelse eller i beskæftigelse, hvilket må anses for et tilfredsstillende resultat. Af de 37 elever der har gennemført erhvervsklassen, har hovedparten gennemført folkeskolens afgangsprøve med et for dem godt resultat. Det har vist sig at hovedparten af deltagerne i projektet er drenge. Deltagerne har opnået en række færdigheder og kompetencer som de formodentlig ikke havde opnået i den almindelige skole. Deres fravær er reduceret i forhold til deres tidligere skolegang. De er mere motiverede for at deltage i undervisningen og kan i øget omfang se formålet med deres skolegang.

65 PædAgogisK samarbejde Erhvervsklasse 9 Fotos fra Erhvervsklasse 9, 2011 og 2012 KoNKlUsioN Projektet har givet en gruppe udsatte elever en mulighed for et alternativ til den normale folkeskole. Eleverne har fået mulighed for at gennemføre folkeskolens afgangsprøve. Med baggrund i de opnåede resultater, har børne- og skoleudvalget besluttet at videreføre projektet som et tilbud til udvalgte elever i 9. klassetrin på øens skoler. Dette tilbud har fortrinsvis vist sig at appellere til drenge. Tilbuddene retter sig især mod deres interesseområder. Projektet Erhvervsklasse 9 har dannet grobund for et tilsvarende projektforslag fortrinsvis rettet mod piger. Projektet er et samarbejde mellem Folkeskolerne på Bornholm, Campus og Bornholms Social- og sundhedsskole. Det anbefales at der arbejdes videre med projektforslaget. Erfaringerne bør medtænkes i den nye folkeskolereform. Det anbefales at inddrage andre aktører, så undervisningen kan ske i et relevant miljø.

66 Periode: August juli 2013 Partnere: 10. klassecenter Bornholm, Campus Bornholm (UngecenterBornholm) Kontaktpersoner: Jørgen Helbro, leder 10. KCB, Lars Vesløv, Uddannelseschef, Campus Bornholm FoRmål At afprøve en enkel og handlingsbaseret metode til at nedbringe fravær markant og sikre en fastholdelse i et skoletilbud for udsatte elever i et tæt samarbejde mellem 10. KCB og Campus Bornholm EUD. At indsamle empiri/dokumentation som afdækker: Årsager til fraværet Hvornår fraværet startede Effektmåling af indsatsen. At skitsere en mulig udbredelsesstrategi og kursusforløb for metoden i det bornholmske skolevæsen som kan implementeres i andre kommuner. erhvervsklasse 10 Agent i dit eget liv Aktiviteter Mentor ansat til at gennemføre nedenstående aktiviteter: Narrative samtaler. Rådgivning og vejledning. Tværfagligt samarbejde. Walk and talk. Samtaler i bilen og morgenvækning. Modtagelse af og introduktion til nye elever. Indsamling af empiri Aktivitetsbeskrivelse Mentoren har gennem sit arbejde talt meget med eleverne og medvirket til at sætte ord på deres problemer. Mentoren har været med til at sikre at eleverne er kommet op om morgenen og at de har deltaget i dagens undervisning. Mentoren har deltaget i det tværfaglige arbejde med eleverne, for at sikre at de kommer videre i deres uddannelse. Mentoren har medvirket til at give den enkelte elev et bedre uddannelsesforløb, der har rettet sig mod den enkelte elevs behov og evner. Resultat På baggrund af Campus Bornholms udtræden af projektet begrænses resultaterne og erfaringsindsamlingen til 10. KCB. De tydeligste resultater er det begrænsede frafald fra 10. klasse: 3 elever ud af 21 elever er sprunget fra. Det kan være vanskeligt ud fra fraværsstatistikken klart at se en sammenhæng mellem mentorens rolle og elevernes fravær. Der er dog en række indikationer på, at fraværet er mindsket igennem perioden. Der er kommet en klar analyse af hvilke problematikker de unge har. Dette kan aflæses i massive problemer i de unges liv, der afspejles i manglende fremmøde, afleveringer og deltagelse i undervisningen. Mentoren har medvirket til, at der er blevet stillet skarpt på de mindste skridt, den unge tager i retningen af at gå videre i uddannelsessystemet. Det har resulteret i, at en række af de unge har udsigt til at komme i gang med en ungdomsuddannelse. KoNKlUsIoN Bud på værdiskabende fremadrettede handlinger til nedbringelse af fravær, mistrivsel og frafald. Øget samarbejde i team på 10. KCB Sparring mellem mentor og lærer Mere niveauopdelt undervisning Tidlig screening af eleverne, således at de placeres i klasser, der tilbyder den mulige og rette læringsstil Oprettelse af fraværsgrupper efter at mentor og lærer har etableret gode relation til de berørte elever Det er vanskeligt at give en klar anbefaling til en fortsættelse af projektet. Der er ikke en klar effekt af mentorens arbejde, hvilket til dels kan skyldes sygdom og arbejdskonflikt i forløbet.

67 Periode: August 2010 august 2013 Partner: UU Bornholm Kontaktperson: Claus Gjerrild, Vejledningsfaglig koordinator EGU forsøgspulje FoRmål En stor gruppe unge har behov for praktisk baseret uddannelse, der tager udgangspunkt i den unges personlige, sociale og faglige forudsætninger. Unge, der ikke kan gennemføre ordinære uddannelser, typisk fordi de har en specialklasse/-skole baggrund. Disse unge bliver typisk boende på Bornholm. Nationalt og kommunaløkonomisk er det fornuftigt at sikre at de får en uddannelse, og på sigt er der generel mangel på arbejdskraft. Målgruppen er unge årige der ikke har forudsætninger for at gennemføre en ordinær erhvervsuddannelse. Der skal arbejdes med at udvikle forståelsen for, at der skal specielle metoder til at uddanne EGU er. Arbejdet på virksomhederne skal indrettes efter de arbejdsopgaver EGU erne kan bestride. Der skal udvikles flere EGU-praktikpladser. Der skal arbejdes intensivt for at få flere praktikpladser i brancheklynger, og for at udvikle skoledelen af EGU en. Aktiviteter Kontakt til potentielle EGU-praktikpladssteder bl.a. inden for SOSU området. Samarbejde med Campus Bornholm. Ny og bedre beskrivelse af undervisningsindholdet, med modulbevis til de unge. Samarbejde med ungdomsskolen om udvikling af kursusbeskrivelser til unge EGU-elever. Udvikling af nye EGU-praktikpladser indenfor nye områder. Samarbejde med BornPro i forhold til det merkantile værksted HOS. Arbejde med EGU som en del af Nem Overgang. Udviklingsarbejde i forhold til EGU-merkantil (se eget faktaark) Arbejde med at skaffe flere offentlige EGU-pladser. Udvikling af samarbejdet imellem UU og Jobcentersagsbehandlere omkring unge kontanthjælpsmodtagere som mulige EGU-elever. Aftale om udvikling af offentlige EGU aftaler med BRK Aktivitetsbeskrivelse Arbejdet med udvikling af nye praktikpladser. Kontakt med de forskellige klynger og de ansvarlige for de potentielle nye EGU praktikvirksomheder Arbejdet med udvikling af uddannelsestilbuddet. Aftaler om udvikling af nye tilbud på uddannelsesinstitutionerne. Arbejde med at finde nye EGU- praktikpladser. Resultat Der er udviklet nye praktikpladser i følgende virksomheder: Anneberg Service v/ Mogens Anneberg, Bornholms Mosteri, PhotoCare Nexø, Bornholms Skade og servicecenter, Dagligbrugsen Allinge, Dagligbrugsen Vestermarie, Kvickly Nexø, Netto Østre Ringvej Rønne, Plantagen Østermarievej 4E, El-Supply, Nexø, Bornholms Produkthandel, BRK ejendomsservice, Gildesgård v/ Jens Folkmann, Dagli Brugsen, Nyker, Pilegård Pelsfarm v/ Erik Stender Jensen, Dagli Brugsen Østermarie, DEVIKA, Nexø. Kongeskærskolen, BRK-ejendomsservice. Familie Ferie Bornholm ApS, Minkfarm, Tømrermester Flemming Nielsen ApS, Hasle Savværk & Snedkerforretning, Bornholms Golf Klub, Netto, Nexø, Hasle Camping I/S.

68 EGU forsøgspulje Netto, St. torv, Rønne, Lokalkøbmanden Rønne ApS (Spar), Svaneke og Omegns Brugsforening, Fugato A/S. Birkelund Auto. Møbelkæden, Hospitals kiosken Rønne. BAFs foderblandingsprojekt, Murermester Jesper Nybo. Jem og Fix, KonKlusion EGU udviklingsprojektet har været med til at sætte fokus på de mange muligheder som EGU rummer og dermed også bidraget til at EGU er blevet en mere kendt og anerkendt uddannelsesvej for unge, som ikke kan eller er klar til en ordinær erhvervsuddannelse. EGU projektet har været med sikre flere EUD praktikpladser indenfor kommunen. Det anbefales at der fortsat arbejdes med at udvikle EGU området, selvom det økonomiske incitament for virksomhederne for at få EGU elever er mindsket.

69 Periode: Hele perioden Partner: Campus Bornholm, Jobcenter Bornholm Kontaktperson: Allan Westh, Jobcenterchef, Gitte Hagelskær Svart, Teamleder UU, Lars Vesløv, Uddannelseschef, Campus Bornholm, Bjarne Bech, Underviser Campus (Delprojektleder) PædAgogisK samarbejde EGU-Merkantil FoRmål At UU i samarbejde med HG/ merkantil på CABH udvikler et praksisforløb for 10 EGU-elever, hvor den enkelte elev fra starten får mulighed for en praktikplads i en sæsonforretning/virksomhed. Uddannelsen bygges op omkring nogle kursusforløb på HG der skal gøre eleven klar til praktikperiode 1 og 2 i virksomheden. Disse kursusforløb skal både afklare forberede og dygtiggøre eleven til både faglig, og ikke mindst personligt, at være i stand til at udføre merkantile opgaver i en virksomhed i praktikperioden. Aktiviteter Udvikling og implementering af EGU forløb handel og service (Merkantil) Studietur ift. handel og service Aktivitetsbeskrivelse Udvikling af EGU forløb for handel og service, der via AMU koder kvalificerer til videreuddannelse som butiksmedhjælper. Resultat 14 elever startede på Egu-merkantil i september Der pt 13 elever, som alle deltager i skole- og praktikforløb. Uddannelsen er nedbrudt i AMU-koder Studietur til København afholdt. KonKlusion Akkreditering af EGU forløb via AMU-koder giver et øget incitament for elevernes deltagelse og en formel kompetence. Pga. ny lovgivning, er tilskuddet til EGU-elever blevet reduceret kraftigt, hvilket har reduceret virksomhedernes incitament for at være praktikplads Det anbefales at erfaringerne fra delprojektet overvejes ifm. med implementering af den kommende EUD reform.

70 Periode: Hele perioden Partner: BornPro, Jobcenter Bornholm, UU, Bornholms Familiecenter Kontaktperson: Allan Westh, Jobcenterchef Torkild Mads Larsen, Forstander Bornpro, Gitte Hagelskær Svart, Teamleder UU, Lars Vesløv, Uddannelseschef, Campus Bornholm, Bornholms Familiecenter Fleksibel uddannelse FoRmål Afprøvning af modeller for vejledning af elever fra EUD, BHPS, CAK Afprøvning af modeller for samarbejde mellem jobkonsulenter, UU, virksomhedskonsulenter, praktikpladsvejledere, socialrådgiver og øvrige medarbejdere på ungdomsuddannelserne. Aktiviteter Nye veje Uddannelsesporten Afprøvning af nye værkstedslinier på BornPro (HOS og Middelalderværksted) Task Force 2.0 Netværksmøder styrkelse af tværgående netværk i ydelsesdelen. Flexforløb EGU-merkantil Aktivitetsbeskrivelse Nye Veje var et afklaringsforløb for ledige borgere i alderen år. Delprojektet var placeret på Campus Bornholm og hvor borgerne blev undervist og rådgivet om uddannelse- og jobsøgning. Ud fra Nye Veje blev der udviklet et kompetenceafklaringsværktøj/kursus, som er baggrund for Uddannelsesporten. Kurset blev berammet til max 4 uger og med et meget fast program. Delprojektet blev tilpasset den nye kontanthjælpsreform. Task Force 2.0 havde fokus på rådgivning og vejledning af lærere og elever i forhold til fastholdelse i uddannelse. Task Force medarbejdere var tilgængelige på uddannelsesstederne og kunne rådgive umiddelbart og/eller henvise til relevante instanser. Der var desuden mulighed for henvisning til psykolog. Netværksmøder var tværgående mødevirksomhed mellem uddannelsessteder og kommunale virksomheder. Flexforløb var et samarbejde mellem Campus EUD og BornPro, hvor elever fra EUD, der havde brug for modning før uddannelsen kunne fortsættes, kunne tilknyttes en af BornPro s værksteder til et fagrelevant forløb, for derefter at genoptage uddannelse. En EGU uddannelse på det merkantile område, der via AMU kurser kvalificerer til videreuddannelse som butiksmedhjælper. Resultat Nye Veje havde 261 medfinansierende deltagere. Erfaringer blev evalueret og formet til kompetenceafklarings metode, Uddannelsesporten, der efterfølgende blev afprøvet. Progressionsanalyser på Uddannelsesporten viser stor individuel fremgang for de enkelte borgere. Den gennemsnitlige progression har været på mellem 1-1,53 på 10-skalaen. Der har været 70 medfinansierende deltagere

71 Periode: August 2012 december 2013 Partnere: Børn og skolesekretariatet, 10. Klasse Center Bornholm (UngecenterBornholm) Kontaktpersoner: Bent Nørregaard, 10. KCB PædAgogisK samarbejde First Lego League FoRmål At øge interessen for teknologi og videnskab hos børn og unge, og stimulere unge til at blive ingeniører og forskere. At øge det tværfaglige arbejde med fokus på naturfag, matematik og dansk. At inddrage det lokale erhvervsliv i FLL, enten i form af faglig ekspertise, dommere på finaledagen eller som sponsorer. At FLL skal fungere som et inkluderende projekt, der kan give udfordringer til alle elever og derigennem give muligheder for undervisningsdifferentiering. Aktiviteter Tværfagligt samarbejde i skolerne Samarbejde mellem skole og erhvervsliv Udarbejde samfundsrelaterede udfordringer Deltagelse i udvikling af robotter, skabe viden om temaet og udvikling af materialer i forbindelse med gennemførelsen af konkurrencen FLL Deltagelse i finalen vedr. FLL, hvor elevernes forskellige produkter evalueres og bedømmes af en række dommere. Deltagelse i den Skandinaviske finale Evaluering Aktivitetsbeskrivelse Medarbejderne på skolerne modtager undervisning/orientering om FLL konceptet, således at de er klar over hvad der skal ske i løbet af efteråret. Eleverne deltager i udvikling af robotterne til selve konkurrencen, der tages eventuelt udgangspunkt i de tidligere baner. Når den officielle bane bliver offentliggjort deltager de enkelt klasser i det samlede arbejde omkring årets konkurrence. Hver skole udvælger et deltagende hold til den Bornholmske finale, der tages udgangspunkt i en samlet vurdering om hvilket hold der skal sendes til finalen. Den Bornholmske finale gennemføres som et forløb en lørdag i november. Vinderen deltager i den skandinaviske konkurrence. Dommerne i konkurrencen er medarbejdere fra bornholmske virksomheder og fra bornholmske skoler. Evalueringen af projekterne danner grundlag for udvikling af projektet. Resultat I finalen november 2013 deltog 12 hold fra de Bornholmske skoler, med samlet 198 elever. Foruden eleverne deltog en lang række lærere, forældre og medarbejdere fra lokale virksomheder. Inden finalen, som blev afholdt den 9. november på Søndermarksskolen, deltog op imod 400 elever i de indledende runder på de enkelte skoler. Vinderholdet deltog efterfølgende i den skandinaviske finale i Norge. Eleverne har gennem FLL prøvet kræfter med robotteknologien samt skullet forholde sig til det tema som følger med konkurrencen.

72 PædAgogisK samarbejde First Lego League Fotos fra FFL finale i 2012 og 2013 KoNKlUsioN Projektet er en stor succes med stor deltagelse fra de bornholmske skoler og stor bevågenhed fra erhvervsliv, politikere og pressen. Eleverne, både dem der deltager i finalen og dem der blot deltager på egen skole, har stor glæde af arbejdet med projektet FLL. Projektet medvirker til et udvidet samarbejde mellem skolerne og erhvervslivet på Bornholm. Projektet bør indgå som en del af den nye folkeskolereform på Bornholm. Det anbefales at projektet forankres i sin nuværende form i 10. KCB, samt at der tages stilling til den økonomiske fremtid for projektet. Det anbefales at FLL fremadrettet finansieres af kommunalbestyrelsen.

73 Periode: August marts 2011 Partnere: Bornholms Akademi, UU-Bornholm, Jobcenter Bornholm Kontaktpersoner: Jens Gunst, Bornholms Akademi erhvervsklasse 10 Frivilligt arbejde som indgang til uddannelse FoRmål At få flere unge i uddannelse igennem engagement i frivilligt arbejde. Frivilligt arbejde bruges systematisk som et kompetenceafklarende redskab for unge mennesker, der ikke er kommet i gang med en uddannelse. Målgruppen er 1. Gruppen af unge, der endnu ikke er begyndt en ungdomsuddannelse og som uden hjælp og opbakning ikke kommer i gang eller som er droppet ud af en ungdomsuddannelse. 2. Unge i uddannelse projekter som del af uddannelsen/læring. Aktiviteter 24. august 2010 Kick-off møde med de frivillige organisationer. Informationsmateriale om projektet. Individuelle møder med de frivillige organisationer. Samarbejde med det landsdækkende Projekt Frivillig og projekt Tryg Ø. Konkretisering af konkrete frivillighedsprojekter. Aktivitetsbeskrivelse Liste med frivillige organisationer på Bornholm. Møder med de forskellige uddannelsesinstitutioner. Kontakt til og samarbejde med de udvalgte frivillighedsprojekter. Resultat Der blev arbejdet med 3 konkrete projekter. Projekt i Energitjenesten Projekt omkring Wonderfestiwall Projekt om Ældre IT KoNKlUsIoN Det lykkedes ikke at få gennemført nogle forløb for målgruppe 1. Det kan skyldes at der var for langt fra Bornholms akademi til en ung uden uddannelse, og det viste sig også at netop den målgruppe var svær at få i tale i forhold til frivilligt arbejde. Arbejdet med målgruppe 2 har resulteret i 3 forløb, hvor frivilligorganisationer har samarbejdet med lærere og elever fra HHX. Forløbene må ses som prototyper på udvikling af og opdyrkning af samarbejde mellem uddannelser og frivilligorganisationer. Udviklingsarbejdet har haft succes med at skabe opmærksomhed både blandt frivilligorganisationer og uddannelsesinstitutioner omkring muligheder for inddragelse af frivilligt arbejde i undervisning. Det anbefales at der arbejdes videre med de muligheder og ressourcer der ligger i de frivillige organisationer. Se evalueringer på

74 Periode: Januar 2012 juli 2013 Partner: UU Bornholm, Bornholms Højskole Kontaktperson: Axel Lasthein-Madsen, Bornholms Højskole Unge uden uddannelse på højskole FoRmål Projektet var henvendt til socialt udsatte unge, hvor kontanthjælp og aktivering så ud til at være den eneste fremtidsudsigt. Målet var at give unge kke uddannelsesparate i alderen en bedre forudsætning for at påbegynde en uddannelse. Unge der ofte har haft dårlige skoleoplevelser og har manglende sociale og faglige forudsætninger for at påbegynde en uddannelse. Aktiviteter Visitation til projektet via UU 16 ugers højskoleophold Deltage i højskolens kreative værksteder, samt undervisning i almene fag. Afsluttende evaluering Der er lavet en plan for hvordan kommunen kan benytte Højskolen som tilbud til særlige unge. Aktivitetsbeskrivelse Den unge indgår i et forpligtende socialt fællesskab på højskolen og bor på stedet, hvorved der er mulighed for at træne sociale og uddannelsesmæssige kompetencer i trygge rammer med støtte fra højskolens personale. Der kan være behov for at lære almindelige og gængse normer for struktur i hverdagen, personlig fremtræden, støtte til at stå op om morgenen, konfliktløsning, personlig hygiejne og at lære at indgå i et tillidsfuldt socialt fællesskab med andre. Efter behov kan højskolen hjælpe den unge i ulønnet praktik for at blive uddannelsesafklaret, således at det endelige valg tager udgangspunkt i den unges ønsker kombineret med de realistiske muligheder. Resultat Projektet har haft en positiv indflydelse på de unge og deres situation som kontanthjælpsmodtagere. På Folkemødet i 2013 på den store scene, foran flere tusinde mennesker, fortalte en af de unge fra projektet om sine oplevelser med at være en del af højskole projektet, samt hvilken indflydelse det havde haft på hans valg af uddannelse. De 12 elever, som har gennemført højskoleopholdet, er 12. august 2013 i gang med følgende: Barsel: 1 Arbejde: 2 HF - enkeltfag/avu: 2 Fuld HF: 2 EUD grundforløb: 4 Videregående uddannelse (Kunstakademiets Designskole): 1 Kun én ud af 12 unge er i dag på offentlig forsørgelse (barsel) og 75 % er i uddannelse.

75 Unge uden uddannelse på højskole KonKlusion Højskolen har været en del af den danske kultur i mange år og rummer i sin form, mange elementer af almen dannelse, som kan bibringe rodløse unge værktøjer til at mestre tilværelsen. Bornholms Højskole er en vigtig ressource på Bornholm, som der bør kalkuleres med i arbejdet med unge. Det anbefales at ordningen gøres permanent på en sådan måde, at udvalgte unge eller unge, som selv ønsker det får mulighed for et langt højskoleophold enten på Bornholm eller på en af landets øvrige højskoler. Det anbefales desuden at man overvejer, hvordan man kan lave en økonomisk incitament struktur, hvorved højskole og kommune får mulighed for at kunne indgå i lignende samarbejde.

76 Periode: April 2012 november 2013 Partnere: Alle partnere i UTA projektet (UngecenterBornholm) Kontaktpersoner: Ingen. Kursusvirksomheden er blevet varetaget fra UTA kontoret Metode- og kompetenceudvikling på tværs Kurser FoRmål At afholde kurser og udviklingsforløb på tværs af organisationerne. For lærere og vejledere fra Campus Bornholm og øvrige uddannelsesinstitutioner, samt for medarbejdere fra BornPro, Jobcentret, UU m.fl. At opkvalificere medarbejdere fra BRK, Campus Bornholm og BornPro Aktivitetetsoversigt 2012 Dans og bevægelse, workshop for unge, 2 dg, 11 deltagere fra BornPro. Vaner årsag til dine succeser og fiaskoer, ungeforedrag x 2, deltagere, elever fra Campus, BornPro og Nye Veje. Unges mistrivsel, 1/2 dag, kursus for undervisere og vejledere, 53 deltagere Pædagogisk survival Kit A, 2 dage, kursus for undervisere og vejledere, 9 deltagere Pædagogisk survival Kit B, 2 dage, kursus for undervisere og vejledere, 19 deltagere Kognitivt grundkursus, 2 dage, kursus for undervisere og vejledere, 20 deltagere Aktivitetetsoversigt 2013 ipad kursus for undervisere og vejledere, ca. 50 deltagere fra Campus Bornholm Kognitivt opfølgningskursus for undervisere og vejledere, 2 dage. 20 deltagere. Kognitivt Opfølgningskursus for undervisere og vejledere, 2 dage, 20 deltagere. Ipad superbruger kursus for undervisere og vejledere, 2 dage, 18 deltagere Sårbarhed hos unge på vej til eller i gang med en uddannelse, for undervisere og vejledere, 2 dage, 33 deltagere Unges hjerner, konference for undervisere og vejledere, 74 deltagere Sårbarhed hos unge, foredrag for unge, x2, elever fra Bornpro og Campus Netop kursus 1, 1 dag, for undervisere og vejledere, 20 deltagere. Unge og Misbrug, konferencedag for undervisere og vejledere, 33 deltagere Netop Kursus 2, 1 dag, kursus for undervisere og vejledere, 20 deltagere Resultat 297 unge (flere er gengangere) lærere og vejledere har deltaget i UTAs kurser og konferencer. Evalueringerne viser stor tilfredshed blandt deltagerne af både kurser og foredrag. Deltagerne har især været tilfredse med at mødes på tværs af faggrænser og institutioner. Deltagerne udtrykker behov for mere netværksdannelse og erfaringsudveksling på tværs af organisationerne. En del deltagere efterlyser flere tværfaglige arrangementer, og mange udtrykker begejstring for at få kendskab til andre dele af BRKs indsatser.

77 PædAgogisK samarbejde Kurser Fotos fra UTA s kurser KoNKlUsioN Tilbagemeldingerne fra deltagerne viser et behov for mere netværksdannelse på tværs af organisationerne og flere tværfaglige arrangementer. Man bør fremadrettet afholde kurser på tværs for at styrke og sikre samarbejdet omkring de unge på tværs.

78 Periode: Marts december Projektet afsluttes uden for UTAs periode i foråret 2014 Partnere: Campus Bornholm, Børne- og skolesekretariatet Kontaktperson: Steen Ebdrup, skolechef, Børne- og Skolesekretariatet, Kurt Rønne, uddannelsesleder, STX, Campus Bornholm PædAgogisK samarbejde Matematik 2.0 FoRmål At afprøve pædagogiske tiltag og undervisningsmetoder og teste om de har en langtidsvirkning på elevernes færdigheder i klasse samt 1.år på de gymnasiale uddannelser. Især med fokus på tre problemområder: Brøkregning, ligningsløsning og algebra. Delprojektet er en udløber af projekt Pædagogisk Samarbejde, hvor gruppen udførte flere test af bornholmske elevers matematikfærdigheder. Aktiviteter Workshop for matematiklærere Individuelle undervisningsforløb Test og gentest af elever Afsluttende konference (efter projektets afslutning) Aktivitetsbeskrivelse Workshop for matematiklærere med seniorlektor i matematik fra RUC, Sten Grode som oplægsholder. En gruppe matematiklærere på forskelligt niveau har derefter i deres undervisning haft ekstra fokus på de manglende færdigheder i matematik (brøkregning, ligningsløsning, reduktion). Projektet afsluttes i februar-marts 2014, med at de samme elever som blev testet i august, bliver testet igen i januar, for at se om det ekstra fokus har båret frugt i form af bedre færdigheder, selv efter at der er gået 5-6 uger, og eleverne har været på juleferie. Testene som er blevet foretaget i august 2013 og december 2013, vil blive sammenlignet, og det vil blive rapporteret i april 2014 og udsendt til deltagende skoler. Resultat Der har været 7 deltagende lærere i projektet, og undervisningens langtidsvirkning i fokusområderne vil via tests blive evaluereret og sammenlignet med kontrolgruppe. KonKlusion Projektets endelige rapport foreligger endnu ikke, men gruppen forventer at få en fornemmelse om øget fokus på problem-områder nytter, og om specifikke undervisningsmetoder er egnede til at løse op for de matematiske knuder. Den endelige rapport vil blive sendt til alle matematiklærere på Bornholm, og sandsynligvis blive diskuteret på en konference for matematiklærere på Bornholm. Endelig er der mulighed for at Professor Mogens Niss, RUC, vil kommenterer på projektets resultater.

79 Periode: Hele perioden Partner: BornPro Kontaktperson: Bornpro, Forstander Torkild Mads Larsen PædAgogisK samarbejde Middelalderværksted FoRmål At udvikle et produktionsskoleværksted der fysisk er placeret indenfor rammerne af en oplevelsesvirksomhed (Bornholms Middelaldercenter). Uddannelse/produktion i den virkelige verden. At tilbyde de unge produktionsskoleforløb i et kundenært miljø, hvor der specielt om sommeren er mange gæster, der kan lære de unge at begå sig i et aktivt oplevelsesmiljø, hvor der er fokus på såvel faglige som personlige og sociale kompetencer. Samarbejde mellem afklaring/produktion/læring og oplevelsesindustrien/ turisme. Læring midt i en oplevelsesorganisation. Aktiviteter At udvikle og etablere et BornPro Middelalderværksted på BMC med et årligt årselevtal på 12 ved udgangen af At designe og teste interne samarbejdsformer, så BornPro på sigt kan fungere med en satellit, placeret i Gudhjem. At designe og afprøve det praktiske og organisatoriske set-up, så BornPro fra 2014 kan finansiere en satellit via ordinær drift. Aktivitetsbeskrivelse At skabe et læringsrum/værksted i den virkelige verden At udvikle en relevant produktion i samarbejde med BMC - eksempelvis tøjproduktion, læder-, metal- og træforarbejdning såvel som vedligehold og dyrepasning. At skabe en organisation, der kan fungerer som en enhed på trods af forskellige geografiske placeringer Resultat Juli 2013 havde delprojektet 14 elever tilknyttet og december 2013 var der 10 elever. BornPro s to andre værksteder, træ og tøj, fungerer i samarbejde med middelalderværkstedet. Værkstedet fortsætter i drift. KonKlusion Erfaringerne fra Middeladerværkstedet viser, at selvom BMC er placeret uden for Rønne, er det muligt at tiltrække elever. Det har desuden vist sig, at mødestabiliteten hos Middelalderværkstedets elever var større en de andre værksteder. Eleverne giver udtryk for en forståelse af, at det, de producerer, giver mening og har værdi. Det anbefales derfor at Middelalderværkstedets funktioner fortsættes, og at der fremadrette skal være øget fokus på samarbejdet med det lokale erhvervsliv.

80 Periode: August 2010 december 2013 Partner: UU Bornholm Kontaktperson: Gitte Hagelskjær Svart, Ungeporten under Erhverv, Uddannelse og beskæftigelse Nem overgang FoRmål At sikre at de nødvendige oplysninger følger den unge. At sikre at ansvaret for unge, der har brug for hjælp er placeret. At udvikle et enstrenget system, så den unge har en primær vejleder. At udvikle arbejdsgange så ungdomsuddannelserne er klar med de støttemuligheder der findes i systemerne, når de unge starter. At udvikle arbejdsgange så samarbejdet omkring den enkelte unge effektiviseres, hurtigere sagsbehandling med mindre personaleforbrug. Aktiviteter Samtlige medarbejdere i UU samarbejder og udvikler med partnerne omkring samarbejdet om unge. Der udvikles internt i UU omkring Nem Overgang. Implementering af arbejdsgangsanalyse. Etablering af aftaler med alle grundskoler og ungdomsuddannelser omkring støtte til unge, der har brug for dette. Aftale om mentorsamarbejde imellem Campus Bornholm og UU. Deltagelse i netværkssamarbejdet i Fleksibel uddannelse Udvikling af en procedure omkring SPS (Special Pædagogisk Støtte) Etableringen af Ungeporten på Campus Bornholm. Sammenlægning af UU og Ungeporten Delprojekt Modtagerklassen (se Modtagerklassens faktaark) Studieture for den nye organisation Aktivitetsbeskrivelse I forbindelse med samarbejdet omkring SPS er der udviklet og gennemført informations- og samarbejdsmøder mellem grundskolen og Ungdomsuddannelserne. Den nye samarbejdsform er blevet implementeret i samarbejdsaftalerne mellem UU og grundskolerne/ungdomsuddannelserne. Der er arbejdet med at implementere UTA delprojekter i forhold til at sikre en Nem Overgang. UUs medarbejdere har indgået i udviklingen af Screeningsforløb for unge kontanthjælpsmodtagere med uddannelsespålæg for at sikre overgangen. Der er arbejdet med at sikre at forskellige IT-systemer fungerer sammen og at UU bliver en central aktør i ungeindsatsen. Der er arbejdet med at udvikle kommunikationsformer og arbejdsgange i samarbejdet med forskellige partnere. UU og Jobcenterets Ungeport sammenlægges og får fælles adresse på Campus Bornholm. Resultat Der er udviklet og implementeret et effektivt samarbejdsredskab omkring den SPS, som sikrer at nødvendige oplysninger om de unge videreformidles. Dette er med til at sikre en arbejdsgang, hvor støttemulighederne er afklaret og koordineret Mentoraftale imellem UU og Campus Bornholm. Campus trak sig efterfølgende fra aftalen af økonomiske årsager, men UU har fortsat Mentor-

81 Nem overgang arbejdet for at sikre hjælpen til de unge. Sammenlægning af UU og Ungeporten, samt arbejdet med screeningsforløb, har sikret en nemmere overgang og en bedre ressource og personaleudnyttelse. Arbejdsgangsanalyse som bl.a. har ligget til grund for Projekt Nem overgang er med Ungeporten på de fleste områder blevet implementeret. KonKlusion Det tætte samarbejde og efterfølgende sammenlægning af Ungeporten og UU og den fysiske placering på Campus Bornholm har givet en unik mulighed for et tæt samarbejde imellem de forskellige aktører omkring de unge. Det anbefales at denne platform udbygges, så andre kommunale aktører omkring de unge inddrages, og der sikres korte arbejdsgange samt hurtig og effektiv hjælp til de unge. Udviklingen af SPS støtte og overdragelsesmødet, hvor de forskellige fagpersoner mødes fysisk, med netværksgruppen osv. har vist at mødet med og kendskabet til hinanden er vigtigt for at sikre en nem overgang for de unge. Det anbefales at det fysiske møde og samtale imellem aktørerne videreudvikles. Der arbejdes videre med at samle fagligheden omkring ungeindsatsen i Ungeporten i projektforlængelsen UTA 2.0.

82 Periode: Hele projektperioden. Partnere: BornPro, Jobcenter Bornholm, UU, Campus Bornholm Kontaktpersoner: Allan Westh, Jobcenterchef, Torkild Mads Larsen, Forstander Bornpro, Gitte Hagelskær Svart, Teamleder UU, Lars Vesløv, Uddannelseschef, Campus PædAgogisK samarbejde Netværksgruppen FoRmål At skabe et mødeforum for studievejledere, mentorer og sagsbehandlere på tværs af virksomheder, og derved styrke samarbejdet og det fælles ansvar for de bornholmske unge. Aktiviteter Netværksmøder hver anden uge Udvikling af forståelse og brug af potentiale hos samarbejdspartnere. Aktivitetsbeskrivelse Netværksmøder er tværgående mødevirksomhed mellem uddannelsessteder og kommunale virksomheder. Ved hjælp af dagsorden gennemgås aktuelle situationer/sager hos partnerne diskuteres, og tværgående løsningsmodeller overvejes. Resultat Netværksmøderne har vist nytte og værdi af tværgående netværksarbejde mellem vejledere. Repræsentanter fra UU, Uddannelsesporten og Campus vil fremadrettet facilitere møderne, og andre relevante aktører vil blive indbudt. Den øgede kendskab til hinanden har ledt til mere kreative og tværgående løsninger på specifikke problematikker. Frekvensen af netværksmøderne vil blive reduceret, da tilslutning til møderne har været svingende pga. tidspres i det daglige virke. KoNKlUsioN Erfaringerne fra Netværksgruppen har vist at et stærkt og fleksibelt samarbejdsnetværk mellem aktørerne er afgørende for den enkelte unge. Dette samarbejde kan kun være aktivt, såfremt der skabes tid og et fælles sprog for samarbejdet (mange har deltaget i et eller flere af kurserne under delprojekt kompetenceudvikling). At mødes hver anden uge har dog vist sig for meget. For at sikre en kontinuitet, anbefales det det derfor at fortsætte møderne på månedsbasis, for at tilgodese deltagernes daglige arbejde. Det anbefales at møderne prioriteres højt af såvel ledelse som fagperson.

83 Periode: Hele projektperioden Partnere: Campus Bornholm Kontaktpersoner: Lars Vesløv, Uddannelseschef, Campus Bornholm Pauli Hjort, Praktikpladskoordinator, Campus Bornholm PædAgogisK samarbejde Praktikpladsprojektet FoRmål At udvikle aftaler med brancher og virksomheder om flere praktikpladser. At lave forsøg med og modeludvikling vedr. praktikcentre. At udvikle forsøgsmodel for skolepraktik. Aktiviteter Aftaler med brancher og virksomheder om flere praktikpladser. Forsøg med og modeludvikling vedr. praktikcentre. Forsøgsmodel for skolepraktik. Aktivitetsbeskrivelse Promovering af praktikplads behov og muligheder på Bornholm Udvikling og etablering af Praktikpladscenter på Bornholm ift. SKP Bornholmerbiler Resultat Besøg af undervisningsminister med fokus på Bornholm som praktikplads ø, med fokus på særlige skolepraktik muligheder. I hele projektperioden har der været meget fokus på og debat om praktikpladssituationen. Bl.a. var der et stort fælles arrangement Dagens lærling i Musikhuset i Rønne. Bagrudestickers til byggevirksomheder, der tager elever er uddelt til virksomhederne i samarbejde med Dansk Byggeri Praktikpladscenter for Mekaniker (BFT), Kontor ( HG), Tømrer (B&A), Smed (P&U) Gastronom (MTM) etableret. 7 elever deltog i samarbejdsprojektet med Bornholmerbiler KoNKlUsioN Der vil fremadrettet fortsat være stort behov for udvikling på praktikpladsområdet. Udfordringerne er komplekse, med indgange der mangler praktikpladser mens andre indgange mangler elever. De lave børnetal og den fortsat øgede søgning mod gymnasiale uddannelser efterlader EUD sårbar. Men på trods af disse udfordringer er sandsynligheden for at finde en praktikplads meget bedre på Bornholm end mange andre steder i Danmark, hvilket helt sikkert hænger sammen med, at virksomheder, uddannelser og kommune deler en ansvarsforståelse for de bornholmske unge. Det anbefales derfor at man fremadrettet arbejder sammen om rekruttering af EUD elever og muligheden for praktikpladsgaranti på Bornholm, samt fortsat har fokus på rehabilitering af EUD s omdømme.

84 Periode: Juni 2010 Marts 2013 Partner: Børne- og Skolesekretariatet, 10 KCB, Campus Bornholm, SOSU Kontaktperson: Steen Ebdrup, skolechef, Børne- og Skolesekretariatet Dorthe Strøjer, projektleder, 10KCB PædAgogisK samarbejde Pædagogisk Samarbejde FoRmål At udvikle et helhedsperspektiv på overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse, hvor det grundlæggende tema er uddannelsesparathed. Undervisere på både grundskole og ungdomsuddannelsesniveau skal udvikle en fælles målsætning for deres elever: nemlig at gøre dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. At viden om resultaterne af dette projekt skal danne grundlag for beskrivelse af en varig indsats. Aktiviteter Mødeaktivitet Erfaringsudveksler Faglige test Aktivitetsbeskrivelse Undervisere fra grundskolernes overbygning i de 4 skoledistrikter, fra 10. Klasse Center Bornholm og fra ungdomsuddannelsesinstitutionerne arbejder sammen i to grupper. Matematik gruppen som erfaringsudveksler og pt har lavet og udført en faglig matematiktest som et fælles screeningsværktøj, der skal danne grundlag for det videre arbejde. Dansk gruppen arbejder med tilsvarende faglige problemstillinger i dansk. Resultat Samarbejdsgruppen blev delt i to mindre, nemlig en danskgruppe bestående af dansklærere og en matematikgruppe bestående af matematiklærere. De to grupper arbejdede derefter videre hver for sig. Danskgruppen har gennemført en forventningsundersøgelse blandt 18 dansklærere i 6-7. klasse på fire forskellige skoler for at afklare forskelligheder i forventninger til elevernes danskfaglige kunnen i skiftet fra mellemtrin til overbygning. Danskgruppen har gennemført ung-til-ung vidensdelinger på fem forskellige skoler med ca. 500 tilhørere fra klasse. Matematikgruppen har gennemført tre test over tre år af elever i 7. klasse-1.g. Testene identificerede tre særligt problematiske områder: Reduktion, brøkregning og ligningsløsning. Matematikgruppen har afholdt matematikkonference hvor ca. 40 matematiklærere deltog.

85 PædgogisK samarbejde Pædagogisk SamarbejdeKlusi Fotos fra ung-til-ung vidensdeling på Kongeskær skole november 2012 KonKlusion På baggrund af fem meget vellykkede ung til ung erfaringsudvekslinger søgte danskgruppen om forlængelse, for at arbejde videre med ung til ung formidlingen, og implementeringen af denne. Se dansk 2.0 Matematikgruppen søgte og fik ligeledes forlængelse for at arbejde videre med de resultater der er samlet sammen igennem tre års test af 7.klasse-1.g s matematikfærdigheder. Se Matematik 2.0

86 Periode: September 2012-september 2012 Partner: Folkeskolerne på Bornholm, UU Bornholm, BørneCenter Bornholm Kontaktperson: Jørgen Helbro PædAgogisK samarbejde Rampen FoRmål At gennem et hurtigt (3 måneder) og målrettet individuelt tilrettelagt forløb at forebygge, at elever i overbygningen dropper ud og mister lyst og mulighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse. At sikre en større uddannelsesparathed hos truede elever i folkeskolens afgangsklasser Aktiviteter Målrettede og individuel undervisning som kan være med til at få den enkelte til at tænke fremadrettet mod yderligere undervisning Undervisning i dansk, matematik, engelsk samt fysiske aktiviteter og turer ud af huset. Fokus på den enkeltes hele situation. Aktivitetsbeskrivelse Der arbejdes med elevernes fravær, hvad er det der gør at de ikke kommer i skolen. En væsentlig faktor er den enkeltes eget selvværd og en genopbygning af dette. Undervisningen er tilrettelagt, således at den inspirerende og udviklende. Der bliver sat fokus på udvikling af den enkelte unge gennem brug af f.eks. studieturer og madlavning. De nævnte områder er valgt, da det er en god måde at komme i kontakt med de unge. Resultat Der er sket væsentligt fald i fraværet for en gruppe elever, de er blevet mere motiverede for at gå i skole. Forældre oplever at deres børn har det bedre end i almindelig folkeskole. Det er ikke realistisk at de kommer tilbage til deres gamle klasse efter 3. mdr. Positivt med ugentlige kontakt til forældrene, og ikke kun når der er problemer. Rart at personalet kommer hjem til forældre og elever for at orientere om Rampen. Problem med elever der falder udenfor målgruppen og som har massive problemer end dem Rampen henvender sig til. Misbrugsproblemer kan Rampen ikke håndtere. At vende tilbage til den gamle klasse er ikke en mulighed, der er her at mange af problemerne ligger gemt. KonKlusion Det anbefales: At medarbejdere, arbejdsgruppe og styregruppe, med udgangspunkt i de positive forløb, giver tilbagemelding til grundskolerne i forhold til hvilke unge der i stor grad kan profitere at et ophold på Rampen. At visitationsproceduren præciseres og koordineres med den øvrige visitation til specialtilbud. At Rampen får styrket samarbejdet med BFC. At der udvikles et tættere samarbejde med UU i forhold til uddannelsesperspektiver for de unge på Rampen, gennem mere systematiske samtaler med de unge om uddannelsesvalg. At det tætte forældresamarbejde intensiveres og at erfaringerne beskrives så det kan implementeres i andre sammenhænge. At der kommer mere fysisk aktivitet. At Rampens medarbejdere indgår i det pædagogiske samarbejde med øvrige medarbejdere på Ungdomsskole/Dybdal.

87 Periode: Marts 2011 juli 2013 Partner: Rønneskolen Campus Bornholm Kontaktpersoner: Anne-Lise Aagesen, Distriktsskoleleder, Rønneskolen Klaus Kristiansen, Campus Bornholm, STX PædAgogisK samarbejde ScienceTalent FoRmål At udvikle et tilbud om undervisningsdifferen-tiering, der samtidig kan være brobygning mellem grundskolen og ungdomsuddan-nelserne. At give både elever og lærere et kendskab til hvorledes dagligdagen og undervisningen sker på forskellige uddannelsesinstitutioner. At motivere og udfordre de dygtige elever, som ellers kan have tendens til at kede sig i timerne. At afprøve et pædagogisk forsøg, der skal afklare hvilke indsatser, der kan udvikles og senere forankres til sikringen af fastholdelse af de stærke elever i grundskolens øverste klasser. At elever og undervisere i grundskolen og ungdomsuddannelserne, som brænder for og ønsker udfordringer indenfor undervis-ningen i naturvidenskabelige fag, bliver udfordret i deres dagligdag. Aktiviteter Undervisningen gennemføres i 3 moduler af hver 5 ugers varighed, med vægt på emnerne Matematik, Fysik og Kemi. Undervisning foregår både i grundskolen og på Campus (BG). Der er indlagt en studierejse til Sorø akademi og til Københavns Universitet for alle 20 elever og 3 lærere fra Rønneskolen. Aktivitetsbeskrivelse Undervisningen sker de tre første gange i hvert modul på Rønnskolen, de efterfølgende to undervisningsgange er henlagt til Campus (BG) Det er medarbejdere fra Rønneskolen og fra Campus der står for undervisningen. Studieturen til Science-talentcenter i Sorø arrangeres som en camp for eleverne. Her får eleverne mulighed for at arbejde med de nyeste teknologier og apparatur. Efter besøget i Sorø deltager eleverne i et besøg på Københavns universitet, hvor universitetets biovidenskabelige fakultet og Niels Bohr instituttet bliver besøgt. Eleverne kommer her til at arbejde med nano- og bioteknologi. Resultat Der har hvert år deltaget 20 elever fra Øens 9. klasser i Science-Talent klassen. Projektet er fra skoleåret 2011/12 gjort ø-dækkende. Udarbejdelsen af undervisningsmateriale og undervisningen er gennemført i et tæt samarbejde mellem 3 fysiklærere fra Rønneskolen og 2 fysik/ kemilærere fra Campus Bornholm afdeling Bornholms Gymnasium (BG). Projektet har resulteret i et tættere samarbejde uddannelsesinstitutionerne imellem. Studierejse til Sorø akademi og til Københavns Universitet for alle 20 elever og 3 lærere fra Rønneskolen er gennemført med stor succes. Elever, forældre og lærer har i evalueringen givet udtryk for projektet har stor faglig betydning for eleverne og deres fremtidige valg. Der er udarbejdet præsentationsfolder til hvert skoleår.

88 PædgogisK samarbejde ScienceTalentusi Fotos fra???? KonKlusion Projektet har resulteret i et nyt samarbejde mellem grundskolen og Campus Bornholm, hvorved der begge parter har fået et meget større kendskab til hinanden. Projektet er gennemført med stor succes, hvilket har medført at det er gjort permanent. Det anbefales at erfaringerne fra projektet udnyttes i forbindelse med etablering af tilsvarende projekter. Det anbefales at erfaringerne bruges i forbindelse med implementering af den nye folkeskolereform.

89 Periode: Juni 201 December 2013 Partnere: BornPro, Jobcenter Bornholm, UU Kontaktperson: Lars Vesløv, Uddannelseschef, Campus Bornholm PædAgogisK samarbejde Styrket EUD Formål At udvikle danmarks bedste erhvervsuddannelse At skabe større prestige indenfor erhvervsuddannelsesområdet At skabe større synlighed i grundskolen, bl.a. via forsøg med erhvervsuddannelsesklasser i 9. og 10. klasse. Uddannelsesgaranti/praktikpladsgaranti (gerne delvist udenfor Bornholm). At skabe fokus på karrierevejen som selvstændig og en styrket iværksætterindsats.. Aktiviteter Metodeudvikling via styrkelse af undervisningsformer der tiltrækker læringsstærke elever Forsøg med uddannelsesmiljø (sociale indsatser, it) Besøg på andre erhvervsskoler (udvikling af særlige faglige moduler) Kompetenceudvikling af Undervisere. Virksomhederne skal på banen, bl.a. på erhvervsmesse på Erhvervsskolen i uge 12 og via forsøg med informationsindsatser i 6. og 7. klasse. Aktivitetsbeskrivelse Metodeudvikling: Tablet som undervisningsværktøj for elektrikere (SSI) Regional Madkultur lokale fødevarer i kokkeuddannelsen (MTM) Elbiler i mekanikeruddannelsen (BFT) EUD højniveau særligt tilbud på fire indgange for læringsstærke elever, med kombination af EUD og VUC enkeltfag. 3I Innovation, Iværksætteri og IT på skemaet og i undervisningen på HG uddannelsen. Udvikling af fælles hovedforløb for offentlig administration og kontor generelt. Sociale indsatser: Fra kontanthjælp til uddannelse forsøg med BBS (Bygning og Bruger- Service) uddannelse til kontanthjælpsmodtagere B-klassen (Tidligere Z-klassen) HG uddannelsestilbud til unge med diagnoser Flexforløb se Fleksibel Uddannelse Studietur til IBC Kolding ift. inspiration på sociale indsatser. Kompetenceudvikling: Evalueringsuddannelse til medarbejdere IT-pædagogik forløb med undervisere om inddragelse af IT i undervisning. Deltagelse sammen med virksomheder på Bornholms Uddannelsesmesse

90 Styrket EUD Informationsindsats: Elevjournalister på Campus ung til ung formidling via Facebook og Hjemmeside. resultat Tablets er blevet et integreret undervisnings- og supervisionsværktøj på indgangene SSI (Strøm, Styring og It), BFT (Bil, Fly og andre Transportmidler), B&A (Bygge og Anlæg) og P&U (Produktion og Udvikling). Undervisning i alternative brændstoffer og køretøjer er blevet en del af Grundforløbet på BFT såvel som for højniveauseleverne. Der tilbydes nu højniveauforløb for SSI, BFT, B&A og P&U. Fag og projekter som omhandler innovation, iværksætteri og samarbejde med bornholmske virksomheder er lagt ind i den lokale undervisnings plan (LUP) for indgangen. Hovedforløb: 39 elever blev indskrevet på det fælles hovedforløb for kontor gen. og off. Administration. På Bygning og Brugerservice (BBS) grundforløbet startede 18 elever, hvor af 14 gik til prøve. Eleverne gik efterfølgende ud i betalt praktik og her blev 12 elever i uddannelsen. Et nyt hold for 2014 er etableret med 15 elever. B-klasse forløbet er implementeret, men udfordres af adgangskravene fra den nye EUD-reform. Der blev ansat 5 elevjournalister, der deltog i workshops og som aktivt bidrog til Campus hjemmeside og Facebook forum. KoNKlUsioN Indsatserne under styrket EUD har været mangeartede og har involveret mange lærer og elever på EUD. Udfordringer med generelle børnetal og elevtal for EUD på Bornholm viser en tvingende nødvendighed for at samarbejde på tværs. Det anbefales at prioritere udviklingen af de enkelte uddannelsesforløb i tæt samarbejde mellem skole, virksomheder og sociale indsatser. Det anbefales yderligere at man allerede i grundskolen øger profileringen af mulighederne ved EUD i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU).

91 Periode: Marts 2011 juli 2013 Partnere: Rønneskolen, Campus Bornholm Kontaktperson: Anne-Lise Aagesen, Distriktsskoleleder, Rønneskolen, Klaus Kristiansen, Campus Bornholm, STX PædAgogisK samarbejde Talentengelsk FoRmål At udvikle et tilbud om undervisningsdifferentiering, der samtidig kan være brobygger mellem grundskole og ungdomsuddannelse. At motivere og udfordre dygtige elever, som ellers kan have tendens til at kede sig i timerne. At gennemføre et pædagogisk forsøg, der skal afklare hvilke indsatser, der kan udvikles og senere forankres omkring sikring af fastholdelse af de stærke elever i grundskolens øverste klasser. Aktiviteter Historisk modul om USA Holidays in US, Thanksgiving Being young on Bornholm Aktivitetsbeskrivelse Modulerne er udarbejdet for at eleverne får et kendskab til den amerikanske kultur og ideologi. I forbindelse med Thanksgiving, laves der traditionel mad og baggrunden for dagen drøftes. Udarbejdelse af video om det at være ung på Bornolm. De udarbejdede ting lægges på nettet og der samarbejdes med venskabsklassen Enriched English Class fra Illinois Bluffs High School fra Illinois, USA. Resultat Der har deltaget 36 elever på de to hold der er gennemført. Der er gennemført tre meget udbytterige forløb på hvert hold, som har resulteret i en række særdeles spændende forløb, bl.a. samarbejdet med venskabsklassen i USA.Der har været et særdeles godt resultat i samarbejdet mellem Folkeskolen og Campus Bornholm, hvor eleverne i forløbet er blevet udfordret i deres faglighed.projektet har udviklet samarbejdet mellem medarbejderne ved de to uddannelsesinstitutioner, hvilket har medført en større forståelse for hinanden. KonKlusion Projektet har resulteret i et fast tilbud til de dygtigste elever i folkeskolen. Eleverne udvælges/ udpeges af lærerne ved øens skoler. Det anbefales at projektet gøres permanent som et tilbud. Det anbefales at der fremadrettet er flere af denne slags samarbejdsprojekter imellem grundskolen og ungdomsuddannelserne, da de er med til at styrke bl.a. den læringsmæssige og pædagogiske forståelse

92 Periode: Marts 2011 juli 2013 Partnere: 10 KCB, Rønneskolen, Campus Bornholm Kontaktpersoner: Jørgen Helbro, 10. klassecenter Bornholm, Frank Hansen, 10. klassecenter Bornholm, Klaus Kristiansen, Campus Bornholm, STX PædAgogisK samarbejde Talentlab 10KCB FoRmål At udvikle et tilbud om undervisningsdifferentiering, der samtidig kan være brobygger mellem grundskole og ungdomsuddannelse. At motivere og udfordre dygtige elever, som ellers kan have tendens til at kede sig i timerne. At gennemføre et pædagogisk forsøg, der skal afklare hvilke indsatser, der kan udvikles og senere forankres omkring sikring af fastholdelse af de stærke elever i grundskolens øverste klasser. Aktiviteter Undervisningen gennemføres som et 14 ugers forløb, hvor både teknologiske, naturfaglige og samfundsøkonomiske forhold indgår. Undervisningen tager udgangspunkt i Ecogrid projektet på Bornholm. Indlagte virksomhedsbesøg på Bornholm. Undervisning foregår både på 10. KCB og på Campus (BG). Der er indlagt en studierejse til Sorø akademi i undervisningsforløbet. Aktivitetsbeskrivelse Undervisningen gennemføres som et samarbejde mellem 10. KCB og Campus Bornholm, hvor eleverne møder lærere fra begge steder. Der arbejdes med fremstilling af solceller, og modeller af vindmøller. Dette sker for at give eleverne en forståelse af, hvad der skal til i forbindelse med etablering af alternativ energiproduktion. Eleverne lærer at benytte moderne måleudstyr til opsamling af data. Eleverne ser på en række udvalgte virksomheders grønne regnskaber og får mulighed for at analysere disse. Resultat Eleverne har oplevet et helt anderledes undervisningsforløb, de er blevet udfordret i deres forståelse af hvad energi er og hvor det kommer fra. Medarbejderne på både 10. KCB og Campus har fået et kendskab til hinandens undervisning. De nye talenter, som ikke før har haft mulighed for at træde frem, har i dette projekt fået mulighed for at vise deres kompetencer. De har bl.a. haft mulighed for at bruge deres håndværksmæssige kompetencer. Besøget på Sorø gav eleverne en indsigt i hvorledes at ny teknologi kan være en del af den fremtidige beskæftigelse. KoNKlUsioN Projektet har vist, at samarbejdet mellem 10. KCB og Campus er meget vigtigt, for de elever der ikke tidligere har været nr. 1 i deres klasse. Projektet har på lige fod med Science projektet for 9. klasse vist sin berettigelse. Både elever og lærer har fået et stort udbytte af projektet. Det anbefales derfor at samarbejdsprojektet mellem Campus og 10. KCB fortsættes. Det anbefales tillige at der igangsættes tilsvarende talentprojekter indenfor andre fagområder mellem 10. KCB og relevante aktører.

93 Periode: Marts 2011 juli 2013 Partnere: Rønneskolen, Campus Bornholm Kontaktpersoner: Jørgen Therkelsen, Rønne Privatskole, Noa Andersen, Campus Bornholm, HTX, Lisbeth Severin, Campus Bornholm, HHX PædAgogisK samarbejde Talentlab Rønne Privatskole FoRmål At udvikle et tilbud om undervisningsdifferentiering, der samtidig kan være brobygger mellem grundskole og ungdomsuddannelse. At motivere og udfordre dygtige elever, som ellers kan have tendens til at kede sig i timerne. At gennemføre et pædagogisk forsøg, der skal afklare hvilke indsatser, der kan udvikles og senere forankres omkring sikring af fastholdelse af de stærke elever i grundskolens øverste klasser. Aktiviteter Undervisningen gennemføres som et 14 ugers forløb, hvor både teknologiske, naturfaglige og samfundsøkonomiske forhold indgår. Undervisningen tager udgangspunkt i Ecogrid projektet på Bornholm. Indlagte virksomhedsbesøg på Bornholm. Undervisning foregår både på 10. KCB og på Campus (BG). Retorik var en aktivitet der indgik som en del af undervisningen. Aktivitetsbeskrivelse Undervisningen gennemføres som et samarbejde mellem 10. KCB og Campus Bornholm, hvor eleverne møder lærere fra begge steder. Der arbejdes med udarbejdelse af solceller, og modeller af vindmøller. Dette sker for at give eleverne en forståelse af, hvad der skal til i forbindelse med etablering af alternativ energiproduktion. Eleverne lærer at benytte moderne måleudstyr til opsamling af data. Eleverne ser på en række udvalgte virksomheders grønne regnskaber og får mulighed for at analysere disse. Resultat Eleverne har oplevet et helt anderledes undervisningsforløb, de er blevet udfordret i deres forståelse af hvad energi er og hvor det kommer fra. Medarbejderne på både Rønne Privatskole og Campus har fået et kendskab til hinandens undervisning. Besøget på Sorø gav eleverne en indsigt i hvorledes at ny teknologi kan være en del af det fremtidige arbejde som de skal arbejde med. Projektet har været rigeligt langt, det bør være kortere ved næste forløb. Formålet med virksomhedsbesøgene skal være mere klare, således at alle parter er klar over hvad virksomhedsbesøgene skal bruges til. KoNKlUsioN Projektet har givet eleverne en rigtig god forståelse af, hvad der kræves i forbindelse med deres videre ungdomsuddannelse. Resultatet af den anderledes undervisning har givet eleverne en ny indgangsvinkel til fagområdet, det kan derfor anbefales at de stærke elever får mulighed for at udvikle deres evner gennem dette arbejde. Det anbefales at samarbejdsprojektet mellem Campus og Rønne Privatskole fortsætter, da projektet har fremmet samarbejdet mellem skolerne. Det anbefales at der arbejdes hen imod tilsvarende projekter indenfor andre fagområder.

94 Periode: Hele perioden Partnere: BornPro, Jobcenter Bornholm, UU, Bornholms Familiecenter (Ungecenter- Bornholm) Kontaktpersoner: Allan Westh, Jobcenterchef, Gitte Hagelskær Svart, Teamleder UU, Bornholms FamilieCenter PædAgogisK samarbejde Task Force 2.0 FoRmål Afprøvning af modeller for vejledning af elever fra EUD, BHPS, CAK. Afprøvning af modeller for samarbejde med jobkonsulenter, UU, virksomhedskonsulenter, praktikpladsvejledere, socialrådgiver og øvrige medarbejdere på ungdomsuddannelserne. Implementering af erfaringerne fra Task Force. Aktiviteter At sikre tilgængeligheden til Task Force rundt på uddannelsesstederne At støtte eleverne i at søge og fastholde en ungdomsuddannelse. At støtte lærere i at håndtere de sociale problematikker, de møder hos nogle af eleverne. At udvikle en platform i form af et katalog eller hjemmeside, hvor der er overblik over de formelle og uformelle sociale aktiviteter og tilbud, der findes på Bornholm. Aktivitetsbeskrivelse Task Force 2.0 havde fokus på rådgivning og vejledning af lærere og elever i forhold til fastholdelse i uddannelse. Task Force medarbejdere var tilgængelige på uddannelsesstederne og kunne rådgive umiddelbart og/eller henvise til relevante instanser. Der var desuden mulighed for henvisning til psykolog. Resultat Task Force blev tilgængelig på alle ungdomsuddannelser såvel som 10. klassecenteret. Elever såvel som lærere blev vejledt og støttet gennem Task Force. Task Force 2.0 vil fremadrettet som funktion være tilknyttet henholdsvis Jobcenterets Ungeport og Bornholms Familiecenters skole/dagtilbuds rådgivere. Der vil desuden fortsat være tilknyttet psykolog funktion. Begrænset katalog over fritidstilbud blev samlet, men vil kræve udvidelse og yderligere kvalificering før en egentlig implementering. KoNKlUsioN Task Force har optaget en række erfaringer fra dets virke på 10KCB og på ungdomsuddannelser. Det stærke og fleksible netværk mellem Jobcenteret og Bornholms Familiecenter, har givet den enkelte unge bedre støtte til at gennemføre en uddannelse i trivsel. Det er tydeligt, at en Task Force s indsats kræver en fælles tid og et fælles sprog mellem samarbejdspartnerne. Task Force placering på skole/uddannelser har desuden vist vigtigheden af en tydelig og åben tilgængelighed for elever såvel som lærere, såfremt indsatsen skal have virkning. Ved det åbne samarbejde og tilgængeligheden sikres indsatsen en relevans, der kommer både elever, lærer og samfund til gode. Det anbefales derfor at Task Force 2.0 bliver videreført med fokus på tilgængelighed, fleksibilitet og relevans.

95 Periode: Januar 2013 december 2013 Partner: Ungdommens Uddannelsesvejledning Bornholm, BRK Kontaktperson: Marie Anker-Jackson, vejleder, UU Bornholm, BRK Jakob Rolsted Jensen, Production manager, Jensen Denmark PædAgogisK samarbejde TechNørd FoRmål At skabe en større kobling mellem grundskolerne og det lokale erhvervsliv. At give lokale virksomheder mulighed for at afprøve et koncept omkring en sommerskole for teknik-interesserede elever i klasse. Aktiviteter Menupunkt på Pressemeddelelser Afholdelse af TechNørd Evalueringsundersøgelse blandt deltagerne Aktivitetsbeskrivelse TechNørd blev afholdt første uge i sommerferien 2013 på Jensens fabrik i Rønne. Den gratis sommerskole henvendte sig til klasse. De 11 deltagere blev fordelt på tre hold, som fik hjælp af smede- og elektrikerlærlinge samt andre ansatte fra Jensen Denmark. I løbet af ugen skulle hvert hold udtænke og konstruere en kædereaktionsbane. Om fredagen blev banerne bedømt og vinderholdet kåret. Resultat 15 tilmeldte, 11 fremmødte. Ti ud af 11 deltagere har svaret på en evaluering og 7 er enten meget tilfreds eller tilfreds med ugen, 3 er hverken tilfreds eller utilfreds. 10 ville måske eller helt sikkert deltage i et lignende projekt igen. Hvis de skulle betale for ugen, svarer 1 helt sikkert, 7 svarer måske og 2 siger nej, helt sikkert ikke. Jensen Denmarks evaluering viser at der internt var stor tilfredshed med arrangementet, og har besluttet at gentage sommerskolen i Mediedækningen var større end forventet, og både TV2Bornholm, Bornholms Tidende samt DR P4 havde flere indslag omkring ugen. Flere forældre, søskende og bedsteforældre deltog i præmieoverrækkelsen. De fremmødte forældre udtrykte stor begejstring omkring TechNørd. Nogle forældre fortalte at deres børn kom hjem med en begejstring som de ikke havde udvist længe. En af de deltagende elever var fra heldagsskolen, han fik ikke særbehandling, men der blev taget hensyn til ham, og han fungerede lige så godt og kreativt som resten af deltagerne.

96 PædAgogisK samarbejde TechNørd Fotos fra TecnNørd-ugen, juli 2013 KonKlusion TechNørd blev afviklet med stor succes og rigtig god respons fra de involverede. I hver gruppe var der plads til individualitet, samtidig med at alle var bevidste om at det fælles projekt krævede samarbejde. Elevernes samarbejdsevner skærpes på denne måde i grupperne, og er et argument for at afholde arrangementer som dette. Man bør sikre at TechNørd afholdes med et minimum af deltagerbetaling, og helst gratis, da deltagerbetaling vil have negativ effekt på tilmeldingerne og på typen af tilmeldte. Man kan overveje at invitere HTX-elever til at deltage for at få mere dynamik og læring. TechNørd-ugen bidrager i høj grad til en større kobling mellem erhvervsliv og grundskolen. De unge får håndgribelig introduktion til job og uddannelse. TechNørd giver også mulighed for at favne nogle elever med særlige udfordringer/behov. Disse kan gennem deltagelse i TechNørd opnå en bevidsthed om, at der er en vej ind på arbejdsmarkedet for dem, på trods af deres udfordringer. Erfaringerne bør bruges i forbindelse med implementering af den nye folkeskolereform.

97 Periode: Maj 2013 december 2013 Partner: Campus Bornholm, UU Bornholm Kontaktperson: Lars Vesløv, Uddannelseschef, Campus Bornholm. PædAgogisK samarbejde Uddannelse Ovre FoRmål At hjælpe bornholmske unge med at skabe netværk med andre bornholmere mens de er i gang med en uddannelse ovre. Det gøres blandt andet gennem en Facebook gruppe der inviterer til arrangementer og annoncerer om BAGlandets aktiviteter. Gruppen skal også virke som et inspirationssted for unge som skal til at vælge uddannelse. Inspiration i form af videoer med interviewes af unge om deres uddannelser, oversigt over billige boliger og beskrivelser af uddannelserne fra de unge selv Aktiviteter Spørgeskemaundersøgelse med fraflyttede bornholmere Fokusgruppe med fraflyttede bornholmere Oplæg af Gorm Wisweh Studietur til KEA og DTU med Uddannelses Porten og HTX Interview med unge studerende til BUM Aktivitetsbeskrivelse Få overblik over de unge som er i uddannelse ovre Få indblik i de unge igennem et spørgeskema Oplæg på skole for at skabe bornholmsk tilhørsforhold og nye netværk Inspiration til uddannelse ovre, som 1-dags studietur med besøg på flere uddannelser ovre Anderledes formidling af uddannelse ovre på BUM ved at unge selv fortæller om deres erfaringer med at flytte over for at tage en uddannelse Resultat På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blev der oprettet en gruppe på Facebook og senere hen en side. Der er 50 medlemmer i gruppen og 60 har liked siden. Der har ikke været meget dialog blandt medlemmerne, og tilslutningen til arrangementer har været dårligere end forventet. Arrangementet på skolen måtte desværre aflyses. På studieturen til KEA og DTU deltog 20 elever. Til BUM var der igennem Facebook inviteret unge bornholmere hjem for at fortælle om deres uddannelse ovre, der kom i alt 8 unge og fortalte om deres erfaringer. KonKlusion Det har været en udfordring at oprette et nyt netværk for unge som ikke kender hinanden. Anbefalingen kan være at undersøge effekten af at starte netværk tidligere, f.eks. i grundskolen. Erfaringer fra netværket BAGlandet tyder på, at et fælles udgangspunkt kan give et stærkt sammenhold også når de unge flytter væk fra Bornholm. Tilslutningen til arrangementer og interaktionen på Facebook har været dårlig. Et netværk skabes langsomt og det kan ses på aktiviteten at der er mere dialog når medlemmerne har været i gruppen i længere tid. Der var stor opbakning fra lærere og elever til arrangementet med Gorm Wisweh, derfor kan et lignende arrangement anbefales. Det var en god ide ifølge de unge selv, at have andre unge til at fortælle om deres oplevelser om uddannelse ovre og der var stor tilslutning til interviewene. Det anbefales at hele pakken Uddannelse ovre synliggøres på et ungesite, målrettet unge på Bornholm.

98 Periode: Marts 2013 november 2013 Partnere: Paradisbakkeskolen, Nexø, Rønneskolen, Østre og Åvang, Professionshøjskolen UCC Kontaktpersoner: Pia Tofte, Paradisbakkeskolen, Nexø Anne-Lise Aagesen, Rønneskolen, Hans Jacob Binzer, UUC PædAgogisK samarbejde Undervisning i virkeligheden FoRmål Via samarbejde med virksomheder at få afdækket hvad der er af læringsplatforme og konkret undervisningspotentiale. At få udviklet en metode til hvordan man fremadrettet kan inddrage konkrete funktioner i bornholmske virksomheder ind i undervisningen. At få udarbejdet enkelt og konkret undervisningsmateriale, som kan benyttes i grundskolen. At få dokumenteret erfaringen i brugen af det udviklede materiale og ikke mindst erfaring i samarbejdet imellem virksomheden og skolen. Aktiviteter Etablering af undervisningsforløb i samarbejde mellem de berørte skoler og erhvervsvirksomheder. Projekt årgang grøn English throughout the world Nexø havn Før og nu Evaluering Aktivitetsbeskrivelse Der udvikles en række undervisningsforløb, der som udgangspunkt udvikles i forhold til den nye folkeskolereform. Hver delprojekt udvikles som et samarbejde mellem den berørte skole og de virksomheder de er tilknyttet. Grøn årgang er et samarbejdsprojekt mellem Rønneskolen, Åvang, BOFA og Coop Kvickly Rønne. Eleverne arbejder med affald som en ressource hos BOFA og de arbejder i Kvickly med varer der kan medvirke til en reduktion af miljøbelastningen. I samarbejde med Jensen Denmark oplever eleverne fra talentengelskholdet på Rønneskolen, hvad det vil sige at skulle kommunikere med andre af virksomhedens afdelinger rundt om i verden, hvor man ikke taler skoleengelsk. Samarbejdsprojekt mellem Paradisbakkeskolen og virksomheder på Nexø havn, hvor eleverne introduceres til livet på havnen og den historiske betydning som havnen har haft for Nexø. Evalueringen af projekterne skal danne grundlag for udvikling af en række lignende uddannelsesforløb. Resultat Der er udviklet tre eksemplariske undervisningsforløb i et samarbejde mellem skolerne på Bornholm og en række bornholmske virksomheder. Projekterne er skitseret i folderen undervisning i virkeligheden udgivet af professionshøjskolen UCC. Projekterne viser eksempler på hvorledes det er muligt at tilrettelægge undervisning i forhold til den nye folkeskolereform.

99 PædAgogisK samarbejde Undervisning i virkeligheden Skolelever på besøg hos BOFA og ved lagersortering i Kvickly KoNKlUsioN Der har været en stor effekt af de iværksatte undervisningsforløb, og eleverne har oplevet en anden tilgang til undervisningen. Forløbene har klart medvirket til nye tankegange i forhold til inddragelse af virksomheder i den daglige undervisning. Det anbefales derfor at der igangsættes en række nye/tilsvarende tiltag som kan bruges i forhold til den nye folkeskolereform. Projekterne har vist muligheder for samarbejdsprojekter mellem skoler og erhvervsliv. Et samarbejde der kan udvides i stor stil de kommende år.

100 Periode: August 2010 december 2013 Partner: UU Bornholm Kontaktperson: Gitte Hagelskjær Svart, Ungeporten under Erhverv, Uddannelse og beskæftigelse UU som videnscenter, indsamling af viden, forløbsanalyser Formål UU skal udvikles fra primært at være en servicevirksomhed til at indtage en mere strategisk position. Udvikling af et analytisk grundlag for at følge den enkelte unge igennem uddannelsessystemet. UU skal sikre overgangene mellem grundskoleniveauet og ungdomsuddannelsesniveauet. UU Bornholm skal være regionalt center for indsatser mod frafald, herunder mentorstøtte. Der indsamles eksisterende viden. Aktiviteter Udvikling og organisering af forløbsanalyser. Valg af UV-data som IT-værktøj, samt udvikling af model for kvartalsvis nedslag i forhold til bornholmske unge. Unge, der deltager i UTA-projekter, følges via UV-data programmet. Udvikling af model for at kunne følge gruppen af 20 årige, uden uddannelse, bosat på Bornholm. Udviklingsgruppe med samarbejdspartnerne omkring UU Arbejdsgruppe med cheferne fra aktøerne omkring UU. Oplæg i tre politiske udvalg, med fokus på viden og samarbejde (Beskæftigelsesudvalget, Børn og Skoleudvalget og Socialudvalget) Udvikling af arbejdet med UEA undervisningen. Deltagelse i forskellige konferencer med fokus på indsamling af viden. Studieture til bl.a. til Slagelse og Trelleborg Proces omkring udvikling af et årshjul i forhold til Udvikling af én indgang, med en sammenlægning af Ungeporten og UU. Samarbejdet med CRT om udvikling af UTA årshjulet. Undersøgelse vedr. de unges fortrukne kommunikationskanal Beslutning om at lade UTA-udvalget fungere som styregruppe for UU. Aktivitetsbeskrivelse UV-data blev valgt som IT-værktøj i forhold til at følge de unge, i det det ikke gav mening at udvikle et nyt it-værktøj. I stedet har der blevet udviklet på optimal udnyttelse af UV-data bl.a. i forhold til at kunne følge de unge igennem uddannelsessystemet I forhold til det strategiske arbejde har UU fået aktiv og strategisk position i forhold til servicering af UTA-udvalget, herunder levering af relevant statistiks materiale. I samarbejde med UTA-udvalget er der blevet arbejdet med en bornholmsk unge og uddannelsesstrategi, med udgangspunkt i Projekt Uddannelse til Alle Proces med 4 årlige nedslag i forhold til bornholmske unge i alderen fra 15 til 24 år. Etablering af samarbejdsfora til arbejdet med udviklingen af én indgang og UU som videnscenter, som i sidste ende resulterede i en sammenlægning imellem UU og ungeporten. BUM og Uge 47 som platform og ikke mindst samarbejdet omkring BUM, har givet UU en strategiskplatform både i forhold til uddannelserne på Bornholm, men også i forhold til de bornholmske virksomheder.

101 UU som videnscenter Proces med at udvælge operatør til at udvikle UTA-udvalgets Årshjul. Statistik og videns indsamling via inddragelse af uddannelsesinstitutioner, jobcenter m.fl. resultat Arbejdsgangsanalysen, som blev gennemført inden igangsættelsen af projekt Uddannelse til Alle projektet, er med etableringen af ungeporten blevet virkeliggjort. Der er udviklet et koncept omkring UTA-årshjul. Der er udviklet en fast procedure for brug af UV-data, med faste nedslagstal, som er blevet den uddannelsesprocent som der tages udgangspunkt i. UU har fået BUM, som et vigtigt redskab til at sætte fokus på unge, uddannelse og beskæftigelse. UU er blevet en samlende faktor og en aktiv medspiller i samarbejdet på tværs. Før blev UU kritiseret for at vejlede forkert, den kritik hører man ikke mere. KonKlusion UU er kommet langt i processen med at blive et regionalt videnscenter og har i hele projektperioden forsynet UTA-udvalget med opdateret og relevant statistisk materiale. UU har været med til at sætte dagsordenen, fx i forbindelse med fremlæggelse af undersøgelse vedr. de bornholmske unge, der forlod grundskolen i I og med at UU er blevet en del af Ungeporten og underlagt beskæftigelsesudvalget, senere Erhvervs og Beskæftigelsesudvalget, er UU som videnscenter blevet styrket. Det er politisk besluttet at UTA-udvalget fortsætter i valgperiode 2014 til 2018, hvilket vil styrke UU-som videnscenter og sikre en kvalificeret drift af UTA-årshjul. Der arbejdes videre med UTA-udvalget og vidensgrundlaget for dette i projekt UTA 2.0 i delprojektet med fokus på Samarbejde.

102 Periode: Marts 2013 november 2013 Partnere: Paradisbakkeskolen, Nexø, Campus Bornholm, Aquabaltic Kontaktpersoner: Pia Tofte, Paradisbakkeskolen, Nexø Klaus Kristiansen, Campus Bornholm, STX, Thorkil Boisen, Campus Bornholm, STX PædAgogisK samarbejde Østersøen som læringsrum FoRmål At udvikle undervisningsforløb for udvalgte klasser på både CABH og Paradisbakkeskolen. At afprøve en række undervisningsforløb. At evaluere og konceptualisere projekt til fremtidig brug. Aktiviteter Etablering af undervisningsforløb Samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og Aquabaltic. Gennemførelse af undervisningsforløb Evaluering Aktivitetsbeskrivelse Der udvikles en række undervisningsforløb, der som udgangspunkt udvikles i forhold til den nye folkeskolereform. Tilsvarende undervisningsforløb laves i forhold til Campus Bornholm. Alle undervisningsforløb tager udgangspunkt i at udnytte Østersøen som omdrejningspunkt. Aquabaltic inddrages som en væsentlig partner i udviklingen af projektet. Projektets evaluering skal danne grundlag for udvikling af en række lignende uddannelsesforløb, som kan bruges i den fremtidige undervisning både i grundskolen og på Campus. Resultat Projektet har været delt i to delprojekter, et projekt mellem Paradisbakkeskolen - Aquabaltic og et mellem Campus Bornholm og Aquabaltic. Der er udviklet 4 undervisningsforløb i projektet med Paradisbakkeskolen. De fire undervisningsforløb er udviklet hen imod den undervisningsform som der ønskes i den nye skolereform. Eleverne har haft særdeles gode oplevelser og er blevet udfordret i den nye tankegang. Resultatet har været positivt og udviklende. Samarbejdet med Aquabaltic kunne have været mere struktureret og der er gjort mange gode erfaringer i forbindelse med samarbejdet. Campus Bornholm har haft et rigtig godt forløb med projektet Østersøen som læringsrum. Det har været muligt at inddrage medarbejdere fra Aquabaltic direkte i undervisningen Resultatet har været en meget mere naturtro og videnskabelig tilgang til undervisningen. Eleverne har fået en meget dybere forståelse af hvorledes forskning tilrettelægges.

103 PædAgogisK samarbejde Østersøen som læringsrum KoNKlUsioN Der har været en stor effekt af de iværksatte undervisningsforløb både i forhold til folkeskolen og i forhold til Campus. Eleverne har gennem de iværksatte forløb oplevet en anden tilgang til undervisningen. Medarbejderne på Paradisbakkeskolen vil klart gøre brug af deres erfaringer og det udviklede undervisningsmateriale i de kommende års undervisning i profilklasserne. Det anbefales derfor at der igangsætte en række nye/tilsvarende tiltag, som kan danne grundlag for den nye folkeskolereform. Det anbefales at der arbejdes videre med tiltag der kan sikre at eleverne fremover får mulighed for bl.a. udnytte Aquabaltics faciliteter samt at der skaffes ressourcer til at eleverne kan komme ud på havet. Dette kan eventuelt ske ved at chartre et skib, der er bedre egnet til formålet. Projektet har vist muligheder for samarbejdsprojekter med bl.a. NaturBornholm, Baltic Ecosystem Center og Øresundsakvariet.